Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Rådsmøde 3700 - udenrigsanliggender Bilag 2
Offentligt
Udenrigsministeriet
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
Kopi: UPN
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Girokonto 3 00 18 06
Kontor
Bilag
Sagsnummer
2019-469
EKN
24. juni 2019
SKRIFTLIG FORELÆGGELSE
Rådsmøde (udenrigsanliggender) den 17. juni 2019
Dagsordenen for rådsmødet (udenrigsanliggender) den 17. juni 2019 om-
fatter:
Sudan,
EU’s Globale Strategi
og
Effektiviteten af EU’s fælles udenrigs-
og
sikkerhedspolitik.
Punkterne forelægges hermed Folketingets Europaudvalg til orientering.
Der henvises i øvrigt til samlenotatet for rådsmødet, der er oversendt til
Folketingets Europaudvalg den 4. juni 2019.
Dagsordenspunkt 1: Sudan
På rådsmødet (udenrigsanliggender) vil udviklingen i Sudan
og EU’s
håndtering blive drøftet.
Situationen i Sudan er fortsat yderst usikker og udvikler sig løbende fra
dag til dag. Den seneste væsentlige udvikling fandt sted den 6. juni, hvor
Den Afrikanske Unions (AU) Freds- og Sikkerhedsråd suspenderede
Sudans medlemskab af alle AU’s aktiviteter med øjeblikkelig virkning,
indtil en civil-ledet overgangsregering er etableret i Sudan. AU har kate-
goriseret indgrebet mod den nu tidligere præsident, al-Bashir, for et mili-
tært kup, hvorfor man af flere omgange har opfordret militæret til at
overgive magten til en civil overgangsregeringen.
AU har tidligere varslet, at man ville suspendere Sudans medlemskab,
såfremt militærrådet ikke havde overdraget magten i landet til en civil
overgangsregering inden udgangen af juni. Oprindeligt havde man givet
militærrådet tid til at sikre overdragelsen, da militærkuppet i første om-
gang byggede på folkelige protester. Suspenderingen kommer nu tidligere
end udmeldt, idet vurderingen fra AU lyder, at det var den eneste måde
at få Sudan ud af den nuværende krise.
Suspensionen skal ses i lyset af det dødelige indgreb den 3. juni af suda-
nesiske sikkerhedsstyrker mod demonstranterne, der siden starten af
Rådsmøde nr. 3700 (udenrigsanliggender) den 17. juni 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 17/06-19
april havde samlet sig foran hærens hovedkvarter. Angrebet er forment-
ligt udført af Rapid Support Forces, der blev dannet af al-Bashir af frak-
tioner fra Janjaweed-militsen, der stod bag massakrerne i Darfur. Angre-
bet fandt sted en uge efter, at forhandlingerne mellem militærrådet
(TMC) og oppositionen brød sammen. Demonstranterne melder om
mere end 100 dræbte
hvoraf flere af ligene er blevet smidt i Nilen af
sikkerhedsstyrkerne
foruden hundredevis af sårede, i hvad der virker til
at være en nøje planlagt aktion fra sikkerhedstjenestens side. Både FN,
AU og EU har udsendt erklæringer, der fordømmer volden og maner til
ro og besindighed.
Det militære transitionsråd har beklaget volden og annonceret, at man vil
indlede en undersøgelse af hændelserne. Samtidig annoncerede lederen af
militærrådet, Abdel Fattah el-Burhan, dog også, at de del-løsninger, man
havde forhandlet på plads med demonstranterne var annulleret, og at
militærrådet ville lede landet frem mod afholdelse af valg om ni måneder.
Dette er en løsning, som demonstranterne tidligere har afvist, da det ikke
vil give dem tilstrækkelig tid til at organisere sig og opbygge den nødven-
dige kapacitet i landet til at afholde et frit og fair valg. Også denne ud-
melding fra militærrådet
synes at have spillet ind i AU’s beslutning om nu
at suspendere Sudan.
Samtidig med beslutningen om at suspendere Sudan fra AU, besluttedes
det at intensivere AU’s
arbejde for
i samarbejde med blandt andet ud-
sendte fra FN
at genoptage forhandlingerne mellem militærrådet og
demonstranterne samt den øvrige opposition i landet.
I lyset af den vanskelige situation i landet, der udvikler sig dag for dag,
forventes det nærmere indhold af drøftelserne på rådsmødet endeligt
fastlagt helt op til den 17. juni. Fra dansk side bakkes op om EU-linjen,
herunder EU’s støtte til AU’s rolle som mægler.
Dagsordenspunkt 2:
EU’s Globale Strategi
Rådet (udenrigsanliggender inkl. forsvar) den 17. juni 2019 vil drøfte sta-
tus for gennemførelsen
af EU’s Globale Strategi (EUGS) på baggrund af
en orientering fra udenrigsrepræsentanten og den tredje statusrapport for
gennemførelsen af EU’s Globale Strategi.
Siden vedtagelsen af EU’s Globale Strategi i juni 2016 er der især sket
markante fremskridt inden for samarbejdet om sikkerhed og forsvar.
Statusrapporten ventes at fremhæve en række af de nye initiativer, her-
under bl.a. etableringen af det permanent strukturerede samarbejde
(PESCO), beslutningen om den Europæiske Forsvarsfond (EDF), det
øgede EU-NATO-samarbejde, militær mobilitet, øget modstandskraft
mod hybride trusler og styrkelsen af den
civile del af EU’s sikkerheds-
og
forsvarspolitiske samarbejde (CSDP). Initiativerne er vigtige bidrag for at
2
Rådsmøde nr. 3700 (udenrigsanliggender) den 17. juni 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 17/06-19
gøre EU bedre i stand til at varetage egne sikkerhedsinteresser. Rappor-
ten ventes at konkludere, at etableringen af de mange nye initiativer ge-
nerelt er i god gænge, men at nogle indsatser fortsat er i de indledende
faser.
Den tredje statusrapport ventes også at berøre styrkelsen af EU’s
samar-
bejde med såvel regionale multilaterale organisationer, herunder AU og
FN.
Dertil kommer EU’s engagement i de østlige og sydlige nærområder,
og arbejdet med en mere integreret tilgang til håndteringen af konflikter
og kriser. Endelig ventes der også fokus på arbejdet for at øge sammen-
hængen mellem de interne og eksterne EU-politikker mod strategiske
udenrigspolitiske mål. Det er særlig vigtigt i forhold til terrorbekæmpelse
og håndtering af irregulær migration, herunder bekæmpelse af organise-
ret kriminalitet og menneskesmugling.
Det er forventningen, at der vil være bred opbakning til den videre gen-
nemførelse af EU’s Globale Strategi, hvor en del lande ventes at lægge
vægt på den fortsatte styrkelse af den fælles forsvars- og sikkerhedspoli-
tik. Der ventes
samtidig opbakning til at prioritere EU’s bidrag til at styr-
ke den regelbaserede internationale orden, håndteringen af udfordringer-
ne mod Øst og Syd, samt imødegåelse af udfordringer fra bl.a. terroris-
me, klima og irregulær migration.
Det er forventningen, at der på rådsmødet vedtages rådskonklusioner,
som gør status for fremdriften i de nye initiativer inden for det sikker-
heds- og forsvarspolitiske samarbejde. Som noget nyt vil Rådet under
overskriften ”kohærens” også direkte adressere vigtigheden af, at
der
skabes en sammenhæng mellem de mange initiativer, som er forskellige i
deres indhold, opsætning og juridiske hjemmel, men alle sigter på at styr-
ke EU’s evne til at håndtere sikkerhedspolitiske udfordringer i Europas
nærområde.
EU’s Globale Strategi
flugter med danske prioriteter og mærkesager. Fra
dansk side lægges vægt på, at EU’s bidrag til at styrke den internationale
orden forstærkes, herunder ved at EU går foran i gennemførelsen af Pa-
ris-aftalen og opfyldelse af FNs Verdensmål. Endvidere lægger man fra
dansk side vægt på, at EU styrker indsatsen for en mere integreret tilgang
til håndteringen af kriser og konflikter. Konkret betyder det, at de for-
skellige relevante politikområder som udviklingssamarbejde, humanitære
indsatser samt den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i højere grad
samtænkes, ligesom der også er en øget samtænkning af EU’s indsatser
på lokalt, regionalt og nationalt niveau med henblik på at styrke den sam-
lede EU-indsats i et land eller region.
3
Rådsmøde nr. 3700 (udenrigsanliggender) den 17. juni 2019 - Bilag 2: Skriftlig forelæggelse vedr. rådsmøde udenrigsanliggender 17/06-19
Rådskonklusionerne om sikkerhed og forsvar flugter ligeledes med dan-
ske prioriteter. Danmark støtter udviklingen af EU’s evne til at håndtere
de sikkerhedspolitiske udfordringer i Europas nærområder og adressere
de grundlæggende årsager til migration. Fra dansk side lægges der vægt
på, at den civile del af sikkerheds- og forsvarspolitikken prioriteres, og at
styrkelsen af EU’s forsvarsdimension sker i komplementaritet til NA-
TO’s indsatser og instrumenter. Endvidere er det en dansk prioritet at
styrke EU-NATO-samarbejdet.
Dagsordenspunkt 3:
Effektiviteten af EU’s fælles udenrigs-
og sik-
kerhedspolitik
På rådsmødet (udenrigsanliggender) vil
effektiviteten af EU’s fælles
udenrigs- og sikkerhedspolitik også blive drøftet. Drøftelsen finder sted
på bl.a. dansk opfordring, og sammen med en række ligesindede lande
har Danmark arbejdet for at sætte en ambitiøs retning for drøftelsen. I
en usikker tid præget, hvor presset på den regelbaserede internationale
orden vokser, og hvor Europa står over for et omskifteligt sikkerhedspo-
litisk miljø, er der behov for, at EU optræder mere samlet og handlekraf-
tigt på den internationale scene.
Drøftelsen ventes at tage bestik af statusrapporten for gennemførelsen af
EU’s Globale Strategi og EU’s håndtering af de væsentligste udenrigspo-
litiske udfordringer og tendenser, som Europa står overfor. Selvom der
er gjort væsentlige fremkridt i styrkelsen af EU’s fælles udenrigs-
og sik-
kerhedspolitik de seneste ti år, ventes der enighed om, at EU stadig kan
styrke sin rolle på den internationale scene. Der ventes bred enighed om,
at et øget EU-sammenhold er særligt vigtigt. Herudover vil flere pege på,
at EU skal fremme sammentænkningen af redskaber
ikke mindst på
tværs af interne og eksterne politikområder
for i højere grad at drage
fordel af, at EU er verdens største handelsblok, udviklingsaktør og hu-
manitære donor.
Fra dansk side støttes en ambitiøs styrkelse af EU’s fælles udenrigs-
og
sikkerhedspolitik, hvorved EU går foran internationalt for bl.a. at styrke
det regelbaserede internationale samarbejde, opfylde Paris-aftalen og
FN’s verdensmål, fremme frihandel og værne om respekten for menne-
skerettighederne. Dette kræver ikke mindst et tættere EU-sammenhold,
hurtigere og mere sammentænkt anvendelse af EU’s brede pallette af
redskaber, at EU fastholder et tæt transatlantisk samarbejde, styrker sin
tilgang til partnerskaber med tredjelande og forstærker samarbejdet med
internationale organisationer som FN, NATO og AU.
Anders Samuelsen
Alle dagsordenspunkterne hører under Udenrigsministeriets ressort.
4