EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/5-19

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del Bilag 7
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 36. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 10. maj 2019

kl. 08.30

vær. 2-133

Erik Christensen (S), formand, Kenneth Kristensen Berth (DF), næst-

formand, Merete Scheelsbeck (KF), Søren Søndergaard (EL), Finn

Sørensen (EL) og Rasmus Nordqvist (ALT).

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3688 (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 13.-14. maj

EUU alm. del (18)

–

bilag 688 (kommenteret dagsorden)

Punktet blev forelagt skriftligt.

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3691 (økonomi og finans) den 17. maj 2019

EUU alm. del (18)

–

bilag 688 (kommenteret dagsorden)

Punktet blev forelagt skriftligt.

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3688 (udenrigsanliggender - forsvarsdelen) den 14. maj 2019

EUU alm. del (18)

–

bilag 688 (kommenteret dagsorden)

Punktet blev forelagt skriftligt.

Punkt 4. Rådsmøde nr. 3690 (udenrigsanliggender - udvikling) den 16. maj 2019

EUU alm. del (18)

–

bilag 688 (kommenteret dagsorden)

Punktet blev forelagt skriftligt.

Side 1137 |9

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/5-19

36. Europaudvalgsmøde 10/5-19

Punkt 5. Rådsmøde nr. 3689 (landbrug og fiskeri - landbrugsdelen) den 14. maj 2019

EUU alm. del (18)

–

bilag 688 (kommenteret dagsorden)

Punktet blev forelagt skriftligt.

Punkt 6. Europa-Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om elektronisk godstransportinformation (eFTI)



Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedta-

gelse

KOM (2018) 0279

–

bilag 2 (samlenotat)

EUU alm. del (18)

–

bilag 688 (kommenteret dagsorden side 76)

EUU alm. del (18)

–

bilag 320 (udvalgsmødereferat side 520, senest behandlet i

EUU 30/11-19)

Transportministeren:

Jeg vil i dag forelægge et enkelt forslag på transportområdet til tidligt

forhandlingsoplæg. Forslaget omhandler elektronisk godstransportinformation, også kaldet

eFTI i daglig tale. Jeg forventer, at forslaget kommer på til generel indstilling på TTE-rådsmø-

det den 6. juni.

Formålet med forordningsforslaget er helt overordnet at øge digitaliseringen inden for gods-

transportområdet ved at udvide mulighederne for, at godstransportoperatører kan fremsende

transportinformation elektronisk til nationale myndigheder, når oplysninger er krævet i medfør

af nationale retsakter eller EU-retsakter.

Forslaget gør det muligt for erhvervsdrivende at anvende elektronisk godstransportinformation

på tværs af EU, hvor de i dag i de fleste tilfælde anvender papir. Forslaget forpligter ikke de

erhvervsdrivende til at fremsende transportinformation elektronisk. Det væsentlige i forslaget

er, at det er en mulighed for de erhvervsdrivende, som de frivilligt kan vælge at benytte sig af.

Forslaget stiller ikke yderligere krav til dokumenternes indhold end dem, der gælder i dag.

Hvor forslaget alene giver erhvervet nye muligheder, skal offentlige myndigheder ifølge forsla-

get acceptere godstransportinformation i elektronisk form. Myndighederne skal rent praktisk

kunne modtage informationen i det såkaldte eFTI-format. eFTI står for Electronic Freight

Transport Information. Oplysninger leveret via eFTI skal gå gennem såkaldte eFTI-platforme

og eFTI-udbydere.

De overordnede regler for eFTI-platformene og eFTI-udbyderne er beskrevet i forordningsfor-

slaget, mens mere detaljerede krav bliver fastlagt nærmere af Kommissionen ved gennemfø-

relsesretsakter og delegerede retsakter. De krav, der bliver fastsat, vil tage hensyn til eksiste-

rende standarder for elektronisk informationsudveksling.

Side 1138 |9

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/5-19

36. Europaudvalgsmøde 10/5-19

Forslaget behandles stadig i arbejdsgrupperegi. Der har generelt været opbakning blandt med-

lemsstaterne til formålet med forslaget. Fra dansk side har vi flere gange fremhævet vores

store støtte til formålet med forslaget. Det er forventningen, at digitalisering af de europæiske

transportdokumenter vil kunne bidrage til at reducere transportbranchens samlede administra-

tive omkostninger.

Der er imidlertid forskel på, i hvor høj grad medlemsstaterne er digitaliseret. Det afspejles bl.a.

i landenes holdning til implementeringsperioden, hvor en række medlemsstater ønsker en læn-

gere implementeringsperiode på 6 år end den af Kommissionen foreslåede på 4 år. Implemen-

teringen vil omfatte alle transportformer.

Det bør nævnes, at Europa-Parlamentet den 12. marts 2019 har vedtaget sin betænkning og

holdning til forslaget. Parlamentet foreslår, at de erhvervsdrivende forpligtes til at fremsende

transportinformation elektronisk til de nationale myndigheder. Det forventes imidlertid, at dette

forslag vil møde betydelig modstand fra mange medlemsstater, hvis virksomheder ikke i

samme grad som de danske er gearet til elektronisk kommunikation.

Det er Kommissionens vurdering, at forslaget vil indebære en betydelig administrativ lettelse

for det europæiske godstransporterhverv. Selv om der vil blive tale om visse statslige omkost-

ninger til indkøb af ny it og oplæring af medarbejdere, vurderes forslaget samlet set at få en

positiv samfundsøkonomisk effekt.

Regeringens holdning

Regeringen støtter målsætningen om at udvide brugen af digital teknologi med henblik på at

fjerne eksisterende barrierer for et velfungerende indre marked, fremme økonomisk moderni-

sering og for at opnå større produktivitet i transportsektoren.

Regeringen er derfor positiv over for forslaget, som harmonerer med regeringens ambitioner

for digital omstilling.

Danske virksomheder er langt fremme, når det kommer til digital omstilling, og en vedtagelse

af forordningen vil efter regeringens vurdering føre til, at danske transport- og logistikvirksom-

heder vil stå stærkere i den internationale konkurrence. Danske virksomheders mulighed for at

anvende digital transportinformation på tværs af EU vil lette de administrative byrder for er-

hvervet og bidrage til at effektivisere forretningsgange. Vi har derfor fra dansk side støttet en

hurtig implementering, således at gevinsterne ved eFTI realiseres hurtigst muligt.

Henset til at en række medlemsstater ønsker mere tid til at omstille sig, har regeringen fremsat

forslag om en trinvis implementering, hvor man indleder med vejgodstransportområdet, da ge-

vinsterne forventes at blive størst for denne transportform. Dette forslag er imidlertid kun støt-

tet af enkelte medlemslande. Det er vigtigt for regeringen, at forordningen munder ud i effektiv

regulering og ikke pålægger erhvervslivet eller staten unødige udgifter eller risici.

Side 1139 |9

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/5-19

36. Europaudvalgsmøde 10/5-19

Nu har Europa-Parlamentet foreslået, at det skal være obligatorisk for de erhvervsdrivende at

anvende eFTI. Det adskiller sig ikke, for så vidt ikke fra andre områder, hvor vi i Danmark har

stillet krav om anvendelse af digitale systemer. Men regeringen kan ikke på nuværende tids-

punkt tilslutte sig Parlamentets forslag. Det er nødvendigt at undersøge konsekvenserne nær-

mere, hvis man skal gå den vej.

Regeringen er ikke principielt imod på et tidspunkt at gøre anvendelsen af eFTI obligatorisk,

men det er en klar forudsætning, at eFTI findes og er anvendeligt for virksomhederne.

Forhandlingsoplæg

Regeringens forhandlingsoplæg er på den baggrund,



at man fra dansk side støtter forslagets intention om at udvide muligheden for at an-

vende digital teknologi til at fjerne eksisterende barrierer for et velfungerende indre

marked, fremme økonomisk modernisering og opnå større produktivitet i transportsek-

toren.

Idet man fra dansk side lægger vægt på,

at forordningen munder ud i effektiv regulering og ikke pålægger erhvervs-

livet eller staten unødige omkostninger,

at forordningen så vidt muligt bliver teknologineutral og implementeres på

en måde, der gør det omkostningseffektivt og nemt at udveksle elektronisk

godstransportinformation, og at det på nuværende tidspunkt ikke bliver ob-

ligatorisk for godstransportoperatørerne at benytte eFTI.

Idet man fra dansk side arbejder for,

at der sikres ægthed af de elektroniske fragtdokumenter,

at der sker en hurtig implementering af forslaget, eventuelt ved en trinvis

implementering af forslaget, hvor man indleder med vejgodstransportom-

rådet, da gevinsterne forventes at blive størst for denne transportform, og

at forslagets implementering sker i tæt dialog med godstransporterhver-

vets forskellige interessenter.

Kenneth Kristensen Berth

syntes, at det var et interessant forslag. Kunne ministeren be-

kræfte, at det ikke brød med det aftaleretlige princip om kontrakt- og formfrihed, når man laver

kontrakter? Og hældte

regeringen mest mod at ville ”arbejde for” eller ville ”lægge afgørende

vægt på”, at det ikke blev obligatorisk at anvende

et fælles system?

Finn Sørensen

sagde, at Enhedslisten fandt det fornuftigt med fælles systemer til dokumenta-

tion af grænseoverskridende godstransport. Enhedslisten var dog meget uenige i, at man

skulle overlade magt til Kommissionen i form af de delegerede retsakter. Det fremgik ikke klart

at forslaget, hvad rammerne var for disse. Det var fornuftigt, at regeringen ville

”arbejde

for” at

sikre ægthed i elektroniske dokumenter, men burde

den ikke ”lægge

afgørende vægt

på”

det?

Enhedslisten mente derudover, at man burde

”lægge

afgørende vægt på”, at de delegerede

Side 1140 |9

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/5-19

36. Europaudvalgsmøde 10/5-19

retsakter blev taget ud, og at specifikationer blev indarbejdet direkte i forslaget

–

eller, at det

blev noteret, at ændringer først kan gennemføres, når de har været forelagt medlemslandene

til godkendelse. Det var betænkelighederne, og svarene ville være afgørende for partiets stil-

lingtagen til forhandlingsoplægget.

Rasmus Nordqvist

ville gerne have rammerne for de delegerede retsakter på plads. Dertil

ville han gerne vide, hvordan han skulle tolke regeringens ønske om teknologineutralitet. Der

var foreslået en lang implementeringsperiode, og Europa-Parlamentet havde peget på, at man

skulle undersøge, om en teknologi som blockchain-teknologien ville kunne sikre de samme re-

sultater. Var det i det lys, han skulle tolke regeringens ønske om teknologineutralitet? Og

kunne ministeren gentage argumentet for, at regeringen var imod, at systemet skulle være ob-

ligatorisk?

Transportministeren

svarede Kenneth Kristensen Berth, at aftaleretten ikke ville blive påvir-

ket. Der var ikke tale om forholdet mellem køber og leverandør af en transportydelse, men om

transportvirksomheders kommunikation med myndigheder. Forslaget lagde op til, at de natio-

nale myndigheder i alle lande skal kunne modtage digital dokumentation. Regeringens vurde-

ring var, at danske transportvirksomheder, der er langt fremme med de digitale løsninger, vil

have stor gavn af det, når de fragter varer rundt i Europa. Det var også regeringens vurdering,

at det ikke ville møde genklang i Ministerrådet, at systemet skulle gøres obligatorisk

–

derfor

var det et meget hypotetisk spørgsmål. Selv hvis det blev obligatorisk, mente ministeren, at det

for danske transportvirksomheder stadig ville være et skridt i den rigtige retning.

Ministeren var enig med Finn Sørensen i, at man skal sikre ægthed bedst muligt, men det er

umuligt at sikre sig hundrede procent imod forfalskning af både elektroniske dokumenter og

papirdokumenter. Hvis man kræver den form for garanti, vil man slet ikke kunne have en myn-

dighedskontrol. Det ville være skørt, hvis Danmark i Bruxelles ikke kunne stemme for forslaget,

med mindre der kunne garanteres en hundrede procent ægthed. Det kunne det nuværende

system heller ikke leve op til. Ministeren vurderede, at det er nemmere at sikre ægthed ved

elektroniske dokumenter end ved papirdokumenter.

Om de delegerede retsakter sagde ministeren, at han opfattede forslaget som et teknisk og

administrativt forslag. Der var derfor ikke tale om uddelegering af politikudvikling, og derfor

havde han ingen problemer med de delegerede retsakter i denne sag.

Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at han ikke på stående fod kunne vurdere, om man

kan bruge blockchain-teknologien til formålet, men hvis det var muligt, skulle man være åben

over for det. Det vigtigt for Danmark var ikke, at ordningen blev gjort obligatorisk, men at det

blev obligatorisk for myndighederne at kunne modtage information elektronisk. Det stiller de

danske transportvirksomheder godt.

Side 1141 |9

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/5-19

36. Europaudvalgsmøde 10/5-19

Finn Sørensen

krævede ikke en hundrede procent garanti for ægthed, men så gerne, at rege-

ringen skærpede mandatet og lagde ”afgørende

vægt på”,

snyd blev minimeret til næsten

ingenting. Han var ked af svaret om de delegerede retsakter: Djævlen ligger i detaljen, og her

handlede det om krav til systemer, så det var vel ikke helt ligegyldigt. Medlemslandene burde

have mulighed for at være inde over, så det ikke blev overladt udelukkende til Kommissionen.

Rasmus Nordqvist

havde ikke bedt ministeren vurdere, om blockchain-teknologien kunne

bruges, men om, hvad der lå bag regeringens brug af begrebet teknologineutralitet. Støttede

regeringen Parlamentets udspil om, at Kommissionen skulle undersøge nye teknologier i

denne sammenhæng? Med så lang en implementeringsperiode kunne man frygte et allerede

forældet system, når implementeringsperioden var ovre. Og ville det ikke være administrativt

tungt at gøre brug af to systemer, hvis det foreslåede ikke blev obligatorisk for alle? Og hvorfor

skulle et nyt system ikke være obligatorisk?

Kenneth Kristensen Berth

spurgte, hvordan ministeren ville holde snor i, hvordan Kommissi-

onen gør brug af de delegerede retsakter. Dem var Dansk Folkeparti ikke begejstret for.

Transportministeren

understregede, at det ikke var hans opfattelse, at omfanget af snyd ville

blive øget ved overgangen til digital teknologi. Regeringen lagde stor vægt på at minimere mu-

ligheden for snyd, men hvis man ikke regnede med at se mere snyd, gav det ikke mening at

gøre det til et tema. Enhedslisten sagde ved partiets stiftelse, at det ville arbejde for alt det, der

blev bedre og imod alt, der blev dårligere. Men her var der ikke noget, der blev dårligere

–

kun

bedre. Det ville blive lettere for virksomheder at fremføre dokumentation over for myndighe-

derne. Det lod til, at Enhedslisten igen var i gang med at lede efter en krog at hænge deres

modstand mod et EU-forslag op på. Det var en kedelig måde at føre EU-politik på.

Til Rasmus Nordqvist sagde ministeren, at det ikke var hans indtryk, at det ville være admini-

strativt tungt med to systemer. Som det var p.t., kunne systemerne modtage papirdokumenta-

tion, men flere også digital information.

Svaret til Kenneth Kristensen Berth om de delegerede retsakter var, at man i forordningsteksten

fastsatte de overordnede regler for eFTI-platformene og eFTI-udbyderne, mens mere detalje-

rede krav om tekniske specifikationer ville blive fastlagt nærmere af Kommissionen ved gen-

nemførelsesretsakter og delegerede retsakter. Der var altså mulighed for at delegere kompe-

tence til Kommissionen til at vedtage mere tekniske regler om bl.a. certificering, brug af kvali-

tetsmærker og fornyelse af eFTI-platforme. Bemyndigelsen til Kommissionen skulle med andre

ord bidrage til at sikre en hensigtsmæssig teknisk implementering af forslaget. I forslaget var

Kommissionens kompetence afgrænset behørigt, herunder også tidsmæssigt

–

og igen skøn-

nede ministeren, at der ikke var politisk indhold i det, der blev delegeret videre. Der var tale om

teknisk implementering i henhold til de politiske retningslinjer, der var udstukket.

Side 1142 |9

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/5-19

36. Europaudvalgsmøde 10/5-19

Søren Søndergaard

fremhævede, at han fra sin tid i Europa-Parlamentet vidste, at tekniske

aspekter kan være af meget stor betydning. At sige at noget var teknisk er altså ikke et argu-

ment i sig selv, for den tekniske udførsel kan trække i mange forskellige retninger, f.eks. når

det gælder mærkning etc. Det rejste spørgsmålet om regeringens principielle holdning til dele-

gerede retsakter. Ministeren sagde, at de ikke var et problem her. Var det regeringens politik?

Han opfattede i øvrigt ministerens lange indlæg som valgkampsretorik, for Finn Sørensen

havde ikke sagt, at spørgsmålet om ægthed var afgørende for Enhedslistens stillingtagen

–

det var de delegerede retsakter. Men ministeren havde selv bragt det på banen, at

”regeringen

vil arbejde for, at der kan sikres ægthed af elektronisk dokument, idet et elektronisk dokument

f.eks. principielt kan kopieres et vilkårligt antal gange uden at det er tydeligt for den person,

der forestår kontrollen, at der er tale om en kopi”.

Han pegede altså entydigt

selv på proble-

met, så det var vel rimeligt at spørge, hvorfor regeringen ikke ville

”lægge

vægt på” eller

”lægge

afgørende” vægt på det.

Rasmus Nordqvist

mente ikke at have fået et klart svar på, om det i regeringens ønske om

teknologineutralitet var indeholdt, at den kunne støtte Europa-Parlamentet i at få Kommissio-

nen til at undersøge, om teknologier som blockchain kan give samme resultat som certifice-

ringssystemerne.

Finn Sørensen

bad ministeren studere statistikken for Enhedslistens stillingtagen til forhand-

lingsoplæg i udvalget, for så ville han se, at det ikke stemte, at Enhedslisten altid leder efter

hår i suppen for at kunne stemme imod alt fra EU. Enhedslisten støttede omkring 40 pct. af

forhandlingsoplæggene.

Transportministeren

mente ikke, at 40 pct. var et udtryk for en høj grad af støtte.

Finn Sørensen

sagde, at der var nogle, der forsøgte at bevare den kritiske sans.

Som Søren Søndergaard nævnte, bragte ministeren selv problemet op, så hvorfor så ikke

”lægge

afgørende vægt på”

at modarbejde snyd?

Om de delegerede retsakter sagde Finn Sørensen, at Enhedslisten åbenbart ikke var de ene-

ste kritikere

–

en række medlemslande havde også udtrykt bekymring. Regeringen mente, at

problemet var løst ved det kompromis, der var lagt op til. Der var foretaget to ændringer i kom-

promisforslaget sammenlignet med det oprindelige: 1. at man henviser til, hvilken EU-lovgiv-

ning man arbejder med inden for rammen af og 2. at delegeringen er tidsafgrænset til 5 år og

kan forlænges. Det sagde ikke nødvendigvis noget om, at det ikke er muligt for Kommissionen

at gennemføre delegerede retsakter, der ikke er til fordel for medlemslandene. Og det var sa-

gens kerne: at uddelegere magt til Kommissionen, så medlemslandene mister kontrol med,

hvordan en given retsakt bliver gennemført. Der var også en kamp i forhold til den danske lov-

givning med en tydelig tendens hos mange ministre om gerne at ville have delegeret så meget

Side 1143 |9

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/5-19

36. Europaudvalgsmøde 10/5-19

magt som muligt til at udmønte forskellige spørgsmål i bekendtgørelser. I Folketinget diskute-

rede man tit, om det var klogt, for det er trods alt den lovgivende magt, der skal have snor i,

hvordan en lovgivning bliver implementeret.

Kenneth Kristensen Berth

syntes, at indholdet af forslaget var glimrende. Han kunne dog

ikke støtte forhandlingsoplægget, da der ikke var nok hånd i hanke med de delegerede retsak-

ter.

Transportministeren

sagde, at Folketinget, f.eks. hvad angår regler for elløbehjuls kørsel, de-

legerer bemyndigelse til regeringen. De regler var delegeret til den til enhver tid siddende

transportminister, da der er tale om en ny teknologi, hvor man ønsker hurtigt at kunne justere

reglerne, hvis det viser sig at være hensigtsmæssigt. Der var en tro på, at hvis et flertal i Fol-

ketinget mener, at noget er helt galt, vil en minister, der har sin karriere kær, være parat til at

foretage justeringer. Han kunne ikke se, hvordan man praktisk kan indrette det sådan, at EU-

medlemslandene kan forholde sig til justeringer af reglerne for digital godsinformation, og hvor-

dan de overleveres til myndighederne. Retningslinjerne var udstukket: Det skal være muligt at

levere digital oplysning til myndighederne, og systemet skal gøres teknologineutralt, så de flest

mulige teknologier kan benyttes. Derefter blev det delegeret videre til Kommissionen at sørge

for at udføre de beslutninger. Da teknologien hele tiden er i udvikling, ville det ikke nytte noget,

at ministerrådet skulle diskutere udformningen af nye retsakter igen om 3 år, fordi der ikke er

taget højde for en ny teknologi i en eksisterende retsakt. Tingene skulle hænge praktisk sam-

men. Men det var klart, at hvis man ønskede at få diskussionen til at gå op i teknik i stedet for

principper, holdninger og politiske retningslinjer, og hvis man mente, at møder i EU-regi skal

afholdes 24/7, kunne man da godt insistere på, at teknik også skal behandles af politikere.

Alle, der har siddet i regering, ved, at man ofte vil synes, at det er en god idé at delegere noget

videre til en styrelse eller et direktorat, så Folketinget ikke skal tage stilling ting, som det ikke

er det bedst egnede til at tage stilling til. Det var også et svar til Rasmus Nordqvist: Målsætnin-

gen er, at man skulle kunne justere, i takt med at der kommer nye teknologier, og derfor var

det klogt med delegerede retsakter her.

Ministeren spurgte Finn Sørensen, hvor stor han forestillede sig, at risikoen for snyd skulle

være, når nu de var enige om, at man aldrig kan gardere sig hundrede procent imod snyd.

Skulle

Danmark ”lægge afgørende vægt på”, at der ikke må

være en risiko for snyd på 5 pct.?

10 pct.? Regeringen ønskede at arbejde for, at der ikke snydes, og ministeren mente, at de

fleste lande havde samme holdning.

Formanden

bad udvalget og regeringen holde sig til at tale EU-sager og ikke diskutere Folke-

tingets procedurer. Han opfordrede også til, at der trods politisk uenighed blev holdt en fornuf-

tig tone og ført en reel og saglig diskussion.

Side 1144 |9

EUU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 7: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 10/5-19

36. Europaudvalgsmøde 10/5-19

Finn Sørensen

var ikke generet af ministerens postulater om Enhedslistens måde at arbejde

på

–

der var jo udskrevet valg. At tale om Folketingets måde at arbejde på var relevant, for i

Folketinget er det ikke så langt til at få rettet op på noget, hvis en minister, der har fået delege-

ret magt af Folketinget, skejer ud i bekendtgørelser. Men så nemt var det ikke i EU; det vidste

ministeren godt. Derfor var de delegerede retsakter af afgørende betydning for Enhedslisten,

og de svar, ministeren havde givet, fik ikke partiet til at støtte forhandlingsoplægget på trods af

de udmærkede intentioner bag forslaget.

Selv hvis ministeren sagde, at han ville ”lægge vægt

på” eller ”afgørende vægt på” spørgsmålet om snyd, var det i sidste ende

regeringens præro-

gativ at forhandle i EU og vurdere, om man er i mål. Men Enhedslisten fandt det bekymrende,

at ministeren selv gjorde opmærksom på problemet, men samtidig kun ville ”arbejde for” min-

dre snyd.

Rasmus Nordqvist

mindede ministeren om, at udvalget ikke tager stilling til EU-mandater,

men til regeringens forhandlingsoplæg. Derfor måtte udvalgets partier tit sige nej, fordi regerin-

gen havde uheldige positioner til ellers fornuftige udspil fra Kommissionen. Han var tilfreds

med, at regeringen ville arbejde for teknologineutralitet, der også kan udmøntes i, at man be-

der Kommissionen om at undersøge brugen af blockchain-teknologier. Alternativet støttede

dermed forhandlingsoplægget.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Dansk Folkeparti og Enhedslisten havde ytret sig imod det.

Mødet sluttede kl. 9.18.

Side 1145 |9