EU-note - 2018-19 (2. samling) - E 6: EU-note om delegerede retsakter og komitologi

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
EUU Alm.del EU-note E 6
Offentligt

EU-note

Til orientering af Europaudvalget

Hvornår kan EU-Kommissionen vedtage EU-regler?

Sammenfatning

Kommissionen vedtager årligt 1.600-1.800 retsakter som led i gennemfø-

relsen af EU-lovgivningen inden for sagsområder som sundhed og føde-

varesikkerhed, forskning og innovation, landbrugspolitik, miljø, det indre

marked og databeskyttelse.

Denne note giver en indføring i det regelsæt, der gælder i EU, når EU-

Kommissionen vedtager retsakter

–

herunder de forskellige procedurer,

der gælder for vedtagelsen af såkaldte delegerede retsakter og gennem-

førelsesretsakter.

Endelig gør noten rede for, hvilke muligheder Folketinget og offentlighe-

den har for at få adgang til forslagene til disse kommissionsretsakter.

29. august 2019

Det Internationale

Sekretariat

Morten Knudsen

Indledning

EU valgte i slutningen af 2017 at forlænge godkendelsen af Roundup-stoffet

glyphosat for en periode på 5 år. Beslutningen blev formelt truffet af Kommis-

sionen efter høring af medlemsstaterne i EU’s Stående Komité for Planter,

Dyr, Fødevarer og Foder

– og altså ikke af EU’s lovgivere i Rådet og Europa-

Parlamentet. Kommissionen har på tilsvarende vis vedtaget både kriterier for

miljømærkning af vaskemidler og den liste over energiinfrastrukturprojekter af

fælles europæisk interesse, som EU siden 2014 har ydet betydelig støtte til.

Men hvornår og hvordan kan Kommissionen vedtage sådanne regler

på EU’s

vegne, og hvordan føres der kontrol med Kommissionen?

Den transeuropæiske energiinfrastruktur har for perioden 2014-2020 fået tildelt et budget på

5,35 mia. euro fra Connecting Europe-faciliteten, som skal bidrage til, at projekter af fælles inte-

resse gennemføres hurtigere og bliver mere attraktive for investorerne.

Side 1 | 11

EU-note - 2018-19 (2. samling) - E 6: EU-note om delegerede retsakter og komitologi

Kommissionen vedtager årligt 1.600-1.800 kommissionsretsakter inden for et

bredt spektrum af sagsområder som sundhed og fødevaresikkerhed, forsk-

ning og innovation, landbrugspolitik, miljø, det indre marked og databeskyt-

telse

Antal vedtagne delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter per år (Kilde Europa-Kommissionen

og Europa-Parlamentet)

2012

De-

lege-

rede

Gen-

nem-

fø-

relse

2013

2014

130

2015

104

2016

139

2017

130

2018

119

1824

1887

1728

1506

1448

1687

Kommissionen vedtager dog de mange retsakter på baggrund af bemyndigel-

ser i lovgivning vedtaget af EU’s lovgivere i Rådet og Parlamentet

I Danmark kender vi til tilsvarende bemyndigelser, når Folketinget bemyndi-

ger en minister til at gennemføre den lovgivning, som Folketinget vedtager.

Det sker typisk gennem bekendtgørelser udstedt af den ansvarlige minister.

Delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter?

Det er som udgangspunkt op til EU-lovgiverne i Rådet og Parlamentet at

vælge, om og i hvilket omfang der skal benyttes delegerede retsakter eller

gennemførelsesretsakter til at gennemføre EU’s lovgivning.

De to lovgivere kan dog ikke helt frit vælge, om de vil benytte sig af delege-

rede eller gennemførelsesretsakter. EU-traktaterne fastætter visse kriterier.

Delegerede retsakter kan bruges til at udbygge eller foretage mindre ændrin-

ger i EU-lovgivningen, mens gennemførelsesretsakter kan anvendes til at

sikre, at EU’s lovgivning anvendes ensartet i alle EU-lande

I praksis har det dog vist sig vanskeligt at sondre mellem, hvornår de to for-

skellige typer retsakter skal anvendes, da de i høj grad overlapper hinanden.

Ifølge EU-Domstolen råder de to EU-lovgivere derfor over en betydelig

skønsmargen i forhold til, om Kommissionen skal bemyndiges til at anvende

Der henvises til tabel 1 og tabel 2 bagerst i denne note for yderligere detaljer om på, hvilke poli-

tikområder der benyttes delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter.

I EU er det som hovedregel EU-landenes regeringer i Rådet og Europa-Parlamentet, som ved-

tager den fælles europæiske lovgivning.

Se TEUF artikel 290 og artikel 291.

Side 2 | 11

EU-note - 2018-19 (2. samling) - E 6: EU-note om delegerede retsakter og komitologi

delegerede retsakter eller gennemførelsesretsakter

. Der er med andre ord

en vis ”gråzone”, hvor det ikke står helt klart, om lovgiverne skal anvende de-

legerede retsakter eller gennemførelsesretsakter. Der opstår derfor ofte

uenighed mellem Rådet, Kommissionen og Parlamentet om, hvorvidt der skal

bruges den ene eller den anden type retsakt. Det skyldes bl.a., at der er en

vigtig principiel forskel mellem de to typer af retsakter.

Delegerede retsakter vedtager Kommissionen på baggrund af en delegation

af beføjelser fra Rådet og Europa-Parlamentet. Det drejer sig altså her om

retsakter, som de to lovgivere selv kunne have vedtaget.

Vedtager Kommissionen derimod gennemførelsesretsakter, berører det befø-

jelser, som først og fremmest er medlemsstaternes ansvar, nemlig gennem-

førelsen af EU-retten. Her foretages der ikke en delegation af lovgivnings-

mæssige beføjelser til Kommissionen, men snarere udøvende beføjelser til at

samordne kompetencer, som i udgangspunktet ligger hos medlemsstaterne.

Uenigheden mellem Rådet og Parlamentet om valg af gennemførelsesform

handler således i høj grad også om disse institutioners indflydelse. Medlems-

staterne foretrækker gennemførelsesretsakter, fordi de her har den direkte

kontakt og kontrol med Kommissionen gennem embedsmandskomiteer. Der

er derimod ikke er nogen formelle regler om inddragelse af nationale em-

bedsmænd i forbindelse med forberedelsen af de delegerede retsakter. Eu-

ropa-Parlamentet har omvendt ikke meget at skulle have sagt i forbindelse

med vedtagelsen af gennemførelsesbestemmelser og har derfor en forkær-

lighed for delegererede retsakter.

I april 2016 blev de tre EU-institutioner dog enige om en såkaldt fælles forstå-

else om delegerede retsakter, som bl.a. sikrer at der sker en systematisk hø-

ring af EU-landenes eksperter om Kommissionens udkast til delegerede rets-

akter gennem Kommissionens ekspertgrupper

Delegerede retsakter

Kommissionen kan som sagt kun vedtage delegerede retsakter, hvis EU-lov-

giverne i Rådet og Parlamentet har delegeret de nødvendige beføjelser til

Domstolskontrollen er ifølge EU-Domstolen

begrænset til ”åbenbare fejlskøn fra EU-lovgivers

side” i forhold til valget mellem delegerede

retsakter eller gennemførelsesretsakter. Lovgiverne

i Rådet og Parlamentet har således vide skønsbeføjelser. Se Domstolens dom af 18. marts

2014 i den såkaldte biocidsag C-427/12, som kommer ind på dette spørgsmål.

Den fælles forståelse om delegerede retsakter er optrykt som bilag 1 til den interinstitutionelle

aftale mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen fra den 23. april 2016.

Side 3 | 11

EU-note - 2018-19 (2. samling) - E 6: EU-note om delegerede retsakter og komitologi

Kommissionen i EU-lovgivningen. Delegerede retsakter skal være almengyl-

dige retsakter

og delegationen til Kommissionen skal være afgrænset tyde-

ligt i forhold til dens formål, indhold, omfang og varighed.

Rådet og Parlamentet kan dog kun delegere

ikke-væsentlige

elementer af

lovgivningen til Kommissionen.

Væsentlige

elementer i EU-lovgivning kan

ikke delegeres til Kommissionen, da disse alene kan fastsættes af de to EU-

lovgivere

. Hvad der så mere præcist udgør de væsentlige elementer i et

stykke EU-lovgivning, og hvad der er ikke-væsentlige elementer står ikke so-

leklart

. EU-lovgiverne må derfor antages at have vide skønsbeføjelser, som

dog skal tage udgangspunkt i objektive forhold, som muliggør domstolskon-

trol

Kontrol med delegerede retsakter

Rådet og Parlamentet skal også fastsætte præcis, hvordan de delegerede

beføjelser til Kommissionen skal kontrolleres. Denne kontrol varetages af Rå-

det og Europa-Parlamentet selv, da det er de to lovgivere, som har delegeret

beføjelserne til Kommissionen.

I praksis kan kontrollen ske på mindst to forskellige måder. Enten kan det ske

som en

indsigelse fra Rådet eller Parlamentet

eller ved, at en af de to lovgi-

vere

tilbagekalder den delegerede beføjelse

fra Kommissionen. Den eller de

valgte kontrolordninger fastsættes i den relevante EU-lov

Lovgiverne må med andre ord ikke anvende delegerede retsakter til at vedtage individuelle for-

anstaltninger rettet mod én eller flere medlemsstater.

EU-Domstolen har i sag C-355/10 udtalt, at væsentlige bestemmelser, der kræver et politisk

valg ikke kan gøres til genstand for delegation. Dette skete dog i en dom fra før de delegerede

retsakter blev indført med Lissabontraktaten i 2009. Udtalelsen faldt i en sag om delegation af

beføjelser under Schengengrænsekodeksen artikel 12, stk. 5, som handler om vedtagelse af

yderligere foranstaltninger ved grænseovervågningen.

Ændringer i bilag over f.eks. forbudte kemikalier eller andre tekniske præciseringer i den rele-

vante retsakt kan formentligt anses for at være ikke-væsentlige.

EU-Domstolen

har så vidt vides endnu ikke taget stilling til sondringen mellem, hvad der udgør

henholdsvis væsentlige og ikke-væsentlige elementer i forhold til afgrænsningen mellem EU-lov-

givning og delegerede retsakter.

Lovgiverne kan også beslutte ikke at fastsætte en ret til at tilbagekalde en delegation eller

gøre indsigelse mod den delegerede retsakt.

Side 4 | 11

EU-note - 2018-19 (2. samling) - E 6: EU-note om delegerede retsakter og komitologi

Hvis Rådet eller Parlamentet gør indsigelse mod en delegeret retsakt, kan

den ikke træde i kraft

. Indsigelsen skal komme inden for en nærmere fast-

sat frist i den lovgivningsmæssige retsakt på normalt 2 måneder

. I perioden

2009-2019 gjorde Parlamentet kun indsigelse i 10 tilfælde over for i alt 909

delegerede retsakter, mens Rådet gjorde indsigelse 3 gange

. Hvis en af de

to institutioner gør indsigelse mod en delegeret retsakt, har Kommissionen

dog mulighed for at vedtage en ny ændret delegeret retsakt, som tager hen-

syn til de fremsatte indsigelser

Endelig kan en af de to lovgivere beslutte helt at tilbagekalde den delegerede

beføjelse fra Kommissionen. I dette tilfælde kan Rådet og Parlamentet selv

beslutte at overtage de lovgivningsmæssige beføjelser, som er overladt til

Kommissionen

. Hverken Rådet eller Parlamentet har benyttet sig af mulig-

heden for at tilbagekalde en beføjelse.

Gennemførelsesretsakter

Det er som udgangspunkt først og fremmest EU-landene, som har ansvar for

gennemførelsen af EU-retten

i de 28 EU-lande. Men for at sikre, at der sker

en ensartet gennemførelse af EU-lovgivningen i EU-landene, kan Rådet og

Parlamentet tildele Kommissionen beføjelser til at vedtage gennemførelses-

retsakter, som sikrer en mere ensartet gennemførelse af EU-retten

Det sker i praksis ved, at Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter

på baggrund af en bemyndigelse fra de to lovgivere i det relevante stykke

En indsigelse fra Rådet eller Parlamentet gives til den af Kommissionen vedtagne retsakt, hvil-

ket betyder, at retsaktens ikrafttræden suspenderes i en nærmere fastsat periode.

den ”fælles forståelse” fra april 2016 mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen fastsæt-

tes standardfristen for at gøre indsigelse mod en delegeret retsakt til to måneder med mulighed

for at forlænge fristen yderligere 2 måneder.

For yderligere oplysninger om, hvilke sager Parlamentet og Rådet har gjort indsigelse imod,

henvises til en rapport fra Parlamentets forskningstjeneste EPRS fra juli 2019: ”Parliamentary

scrutiny of the European Commission: Implementation of Treaty provisions.

For mere information om, hvordan indsigelsesretten udøves henvises til Kommissionens med-

delelse om anvendelsen af artikel 290 i TEUF

–

Kom(2009) 673.

Uanset om der er tale om en indsigelse eller en tilbagekaldelse af beføjelser fra Kommissio-

nen træffer Rådet afgørelse med kvalificeret flertal, mens Europa-Parlamentet træffer beslut-

ning med et absolut flertal af sine medlemmer.

Se TEUF art. 291, stk. 1 og TEU artikel 4, stk. 3.

I særligt begrundede tilfælde kan EU-lovgiverne også overlade det til Rådet at gennemføre

EU’s juridisk bindende retsakter –

TEUF artikel 291, stk. 2.

Side 5 | 11

EU-note - 2018-19 (2. samling) - E 6: EU-note om delegerede retsakter og komitologi

EU-lovgivning

. Lovgiver skal i den relevante EU-retsakt præcisere genstan-

den for de gennemførelsesbeføjelser, der tildeles Kommissionen, begrunde

inddragelsen af Kommissionen samt fastsætte, hvordan kontrollen med Kom-

missionen skal foregå.

Kontrol med gennemførelsesretsakter

EU-landenes kontrol med gennemførelsesretsakterne sker gennem et sy-

stem af komiteer bestående af embedsmænd fra de 28 medlemslande. I

2017 var der i alt 267 af sådanne komiteer

Der findes i dag to typer af procedurer, hvorefter EU-landene kan kontrollere

Kommissionen, når den vedtager gennemførelsesretsakter

En undersøgelsesprocedure

En rådgivningsprocedure

Undersøgelsesproceduren

anvendes typisk til gennemførelsesretsakter, som

ligger inden for den fælles landbrugspolitik, handelspolitikken, miljø, sikker-

hed eller beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters sundhed. Undersø-

gelsesproceduren er den stærkeste af de to komiteprocedurer set fra med-

lemsstaternes synsvinkel.

Hvis Kommissionen skal kunne udstede en gennemførelsesretsakt under

denne procedure, må den ikke have et kvalificeret flertal imod sig. Undersø-

gelsesproceduren giver med andre ord komiteen mulighed for at blokere

Kommissionens forslag. Afstemningerne i komiteen under denne procedure

har følgende konsekvenser:

Kommissionen kan vedtage forslaget, hvis det støttes af et kvalifice-

ret flertal i komiteen

Kommissionen kan ikke vedtage forslaget, hvis et kvalificeret flertal i

komiteen er imod det

Kommissionen kan vælge at vedtage et forslag, hvis der hverken er

et kvalificeret flertal for eller imod forslaget. Kommissionen er dog

ikke forpligtet til at vedtage det.

Kommissionen kan bemyndiges til at vedtage gennemførelsesbeføjelser i enhver juridisk bin-

dende EU-retsakt og ikke kun i lovgivningsmæssige retsakter, som det er tilfældet med delege-

rede retsakter.

Se Beretning fra Kommissionen om Udvalgenes arbejde i 2017

–

Kom(2018) 675 fra 11. okto-

ber 2018.

Se forordning nr. 182/2011 af 16. februar 2011.

Side 6 | 11

EU-note - 2018-19 (2. samling) - E 6: EU-note om delegerede retsakter og komitologi

Hvis komiteen stemmer imod udkastet med et kvalificeret flertal, kan Kom-

missionen således ikke vedtage en gennemførelsesretsakt efter denne pro-

cedure. Kommissionen kan dog henvise sagen til behandling i et særligt ap-

peludvalg

–

sammensat af repræsentanter fra EU-landene og Kommissionen

- for at få truffet en afgørelse.

Hvis appeludvalget enten stemmer for eller undlader at stemme, kan Kom-

missionen vedtage forslaget, mens den ikke kan gøre dette, hvis appeludval-

get afgiver en negativ udtalelse. Kommissionen fremsatte i februar 2017 et

forslag, som skal styrke beslutningsproceduren i appeludvalget, så man und-

går situationer, hvor appeludvalget i følsomme sager undlader at udtale sig til

Kommissionens forslag

. Men forslaget er endnu ikke vedtaget.

Rådgivningsproceduren

benyttes på alle de områder, hvor undersøgelses-

proceduren ikke anvendes. Ifølge rådgivningsproceduren skal Kommissionen

forelægge sit forslag til gennemførelsesretsakt for en rådgivningskomite. Ko-

miteen kan med et simpelt flertal vedtage en udtalelse om forslaget. Komi-

teen er dog som navnet antyder kun rådgivende, og udtalelsen binder derfor

ikke Kommissionen. Kommissionen er dog forpligtet til at tage størst mulig

hensyn til komiteens udtalelse.

Endelig har både Rådet og Europa-Parlamentet en begrænset mulighed for

at gøre indsigelse mod forslag til gennemførelsesretsakter. Det kan de dog

kun gøre, hvis de vurderer, at Kommissionen i sit forslag til gennemførelses-

retsakt overskrider de gennemførelsesbeføjelser, som de har fastsat i den

lovgivningsmæssige retsakt. Så vidt vides har ingen af de to EU-institutioner

endnu benyttet sig af denne mulighed.

Adgang til forslagene til kommissionsretsakter

Det kan være svært for offentligheden og EU-landenes nationale parlamenter

at få adgang til Kommissionens forslag til delegerede retsakter og gennemfø-

relsesretsakter. I dag offentliggør Kommissionen som hovedregel først dele-

gerede retsakter og gennemførelsesretsakter, efter at de er vedtaget

Se Kom(2017)0085. Kommissionens forslag er endnu ikke vedtaget af hverken Rådet eller

Parlamentet. Konkret foreslår Kommissionen fire justeringer for behandlingen af sager i appel-

udvalget for at undgå, at appeludvalget ikke vedtager en holdning især inden for områder, som

har direkte virkning på menneskers, dyrs og planters sikkerhed og sundhed. Problematikken

har bl.a. været relevant i forbindelse med godkendelsen af gmo eller genetisk modificerede fø-

devarer eller foderstoffer.

Forordning 182/2011 artikel 11.

De enkelte generaldirektorater i Kommissionen kan dog i dag vælge at offentliggøre udkast.

Det har f.eks. DG FISMA valgt at benytte sig af i visse tilfælde.

Side 7 | 11

EU-note - 2018-19 (2. samling) - E 6: EU-note om delegerede retsakter og komitologi

Kommissionen søsatte dog i december 2017 et nyt interinstitutionelt register

over delegerede retsakter, hvor offentligheden kan få et overblik over alle de-

legerede retsakter og deres vej gennem beslutningsprocessen fra de vedta-

ges til de offentliggøres efter indsigelsesperiodens udløb (normalt 2 måne-

der):

https://webgate.ec.europa.eu/regdel/#/home

EU-landene bliver desuden konsulteret systematisk af Kommissionen om alle

udkast til delegerede retsakter enten gennem Kommissionens ekspertgrup-

per

eller gennem ad hoc-grupper

. Konsultationen af EU-landenes eksper-

ter skal ske i god tid og samtidig med høringen af Rådet og Parlamentet, så

de kan nå at forberede sig til møderne.

Gennemførelsesretsakter offentliggøres i Kommissionens særlige komitologi-

gennemførelsesretsakter. Registeret kan findes her:

https://ec.eu-

ropa.eu/transparency/regcomitology/index.cfm?do=search.search

Hvis man som borger ønsker adgang til selve forslagene, kan man bede om

dette efter EU’s regler om aktindsigt.

Gennemførelsesretsakter skal som udgangspunkt sendes til regeringerne 14

dage, før de drøftes i den ansvarlige komite

Folketingets kontrol med Kommissionsretsakter

I Danmark skal regeringen forelægge både gennemførelsesretsakter og dele-

gerede retsakter for Folketinget efter de samme kriterier, som gælder for fo-

relæggelsen af forslag til EU-lovgivning vedtaget af Rådet og Parlamentet.

Sager af større rækkevidde skal forelægges Europaudvalget mundtligt til for-

handlingsmandat af den ansvarlige minister, mens væsentlige sager skal fo-

relægges til orientering i Europaudvalget og det ansvarlige fagudvalg. I prak-

sis forelægges alle sager til orientering skriftligt i form af notater, som over-

sendes til Europaudvalget og de relevante fagudvalg

Det er aftalt i den nye interinstitutionelle aftale mellem Rådet, Parlamentet og Kommissionen

om bedre regulering fra april 2016.

Eksperter fra Rådet og Europa-Parlamentet har adgang til de møder i Kommissionens ek-

spertgrupper, som de nationale eksperter inviteres til som led i udarbejdelsen af delegerede

retsakter.

Det hedder i forordning 182/2011 i artikel 3, at formanden for den ansvarlige komite indkalder

komiteen til møde mindst 14 dage efter, at udvalget har fået forelagt udkastet til gennemførel-

sesretsakt og udkastet til dagsorden. Der kan dog afviges fra denne regel i behørigt begrun-

dede tilfælde.

Regeringens forelæggelse sker normalt skriftligt i form af et grund-og nærhedsnotat.

Side 8 | 11

EU-note - 2018-19 (2. samling) - E 6: EU-note om delegerede retsakter og komitologi

I 2017 forelagde regeringen 130 forslag til gennemførelsesretsakter for Euro-

paudvalget, mens den forelagde 17 delegerede retsakter.

Ifølge de aftaler, der er mellem regering og Folketing, skal forslag til gennem-

førelsesretsakter forelægges Europaudvalget og det ansvarlige fagudvalg ”så

tidligt som muligt”, så der er mulighed for at indkalde ministeren

i samråd, før

der træffes afgørelse om forslaget i den relevante rådskomite.

Alligevel har

Folketinget i praksis meget kort tid til at reagere på forslag til gennemførel-

sesretsakter.

Det er ikke ualmindeligt, at regeringen forelægger sagerne så sent, at Folke-

tingets udvalg ikke har mulighed for at foretage en ordentlig behandling af

forslagene, inden de vedtages i rådskomiteerne. Typisk modtager Europaud-

valget et grundnotat fra regeringen 8 dage før, forslaget er sat til afstemning i

rådskomiteen, men nogle gange sker forelæggelsen endnu senere.

En vigtig del af forklaringen på, at der er så lidt tid til den parlamentariske

kontrol af disse forslag, er at regeringerne selv først modtager forslagene me-

get sent fra Kommissionen

Hvad angår delegerede retsakter, har regeringen forpligtet sig til at over-

sende disse senest 4 uger efter, at Kommissionen har oversendt dem til Rå-

det og Parlamentet

. Folketingets udvalg har dog herefter kun 8 dage til at

reagere, fra de modtager regeringens skriftlige orientering.

Dette dokument er udarbejdet af Folketingets Administration til brug for med-

lemmer af Folketinget. Efter ønske fra Folketingets Præsidium understøtter

Folketingets Administration det parlamentariske arbejde i Folketinget, herun-

der lovgivningsarbejdet og den parlamentariske kontrol med regeringen ved at

yde upartisk faglig bistand til medlemmerne. Faglige noter udarbejdet af Fol-

ketingets Administration er i udgangspunktet offentligt tilgængelige.

Se bl.a. Europaudvalgets beretning af 19. februar 1999 om større åbenhed samt beretning af

10. maj 2001 om Europaudvalgets fremtidige arbejde.

Se Europaudvalget 2015-16 EUU Alm. del endelig svar på spørgsmål 21 af 15. januar 2016.

Ifølge EU-reglerne skal forslagene til gennemførelsesretsakter først sendes til regeringerne 14

dage, før at rådskomiteen får forelagt sagen. Hvis regeringerne også skal have tid til at

udarbejde et grundnotat om sagen, er der ikke megen tid tilbage til parlamentarisk kontrol, før

forslaget skal vedtages i rådskomiteen

Se brevveksling mellem Europaudvalget og Udenrigsminister, Lene Espersen, fra februar

2011.

Side 9 | 11

EU-note - 2018-19 (2. samling) - E 6: EU-note om delegerede retsakter og komitologi

TABEL I

–

Antal vedtagne delegerede retsakter (2010-2019) fordelt på

politikområder

Område

AGRI

BUDG

CLIMA

COMP

EAC

ECFIN

OLAF

ECHO

EMPL

ENER

ENV

ESTAT

FISMA

SANTE

GROW

JUST

MARE

HOME

MOVE

REGIO

RTD

FPI

TAXUD

TRADE

IALT

Antal

108

265

909

Side 10 | 11

EU-note - 2018-19 (2. samling) - E 6: EU-note om delegerede retsakter og komitologi

TABEL II

–

Antal vedtagne udtalelser og gennemførelsesretsakter/-

foranstaltninger (2016 og 2017)

Foranstaltninger

Udtalelser

Vedtagne

gennemførelsesretsakter

2017

142

104

248

803

16*

1906

2016

105

191

632

1 448

2017

137

176

753

1687

vedtaget i henhold til

forskriftsproceduren

med kontrol

2016

AGRI

BUDG

CLIMA

CNECT

DEVCO

DIGIT

EAC

ECFIN

ECHO

EMPL

ENER

ENV

ESTAT

FISMA

FPI

GROW

HOME

JUST

MARE

MOVE

NEAR

OLAF

REGIO

RTD

SANTE

TAXUD

TRADE

I ALT

110

270

717

1 768

2016

116

2017

113

* Inklusive 16 udtalelser fra appeludvalget og 17 vedtagne retsakter.

En afstemning, der resulterer i "ingen udtalelse", er medregnet i det samlede antal udtalelser.

Side 11 | 11