EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 147: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-19 kl. 07.00

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 147
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 3. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

onsdag den 28. august 2019

kl. 07.00

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Lars Aslan Rasmussen (S), næstfor-

mand, Troels Ravn (S), Birgitte Vind (S), Henrik Møller (S), Jens

Rohde (RV), Ina Strøjer-Schmidt (SF), Søren Søndergaard (EL), Pe-

der Hvelplund (EL), Victoria Velásquez (EL), Rasmus Nordqvist

(ALT), Jan E. Jørgensen (V), Tommy Ahlers (V), Kim Valentin (V),

Ulla Tørnæs (V), Morten Messerschmidt (DF), Lise Bech (DF), Kata-

rina Ammitzbøll (KF) og Peter Seier Christensen (NB)

finansminister Nicolai Wammen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Valg af formand

Punktet blev behandlet for lukkede døre.

Punkt 2. Kommissionens forslag til EU’s budget for 2020



Mandat med henblik på at tiltræde Rådets position i forbindelse med endelig vedtagelse i

Rådet

KOM (2019) 0400

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (182)

–

bilag 120 (kommenteret dagsorden)

EUU alm. del (17)

–

bilag 970 (udvalgsmødereferat side 1159 FO, forhandlings-

oplæg vedr. EU's budget 2019)

Formanden

bød velkommen og takkede udvalget for at møde op til ministerens forelæggelse

trods det korte varsel og tidlige tidspunkt på dagen.

Hun gjorde ministeren opmærksom på, at der i løbet af foråret 2019 var vedtaget en beretning,

der slår fast, at EU-sager som hovedregel skal forelægges mundtligt i Europaudvalget, før de

kommer på dagsordenen til mandatgivning. På den måde sørger man for, at udvalget involve-

Side 17 | 18

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 147: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-19 kl. 07.00

3. europaudvalgsmøde 28/8 2019

res i processen på et tidligt tidspunkt. Det princip var ikke overholdt i dette tilfælde, idet der al-

lerede var opnået politisk enighed om de to forslag

–

henholdsvis den 10. og den 12. juli. Mini-

sterens mandatindhentning var altså en ren formalitet. Hun bad ministeren forklare, hvorfor for-

slagene først blev forelagt her mere end halvanden måned efter, at der var opnået politisk

enighed. Var det et udtryk for regeringens linje for forelæggelse af forhandlingsoplæg i Euro-

paudvalget? Hvem havde besluttet, at det var unødvendigt at forelægge sagerne i Europaud-

valget?

Finansministeren

takkede udvalget for at være mødt op så tidligt på dagen og ønskede for-

manden tillykke med valget. Han så frem til et godt samarbejde, og det var hans klare hensigt

at overholde de spilleregler, der var aftalt mellem Folketinget og ministerierne. Han ville ud-

dybe processen omkring forslaget yderligere i sin præsentation af forhandlingsoplægget.

EU’s budget for 2020 til forhandlingsoplæg.

Kommissionen har fremlagt et udkast til EU’s budget for 2020. Budgettet er det sidste årlige

budget i den flerårige finansielle ramme for 2014-2020, som fastlægger lofterne for de årlige

budgetter.

Efter normal procedure for indhentning af forhandlingsmandat til EU’s årlige budget ville sagen

være blevet forelagt Europaudvalget i juni. Det var imidlertid ikke muligt grundet den davæ-

rende parlamentariske situation. Danmark har derfor i drøftelserne af Kommissions forslag i

Rådet taget parlamentariske forbehold og har ikke stemt for Rådets reviderede budgetforslag,

der blev offentliggjort den 10. juli.

Det er dog muligt for Danmark at tiltræde Rådets positioner senest den 3. september, når der i

Økofin-budget skal stemmes endeligt om budgetforslaget. Derfor ønsker regeringen

Europaudvalgets mandat til at tiltræde Rådets budgetforslag, så vi kan give en sådan

tilkendegivelse inden den nævnte dato. Det vil sikre, at regeringen bedst muligt kan forsvare

de danske interesser under budgetforhandlinger mellem Rådet og Parlamentet, der finder sted

i efteråret.

Kommissionens og Rådets forslag til EU’s budget for 2020

Det oprindelige forslag fra Kommissionens til EU’s budget for 2020 indeholder et

forpligtigelsesniveau på 168,3 mia. euro og et betalingsniveau på 153,6 mia. euro. Det

foreslåede udgiftsniveau er udtryk for en stigning på henholdsvis 1,3 pct. i forpligtigelser og 3,5

pct. i betalinger i forhold til 2019.

Rådet har i deres budgetforslag lagt en mere budgetrestriktiv linje end Kommissionen, idet

rådspositionerne medfører en nedjustering af det samlede udgiftsniveau på henholdsvis 1,5

mia. euro i forpligtelser og 0,5 mia. euro i betalinger i forhold til Kommissions forslag.

Side 18

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 147: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-19 kl. 07.00

3. europaudvalgsmøde 28/8 2019

Det danske EU-bidrag i 2020 er på nuværende tidspunkt teknisk skønnet til at blive på 22,6

mia. kr. Der må forventes ændringer til dette skøn frem mod den endelige budgetaftale for

2020, som normalt indgås mellem Rådet og Europa-Parlamentet i november.

Regeringens holdning

Regeringen lægger vægt på, at både niveauet for forpligtelser og betalinger reduceres i forhold

til Kommissionens forslag. Det er vigtigt for regeringen, at EU’s budget underlægges skarpe

prioriteringer på lige fod med de nationale budgetter. Det vil regeringen kæmpe hårdt for

sammen med ligesindede lande i forhandlingerne med Europa-Parlamentet.

Regeringen vil lægge afgørende vægt på, at de udgiftslofter, der er fastsat i den flerårige

finansielle ramme, overholdes.

Kommissionen har efterladt en margen til betalingsloftet på 18,8 mia. euro, som efterlader

plads til uforudsete udgifter, der opstår i løbet af året. Regeringen ser på linje med Rådets

position mulighed for at øge denne margen.

Kommissionen foreslår en mindre margen til loftet for forpligtelser på 1,8 mia. euro.

Regeringen er derfor enig i Rådets position, hvorefter der er behov for større reduktioner i

forpligtelser end i betalinger.

Regeringen finder det vigtigt, at EU’s budget respekterer principper for en sund finans-

forvaltning. Regeringen finder det derfor positivt, at Rådet i sit forslag afviser Kommissionens

fortolkning af finansordningens artikel 15. stk. 3.

I relation til budgettets indhold finder regeringen det positivt, at den grønne omstilling

prioriteres i EU’s budget. Regeringen

støtter, at Kommission har hævet niveauet af klima-

mainstreaming til 21 pct. Regeringen vil arbejde for, at niveauet på 21 pct. fastholdes eller

bliver forhøjet.

Regeringens holdning til de enkelte budgetkategorier er følgende:



Angående budgetkategori 1a (vækstpolitikkerne) indeholder Kommissionens forslag

meget store stigninger, som med fordel kan reduceres med henblik på at sikre et

lavere samlet EU-budget. Der arbejdes fra dansk side for, at udgifterne til

vækstpolitikkerne

–

herunder ikke mindst forskning

–

prioriteres i det samlede EU-

budget.

Angående budgetkategori 1b (samhørighedspolitik) vil regeringen arbejde for, at

budgetkategorien bidrager til en overordnet reduktion i det samlede budget.

Med hensyn til budgetkategori 2 (landbrugspolitik) arbejdes der for en retvisende

budgettering. Det skal ses i lyset af, at hovedparten af udgifterne til landbrugs-

Side 19



EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 147: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-19 kl. 07.00

3. europaudvalgsmøde 28/8 2019

politikken har karakter af direkte støtte til landmændene, hvor niveauet er fastlagt i

forordningen herom.



For så vidt angår budgetkategori 3 (sikkerhed og borgerskab), ser regeringen positivt

på, at EU’s grænsekontrolsagentur Frontex prioriteres.

For budgetkategori 4 (globale EU) lægger regeringen vægt på, at EU’s eksterne

migrationstiltag prioriteres. Regeringen finder det desuden positivt, at finansiering af

grønlandsinstrumentet fastholdes.

Med hensyn til budgetkategori 5 (administration) vægtes en stram og budgetansvarlig

linje.



Jeg håber, at udvalget kan tilslutte sig denne tilgang.

Afslutningsvis vil jeg bemærke, at der som bekendt fortsat er stor usikkerhed omkring Brexit,

og at udfaldet heraf ikke kan afvises at få indflydelse for budgetforhandlingen i EU.

Kommissionen har i sit budgetforslag lagt til grund, at Storbritannien fortsat vil betale til EU-

budgettet i 2020. Uanset om Storbritannien forlader EU med eller uden en aftale, vil vi

selvfølgelig fra dansk såvel som europæisk side insistere på, at Storbritannien fortsat skal

betale til de forpligtelser, de har været med til at indgå. Men vi må også erkende, at der

hersker usikkerhed om britiske betalinger til EU’s budget i tilfælde af et no deal-Brexit.

Derfor

er det også regeringens klare holdning, at der i givet fald kan blive behov for en konsolidering

af budgettet.

Brexit er

–

som det er udvalget bekendt

–

kalendersat til den 31. oktober. Jeg forventer under

alle omstændigheder at komme tilbage til Folketingets Europaudvalg den 8. november for at

orientere om Europa-Parlamentets budgetforslag og give en status over forhandlingerne

mellem EU-Parlamentet og Rådet. På det tidspunkt kan vi også drøfte Brexit, og i hvilken

udstrækning det måtte give anledning til et revideret mandat fra udvalget og dermed

forhåbentlig også have en god dialog om disse emner. Det er bestemt et ønske, at vi får det

mellem udvalget og undertegnede.

Jan E. Jørgensen

meddelte, at Venstre støttede forhandlingsoplægget, der var i tråd med den

tidligere regerings holdning. Han håbede, at den nye regering ville følge den hidtidige politiske

linje. Han understregede vigtigheden af, at Europaudvalget

–

også når der er valg og

sommerferie

–

bliver inddraget, inden træffes beslutninger. Og gerne meget tidligt i processen.

Ellers er der ingen grund til, at udvalget møder op til møderne

Jens Rohde

sagde, at Radikale Venstre støttede forhandlingsoplægget. Under valgkampen til

europaparlamentsvalget var der ingen grænser for, hvad der kunne lade sig gøre på europæ-

isk plan. Derfor forekom det ham selvmodsigende, at Danmark fortsatte den budgetrestriktive

Side 20

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 147: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-19 kl. 07.00

3. europaudvalgsmøde 28/8 2019

fedterøvspolitik i EU. Det hang ikke sammen med de forpligtelser, som Danmark ønskede at få

med. Han opfordrede regeringen til at komme Parlamentet og Kommissionen i møde i forhand-

lingerne. I øvrigt ville han gerne kende regeringens tanker om EU’s energiagentur, ACER, der

måtte tilføres flere ressourcer, og som Radikale Venstre havde prioriteret højt i energiforhand-

lingerne. Og hvordan stillede regeringen sig i diskussionen om fællesskabets adgang til en

form for egne ressourcer?

Rasmus Nordqvist

fandt det utilfredsstillende, at det havde vist sig ikke at holde stik, at der

først skulle foreligge et mandat i sagen efter sommer. Havde man vidst, at det ikke var tilfæl-

det, kunne forhandlingsoplægget være blevet forelagt udvalget i juli måned. Han håbede, at

regeringen ville tage udvalgets arbejde alvorligt

–

og mere end den tidligere regering

–

så der

kan finde en god politisk udveksling sted fremfor skænderier om, hvornår regeringen skal ind-

hente mandater.

Hvad angik EU-budgettet, spurgte han, om det kunne passe, at ministeren fandt den meget

beskedne stigning i udgifter til klimamainstreaming på 0,1 pct. fra 20,9 til 21 pct. nævneværdig.

Og hvorfor var der så kraftigt et fald i humanitær hjælp og civil beskyttelse under budgetkate-

gori 4? Der havde jo netop været talt om at styrke europæiske udviklingsindsatser markant

–

en linje, som også Socialdemokratiet i henhold til referater fra tidligere udvalgsmøder havde

støttet. Og hvorfor var der lagt op til en markant stigning på 3,5 pct. i budgetkategori 5, admini-

stration? Rasmus Nordqvist bad også ministeren redegøre for det voldsomme fald, hvad angik

solidaritetsfonden. Hvordan kunne det i øvrigt være, at ministeren ligesom den tidligere finans-

minister holdt fast i bruge mest tid på den overordnede budgetrestriktive ramme i stedet for se

på de opgaver, der skal løses i EU? Det burde ikke være det vigtigste for Danmark, at budget-

tet er så begrænset som muligt. Ville regeringen se positivt på at skabe egne indtægter i EU?

Ulla Tørnæs

havde hæftet sig ved ministerens udsagn om vigtigheden af at prioritere migrati-

onstiltag. Hun var derfor overrasket over, at regeringen skøjtede hen over den foreslåede re-

duktion på 33 pct. for den humanitære bistand

–

ikke mindst på baggrund af, hvad Socialde-

mokratiet tidligere havde ment om bistanden og opprioritering af nærområderne for at undgå

sekundær migration mod Europa. I det forståelsespapir, der var lavet ved regeringsdannelsen,

står der: ”I forbindelse med forhandlingerne om EU’s næste budget vil en ny regering arbejde

for at gennemføre et historisk løft, særligt til Afrika.” I sin forelæggelse havde ministeren end

ikke nævnt reduktionen som et problem. Det kunne forholde sig sådan, at den tidligere rege-

ring havde understreget, at den ønskede en klar opprioritering af indsatsen i Afrika i den kom-

mende MFF. Man kunne få den skumle tanke, at det er nemmere at lave et løft, hvis man først

har lavet en reduktion. Var det det, der var lagt op til? Og anså ministeren der for at være over-

ensstemmelse mellem reduktionen i humanitære bistandsmidler og det forståelsespapir, som

regeringen havde lavet med andre partier i Folketinget?

Morten Messerschmidt

sagde, at Dansk Folkeparti fandt forhandlingsoplægget problematisk.

Hvis Storbritannien forlader EU den 31. oktober uden en aftale, mangler der tilsyneladende ca.

16 mia. euro allerede for indeværende budgetår. Hvor stor ville ekstraregningen til Danmark

Side 21

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 147: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-19 kl. 07.00

3. europaudvalgsmøde 28/8 2019

blive i den forbindelse? Han mindedes ikke, at det danske bruttobidrag nogensinde havde væ-

ret større end de 22,6 mia. kr., der var lagt op til for 2020. Da ministeren fungerede som euro-

paminister, var det en ambition for den socialdemokratiske regering, at Danmark skulle have

rabat på EU-bidraget, og regeringen havde gjort et stort nummer ud af, at det lykkedes. Hvor

stort ville det danske bidrag blive uden rabatordningen? Og kunne ministeren forklare, hvorfor

regeringen støttede en forøgelse af landbrugsstøtten på 1 pct.? Ministeren kunne måske

hævde, at det hang sammen med grønne tiltag, men 95 pct. af de bevillinger, der lægges op

til, går til søjle 1

–

dvs. direkte støtte og markedsstøtte og altså det modsatte af den frihandel,

som Danmark går ind for. Hvad angik kategori 5, administration, udgjorde pensioner en del af

stigningen på 7 pct., men hvad skyldtes det resterende? Ministeren sagde, at kategori 4, det

globale Europa, handlede om ekstern migrationsindsats, men var det ikke en prioritet for rege-

ringen at bygge lejre i Nordafrika for at holde migranter ude af Europa? Hvorfor så skære der?

Kunne man ikke tage midler fra landbrugsstøtten?

Det forekom ham at være af stor betydning, hvis Rådet og Kommissionen var uenige om,

hvorvidt der var et loft for fleksibilitetsinstrumenter. Hvordan kunne man så fastsætte det dan-

ske bidrag? Det er typisk Kommissionen, der har det sidste ord, og hvis den mente, at der ikke

skulle være begrænsninger på, kunne ministeren så alligevel berolige udvalget? Det ville ikke

være godt med uforudsete budgetposter, når der i forvejen manglede penge i budgettet.

Finansministeren

understregede, at han var enig i vigtigheden i samarbejdet mellem regerin-

gen og udvalget. Håndteringen af udvalgets stillingtagen til EU-budgettet var håndteret på

samme måde som under den tidligere regering efter valget 4 år tidligere. Det ændrede dog

ikke på, at man konstant skal arbejde på en bedre dialog. Han havde talt med formanden om

muligheden for at lave et temamøde om budgetprocessen

–

også med henblik på de kom-

mende MFF-forhandlinger. Det kan være nyttigt, at relevante ministerier giver et statusindblik,

og at regeringen får en pejling på, hvordan udvalget ser tingene. Han glædede sig over, at ud-

valget også var indstillet på en meget tæt dialog.

Ministeren takkede for Venstres og Radikale Venstres støtte til forhandlingsoplægget. Han var

ikke enig med Jens Rohde i, at regeringen var fedtet. Inden for de eksisterende budgetter var

der plads til at bruge pengene på en bedre måde. F.eks. mente Danmark stadig, at der går for

mange midler til landbrugsstøtten. En markant nedgang i den kunne bruges på vigtige priorite-

ter som miljø og klima, hvor Danmark ønskede sig et højere niveau end det, som Rådet havde

lagt op til. Samtidig ønskede regeringen et stærkere fokus på forskning, og Frontex udgjorde

også en prioritet. Men nu havde Rådet indtaget en samlet position, der udgjorde et kompromis,

men også trak i nogle retninger

–

herunder en budgettilgang, hvor Danmark også anså for

nødvendigt, at den ligger under det, som Kommissionen og Europa-Parlamentet ville bruge.

Det ville gavne danske interesser bedst at samarbejde med andre lande. Derfor var ministeren

glad for, at mandatet gav mulighed for at trække i nogle retninger. Det store slag ville komme

til at stå om den kommende 7-årige MFF-aftale. I den aftale kunne man forhåbentlig satse

mere på nærområdeindsatser i tråd med Socialdemokratiets udspil om Marshallhjælp til Afrika

og forståelsespapiret, som var fremlagt sammen med andre partier. At Kommissionen havde

Side 22

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 147: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-19 kl. 07.00

3. europaudvalgsmøde 28/8 2019

lagt op til et fald i den humanitære bistand i det 1-årige budget skyldtes tyrkietfacilitetens ud-

løb.

Ministeren tog til efterretning, at Dansk Folkeparti ikke kunne støtte forhandlingsoplægget. Han

ville sende et skriftligt svar på Morten Messerschmidts spørgsmål. Regeringens udgangspunkt

var, at Storbritannien skal betale det, der var aftalt

–

hvis det ikke skete, måtte man tage det

op med briterne. Regeringen var i øvrigt af den holdning, at Storbritanniens udtræden af EU

ikke automatisk skal føre til, at Storbritanniens bidrag fordeles ud på EU-27. Man må derimod

se på, hvor man kan spænde livremmen ind.

Peter Seier Christensen

anså det for positivt, at Rådet arbejdede for et lavere budget, og

støttede dermed også regeringens tilgang. Dog mente Nye Borgerlige, at EU breder sig over

alt for meget, og at budgettet dermed var alt for højt. Partiet kunne dermed ikke bakke op om

ministerens forhandlingsoplæg.

Søren Søndergaard

sagde, at Enhedslisten var enige med Alternativet og Radikale Venstre i,

at der er mange gode formål, EU kan bruge pengene på

–

især hvad angår klimaspørgsmål.

Partiet var samtidig enige med ministeren i, at der er mange penge i EU-systemet, og at man

ikke behøver tilføre nye midler for at lave et markant løft af klimaindsatsen. Man kunne f.eks.

stoppe regionalfondscirkusset. Kunne ministeren i øvrigt bekræfte, at et ja til mandatet ville in-

debære en opbakning til en stigning i udgifterne til den direkte landbrugsstøtte, til Euratom, til

det forsvarsindustrielle udviklingsprogram og administration? Hvis det ikke var tilfældet, ville

Enhedslisten overveje at støtte forhandlingsoplægget

–

ellers ikke.

Søren Søndergaard gik ud fra, at der var en fejl, at der i samlenotatet på side 10 står 2019-

budgetforslaget

–

det var vel 2020? Det markante fald i humanitær bistand og civil beskyttelse

skulle ”i høj grad” hænge sammen med, at tyrkietfaciliteten

fases ud. Hvor høj grad var der tale

om? Hvordan var balancen mellem midler til forebyggelse

–

altså tiltag, der forhindrer migran-

ter i at flygte

–

og dem, der går på at holde folk væk fra Europas grænser, når de først er flyg-

tet?

Søren Søndergaard henviste

til, at der på side 17 i samlenotatet står ”betydelig vægt”. Mente

ministeren her ”lægge vægt” på eller ”lægge afgørende vægt” på? Man kan knytte mange for-

skellige ord til ordet ”vægt”, men det var vigtigt at få det afklaret, at der kun kan være tale

”vægt” eller ”afgørende vægt”.

Han kvitterede desuden for ministerens tilbud om at indhente et ny mandat, hvis Storbritannien

forlader EU uden en aftale. Det havde ganske vist været en særlig situation med valg og som-

merferie; han forventede, at det ville blive anderledes fremover. Dog var han blevet bekymret,

da han erfarede, at ministeren i sit første svar på et spørgsmål fra udvalgsmedlem Morten

Messerschmidt undlod at besvare det egentlige spørgsmål, nemlig regeringens vurdering. Sø-

ren Søndergaard bad derfor ministeren lade det gå videre, at spørgsmål fra udvalget skal be-

svares. Alternativt skal man bruge tid på det på udvalgsmøderne.

Side 23

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 147: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-19 kl. 07.00

3. europaudvalgsmøde 28/8 2019

Katarina Ammitzbøll

var enig i det, der var blevet sagt om mandatgivningsprocessen og i, at

en stigning på 0,1 pct. i klimaindsatsen ikke var noget at fremhæve. Det øgede fokus på forsk-

ning var dog positivt og skulle gerne bruges til at accelerere den grønne omstilling. Forklarin-

gen på faldet i den humanitære bistand var, at tyrkietaftalen ophører, men hvad ville der så

ske i forhold til Tyrkiet? Og hvad skyldtes faldet i midler til civil beskyttelse? EU kunne spille en

stor rolle internationalt

–

også på den værdimæssige side

–

når man tager stigningen i antallet

af flygtninge, behovet for at beskytte befolkninger mod autoritære regimer og et USA, der ikke

lægger det samme pres som tidligere, i betragtning. Ligesom Søren Søndergaard gik hun ud

fra, at der i samlenotatet skulle stå budgetforslag for 2020 og ikke 2019.

Jan E. Jørgensen

understregede,

at terminologien er ”lægge vægt på” og ”lægge afgørende

vægt på” –

og ingen varianter af disse. Det var med tiden begyndt at trænge ind hos den tidli-

gere regering, men nu skulle den nye regering også tage disse standardformuleringer til sig.

Så kunne ministerierne have egne interne formuleringer.

Om den humanitære bistand sagde Jan E. Jørgensen, at det lød imponerende, da Socialde-

mokratiet foreslog Marshallhjælp til Afrika, men at det var et stort løfte. Det viste sig så også,

at første gang regeringen havde lejlighed til skubbe i den retning, bakkede den op om at bruge

færre penge til humanitær bistand. Hvordan hang det sammen? Og hvordan ville man frem-

over ville finansiere midler til flygtningelejre i Tyrkiet for at sikre nogenlunde forhold der, så

flygtninge ikke kaster sig ud i livsfarlige ture over havet til Grækenland?

Jens Rohde

bad ministeren forholde sig til begrebet egne ressourcer. Problemet ved land-

brugsstøtten var også fleksibiliteten mellem de to søjler. Man kan altså ikke konkludere, at 75

pct. af 1 procent i landbrugsstøtte går til direkte støtte. Et land som Danmark vil typisk føre

penge over i søjle 2 for at skabe gode naturressourcer, mens andre lande kompenserer den

anden vej og skaber sig konkurrencefordele. Han måtte derfor understrege over for ministeren,

at man ikke afskaffer

landbrugsstøtten i Europa ved at afskaffe EU’s landbrugsstøtte. Kunne

regeringen ikke sige noget om, hvordan man kan skabe omstilling inden for landbruget, hvad

angår sprøjtemidler, mindre CO

, omstilling til økologi etc.? Kunne man ikke investere sin poli-

tiske kapital i den omlægning i stedet for at køre et ridt mod noget, der er tabt på forhånd?

Jens Rohde tilsluttede sig i øvrigt Ulla Tørnæs’ bemærkninger om den humanitære bistand.

Der skulle laves en ny Cotonouaftale med Afrika. Man kunne konstatere et stigende behov for

nødhjælp på grund af flere og flere voldsomme kriser, så penge til nødhjælp blev flyttet fra de

mere strukturelle programmer. De penge, der skal gå til udvikling i Afrika, forsvinder altså.

Hvordan ville regeringen forholde sig til problemstilling i forhandlingerne med andre lande?

Den nye formand for Kommissionen, Ursula von der Leyen, ønskede en klimaskat på varer im-

porteret fra tredjelande. Det bekymrede ham, at EU ikke havde levet op til den gældende af-

tale om at afskaffe told på varer fra Afrika i 2007, og nu talte man altså om også at lægge en

klimaskat på varerne. Det forekom ham at have lange udsigter med et varigt løft, der kan for-

hindre migration.

Side 24

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 147: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-19 kl. 07.00

3. europaudvalgsmøde 28/8 2019

Finansministeren

kvitterede for Peter Seier Christensens bemærkninger, omend han kunne

forstå, at regeringens budgetrestriktive tilgang ikke var tilstrækkelig til at få Nye Borgerliges til-

gang til forhandlingsoplægget.

Ministeren havde fået oplyst, at reduktionen i den humanitære bistand skyldtes udfasning af

tyrkietfaciliteten

–

den gjaldt ikke udviklingsinstrumentet og naboskabsprogrammet, for her af-

satte man 5,9 mia. euro, dvs. det samme niveau som i 2019. Afrika ville være en meget vigtig

prioritet for regeringen i forbindelse med den kommende MFF, hvor der virkelig skulle kæm-

pes. Ministeren foreslog at sende udvalget et notat, der giver et klart billede af bevillingerne til

humanitær bistand. Han ville koordinere notatet med udviklingsministeren og foreslog, at man

inviterer særligt denne minister til en orientering om mulighederne

i forbindelse med MFF’en.

Om terminologien ”vægt” og ”afgørende vægt” sagde ministeren, at han ville høre sit bagland,

om man ikke kunne anvende færre betegnelser fremover. Regeringen havde ikke et ønske om

at skabe uklarhed, så han tog gerne en dialog om, hvordan man skaber mest mulig klarhed.

Ministeren måtte konstatere, at selv med Rådets ændringer til budgettet var det ikke perfekt.

Han tolkede udtalelserne fra Søren Søndergaard i retning af, at han ikke ville få et mandat fra

Enhedslisten.

Han takkede Jens Rohde og Rasmus Nordqvist for at have rejst spørgsmålet om egne res-

sourcer og beklagede, at han ikke havde besvaret spørgsmålet i første omgang. Kommissio-

nen havde stillet forslag om bl.a. grønne indtægtskilder i forbindelse med den næste MFF. Re-

geringen havde tilkendegivet, at den gerne ville diskutere det yderligere og ville vende tilbage

til det i forbindelse med MFF-drøftelsen i efteråret. Det håbede han på forståelse for. De reste-

rende spørgsmål fra Jens Rohde ville ministeren besvare skriftligt.

Rasmus Nordqvist

roste ministeren for

–

modsat den tidligere minister

–

at være villig til at

tale mere om egne ressourcer. Det var fornuftigt at bruge det som et redskab i en grøn omstil-

ling og samtidig skabe nogle indtægter, der gør, at man kommer ud over altid at diskutere,

hvem der er nettobidragsydere, og hvem der får mere end andre. Han kvitterede også for, at

ministeren gerne ville tale mere om det flerårige budget, særlig på udviklingsområdet. Det ville

være godt at tage en ordentlig drøftelse af det og ikke udelukkende have fokus på en samlet

ramme på 1 pct. af den BNI, som det var tilfældet med den tidligere regering. Han ville i øvrigt

gerne vide, hvorfor der var et så stort fald inden for civil beskyttelse under budgetkategori 4.

Han tilføjede, at man kan grine ad regionale fonde, men de er med til at skabe udvikling og få

borgere i arbejde i hele Europa.

Ulla Tørnæs

syntes, at ministerens redegørelse klingede hult og måtte konstatere, at regerin-

gen mente, at det var på sin plads at skære i den humanitære bistand til trods for ordlyden i

forståelsespapiret og til trods for, hvad Socialdemokratiet ellers havde sagt i offentligheden.

Side 25

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 147: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-19 kl. 07.00

3. europaudvalgsmøde 28/8 2019

Fik udvalget en vurdering af, hvad der vil ske, når der ikke længere er finansiering af tyrkietfa-

ciliteten pr. den 1. januar 2020? Ville medlemslandenes bidrag til faciliteten blive fastholdt? El-

ler ville al finansiering bag faciliteten forsvinde med budgettet for 2020? Hvis ministeren ikke

kunne svare på stående fod, ville hun i det notat om den humanitære bistand, som ministeren

havde lovet udvalget, også gerne kunne læse noget om pengestrømmene bag. Personligt var

hun tilhænger af Kommissionens model med en mere simpel arkitektur, men det kunne være

interessant også at høre regeringens vurdering af det. Når de midler, der ellers var tiltænkt tyr-

kietfaciliteten, forsvinder, ville man så bede medlemslandene om penge til humanitær bistand?

Medlemslandene kunne nemt blive bragt i en situation, hvor de ikke kan sige nej af frygt for, at

migrationen over den østlige middelhavsrute vil eksplodere.

Morten Messerschmidt

takkede for løftet om et skriftligt svar. Han var nysgerrig på spørgs-

målet om egne ressourcer: Man hørte Alternativet sige, at den væsentligste årsag til at gå ind

for egne ressourcer var at camouflere, hvad de enkelte lande betaler. Delte regeringen den

politiske interesse? Og kunne det være årsagen til, at regeringen mente, at det kunne være

dejligt med flere egne indtægter? På den måde kan man love guld og grønne skove, for man

kan efterfølgende ikke finde ud af, hvad Danmark egentlig har betalt.

Han så frem til at modtage ministerens svar på, hvad Danmarks bidrag bliver, og hvad det ville

være blevet, hvis Helle Thorning-Schmidt ikke havde forhandlet rabatten på plads. Hvis Dan-

marks rabat ikke er på de 2 mia. kr., som den daværende statsminister lovede, ville han gerne

have svar på, om det stadig var regeringens ambition, at Danmark skal have en rabat på 2

mia. kr. fra det almindelige budget. Ville ministeren i øvrigt bekræfte, at 22,6 mia. er det høje-

ste, Danmark nogensinde har betalt? Der var tilsyneladende ikke noget reelt betalingsloft. Han

mindede om fleksibilitetsinstrumenterne, hvor han måtte rette sin egen kommentar for tidligere

på mødet: Det var ikke bare Rådet, der var uenige med Kommissionen, men også en gruppe

af lande. De var uenige om, hvorvidt man ved udbetalingerne skal respektere betalingsloftet.

Det var der åbenbart kun et mindretal i Rådet, der mente. Ville statsministeren stå klar med

checkhæftet, hvis der skulle opstå en humanitær eller beskæftigelsesmæssig krise, og der

skulle udbetales nye summer? Og ville regeringen forpligte sig til at møde op i udvalget, inden

der udskrives checks? Han hørte ofte, at det fede ved EU er at sidde med ved bordet, så ville

finansministeren pege på de danske fingeraftryk i budgetforhandlingerne? Hvad fik Danmark

for at opgive suverænitet og sende 22,6 mia. kr. af sted? Og hvor ville budgettet have set mar-

kant anderledes ud, hvis ikke Danmark havde siddet med?

Katarina Ammitzbøll

gentog sit spørgsmål om, hvad der ville ske i Tyrkiet. Og hvorfor var den

civile beskyttelse sænket så kraftigt? På side 17 i samlenotatet står der, at hvad angår budget-

kategori 3

–

sikkerhed og borgerskab

– ”lægger regeringen vægt på, at migrations-

og flygtnin-

gerelaterede

udgifter prioriteres”. Tingene hænger sammen: Hvis folk ikke får beskyttelse eller

humanitær hjælp, er der en stigende grund til at flygte. Hun ville gerne have en uddybning af

den humanitære hjælp og af de forebyggende foranstaltninger. Det Konservative Folkeparti til-

sluttede sig mandatet.

Side 26

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 147: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-19 kl. 07.00

3. europaudvalgsmøde 28/8 2019

Søren Søndergaard

påpegede over for Rasmus Nordqvist, at det er simpelt at lave om på

strukturfonde, så man ikke giver penge til lande, der ligger over gennemsnittet af BNP. Til mi-

nisteren sagde han, at det var fint at blive lovet forskellige notater og fremtidige møder, men

problemet var, at udvalget skulle tage stilling til forhandlingsoplægget på selve mødet. For

nogle kunne svaret på, hvilken betydning udfasningen af tyrkietfaciliteten har på faldet i midler

til humanitær hjælp være afgørende

–

var den f.eks. kun skyld i et fald på 45-50 pct., og resten

var en reel nedskæring? Også vægten mellem ressourcer til forebyggelse på den ene side og

symptombehandling på den anden side kunne interessere nogle. Hvis udvalget ikke får til-

strækkeligt med oplysninger til at kunne tage stilling, må de manglende informationer findes

frem i løbet af 1 times pause, eller også må ministeren komme tilbage en anden dag. Man be-

fandt sig tidligt i den nye regerings periode, så nu ville han lade den fare, men det var vigtigt at

understrege, at udvalget ikke kan spises af med løfter om notater og nye møder.

Ministeren havde i øvrigt forstået det korrekt: Enhedslisten kunne ikke støtte mandat forhand-

lingsoplægget.

Jan E. Jørgensen

bakkede Søren Søndergaard op i vigtigheden af, at udvalget klædes or-

dentligt på. Der var en vis forståelse for, at der var en ny regering, og at det netop havde været

sommerferie, men samarbejdet skulle gerne blive taget mere alvorligt i løbet af de kommende

4 år. Det kunne jo også være, at Folketinget havde nogle gode ideer til regeringen.

Formanden

ville gerne vide, hvilke initiativer regeringen havde taget for at bruge pengene på

en bedre måde. Var det en prioritet, så regeringen udfordrede Kommissionen på, hvordan man

kan sikre, at pengene bruges fornuftigt? Og hvilke allierede havde regeringen, når det gjaldt

om at bruge pengene mere effektivt?

Finansministeren

svarede formanden, at Danmarks traditionelle allierede på den budgetre-

striktive linje var Holland, Sverige, Finland og Tyskland. Der var en løbende dialog med de

lande om budgetdrøftelserne. Man var netop kom ud af en periode med valg, regeringsdan-

nelse og sommerferie, så tingene var foregået på en anden måde end vanligt, men det var de

nærmeste lande på den budgetrestriktive linje. Det forventede han også var tilfældet i det aktu-

elle arbejde og i forbindelse med forhandlingerne om MFF’en. Han havde haft lejlighed til at

drøfte MFF’en med bl.a. kolleger fra Sverige og Holland,

og fra dansk side havde man tilken-

degivet, at regeringen har samme budgetrestriktive tilgang som den tidligere regering

–

og i

øvrigt også regeringen før den.

Om den humanitære hjælp sagde han, at det forholdt sig sådan, at tyrkietfaciliteten udløber

–

og at den var årsagen til faldet. Han havde svaret på, hvordan økonomien hang sammen i for-

hold til Afrika. De øvrige spørgsmål fra Katarina Ammitzbøll og Ulla Tørnæs ville han besvare

skriftligt. Ministeren var enig med Jan E. Jørgensen i, at man måtte se på, hvordan regeringen

og udvalget kunne arbejde tættere sammen. Det havde også været hans pointe i et tidligere

indlæg, at regeringen gerne vil medvirke til at klæde udvalgets medlemmer bedst muligt på og

Side 27

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 147: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-19 kl. 07.00

3. europaudvalgsmøde 28/8 2019

komme med viden om status på forskellige forhandlingsforløb, men også kan få ideer fra ud-

valgets medlemmer. Det tilbud ville han tage imod. Han opfattede medlemmers kommentarer

som et ønske om i fællesskab at opnå det bedste vidensgrundlag for dermed at kunne træffe

de bedste beslutninger.

Ministeren kunne forstå, at Morten Messerschmidt var meget optaget af, hvorvidt egne res-

sourcer fungerer som røgslør for, hvad landene betaler. Hans svar på, hvad status var i

spørgsmålet om egne ressourcer havde lydt, at den diskussion befandt sig på et foreløbigt sta-

dium, og at han ville vende tilbage til emnet i forbindelse med MFF-diskussionen i efteråret,

hvor det ville være mest relevant. Regeringen så ikke for sig, at man skal camouflere noget,

men anså det for at være en diskussion om, hvordan man bedst finansierer

EU’s budget –

der er argumenter for og imod egne indtægter.

Han bekræftede over for Morten Messerschmidt, at han ville sende et skriftligt svar på, hvad

det danske EU-bidrag ville være, hvis der ikke var den rabat, som en tidligere regering og eu-

ropaminister havde brugt mange kræfter på at få. Morten Messerschmidt havde også været

inde på, hvad der ville ske, hvis briterne ikke betaler. Regeringen ville holde sig inden for ram-

merne af mandatet, og hvis det lægges op til et Brexit uden en aftale, eller der kommer andre

ændringer af væsentlig karakter, ville ministeren komme tilbage til udvalget med et fornyet for-

handlingsoplæg.

Til emnet landbrugsstøtte sagde ministeren, at det vil være fornuftigt at afsætte færre ressour-

cer til landbrugsstøtte og at bruge de eksisterende midler mere fornuftigt. For regeringen hand-

lede det altså ikke om at enten sænke landbrugsstøtten eller forhøje de grønne ambitioner.

Man kan gøre begge dele, men det kræver også vilje fra de andre EU-lande. Og det er ikke en

nem kamp. I den står Danmark ved siden af de lande, der gerne vil have mindre landbrugs-

støtte og en grønnere udnyttelse af landbrugsstøtten. Det mente denne og også tidligere rege-

ringer var fornuftigt. Emnet ville blive taget op i forbindelse med MFF-forhandlinger for de kom-

mende 7 år.

Jens Rohde

ville gerne præcisere nogle faktuelle forhold: Hvis man skal have mandat til at

skære i landbrugsstøtten, må det være under forudsætning af, at der ikke efterfølgende sker

en renationalisering. Det var sket under den seneste MFF-forhandling, så dansk landbrug

havde betalt en ret høj pris for rabatten. Rabatten var øvrigt Claus Hjort Frederiksens idé, da

han var finansminister, og den var så blevet overtaget af Thorningregeringen.

Kunne ministeren i øvrigt bekræfte, at kun Holland, Østrig og Sverige var Danmarks allierede i

kampen for at holde fast i et EU-budget på 1 pct. af BNI, idet Tyskland officielt havde meldt ud,

at de støtter et budget på 1,3 pct. af BNI?

Formanden

gentog sit spørgsmål til ministerens udsagn om at bruge pengene på en bedre

måde. Det havde ikke nødvendigvis noget at gøre med at være budgetrestriktiv. Gjorde Dan-

mark en særlig indsats for at bruge pengene på en bedre måde, og målte man f.eks. effekten

Side 28

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 147: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-19 kl. 07.00

3. europaudvalgsmøde 28/8 2019

af de penge, der er afsat til de forskellige områder? Formanden var provokeret over ministe-

rens udsagn om at ville holde sig inden for mandatet. Det er jo en selvfølgelighed

–

og der var

i øvrigt allerede givet et tilsagn på Coreper-mødet i juli. Hvorfor havde regeringen valgt ikke at

forelægge sit forhandlingsoplæg forud for den politiske enighed? Der havde været mulighed

for at afholde et europaudvalgsmøde den 5. juli. Hvorfor gjorde man ikke det, og hvem havde

taget den beslutning? Formanden var enig med Søren Søndergaard i, at det er et problem, når

udvalget ikke kan få svar på sine spørgsmål. Af den beretning, der var vedtaget i forår, fremgik

det, at udvalget først skal orienteres ved en forelæggelse, inden regeringen forelægger en sag

til forhandlingsoplæg. Det er ret afgørende, for der kan udvalget stille spørgsmål og få svar, og

dermed kan det tage stilling til forhandlingsoplæg på et oplyst grundlag.

Finansministeren

sagde, at det blot havde været en konstatering fra hans side, at regeringen

selvfølgelig skal holde sig inden for et mandat og en del af svar på spørgsmålet om, i hvilke

tilfælde han ville komme retur i udvalget. I det videre arbejde med budgettet for 2020 ville re-

geringen lægge vægt på den grønne dagsorden, forskning og Frontex. Svaret på formandens

spørgsmål om, hvad der lå til grund for regeringens ageren i denne sag, var, at den var fore-

lagt i tråd med den arbejdsform, som hans forgænger, Claus Hjorth Frederiksen, havde benyt-

tet sig af efter valget 4 år tidligere. Ministeren var åben over for at gøre det på en anden måde,

hvis det var udvalgets ønske. Han ville tage det med sig fra dagens møde, at udvalget øn-

skede at blive orienteret tidligst muligt og gerne ville have en tættere dialog. Det var i tråd med

hans ønske om, at begge parter bliver oplyst så fyldestgørende som muligt. Det ville han og

regeringen i det hele taget bestræbe sig på fremover.

Ministeren bekræftede over for Jens Rohde, at Østrig, Sverige og Holland var på samme kurs

som Danmark. Han opfattede dog også Tyskland som et land, der grundlæggende har en bud-

getrestriktiv linje. Om Tyskland i den konkrete situation ville være helt så budgetrestriktiv som

Danmark, måtte man afvente forhandlinger

om MFF’en for at finde

ud af. Der var kommet lidt

forskellige meldinger fra ledende tyske politikere, så han ville nødigt forsøge at udlægge den

tyske holdning.

Formanden

anså det for en besynderlig argumentation fra ministerens side at sige, at regerin-

gen havde disponeret på basis af det, som den tidligere regering havde gjort efter det forrige

valg. Det skulle så være grunden til, at regeringen havde valgt ikke at forelægge et forhand-

lingsoplæg forud for den politiske enighed, der var opnået på møder i begyndelsen af juli. Det

var en uholdbar argumentation. Formanden ville tage diskussionen op i en anden sammen-

hæng.

Formanden konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige havde ytret sig imod det.

Side 29

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 147: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-19 kl. 07.00

3. europaudvalgsmøde 28/8 2019

Punkt 3. Forslag om revision af forordning om undersøgelser, der foretages af Det

Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF)



Mandat med henblik på at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet

KOM (2018) 0338

–

bilag 1 (samlenotat side 17)

EUU alm. del (182)

–

bilag 120 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren:

Jeg vil i dag forelægge et forslag til revision af OLAF-forordningen. Som

nævnt indledningsvis forelægges også denne sag til forhandlingsoplæg.

Kommissionen har fremlagt forslag om en revision af forordningen om undersøgelser, der

foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig, det såkaldte OLAF. Det primære

formål med revisionen er at tilpasse OLAF-forordningen til samarbejdet med den Europæiske

Anklagemyndighed (EPPO) i relevans til strafferetlige svigsager. Danmark deltager ikke i

EPPO som følge af retsforbeholdet, hvilket betyder, at tilpasningen af OLAF-forordningen til

samarbejdet med EPPO ikke finder anvendelse i Danmark.

Konkret tilpasses samarbejdet mellem OLAF og EPPO således, at OLAF eksempelvis skal

indberette enhver strafferetlig adfærd til EPPO for lande, der deltager i EPPO. For de

medlemslande, der ikke deltager i EPPO, vil OLAF fortsat skulle indberette information om

strafferetlig adfærd til den relevante nationale myndighed. Tilpasningen af OLAF-forordningen

til samarbejdet med EPPO er med andre ord ikke relevant i et dansk perspektiv.

Revisionen af OLAF-forordningen indebærer dog også en række justeringer vedrørende

administrative undersøgelser og vedrørende OLAF’s arbejdsmetoder generelt. Justeringerne

har primært teknisk karakter. For eksempel åbnes der op for, at OLAF kan rette forespørgsel til

de nationale myndigheder om oversendelse af bankoplysninger, hvis det er relevant for

OLAF’s undersøger.

Det er ligeledes præciseret, at medlemslandenes koordineringstjenester for bekæmpelse af

svig (AFCOS) skal yde og koordinere den nødvendige assistance til OLAF med henblik på at

bidrage til, at OLAF kan udføre deres opgave effektivt.

Herudover er der indsat en bestemmelse, som præciserer, at de relevante nationale

myndigheder skal yde den nødvendige assistance til OLAF, såfremt den berørte aktør

modsætter sig en autoriseret kontrol eller inspektion på stedet.

Under de afsluttende forhandlinger i Rådet blev der tilføjet en bestemmelse vedrørende

momssvigsundersøgelser. Bestemmelsen medfører, at OLAF alene kan foretage

administrative undersøgelser i medlemslande, hvis der formodes at være sket momssvig af

væsentlig og grænseoverskridende karakter. Dvs. at sagen skal involvere mindst to

medlemslande og omfatte en skade på 10 mio. euro.

Side 30

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 147: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-19 kl. 07.00

3. europaudvalgsmøde 28/8 2019

Den grundlæggende præmis ved alle justeringer er, at de nationale myndigheder skal handle

inden for nationale regler, når de assisterer OLAF.

Regeringens holdning

Regeringen

støtter op om målsætningen om at beskytte EU’s finansielle interesser. Det er vigtigt at

sikre en effektiv indsats i bekæmpelse af svig. Derfor er regeringen også positiv over for forslaget

om revisionen af OLAF-forordningen.

Regeringen lægger i den

forbindelse vægt på, at OLAF’s beføjelser sker inden for

veldefinerede rammer og at undersøgelserne i medlemslande altid sker i samarbejde med

relevante nationale myndigheder, som agerer på grundlag af national lovgivning.

Regeringen mener, at Rådets holdning til forslaget om revision af OLAF-forordningen

overordnet afspejler Danmarks prioriteter, og dermed udgøre et godt grundlag for de videre

forhandlinger med Parlamentet.

Regeringen lægger på denne baggrund op til, at Danmark tilslutter sig Rådets holdning.

Jens Rohde

havde svært ved at gennemskue, om de foreslåede ændringer ville give OLAF

de nødvendige beføjelser. Fra Meld og Feld-sagen

vidste man, at OLAF’s beføjelser er be-

grænsede. Fordi Meld og Feld juridisk var placeret i Paris, kunne OLAF ikke få den nødven-

dige dokumentation til udredning af sagen. Europaparlamentarikere var endda blevet spurgt af

OLAF, om de kunne skaffe adgang til de oplysninger, der befandt sig i Frankrig. Rikke Karls-

son havde befundet sig på et kontor i Paris flere gange

–

hun havde adgang til at se dokumen-

terne, fordi hun var en del af sagen. P.t. kunne OLAF ikke drage konklusioner på et oplyst

grundlag. Det kan de involverede i diverse sager heller ikke være tjent med. Var forslaget til-

strækkeligt til at rette op på det problem? Ellers måtte man justere, så man

–

når der er be-

grundet mistanke om svindel eller svig med midler fra de fælles institutioner og uagtet at det er

jurisdiktion i et andet land

–

kan forfølge sagen og få den afsluttet.

Søren Søndergaard

spurgte, om det var korrekt forstået, at der var tale om administrative un-

dersøgelser, der kun dækker anvendelsesområdet ”bekæmpelse af svig rettet mod EU’s finan-

sielle interesser”. Enhedslisten ville gerne støtte forslaget, hvis det spørgsmål kunne afklares.

Peter Seier Christensen

sagde, at Nye Borgerlige naturligvis støtter bekæmpelsen af svig,

men hvis OLAF fik mulighed for at lave selvstændige undersøgelser i Danmark, kunne partiet

ikke støtte mandatet.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om OLAF ville få de nødvendige muskler med de planlagte æn-

dringer. Han bad ministeren forholde sig til det, der havde været oppe i Parlamentet under be-

handlingen af forslaget såsom tidsrammerne for undersøgelser. I samlenotatet nævnte rege-

ringen

også Parlamentet ændringsforslag om ”yderligere fremme af gyldigheden af OLAF’s

Side 31

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 147: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-19 kl. 07.00

3. europaudvalgsmøde 28/8 2019

rapporter i forbindelse med nationale retslige administrative procedurer”. Hvordan forholdt re-

geringen sig til den del?

Finansministeren

ville give et indblik i retsvirkningerne i Danmark. OLAF var allerede bemyn-

diget til at foretage administrative undersøgelser i sager om svig, korruption og andre handlin-

ger, der skader EU’s finansielle interesser –

dvs., at OLAF kan efterforske svigsager, der ved-

rører alle EU’s udgifter og mistanke

om alvorlige forseelser begået af ansatte og medlemmer

af EU’s institutioner. OLAF har også haft beføjelser til at undersøge svig relateret til EU’s ind-

tægtskilder. Det har dog indtil videre ikke været lige så klart defineret som for EU’s udgifter,

OLAF’s beføjelser har derfor primært været anvendt til undersøgelser, der har med told at

gøre. En del af EU’s indtægter består af medlemsbidrag beregnet på baggrund af landenes

momsgrundlag. Bestemmelsen om undersøgelser om momssvig introduceres bl.a. for at

skabe klarhed over, at OLAF’s beføjelser også omfatter undersøgelser om formodet momssvig

af væsentlig og grænseoverskridende karakter. At OLAF kan foretage momssvigsundersøgel-

ser betyder, at der ved mistanke om formodet momssvig af væsentlig og grænseoverskri-

dende karakter, kan åbnes en undersøgelse i de berørte medlemslande. Praksis er, at OLAF

kontakter medlemslandenes koordineringstjeneste for bekæmpelse af svig

–

AFCOS

–

som i

Danmarks tilfælde er Finansministeriet. AFCOS faciliterer kontakten til den relevante myndig-

hed i landene for at indhente information der. Hvis efterforskningen tilsiger det, afsluttes under-

søgelsen med en henstilling om, hvilke opfølgende skridt der bør tages. Den relevante myn-

dighed er ansvarlig for at lave en eventuel opfølgning.

Svaret på Peter Seier Christensens spørgsmål om, hvorvidt OLAF har beføjelser til at foretage

kontrol uden om danske myndigheder, var, at forud for en kontrol på stedet skal OLAF under-

rette den relevante myndighed om kontrollens formål og hensigt. Statsadvokaten for Særlig

Økonomisk og International Kriminalitet, SØIK (bagmandspolitiet), er kontaktpunktet mellem

OLAF og de nationale myndigheder i forbindelse med kontrol på stedet. I praksis fungerer det

sådan, at hvis OLAF finder grundlag for at foretage en kontrol, bistår SØIK OLAF. SØIK skal i

sin assistance til OLAF handle i overensstemmelse med national lovgivning. Hvis OLAF i for-

bindelse med en kontrol ønsker at få adgang til information, som kræver en retskendelse, vil

politiet igennem de nationale myndigheder få en sådan udstedt. Hvis retskendelsen ikke bliver

udstedt af de nationale myndigheder, vil det ikke være muligt for OLAF at få adgang til den øn-

skede information. Det er en vigtig afgrænsning, mente ministeren.

Om tidsrammerne for

sagerne sagde ministeren, at det var regeringens ønske, at OLAF’s un-

dersøgelser er fyldestgørende og tilbundsgående og udføres hurtigst muligt

–

også af hensyn

til de personer, der er del af sagerne. Han var ikke bekendt med diskussionen i Parlamentet

om de spørgsmål, som Rasmus Nordqvist rejste, men det var regeringens grundlæggende

holdning. Ministeren ville gerne have lov til at følge op på Jens Rohdes spørgsmål med et

skriftligt svar.

Side 32

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 147: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-19 kl. 07.00

3. europaudvalgsmøde 28/8 2019

Jens Rohde

uddybede, at det var en grotesk situation, da Meld og Feld blev erklæret konkurs

i byretten i Paris med et udestående på 2,3 mio. kr., som ledelsen bestående af Dansk Folke-

parti nægtede at betale. Det betyder, at når der var svig med EU-midler, kan man bare lave fo-

rumshopping rent juridisk, og OLAF er handlingslammet, hvad angår inddragelsen af midler.

Man kunne nok forvente flere lignende sager i fremtiden, så Jens Rohde fandt det at få en

OLAF-konstruktion, der kan sikre placering af ansvar

–

og når man har konkluderet, at der

uretmæssigt er udbetalt midler, skal man også kunne få den hjem igen. Han kunne som sagt

ikke gennemskue, om de foreslåede ændringer ville have den effekt. Han ville gerne modtage

en skriftlig uddybning.

Rasmus Nordqvist

sagde, at det var vigtigt at få at vide, om OLAF ville få de nødvendige

muskler. Og ville regeringen bakke op om Europa-Parlamentets ændringsforslag om et tids-

perspektiv?

Søren Søndergaard

gentog sit spørgsmål om anvendelsesområdet for administrative under-

søgelser om momssvig. Var der kun tale om momssvig omfattet af midler fra EU?

Finansministeren

sagde, at udlægningen var, at det er rettet mod EU-momssvig generelt. De

foreslåede ændringer var et forsøg på at skærpe muligheder for at kunne gribe ind over for

svig. Den præcise afgrænsning ville han overlade til en embedsmand at forklare.

Jacob Kirk Jensen, Finansministeriet,

forklarede, at revisionen lagde op til, at OLAF får be-

myndigelse til at undersøge momssvig generelt, hvis det er momssvig, der er grænseoverskri-

dende og er på mere end 10 mio. euro. Et lands momsgrundlag er del af indtægtsgrundlaget til

EU’s budget, så momssvig influerer medlemslandene bidrag til EU’s budget. Men det er klart,

at det ikke forholder sig sådan, at hele det danske momsgrundlag bliver overført til EU’s bud-

get

–

det er mindre del af det, så det vil også berøre momssvig generelt og ikke kun den del af

momsen, der overføres til EU’s budget.

Finansministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at forslaget gav flere muskler til OLAF, og det

hilste den danske regering velkomment. Han var åben over for en dialog om løbende at for-

bedre OLAF. Han ville gerne have lejlighed til at sætte sig ind i de konkrete ændringsforslag

fra Europa-Parlamentet. Og han var ikke bekendt med, hvad forskellige partigrupper i Europa-

Parlamentet måtte have foreslået. Regeringens principielle holdning var, at OLAF skal have

mulighed for så hurtigt og effektivt som muligt at forestå de nødvendige undersøgelser

–

for at

få sagerne afgjort og af hensyn til de implicerede. Ministeren mente ikke, at det hørte sig til un-

der en forelæggelse at gå ind i en diskussion om den konkrete sag, som Jens Rohde rejste.

Ministeren konkluderede, at man med revision af forordningen ville tage et skridt i den rigtige

retning

–

om man politisk anså det for tilstrækkeligt, måtte være op til den enkelte.

Rasmus Nordqvist

ville gerne have en uddybning af ministeriets holdning til Parlamentets

ændringsforslag. Hvilke bakkede man op om? Ligesom under punkt 2 var der tilsyneladende

opnået politisk enighed om dette forslag.

Side 33

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 147: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 28/8-19 kl. 07.00

3. europaudvalgsmøde 28/8 2019

Formanden

sagde, at Rasmus Nordqvist havde ret i, at der tilsyneladende var opnået politisk

enighed den 12. juli. Så mandatet gav ikke mening her halvanden måned senere. Men udval-

get havde fået et tilsagn fra ministeren om at ændre kurs.

Jens Rohde

sagde, at ministeren ikke behøvede forholde sig til ændringsforslag fra de for-

skellige grupper, da Europa-Parlamentet havde fastlagt sin holdning og igennem ændringsfor-

slag havde tilkendegivet, hvad det ønskede taget med i ordningen.

Formanden

konkluderede, at ministeren ville vende skriftligt tilbage til udvalget med svar på

spørgsmål. Hun konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg,

idet ingen partier havde ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 9.10.

Side 34