URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019

Udenrigsudvalget 2018-19 (2. samling)
URU Alm.del Bilag 43
Offentligt

INVESTERINGER I BESAT LAND

OM DANSKE PENGEINSTITUTTERS ROLLE I BESÆTTELSEN AF VESTSAHARA

Indhold:

Resume

Rapportens formål & anbefalinger

Hvorfor er investeringer i Vestsahara kontroversielle?

Overblik over danske investeringer i det besatte Vestsahara

Ansvarlige investeringer

Børsnoterede selskaber aktive i det besatte Vestsahara

Metode

Referancer

INVESTERINGER I BESAT LAND

Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara

Denne rapport er udarbejdet af Global Aktions Vestshara

gruppe. Alle informationer kan frit bruges, så lænmge Global

Aktion nævnes som kilde.

Redaktionsgruppe: Jens Brun Madsen, Ditlev Hersland og

Morten Nielsen.

Hvis du ønsker at vide mere om Global Aktions arbejde, kan

du finde yderligere information på

www.afrika.dk, eller ved at kontakte vores sekretariat:

GLOBAL AKTION

Wesselsgade 2, st

DK2200 København N.

Telefon: +45 3535 9232

Mail: [email protected]

Åbent mandag til torsdag fra 10 til 17, fredag fra 10 til 15.

I april 2019 skiftede Afrika Kontakt navn til Global Aktion.

GLOBAL AKTION, SEPTEMBER 2019

INVESTERINGER I BESAT LAND

OM DANSKE PENGEINSTITUTTERS ROLLE I BESÆTTELSEN AF VESTSAHARA

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019

INTRODUKTION

Denne rapport ser nærmere på hvordan danske pensionskasser

og bankers investeringer understøtter Marokkos besættelse af

Vestsahara. Når udenlandske virksomheder, med kapital fra banker

og pensionskasser har aktiviteter i et territorium som Vestsahara,

betyder det at en politisk og fredelig løsning bliver endnu sværere.

Kapitalen, som er bundet i de marokkanske virksomheder og i

udbytningen af områdets mange naturressourcer, betyder at den

pris, der skal betales ved en FN forhandlet løsning er så stor, at

hverken Marokko eller de lande, hvis virksomheder har investeret

enorme summer i de besatte område vil kunne støtte en sådan

aftale. Resultatet kan blive brud på aftalen om våbenhvile fra 1991

og en ny krig i Nordafrika.

De sidste år har EU’s højeste juridiske domstol, EU-domstolen,

fastslået at Vestsahara ikke er en del af Marokko. EU-domstolen

slår fast at Marokko ikke har suverænitet over territoriet, hvorfor

Marokko ikke kan give virksomheder tilladelse til at operere i områ-

det. Domstolen siger at befrielsesbevægelsen Polisario repræsen-

terer den oprindelige befolknings sociale, politiske og økonomiske

interesser. EU-domstolen har derved sat rammen for hvordan

udenlandske virksomheder kan operere i Vestsahara.

I 2016 udgav Afrika Kontakt, nu Global Aktion, en rapport, hvor vi

ligeledes undersøgte danske pensionskasser og bankers investe-

ringer i det besatte Vestsahara. På baggrund af denne rapport har

vi oplevet en række positive ændringer hos en række pensionskas-

ser og banker, der har trukket sig fra en række centrale aktører,

der er aktive i området. I mellemtiden har EU-domstolen afgivet

sine markante domme, og en række virksomheder har ligeledes

trukket sig ud af området, mens andre er kommet ind.

Vi håber at denne rapport vil forny dialogen med danske pensions-

kasser og banker.

København efteråret 2019

Redaktionen

INVESTERINGER I BESAT LAND

OM DANSKE PENGEINSTITUTTERS ROLLE I BESÆTTELSEN AF VESTSAHARA

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019

Resume

Investereringer i selskaber aktive i det besatte Vestsahara, er på

kant med folkeretten og bidrager til og skaber økonomisk incita-

ment for Marokkos fortsatte besættelse af territoriet. En besæt-

telse som har undertrykt og benægtet Vestsaharas oprindelige

befolkning deres basale menneskerettigheder i mere end 40 år.

investeret i hyppigt. Danske pengeinstitutter fortsætter altså,

omend i ændret omfang, at investerer i besat land.

Vestsahara er Afrikas sidste koloni. Marokkos krav på territoriet er

ikke anerkendt af nogen stat eller af FN. Kongedømmets argu-

menter for kravet, blev afvist af den internationale domstol. Ma-

rokko har besat nabolandet siden 1975 og udnyttelsen af naturres-

sourcer og udbygningen af infrastruktur sikrer at Marokko fortsat

kan profitere på besættelsen af Vestsahara. Danske investeringer

er således med til at legitimere besættelsen, forlænge konflikten

og nægte saharawierne adgang til deres egne ressourcer.

Udover at præsentere bankerne og pensionsselskabernes in-

vesteringer, analyserer rapporten også disses CSR-politik og

gennemgår de problematiske selskaber som er aktive i det besatte

Vestsahara.

Global Aktion opfordrer danske banker og pensionskasser til at

kræve, at virksomheder, der er til stede i Vestsahara, stopper

aktiviteterne, og hvis dette ikke umiddelbart sker, til at trække

deres investeringer fra disse.

”Vestsahara har siden 1975 været besat af Ma-

rokko og er på FN’s liste over ikke-selvstyrende

områder, som skal afkoloniseres. FN’s juridiske

rådgiver slog i januar 2002 fast, at udvindingen af

naturressourcer i Vestsahara uden befolkningen i

Vestsaharas samtykke er i strid med FN’s konven-

tion for civile- og politiske rettigheder, samt FN-

konventionen for økonomiske, sociale og kulturelle

rettigheder.”

Det etiske råd for den svenske pensionskasse, AP-Fonden, ved eksklu-

sion fra deres aktieporteføljer i firmaerne Incitec Pivot og Potash-

Corp, som begge importerede fosfat fra det besatte Vestsahara.

I denne rapport kortlægger Global Aktion hvorledes 16 af de største

danske pensionsselskaber og banker investerer i udnyttelsen og

udbygning af naturressourcer og kritisk infrastruktur i det af

Marokko besatte Vestsahara. Vi undersøger danske investeringer i

selskaber som er involveret i netop denne udbytning - en udbyt-

ning, som er både illegal i henhold til FN-konventioner og vanskelig-

gør saharawiernes ønske om en demokratisk løsning på konflikten.

16 af de største danske banker og pensionsselskaber er blevet

undersøgt og de investerer alle i selskaber aktive i det besatte

Vestsahara, det svarer til 153 investeringer fordelt på 17 selskaber.

Dette sker til trods for at pengeinstitutterne tilskriver sig forskel-

lige FN-konventioner og bryster sig af ansvarlig investeringsprak-

sis.

Selvom alle de undersøgte pengeinstitutter investerer i minimum

ét selskab aktivt i Vestsahara, finder Global Aktion, at der de

seneste år er en stigende bevidsthed om problematikken omkring

i investeringer i landet. Dette skyldes muligvis at Global Aktion, i

forgængeren til denne rapport fra 2016, satte fokus på pengein-

stitutternes involvering i udbytningen af landets naturressourcer.

De sidste par år har fosfatindustrien, som står helt centralt i

besættelsen, været ramt af en markant tilbagegang med færre

aftagere af konflikt-fosfatet. Til gengæld har grøn energi gjort sit

indtog i konflikten, hvor særligt den vigtige spiller Siemens bliver

SIDE 4

”Den kvartalsvise screening af invester-

ingsuniverset viser, at Selskabet, er

involveret i udvindingen af naturres-

sourcer i Vestsahara, som vurderes

at være i strid med standarderne i den

internationale humanitære folkeret. Det

vurderes – uagtet hvor i verden - ikke

at være tilladt at udvinde naturres-

sourcer på besat territorium eller i

ikke-selvstyrende territorier, hvis udvin-

dingen ikke kommer den lokale befolkning

til gode og sker med deres samtykke.”

MP Pension vedr. deres beslutning om at

ekskludere OCP Group, januar 2019

INVESTERINGER I BESAT LAND

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019

Hvem har vi undersøgt?

Global Aktion har undersøgt følgende danske pengeinstitutter

(rangeret efter antal investeringer i selskaber, der er aktive i den

besatte del af Vestsahara):

• Skandia (17)

• AP Pension (16)

• Nordea Liv/Velliv (15)

• SEB (14)

• Danica Pension (14)

• Danske Bank (11)

• PFA Pension (8)

• Industriens Pension (8)

• Nordea (8)

• Sampension (7)

• Nykredit (6)

• Jyske Bank (5)

• Pension Danmark (3)

• Ringkjøbing Landobank (3)

• Sydbank (3)

• Topdanmark (1)

• Arbejdernes Landsbank (oplyser ikke)

• Spar Nord (oplyser ikke)

• Vestjysk Bank (oplyser ikke)

Rapportens formål & anbefalinger

Rapportens formål er at belyse, hvilke danske banker og pen-

sionsselskaber, der investerer i selskaber, som er aktive i det af

Marokko besatte Vestsahara, samt at oplyse om konsekvenserne

af dette og opfordre til at trække danske investeringer fra disse

virksomheder. Rapporten tager udgangspunkt i selskaber aktive

i kritisk og finansiel infrastruktur, eller som udvinder naturres-

sourcer i det besatte Vestsahara.

Først beskrives problematikken ved at investere i selskaber aktivt

i Vestsahara, hernæst præsenteres de 10 største danske bank-

ers og pensionskassers investeringer i disse selskaber. Herefter

analyseres pengeinstitutternes investeringspolitikker og til sidst

præsenterer rapporten en gennemgang af de enkelte selskaber

som rapporten fokuserer på.

Ved henvendelse har det ikke været muligt at få SEB og Ringkjøbing Land-

bobank til at bekræfte deres investeringer i selskaber nævnt i rapporten.

I disse tilfælde antages det at vores screeninger er korrekte.

Det har ikke været muligt at finde Arbejdernes Landsbank, Spar Nord

eller Vestjysk Banks investeringsporteføljer og de har ikke svaret på hen-

vendelser fra Global Aktion, hvorfor det ikke vides om de har investeret i

selskaber nævnt i rapporten.

Global Aktion har således opnået information på 16 ud af 19 undersøgte

banker og pensionskasser.

”Folketinget opfordrer regeringen

til (…) at fraråde offentlige institu-

tioner at engagere sig i finansielle

aktiviteter og indkøb af varer fra

områder med uafklaret folkeretlig

status som Vestsahara, så længe

der ikke er klarhed over, om

transaktionerne kommer lokalbe-

folkningen til gode og - at opfordre

danske virksomheder til at udvise

særlig agtpågivenhed ved engage-

ment i områder med uafklaret su-

verænitet som Vestsahara, og sikre

at deres kommercielle aktiviteter

ikke skader lokalbefolkningen.”

Folketingets V-79 om Vestsahara, maj

2016

INVESTERINGER I BESAT LAND

SIDE 5

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019

Anbefalinger

Vores opfordringer sker på baggrund af en lang række afgørelser på

både nationalt og internationalt niveau.

Til danske banker og pensionsselskaber:

• Global Aktion anbefaler at pengeinstitutterne kræver at de aktive

virksomheder i det besatte Vestsahara stopper al aktivitet i strid

med international lov. Hvis dette ikke umiddelbart finder sted, anbe-

fales det at trække konkrete investeringer fra de nævnte firmaer,

da disse er med til at legitimere og finansiere Marokkos koloniser-

ing af Vestsahara.

•

Det anbefales yderligere at alle danske banker og pensionssel-

skaber offentliggør hele deres investeringsportefølje, på deres

respektive hjemmesider, på overskuelig og gennemskuelig vis.

Til aftagere af varer som har oprindelse i Vestsahara:

• Global Aktion anbefaler at aftagere annullerer deres kontrakter med

virksomheder, der udvinder ressourcer fra det af Marokko besatte

Vestsahara.

Til danske virksomheder, som transporter af produkter fra det besatte

Vestsahara:

•

Global Aktion anbefaler shippingfirmaer og lign. at stoppe med

denne virksomhed, da man dermed er medvirkende til overtrædelse

af folkeretten.

Til det danske Folketing og Regeringen

• Global Aktion anbefaler folketinget at føre en klar politik for så vidt

angår virksomhedernes handel med/investering i selskaber, som

udvinder ressourcer fra det af Marokko besatte Vestsahara.

• At viderekommunikere regeringens politik, så virksomheder og

pengeinstitutter er bevidste om, ikke at operere eller investere i

ikke-selvstyrende territorier som Vestsahara. Det anbefales her

at Udenrigsministeriet fremlægger deres politik vedrørende

Vestsahara på deres hjemmeside. Yderlige anbefales et styrket

nordisk samarbejde omkring Vestsahara, for potentielt at styrke

regeringens position på konflikten i Vestsahara.

Til de Forenede Nationer

• Global Aktion anbefaler FN at udvide MINURSO’s mandat til at

indebære overvågning af menneskerettigheder, samt at presse

den marokkanske regering til at afholde en folkeafstemning over

Vestsaharas politiske fremtid, med mulighed for evt. selvstæn-

dighed.

Til den Europæiske Union

• Global Aktion anbefaler EU-kommissionen at anerkende EU-

domstolens afgørelse angående handelsaftaler med Marokko

om landbrugs- og fiskeriprodukter, som udsiger at sådanne kun

kan indgås såfremt der ligger et samtykke fra den gældende

repræsentant for folkets, saharawiernes, tarv.

• At EU for indeværende og fremadrettet friholder det besatte

Vestsahara fra frihandelsaftaler mellem Marokko og EU.

Til den marokkanske regering:

• Global Aktion anbefaler Marokko at kompensere Saharawierne

for de ressourcer, der er udvundet fra det besatte område og

bidrage til at afvikle den af FN lovede folkeafstemning vedrørende

Vestsaharas nationale status.

Til den danske befolkning

• Global Aktion opfordrer danskerne til aktivt at tage stilling til

konflikten i Vestsahara og kræve af sin bank og pensionsselskab at

stoppe investeringer, der støtter udbytningen af Vestsaharas og

bryder folkeretten.

Hvorfor er investeringer i Vest-

sahara kontroversielle?

Investeringer i selskaber aktive i Vestsahara,

er investeringer i

selskaber som bidrager til besættelsesmagten, Marokkos, udplyndringen

af territoriet, som sker udenom den oprindelige befolknings - saharawi-

ernes - samtykke og uden de kan drage fordel af det.

Vestsaharas status

Vestsahara er folkeretligt ikke en del af Marokko. Vestsahara opfattes af

FN som et ikke-selvstyrende område - et område, der endnu ikke er un-

dergået afkolonisering. Ifølge international lov kan udvikling og udbytning

af et ikke-selvstyrende område ikke udføres legalt uden samtykke fra

områdets folk og uden at det kommer folket til gode. Folket forstås her

om den oprindelige befolkning, altså saharawierne, og ikke marokkanske

bosættere og militært personel. Specifikt i forbindelse til Vestsaharas

status udstedte daværende øverste juridiske rådgiver i FN, Hans Corell,

et juridisk notat i 2002, som bekræfter netop dette.

EU-domstolen afgjorde i 2015, i forbindelse med en handelsaftale med

Marokko, som inkluderer Vestsahara, at handel med Vestsahara ikke

kan ske udenom folkets, saharawiernes, samtykke. Til trods for at dette

samtykke aldrig er blevet indhentet fortsætter EU med at forhandle nye

handelsaftaler med Marokko som inkluderer Vestsahara, senest i januar

og februar 2019. EU lever dermed ikke op til hverken folkeretten eller

sine egne retsprincipper.

Saharawierne har aldrig accepteret eller godkendt, at Marokko udvinder

Vestsaharas ressourcer eller at private virksomheder kan operere i territoriet

under aftale med besættelsesmagten. POLISARIO, som repræsenterer saha-

rawierne, har derimod gentagne gange pointeret, at al indkøb af Vestsaharas

ressourcer er med til at forlænge Marokkos kolonisering af Vestsahara.

Baggrund:

Konflikten om Vestsaharas territorium

Vestsahara har været besat af nabolandet Marokko siden 1975. Under

den daværende kolonimagt Spaniens midlertidige overgivelse af ter-

ritoriet, annekterede Marokko og Mauretanien området. Kort forinden

erklærede befrielsesbevægelsen POLISARIO den selvstændige republik

INVESTERINGER I BESAT LAND

SIDE 6

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019

’ Sahrawi Arab Democratic Republic’ i Vestsahara og de tre parter

indledte en langstrakt krig. Mauretanien trak sig i 1979 og siden har

størstedel af Vestsahara været under Marokkansk kontrol og hovedpar-

ten af Vestsaharas oprindelige befolkning, saharawierne, blev fordrevet

til flygtningelejre i Algeriets ørken, hvor de sammen med POLISARIO

stadig befinder sig den dag i dag - over 40 år senere.

Med hjælp fra FN lykkedes det i 1991 at indgå en våbenhvile mellem

Marokko og POLISARIO. POLISARIO er anerkendt af FN som værende

repræsentant for Vestsahara under fredsforhandlingerne. Efter

våbenhvilen vedtog FN’s Sikkerhedsråd en fredsplan, som oprettede en

FN-mission, MINURSO, med det formål at organisere en folkeafstemning i

Vestsahara. Siden 1991 har ethvert forsøg på at gennemføre en folkeaf-

stemning omkring Vestsaharas status – om landet vil være uafhængigt

eller en del af Marokko – dog endt med at blive udskudt eller helt afbrudt,

på grund af uenighed omkring, hvem der er berettiget til at stemme.

Vestsahara er rig på ressourcer som fosfat, salt, fisk, naturgas og

muligvis olie, hvilket yderligere komplicerer konflikten og vanskeliggør en

løsning herpå. Siden besættelsen har Vestsahara primært været beboet

af Marokkanere og de tilbageværende saharawier risikerer overgreb,

tortur og sågar forsvindinger hvis de udtaler sig om Vestsaharas selvbe-

stemmelse. Menneskerettighedsorganisationen Freedom House rangerer

området som et af de mest undertrykte i verden kun overgået af Syrien,

Yemen, Sydsudan og Tibet.

cement i Vestsahara hvilket kan bruges til at udbygge infrastruktur

under besættelsen.

Investeringerne i selskaberne er problematiske da de sker imod

saharawiernes ønske, er på kant med folkeretten og øger besættelses-

magtens incitament til at opretholde status quo og dermed arbejder

selskaberne imod FN’s bestræbelser på at finde en løsning på konflikten.

Problematiske investeringer

Rapporten fokuserer hovedsageligt på børsnoterede selskaber som er

involverede direkte eller indirekte i udvindingen af naturressourcer eller

i udbygningen af kritisk infrastruktur, herunder energi og finans, i det

besatte Vestsahara. Alle disse selskaber er på kant med folkeretten og

overtræder saharawiernes menneskerettigheder, da aktiviteterne sker

uden deres samtykke og ikke kommer folket, men derimod besættelses-

magten til gode.

Udvindingen af naturressourcer er problematisk da disse sikrer det

marokkanske kongedømme et økonomisk incitament til at opretholde

besættelsen. Nogle af disse ressourcer er finitte og det risikeres således

at disse ikke er tilgængelige for saharawierne efter en evt. folkeafstemn-

ing om selvstændighed. Udvindingen af fosfat står centralt i besættelsen.

Marokko sidder på verdens største reserver af fosfat og har med

annekteringen af Vestsahara sikret sig adgang til yderligere store fosfat

reserver. I 2018 eksporterede Marokko fosfat fra Vestsahara til en esti-

meret værdi af 164 millioner dollars, mens saharawiernes flygtningelejre

i ørkenen til sammenligning fik udbudt 24 millioner dollars i fødevare-

hjælp af det internationale samfund i 2015.

Investeringer i kritisk infrastruktur i Vestsahara er problematiske

da de understøtter udbygningen af besættelsen. F.eks. har Marokko

opført store vindmølleparker i de besatte områder, som bl.a. forsyner

fosfatudvindingen med strøm. Flere internationale selskaber producerer

”Desuden har selskaberne Potash

og Agrium fusioneret til selskabet

Nutrien. Potash var ekskluderet

for selskabets sourcing af fosfat-

sten fra det besatte Vestsahara.

Da denne aktivitet er fortsat i det

nye selskab, er Nutrien blevet

ekskluderet fra alle foreningernes

porteføljer.”

Nykredit Invest, februar 2019

INVESTERINGER I BESAT LAND

SIDE 7

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019

Overblik over danske investeringer

i det besatte Vestsahara

“Ethvert folk og nation har ret til

permanent suverænitet over dets

naturs rigdom og ressourcer og at

disse varetages med interesse for

nationens udvikling og ved hensynta-

gen til befolkningen i den pågæl-

dende stat.”

FN’s Generalforsamling, december 1962

En række selskaber arbejder med at søge efter olie og gas, eller

med produktion af strøm, eller produktion og eksport af fosfat fra

de af Marokko besatte områder i Vestsahara. Herudover er der

selskaber involveret i levering, vedligeholdelse og udbygning af

kritisk infrastruktur, som understøtter den marokkanske besæt-

telse. Disse aktiviteter sikrer Marokko et økonomisk incitament til

at fortsætte besættelsen. Investeringer i disse selskaber er derfor

med til at legitimere Marokkos besættelse, samt at finansiere den

fortsat.

Denne rapport forholder sig til selskaber, som er involveret i

eftersøgning af olie og gas, eller i indkøb eller produktion af fosfat.

Herudover tager rapporten stilling til investeringer i selskaber,

som involverer sig i vedligeholdelsen af eller udbygningen af

infrastruktur og energi-infrastruktur i de besatte områder i strid

med international humanitær ret. Selskaberne er enten registreret

på en udenlandsk børs, eller udsteder obligationer.

Rapporten tager udgangspunkt i seks selskaber som bidrager til

eller udvinder naturressourcer:

San Leon Energy PLC, Kosmos

Energy Ltd. (ikke aktiv), Cairn Energy (ikke aktiv), OCP S.A.,

Atlas Copco AB,

Continental AG.

SIDE 8

INVESTERINGER I BESAT LAND

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019

Rapporten tager udgangspunkt i 10 selskaber som er involveret

i kritisk infrastruktur:

ABB, Alstom, ENEL SpA, Alstom, Heidel-

bergCement AG, LafargeHolcim, Siemens AG, ThyssenKrupp,

Wartsila OYJ ABP, Air France

KLM.

Rapporten tager udgangspunkt i seks virksomheder som er in-

volveret i finansiel infrastruktur:

BNP Paribas, Société Générale

S.A., Crédit Agricole, Attijariwafa Bank, BMCE Bank

AXA

S.A.

Der er differentieret imellem hvor alvorligt selskaberne er

involveret i konflikten i Vestsahara, se side 12, for en komplet

gennemgang af selskaberne.

Rapporten har fundet information på 6 af de største danske

banker:

Danske Bank, Jyske Bank, Sydbank, Nykredit, Ring-

kjøbing Landbobank

Nordea.

Og de 10 største pensionsselskaber:

PFA Pension, Danica Pen-

sion, Velliv (Nordea Liv), PensionDanmark, SEB, Sampension

KP, Industriens Pensions, Topdanmark, AP Pension

Skandia.

Alle undersøgte pengeinstitutter har som minimum én investering i

ovenstående selskaber og har i gennemsnit 10 investeringer.

Obs. Siden rapporten screenede for ovenstående selskaber er

andre selskaber blevet aktive i Vestsahara, herunder er særligt

to selskaber centrale: Sinofert Holdings og Coromandel, som

begge importerer fosfat fra Vestsahara. Rapporten kan altså ikke

udelukke at pengeinstitutterne også investerer i disse selskaber.

”På baggrund af den overnævnte

undersøgelse vurderes det, at

der er en væsentlig risiko for, at

Selskabet overtræder MP Pen-

sions ”Politik for Ansvarlige in-

vesteringer”, hvor i det fremgår,

at selskaber skal respektere

standarderne i den internatio-

nale humanitære folkeret, når de

driver forretning i konfliktramte

områder.”

MP Pension vedr. deres beslutning om at

ekskludere OCP Group, januar 2019

INVESTERINGER I BESAT LAND

SIDE 9

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019

Oversigt over danske investeringer

i besat land

Rød - Særdeles alvorlig

Brun - Alvorlig

Orange - Bekymrende

Sydbank:

Pension Danmark:

AXA SA

Atlas Copco AB

Siemens AG

AP Pension:

Danske Bank:

BNP Paribas

Societe Generale

AXA SA

BNP Paribas

AXA SA

Atlas Copco AB

Continental AG

Siemens AG

ENEL SpA

ABB

Wartsila OYJ ABP

HeidelbergCement AG

LafargeHolcim

ThyssenKrupp

PFA Pension:

Cairn Energy (ikke aktiv)

BNP Paribas

Societe Generale

AXA SA

Atlas Copco AB

Siemens AG

ENEL SpA

Air France-KLM

SEB:

Danica Pension:

Jyske Bank:

BNP Paribas

AXA SA

Continental AG

Siemens AG

ENEL SpA

Nordea:

BNP Paribas

Societe Generale

Credit Agricole

AXA SA

Atlas Copco AB

Continental AG

Siemens AG

ENEL SpA

Cairn Energy (ikke aktiv)

BNP Paribas

Societe Generale

Credit Agricole

AXA SA

Atlas Copco AB

Continental AG

Siemens AG

ENEL SpA

ABB

HeidelbergCement AG

LafargeHolcim

ThyssenKrupp

Alstom

BNP Paribas

Societe Generale

Credit Agricole

AXA SA

Atlas Copco AB

Continental AG

Siemens AG

ENEL SpA

ABB

Wartsila OYJ ABP

HeidelbergCement AG

LafargeHolcim

ThyssenKrupp

Alstom

Cairn Energy (ikke aktiv)

BNP Paribas

Societe Generale

Credit Agricole

Attijariwafa Bank

AXA SA

Atlas Copco AB

Continental AG

Siemens AG

ENEL SpA

ABB

Wartsila OYJ ABP

HeidelbergCement AG

LafargeHolcim

ThyssenKrupp

Air France-KLM

Alstom

Skandia:

Sampension:

BNP Paribas

Societe Generale

AXA SA

Siemens AG

ENEL SpA

ABB

LafargeHolcim

Nordea Velliv:

Nykredit:

BNP Paribas

AXA SA

Atlas Copco AB

Siemens AG

ABB

Ringkjøbing

Landbobank:

BNP Paribas

ABB

HeidelbergCement AG

Kosmos Energy Ltd. (ikke

aktiv)

Cairn Energy (ikke aktiv)

BNP Paribas

Societe Generale

Credit Agricole

AXA SA

Atlas Copco AB

Continental AG

Siemens AG

ENEL SpA

ABB

LafargeHolcim

ThyssenKrupp

Air France-KLM

Alstom

Industriens pension:

BNP Paribas

Credit Agricole

AXA SA

Atlas Copco AB

Continental AG

Siemens AG

ENEL SpA

Wartsila OYJ ABP

ThyssenKrupp

Kosmos Energy Ltd. (ikke aktiv)

Cairn Energy (ikke aktiv)

BNP Paribas

Societe Generale

Credit Agricole

AXA SA

Atlas Copco AB

Continental AG

Siemens AG

ENEL SpA

ABB

Wartsila OYJ ABP

HeidelbergCement AG

LafargeHolcim

ThyssenKrupp

Air France-KLM

Alstom

Topdanmark:

BNP Paribas

SIDE 10

INVESTERINGER I BESAT LAND

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019

Ansvarlige investeringer

Langt størstedelen af de nævnte pengeinstitutter har en politik for

ansvarlige investeringer. Investeringer i selskaber aktive i det be-

satte Vestsahara er dog ofte på kant med deres egne rammer for god

investeringsførelse, fordi de underminerer menneskerettighederne,

folkeretten og sikrer besættelsesmagten økonomisk incitament til at

fortsætte besættelsen.

Siden 1945 har menneskerettigheder været et nationalt anliggende for

at sikre, at staten beskyttede den enkelte borgers rettigheder. I dag

er menneskerettigheder ikke blot et nationalt anliggende. Virksomhed-

ers stigende indflydelse i en globaliseret verden har resulteret i en

række tiltag og konventioner, som skal sikre at private aktører, såsom

multinationale virksomheder og pengeinstitutter, overholder mennesker-

ettighederne, international lov og tager sit etiske ansvar som virksomhed

alvorligt.

Denne tilgang til virksomhedsførelse er beskrevet under pengeinstitut-

ternes politikker for ansvarlige investeringer, ofte kaldet Corporate

Social Responsibility (CSR) eller Social Responsible Investment (SRI).

Typisk for de i rapporten involverede pengeinstitutter, er disse medlem

af eller tilskriver sig en række konventioner og tiltag, med sigte på at

mindske risikoen for at investere i selskaber som bryder menneskeret-

tighederne eller internationalt gældende regler. Særligt fire tiltag står

centralt i pengeinstitutternes CSR-politik, nemlig FN’s Global Compact,

FN’s principper for ansvarlig investering (UNPRI), FN’s retningslinjer for

menneskerettigheder og erhvervsliv (United Nations Guiding Principles

– UNGP) og OECD’s retningslinjer for Multinationale Selskaber. Se en

beskrivelse af de enkelte tiltag nedenfor. Grundlæggende lever de i

rapporten omtalte selskaber ikke op til disse forskellige retningslinjer,

fordi de driver forretning i besat land mod den oprindelige befolknings

vilje. Ifølge den Europæiske Unions Domstol og daværende øverste

juridiske rådgiver for FN’s generalsekretær Hans Corell, kan disse

selskaber ikke operere i det besatte Vestsahara udenom den oprindelige

befolknings, saharawiernes, aktive samtykke og til dennes gevinst.

Ingen af disse selskaber har opnået et sådant samtykke. Selskaberne

underminerer folkeretten og deres tilstedeværelse i Vestsahara er først

og fremmest problematisk fordi den er på kant med international ret

og kun sekundært fordi der er en række udfordringer med menneske-

og arbejdstagerrettigheder – f.eks. bliver saharawierne systematisk

diskrimineret i deres muligheder for at få adgang til arbejdspladser, som

genereres af de omtalte selskaber.

Foruden at tilskrive sig ovennævnte retningslinjer arbejder de fleste

af de omtalte pengeinstitutter med aktivt ejerskab. Aktivt ejerskab

betyder at institutterne søger at præge de selskaber som de investerer

i, f.eks. i form at stemmeafgivelse på generalforsamlinger eller ved at

gå i dialog med selskaber som overtræder menneskerettighederne.

Denne dialog outsources oftest til et af følgende eksterne konsulentfir-

maer: EOS HERMES, GES, Ethix eller Sustainalytics. Nogle gange vælger

pengeinstitutterne aktivt at trække deres investeringer fra selskaber

som bryder med deres investeringspolitikker og selskaberne noteres på

INVESTERINGER I BESAT LAND

en eksklusionsliste. Hvorvidt det er mest meningsfuldt at indgå dialog

med et selskab eller trække sin investering, afhænger af det enkelte

selskab, men investeringer i selskaber aktive i det besatte Vestsahara

stiller her en særlig udfordring. Det er nemlig ikke nok at presse

selskaberne til at forbedre deres aktiviteter i Vestsahara, det er deres

tilstedeværelse som er det egentlige problem, hvorfor de skal presses

til at trække deres aktivitet i det besatte Vestsahara overhovedet,

indtil det er muligt at få et samtykke fra saharawiernes FN anerkendte

repræsentant POLISARIO.

Global Compact:

FN’s råd OHCHR stiftede i 2000 United Nations Global Compact. En global, frivillig

bevægelse, der har til formål at beskytte menneske- miljø- og arbejdstagerret-

tigheder, samt bekæmpe korruption og støtte samfundsmæssige målsætninger. Med

udgangspunkt i FN’s menneskerettighedsdeklaration og konvention imod korruption,

ILO’s principper for retten til arbejde og Rio deklarationen, udformede bevægelsen 10

vejledende principper. Disse princippers formål er at udgøre et redskab, som virk-

somheder verden over kan navigere efter i varetagelsen af deres samfundsmæssige

ansvar.

Selskaberne bryder særligt princip 1 og 2 fordi deres tilstedeværelse i Vest-

sahara ikke lever op til FN’s standarder for menneskerettigheder.

FN’s Principper for Ansvarlige Investeringer (UNPRI):

I 2006 lancerede Kofi Annan, på vegne af FN, seks principper for ansvarlig

investering (PRI). Disse principper blev udarbejdet af en gruppe af verdens største,

institutionelle investorer og er et vejledende redskab. Principperne henvender sig

direkte til virksomhedsmæssige investorer for at optimere disses SRI politikker.

Grundtanken er, at miljømæssige, sociale og regeringsmæssige forhold (ESG) bør

medtænkes, når der foretages investeringer.

For at leve op til principperne skal investorerne forhøre sig om selskabernes

rolle i Vestsahara og aktivt implementere viden herom i deres screening af-

og beslutninger overfor selskaberne.

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP):

I 2011 udformede FN’s Menneskerettighedsråd en menneskerettigheds guide til virk-

somheder, så de kan udvise due diligence, også kendt som nødvendig omhu. Guiden

beskriver både staters pligt til at beskytte menneskerettigheder, virksomheders

ansvar for at respekterer disse og tilbyder en række værktøjer til udformning af

CSR-politik og håndtering af brud på menneskerettigheder. En FN-arbejdsgruppe har

yderligere pointeret at selskaber bør udvise ekstra nødvendig omhu i konfliktramte

områder. I marts 2019 blev der i det danske folketing stillet lovforslag (B82) om at

gøre retningslinjerne lovpligtige.

Selskaberne bryder med UNGP-princip 12 og 13 fordi deres aktiviteter

bidrager til og bryder med Saharawiernes basale menneskerettigheder, samt

FN’s charter artikel 73, som udsiger at folkets interesse skal respekteres i

ikke-selvstyrende territorier.

OECD Guidelines for Multinational Enterprises:

Allerede i 1976 kom OECD med de første retningslinjer for multinationale selskaber.

Retningslinjerne har til formål at øge regeringers og selskabers bevidsthed om

multikulturelle virksomheders indflydelse på samfundet.

Selskaberne bryder med OECD MNE art 40 fordi de underminerer mennesker-

ettighederne og er på kant med folkeretten.

SIDE 11

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019

Børsnoterede selskaber aktive i det

besatte Vestsahara

En række børsnoterede selskaber er aktive i Vestsahara. Deres

aktiviteter spænder vidt, men overordnet set er de ansvarlige for eller

bidrager til produktionen, eftersøgningen eller vedligeholdelsen af

udvindingen af naturressourcer og udbygningen af infrastruktur. På

baggrund af selskabernes rolle, type af engagement og aktiviteternes

omfang, er selskaberne inddelt i tre niveauer, som afspejler alvoren af

deres involvering. Inddelingen rangerer fra

bekymrende,

over

alvorlig

til

særdeles alvorlig

indblanding i konflikten. Se en gennemgang af

selskaberne nedenfor.

Fosfat

Marokko er i besiddelse af verdens største fosfat-reserver, udvundet

ved en omfattende mineindustri. Fosfat bruges primært som komponent

i gødning til agerbrug og store dele af verdens fødevareproduktion er

afhængig af fosfat. En del af fosfatet udvindes i Bou Craa minen i det nor-

dlige Vestsahara. OCP er kongedømmet Marokkos statsejede fosfat-sel-

skab og er ansvarlig for fosfat-minedriften i både Marokko og de besatte

områder i Vestsahara. Fosfatet fra Bou Craa minen transporteres til

Vestsaharas hovedstad El Aaiun, hvorfra det eksporteres, i øjeblikket til

Kina, Indien og New Zealand. OCP har planlagt en udvidelse og moderni-

sering af Bou Craa minen og havneporten i El Aaiun, imellem 2012-2030,

til en værdi af 2.45 milliarder $. Omkring 1.93 millioner tons fosfat blev

eksporteret fra Vestsahara i 2018, til en estimeret værdi af 164 millioner

$. Det er en stigning fra 2017, men salget vil muligvis falde fremefter. De

største importører fra Nord Amerika, som stod for næsten halvdelen af

fosfatsalget, stoppede nemlig i udgangen af 2018 deres import. Desuden

er fosfat en finit ressource. Bou Craa minen består af to lag fosfat,

hvoraf det første lag er af højeste kvalitet, i 2014 begyndte OCP at mine

det andet lag af fosfat. Et stigende politisk pres har også vanskeliggjort

Marokkos eksport. I 2017 blev skibe ladet med fosfat tilbageholdt i Pana-

makanalen og Port Elizabeth i Sydafrika med henvisning til folkeretten, og

siden da har ingen forsendelser passeret Panamakanalen og Sydafrikas

farvande. Retten i Sydafrika beslaglagde lasten på 55.000 ton fosfat.

Denne bliv siden overgivet til POLISARIO. I starten af 2019 begyndte to

nye selskaber af importerer fosfat fra Vestsahara. Det kinesiske selskab

Sinofert Holdings og indiske Coromandel. Disse to selskaber er ikke

inkluderet i nærværende rapport, da deres engagement først blev kendt

efter pengeinstitutternes investeringsporteføljer blev screenet.

Kritisk infrastruktur

Som del af en storstilet energiplan, søger Marokko efter olie og gas

i de besatte områder, primært offshore, og i et forsøg på at nærme

sig selvforsyning investerer Marokko massivt i energisektoren. Olie

efterforskningen har indtil videre ikke produceret store resultater,

hvorfor sektoren ikke er særlig aktiv på nuværende tidspunkt. Ud over

olie og gas, investerer Marokko også i vedvarende energi. Ved hjælp fra

blandt andre dansk-tyske Siemens Wind Power, har Marokko opført to

store vindmølleparker på besat land, hvoraf den ene leverer strøm til

Bou Craa Minen. Vindmølleparkerne er en del af Marokkos store udbygn-

ing af energi-infrastrukturen, som inkluderer det besatte Vestsahara.

Projekterne i infrastruktur skaber grundlag for økonomien i Vestsahara

og dermed for besættelsens udbytning. Et sådant projekt er det over

100 kilometer lange transportbånd, som forbinder Bou Craa minen med

havnebyen El Aaiun. Kritisk infrastruktur dækker her også over finansi-

elle services, elektricitet, transport og telekommunikation, som muliggør

Marokkos opretholdelse af besættelsen og mulige udvidelser af deres

bosættelsespolitik.

Selskaber med særdeles alvorlig indblanding i konflikten

Selskaber i denne kategori er vurderet til at være centrale for den

økonomisk udbytning af Vestsahara og deres aktiviteter fungerer som

vigtige incitamenter for besættelsens fortsættelse.

OCP S.A.

OCP er et statsejet marokkansk selskab, som leverer fosfatproduktion

og -eksport. De fleste af OCP’s aktiviteter er ukontroversielle og foregår

inden for Marokkos internationalt anerkendte grænser. Én mine er

imidlertid placeret i det besatte Vestsahara, nemlig Bou Craa-minen, som

er blevet drevet af OCP siden 1975. OCP fungerer, i kraft af minedriften i

det besatte område, som en vigtig kilde til ulovlige indtægter for den ma-

rokkanske stat. Mindst en tredjedel af dets eksporterede fosfat kommer

fra det besatte Vestsahara og OCP er således ansvarlig for den største

indtægt fra Vestsahara til det Marokkanske kongedømme.

San Leon Energy PLC

San Leon er et irsk energiselskab, som er specialiseret i olie- og

gasudvinding, særligt i Europa og Nordafrika. San Leon har to kontrakter,

der sikrer selskabet adgang til de besatte områder i Vestsahara. Den

første giver San Leon operatørskab over to blokke, som ligger på land

i det nordvestlige og nordøstlige Vestsahara henholdsvist. Desuden er

San Leon det første selskab, som begyndte at bore på land i de besatte

områder. Selskabet fandt spor af gas i september 2015.

Siemens AG

Siemens annoncerede i 2012 at man planlægger at anlægge adskillige vin-

dmølleparker i det besatte Vestsahara. På samtlige projekter samarbe-

jder Siemens med det marokkanske energiselskab NAREVA, som ejes af et

holdingselskab kontrolleret af den marokkanske konge. Vindmølleparken

Foum el Oued er det mest kontroversielle af Siemens’ projekter i Vest-

sahara. Med 22 vindmøller står Foum el Oued for 95% af energiforsyn-

ingen til fosfatminen Bou Craa. På den måde bidrager Siemens aktivt til

den ulovlige udplyndring af Vestsaharas naturressourcer. Siemens er et

tysk registret selskab, men både danske og spanske Siemens afdelinger

har været involveret i produktionen af vindturbiner til de omtalte parker.

Læs mere om Simens rolle i konflikten i WSRW og Global Aktions rapport

Strøm til Besættelsen fra 2016.

SIDE 12

INVESTERINGER I BESAT LAND

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019

Selskaber med alvorlig indblanding i konflikten

Selskaber i denne kategori er vurderet til at være sekundært cen-

trale for den økonomisk udbytning af Vestsahara, da deres aktiviteter

understøtter selskaberne i ovenstående kategori eller udbygger kritisk

infrastruktur i de besatte områder.

Atlas Copco AB, Sverige

Det svenske industriselskab Atlas Copco solgte i 2008 udstyr til brug

i Bou Craa-minen i det besatte Vestsahara. I forbindelse med salget

forpligtede man sig desuden til at vedligeholde og levere reservedele til

brug i minedriften. Kontraktens varighed er ikke offentligt kendt.

Continental AG, Tyskland

Contitech, et datterselskab under Continental, spiller en nøglerolle i

forbindelse med at vedligeholde OCP’s faciliteter, som transporterer fos-

fatsten fra miner i det besatte Vestsahara til Atlanterhavskysten. I 2017

begyndte man at producere komponenter lokalt via en fabrik i Marokko.

Enel SpA

Enel er et italiensk energiselskab, som siden 2012 har været involveret

i konstruktionen af vindmølle parker i Vestsahara. Arbejdet udføres af

datterselskabet Enel Green Power SpA. Selskabet har til dato ikke svaret

på henvendelser fra Western Sahara Resource Watch (WSRW) omkring

deres aktiviteter i de besatte områder. Læs mere om Enels rolle i konflik-

ten i WSRW og Global Aktions rapport Strøm til Besættelsen fra 2016.

ABB

Det svensk-schweiziske selskab ABB er involveret i udviklingen af instal-

lationer til brug i vind-industrien i Vestsahara og er udvalgt til at bygge

en hybrid station til en vindmøllepark i området. Arbejdet relaterer sig til

Marokkos såkaldte Aftissat vindmøllepark.

HeidelbergCement AG

Tyske HeidelbergCement driver en cementfabrik nær El Aaiún, hovedst-

aden i Vestsahara. Selskabet har til dato ikke svaret på henvendelser fra

WSRW omkring deres aktiviteter i de besatte områder.

LafargeHolcim

Er et schweizisk bygge- produktionsvirksomhed. Selskabet er involveret i

cementproduktion i El Aaiún, hovedstaden i Vestsahara.

BNP Paribas

Den franske bank BNP Paribas har åbnet kontorer i det besatte område.

POLISARIO har, gennem den offentlige anklagemyndighed, klaget over

selskabet ved højesteretten i Paris 18. oktober 2018.

Société Générale

Den franske bank Société Générale har åbnet kontorer i det besatte

område. POLISARIO har, gennem den offentlige anklagemyndighed, klaget

over selskabet ved højesteretten i Paris 18. oktober 2018.

Crédit Agricole

Den franske bank Crédit Agricole har åbnet kontorer i det besatte

område. POLISARIO har, gennem den offentlige anklagemyndighed, klaget

over selskabet ved højesteretten i Paris 18. oktober 2018.

Attijariwafa Bank

Den marokkanske bank, Attijariwafa, holder en stor markedsandel af

økonomien i de besatte områder og skriver således selv at de har

næsten 25% af markedsandelen i de sydlige provinser, med 8 kontorer

i El Aaiun, 3 (med planer om 4) i Dakhla og andre i Smara og Boujdour.

Banken er efter sigende ved at opføre en business hub center i El Aaiun.

Banken investerer desuden i en række projekter og små og mellemstore

virksomheder i det besatte Vestsahara og arbejder på tiltrække for-

retningsinitiativer til fosfatudvindingen, fiskeri og turisme i området.

BMCE Bank

BMCE er en Marokkansk bank med 4 kontorer i El Aaiun, ét i Smare, ét

i Boujdour og 2 i Dakhla. Banken er partnere med det franske handels-

kammer om at træne fagfolk i finanssektoren i El Aaiun.

Wartsila OYJ ABP

Wartsila er en finsk virksomhed som fremstiller udstyr og leverer

services til maritim fremdrift of energisektoren. Selskabet har ved

to lejligheder indgået aftaler om produktionen af diesel generede

kraftværker i Vestsahara. Wartsila meddeler at de ikke anskuer deres

engagement som problematisk.

Alstom

Alstom er et fransk elektricitets- og transportkonglomerat. Selskabets

udstyr og operationer er ved flere lejligheder blevet spottet i Vest-

sahara.

Selskaber med bekymrende

indblanding i konflikten

Selskaber i denne kategori handler bekymrende, da deres tilst-

edeværelse bryder med international ret og Saharawiernes ønske,

men deres rolle er ikke centrale for den økonomiske udbytning af

Vestsahara. Herudover er selskaber inkluderet, som tidligere har været

særdeles alvorligt indblandet i konflikten og ikke længere er aktive, men

hvor der hersker tvivl om hvorvidt deres aktiviteter genoptages.

ThyssenKrupp, Tyskland

Er en tysk industrikoncern involveret i etableringen af en cementfabrik i

El Aaiun, hovedstaden i Vestsahara.

Kosmos Energy Ltd, USA

Amerikanske Kosmos har tidligere været aktiv i olieudvinding i det

besatte Vestsahara. I december 2017 trak selskabet sig fra området,

men det er fortsat uklart, hvorvidt man agter at genoptage aktiviteter

SIDE 13

INVESTERINGER I BESAT LAND

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019

i det besatte område. Kosmos Energy driver fortsat websitet www.

westernsaharaoil.com.

Cairn Energy

Cairn Energy, et britisk energiselskab, har tidligere været involveret i

olieudvinding i det besatte område, i samarbejde med Kosmos Energy.

Det er imidlertid uklart, hvorvidt man agter at genoptage aktiviteter i

Vestsahara.

Air France

Air France driver flyruten Paris-Dakhla. POLISARIO har, gennem den

offentlige anklagemyndighed, klaget over selskabet ved højesteretten i

Paris 18. oktober 2018.

KLM

Hollandske KLM driver, som en del af Air France-KLM, flyruten Paris-

Dakhla. POLISARIO har, gennem den offentlige anklagemyndighed, klaget

over selskabet ved højesteretten i Paris 18. oktober 2018.

Axa SA

Det franske forsikringsselskab driver forretning i det besatte Vestsaha-

ra. POLISARIO har, gennem den offentlige anklagemyndighed, klaget over

selskabet ved højesteretten i Paris 18. oktober 2018.

Nordea Velliv, Topdanmark og AP Pension.

Referencer for online tilgængelige investeringsporteføljer kan ses

nedenfor.

Danske Bank

www.danskeinvest.dk

Jyske Bank

www.jyskeinvest.dk/afdelingerogkurser

Sydbank

www.sydbank.dk/privatebanking/beholdning

Nykredit

www.nykreditinvest.dk/vores-investeringsfonde

Ringkjøbing Landbobank

www.bankinvest.dk/produkter

PFA Pension

pfa.dk/om-pfa/finansiel-information/aarsrapporter/

PensionDanmark

www.pensiondanmark.com/investering/investeringsstrategi/bors-

noterede-markeder/aktier/aktieliste/

SEB

seb.dk/virksomheder-og-institutioner/sebinvest/foreninger

Sampension KP A/S

www.sampension.dk/om-sampension/finansiel-information/aktiver

Industriens Pensions A/S

www.industrienspension.dk/da/OmIp/Investeringer

Skandia

www.skandia.dk/opsparing-og-investering/investering-og-afkast/fond-

sliste/

Metode

Ved indsamling af information vedrørende de enkelte banker og pen-

sionsselskabers investeringer er følgende metode anvendt.

Først er bankerne og pensionsselskabernes investeringer aflæst via

åbne kilder, mere præcist selskabernes egne hjemmesider. Dernæst er

de fundne investeringer forsøgt bekræftet skriftligt af pengeinstitutterne

selv, over mail.

Oplysningerne er indhentet i perioden 1.12.2018 – 24.05.2019

Det er ikke lykkedes at få bekræftet investeringer fra Ringkjøbing Land-

bobank og SEB , da de ikke er vendt tilbage på vores henvendelser, i disse

tilfælde antages det at de fundne investeringer er korrekte. Der er skrevet

til pengeinstitutterne minimum to gange, sidste gang med svarfrist.

Det var ikke muligt at indsamle oplysninger om følgende pengeinstitutters

investeringsporteføljer: Arbejdernes Landsbank, Spar Nord og Vestjysk

Bank. De figurerer dermed ikke i rapporten, men dette betyder altså ikke at

det kan afvises at de har investeringer i selskaber aktive i Vestsahara:

Enkelte banker og pensionskasser har ikke deres investeringer

tilgængeligt offentligt:

Spar Nord, Arbejdernes Landsbank, Vestjysk Bank, Danica Pension,

SIDE 14

INVESTERINGER I BESAT LAND

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019

Henvisninger:

Vestsahara lande profil: https://www.bbc.com/news/world-afri-

ca-14115273

Om MINURSO, våbenhvilen af 91 og folkeafstemningen: https://minurso.

unmissions.org/background

EU domstolens afgørelse vedrørende Vestsahara og Marokko-EU handel-

saftaler: http://curia.europa.eu/juris/document/document.jsf;jsessioni

d=9ea7d2dc30d5a57b201e09f24856b7bad0b327fbe322.e34KaxiLc3qMb4

0Rch0SaxyKbx10?text=&docid=186489&pageIndex=0&doclang=en&mode

=req&dir=&occ=first&part=1&cid=6228781

’Investeringer i besat land’, rapport fra 2016: https://afrika.dk/sites/

afrika.dk/files/drop_ws_finalx.pdf

AP-fonden citat om ekskluderinger fra fosfat importører: http://www.

ap4.se/globalassets/dokument/rapportarkiv/etikradet/etikradet_2013.

pdf

Vestsahara er Afrikas sidste koloni: https://www.information.dk/mofo/

midlertidigt-indtil-afrikas-sidste-koloni-fri

Nykredit citat om eksklusion af Nutrien: https://www.nykreditinvest.

dk/globalassets/nykredit-portefolje-administration/pdf/rapport-om-

samfundsansvar_2018_final.pdf

Folketingets V-79: https://www.ft.dk/samling/20151/vedtagelse/v79/

index.htm

Freedom House’s rangering af ufrie territorier: https://freedomhouse.

org/report/countries-world-freedom-2019?fbclid=IwAR273TX4ei0n

ntC0oXkHQt4Nw2Nuo4ZIMDBaNoMkarOQWJcDPrPJlad3x6g&order=fie

ld_fiw_aggregate_score&sort=asc

Om Vestsaharas ressourcer: https://www.wsrw.org/a137x519

Børsnoterede selskaber aktive i Vestsahara: https://www.wsrw.org/

a106x4348

MP Pension citat om eksklusion af OCP: https://afrika.dk/sites/afrika.

dk/files/ocp_eksklusionsbeslutning.pdf

Hans Corell notat: http://www.arso.org/UNlegaladv.htm

POLISARIO er den af FN anerkendte repræsentant for Vestsaharas

folk, Saharawierne: https://www.ft.dk/samling/20142/almdel/uru/

bilag/59/1549137.pdf

Global Compact: https://www.unglobalcompact.org/what-is-gc

Principle of Responsible Investment: https://www.unpri.org/pri/about-the-pri

OECD’s retningslinjer: http://mneguidelines.oecd.org/

FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhvervsliv (UNGP):

https://www.ohchr.org/documents/publications/GuidingprinciplesBusi-

nesshr_eN.pdf

’P for Plunder’ (rapport om fosfat industriens): https://www.wsrw.org/

a105x4497

Skib lastet med fosfat fra Vestsahara tilbageholdt i Panama, 2017:

https://www.reuters.com/article/us-westernsahara-morocco-idUSKC-

N18E2YA

Skib lastet med fosfat fra Vestsahara tilbageholdt i Sydafrika, 2017:

https://www.reuters.com/article/us-westernsahara-safrica/morocco-

phosphate-ship-held-in-south-africa-port-over-western-sahara-claim-

idUSKBN17Z2A9

Om Marokkos investeringer i energi: https://www.theguardian.com/

environment/2015/oct/26/morocco-poised-to-become-a-solar-super-

power-with-launch-of-desert-mega-project

’Strøm til besættelsen’ (Rapport om vindmølleindustrien i Vestsahara,

inkl. Siemens): https://afrika.dk/sites/afrika.dk/files/stroem_1.pdf

FN’s Generalforsamling citat om selvbestemmelse over naturressourcer:

http://legal.un.org/avl/ha/ga_1803/ga_1803.html

INVESTERINGER I BESAT LAND

SIDE 15

URU, Alm.del - 2018-19 (2. samling) - Bilag 43: Rapporten "Investeringer i besat land. Om danske pengeinstitutters rolle i besættelsen af Vestsahara" fra Global Aktion, efteråret 2019