Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Det Europæiske Råd 20-21/6-19 Bilag 9
Offentligt
2060652_0001.png
BESLUTNINGSREFERAT
Til:
CC:
Fra:
Emne:
Folketingets Europaudvalg
J.nr.:
Bilag:
Udenrigsministeriet
Dato:
25. juni 2019
Møde den 19. juni i Statsministeriet som erstatning for forelæggelse af Det
Europæiske Råd den 20.
–
21. juni 2019 for Udenrigspolitisk Nævn og Folketingets
Europaudvalg
Fra partierne deltog partiformand og kongelig undersøger Mette Frederiksen
(Socialdemokratiet), medlem af Folketinget Jan E. Jørgensen (Venstre), medlem af Folketinget
Marie Krarup (Dansk Folkeparti), medlem af Folketinget Søren Espersen (Dansk Folkeparti),
politisk leder Morten Østergaard (Radikale Venstre), medlem af Folketinget Karsten Hønge
(Socialistisk Folkeparti), medlem af Folketinget Søren Søndergaard (Enhedslisten), partileder
Søren Pape Poulsen (Det Konservative Folkeparti), medlem af Folketinget Rasmus Nordqvist
(Alternativet) samt politisk leder Alex Vanopslagh (Liberal Alliance).
Fra regeringen deltog statsministeren og udenrigsministeren (mødeleder).
Endvidere deltog nævnssekretær Eva Esmarch fra Udenrigspolitisk Nævn og udvalgssekretær
Iben Tybjærg Schacke-Barfoed fra Europaudvalgets sekretariat som observatører.
1. Forelæggelse af Det Europæiske Råd den 20. - 21. juni 2019
Statsministeren forelagde emnerne for Det Europæiske Råds møde. Statsministeren oplyste, at
han ville deltage i topmødet, da der endnu ikke var dannet en ny regering efter folketingsvalget
den 5. juni 2019. Da regeringen agerede som forretningsministerium, ville statsministeren
indtage en tilbageholdende rolle på topmødet. Statsministeren ville således alene gå ind i
drøftelserne, hvis der var danske kerneinteresser på spil, og hvor det i øvrigt stod klart, at der
var bred opbakning blandt Folketingets partier til de fremførte synspunkter.
Statsministeren fremlagde udkastet til strategisk dagsorden, som var blevet fordelt til partierne
forud for mødet. Der var en række danske fingeraftryk på den strategiske dagsorden, herunder i
forhold til økonomi, migration og klima. Det måtte dog også erkendes, at udkastet var en
kompromistekst, som samtlige medlemslande i sidste ende skulle give deres opbakning til.
Konkret i forbindelse med drøftelsen om nominering af ny kommissionsformand havde
statsministeren til hensigt at pege på den danske kommissær Margrethe Vestager.
Statsministeren oplyste i øvrigt, at der kunne ventes en formel beslutning om fastholdelse af
ordningen med én kommissær per medlemsland, som man fra dansk side ville støtte. Under
drøftelsen af klima ville statsministeren fremføre et klart budskab om, at EU skulle sætte
klimaneutralitet i 2050 som et strategisk mål, herunder i henhold til Parisaftalens 1,5 graders-
 Det Europæiske Råd den 20.-21. juni 2019 - Bilag 9: Beslutningsreferat fra mødet i Statsministeriet 19/6-19
2
målsætning. Hvis ikke der på mødet var opbakning hertil, ville statsministeren arbejde for, at
der som minimum blev lagt et spor, der pegede i denne retning. Under drøftelsen af eksterne
relationer og hændelserne i Oman-bugten ville statsministeren bakke
op om EU’s opfordring til
deeskalering og dialog mellem alle parter. Der var ingen forventning om en drøftelse af
konklusionerne om desinformation og Rusland. Det gjaldt også spørgsmålet om forlængelse af
de økonomiske sanktioner imod Rusland. Det samme gjorde sig gældende i forhold til det
europæiske semester
og status på forhandlingerne om EU’s flerårige budgetramme.
Under
ØMU-topmødet ville statsministeren gentage den danske position om, at finansielle bidrag til
det nye budgetinstrument kun skulle omfatte de lande, som deltog i instrumentet.
Ingen partier ytrede sig imod den forelagte tilgang i forhold til topmødet.
Udenrigsministeriet