Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Det Europæiske Råd 20-21/6-19 Bilag 8
Offentligt
STATSMINISTERIET
Dato: 26. juni 2019
Skriftlig afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd den 20.-
21. juni 2019
Der blev afholdt møde i Det Europæiske Råd den 20.-21. juni 2019.
Der var tale om en lang dagsorden, hvor drøftelserne især handlede
om klima og fordeling af topposter.
Drøftelserne om topposterne blev ikke afsluttet. Derfor har formanden
for Det Europæiske Råd indkaldt til et nyt topmøde søndag den 30.
juni, hvor drøftelserne fortsætter.
***
Mødet startede med en lang drøftelse om EU's klimaambitioner.
Udgangspunktet for drøftelsen var fornuftigt, idet der var indsat
reference til behovet for klimaneutralitet i hele EU i 2050. Den
reference fik opbakning fra det store flertal af regeringschefer. Den
meget store og brede opbakning viser, hvor meget dagsordenen er
blevet flyttet siden marts, hvor den første drøftelse fandt sted blandt
regeringscheferne.
Statsministeren var blandt de
i hvert fald
ni regeringschefer, der
ønskede et endnu højere ambitionsniveau end udgangspunktet.
Det Europæiske Råd den 20.-21. juni 2019 - Bilag 8: Skriftlig afrapportering fra mødet i Det Europæiske Råd 20-21/6-19
2
Statsministeren argumenterede for, at det skulle stå krystalklart, at EU
forpligtigede
sig til klimaneutralitet i 2050. Og at det ville være
naturligt at blive enig om et ambitiøst, overordnet mål for derigennem
at sætte retning for det videre arbejde med klimapolitikken.
Desværre var der stor modstand fra 3-4 regeringschefer, som ikke
kunne acceptere at sætte nye klimamål udover de nuværende mål for
2030. De ønskede at få sikkerhed for byrdefordeling og
kompensationsmekanismer, inden beslutningen om et overordnede
mål om klimaneutralitet blev truffet.
Kompromisset blev en konklusion om, at EU skulle arbejde for at
sikre en overgang til et klimaneutralt EU på linje med Parisaftalen.
Det er ikke et ubetydeligt skridt. Det viser, at mange lande har flyttet
sig siden Sibiu-topmødet i april med en meget aktiv indsats.
Men der kunne desværre ikke opnås konsensus om en helt specifik
tidsfrist
for klimaneutralitet. Det viser så samtidig, hvor svært der er at
løfte denne dagsorden.
Efter lange drøftelser blev kompromisset, at der blev indsat en
fodnote, hvori det markeres, at et stort flertal af medlemslandene går
ind for klimaneutralitet i 2050. Det vil sætte et yderligere pres på de
meget få lande, som stadig ikke er overbevist om målet om et
klimaneutralt EU senest i 2050.
Det Europæiske Råd den 20.-21. juni 2019 - Bilag 8: Skriftlig afrapportering fra mødet i Det Europæiske Råd 20-21/6-19
2060571_0003.png
3
Det er forventningen, at Det Europæiske Råd vil vende tilbage til
spørgsmålet senere på året.
***
Derefter blev EU's næste strategiske dagsorden vedtaget. Det er stats-
og regeringschefernes opdrag til, hvad den næste Kommission skal
prioritere i sit arbejdsprogram de næste fem år.
Folketingets partier modtog forud for mødet et nøje balanceret udkast
til strategisk dagsorden. På mødet kunne stats- og regeringscheferne
konstatere, at der var opbakning til teksten uden ændringer.
***
Torsdag eftermiddag blev den øvrige konklusionstekst om en række
forskellige emner vedtaget. Det drejede sig bl.a. om desinformation, et
strategisk partnerskab med Afrika, Rusland, Cypern, den videre
proces for MFF-forhandlingerne, det europæiske semester, det østlige
partnerskab mv. Der var en kort drøftelse af de tyrkiske boringer i
cypriotisk farvand. Herudover blev konklusionsteksten vedtaget uden
egentlig drøftelse.
***
Det Europæiske Råd den 20.-21. juni 2019 - Bilag 8: Skriftlig afrapportering fra mødet i Det Europæiske Råd 20-21/6-19
2060571_0004.png
4
I forbindelse med mødet blev der truffet formel beslutning om, at den
næste Kommission skal bestå af én kommissær per medlemsland. I
modsat fald ville Lissabon-traktatens bestemmelser om en reduceret
Kommission træde i kraft. Det betyder, at der
uanset udfaldet af
topposterne
vil være en dansk kommissær i den næste Kommission.
***
Under middagsdrøftelsen blev det drøftet, hvem der skal besætte
posten som formand for den næste Kommission.
Fra dansk side har man under hele forløbet fremhævet vigtigheden af,
at
EU’s
topposter besættes på en måde, så de passende balancerer
geografi, små lande og store lande, politisk tilhørsforhold og køn.
Ud fra en betragtning om, at
EU’s
ledelse bør være en naturlig
afspejling af
EU’s
borgere og medlemslande.
Forud for mødet havde Danmark peget på Margrethe Vestager til
posten som formand for Kommissionen.
Det stod imidlertid klart under mødet, at der ikke var tilstrækkelig
opbakning til Vestager
i hvert fald ikke på nuværende tidspunkt.
Det Europæiske Råd den 20.-21. juni 2019 - Bilag 8: Skriftlig afrapportering fra mødet i Det Europæiske Råd 20-21/6-19
2060571_0005.png
5
Der var heller ikke opbakning til de øvrige af Europa-Parlamentets
såkaldte spidskandidater
Manfred Weber fra EPP og Franz
Timmermans fra S&D.
Det er baggrunden for, at formanden for Det Europæiske Råd
besluttede sig for at indkalde til et nyt møde søndag den 30. juni 2019
for at fortsætte drøftelserne om
EU’s
topposter.
***
Fredag startede med et eurotopmøde i inklusivt format, dvs. med
deltagelse af de 27 EU-lande.
Der blev vedtaget en erklæringstekst, som bl.a. bød fremskridt i
forhandlingerne om videreudvikling af ØMU'en velkomne.
Der blev givet et mandat til, at eurogruppen i udvidet format skulle
arbejde videre med revision af ESM-traktaten, det nye
budgetinstrument, som skal støtte investeringer og reformer og med
styrkelsen af bankunionen.
Det blev også aftalt, at finansieringsspørgsmål vedr. det nye
budgetinstrument skal afklares i forbindelse med forhandlingerne om
den næste MFF.
Det Europæiske Råd den 20.-21. juni 2019 - Bilag 8: Skriftlig afrapportering fra mødet i Det Europæiske Råd 20-21/6-19
2060571_0006.png
6
Statsministeren bemærkede, at det kun er de lande, som deltager i det
nye budgetinstrument, som skal bidrage til finansieringen.
***
Efter eurotopmødet orienterede Juncker og Tusk kort om status for
Brexit. Det var en del af aftalen tilbage i april, at der på juni-topmødet
skulle gøres status.
Tusk fremhævede, at man ser frem til at samarbejde med den næste
britiske premierminister, og at man ønsker at undgå et hårdt Brexit,
ligesom man ønsker et så tæt fremtidigt forhold til Storbritannien som
muligt. Men han understregede samtidig, at udtrædelsesaftalen ikke er
til genforhandling. Juncker supplerede med en kort orientering om
EU’s
forberedelse af no deal-scenariet, og opfordrede alle til at
fortsætte deres nationale forberedelser.