Skatteudvalget 2018-19 (2. samling)
SAU Alm.del Bilag 8
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast (1)
J.nr. 2019-1704
Forslag
til
Lov om ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige
(Digitale salgsregistreringssystemer og ændring af reglerne om udstedelse af skattekort til
tredjelandsstatsborgere)
§1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016, som ændret bl.a. ved § 6 i lov
nr. 474 af 17. maj 2017 og senest ved § 2 i lov nr. 591 af 13. maj 2019, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 55 indsættes i
kapitel 13
som nye paragraffer:
Ӥ
55 a.
Told- og Skatteforvaltningen kan give en virksomhed et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til det digitale
salgsregistreringssystem, herunder hvilke funktioner det digitale salgsregistreringssystem ikke må
indeholde.
§ 55 b.
Virksomheder, der modtager digital betaling via en eller flere digitale betalingsløsninger, og
som er pålagt at benytte et digitalt salgsregistreringssystem efter §§ 55 a eller 55 c, skal integrere
den eller de forskellige typer af digitale betalingsløsninger i salgsregistreringssystemet.
§ 55 c.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke brancher der generelt skal benytte
et digitalt salgsregistreringssystem.
Stk.
2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til det digitale
salgsregistreringssystem, herunder hvilke funktioner det digitale salgsregistreringssystem ikke må
indeholde.”
2.
I
§ 77, 1. pkt.,
indsættes efter
Ӥ
47, stk. 7 og 8,”:
”§ 55 a, stk. 1,”,
og efter
”stk.
9”
indsættes: ”,
indtil påbuddet
efterkommes”.
3.
§ 77, 1. pkt.,
affattes således:
”Told-
og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige daglige
ledelse heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud efter § 47, stk. 7 og 8, § 55 a, stk. 1,
eller regler udstedt i medfør af § 55 c, stk. 1, samt § 74, stk. 5, og § 75, stk. 9, indtil påbuddet
1
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
efterkommes.”
4.
I
§ 81, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter ”§
53, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt.,”:
Ӥ
55 b,”.
5.
I
§ 81, stk. 1, nr. 5,
ændres ”§ 29, stk. 2, eller § 38, stk. 3, 1. pkt.,” til: ”§
29, stk. 2, § 38, stk. 3, 1.
pkt., eller
§ 55 a, stk. 1,”.
6.
§ 81, stk. 1, nr. 5,
affattes således:
”5)
undlader at efterkomme et påbud efter § 29, stk. 2, eller § 38, stk. 3, 1. pkt., § 55 a, stk. 1, eller
regler udstedt i medfør af § 55 c,
stk. 1,”.
7.
I
§ 81
indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
”Stk.
4.
Den, der begår overtrædelse af § 55 a, stk. 1, eller § 55 b og én eller flere andre skatte- og
afgiftslove eller pantlovgivningen, og overtrædelserne medfører idømmelse af bøde, sammenlægges
bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de
andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 1
kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.”
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.
8.
I
§ 81
indsættes efter stk. 3 som nye stykker:
”Stk.
4.
Den, der begår overtrædelse af § 55 a, stk. 1, § 55 b, eller regler udstedt i medfør af § 55 c,
stk. 1, og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og overtrædelserne
medfører idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov og
bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.”
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.
§2
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016, som ændret bl.a. ved § 3
i lov nr. 1682 af 26. december 2017 og senest ved § 17 i lov nr. 551 af 7. maj 2019, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 46, stk. 6,
ændres ”stk. 10” til: ”stk. 11”.
2.
I
§ 48, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”stk. 6” til: ”stk. 7”, og efter ”år” indsættes: ”, jf. dog stk. 2”.
3.
I
§ 48
indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
”Stk. 2.
En anmodning om udstedelse af skattekort fra en tredjelandsstatsborger imødekommes
alene, hvis told- og skatteforvaltningen kan konstatere, at den pågældende har ret til at arbejde i
Danmark.”
2
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.
4.
I
§ 48, stk. 3,
der bliver stk. 4, og
stk. 6, 7. pkt.,
der bliver stk. 7, 7. pkt.,
ændres ”stk. 2” til: ”stk.
3”.
5.
I
§ 48, stk. 7,
der bliver stk. 8,
ændres ”stk. 2 og 3” til: ”stk. 3 og 4”.
6.
I
§ 48, stk. 10,
der bliver stk. 11,
ændres ”stk. 2” til: ”stk. 3”, og ”stk. 3” ændres til: ”stk. 4”.
7.
I
§ 75, stk. 1, nr. 2,
ændres ”stk. 6” til: ”stk. 7”.
§3
I lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar
2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 551 af 29. maj 2018 og senest ved § 1 i lov nr. 324 af 30.
marts 2019, foretages følgende ændring:
1.
I
§ 10, stk. 3, 3.
og
7. pkt.,
ændres ”stk. 4” til: ”stk. 5”.
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Momslovens § 55 c, § 77, 1. pkt., § 81, stk. 1, nr. 5, stk. 4 og 5, som indsat eller affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1, 3, 6 og 8, træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 3.
§§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2020.
3
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
2062571_0004.png
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
2. Lovforslagets indhold
2.1. Digitale salgsregistreringssystemer
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Lovforslaget
2.2. Ændring af reglerne om udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1 Lovgivningen på skatteområdet
2.2.1.2 Lovgivningen på udlændingeområdet
2.2.2. Lovforslaget
2.3. Generelle betragtninger om behandling af persondata
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Digitale salgsregistreringssystemer
3.2. Udstedelse af skattekort il tredjelandsstatsborgere
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Digitale salgsregistreringssystemer
4.2. Udstedelse af skattekort il tredjelandsstatsborgere
5. Administrative konsekvenser for borgerne
6. Miljømæssige konsekvenser
7. Forholdet til EU-retten
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9. Sammenfattende skema
1. Indledning
Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet,
Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik i september 2017
aftalen ”Styrket indsats mod sort arbejde”.
Med dette lovforslag foreslås at gennemføre aftalens
initiativ vedrørende digitale salgsregistreringssystemer.
Det fremgår af
aftalen ”Styrket indsats mod sort arbejde”,
at partierne bag aftalen er enige om at
skærpe reglerne over for virksomheder, der udeholder omsætning og derved ikke opkræver, angiver
og afregner moms i overensstemmelse med de gældende regler herom.
Aftalepartierne er enige om at indføre mulighed for, at Skatteforvaltningen som en sanktion skal
kunne give en virksomhed et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem, hvis
Skatteforvaltningen konstaterer en utilstrækkelig registrering af salgstransaktioner i den pågældende
virksomhed.
Derudover er aftalepartierne enige om, at virksomheder inden for visse brancher generelt skal
benytte digitale salgsregistreringssystemer.
4
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Endelig blev partierne Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Enhedslisten, Liberal
Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti den
19. marts 2019 enige om, at der skulle indføres en løsning, så Skatteforvaltningen ikke må udstede
skattekort til tredjelandsstatsborgere uden ret til at arbejde i Danmark.
1.1. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget udmønter som nævnt en del af
aftalen ”Styrket indsats mod sort arbejde”
fra
september 2017. Aftalen blev indgået på baggrund af en beretning fra Skatteudvalget om initiativer
mod sort arbejde af 25. august 2016 (SAU, alm. del bilag 265, folketingsåret 2015-16).
Lovforslaget har til formål at sikre en højere grad af sporbarhed og gennemsigtighed i den sorte
økonomi. Initiativet om digitale salgsregistreringssystemer skal dermed medvirke til, at alle betaler
de skatter og afgifter, de skal, således at omfanget af sort økonomi kan minimeres.
Lovforslaget indeholder derudover et initiativ, hvorefter reglerne for udstedelse af skattekort til
tredjelandsstatsborgere ændres.
En arbejdsgiver, som ansætter tredjelandsstatsborgere, har pligt til at sikre, at de ansatte
tredjelandsstatsborgere har ret til at arbejde i Danmark, ligesom arbejdsgiveren, når denne udbetaler
A-indkomst, skal indeholde og indberette A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som beregnes på
grundlag af skattekortoplysningerne for den skattepligtige.
Det er erfaringen, at nogle arbejdsgivere kan opleve vanskeligheder, når de skal sikre sig, at deres
ansatte tredjelandsstatsborgere har ret til at arbejde i Danmark, og at nogle arbejdsgivere fejlagtigt
tror, at en tredjelandsstatsborgers skattekort udgør dokumentation for, at den pågældende har ret til
at arbejde i Danmark. Dette kan føre til, at arbejdsgivere uforvarende beskæftiger
tredjelandsstatsborgere ulovligt.
Med henblik på at undgå, at Skatteforvaltningen fremover udsteder skattekort til
tredjelandsstatsborgere uden ret til at arbejde i Danmark, vil der blive indført en bestemmelse,
hvorefter Skatteforvaltningen alene må imødekomme en anmodning om udstedelse af et skattekort
fra en tredjelandsstatsborger, hvis Skatteforvaltningen kan konstatere, at den pågældende har ret til
at arbejde i Danmark.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Digitale salgsregistreringssystemer
2.1.1. Gældende ret
Et af hovedprincipperne i momslovens regnskabsbestemmelser er en generel pligt til at udstede en
faktura ved levering af varer og momspligtige ydelser, uanset om kunden er en anden
erhvervsdrivende virksomhed eller en privatperson.
I momsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, er det nærmere fastsat, hvilke krav
der er til en fakturas indhold, herunder krav til forenklede fakturaer og kasseboner. Fakturaen skal
både danne grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmoms (udgående afgift) hos leverandøren og
udgøre dokumentation for fradrag for købsmoms (indgående afgift) hos køberen.
En faktura skal indeholde oplysninger om udstedelsesdato (fakturadato), fortløbende nummer, der
bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen, sælgers momsregistreringsnummer
5
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
(cvr-nr. eller SE-nr.), sælgers navn og adresse, købers navn og adresse, mængden og arten af de
leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser, den dato, hvor levering af varerne
eller ydelserne foretages eller afsluttes, forudsat en sådan dato er forskellig fra fakturaens
udstedelsesdato (fakturadato), momsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag,
bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed, gældende momssats og det
momsbeløb, der skal betales.
Registrerede virksomheder, hvis afsætning af varer eller ydelser udelukkende eller overvejende sker
til private købere, skal udstede en forenklet faktura, jf. § 63, stk. 2, i momsbekendtgørelsen,
bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, medmindre de benytter et salgsregistreringssystem og
udleverer en kassebon til køberen.
En forenklet faktura skal indeholde oplysninger om virksomhedens navn og adresse, virksomhedens
registreringsnummer (cvr-nr. eller SE-nr.), fortløbende nummer (fakturanummer), udstedelsesdato
(fakturadato), mængden og arten af de leverede varer/omfanget eller arten af de leverede ydelser,
det samlede omsætningsbeløb og momsbeløbets størrelse.
En kassebon fra et salgsregistreringssystem
f.eks. et kasseapparat
kan træde i stedet for en
forenklet faktura, hvis kassebonen indeholder oplysninger svarende til de oplysninger, en forenklet
faktura skal indeholde. Virksomhederne kan således frit vælge, om de vil udstede forenklede
fakturaer eller benytte f.eks. et kasseapparat og udskrive en bon til kunden. En kassebon skal som
udgangspunkt indeholde samme oplysninger som en forenklet faktura bortset fra fortløbende
nummer. Endvidere kan der vælges mellem at anføre virksomhedens navn eller
registreringsnummer, jf. § 63, stk. 3, i momsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni
2015.
Hvis Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i en virksomheds regnskaber, kan
Skatteforvaltningen pålægge virksomheden at udstede fakturaer eller benytte et kasseapparat. Efter
de gældende regler kan Skatteforvaltningen dog ikke pålægge en virksomhed at anvende en bestemt
type kasseapparat.
2.1.2. Lovforslaget
Skatteforvaltningen gennemfører en bred indsats mod sort økonomi. Udeholdt omsætning resulterer
i reducerede moms- og skatteindtægter for staten, ligesom sort økonomi fører andre negative
konsekvenser som ulige konkurrence for erhvervslivet med sig. Sort økonomi kan ligeledes være
grobund for anden økonomisk kriminalitet.
Det er af afgørende betydning for Skatteforvaltningens kontrol af, om der sker korrekt opkrævning,
angivelse og afregning af moms, at der findes et tilstrækkeligt dokumenteret datagrundlag i relation
til virksomhedens salgsregistrering.
Der foreslås derfor nye og strengere regler om anvendelse af digitale salgsregistreringssystemer.
Det er hensigten, at kravene til det digitale salgsregistreringssystem skal gøre det vanskeligere at
udeholde omsætning gennem manipulation af data, der er registreret i systemet.
Det foreslås, at Skatteforvaltningen gives mulighed for som sanktion at give en virksomhed et
påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem, hvis Skatteforvaltningen f.eks. konstaterer,
6
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
at virksomhedens registrering af salgstransaktioner er utilstrækkelige. Et påbud om at benytte et
digitalt salgsregistreringssystem vil således kunne være en sanktion overfor de virksomheder, der
ikke lever op til bogføringslovens og momslovens krav vedrørende salgsregistrering.
Derudover foreslås det, at skatteministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke brancher
der generelt skal benytte et digitalt salgsregistreringssystem. Forslaget skal ses i lyset af ønsket om
at øge efterretteligheden og regelefterlevelsen i de brancher, hvor der vurderes at være en særligt
høj risiko for fejl i registreringen af virksomhedens salgstransaktioner. Efterrettelighed og
regelefterlevelse påvirkes erfaringsmæssigt af forskellige indsatser på området. Via stikprøvevis
kontrol, efterkontrol og dataanalyse opdateres Skatteforvaltningens viden løbende om
regelefterlevelse på brancheniveau.
Ved at bemyndige skatteministeren til regelfastsættelse vil valget af brancher hurtigt og effektivt
kunne tilpasses i forhold til eventuelle stigninger eller et fald i efterretteligheden og
regelefterlevelsen inden for de omfattede eller øvrige brancher. Konkret er aftalepartierne enige om,
at virksomheder inden for brancherne ”caféer, værtshuse, diskoteker m.v.”, ”pizzeriaer, grillbarer,
isbarer m.v.”, ”købmænd og døgnkiosker” samt ”restauranter” generelt skal pålægges at benytte
digitale salgsregistreringssystemer.
Endvidere foreslås det, at skatteministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om krav til det
digitale salgsregistreringssystem, herunder hvilke funktioner det digitale salgsregistreringssystem
ikke må indeholde.
Endelig foreslås det, at de virksomheder, der måtte være omfattet af lovforslagets initiativer om at
benytte et digitalt salgsregistreringssystem, og som modtager digitale betalinger, skal opfylde et
krav om, at evt. digitale betalingsløsninger skal være integreret i det digitale
salgsregistreringssystem, så modtagne digitale betalinger registreres og lagres i
salgsregistreringssystemets elektroniske journal.
Det bemærkes, at det ikke er teknisk muligt at sikre, at alt salg registreres og rapporteres. De nye og
strengere regler om anvendelse af digitale salgsregistreringssystemer vil således ikke kunne løse
problemstillinger vedrørende salg, som ikke slås ind på kasseapparatet.
Aftalepartierne er enige om, at initiativet skal evalueres i 2027. Formålet med evalueringen er at
opnå viden om, hvorvidt initiativet har haft en effekt på regelefterlevelsen i de fire risikobrancher,
der i første omgang omfattes af påbud om generelt at skulle anvende digitale
salgsregistreringssystemer.
2.2. Ændring af reglerne om udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere
2.2.1. Gældende ret
2.2.1.1. Lovgivningen på skatteområdet
Personer, der erhverver A-indkomst her i landet, skal svare indkomstskat til staten.
Skatteforvaltningen er efter kildeskattelovens § 48 forpligtet til at udstede skattekort til
skattepligtige, som forventes at modtage A-indkomst, og oplysningerne på skattekortet om
trækprocent og fradrag skal så vidt muligt afspejle den skattepligtiges forventede indkomstforhold.
Skatteforvaltningens forpligtigelse til at udstede skattekort skal ses i sammenhæng med
7
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
arbejdsgiverens forpligtelse til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Danske arbejdsgivere,
som udbetaler A-indkomst, skal efter de gældende regler foretage indeholdelse af A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, som beregnes og indeholdes på grundlag af skattekortoplysningerne for den
skattepligtige. Til brug herfor er arbejdsgiveren forpligtet til digitalt at indhente
skattekortoplysninger.
En udenlandsk arbejdstager, som kommer til Danmark for at arbejde, skal således have tildelt et
skattepersonnummer, forskudsregistreres og have udstedt et skattekort.
Hvis den udenlandske arbejdstager ikke har et skattekort, vil den indeholdelsespligtige arbejdsgiver
ved forespørgsel i eIndkomst modtage
skattekorttypen ”intet skattekort”.
I sådanne situationer vil
arbejdsgiveren skulle indeholde A-skat med 55 pct. uden fradrag og arbejdsmarkedsbidrag med 8
pct. efter bestemmelserne i kildeskattelovens § 48, stk. 7, og § 49, stk. 1, jf. § 43, stk. 1.
2.2.1.2. Lovgivningen på udlændingeområdet
Det følger af udlændingelovens § 13, stk. 1, at udlændinge skal have en arbejdstilladelse for at tage
lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig erhvervsvirksomhed eller for mod eller
uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet.
Det følger af udlændingelovens § 14, stk. 1, at bl.a. flygtninge, familiesammenførte udlændinge,
medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere og udenlandske studerende samt
udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Disse
grupper kan dermed arbejde uden, at de pågældende udlændinge er meddelt arbejdstilladelse.
Udlændinge- og integrationsministeren kan efter udlændingelovens § 14, stk. 3, bestemme, at andre
udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Det er i udlændingebekendtgørelsens § 24
reguleret, hvilke udlændinge, der
udover de i udlændingelovens § 14, stk. 1, nævnte udlændinge
er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Det drejer sig bl.a. om visse forskere, foredragsholdere for
så vidt angår undervisning eller lignende virksomhed, hvortil de er indbudt, visse kunstnere og visse
montører, konsulenter og instruktører.
Udlændinge, som om har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens
§ 7 (asyl), kan under nærmere betingelser og uden arbejdstilladelse tage beskæftigelse i Danmark på
sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller
udsendes. Udlændingestyrelsen indgår efter ansøgning en kontrakt med asylansøgeren, såfremt den
pågældende opfylder betingelserne for at tage beskæftigelse i Danmark i medfør af
udlændingelovens § 14 a. De enkelte elementer i denne ordning fremgår af bestemmelsen.
Udlændinge, som har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7
(asyl), og som er optaget på en ungdomsuddannelse, kan deltage i lønnet praktik som led i
uddannelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes, jf.
udlændingelovens § 42 g, stk. 2.
I udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 1-11, er oplistet, hvilke udlændinge der kan meddeles
opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse (f.eks. efter beløbsordningen og positivlisten). En
udlænding, der får opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse efter udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, får en arbejdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 25, stk. 1. Dette gælder dog ikke
udlændinge med et etableringskort, jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 9, da denne gruppe er
8
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
fritaget for krav om arbejdstilladelse, jf. udlændingebekendtgørelsens § 24, stk. 1, nr. 8. En
udlænding med et etableringskort kan således arbejde uden begrænsninger. Arbejdstilladelse til de
øvrige arbejdstagere efter § 9 a, stk. 2, gives med henblik på beskæftigelse i et bestemt
arbejdsforhold, jf. udlændingebekendtgørelsens § 26, stk. 1, 1. pkt. En arbejdstilladelse, der gives
med henblik på beskæftigelse i et bestemt arbejdsforhold indebærer, at udlændingen kun har ret til
at arbejde for den arbejdsgiver, som opholds- og arbejdstilladelsen er givet på baggrund af.
Herudover afhænger en udlændings ret til at arbejde af vedkommendes opholdsgrundlag.
En udenlandsk studerende med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 i, stk. 1, jf. § 1, stk. 1
og 2, § 2 og § 5, i bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til studerende
(studiebekendtgørelsen), jf. bekendtgørelse nr. 588 af 7. maj 2019, får således samtidig med
opholdstilladelsen arbejdstilladelse til at arbejde 20 timer om ugen og fuldtid i juni, juli og august,
jf. studiebekendtgørelsens § 16, stk. 1. Arbejdstilladelsen stedfæstes ikke til en bestemt
arbejdsgiver.
En udlænding med opholdstilladelse på baggrund af en Working Holiday-aftale, jf.
udlændingelovens § 9 1, får opholds- og arbejdstilladelse på de betingelser som Working Holiday-
aftalen opstiller, men udlændingens arbejdstilladelse stedfæstes ikke til en bestemt arbejdsgiver, jf.
udlændingelovens § 45.
En udenlandsk praktikant eller volontør med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 k, stk. 1,
får også en arbejdstilladelse, der giver ret til at arbejde for det praktiksted/den arbejdsgiver, som
opholdstilladelsen er givet på baggrund af. Dette gælder også for udlændinge med opholdstilladelse
som religiøs forkynder, jf. udlændingelovens § 9 f. For disse udlændinge gælder, at
opholdstilladelsen giver ret til at arbejde i Danmark i den stilling og på det arbejdssted, som fremgår
af opholdstilladelsen, jf. § 5 i bekendtgørelse om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse til
praktikanter og volontør og udlændingelovens § 9 f, stk. 2.
Herudover giver udlændingeloven mulighed for, at visse udlændinge kan udføre ulønnet frivilligt
arbejde. Det gælder f.eks. udenlandske arbejdstagere jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 22, ph.d.-
studerende, jf. udlændingelovens § 9 i, stk. 12, og au pair-personer, jf. udlændingelovens § 9 j, stk.
10.
En opholdstilladelse meddeles med mulighed for varigt ophold eller med henblik på midlertidigt
ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses. Dette følger af udlændingelovens § 11,
stk.1.
Det fremgår af udlændingelovens § 11, stk. 2, at en tidsbegrænset opholdstilladelse, der er meddelt
med mulighed for varigt ophold, forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at
inddrage opholdstilladelsen efter § 19 og 19 a, stk. 2. En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt
med henblik på midlertidigt ophold efter udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2, kan ligeledes
forlænges, såfremt grundlaget for tilladelsen fortsat er til stede, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2.
pkt. Der gælder tilsvarende for en række andre opholdsordninger, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1-11, at en
tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold kan forlænges, såfremt
de betingelser, der blev stillet for den oprindelige tilladelse, fortsat er opfyldt, herunder hvis
betingelserne for den meddelte tilladelse overholdes. Betingelserne for tilladelsen vil afhænge af,
hvilken opholdsordning der er meddelt tilladelse efter.
9
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
En tidsbegrænset opholdstilladelse kan under nærmere betingelser inddrages, jf. udlændingelovens
§ 19. Det gælder f.eks., når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller
ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens § 19, stk.1, nr. 1, eller når de betingelser, der er
fastsat for opholdstilladelsen eller for en arbejdstilladelse, ikke overholdes, jf. udlændingelovens §
19, stk.1, nr. 3. Udlændingemyndighederne skal dog for visse udlændinge, jf. udlændingelovens §
19 a, stk. 1, undlade at inddrage en opholdstilladelse, hvis dette vil være i strid med Danmarks
internationale forpligtelser, ligesom udlændingemyndighederne i visse andre tilfælde ikke skal
inddrage tilladelsen, hvis hensynene i udlændingelovens § 26 taler derimod.
Udlændingelovens § 52 b indeholder regler om, at Udlændingestyrelsens og Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations afgørelser om afslag på opholdstilladelse, afslag på
forlængelse af opholdstilladelse og afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse m.v. kan påklages
til Udlændingenævnet. Der gælder en klagefrist på normalt 8 uger, jf. udlændingelovens § 52 b, stk.
6.
Det følger af udlændingelovens § 33, stk. 1, at afslag på en ansøgning om opholdstilladelse eller på
en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse og beslutning om inddragelse af opholdstilladelse
skal indeholde en frist for udrejse.
Påklages en afgørelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i udlændingelovens § 33, stk. 1,
inden 7 dage efter, at den er meddelt den pågældende, har udlændingen ret til at blive her i landet,
indtil klagen er afgjort, såfremt udlændingen enten er omfattet af EU-reglerne, eller er statsborger i
et andet nordisk land og har haft bopæl her i landet eller hidtil har haft opholdstilladelse med
mulighed for varigt ophold her i landet, jf. herved udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt. Er det tale
om en afgørelse, der kan påklages til Udlændingenævnet, jf. udlændingelovens § 52 b, kan nævnet
i tilfælde hvor der er klaget inden 7 dage
tillægge klagen opsættende virkning med hensyn til
udrejsefristen, hvis særlige grunde taler derfor, jf. udlændingelovens § 33, stk. 3, 4. pkt.
Det vil således afhænge af den konkrete sag, om en udlænding har ret til fortsat at opholde sig og
arbejde i Danmark under en klagesags behandling.
Afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl mv.), nægtelse af forlængelse af
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 eller 2, samt inddragelse af
opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, anses for påklaget til Flygtningenævnet, jf. § 53 a,
stk. 2, 3. pkt. Sådanne afgørelser indbringes således automatisk for Flygtningenævnet, og tillægges
opsættende virkning jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 4. pkt.
Det forhold, at en klage tillægges opsættende virkning betyder ifølge de almindelige processuelle
principper, at den påklagede afgørelse ikke har nogen retsvirkning og derfor ej heller kan
håndhæves, før den måtte blive stadfæstet. Udlændingen har derfor under klagesagens behandling
samme retsstilling, som hvis den indbragte afgørelse slet ikke var truffet.
Det vil således afhænge af den konkrete sag, om udlændingen har ret til fortsat at opholde sig og
arbejde i Danmark under en klagesags behandling.
Det følger af udlændingelovens § 17, stk. 1, 1. pkt., at en opholdstilladelse bortfalder, når
udlændingen opgiver sin bopæl her i landet. En opholdstilladelse bortfalder endvidere, når
udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Er
10
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
udlændingen meddelt opholdstillade med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt
boet mere end 2 år her i landet, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt
sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Dette følger af udlændingelovens
§ 17, stk. 1, 2. og 3. pkt. En opholds- og arbejdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7-8 ophører
imidlertid først efter § 17, stk. 1 og 2, når udlændingen frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller
har opnået beskyttelse i et tredjeland jf. § 17, stk. 4.
Efter udlændingelovens § 17, stk. 3, kan det efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse,
uanset om betingelserne for bortfald efter bl.a. § 17, stk. 1, er opfyldt, ikke skal anses for bortfaldet.
En opholdstilladelse, der er givet i medfør af udlændingelovens §§ 7-8 (asyl) ophører dog først efter
bl.a. § 17, stk. 1, når udlændingen frivilligt har taget bopæl i hjemlandet eller har opnået beskyttelse
i et tredje land.
Ifølge udlændingelovens § 17 a bortfalder en opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 8
(asyl) uanset bestemmelsen i § 17 først, når en udlænding, der med henblik på at tage varigt ophold
vender tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, har opholdt sig uden for Danmark i
mere end 12 på hinanden følgende måneder.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration videregiver uden
udlændingens samtykke til den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet
for inden for de seneste 3 måneder, oplysning herom, hvis udlændingen er meddelt afslag på
opholdstilladelse, eller hvis udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konstateret
bortfaldet eller er inddraget, jf. herved udlændingelovens § 44 a, stk. 12.
En tredjelandsstatsborger skal for at opholde sig og arbejde i Danmark som udgangspunkt have en
opholds- og arbejdstilladelse, og arbejdsgiveren er forpligtet til løbende at sikre at vedkommendes
udenlandske ansatte har ret til at arbejde for dem.
Tredjelandsstatsborgeres opholds- og arbejdstilladelser er overordnet bestemt ved udlændingens
formål med at opholde sig i landet. Afhængig af, hvilken type opholds- og arbejdstilladelse
tredjelandsstatsborgeren har, kan der følge begrænsninger i retten til at arbejde i forhold til
arbejdssted eller timeantal, ligesom tilladelser meddeles med en vis gyldighed.
Arbejdsgivere, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med
betingelserne i arbejdstilladelsen, kan straffes efter udlændingelovens § 59, stk. 5, med bøde eller
fængsel indtil 2 år. Ved straffens udmåling efter stk. 5 skal det betragtes som en skærpende
omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, at der ved
overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller
at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet, jf. udlændingelovens § 59, stk. 6.
Bødeniveauet er som udgangspunkt på 25.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned,
hvis overtrædelsen er begået forsætligt, og som udgangspunkt på 15.000 kr. pr. beskæftiget
udlænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået groft uagtsomt. Hvis der ved
overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, er
bødeniveauet som udgangspunkt på 25.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned.
Endvidere er bødeniveauet for den, der forsætligt bistår en udlænding med ulovligt ophold eller
11
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
forsætligt bistår en udlænding med at arbejde her i landet uden fornøden tilladelse ved at stille
husrum eller transportmidler til rådighed for den pågældende, som udgangspunkt på 2.500 kr.,
stigende med 750 kr. ud over den første måned, maksimalt 7.000 kr.
Lovgivningen på udlændingeområdet er kompleks, og der findes mange forskellige former for
opholds- og arbejdstilladelser. En arbejdsgiver skal bl.a. være opmærksom på, at en
tredjelandsstatsborger kan have ret til at opholde sig i Danmark uden at have ret til at arbejde,
ligesom der kan være begrænsninger i retten til at arbejde i forhold til arbejdssted eller timeantal.
Det gælder f.eks. udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f som religiøs
forkynder. Desuden er nogle tredjelandsstatsborgere fritaget for krav om arbejdstilladelse. Det
gælder f.eks. familiesammenførte og flygtninge. Endvidere er der tilladelser, der meddeles med en
begrænset gyldighed. Det gælder f.eks. udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 i om studerende.
Kompetencen til at meddele en opholds- og arbejdstilladelse ligger hos flere myndigheder og
afhænger af formålet med opholdet i Danmark. Hovedparten af ansøgningerne om opholds- og
arbejdstilladelse behandles af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 46, stk. 1, eller
Styrelsen for International Rekruttering og Integration, jf. udlændingelovens § 46, stk. 2, i
førsteinstans og med Udlændingenævnet som klageinstans, jf. § 52 b. Afgørelser vedrørende §§ 7
og 8 (asyl) træffes af Udlændingestyrelsen i første instans, jf. § 46, stk. 1, med Flygtningenævnet
som klageinstans, jf. § 53 a. Udenrigsministeriet giver tilladelser til diplomater, andet personale på
ambassader og i internationale organisationer samt deres familiemedlemmer, jf. udlændingelovens §
47.
Det vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, om arbejdsgiveren har udvist tilstrækkelig
agtpågivenhed ved ansættelsen af en udlænding, som skal have arbejdstilladelse for at arbejde i
Danmark. Har en arbejdsgiver gjort, hvad der har været muligt for at sikre, at udlændingen har ret
til at arbejde, kan dette indgå i uagtsomhedsvurderingen hos politi, anklagemyndighed og domstole,
når der tages stilling til en sag om mulig ulovlig beskæftigelse.
2.2.2. Lovforslaget
Det foreslås, at Skatteforvaltningen alene skal imødekomme en anmodning om et skattekort fra en
tredjelandsstatsborger, hvis den pågældende har ret til at arbejde i Danmark. Lovforslaget afhjælper
ikke de situationer, hvor en arbejdsgiver trækker skattekort på en tredjelandsstatsborger, der har fået
udstedt skattekort på et tidspunkt, hvor den pågældende havde ret til ophold og arbejde her i landet,
men hvor den pågældendes opholds- og arbejdstilladelse siden er udløbet, inddraget, bortfaldet mv.
Lovforslaget afhjælper heller ikke situationen, hvor en tredjelandsstatsborger i forbindelse med sin
opholdstilladelse har en begrænset arbejdstilladelse og f.eks. kun må arbejde et vist antal timer pr.
uge eller hos en bestemt arbejdsgiver.
Det vil således fortsat være arbejdsgiverens pligt at sikre, at deres ansatte har ret til at arbejde for
dem. Der ændres således ikke på udgangspunktet om, at en tredjelandsstatsborger for at opholde sig
og arbejde i Danmark skal have en opholds- og arbejdstilladelse, og at det er arbejdsgiverens pligt
løbende at sikre sig, at den ansatte tredjelandsstatsborgers opholds- og arbejdsgrundlag er i orden.
For at kunne håndhæve den foreslåede bestemmelse er det en forudsætning, at Skatteforvaltningen
har adgang til oplysninger om, hvorvidt tredjelandsstatsborgere har ret til at arbejde her i landet.
Skatteforvaltningen har efter udlændingelovens § 44 a, stk. 2, adgang til
Udlændingeinformationsportalen (UIP), hvor Skatteforvaltningen gennem Udlændinge
12
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Informations Systemet (UIS) vil kunne foretage opslag på konkrete personer og se oplysninger om
disse personers sager hos udlændingemyndighederne, herunder endelige afgørelser om opholds- og
arbejdstilladelse.
Det er dog ikke alle tredjelandsstatsborgere med ret til at arbejde i Danmark, som vil være
registreret hos udlændingemyndighederne, og de kan dermed ikke slås op i UIS.
Det er bl.a. tilfældet for tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af EU-reglerne, men som endnu
ikke har rettet henvendelse til udlændingemyndighederne for at få udstedt et opholdskort. Disse
personer har uanset manglende registrering i UIS ret til at opholde sig og arbejde i Danmark.
Persongruppen omfatter tredjelandsfamiliemedlemmer til unionsborgere, der udøver den fri
bevægelighed i Danmark, tredjelandsfamiliemedlemmer til danske statsborgere, som vender tilbage
til Danmark efter at have udøvet den fri bevægelighed i en anden medlemsstat, samt
tredjelandsstatsborgere, der er udstationeret i Danmark på vegne af en tjenesteyder etableret i EU,
og disses tredjelandsfamiliemedlemmer, jf. § 4, stk. 2, §§ 8-13 og § 18 EU-opholdsbekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 318 af 27. marts 2019).
Desuden følger det af udlændingelovens § 14, stk. 1, at bl.a. flygtninge, familiesammenførte
udlændinge og medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere og udenlandske
studerende er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Ligesom det følger af
udlændingebekendtgørelsens § 24, at bl.a. forskere, foredragsholdere, kunstnere, montører samt
idrætsudøvere- og trænere er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Disse grupper kan dermed
arbejde uden, at de pågældende udlændinge er meddelt arbejdstilladelse.
Om en udlænding er omfattet af reglerne i udlændingeloven og udlændingebekendtgørelsen om
fritagelse for krav om arbejdstilladelse beror på en konkret og individuel vurdering.
Der vil være tilfælde, hvor det ikke vil fremgå entydigt af UIS, om en tredjelandsstatsborger har ret
til at arbejde i Danmark. Dette kan f.eks. være i sager, hvor en tredjelandsstatsborger har fået afslag
på en opholds- og arbejdstilladelse, og hvor denne allerede har haft opholdstilladelse med mulighed
for varigt ophold eller hvor opholds- og arbejdstilladelsen er blevet inddraget, nægtet forlænget,
eller er bortfaldet. I sådanne sager, hvor afgørelsen er blevet påklaget, vil det som udgangspunkt
ikke fremgå entydigt, om klagen er tillagt opsættende virkning, og hvorvidt tredjelandsstatsborgeren
herved har bevaret retten til at arbejde under klagesagens behandling. Der kan således være risiko
for, at tredjelandsstatsborgeren efter den foreslåede bestemmelse ikke vil kunne få udstedt et
skattekort, hvorefter arbejdsgiveren skal indeholde A-skat med 55 pct. uden fradrag og
arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct. efter bestemmelserne i kildeskattelovens §§ 48, stk. 7 og 49, stk.
1, jf. § 43, stk. 1.
I de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen er i tvivl, om den pågældende udlænding har den fornødne
arbejdstilladelse, vil der være behov for at indhente en vurdering fra udlændingemyndighederne.
Det er fortsat de relevante udlændingemyndigheder, der skal tage stilling til, om en
tredjelandsstatsborger kan meddeles arbejdstilladelse eller ej
eller om den pågældende er omfattet
af en fritagelse fra kravet om arbejdstilladelse.
Skatteforvaltningen vil alene på baggrund af en konkret vurdering af de tilgængelige oplysninger
meddelt fra udlændingemyndighederne
herunder udlændingemyndighedernes evt. anvisninger
skulle tage stilling til, om tredjelandsstatsborgeren vil kunne registreres i Skatteforvaltningens
13
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
systemer, så tredjelandsstatsborgere vil kunne forskudsregistreres og få udstedt et skattekort.
Den foreslåede bestemmelse kan ikke tage højde for, at tredjelandsstatsborgerens ret til at arbejde
vil være et øjebliksbillede, og at den enkelte udlændings forhold kan ændre sig, f.eks. hvis en
opholds- og arbejdstilladelse udløber. Det vil således fortsat være henlagt til virksomhedernes
egenkontrol og myndighedernes løbende kontrol at sikre, at de ansatte har ret til at arbejde her i
landet.
Den foreslåede model vil i nogle situationer medføre gener for arbejdstageren, som kan opleve, at
det bliver mere omstændeligt at få udstedt et skattekort
f.eks. hvis opholds- og arbejdstilladelsen
ikke foreligger på det tidspunkt, hvor der anmodes om et skattekort.
2.3.Generelle betragtninger om behandling af persondata
Lovforslaget indebærer behandling af persondata, som er omfattet af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om
ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).
Ved personoplysninger forstås enhver form for information om en identificeret eller identificerbar
fysisk person (den registrerede), jf. databeskyttelsesforordningens artikel 4, stk. 1. Ved behandling
forstås enhver aktivitet eller række af aktiviteter
med eller uden brug af automatisk behandling
som personoplysninger eller en samling af personoplysninger gøres til genstand for, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 4, stk. 2. Behandling dækker bl.a. over indsamling,
registrering, organisering, systematisering, opbevaring, tilpasning eller ændring, videregivelse ved
transmission, samkøring og sletning m.v.
Databeskyttelsesforordningens artikel 5 opstiller en række grundlæggende principper, som skal
være opfyldt ved behandling af personoplysninger, og heri indgår proportionalitetsprincippet med
stor vægt, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra c, samt at personoplysninger skal
behandles lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a. Et af de grundlæggende krav til behandling af
personoplysninger er, at indsamlede oplysninger skal være tilstrækkelige, relevante og begrænset
til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil de behandles. Det følger af
databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra b, at indsamling af oplysninger skal ske til
udtrykkeligt angivne og legitime formål og ikke må viderebehandles på en måde, der er uforenelig
med disse formål.
Af databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra f, følger, at personoplysninger skal
behandles på en måde, der sikrer tilstrækkelig sikkerhed for de pågældende personoplysninger,
herunder beskyttelse mod uautoriseret eller ulovlig behandling og mod hændeligt tab, tilintetgørelse
eller beskadigelse, under anvendelse af passende tekniske eller organisatoriske foranstaltninger.
Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, at behandling af personoplysninger kun må
ske, hvis en af betingelserne i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f, er opfyldt. Et
påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem vil betyde, at den pågældende virksomhed
vil have en retlig forpligtelse til at registrere oplysninger digitalt, som i visse situationer vil kunne
henføres til en eller flere bestemte personer. Dermed vil behandlingen af de registrerede oplysninger
være omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.
14
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
I nogle situationer vil der blive registreret oplysninger i det digitale salgsregistreringssystems
elektroniske journal, som vil kunne identificere de enkelte personer, som har betjent det digitale
salgsregistreringssystem. Det gør sig f.eks. gældende, hvis en medarbejder skal logge sig ind på
salgsregistreringssystemet for at kunne betjene dette.
Det vurderes, at den behandling af oplysninger, der skal foretages ved administration af de
foreslåede bestemmelser om digitale salgsregistreringssystemer, overholder
databeskyttelsesforordningens artikel 6 om lovlig behandling samt de grundlæggende principper for
behandling af personoplysninger efter databeskyttelsesforordningens artikel 5.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 14, stk. 1, vil den dataansvarlige skulle give den
registrerede en række nærmere definerede oplysninger, herunder hvem der er dataansvarlig,
formålet med behandlingen, som personoplysningerne skal bruges til, samt retsgrundlaget for
behandlingen og om evt. modtagere af oplysningerne m.v., når personoplysningerne ikke er
indsamlet hos den registrerede selv.
Et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem vil blive stilet til virksomhedsejeren eller
den ansvarlige daglige ledelse. Det kan derfor ikke antages, at den beskæftigede, der bliver
registreret oplysninger om, er eller vil være bekendt med registreringen. Da personoplysningerne
efter den foreslåede bestemmelse vil blive indsamlet hos andre (arbejdsgiveren) end den
registrerede selv, vil den dataansvarlige
i dette tilfælde Skatteforvaltningen
skulle underrette den
registrerede efter reglerne i databeskyttelsesforordningens artikel 14 i de tilfælde, hvor
Skatteforvaltningen modtager data fra det digitale salgsregistreringssystem, som vil kunne henføres
til en eller flere bestemte personer.
Oplysningspligt over for en registreret person indebærer, at den dataansvarlige på eget initiativ vil
have pligt til at give den registrerede en række oplysninger, når der indsamles oplysninger om
vedkommende.
Oplysningspligten gælder alle registrerede, der indsamles eller modtages personoplysninger om.
Oplysningspligten vil som udgangspunkt skulle iagttages ved skriftligt at give den registrerede de
oplysninger, den pågældende har krav på. Oplysningerne vil kunne gives elektronisk, hvis det er
mest hensigtsmæssigt.
For at opfylde oplysningspligten vil oplysningerne skulle gives til den registrerede. Det betyder, at
den dataansvarlige vil skulle tage aktive skridt til at give oplysningerne. Det vil ikke være
tilstrækkeligt at have oplysningerne liggende på en hjemmeside eller lignende, som den registrerede
selv skal finde. De oplysninger, den dataansvarlige er forpligtet til at give, vil skulle være tydeligt
adskilt fra andre oplysninger.
Når personoplysninger
som det vil være tilfældet her
ikke er indsamlet hos den registrerede, vil
den dataansvarsvarlige skulle meddele oplysningerne så tidligt som muligt. Det vil normalt betyde,
at oplysningerne skal gives inden for 10 dage. Oplysningerne vil som udgangspunkt kun skulle
gives én gang
også ved løbende indsamlinger, medmindre oplysningerne anvendes til andre
formål end dem, de oprindeligt blev indsamlet til.
Ved administrationen af de foreslåede bestemmelser om digitale salgsregistreringssystemer, jf.
15
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
lovforslagets § 1, nr. 1, vil forordningens regler skulle overholdes.
Det vurderes, at oplysningspligten i forhold til den registrerede mest hensigtsmæssigt vil kunne
opfyldes elektronisk. Oplysningspligten vil kunne opfyldes ved at gøre oplysningerne tilgængelige i
borgerens skattemappe, så indholdet af kommunikationen forbliver i et sikkert miljø. Samtidig vil
der ved en mail i e-Boks eller mail via Borger.dk skulle adviseres om, at der er lagt nye
oplysninger, dokumenter eller lignende i Skattemappen. Er en borger fritaget for tilslutning til
offentlig digital post, vil borgeren skulle orienteres ved almindelig post.
Underretningspligten efter databeskyttelsesforordningen vil ikke falde tilbage på arbejdsgiveren,
hvis Skatteforvaltningen undlader at opfylde sin underregningspligt over for den registrerede.
Den behandling af oplysninger, der skal foretages ved administration af den foreslåede bestemmelse
om udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere, jf. lovforslagets § 2, indebærer ligeledes
behandling af persondata, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (databeskyttelsesforordningen).
Enhver, der udbetaler eller godskriver A-indkomst, er retligt forpligtet til at beregne, indeholde og
indberette A-skat m.v. på baggrund af oplysningerne på den ansattes skattekort, som udstedes af
Skatteforvaltningen. Skatteforvaltningen vil fremover have en retlig forpligtelse til at undersøge,
om en tredjelandsstatsborger har en arbejdstilladelse. En sådan oplysning vil skulle indhentes hos
udlændingemyndighederne.
Behandlingen af de oplysninger, Skatteforvaltningen indhenter til brug for dannelse af skattekortet,
er omfattet af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra c.
Det vurderes, at den behandling af oplysninger, der skal foretages ved administration af den
foreslåede bestemmelse, overholder databeskyttelsesforordningens artikel 6 om lovlig behandling
samt de grundlæggende principper for behandling af personoplysninger efter
databeskyttelsesforordningens artikel 5.
I relation til behandling af oplysninger om personnumre bemærkes, at offentlige myndigheder efter
databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, har hjemmel til at behandle personnumre (cpr-nummer) med
henblik på en entydig identifikation.
Et cpr-nummer er som udgangspunkt den eneste oplysning, som Skatteforvaltningen anvender til
med sikkerhed at kunne identificere en person entydigt.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Digitale salgsregistreringssystemer
Lovforslagets initiativ om digitale salgsregistreringssystemer vurderes som udgangspunkt at ville
bidrage til at øge regelefterlevelsen og styrke indsatsen mod sort økonomi. Derved vurderes
lovforslaget at ville bidrage til, at skatter og afgifter i højere grad afregnes korrekt. Dette trækker i
retning af et merprovenu i form af et reduceret skattegab, der dog ikke kan kvantificeres nærmere.
Initiativet om digitale salgsregistreringssystemer pålægger Skatteforvaltningen
16
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
implementeringskonsekvenser, da initiativet kræver systemunderstøttelse. Initiativet forventes at
medføre udgifter til systemudvikling og -tilpasning. Initiativet vurderes på det foreliggende
grundlag at medføre omkostninger for Skatteforvaltningen på ca. 4 mio. kr. i 2019, 12 mio. kr. i
2020, 9,5 mio. kr. i 2021, 8 mio. kr. i 2022, 7,5 mio. kr. i 2023, 8 mio. kr. i 2023, 6,5 mio. kr. i 2025
og 4,5 mio. kr. årligt i 2026 og frem. Omkostningerne følger af større systemtilretninger og
vejlednings- og sagsbehandlingsaktiviteter.
Det vurderes, at lovforslaget opfylder principperne om digitaliseringsklar lovgivning, da
lovforslaget vurderes at ville bidrage til en øget digitalisering af indsatsen over for sort økonomi,
herunder særligt ved mere digitale sagsgange og øgede muligheder for anvendelse af digitale
muligheder til at forebygge fejl og snyd.
Anvendelsen af standardiserede datafiler åbner en række muligheder for automatisering og
digitalisering af arbejdsgange, der hidtil har været helt eller delvist manuelle. Mest åbenlyse er
mulighederne for at overdrage de digitale salgsregistreringsdata til f.eks. revisor eller
bogføringsbureau som en del af virksomhedens bogføringsgrundlag.
3.2. Ændring af reglerne om udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere
Lovforslaget indeholder et initiativ om, at Skatteforvaltningen ikke fremover må udstede skattekort
til tredjelandsstatsborgere, der ikke har ret til at arbejde i Danmark. Lovforslaget ændrer imidlertid
ikke på, at personer, der erhverver A-indkomst her i landet, er forpligtet til at svare indkomstskat til
staten
uagtet der måtte være tale om en tredjelandsstatsborger, der ikke har ret til at arbejde.
Der kan argumenteres for, at lovforslaget vil kunne bidrage til, at tredjelandsstatsborgere, der ikke
har ret til at arbejde
og dermed ikke kan blive forskudsregistreret og få udstedt et skattekort
vil
forledes til at arbejde sort, hvilket vil trække i retning af et øget skattegab, der dog ikke kan
kvantificeres nærmere. Denne effekt vurderes dog at være marginal.
Initiativet om udstedelse af skattekort vurderes ikke at medføre nævneværdige
implementeringskonsekvenser for det offentlige.
Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være relevant for denne del af
lovforslaget, da denne del af lovforslaget ikke påvirker borgernes eller virksomhedernes brug af
digitale løsninger.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
4.1. Digitale salgsregistreringssystemer
Den styrkede indsats mod sort økonomi vil understøtte ens og fair konkurrencevilkår for
erhvervslivet, idet virksomhedernes muligheder for at opnå en konkurrencemæssig fordel ved ikke
at afregne skatter og afgifter korrekt reduceres. Herved undgås, at ellers konkurrencedygtige
virksomheder med høj produktivitet mister markedsandele og potentielt helt udkonkurreres af
virksomheder, der opnår en unfair konkurrencefordel ved at udeholde omsætning, som resulterer i
såvel unddragelse af moms som en for lav skatteansættelse.
For normaleffektive virksomheder vil initiativet vedrørende et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem som sanktion ikke have administrative konsekvenser, da disse
virksomheder ikke vil blive pålagt at benytte et digitalt salgsregistreringssystem.
17
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Udvalgte brancher vil efter forslaget generelt skulle benytte et digitalt salgsregistreringssystem.
Virksomhederne tilhører brancher, hvor der vurderes at være en særligt forhøjet risiko for fejl i
registreringen af salgstransaktioner. Initiativet retter sig generelt mod alle virksomheder inden for
de udvalgte brancher. Også regelefterlevende virksomheder inden for disse brancher, som
opkræver, angiver og afregner skatter og afgifter korrekt, vil blive omfattet af initiativet. På den
baggrund vil lovforslaget medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Det vurderes, at såvel de virksomheder, der gives et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem som sanktion, som virksomheder inden for de brancher, der generelt skal
benytte digitale salgsregistreringssystemer, vil have en gennemsnitlig engangsomkostning på 9.800
kr. til anskaffelse af det digitale salgsregistreringssystem. De pågældende virksomheder vurderes
derudover at have løbende omkostninger på 2.000 kr. årligt til vedligeholdelse af det digitale
salgsregistreringssystems tekniske løsning.
Initiativet om digitale salgsregistreringssystemer vurderes ikke at ville have nævneværdige
administrative konsekvenser for erhvervslivet, da lovforslaget ikke ændrer gældende ret vedrørende
bogføringspligt og regnskabsaflæggelse m.v.
Den del af lovforslaget, der vedrører digitale salgsregistreringssystemer vurderes ikke at indeholde
en regulering, der er relevant for de opstillede principper for agil erhvervsrettet regulering.
4.2. Ændring af reglerne om udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere
Den del af lovforslaget, der vedrører udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere, vurderes
ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, ligesom denne del af lovforslaget ikke
vurderes at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Denne del af lovforslaget vurderes ikke at indeholde en regulering, der er relevant for de opstillede
principper for agil erhvervsrettet regulering.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslagets initiativ om digitale salgsregistreringssystemer har ingen administrative konsekvenser
for borgerne.
Lovforslagets initiativ om ændring af reglerne for udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere
vurderes at ville have mindre administrative konsekvenser for borgerne i de tilfælde, hvor en
tredjelandsstatsborger ikke umiddelbart kan dokumentere en ret til at arbejde, f.eks. hvor
tredjelandsstatsborgeren er fritaget for arbejdstilladelse, og Skatteforvaltningen som følge heraf
afviser at udstede et skattekort til vedkommende.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 8. juli 2019 til den 22. august 2019 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F, 3F Privat Service, Hotel og
18
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
2062571_0019.png
Restauration, Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, CEPOS, Cevea, Danmarks
Tivoliforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Told- og
Skatteforbund, Danske Advokater, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske
Dommerforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen
Team Effektiv Regulering, FH -
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske
revisorer, HORESTA, IBIS, Justitia, Kraka, Kristelig Fagforening, Landsskatteretten,
Mellemfolkeligt Samvirke, Rejsearbejdere.dk, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark, SRF
Skattefaglig Forening og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
9. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Økonomiske konsekvenser for Initiativet vedrørende digitale
stat, kommuner og regioner
salgsregistreringssystemer
vurderes at ville bidrage til at
øge regelefterlevelsen og
styrke indsatsen mod
virksomheder inden for visse
brancher, der udeholder
omsætning med henblik på at
undgå afregning af skatter og
afgifter. Dette kan medføre et
merprovenu i form af et
reduceret skattegab, der dog
ikke kan kvantificeres
nærmere.
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør ”Ingen”)
Ingen.
Initiativet om udstedelse af
skattekort vurderes ikke at
have nævneværdige
provenumæssige konsekvenser
for det offentlige.
Implementeringskonsekvenser Ingen.
Initiativet vedrørende digitale
for stat, kommuner og
salgsregistreringssystemer
regioner
vurderes på det foreliggende
grundlag at medføre
omkostninger for
Skatteforvaltningen på ca. 4
mio. kr. i 2019, 12 mio. kr. i
2020, 9,5 mio. kr. i 2021, 8
mio. kr. i 2022, 7,5 mio. kr. i
2023, 8 mio. kr. i 2023, 6,5
mio. kr. i 2025 og 4,5 mio. kr.
19
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
2062571_0020.png
årligt i 2026 og frem.
Omkostningerne følger dels
af større systemtilretninger
samt vejlednings- og
sagsbehandlingsaktiviteter.
Forslaget følger principper for
digitaliseringsklar lovgivning.
Initiativet om udstedelse af
skattekort vurderes ikke at
medføre nævneværdige
implementeringskonsekvenser
for det offentlige.
Initiativet vedrørende digitale
salgsregistreringssystemer
vurderes at have en
gennemsnitlig
engangsomkostning på 9.800
kr. til anskaffelse af det
digitale
salgsregistreringssystem for
såvel de virksomheder, der er
omfattet af det generelle
påbud om at benytte et
digitalt
salgsregistreringssystem, som
de virksomheder, der som
sanktion gives et påbud om at
skulle benytte et digitalt
salgsregistreringssystem.
Virksomhederne vurderes
derudover at have løbende
omkostninger på 2.000 kr.
årligt til vedligeholdelse af
det digitale
salgsregistreringssystems
tekniske løsning.
Initiativet om udstedelse af
skattekort vurderes ikke at
have økonomiske
konsekvenser for
erhvervslivet.
Ingen.
Økonomiske konsekvenser for Ingen.
erhvervslivet
Administrative konsekvenser
Ingen.
20
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
2062571_0021.png
for erhvervslivet
Administrative konsekvenser
for borgerne
Ingen.
Lovforslagets initiativ om
digitale
salgsregistreringssystemer har
ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
Miljømæssige konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Går videre end
minimumskrav i EU-
regulering.
Lovforslagets initiativ om
ændring af reglerne for
udstedelse af skattekort til
tredjelandsstatsborgere
vurderes at ville have mindre
administrative konsekvenser
for borgerne i de tilfælde,
hvor en tredjelandsstatsborger
ikke umiddelbart kan
dokumentere en ret til at
arbejde, f.eks. hvor
tredjelandsstatsborgeren er
fritaget for arbejdstilladelse,
og Skatteforvaltningen som
følge heraf afviser at udstede
et skattekort til
vedkommende.
Ingen.
Ingen.
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter
JA
NEJ
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Et af hovedprincipperne i momslovens regnskabsbestemmelser er en generel pligt til at udstede en
faktura vedrørende leverancer af varer og momspligtige ydelser, uanset om kunden er en anden
erhvervsdrivende eller en privatperson.
I momsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, er det nærmere fastsat, hvilke krav
der er til en fakturas indhold, herunder krav til forenklede fakturaer og kasseboner.
Fakturaen skal både danne grundlag for opgørelse og kontrol af salgsmoms (udgående afgift) hos
leverandøren og udgøre dokumentation for fradrag for købsmoms (indgående afgift) hos køberen.
21
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
En fuld faktura skal indeholde en række nærmere definerede oplysninger, jf. § 58, stk. 1, i
momsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, om krav til fakturaens indhold
f.eks. oplysning om den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer, den
registrerede virksomheds og køberens navn og adresse, mængden og arten af de leverede varer eller
omfanget og arten af de leverede ydelser og det afgiftsbeløb, der skal betales m.v.
I visse situationer kan der udstedes en forenklet faktura, der indeholder færre oplysninger end en
fuld faktura, jf. § 63, stk. 1, i momsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015.
Registrerede virksomheder, hvis afsætning af varer eller ydelser udelukkende eller overvejende sker
til private købere, skal udstede en forenklet faktura, jf. § 63, stk. 2, i momsbekendtgørelsen
bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, medmindre de benytter et salgsregistreringssystem og
udleverer en kassebon til køberen.
En kassebon fra et salgsregistreringssystem
f.eks. et kasseapparat
kan træde i stedet for en
forenklet faktura, hvis kassebonen indeholder oplysninger svarende til de oplysninger en forenklet
faktura skal indeholde. Virksomhederne kan således frit vælge, om de vil udstede forenklede
fakturaer eller benytte et kasseapparat og udskrive en kassebon til kunden. En kassebon skal
grundlæggende indeholde de samme oplysninger som en forenklet faktura, dvs. oplysninger om
virksomhedens navn og adresse, virksomhedens registreringsnummer (cvr-nr. eller SE-nr.),
fortløbende nummer (fakturanummer), udstedelsesdato (fakturadato), mængden og arten af de
leverede varer/omfanget eller arten af de leverede ydelser, det samlede omsætningsbeløb og
momsbeløbets størrelse
bortset fra fortløbende nummer. Endvidere kan der vælges mellem at
anføre virksomhedens navn eller registreringsnummer, jf. § 63, stk. 3, i momsbekendtgørelsen,
bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015.
Hvis Skatteforvaltningen har konstateret uregelmæssigheder i en virksomheds regnskab, kan
Skatteforvaltningen pålægge virksomheden at udstede faktura eller benytte et kasseapparat. Efter de
gældende regler kan Skatteforvaltningen dog ikke pålægge en virksomhed at anvende en bestemt
type kasseapparat.
Uregelmæssigheder i regnskabet kan føre til, at Skatteforvaltningen afviser virksomhedens
regnskab og i stedet laver et skøn over virksomhedens indkomst. Er uregelmæssighederne af en
sådan karakter, at der er sket unddragelse af skatter og afgifter, vil virksomheden kunne ifalde
strafansvar varierende fra bødestraf til fængselsstraf alt afhængig af overtrædelsens karakter og de
nærmere omstændigheder herved.
Det foreslås, at Skatteforvaltningen efter momslovens
§ 55 a, stk. 1,
skal kunne give en virksomhed
et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem.
De nye og strengere regler indebærer, at virksomhederne ved et sådant påbud vil skulle registrere
alle salg digitalt og i et bestemt format, så Skatteforvaltningen vil kunne indhente pålidelige data
hos virksomheden om salgsregistreringen. Det vurderes, at et påbud om, at virksomhederne skal
registrere alle salg digitalt og ved brug af et salgsregistreringssystem
både de kontante og de
digitale salg
vil styrke Skatteforvaltningens muligheder for kontrol i relation til at kunne afdække
såvel ubevidste som bevidste fejl, herunder omfanget af evt. udeholdt omsætning og manglende
opkrævning, angivelse og afregning af salgsmoms.
22
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Det er hensigten, at et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem efter momslovens §
55 a, stk. 1, skal kunne gives som en sanktion.
Et påbud om at anvende et digitalt salgsregistreringssystem vil f.eks. kunne gives, hvis det
konstateres, at virksomheden ikke har opbevaret fakturaer for købte eller solgte varer eller ydelser,
hvis der foreligger fakturaer, men det er ikke muligt at identificere leverandøren, hvis der ikke
kontinuerligt foretages salgsregistreringer, hvis der ikke udleveres kasseboner til kunder ved
kontantkøb, hvis der ikke foretages daglige kasseafstemninger, eller hvis transaktionssporet på
anden måde ikke er til stede
f.eks. hvis der ikke foreligger et regnskab. Det bemærkes, at der alene
er tale om eksempler på situationer, hvor et påbud vil kunne gives. Skatteforvaltningen vil således
ud fra en konkret vurdering kunne give en virksomhed et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem i andre situationer, hvor det er konstateret, at virksomheden ikke lever op
til henholdsvis bogføringslovens eller momslovens krav vedrørende salgsregistrering eller
registreringer til brug for korrekt regnskabsaflæggelse i øvrigt. Formålet med et påbud om at
benytte et digitalt salgsregistreringssystem er at styrke Skatteforvaltningens muligheder for kontrol i
forhold til at kunne afdække såvel generelle som bevidste fejl, herunder unddragelse af skatter og
afgifter. Dette forudsætter dog, at et påbud efterleves.
Kravene til det digitale salgsregistreringssystem vil gøre det vanskeligere at udeholde omsætning
gennem manipulation af systemet. Ved et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem
sikres bl.a., at alle handlinger i salgsregistreringssystemet logges
f.eks. frekvensen for benyttelsen
af demoprogrammet i systemet eller antal ”nul-salg”. Derved bliver det vanskeligere for
virksomhederne at snyde ved at udeholde omsætning, medmindre virksomheden helt undlader at
benytte det digitale salgsregistreringssystem.
Den elektroniske journal vil være omfattet af bogføringslovens § 3 om regnskabsmateriale. Derved
vil den elektroniske journal skulle opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet
vedrører, jf. bogføringslovens § 10, stk. 1.
Det vurderes, at de nye og strengere regler vil kunne medvirke til at skabe en større
regelefterlevelse, da et påbud om at anvende et digitalt salgsregistreringssystem dels vil forbedre
Skatteforvaltningens muligheder for kontrol, dels vil øge opdagelsesrisikoen. Forslaget vil
herudover sikre sporbarhed og gennemsigtighed i relation til virksomhedens salgstransaktioner.
Et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem er en forvaltningsafgørelse.
Virksomheden skal allerede ved kontrolbesøget underrette som Skatteforvaltningens overvejelser
om at give virksomheden et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem. I alle tilfælde
skal der ske skriftlig partshøring af virksomhedsejeren eller den ansvarlige daglige ledelse om
overvejelserne om at give virksomheden et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem,
inden den endelige afgørelse herom træffes. Virksomhedsejeren eller den ansvarlige daglige ledelse
skal i den forbindelse gives en frist på 14 dage til at komme med sine evt. bemærkninger hertil.
Et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem skal være skriftligt og skal indeholde en
begrundelse og en klagevejledning med klageadgang. Forvaltningslovens almindelige regler vil
således skulle finde anvendelse ved afgørelser, der vil skulle træffes efter momslovens § 55 a, stk.
1, jf. den foreslåede bestemmelse.
23
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
På baggrund af drøftelser med danske leverandører af digitale salgsregistreringssystemer forventes
det, at salgsregistreringssystemer med de påkrævede nye standarder vil kunne udbydes af
leverandørerne medio 2021. Et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem som
sanktion vil således tidligst kunne gives fra den 1. juli 2021, hvorfor bestemmelsen herom først
træder i kraft på dette tidspunkt.
Det foreslås, at skatteministeren efter momslovens
§ 55 a, stk. 2,
skal kunne fastsætte nærmere
regler om krav til de digitale salgsregistreringssystemer, herunder hvilke funktioner det digitale
salgsregistreringssystem ikke må indeholde.
Det, der kan fastsættes nærmere regler om, er regler, der definerer de overordnede krav til det
digitale salgsregistreringssystem. Dvs. regler, der beskriver, hvilke funktioner
salgsregistreringssystemet skal have og hvilke funktioner, salgsregistreringssystemet ikke må have.
Der findes en række forskellige salgsregistreringssystemer på det danske marked, herunder de
traditionelle kasseapparater, softwarebaserede løsninger på PC eller via tablet og fuldt integrerede
løsninger baseret på bagvedliggende Enterprise ressource planning systemer (ERP).
ERP er betegnelsen for et softwareprogram, der håndterer størstedelen af en virksomheds
funktionelle områder. ERP integrerer alle virksomhedens funktioner
f.eks. ordrebehandling, salg,
indkøb, lagerstyring og økonomisystem. ERP bygger oftest på én fælles database for hele
virksomheden. ERP hjælper til med den interne organisering af input og output fra virksomheden
samt til at holde styr på forretningstransaktioner. Det er også muligt at købe et ERP system, som er
målrettet til bestemte brancher, og der findes i øjeblikket løsninger til produktion, retail, handel og
engros, vin og spiritus og transport m.v.
Digitale salgsregistreringssystemer indeholder en elektronisk journal, som ”logger” alle handlinger,
der foretages på eller via det digitale salgsregistreringssystem. Den elektroniske journal vil være
omfattet af bogføringslovens § 3 om regnskabsmateriale. Derved vil den elektroniske journal skulle
opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører, jf. bogføringslovens § 10, stk.
1.
Efter den foreslåede bestemmelse er det tanken, at der vil blive fastsat følgende krav til, hvilke
funktioner salgsregistreringssystemet skal indeholde:
Salgsregistreringssystemet skal kunne benyttes af alle brancher, der har salg til private, og alle
handlinger, der foretages via systemet, skal registreres i en elektronisk journal, som skal indeholde
et unikt serienummer fra salgsregistreringssystemet, så der findes et transaktionsspor.
Salgsregistreringssystemet skal kunne danne en rapport udvisende dagens omsætning, der efter
registrering i den elektroniske journal nulstiller salgstællerne m.v. (en såkaldt Z-rapport).
Der skal kunne dannes en rapport vedrørende virksomhedens omsætning indtil dannelse af
rapporten uden nulstilling af salgstællere m.v. (såkaldt X-rapport).
Salgsregistreringssystemet skal kunne producere en fil direkte fra den elektroniske journal i
OECD’s standardformat, SAF-T,
som let skal kunne overføres digitalt til Skatteforvaltningen.
24
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Salgsregistreringssystemet skal indeholde funktioner, der gør det muligt at integrere forskellige
typer af betalingsmidler (kontant, kreditkort, mobilbetaling m.v.) med særskilte totaler. De digitale
betalingsmidler
f.eks. kreditkort og mobilbetaling m.v.
vil således skulle være koblet til
salgsregistreringssystemet. Digitale betalinger (kreditkort- og mobilbetalinger) erstatter i stigende
grad kontantbetaling. For at sikre et transaktionsspor for sådanne transaktioner er det afgørende, at
disse data registreres og lagres i salgsregistreringssystemet.
Salgsregistreringssystemet skal være udstyret med indbygget ur og dato samt en printerfunktion,
bl.a. til udskrivninger af boner
såkaldte forenklede fakturaer, jf. § 63 i momsbekendtgørelsen,
bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, hvis ikke salgsregistreringssystemet kan udstede
kasseboner elektronisk. Det bemærkes, at elektroniske kasseboner vil blive sidestillet med fysiske
kasseboner.
Er salgsregistreringssystemet beregnet til at blive benyttet af flere sælgere, skal det kunne registrere
totaler separat for hver sælger.
Ved undervisning i brugen af salgsregistreringssystemet og lignende registreringer, uden et reelt
salg ligger bag,
skal kassebonen tydeligt mærkes med f.eks. ”test – ikke gyldig” eller ”undervisning
– ikke gyldig” og må ikke kunne forveksles med ordinære kasseboner.
Modtager virksomheden kontanter, skal salgsregistreringssystemet tillige have en kasseskuffe til
opbevaring af kontanter eller mulighed for vekselkasse (opgørelse over mønt- og seddeltyper).
Efter den foreslåede bestemmelse vil der tillige blive fastsat, hvilke funktioner
salgsregistreringssystemet ikke må indeholde.
Nogle kasseapparater indeholder funktioner, der gør det muligt at slette, redigere eller tilføje
oplysninger i den elektroniske journal, ligesom det for nogle kasseapparater er muligt at integrere
software eller hardware, der gør det muligt at slette, redigere eller tilføje oplysninger i den
elektroniske journal. Denne mulighed er en stor udfordring i relation til at kontrollere
virksomhedens salgstransaktioner, herunder om der er opkrævet, angivet og afregnet moms i
overensstemmelse med de gældende regler herom.
Der vil således blive fastsat regler om, at salgsregistreringssystemet ikke må indeholde funktioner,
der gør det muligt at slette, redigere eller tilføje oplysninger i den elektroniske journal, og regler
om, at salgsregistreringssystemet ikke må kunne sammenkobles eller integreres med software eller
hardware, der gør det muligt at slette, redigere eller tilføje oplysninger i den elektroniske journal.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at kunne påvirke og øge efterretteligheden og
regelefterlevelsen for derigennem i højere grad at sikre en korrekt salgsregistrering.
Det er af afgørende betydning for Skatteforvaltningens kontrol af, om der sker korrekt opkrævning,
angivelse og afregning af moms, at der findes et tilstrækkeligt dokumenteret datagrundlag i relation
til virksomhedens salgsregistrering. Forslaget skal således ses i lyset af Skatteforvaltningens behov
for, at der findes et tilstrækkeligt dokumenteret datagrundlag i relation til virksomhedens
salgsregistrering, når det skal kontrolleres, om der er sket korrekt opkrævning, angivelse og
afregning af moms. Det er dog ikke teknisk muligt at sikre, at alt salg registreres og rapporteres. Det
foreslåede initiativ vil således ikke løse problemstillinger vedrørende salg, som ikke slås ind på
25
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
2062571_0026.png
kasseapparatet.
Der foreslås indsat en bestemmelse i momslovens
§ 55 b,
hvorefter virksomheder, der modtager
digital betaling, og som er pålagt at benytte et digitalt salgsregistreringssystem, skal integrere de
forskellige typer af digitale betalingsløsninger i salgsregistreringssystemet.
Forslaget skal ses i lyset af et ønske om i højere grad at sikre en korrekt registrering af
salgstransaktioner blandt virksomheder, som er kendetegnet ved en generel lav regelefterlevelse og
en relativt høj andel af bevidste fejl.
Både store og små virksomheder modtager i stadig større udstrækning digitale betalingsmidler f.eks.
ved betaling med betalingskort og forskellige former for mobile betalinger. Det generelle billede er,
at større virksomheder har koblet deres salgsregistreringsløsninger til en betalingskortterminal, og at
visse virksomheder ligefrem har integreret betalingskortterminalerne til f.eks. Dankort eller visse
mobile tjenester som Mobile Pay.
Forslaget indebærer, at det ved at integrere forskellige tekniske løsninger vil blive muligt at
registrere et transaktions-ID for betalingen i salgsregistreringssystemets elektroniske journal.
Forslaget forventes derved at ville have en positiv effekt på antallet af registrerede
salgstransaktioner, ligesom transaktionssporet i forhold til digitale betalinger vil være sikret i den
elektroniske journal.
Det vil være virksomhedsejeren eller den ansvarlige daglige ledelse, der bærer ansvaret for, at
integrationen mellem evt. betalingsløsninger og det digitale salgsregistreringssystem fungerer i
overensstemmelse med de gældende krav og specifikationer.
Det foreslås, at skatteministeren efter momslovens
§ 55 c, stk. 1,
vil kunne fastsætte nærmere regler
om, hvilke brancher der generelt skal benytte et digitalt salgsregistreringssystem.
Det er tanken, at et generelt påbud om at benytte et salgsregistreringssystem vil skulle gives til
virksomheder inden for brancher, hvor der vurderes at være en særligt forhøjet risiko for fejl i
registreringen af salgstransaktioner.
Det fremgår af aftalen
”Styrket indsats mod sort arbejde”,
at partierne bag aftalen er enige om, at
virksomheder inden for brancherne
”caféer,
værtshuse, diskoteker
m.v.”, ”pizzeriaer,
grillbarer,
isbarer, m.v.”,
”købmænd
og døgnkiosker” samt
”restauranter”
generelt skal benytte digitale
salgsregistreringssystemer. Valget af brancher er sket på baggrund af resultaterne fra
Skatteforvaltningens compliancedata for årene 2008-2014.
Brancherne er valgt ud fra et hensyn om at målrette påbuddet mod brancher med flest
salgsregistreringsfejl, og hvor et påbud om anvendelse af digitale salgsregistreringssystemer dermed
forventes at ville have den største effekt. De udvalgte brancher er kendetegnet ved en generel lav
regelefterlevelse og en relativt høj andel af virksomheder, der begår bevidste fejl.
Det bemærkes, at et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem ikke vil kunne omgås
ved enten at ændre registreringen af en igangværende virksomhedens branchekode, eller ved at lade
sin nyregistrerede virksomhed registrere inden for en anden branche end de fire nævnte, hvis der
reelt drives virksomhed inden for en af de nævnte brancher.
26
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Det er virksomhedens faktiske aktivitet, der vil være afgørende for, om den pågældende virksomhed
vil være omfattet af kravet om at skulle benytte et digitalt salgsregistreringssystem eller ej. Et påbud
om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem består uanset, hvilken branchekode virksomheden
måtte være registreret under, hvis virksomhedens faktiske aktivitet er omfattet af de oven for
nævnte brancher.
Det foreslås, at et påbud om generelt at skulle benytte et digitalt salgsregistreringssystem alene skal
kunne gives til afgiftspligtige personer, jf. momslovens § 3, med en omsætning under 10 mio. kr.,
og at virksomhederne i de pågældende brancher sikres den fornødne tid til at kunne opfylde kravet
om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem. Skatteforvaltningens brancheanalyse viser, at
langt størstedelen af virksomhederne i de fire brancher har en momspligtig omsætning på under 10
mio. kr. Der er således kun ca. 750 virksomheder, som ikke omfattes af kravet som følge af den
valgte omsætningsgrænse.
Det foreslås at give virksomheder med aktiviteter inden for de udvalgte brancher en rimelig
indfasningsperiode til at anskaffe et digitalt salgsregistreringssystem, der lever op til de nye
standarder. Det forventes som nævnt, at digitale salgsregistreringssystemer med de påkrævede nye
standarder vil kunne udbydes af leverandørerne af digitale salgsregistreringssystemer medio 2021.
Fristen for anskaffelsen af nye salgsregistreringssystemer for virksomheder, der er omfattet af de
udvalgte risikobrancher, vil
af hensyn til at sikre virksomhederne en rimelig indfasningsperiode
være den 1. januar 2024.
Det foreslås, at skatteministeren efter momslovens
§ 55 c, stk. 2,
vil kunne fastsætte regler om,
hvilke krav der stilles til digitale salgsregistreringssystemer, herunder regler om, hvilke funktioner
salgsregistreringssystemet ikke må indeholde. Det, der kan fastsættes nærmere regler om, er regler,
der beskriver de overordnede krav til det digitale salgsregistreringssystem. Dvs. regler, der
definerer, hvilke funktioner salgsregistreringssystemet skal have, og hvilke funktioner
salgsregistreringssystemet ikke må have.
Der findes en række forskellige salgsregistreringssystemer på det danske marked, herunder de
traditionelle kasseapparater, softwarebaserede løsninger på PC eller via tablet og fuldt integrerede
løsninger baseret på bagvedliggende Enterprise ressource planning systemer (ERP).
ERP er betegnelsen for et softwareprogram, der håndterer størstedelen af en virksomheds
funktionelle områder. ERP integrerer alle virksomhedens funktioner
f.eks. ordrebehandling, salg,
indkøb, lagerstyring og økonomisystem. ERP bygger oftest på én fælles database for hele
virksomheden. ERP hjælper til med den interne organisering af input og output fra virksomheden
samt til at holde styr på forretningstransaktioner. Det er også muligt at købe et ERP system, som er
målrettet til bestemte brancher, og der findes i øjeblikket løsninger til produktion, retail, handel og
engros, vin og spiritus og transport m.v.
Digitale salgsregistreringssystemer indeholder en elektronisk journal, som ”logger” alle handlinger,
der foretages på eller via det digitale salgsregistreringssystem. Den elektroniske journal vil være
omfattet af bogføringslovens § 3 om regnskabsmateriale. Derved vil den elektroniske journal skulle
opbevares i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører, jf. bogføringslovens § 10, stk.
1.
27
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Det er tanken, at der efter den foreslåede bestemmelse vil blive fastsat nedenstående krav til, hvilke
funktioner salgsregistreringssystemet skal indeholde.
Salgsregistreringssystemet skal kunne benyttes af alle brancher, der har salg til private, og alle
handlinger, der foretages via systemet, skal registreres i en elektronisk journal, som skal indeholde
et unikt serienummer fra salgsregistreringssystemet, så der findes et transaktionsspor.
Salgsregistreringssystemet skal kunne danne en rapport udvisende dagens omsætning, der efter
registrering i den elektroniske journal nulstiller salgstællerne m.v. (en såkaldt Z-rapport).
Der skal kunne dannes en rapport vedrørende virksomhedens omsætning indtil dannelse af
rapporten uden nulstilling af salgstællere m.v. (såkaldt X-rapport).
Salgsregistreringssystemet skal kunne producere en fil direkte fra den elektroniske journal i
OECD’s standardformat, SAF-T,
som let skal kunne overføres digitalt til Skatteforvaltningen.
Salgsregistreringssystemet skal indeholde funktioner, der gør det muligt at integrere forskellige
typer af betalingsmidler (kontant, kreditkort, mobilbetaling m.v.) med særskilte totaler. De digitale
betalingsmidler
f.eks. kreditkort og mobilbetaling m.v.
vil således skulle være koblet til
salgsregistreringssystemet. Digitale betalinger (kreditkort- og mobilbetalinger) erstatter i stigende
grad kontantbetaling. For at sikre et transaktionsspor for sådanne transaktioner er det afgørende, at
disse data registreres og lagres i salgsregistreringssystemet.
Salgsregistreringssystemet skal være udstyret med indbygget ur og dato samt en printerfunktion,
bl.a. til udskrivninger af boner
såkaldte forenklede fakturaer, jf. § 63 i momsbekendtgørelsen,
bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015, hvis ikke salgsregistreringssystemet kan udstede
kasseboner elektronisk. Det bemærkes, at elektroniske kasseboner vil blive sidestillet med fysiske
kasseboner.
Er salgsregistreringssystemet beregnet til at blive benyttet af flere sælgere, skal det kunne registrere
totaler separat for hver sælger.
Ved undervisning i brugen af salgsregistreringssystemet og lignende registreringer, uden et reelt
salg ligger bag,
skal kassebonen tydeligt mærkes med f.eks. ”test – ikke gyldig” eller ”undervisning
– ikke gyldig” og må ikke kunne forveksles
med ordinære kasseboner.
Modtager virksomheden kontanter, skal salgsregistreringssystemet tillige have en kasseskuffe til
opbevaring af kontanter eller mulighed for vekselkasse (opgørelse over mønt- og seddeltyper).
Efter den foreslåede bestemmelse vil der tillige blive fastsat, hvilke funktioner
salgsregistreringssystemet ikke må indeholde.
Nogle kasseapparater indeholder funktioner, der gør det muligt at slette, redigere eller tilføje
oplysninger i den elektroniske journal, ligesom det for nogle kasseapparater er muligt at integrere
software eller hardware, der gør det muligt at slette, redigere eller tilføje oplysninger i den
elektroniske journal. Denne mulighed er en stor udfordring i relation til at kontrollere
virksomhedens salgstransaktioner, herunder om der er opkrævet, angivet og afregnet moms i
overensstemmelse med de gældende regler herom.
28
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Der vil således blive fastsat regler om, at salgsregistreringssystemet ikke må indeholde funktioner,
der gør det muligt at slette, redigere eller tilføje oplysninger i den elektroniske journal, og regler
om, at salgsregistreringssystemet ikke må kunne sammenkobles eller integreres med software eller
hardware, der gør det muligt at slette, redigere eller tilføje oplysninger i den elektroniske journal.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at kunne påvirke og øge efterretteligheden og
regelefterlevelsen for derigennem i højere grad at sikre en korrekt salgsregistrering.
Det er af afgørende betydning for Skatteforvaltningens kontrol af, om der sker korrekt opkrævning,
angivelse og afregning af moms, at der findes et tilstrækkeligt dokumenteret datagrundlag i relation
til virksomhedens salgsregistrering. Forslaget skal således ses i lyset af Skatteforvaltningens behov
for, at der findes et tilstrækkeligt dokumenteret datagrundlag i relation til virksomhedens
salgsregistrering, når det skal kontrolleres, om der er sket korrekt opkrævning, angivelse og
afregning af moms. Det er dog ikke teknisk muligt at sikre, at alt salg registreres og rapporteres. Det
foreslåede initiativ vil således ikke løse problemstillinger vedrørende salg, som ikke slås ind på
kasseapparatet.
Til nr. 2
Efter momslovens § 77 kan Skatteforvaltningen pålægge ejeren af en virksomhed eller den
ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud efter § 47, stk. 7
og 8, om virksomhedens registrering, § 74, stk. 5, om adgangen til eftersyn samt udlevering eller
indsendelse af materiale og § 75, stk. 9, om en række nærmere oplysningspligter. De daglige bøder
skal efter momslovens § 77 udgøre mindst 1.000 kr. pr. dag
Det foreslås, at en manglende efterlevelse af et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem skal kunne sanktioneres med tvangsbøder efter momslovens § 77, indtil
påbuddet er opfyldt.
Bøden tilfalder staten.
Efter forslaget vil Skatteforvaltningen kunne pålægge ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige
daglige ledelse heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem efter momslovens § 55 a, stk. 1, som foreslås indsat ved dette lovforslags §
1, nr. 1.
De daglige bøder vil efter forslaget kunne pålægges, indtil et påbud efter momslovens § 55 a, stk. 1,
er opfyldt.
Formålet med reglerne om daglige bøder er at kunne fremtvinge en bestemt handling hos ejeren af
en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse, nemlig anskaffelse og benyttelse af et digitalt
salgsregistreringssystem. Konstateres det ved et kontrolbesøg, at et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem ikke er opfyldt, foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne pålægge
virksomhedsejeren eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder, indtil påbuddet
opfyldes.
Et påbud skal indeholde en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det skal være
specificeret, hvilke handlinger der ønskes opfyldt. Det skal fremgå, at såfremt påbuddet ikke
29
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
efterleves inden for en nærmere fastsat frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder, indtil påbuddet
opfyldes. De daglige tvangsbøder gives for hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen.
Den daglige tvangsbøde skal fastsættes ud fra, hvad der for den enkelte virksomhed vil opleves som
tvingende. Efter gældende praksis skal bøden være på mindst 1.000 kr. dagligt.
De daglige tvangsbøder kan forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte bøde ikke har givet
resultat. Tvangsbøder, der ikke er betalt, bortfalder, når det konstateres, at ejeren af en virksomhed
eller den ansvarlige daglige ledelse har opfyldt påbuddet. Betalte og evt. inddrevne bøder
tilbagebetales ikke.
Til nr. 3
Efter momslovens § 77 kan Skatteforvaltningen pålægge ejeren af en virksomhed eller den
ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder for manglende efterlevelse af påbud efter § 47, stk. 7
og 8, om virksomhedens registrering, § 74, stk. 5, om adgangen til eftersyn samt udlevering eller
indsendelse af materiale og § 75, stk. 9, om en række nærmere oplysningspligter.
Det foreslås, at momslovens
§ 77, 1. pkt.,
nyaffattes, således at manglende efterlevelse af et pålæg
om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem efter momslovens § 55 a, stk. 1, eller regler
udstedt i medfør af momslovens § 55 c, stk. 1, også vil kunne sanktioneres med tvangsbøder, indtil
påbuddet er opfyldt.
Efter momslovens § 47, stk. 7, kan Skatteforvaltningen give den afgiftspligtige et påbud om at
efterleve de i bestemmelsens stk. 1-3, stk. 5, 1. pkt., og stk. 6 fastsatte bestemmelser om registrering
m.v. Skatteforvaltningen kan i den forbindelse pålægge den afgiftspligtige daglige bøder efter § 77,
indtil påbuddet efterleves.
Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen kan fremtvinge en bestemt handling hos ejeren af
en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse. I dette tilfælde, at virksomheden lader sig
registrere, jf. momslovens § 47, stk. 1-3, at anmeldelse til registrering skal ske senest 8 dage inden
påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed, jf. momslovens § 47, stk. 5, 1. pkt., eller at ejeren
eller den ansvarlige daglige ledelse af en virksomhed, der ophører med at drive registreringspligtig
virksomhed underretter Skatteforvaltningen om virksomhedens ophør senest 8 dage efter ophøret,
jf. momslovens § 47, stk. 6.
Efter momslovens § 47, stk. 8, skal et sådant påbud indeholde en henvisning til den relevante
bestemmelse og en anvisning af, hvilke konkrete handlinger eller foranstaltninger virksomheden
skal gennemføre for at overholde den pågældende bestemmelse. Påbuddet skal gives skriftligt, og
det skal fremgå heraf, at hvis påbuddet ikke efterleves inden for den angivne frist, kan modtageren
heraf pålægges daglige bøder, indtil påbuddet efterleves.
Efter momslovens § 74, stk. 5, kan Skatteforvaltningen give en virksomhed påbud om at efterleve
reglerne for adgangen til eftersyn samt udlevering og indsendelse af regnskabsmateriale efter
momslovens § 74, stk. 1-4. Skatteforvaltningen kan i den forbindelse pålægge ejeren eller den
ansvarlige ledelse af virksomheden daglige bøder efter momslovens § 77, indtil påbuddet efterleves.
Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen kan fremtvinge en bestemt handling hos ejeren af
en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse. I dette tilfælde, at Skatteforvaltningen ved
30
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
pålæg af daglige bøder kan gennemtvinge udlevering og indsendelse af virksomhedens
regnskabsmateriale.
Efter momslovens § 75, stk. 9, kan Skatteforvaltningen give den oplysningspligtige et påbud om at
efterleve reglerne for meddelelse af oplysninger efter momslovens § 75, stk. 1-5.
Skatteforvaltningen kan i den forbindelse pålægge ejeren eller den ansvarlige ledelse af
virksomheden daglige bøder efter momslovens § 77, indtil påbuddet efterleves.
Bestemmelsen indebærer, at Skatteforvaltningen kan fremtvinge en bestemt handling hos ejeren af
en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse. I dette tilfælde, at leverandører til
registreringspligtige virksomheder skal oplyse om deres leverancer af varer og ydelser til disse
virksomheder, hvis Skatteforvaltningen anmoder om det.
Det foreslås, at Skatteforvaltningen efter momslovens § 55 a, stk. 1, skal kunne give en virksomhed
et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem. Det er hensigten, at et påbud om at
benytte et digitalt salgsregistreringssystem efter momslovens § 55 a, stk. 1, skal kunne gives som en
sanktion.
Et påbud om at anvende et digitalt salgsregistreringssystem efter momslovens § 55 a, stk. 1, vil
f.eks. kunne gives, hvis det konstateres, at virksomheden ikke har opbevaret fakturaer for købte
eller solgte varer eller ydelser, hvis der foreligger fakturaer, men det er ikke muligt at identificere
leverandøren, hvis der ikke kontinuerligt foretages salgsregistreringer, hvis der ikke udleveres
kasseboner til kunder ved kontantkøb, hvis der ikke foretages daglige kasseafstemninger, eller hvis
transaktionssporet på anden måde ikke er til stede
f.eks. hvis der ikke foreligger et regnskab. Det
bemærkes, at der alene er tale om eksempler på situationer, hvor et påbud vil kunne gives.
Skatteforvaltningen vil således ud fra en konkret vurdering kunne give en virksomhed et påbud om
at benytte et digitalt salgsregistreringssystem i andre situationer, hvor det er konstateret, at
virksomheden ikke lever op til henholdsvis bogføringslovens eller momslovens krav vedrørende
salgsregistrering eller registreringer til brug for korrekt regnskabsaflæggelse i øvrigt. Formålet med
et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem er at styrke Skatteforvaltningens
muligheder for kontrol i forhold til at kunne afdække såvel generelle som bevidste fejl, herunder
unddragelse af skatter og afgifter. Dette forudsætter dog, at et påbud efterleves.
Efter momslovens § 55 c, stk. 1, vil skatteministeren kunne fastsætte nærmere regler om, hvilke
brancher der skal omfattes af et generelt krav om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem.
Med den foreslåede nyaffattelse af bestemmelsen vil Skatteforvaltningen kunne pålægge ejeren af
en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder for manglende efterlevelse
af et krav om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem efter regler udstedt i medfør af § 55 c,
stk. 1, som foreslås indsat ved dette lovforslags § 1, nr. 1.
De daglige bøder vil efter forslaget kunne pålægges, indtil et påbud er opfyldt.
Der vil således kunne anvendes tvangsbøder for at gennemtvinge såvel et påbud om at benytte et
digitalt salgsregistreringssystem, der er givet som en sanktion, som påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem, der er givet generelt som følge af, at virksomheden tilhører en branche,
som er omfattet af det generelle påbud om at skulle anvende digitale salgsregistreringssystemer.
Formålet med reglerne om daglige bøder er at kunne fremtvinge en bestemt handling hos ejeren af
31
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
en virksomhed eller den ansvarlige daglige ledelse, nemlig anskaffelse og benyttelse af et digitalt
salgsregistreringssystem. Konstateres det ved et kontrolbesøg, at et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem ikke er opfyldt, foreslås det, at Skatteforvaltningen skal kunne pålægge
virksomhedsejeren eller den ansvarlige daglige ledelse heraf daglige bøder, indtil påbuddet
opfyldes.
Bøden tilfalder staten.
Et påbud skal indeholde en henvisning til den relevante lovbestemmelse, og det skal være
specificeret, hvilke handlinger der ønskes opfyldt. Det skal fremgå, at såfremt påbuddet ikke
efterleves inden for en nærmere fastsat frist, kan der pålægges daglige tvangsbøder, indtil påbuddet
opfyldes. De daglige tvangsbøder gives for hver kalenderdag, det vil sige syv dage om ugen.
Den daglige tvangsbøde skal fastsættes ud fra, hvad der for den enkelte virksomhed vil opleves som
tvingende. Efter gældende praksis skal bøden være på mindst 1.000 kr. dagligt.
De daglige tvangsbøder kan forhøjes med skriftligt varsel, hvis den fastsatte bøde ikke har givet
resultat. Tvangsbøder, der ikke er betalt, bortfalder, når det konstateres, at ejeren af en virksomhed
eller den ansvarlige daglige ledelse har opfyldt påbuddet. Betalte og evt. inddrevne bøder
tilbagebetales ikke.
Der er med lovforslagets § 1, nr. 3, ikke i øvrigt tilsigtet ændringer i forhold til gældende ret.
Til nr. 4
Momslovens § 81, stk. 1, nr. 2, indeholder en opremsning af en række af momslovens
bestemmelser, som indeholder forskellige forpligtelser. Der er bødestraf for overtrædelse af de
bestemmelser, som er omfattet af momslovens § 81, stk. 1, nr. 2.
Følgende bestemmelser er omfattet af momslovens § 81, stk. 1, nr. 2:
Momslovens § 8, stk. 1, 4. pkt., indeholder pligt til at oplyse navn og adresse på køber samt
salgspris ved overdragelse af en samlet virksomhed eller en del heraf.
Momslovens § 23, stk. 4, 2. pkt., indeholder pligt til at udstede en faktura på afregningstidspunktet
ved levering af varer i kommission eller konsignation.
Momslovens § 30, stk. 2, indeholder pligt til at udfærdige en særlig faktura uden moms ved
udlejningsvirksomheders og køreskolers salg af brugte køretøjer.
Momslovens § 38, stk. 3, 3. pkt., indeholder pligt til at føre særskilt sektorregnskab, når der
foreligger delvis fradragsret for indgående moms, og fordelingen fastsættes sektorvis.
Momslovens § 43, stk. 3, nr. 1, indeholder pligt til at foretage momsregulering ved ændret
anvendelse af investeringsgoder.
Momslovens § 43, stk. 3, nr. 4, indeholder pligt til at foretage momsregulering ved salg af fast
ejendom, når køberen ikke overtager reguleringsforpligtelsen.
32
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Momslovens § 43, stk. 3, nr. 5, indeholder pligt til at foretage momsregulering ved overdragelse af
driftsmidler efter momslovens § 8, stk. 1, 3. pkt., når køberen ikke overtager
reguleringsforpligtelsen.
Momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., indeholder pligt til at anmelde momspligtig virksomhed til
momsregistrering.
Momslovens § 47, stk. 2, 1. pkt., indeholder pligt for momspligtige personer, der ikke har
forretningssted her i landet, til at lade sig registrere ved en herboende repræsentant.
Momslovens § 47, stk. 2, 2. pkt., indeholder pligt for udenlandske virksomheder, der foretager
erhvervelser fra andre EU-lande, til at lade sig registrere ved en herboende repræsentant.
Momslovens § 47, stk. 3, 1. pkt., indeholder pligt til at anmelde flere virksomheder med samme ejer
til momsregistrering under ét.
Momslovens § 47, stk. 5, indeholder pligt til at anmelde til registrering senest 8 dage inden
påbegyndelse af momspligtig virksomhed (1. pkt.), pligt til ved anmeldelsen at oplyse, hvis de
forventede afgiftspligtige leverancer overstiger 20 mio. kr. (4. pkt.), pligt til at meddele om
ændringer i en virksomheds registreringsforhold senest 8 dage efter ændringen (5. pkt.) og pligt til
at underrette om virksomheders ophør senest 8 dage efter ophøret (6. pkt.).
Momslovens § 48, 1. pkt., indeholder pligt til registrering ved erhvervelser fra andre EU-lande efter
momslovens § 46, stk. 2.
Momslovens § 52, stk. 1, 1. pkt., indeholder pligt til at udstede faktura ved levering af
momspligtige varer og ydelser.
Momslovens § 52, stk. 1, 2. pkt., indeholder pligt til at udstede faktura ved delbetaling af en samlet
leverance.
Momslovens § 52, stk. 2, 2. pkt., indeholder pligt til, at der ved udstedelse af kundens
(afregningsbilag) findes en forud indgået aftale mellem den afgiftspligtige og kunden, og at der er
fastlagt en procedure, hvorefter den afgiftspligtige person godkender hver enkelt faktura.
Momslovens § 52, stk. 5, indeholder pligt til udstedelse af kreditnota.
Momslovens § 52, stk. 6, 1 pkt., indeholder forbud mod at påføre moms på en faktura, hvis
virksomheden ikke er momsregistreret, eller hvis den registrerede virksomhed ikke leverer
afgiftspligtige varer og ydelser.
Momslovens § 52, stk. 6, 2 pkt., indeholder pligt til
såfremt virksomheden modtager en af en
kunde eller tredjeperson udstedt faktura (afregningsbilag), hvorpå der er anført afgiftsbeløb eller
anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift
at gøre opmærksom herpå og at
tilbagebetale modtagne afgiftsbeløb.
Momslovens § 52, stk. 8, indeholder pligt til tydeligt at oplyse på prisangivelser, hvis prisen ikke
indeholder moms.
33
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Momslovens § 52 a, stk. 1, indeholder pligt for registrerede virksomheder til at sørge for opbevaring
af fakturaer og kreditnotaer, udstedt af virksomheden selv såvel som af kunde som tredjeperson.
Momslovens § 52 a, stk. 2, indeholder pligt til i tilfælde af opbevaring af udstedte eller modtagne
elektroniske fakturaer i et andet land at meddele dette til Skatteforvaltningen.
Momslovens § 52 a, stk. 3, indeholder pligt til efter anmodning fra Skatteforvaltningen give disse
ret til fuld elektronisk onlineadgang, downloading og anvendelse af fakturaer, som en virksomhed
opbevarer ad elektronisk vej i et andet land.
Momslovens § 53, stk. 1, 1. pkt., indeholder pligt for virksomheder og privatpersoner, der kun er
registreret for enkeltstående salg af nye transportmidler til køber i et andet EU-land, til at udstede
faktura ved salg.
Momslovens § 53, stk. 2, 1. pkt., indeholder pligt til at indsende kopi af faktura for
virksomheder/privatpersoner omfattet af § 53, stk. 1, 1. pkt. om salg af nye transportmidler til køber
i et andet EU-land.
Momslovens § 56, stk. 3, 2. pkt., indeholder pligt til udskudt medregning af indgående moms i
forbindelse med visse varers videresalg.
Momslovens § 57, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. pkt., stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., indeholder pligt til
rettidig momsangivelse.
Momslovens § 62, stk. 9, indeholder pligt for arvingerne eller bobestyreren til at foretage angivelse
efter § 57, stk. 1, for perioden fra afgiftsperiodens begyndelse og indtil dødsdagen, i tilfælde af at
indehavere af en registreret virksomhed dør, og der udstedes proklama efter § 81 i lov om skifte af
dødsboer.
Momslovens § 64, stk. 2, 1. pkt., indeholder pligt til at angive værdien af momspligtige erhvervelser
og momsen heraf inden fastsat frist.
Momslovens § 65, stk. 1, indeholder pligt for betalingspligtige personer til at føre forskriftsmæssigt
regnskab og til at angive momstilsvar.
Momslovens § 70, stk. 2, indeholder pligt til at udforme faktura uden angivelse af moms ved salg
efter de særlige regler om salg af brugte varer m.v.
Momslovens § 72, stk. 3, indeholder pligt til at hjælpe Veterinærdirektoratet ved eftersyn i
virksomheder, der får kompensation for moms ved salg af modermælkserstatning.
Momslovens § 72, stk. 4, indeholder pligt til at udlevere eller indsende materiale til
Veterinærdirektoratet i forbindelse med kompensation for moms ved salg af modermælkserstatning.
Momslovens § 74, stk. 2, indeholder pligt til at være behjælpelig ved myndighedernes
kontroleftersyn.
34
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Momslovens § 74, stk. 4, indeholder pligt til at udlevere forretningsbøger, regnskabsmateriale og
korrespondance mv. til kontrolbrug.
Momslovens § 75, stk. 1, indeholder pligt for leverandører til registreringspligtige virksomheder til
på begæring at give oplysninger om leverancer af varer og ydelser.
Momslovens § 75, stk. 2, indeholder pligt for erhvervsdrivende til på begæring at give oplysninger
om indkøb af varer og ydelser til virksomheden.
Momslovens § 75, stk. 3, indeholder pligt for pengeinstitutter samt advokater og andre, der
modtager midler til forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, til på begæring at give enhver
oplysning om deres økonomiske mellemværende med navngivne registreringspligtige
virksomheder.
Momslovens § 75, stk. 4, indeholder pligt for forsikringsselskaber til på begæring at give
kontroloplysninger i forbindelse med erhvervelse af nye lystfartøjer.
I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås indsat en bestemmelse i momslovens § 55 b, hvorefter
virksomheder, der modtager digital betaling via en eller flere digitale betalingsløsninger, og som er
pålagt at benytte et digitalt salgsregistreringssystem efter momslovens § 55 a eller regler udstedt i
medfør af § 55 c, skal integrere den eller de forskellige typer af digitale betalingsløsninger i
salgsregistreringssystemet.
I den forbindelse foreslås det, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder kravet om
integration mellem betalingsløsning og det digitale salgsregistreringssystem, skal kunne straffes
med bøde.
Gerningsindholdet vil være realiseret, når det ved kontrol konstateres, at kravet om integration
mellem det digitale salgsregistreringssystem og evt. betalingsløsninger, ikke er opfyldt. Pligt- og
ansvarssubjekt er virksomhedsejeren eller den ansvarlige daglige ledelse. Den foreslåede
bestemmelse er en ordensforskrift, og bødestraffens størrelse er således uafhængig af, om der er
forsæt til undladelsen, eller der er tale om grov uagtsomhed. Bevis for grov uagtsomhed er derved
tilstrækkelig som betingelse for ansvar.
Af hensyn til at kunne sikre en effektiv håndhævelse af kravet om integration mellem digitale
betalingsløsninger og det digitale salgsregistreringssystem er det af afgørende betydning, at et
sådant krav vil kunne sanktioneres
i dette tilfælde i form af bøde.
En bøde for overtrædelse af kravet om integration mellem evt. betalingsløsninger og det digitale
salgsregistreringssystem, jf. momslovens § 55 b, bør herefter normalt fastsættes til i
størrelsesordenen 10.000 kr. i et førstegangstilfælde, mens bøden i gentagelsestilfælde normalt bør
fastsættes til det dobbelte.
Fastsættelse af straffen beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen. Det angivne strafniveau vil således kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
35
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Den foreslåede bestemmelse betyder, at det vil blive gjort muligt at sanktionere overtrædelse af
kravet om at integrere de forskellige typer af digitale betalingsløsninger i salgsregistreringssystemet
med bøde, jf. momslovens § 55 b.
Til nr. 5
Efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 5, kan den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at
efterkomme et påbud efter § 29, stk. 2 eller § 38, stk. 3, 1. pkt., straffes med bøde.
Momslovens § 29, stk. 2, fastsætter, hvordan momsgrundlaget skal opgøres ved handel, når der er
interessefælleskab mellem køber og sælger.
Efter momslovens § 38, stk. 3, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen efter forudgående ansøgning give
tilladelse til eller påbyde, at fradragsretten i virksomheder med flere sektorer opgøres særskilt for
hver sektor inden for virksomheden.
I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås indsat en bestemmelse i momslovens § 55 a, stk. 1, hvorefter
Skatteforvaltningen som sanktion vil kunne give en virksomhed et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem.
I den forbindelse foreslås det, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et
påbud efter momslovens § 55 a, stk. 1, skal kunne straffes med bøde.
Gerningsindholdet vil være realiseret, når det ved kontrol konstateres, at et evt. påbud efter § 55 a,
stk. 1, ikke er opfyldt. Pligt- og ansvarssubjekt er virksomhedsejeren eller den ansvarlige daglige
ledelse. Den foreslåede bestemmelse er en ordensforskrift, og bødestraffens størrelse er således
uafhængig af, om der er forsæt til undladelsen, eller der er tale om grov uagtsomhed. Bevis for grov
uagtsomhed er derved tilstrækkelig som betingelse for ansvar.
Af hensyn til at kunne sikre en effektiv håndhævelse af et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem er det af afgørende betydning, at et sådant påbud vil kunne sanktioneres, i
dette tilfælde i form af bøde.
En bøde for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 5, bør herefter normalt fastsættes til i
størrelsesordenen 10.000 kr. i et førstegangstilfælde, mens bøden i gentagelsestilfælde normalt bør
fastsættes til det dobbelte.
Fastsættelse af straffen beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen. Det angivne strafniveau vil således kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at det vil blive gjort muligt at straffe undladelsen af at
efterkomme et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem med bøde.
Til nr. 6
Efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 5, kan den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at
efterkomme et påbud efter § 29, stk. 2 eller § 38, stk. 3, 1. pkt., straffes med bøde.
36
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Momslovens § 29, stk. 2, fastsætter, hvordan momsgrundlaget skal opgøres ved handel, når der er
interessefælleskab mellem køber og sælger.
Efter momslovens § 38, stk. 3, 1. pkt., kan Skatteforvaltningen efter forudgående ansøgning give
tilladelse til eller påbyde, at fradragsretten i virksomheder med flere sektorer opgøres særskilt for
hver sektor inden for virksomheden.
I lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det dels, at Skatteforvaltningen som sanktion skal kunne give en
virksomhed et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem, jf. momslovens § 55 a, dels
at der ved bekendtgørelse vil kunne fastsættes nærmere regler om, at udvalgte brancher generelt
skal benytte et digitalt salgsregistreringssystem, jf. momslovens § 55 c. I den forbindelse foreslås
det, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at efterkomme et påbud efter momslovens §
55 a, stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 55 c, stk. 1, skal kunne straffes med bøde.
Gerningsindholdet vil være realiseret, når det ved kontrol konstateres, at et evt. påbud efter § 55 a,
stk. 1, eller § 55 c, stk. 1, ikke er opfyldt. Pligt- og ansvarssubjekt er virksomhedsejeren eller den
ansvarlige daglige ledelse. Den foreslåede bestemmelse er en ordensforskrift, og bødestraffens
størrelse er således uafhængig af, om der er forsæt til undladelsen, eller der er tale om grov
uagtsomhed. Bevis for grov uagtsomhed er derved tilstrækkelig som betingelse for ansvar.
Af hensyn til at kunne sikre en effektiv håndhævelse af et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem er det af afgørende betydning, at et sådant påbud kan sanktioneres, i dette
tilfælde i form af bøde.
En bøde for overtrædelse af momslovens § 81, stk. 1, nr. 5, bør herefter normalt fastsættes til i
størrelsesordenen 10.000 kr. i et førstegangstilfælde, mens bøden i gentagelsestilfælde normalt bør
fastsættes til det dobbelte.
Fastsættelse af straffen beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen. Det angivne strafniveau vil således kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at det vil blive gjort muligt at straffe tilsidesættelse af eller
overtrædelse af et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem med bøde.
Til nr. 7
Der foreslås indsat en ny bestemmelse i momslovens § 81, stk. 4, hvoraf det følger, at hvis nogen
har begået en overtrædelse af § 55 a, stk. 1, eller § 55 b og én eller flere andre skatte- og afgiftslove
eller pantlovgivningen, og overtrædelserne medfører idømmelse af bøde, sammenlægges
bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de
andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.
En manglende opfyldelse af et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem vil kunne
sanktioneres med bøde efter momslovens § 81, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.
Når Skatteforvaltningen konstaterer, at et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem
ikke er opfyldt, bør der reageres med de sanktioner, der er nødvendige for, at påbuddet opfyldes. På
37
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
den ene side skal sanktionen ikke være mere indgribende end nødvendigt, og på den anden side skal
sanktionen have tilstrækkelig gennemslagskraft til, at det sikres, at loven overholdes. Hvis
virksomheden trods en given sanktion stadig ikke overholder reglerne, bør det lede til en skærpelse
af sanktionerne.
For effektivt at kunne håndhæve et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem er det af
afgørende betydning at sikre, at de bøder, som udmåles for overtrædelse af et sådant påbud, er af en
sådan størrelse, at bestemmelsens præventive virkning ikke svækkes.
En bøde for overtrædelse af momslovens § 55 a, stk. 1, eller § 55 b bør herefter normalt fastsættes
til i størrelsesordenen 10.000 kr. i et førstegangstilfælde, mens bøden i gentagelsestilfælde bør
fastsættes til det dobbelte. Det foreslås, at sanktionen herefter stiger med yderligere10.000 kr. pr.
gang, svarende til bødepraksis i den såkaldte ”colalovgivning”.
Overtrædes ikke en, men flere skatte- eller afgiftslove samtidig, finder de almindelige bestemmelser
om kumulation af bøder anvendelse, jf. straffelovens § 88. Straffelovens § 88 normerer således
strafudmålingen og straffastsættelsen, når flere lovovertrædelser er til pådømmelse under samme
sag mod samme gerningsmand.
I praksis betyder det, at der fastsættes en fælles straf, når nogen ved én eller flere handlinger har
begået flere lovovertrædelser. Det kan være ved, at et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem ikke er opfyldt samtidig med, at den pågældende virksomhed undlader at
opfylde pligten til at angive og afregne moms. Det kan også være den situation, hvor nogen
samtidig med ikke at efterleve et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem
har
overtrådt f.eks. chokoladeafgiftsloven ved at have indført og solgt chokolade uden at betale afgift
og ført regnskab over indførslen og salget m.v.
I sådanne situationer vil der blive fastsat en fælles bøde for samtlige overtrædelser.
Det foreslås i momslovens § 81, stk. 5, at bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges, når særlige grunde
taler derfor.
Den konkrete sanktion i form af bødestraf kan således blive mindre eller større end normalbøden,
afhængig af om der foreligger formildende eller skærpende omstændigheder ved overtrædelsen,
men normalbøden vil være udgangspunktet for sanktionsudmålingen.
Fastsættelse af straffen beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen. Det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning,
hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til nr. 8
Der foreslås indsat en ny bestemmelse i momslovens § 81, stk. 4, hvoraf det følger, at hvis nogen
har begået en overtrædelse af § 55 a, stk. 1, § 55 b, eller regler udstedt i medfør af § 55 c, stk. 1, og
én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne
idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov og bødestraffen
for overtrædelsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.
38
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
En manglende opfyldelse af et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem vil kunne
sanktioneres med bøde, jf. momslovens § 81, stk. 1, nr. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.
Når Skatteforvaltningen konstaterer, at et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem
ikke er opfyldt, bør der reageres med de sanktioner, der er nødvendige for, at påbuddet opfyldes. På
den ene side skal sanktionen ikke være mere indgribende end nødvendigt, og på den anden side skal
sanktionen have tilstrækkelig gennemslagskraft til, at det sikres, at loven overholdes. Hvis
virksomheden trods en given sanktion stadig ikke overholder reglerne, bør det lede til en skærpelse
af sanktionerne.
For effektivt at kunne håndhæve et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem er det af
afgørende betydning at sikre, at de bøder, som udmåles for overtrædelse af et sådant påbud, er af en
sådan størrelse, at bestemmelsens præventive virkning ikke svækkes.
En bøde for overtrædelse af momslovens § 55 a, stk. 1, § 55 b, eller regler udstedt i medfør af § 55
c, stk. 1, bør herefter normalt fastsættes til i størrelsesordenen 10.000 kr. i et førstegangstilfælde,
mens bøden i gentagelsestilfælde bør fastsættes til det dobbelte. Det foreslås, at sanktionen herefter
stiger med yderligere10.000 kr. pr. gang, svarende til bødepraksis i den såkaldte ”colalovgivning”.
Overtrædes ikke en, men flere skatte- eller afgiftslove samtidig, finder de almindelige bestemmelser
om kumulation af bøder anvendelse, jf. straffelovens § 88. Straffelovens § 88 normerer således
strafudmålingen og straffastsættelsen, når flere lovovertrædelser er til pådømmelse under samme
sag mod samme gerningsmand.
I praksis betyder det, at der fastsættes en fælles straf, når nogen ved én eller flere handlinger har
begået flere lovovertrædelser. Det kan være ved, at et påbud om at benytte et digitalt
salgsregistreringssystem ikke er opfyldt samtidig med, at den pågældende virksomhed undlader at
opfylde pligten til at angive og afregne moms. Det kan også være den situation, hvor nogen
samtidig med ikke at efterleve et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem
har
overtrådt f.eks. chokoladeafgiftsloven ved at have indført og solgt chokolade uden at betale afgift
og ført regnskab over indførslen og salget m.v.
I sådanne situationer vil der blive fastsat en fælles bøde for samtlige overtrædelser.
Det foreslås i momslovens § 81, stk. 5, at bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges, når særlige grunde
taler derfor.
Den konkrete sanktion i form af bødestraf kan således blive mindre eller større end normalbøden,
afhængig af om der foreligger formildende eller skærpende omstændigheder ved overtrædelsen,
men normalbøden vil være udgangspunktet for sanktionsudmålingen.
Fastsættelsen af straffen beror på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige
omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående
retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
Til § 2
39
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Til nr. 1
For indbetalinger som nævnt i kildeskattelovens § 49 A, stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til
aldersforsikring efter pensionsbeskatningslovens § 10 A, aldersopsparing efter
pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller supplerende engangssum efter pensionsbeskatningslovens
§ 29 A, kan pensionsinstituttet m.v. indeholde en foreløbig skat i det indbetalte beløb efter § 48, stk.
10, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 6.
Det foreslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 48, stk. 10, i kildeskattelovens § 46, stk. 6,
ændres til kildeskattelovens § 48, stk. 11.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk.
2 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
Ændringen har ingen materiel betydning.
Til nr. 2
Efter kildeskattelovens § 48, stk. 6, kan Skatteforvaltningen, når omstændighederne i det enkelte
tilfælde taler derfor, og den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at den skattepligtige skal
svare de i kildeskattelovens § 40 nævnte skatter (indkomstskat til staten, virksomhedsskat,
konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, kirkeskat, udbytteskat og
royaltyskat) bortset fra arbejdsmarkedsbidrag, med fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal
indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan begrænses til
at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller
indtil et vist maksimalbeløb. Når en sådan bestemmelse er truffet, udarbejder Skatteforvaltningen et
frikort.
I tilfælde, hvor der skal foretages lønindeholdelse efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, udsteder Skatteforvaltningen dog i stedet et skattekort og bikort uden
fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent svarende til indeholdelsesprocenten efter § 10 i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Endelig kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om opdatering af frikort og af skattekort og
bikort, ligesom skatteministeren, når særlige forhold taler derfor, kan bestemme, at indeholdelse af
skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort.
Det foreslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 48, stk. 6, i kildeskattelovens § 48, stk. 1, 1.
pkt., ændres til kildeskattelovens § 48, stk. 7.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk.
2 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
Ændringen har ingen materiel betydning.
Skatteforvaltningen er efter kildeskattelovens § 48, stk. 1, forpligtet til at udstede skattekort til
skattepligtige, som forventer at modtage A-indkomst.
Det foreslås, at en anmodning om udstedelse af skattekort fra en tredjelandsstatsborger alene skal
imødekommes, hvis Skatteforvaltningen kan konstatere, at den pågældende har ret til at arbejde i
40
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Danmark.
Den foreslåede bestemmelse udgør en undtagelse til hovedreglen om, at Skatteforvaltningen er
forpligtet til at udstede et skattekort til skattepligtige, som forventes at modtage A-indkomst, jf.
kildeskattelovens § 48, stk. 1.
Da undtagelsesbestemmelsen foreslås indsat som et nyt stk. 2 i kildeskattelovens § 48, jf.
lovforslagets § 2, nr. 3, er der behov for, at der i kildeskattelovens § 48, stk. 1, indsættes en
henvisning til det foreslåede nye stk. 2.
Der er således tale om en konsekvensændring.
Til nr. 3
Kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, fastslår, at personer, der erhverver A-indkomst her i landet, er
forpligtet til at svare indkomstskat til staten. Bestemmelserne om skattepligt skelner ikke mellem
personer, der opholder sig lovligt eller ulovligt her i landet, men alene om der f.eks. er tale om A-
indkomst eller B-indkomst. Det betyder, at f.eks. illegale indvandrere er skattepligtige her til landet
af den indkomst, de måtte erhverve for personligt arbejde i et tjenesteforhold under deres (ulovlige)
ophold her i landet.
Skatteforvaltningen er efter kildeskattelovens § 48, stk. 1, forpligtet til at udstede skattekort til
skattepligtige, som forventes at modtage A-indkomst. Når en person retter henvendelse til
Skatteforvaltningen og anmoder om at få udstedt et skattekort, må det formodes at være den
pågældendes forventning, at den pågældende vil oppebære en indkomst, også selv om
udgangspunktet måtte være, at den pågældende ikke må opholde sig her i landet.
Skatteforvaltningen kan derfor ikke efter gældende ret nægte at udstede et skattekort til en
udlænding, som ikke har ret til at arbejde her i landet.
Skatteforvaltningens udstedelse af skattekort
til f.eks. tredjelandsstatsborgere
skal derfor ses i
lyset af, at pligten til at svare indkomstskat i Danmark af en skattepligtig indkomst ikke afhænger
af, om en person opholder sig lovligt i landet. Samtidig skal Skatteforvaltningens udstedelse af
skattekort ses i sammenhæng med arbejdsgiverens pligt til at indeholde A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag. Reglerne om arbejdsgivers indeholdelsespligt afhænger heller ikke af, om en
person opholder sig her i landet lovligt eller ulovligt. Indeholdelsespligten knytter sig til udbetaling
af A-indkomst. A-indkomst er alle former for vederlag i penge for personligt arbejde i
tjenesteforhold. Det er f.eks. løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, drikkepenge og
lignende ydelser.
Danske arbejdsgivere, som udbetaler A-indkomst, skal foretage indeholdelse af A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, som beregnes, indeholdes og indberettes på grundlag af oplysningerne på
den skattepligtiges skattekort.
Den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) har pligt til digitalt at indhente skattekortoplysninger
(eSkattekort) fra Skatteforvaltningen. Hvis en skattepligtig ikke har et skattekort, vil den
indeholdelsespligtige modtage skattekorttypen "intet skattekort", og arbejdsgiveren skal i en sådan
situation indeholde A-skat med 55 pct. uden fradrag og arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct. efter
bestemmelserne i kildeskattelovens § 48, stk. 7, og § 49, stk. 1, jf. § 43, stk. 1.
41
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Med den foreslåede bestemmelse i kildeskattelovens
§ 48, stk. 2,
foreslås det, at en anmodning om
udstedelse af et skattekort fra en tredjelandsstatsborger fremadrettet alene skal imødekommes, hvis
Skatteforvaltningen kan konstatere, at den pågældende har ret til at arbejde i Danmark.
Efter forslaget vil en tredjelandsstatsborger alene kunne få udstedt et skattekort, hvis
Skatteforvaltningen kan konstatere, at tredjelandsstatsborgeren har ret til at arbejde. Det betyder, at
Skatteforvaltningen
modsat reglerne i dag
ikke vil kunne udstede et skattekort, før
Skatteforvaltningen har konstateret, at den pågældende har ret til at arbejde her i landet.
Hvis anmodningen om at få udstedt et skattekort afslås af Skatteforvaltningen, vil
tredjelandsstatsborgeren skulle dokumentere over for Skatteforvaltningen, at vedkommende har ret
til at arbejde i Danmark, før tredjelandsstatsborgeren kan få udstedt et skattekort.
For at kunne håndhæve den foreslåede bestemmelse er det en forudsætning, at Skatteforvaltningen
har adgang til oplysninger om, hvorvidt tredjelandsstatsborgeren har den fornødne ret til at arbejde
her i landet. Skatteforvaltningen har efter udlændingelovens § 44 a, stk. 2, adgang til opslag i
Udlændingeinformationsportalen (UIP), hvor Skatteforvaltningen gennem Udlændinge
Informations Systemet (UIS) vil kunne foretage opslag på konkrete personer og se oplysninger om
disse personers sager hos udlændingemyndighederne.
UIS indeholder ikke selvstændig oplysning om det aktuelt gældende opholdsgrundlag og den
pågældendes ret til at arbejde, men viser oplysninger fra udlændingemyndighedernes registre og
systemer om meddelelse af opholdstilladelse, afslag på og evt. inddragelse af opholdstilladelse,
herunder konstatering af bortfald af opholds- og arbejdstilladelse m.v. Herudover indeholder UIS
oplysninger om bl.a. indgivne ansøgninger og klager over afgørelser.
Det er fortsat de relevante udlændingemyndigheder, der skal tage stilling til, om en
tredjelandsstatsborger kan meddeles arbejdstilladelse eller ej, eller om den pågældende er omfattet
af en fritagelse fra kravet om arbejdstilladelse.
Skatteforvaltningen vil på baggrund af en konkret vurdering af de tilgængelige oplysninger
herunder udlændingemyndighedernes evt. anvisninger
kunne konstatere, om
tredjelandsstatsborgere har de nødvendige tilladelser og vil derved manuelt kunne registrere i
Skatteforvaltningens systemer, om tredjelandsstatsborgere vil kunne forskudsregistreres og få
udstedt et skattekort.
Der findes tredjelandsstatsborgere, der har ret til at arbejde i Danmark, selvom de ikke er registreret
hos udlændingemyndighederne og dermed ikke kan slås op i UIS.
Det er bl.a. tilfældet for tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af EU-reglerne, men som endnu
ikke har rettet henvendelse til udlændingemyndighederne for at få udstedt et opholdskort.
Desuden følger det af udlændingelovens § 14, stk. 1, at bl.a. flygtninge, familiesammenførte
udlændinge og medfølgende familiemedlemmer til udenlandske arbejdstagere og udenlandske
studerende er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Ligesom det følger af
udlændingebekendtgørelsens § 24, at bl.a. forskere, foredragsholdere, kunstnere, montører samt
idrætsudøvere- og trænere er fritaget for krav om arbejdstilladelse. Disse grupper kan dermed
arbejde uden, at de pågældende udlændinge er meddelt arbejdstilladelse.
42
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Om en udlænding er omfattet af reglerne i udlændingeloven og udlændingebekendtgørelsen om
fritagelse for krav om arbejdstilladelse beror på en konkret og individuel vurdering.
Herudover vil en tredjelandsstatsborgers ret til at arbejde kunne ændre sig, f.eks. hvis en opholds-
og arbejdstilladelse udløber.
I de tilfælde, hvor Skatteforvaltningen er i tvivl, vil der kunne indhentes en vurdering fra
udlændingemyndighederne, men det kan ikke udelukkes, at der i enkeltstående tilfælde vil kunne
ske udstedelse af skattekort til tredjelandsstatsborgere, som ikke har ret til at arbejde i Danmark,
ligesom det i enkeltstående tilfælde vil kunne forekomme, at Skatteforvaltningen ikke udsteder
skattekort til en tredjelandsstatsborger, der egentlig har ret til at opholde sig og arbejde i Danmark.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Uagtet det forhold, at Skatteforvaltningen ikke fremadrettet må udstede skattekort til en
tredjelandsstatsborger, der ikke har ret til at arbejde i Danmark, ændres der ikke på reglerne om
skattepligt. En tredjelandsstatsborger, der ikke opfylder betingelserne for at få udstedt et skattekort,
vil således fortsat være skattepligtig og skulle afregne skat til den danske stat, hvis den pågældende
erhverver indkomst her i landet. I sådanne situationer vil arbejdsgiveren skulle indeholde A-skat
med 55 pct. uden fradrag og arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct. efter bestemmelserne i
kildeskattelovens § 48, stk. 7, og § 49, stk. 1, jf. § 43, stk. 1.
Et afslag på en anmodning om at få udstedt et skattekort er en forvaltningsafgørelse. Et afslag på en
anmodning om at få udstedt et skattekort skal være skriftligt og skal indeholde en begrundelse og en
klagevejledning med klageadgang, herunder oplysning om fristen for at klage. Forvaltningslovens
almindelige regler vil således skulle finde anvendelse ved afgørelser, der træffes efter
kildeskattelovens § 48, stk. 2.
Benytter en arbejdsgiver sig af en arbejdstager uden arbejdstilladelse, vil arbejdsgiveren som nævnt
skulle indeholde 55 pct. i skat uden fradrag og arbejdsmarkedsbidrag med 8 pct. efter bestemmelsen
i kildeskattelovens § 48, stk. 7, og §49, stk. 1, jf. § 43, stk. 1.
Det bemærkes, at lovforslaget ikke afhjælper de situationer, hvor en arbejdsgiver trækker skattekort
på en tredjelandsstatsborger, der har fået udstedt skattekort på et tidspunkt, hvor pågældende havde
ret til ophold og arbejde, men hvor den pågældendes opholds- og arbejdstilladelse siden er udløbet,
inddraget, bortfaldet mv. Det afhjælper heller ikke situationen, hvor en tredjelandsstatsborger i
forbindelse med sin opholdstilladelse har en begrænset arbejdstilladelse og f.eks. kun må arbejde et
vist antal timer pr. uge eller hos en bestemt arbejdsgiver.
Der påhviler således fortsat arbejdsgivere et ansvar for at sikre sig, at deres ansatte har ret til at
arbejde for dem. Med ændringen af udlændingeloven, som trådte i kraft den 1. juni 2019, blev der
imidlertid indført en ordning, hvorefter Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration i alle tilfælde, hvor en udlænding er meddelt afslag på opholdstilladelse,
hvor udlændingen har haft ret til at påbegynde ansættelsesforholdet, eller udlændingens
opholdstilladelse, opholds- og arbejdstilladelse eller opholdskort er nægtet forlænget, er konstateret
bortfaldet eller er inddraget, orienterer den arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen
har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder herom, jf. udlændingelovens § 44 a, stk. 12-14.
Orienteringspligten omfatter ikke tilfælde af udløb af opholdsgrundlag men alene tilfælde, hvor
43
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
arbejdsgiveren ikke har kendskab til ophøret af udlændingens opholdsgrundlag, medmindre
udlændingen selv har orienteret arbejdsgiveren herom.
Til nr. 4
Efter kildeskattelovens § 48, stk. 2, sørger Skatteforvaltningen for, at det på skattekortet anføres,
hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag,
forinden indeholdelse foretages. Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af summen af de
fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse
og skatteberegning for det pågældende år. På bikort anføres intet fradragsbeløb.
Det foreslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 48, stk. 2, i kildeskattelovens § 48, stk. 6, 7.
pkt., ændres til § 48, stk. 3.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk.
2 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
Ændringen har ingen materiel betydning.
Til nr. 5
Efter kildeskattelovens § 48, stk. 2, sørger Skatteforvaltningen for, at det på skattekortet anføres,
hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag,
forinden indeholdelse foretages. Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af summen af de
fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse
og skatteberegning for det pågældende år. På bikort anføres intet fradragsbeløb.
Efter kildeskattelovens § 48, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte regler, hvorefter der under
særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet eller skal ske fordeling af
det samlede fradrag på anden måde end efter bestemmelsens stk. 2.
Det foreslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 48, stk. 2 og 3, i kildeskattelovens § 48, stk. 7,
ændres til § 48, stk. 3 og 4.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk.
2 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
Ændringen har ingen materiel betydning.
Til nr. 6
Efter kildeskattelovens § 48, stk. 2, sørger Skatteforvaltningen for, at det på skattekortet anføres,
hvilket beløb der skal fradrages i A-indkomst for henholdsvis en måned, 14 dage, en uge og en dag,
forinden indeholdelse foretages. Fradragsbeløbene udgør forholdsmæssige andele af summen af de
fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse
og skatteberegning for det pågældende år. På bikort anføres intet fradragsbeløb.
Efter kildeskattelovens § 48, stk. 3, kan skatteministeren fastsætte regler, hvorefter der under
særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet eller skal ske fordeling af
det samlede fradrag på anden måde end efter bestemmelsens stk. 2.
44
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Det foreslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 48, stk. 2, og henvisningen til kildeskattelovens
§ 48, stk. 3, i kildeskattelovens § 48, stk. 10, ændres til henholdsvis § 48, stk. 3, og § 48, stk. 4.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk.
2 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
Ændringerne har ingen materiel betydning.
Til nr. 7
Efter kildeskattelovens § 48, stk. 6, kan Skatteforvaltningen, når omstændighederne i det enkelte
tilfælde taler derfor, og den skattepligtiges indkomst ikke vil blive så stor, at den skattepligtige skal
svare de i kildeskattelovens § 40 nævnte skatter (indkomstskat til staten, virksomhedsskat,
konjunkturudligningsskat, kommunal indkomstskat, ejendomsværdiskat, kirkeskat, udbytteskat og
royaltyskat), bortset fra arbejdsmarkedsbidrag, med fremtidig virkning bestemme, at der ikke skal
indeholdes skat i A-indkomst, som den skattepligtige oppebærer. Bestemmelsen kan begrænses til
at angå en vis A-indkomst eller A-indkomst, som udbetales eller godskrives i en vis periode eller
indtil et vist maksimalbeløb. Når en sådan bestemmelse er truffet, udarbejder Skatteforvaltningen et
frikort.
I tilfælde, hvor der skal foretages lønindeholdelse efter reglerne i § 10 i lov om inddrivelse af gæld
til det offentlige, udsteder Skatteforvaltningen dog i stedet et skattekort og bikort uden
fradragsbeløb og med en indeholdelsesprocent svarende til indeholdelsesprocenten efter § 10 i lov
om inddrivelse af gæld til det offentlige.
Endelig kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om opdatering af frikort og af skattekort og
bikort, ligesom skatteministeren, når særlige forhold taler derfor, kan bestemme, at indeholdelse af
skat i en vis art af A-indkomst skal undlades uden anvendelse af frikort.
Det foreslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 48, stk. 6, i kildeskattelovens § 75, stk. 1, nr. 2,
ændres til kildeskattelovens § 48, stk. 7.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk.
2 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
Ændringen har ingen materiel betydning.
Til § 3
Efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, sørger Skatteforvaltningen for, at det på skattekort og bikort
anføres, med hvilken procent indeholdelse skal foretages. Indeholdelsesprocenten fastsættes under
hensyn til den skattepligtiges forventede indkomstforhold og under hensyn til forventet skat efter
ejendomsværdiskatteloven. Skatteministeren kan efter bestemmelsen fastsætte regler om op- eller
nedrunding af de beregnede indeholdelsesprocenter, som dog i intet tilfælde må forhøjes eller
nedsættes med mere end 1,5. Skatteministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvorledes der ved
beregningen af skattekortets fradragsbeløb og indeholdelsesprocenten skal tages hensyn til den
skattepligtiges personfradrag efter personskattelovens §§ 9, 10 og 12. Til den opgjorte
indeholdelsesprocent lægges en eventuel indeholdelsesprocent efter § 10 i lov om inddrivelse af
45
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
gæld til det offentlige.
Det foreslås, at henvisningen til kildeskattelovens § 48, stk. 4, i opkrævningslovens § 10, stk. 3,
ændres til § 48, stk. 5.
Der er alene tale om en konsekvensændring som følge af, at det foreslås, at der indsættes et nyt stk.
2 i kildeskattelovens § 48, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.
Ændringerne har ingen materiel betydning.
Til § 4
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslåede stk. 1 betyder, at Skatteforvaltningen fra den 1. juli 2021 vil have mulighed for som
en sanktion at give en virksomhed et påbud om at benytte et digitalt salgsregistreringssystem, og at
virksomheder, der ved et sådant påbud ikke har integreret evt. digitale betalingsløsninger i det
digitale salgsregistreringssystem vil kunne sanktioneres med bøde.
Det foreslås i
stk. 2,
at momslovens § 55 c, § 77, 1. pkt., § 81, stk. 1, nr. 5, stk. 4 og 5, som indsat
eller affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 3, 6 og 8, træder i kraft den 1. januar 2024.
Det foreslåede stk. 2 betyder, at de ved bekendtgørelse nærmere fastsatte brancher vil skulle benytte
et digitalt salgsregistreringssystem fra den 1. januar 2024.
Det foreslås i
stk. 3,
at §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar 2020.
Det foreslåede stk. 3 betyder, at Skatteforvaltningen fra den 1. januar 2020 ikke skal imødekomme
en anmodning fra en tredjelandsstatsborger om at få udstedt et skattekort, hvis ikke
Skatteforvaltningen kan konstatere, at den pågældende har en arbejdstilladelse eller er fritaget for
krav herom.
Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der foreslås ændret, ikke gælder
for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder en hjemmel til at sætte loven i kraft for Færøerne
eller Grønland.
46
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§1
I momsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 760 af 21. juni 2016, som ændret bl.a. ved
§ 6 i lov nr. 474 af 17. maj 2017 og senest
ved § 2 i lov nr. 591 af 13. maj 2019,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 55 indsættes i
kapitel 13
som nye
paragraffer:
Ӥ
55 a.
Told- og Skatteforvaltningen kan
give en virksomhed et påbud om at benytte et
digitalt salgsregistreringssystem.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om krav til det digitale
salgsregistreringssystem, herunder hvilke
funktioner det digitale
salgsregistreringssystem ikke må indeholde.
§ 55 b.
Virksomheder, der modtager digital
betaling via en eller flere digitale
betalingsløsninger, og som er pålagt at
benytte et digitalt salgsregistreringssystem
efter §§ 55 a eller 55 c, skal integrere den
eller de forskellige typer af digitale
betalingsløsninger i
salgsregistreringssystemet.
§ 55 c.
Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om, hvilke brancher der
generelt skal benytte et digitalt
salgsregistreringssystem.
Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte
nærmere regler om krav til det digitale
salgsregistreringssystem, herunder hvilke
funktioner det digitale
salgsregistreringssystem ikke må indeholde.”
§ 77.
Told- og skatteforvaltningen kan
pålægge ejeren af en virksomhed eller den
2.
I
§ 77, 1. pkt.,
indsættes efter ”§ 47, stk. 7
og 8,”: ”§ 55 a, stk. 1,”, og efter ”stk. 9”
47
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
ansvarlige daglige ledelse heraf daglige
bøder for manglende efterlevelse af påbud
efter § 47, stk. 7 og 8, § 74, stk. 5, og § 75,
stk. 9. De daglige bøder skal udgøre mindst
1.000 kr. pr. dag.
indsættes: ”, indtil påbuddet efterkommes”.
3.
§ 77, 1. pkt.,
affattes således:
”Told-
og skatteforvaltningen kan pålægge
ejeren af en virksomhed eller den ansvarlige
daglige ledelse heraf daglige bøder for
manglende efterlevelse af påbud efter § 47,
stk. 7 og 8, § 55 a, stk. 1, eller regler udstedt
i medfør af § 55 c, stk. 1, samt § 74, stk. 5,
og § 75, stk. 9, indtil påbuddet
efterkommes.”
§ 81.
Med bøde straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt
1) ---
2)
overtræder
§ 8
, stk. 1, 4. pkt.,
§ 23
, stk.
4.
I
§ 81, stk. 1, nr. 2,
indsættes efter ”§
53,
4, 2. pkt.,
§ 30
, stk. 2,
§ 38
, stk. 3, 3.
stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt.,”:
”55 a,
stk.
pkt.,
§ 43
, stk. 3, nr. 1, 4 eller 5, § 47,
1,
§ 55 b,”.
stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. eller 2. pkt.,
stk. 3, 1. pkt., stk. 5, 1., 4. eller 5.
pkt., eller stk. 6, § 50, 1. pkt., § 50 b,
§ 50 c, § 52 a, stk. 1, 3, 5, 6 eller 8, §
52 b, § 52 c, stk. 1-5,
§ 53
, stk. 1, 1.
pkt., eller stk. 2, 1. pkt.,
§ 56
, stk. 3, 2.
pkt.,
§ 57
, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 2. og
3. pkt., stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, 2.
pkt.,
§ 62
, stk. 9,
§ 64
, stk. 2, 1. pkt.,
§
65
, stk. 1,
§ 70
, stk. 2,
§ 72
, stk. 3 eller
4, § 74, stk. 2 eller 4, § 75, stk. 1, 2,
3, 4 eller 7, eller § 78, stk. 1,
3)-4) ---
5) undlader at efterkomme et påbud efter
§ 29, stk. 2, eller § 38, stk. 3, 1. pkt.
6)-7)
---
5.
I
§ 81, stk. 1, nr. 5,
ændres ”§ 29, stk. 2,
eller § 38, stk. 3, 1. pkt.,” til: ”§ 29, stk. 2, §
38, stk. 3, 1. pkt., eller § 55 a, stk. 1,”.
6.
§ 81, stk. 1, nr. 5,
affattes således:
”5)
undlader at efterkomme et påbud efter §
29, stk. 2, eller § 38, stk. 3, 1. pkt., § 55 a,
stk. 1, eller regler udstedt i medfør af § 55 c,
stk. 1,”.
Stk. 2 ---
Stk. 3 ---
48
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
7.
I
§ 81
indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
”Stk.
4.
Den, der begår overtrædelse af § 55
a, stk. 1, eller § 55 b og én eller flere andre
skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen,
og overtrædelserne medfører idømmelse af
bøde, sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse af denne lov og bødestraffen for
overtrædelsen af den eller de andre skatte- og
afgiftslove eller pantlovgivningen.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges,
når særlige grunde taler herfor.”
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.
8.
I
§ 81
indsættes efter stk. 3 som nye
stykker:
”Stk.
4.
Den, der begår overtrædelse af § 55
a, stk. 1, § 55 b, eller regler udstedt i medfør
af § 55 c, stk. 1, og én eller flere andre
skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen,
og overtrædelserne medfører idømmelse af
bøde, sammenlægges bødestraffen for hver
overtrædelse af denne lov og bødestraffen for
overtrædelsen af den eller de andre skatte- og
afgiftslove eller pantlovgivningen.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 1 kan fraviges,
når særlige grunde taler herfor.”
Stk. 4-7 bliver herefter stk. 6-9.
§2
I kildeskatteloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 117 af 29. januar 2016,
som ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 1682 af 26.
december 2017 og senest ved § 17 i lov nr.
551 af 7. maj 2019, foretages følgende
ændringer:
§ 46. ---
Stk. 2-5. ---
Stk. 6.
For indbetalinger som nævnt i § 49 A,
stk. 3, nr. 1 og 4, der indbetales til
aldersforsikring, jf.
pensionsbeskatningslovens § 10 A,
aldersopsparing, jf.
pensionsbeskatningslovens § 12 A, eller
supplerende engangssum, jf.
1.
I
§ 46, stk. 6,
ændres ”stk. 10” til: ”stk.
11”.
49
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
pensionsbeskatningslovens § 29 A, kan
pensionsinstituttet m.v. indeholde en
foreløbig skat i det indbetalte beløb efter §
48, stk. 10.
§ 48.
Til brug ved indeholdelse af foreløbig
skat i A-indkomst udarbejder told- og
skatteforvaltningen skattekort og bikort eller
frikort, jf. stk. 6, vedrørende skattepligtige,
som forventes at få A-indkomst i det
pågældende år. Den indeholdelsespligtige,
som udbetaler A-indkomst til den
skattepligtige, skal elektronisk indhente
skattekort, bikort eller frikort (e-skattekort)
fra told- og skatteforvaltningen. Skattekortet
kan kun anvendes hos en enkelt
indeholdelsespligtig (den
hovedindeholdelsespligtige). Modtager den
skattepligtige A-indkomst fra andre
indeholdelsespligtige end den
hovedindeholdelsespligtige, udarbejdes der
elektronisk et bikort til disse.
Stk. 2-10. ---
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte regler,
hvorefter der under særlige omstændigheder
ikke skal anføres fradragsbeløb på
skattekortet eller skal ske fordeling af det
samlede fradrag på anden måde end efter stk.
2.
Stk. 4-6. ---
Stk. 7.
Har den indeholdelsespligtige hverken
modtaget skattekort, bikort eller frikort, skal
der indeholdes 55 pct. af den udbetalte eller
godskrevne A-indkomst uden fradrag efter
stk. 2 og 3.
Stk. 8-9. ---
Stk. 10.
For indbetalinger som nævnt i § 46,
stk. 6, indeholder pensionsinstituttet m.v. 40
pct. i A-skat uden fradrag efter stk. 2 og
regler fastsat i medfør af stk. 3.
§ 75.
På samme måde som anført i § 74
6.
I
§ 48, stk. 10,
der bliver stk. 11, ændres
”stk. 2” til: ”stk. 3”, og ”stk. 3” ændres til:
”stk. 4”.
5.
I
§ 48, stk. 7,
der bliver stk. 8,
ændres ”stk.
2 og 3” til: ”stk. 3 og 4”.
4.
I
§ 48, stk. 3,
der bliver stk. 4, og
stk. 6, 7.
pkt.,
der bliver stk. 7, 7. pkt., ændres ”stk. 2”
til: ”stk. 3”.
2.
I
§ 48, stk. 1, 1. pkt.,
ændres ”stk. 6” til:
”stk. 7”, og efter ”år” indsættes: ”, jf. dog
stk. 2”.
3.
I
§ 48
indsættes efter stk. 1 som nyt
stykke:
”Stk. 2.
En anmodning om udstedelse af
skattekort fra en tredjelandsstatsborger
imødekommes alene, hvis told- og
skatteforvaltningen kan konstatere, at den
pågældende har ret til at arbejde i Danmark.”
Stk. 2-10 bliver herefter stk. 3-11.
50
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
straffes den, der forsætligt eller groft
uagtsomt
1) ---
7.
I
§ 75, stk. 1, nr. 2,
ændres ”stk. 6” til:
2) afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger til brug for afgørelse efter § 45,
”stk. 7”.
stk. 1 og 3, § 48, stk. 6, § 49 B, stk. 3, § 51, §
52, stk. 5, eller § 53 eller i forbindelse med
en af de i disse bestemmelser nævnte
ansøgninger eller anmodninger fortier
oplysninger af betydning for sagens
afgørelse,
3) ---
4) ---
§3
I lov om inddrivelse af gæld til det
offentlige, jf. lovbekendtgørelse nr. 29 af 12.
januar 2015, som ændret bl.a. ved § 1 i lov
nr. 551 af 29. maj 2018 og senest ved § 1 i
lov nr. 324 af 30. marts 2019, foretages
følgende ændring:
Stk. 3.
Indeholdelse efter stk. 1 kan foretages,
1.
I
§ 10, stk. 3, 3.
og
7. pkt.,
ændres ”stk. 4”
selv om udbetalingen eller godskrivningen af
til: ”stk. 5”.
A-indkomst også er genstand for
indeholdelse af skat efter kildeskattelovens
§§ 46 og 49. Indeholdelsen sker med en
procentdel (indeholdelsesprocenten) af den
beregnede eller godskrevne A-indkomst.
Indeholdelsesprocenten meddeles til told- og
skatteforvaltningen og indgår i
indeholdelsesprocenten efter
kildeskattelovens § 48, stk. 4. Ved afgørelse
om indeholdelse skal der overlades
skyldneren det nødvendige til eget og
familiens underhold. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om
betalingsevnevurdering, herunder
rådighedsbeløb, til fastsættelse af den del af
A-indkomsten, som maksimalt kan
indeholdes. Skatteministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at der ikke kan ske
indeholdelse i A-indkomst bestående af visse
ydelser. Ved fastsættelsen af
51
SAU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 8: Lovudkast: Forslag til Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger)
indeholdelsesprocenten kan den samlede
indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens
§ 48, stk. 4, ikke overstige 100.
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2021,
jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Momslovens § 55 c, § 77, 1. pkt., §
81, stk. 1, nr. 5, stk. 4 og 5, som indsat eller
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 3, 6 og 8,
træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 3.
§§ 2 og 3 træder i kraft den 1. januar
2020.
52