EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 176: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 40 om det er korrekt, at EU-reglerne for skattefrihed for udbytte fra datterselskabsaktier har en minimumsgrænse på 10 pct. ejerandel, men at de enkelte lande kan sætte et højere krav om ejerandel som betingelse for skattefrihed m.v., fra skatteministeren

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 176
Offentligt

16. september 2019

J.nr. 2019-7986

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 40 af 27. august 2019 (alm. del). Spørgsmålet er stil-

let efter ønske fra Rune Lund (EL).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 176: Kopi af SAU alm. del - svar på spm. 40 om det er korrekt, at EU-reglerne for skattefrihed for udbytte fra datterselskabsaktier har en minimumsgrænse på 10 pct. ejerandel, men at de enkelte lande kan sætte et højere krav om ejerandel som betingelse for skattefrihed m.v., fra skatteministeren

Spørgsmål

Det fremgår af svar på SAU alm. del

–

spørgsmål 500 folketingsåret 2017-18), at

”(…)skattefriheden for udbytte af datterselskabsaktier er undergivet en EU-retlig

regule-

ring. Efter moder- og datterselskabsdirektivet kravet således en ejerandel på mindst 10

pct. En forhøjelse af grænsen som spørgsmålets model 3 er således ikke mulig i henhold

til EU-retten”.

Vil ministeren i forlængelse af dette oplyse, om det er korrekt, at EU-reg-

lerne for skattefrihed for udbytte fra datterselskabsaktier har en minimumsgrænse på 10

pct. ejerandel, men at de enkelte lande kan sætte et højere krav om ejerandel som betin-

gelse for skattefrihed? Det fremgår endvidere af det oprindelige lovforslag (L 202, folke-

tingsåret 2008-09), at nedsættelse af grænsen for datterselskabsaktier fra 15 pct. til 10 pct.

”reducerer merprovenuet med lovforslaget”. Ministeren bedes redegøre for, hvordan

dette står i forhold til svaret på SAU alm. del

–

spørgsmål 500 (folketingsåret 2017-18),

hvor det fremgår, at ”Det må dog forventes, at provenuvirkningen

vil være relativt be-

grænset, da koncernerne i vidt omfang må forventes at omstrukturere, så de fortsat und-

går beskatning”.

Svar

Moder-/datterselskabsdirektivet, direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fæl-

les beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, inde-

holder fælles regler for beskatning af udbytte og andre udlodninger af overskud med hen-

blik på at undgå dobbeltbeskatning af den del af et datterselskabs overskud, der udloddes

som udbytte til dets moderselskab i en anden medlemsstat. Direktivet fastsætter, at med-

lemsstaterne skal undlade at beskatte overskud, der udloddes fra et datterselskab til mo-

derselskabet.

Efter moder-/datterselskabsdirektivet er den minimumsejerandel, som et selskab skal

have i et andet selskab, for at selskabet kvalificeres til at være moderselskab, på 10 pct.

Dvs. at der vil være tale om et moderselskab og et datterselskab, hvis moderselskabet ejer

mindst 10 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet.

Direktivet medfører, at Danmark i forhold til udenlandske selskaber ikke kan fastsætte et

højere krav til ejerandelen end de 10 pct. Danmark har således efter EU-retten ikke mu-

lighed for at beskatte udbytte fra et dansk selskab til et andet selskab i EU, hvis det uden-

landske selskab har en ejerandel i det danske selskab på 10 pct. eller mere.

EU-retten forhindrer ikke, at der kan fastsættes et højere krav til ejerandelen i forhold til

rent danske koncernforhold. Der ses dog ikke at være grundlag for, at rent danske kon-

cerner beskattes hårdere end internationale koncerner.

I forhold til de provenumæssige konsekvenser ved at skærpe ejerskabskravet noteres i be-

svarelsen af SAU alm. del

–

spørgsmål 500 (folketingsåret 2017-18), at der ikke foreligger

et beregningsgrundlag, der muliggør en vurdering af de provenumæssige konsekvenser

ved at forhøje ejerkravet for datterselskabsaktier. Det anføres også, at effekten forventes

at være relativt begrænset, da koncerner i vidt omfang må forventes at omstrukturere, så

de fortsat undgår beskatning.

Side 2 af 3

Der sigtes her til de muligheder, selskaberne har for at øge deres ejerandele eller lægge ak-

tiverne direkte ind i moderselskabet. Disse adfærdseffekter må forventes at reducere, men

ikke fjerne, merprovenuet ved en forhøjelse af ejerkravet. Der foreligger ikke et grundlag,

som muliggør en kvantificering af den umiddelbare provenuvirkninger eller adfærdseffek-

terne.

Med vedtagelsen af L 202 (folketingsåret 2008-09) blev bl.a. gennemført en harmonise-

ring af selskabers aktie- og udbyttebeskatning, der i provenubemærkningerne skønnes at

medføre et merprovenu på ca. 2,2 mia. kr. årligt. En række forhold anføres at bevirke, at

dette skøn er forbundet med usikkerhed

herunder: ”Grænsen

for datterselskabsaktier nedsættes

i 2009 fra 15 pct. til 10 pct., hvilket reducerer merprovenuet, både fordi nogle selskaber i dag har en ejer-

andel mellem 10 pct. og 15 pct. og fordi selskaber med en ejerandel under 10 pct. som følge af avancebe-

skatningen vil få et større incitament til at bringe sig over grænsen end i dag

”.

Der gives ikke en vur-

dering af i hvilket omfang disse effekter vil reducere merprovenuet, hvilket skal ses i lyset

af, at det heller ikke i 2009 var muligt at foretage en egentlig vurdering af de provenumæs-

sige konsekvenser af ændringer af ejerskabskravet.

Hverken dette lovforslag eller besvarelsen af SAU-spørgsmålet bygger således på et be-

regningsgrundlag, der muliggør en kvantitativ vurdering af at stramme ejerskabskravet for

datterselskaber.

Side 3 af 3