Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 152
Offentligt
2074270_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 46 (MOF alm. del) stillet d. 13. august 2019 efter ønske
fra Anne Valentina Berthelsen (SF).
Spørgsmål nr. 46
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan chlorpyriphos i dag er klassificeret i EU i forhold til beslægtede
stoffer, og for hvilke ændringer af EU-lovgivningen, hvis nogen, som er nødvendige for at kunne
foretage indgreb mod gruppen af chlorpyriphos-beslægtede stoffer?”
Svar
Ifølge EU-pesticiddatabasen1, er chlorpyrifos i dag klassificeret, jf. reglerne i
klassificeringsforordningen, som akut giftigt i kategori 3. Det betyder, at der er mistanke om at stoffet
er giftigt ved indtagelse. Chlorpyrifos-methyl er klassificeret som hudirriterende kategori 1, det betyder
at der er mistanke om, at stoffet kan forårsage allergisk hudreaktion. EFSA har ved revurdering af
stofferne foreslået, at begge stoffer bør opklassificeres til skadeligt for forplantningsevnen og skadelig
for det ufødte barn, kategori 1B.
Der er allerede i dag i pesticidforordningen afskæringskriterier, der forhindrer, at stoffer med
klassificering som skadende for forplantningsevnen og skadelig for det ufødte barn, kategori 1B kan
godkendes som aktivstoffer. Dermed vil det nye forslag til klassificering medføre, at stofferne ikke kan
gives fornyet-godkendelse inden for de eksisterende regler, og der er dermed ikke behov for ændring af
EU-lovgivningen.
./.
Der henvises i øvrigt til svar på alm. del spm. 45
Lea Wermelin
/
Lea Frimann Hansen
1
https://ec.europa.eu/food/plant/pesticides/eu-pesticides-
database/public/?event=activesubstance.selection&language=EN
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk