kom (2018) 0321 - Bilag 5: Brev vedr. arbejdsmarkedets parters visioner for EU-budgettet 2021-2027

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
KOM (2018) 0321 Bilag 5
Offentligt

September 2019

Arbejdsmarkedets parters visioner for EU-budgettet 2021-2027

FH og DA er enige om, at

EU’s kommende budget, den flerårige finansielle ramme FFR

, bør understøtte

økonomisk vækst i alle EU-lande. Vi opfordrer til, at den kommende FFR bruges til at investere i projekter og

initiativer, der sikrer langsigtet vækst og beskæftigelse

–

fx ved at understøtte opkvalificering og udvidelse af

arbejdsstyrken.

En langsigtet vækst og beskæftigelse i hele EU kan føre til investeringer i virksomheder og deres

ansatte og udligne forskelle i de sociale og økonomiske vilkår mellem lønmodtagerne i de enkelte

medlemslande. De nuværende udfordringer med fx ungdomsarbejdsløshed og en lav arbejdsmar-

kedstilknytning for kvinder løses bedst gennem et strukturelt fokus i den kommende FFR frem for

at fokusere på kortsigtede konjunkturbaserede løsninger. Ved at oprette langsigtede investerings-

planer kan de negative økonomiske konsekvenser af Brexit ligeledes imødegås. I den sammenhæng

kan de midler, der allerede er sat til side i Globaliseringsfonden eventuelt sættes i spil.

For at understøtte vækst og beskæftigelse bør den flerårige finansielle ramme fokusere på:

1. at fremme kvinders beskæftigelse på det europæiske arbejdsmarked

2. at anvende ungegarantien og beskæftigelsesinitiativet mere målrettet og effektivt

3. at på sigt omlægge støtteordninger og fokusere på regional- og socialfondene

4. at Den Europæiske Socialfond bidrager til udviklingen af den sociale dialog i EU

1. Kvinders erhvervsdeltagelse på det europæiske arbejdsmarked

En lav erhvervsfrekvens på 65 pct. for kvinder i EU hæmmer vækst i beskæftigelsen. Til sammen-

ligning har Skandinavien en samlet erhvervsfrekvens for kvinder på ca. 80 pct. De nordiske lande

har gode pasnings- og omsorgsmuligheder for børn og ældre, hvilket er en vigtig årsag til, at kvinder

i højere grad deltager på arbejdsmarkedet. Der er ligeledes et stort potentiale for en øget beskæfti-

gelse i EU gennem at få sygdomsramte, personer med handicap og andre udsatte ind på arbejds-

markedet.

FH og DA foreslår,

•

at den kommende FFR fokuserer på at fremme kvinders erhvervsdeltagelse på det europæiske arbejdsmar-

ked.

•

at videndelingen mellem EU-landene styrkes, fx gennem det gensidige læringsprogram. Der kan tages

udgangspunkt i de "best practice"-initiativer, der allerede har øget erhvervsfrekvensen for kvinder.

Side 1 af 2

kom (2018) 0321 - Bilag 5: Brev vedr. arbejdsmarkedets parters visioner for EU-budgettet 2021-2027

2. Ungegarantien og beskæftigelsesinitiativet

Ungeledighed præger endnu det europæisk kontinent, og flere sydeuropæiske lande har fortsat en

høj ungeledighed på mere end 40 pct. Ungegarantien og Beskæftigelsesinitiativet fra Europa-Kom-

missionen har haft nogen positiv effekt, men der er stadig behov for en mere effektiv anvendelse af

resurserne.

FH og DA foreslår,

•

at der udarbejdes benchmarks, som ser på, om uddannelsessystemerne giver de kompetencer, der efter-

spørges af arbejdsmarkedet. De reviderede "nøglekompetencer om livslang læring (COM (2018) 24)", og

den digitale handlingsplan for undervisning kan tjene som inspiration.

•

at det tydeligøres, hvordan Ungegarantien og Beskæftigelsesinitiativet bruges, og hvilke konkrete resul-

tater de skaber.

•

at midler fra ESF+ øremærkes og målrettes til at skabe opmærksomhed om gevinsterne ved vekseluddan-

nelse.

3. Regional- og socialfondene

EU’s programmer

og støtteordninger bør under den kommende FFR tilrettelægges, så

EU’s midler

i højere grad kanaliseres mod de initiativer, der har vist sig effektive i at understøtte vækst og be-

skæftigelse i EU, eksempelvis regional- og socialfondene.

FH og DA foreslår,

•

at støtteordninger omlægges og i højere grad fokuserer på at skabe konkrete sociale, økonomiske og be-

skæftigelsesmæssige resultater.

•

at der fortsat investeres i arbejdsmarkedspolitikker med henblik på at styrke konkurrenceevnen.

4. Den Europæiske Sociale dialog

Afslutningsvis er der et behov for, at Den Europæiske Socialfond (ESF+) bidrager til udviklingen af

den sociale dialog i EU og medlemslandene. Der bør afsættes ressourcer til bilaterale og unilaterale

aktiviteter, som involverer de sociale parter for at styrke den europæiske sociale dialog. Herunder

til at udbrede kollektive forhandlingsstrukturer i de lande, hvor den sociale dialog fungerer dårligt.

FH og DA foreslår,

•

at der investeres i flere bilaterale og unilaterale aktiviteter, der involverer arbejdsmarkeds parter.

at der gennem Den Europæiske Socialfond (ESF+) investeres i reel kapacitetsopbygning for at fremme og

udbrede kollektive forhandlingsstrukturer i alle medlemslande.

Side 2