Rådsmøde nr. 3705 (miljø) den 26. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 26/6-19

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Rådsmøde 3705 - miljø Bilag 1
Offentligt

EU og Internationalt

Den 12. juni 2019

MFVM 837

________________________________________________________________

Samlenotat

Rådsmøde (miljø) den 26. juni 2019

________________________________________________________________

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mind-

stekrav til genbrug af vand

–

Generel indstilling

KOM(2018)337

side 2

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og

Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Revision af gennemførelsen af miljøreglerne

2019: Et Europa, der beskytter sine borgere og forbedrer deres livskvalitet

–

Udveksling af synspunkter

KOM(2019)149

side 9

Rådskonklusioner om

”Mod en bæredygtig

EU strategi for kemikaliepolitik”

–

Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

side 16

Rådsmøde nr. 3705 (miljø) den 26. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 26/6-19

NOTAT OM RÅDSMØDE (MILJØ)

Den 26. juni 2019

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om mindste-

krav til genbrug af vand

KOM(2017)753

Revideret genoptryk af revideret samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. februar 2019.

Resumé

Kommissionen har fremlagt forslag til forordning om minimumskrav ved genanvendelse af renset spilde-

vand. Forslaget lægger op til, at der ved genanvendelse af renset spildevand til markvanding fastsættes

minimumskrav for henholdsvis vandkvalitet samt overvågningsfrekvens og -validering. Herudover stiller

forslaget krav om risikostyring med henblik på at forhindre farer for både miljøet og menneskers sundhed.

Det er ikke forventningen, at forordningen vil få reel indflydelse i forhold til markvanding i Danmark, da

tilgængeligheden af grund- eller overfladevand af passende hygiejnisk kvalitet på nuværende tidspunkt

generelt vurderes at være tilstrækkelig. Derudover vurderes etablering af genindvindingsanlæg og distri-

bution af renset spildevand ikke at være økonomisk attraktivt for forsyningerne, med mindre der opleves

tørkeperioder flere år i træk. Forslaget vurderes på den baggrund ikke at have økonomiske eller admini-

strative konsekvenser for staten, regioner, kommuner eller erhvervslivet. Det er vurderingen, at faste krav

til vandkvalitet vil være en hjælp til den lokale primærproducent, som dermed får nemmere adgang til

konkret brug af renset spildevand til markvanding i de medlemsstater, hvor vand er en begrænset ressour-

ce. Faste krav til renset spildvand vil medvirke til en ensartet hygiejnisk kvalitet af primærprodukter pro-

duceret i EU. Forslaget skønnes derfor at have en positiv virkning i forhold til beskyttelsesniveauet for fø-

devarer, idet de faste krav også har betydning for import af fødevarer. Forslaget skønnes ikke at berøre

miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark for så vidt angår grund- og overfladevand, da forordningen

foreskriver, at alle eksisterende relevante direktiver skal overholdes, før der kan gives en tilladelse. Sagen

er på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 26. juni 2019 med henblik på generel indstilling.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 337 af den 28. maj 2018 fremsendt forslag til forordning om mini-

mumskrav for genbrug af vand.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 192 og skal behandles efter proceduren for den almindelige

lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 26. juni 2019 med henblik på generel indstilling.

Formål og indhold

Kommissionens forordningsforslag tager afsæt i udviklingen af tørkeperioder, der som følge af klimaforan-

dringerne over de seneste 30 år, er forøget drastisk både i intensitet og hyppighed. Disse stadig mere hyppige

og intense tørkeperioder skader både miljømæssigt og økonomisk, og Kommissionen estimerede i 2012, at

antallet af områder og mennesker berørt af tørke steg med næsten 20 % i perioden 1976-2006, og at den

samlede omkostning som følge af tørke beløb sig til 744 mia. kr. I forhold til vandbesparende tiltag, finder

genanvendelse af renset spildevand på EU-plan anvendelse til en række forskellige formål, hvoraf markvan-

ding udgør det største potentiale.

Forslaget er en del af Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi

–

Closing the Loop

–

fra decem-

ber 2015. Formålet med handlingsplanen

er at gøre EU’s økonomi mere bæredygtig, ressourceproduktiv og

konkurrencedygtig ved at minimere affaldsmængden og bevare produkters, materialers og andre naturres-

Rådsmøde nr. 3705 (miljø) den 26. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 26/6-19

sourcers værdi i økonomien længst muligt. Forslaget skal ses i sammenhæng med denne handlingsplan, hvor

udarbejdelse af et lovforslag om mindstekrav til genbrug af vand til kunstvanding og grundvandsdannelse

indgår som et element. Herudover spiller forslaget også ind til EU's gennemførelse af verdensmål nr. 6 om

vand og sanitet, der fastsætter et mål om væsentligt større genvinding og sikkert genbrug af vand globalt

inden 2030.

Hovedformålet med forordningen er at afhjælpe den stigende vandknaphed i EU samtidig med, at der sikres

et højt sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau.

I forhold til at sikre et højt sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau lægges der i forslaget op til, at genanven-

delse af renset spildevand til markvanding dels lever op til en række minimumskrav om henholdsvis vand-

kvalitet og overvågning og dels, at der foretages risikovurderinger for de anlæg hvorfra det rensede spildvand

distribueres.

Forslaget vedrører alene genanvendelse af renset spildevand til markvanding. Minimumskravene til vand-

kvaliteten og overvågning er beskrevet i bilag I. Både vandkvalitets- og overvågningskrav fordeler sig over tre

afgrødekategorier: 1) Afgrøder der konsumeres rå, og som er i direkte kontakt med det genanvendte spilde-

vand. 2) Afgrøder der konsumeres rå, men som ikke er i direkte kontakt med det genanvendte spildevand,

forarbejdede afgrøder, afgrøder til foder af kød- og malkekvæg. Denne kategori er yderligere underinddelt (B

og C), alt efter om vandingsmetoden er drypvanding eller ej og 3) Industri-, energi- og frøafgrøder. Afhængig

af afgrødekategori stilles forskellige minimumskrav til henholdsvis kvaliteten og overvågning. To af de seks

parametre for både kvalitet og overvågning er fastsat i henhold til byspildevandsdirektivets bilag I.

Udover minimumskrav til overvågning, stilles der i forslagets artikel 5 også krav om, at der for anlæg, der

distribuerer renset spildevand til markvanding, skal udarbejdes en risikostyringsplan. Risikostyringsplanen

har til formål at identificere farer, ricisi og forebyggende tiltag. I forslagets bilag II listes de centrale risikosty-

ringsopgaver, som risikostyringsplanerne skal baseres på herunder, at alle eksisterende direktiver skal over-

holdes, før der kan gives en tilladelse. Endelig indeholder forslaget en række mere generelle bestemmelser

om ansøgning og udstedelse af tilladelser samt myndighedskontrol med overholdelsen af tilladelser.

Formandsskabet har præsenteret nogle ændringsforslag. De væsentligste gennemgås nedenfor:



Minimumsreglerne vil udelukkende gælde, når byspildevand bliver genbrugt jævnfør forordningen.



Øget fleksibilitet i forhold til hvilken myndighed, som skal give tilladelse.



Afklaring af sammenhæng til byspildevandsdirektivet.



Præcisering af, at spildevand fra anlæg, der anvender animalske og vegetabilske råvarer undtages for-

ordningskrav.



Mulighed for at medlemsstaterne selv kan beslutte om omstændighederne nødvendiggør brug af renset

spildevand til markvanding.



Forsøgsanlæg til genanvendelse af spildevand undtages af forordningen, hvis de producere mindre en

100.000 m

/år.

Europa-Parlamentets udtalelser

Forslaget blev behandlet i Europa-Parlamentets Miljøudvalg den 22. januar 2019. Europa-Parlamentet

stemmer om ændringsforslagene den 11. februar 2019. De væsentligste ændringsforslag er:

Europa-Parlamentet er overordnet set positiv overfor Kommissionens forslag. Væsentligste punkter er et

ønske om klarere forordningstekst i forhold til definitioner, roller og forpligtigelser. I forhold til definitioner

forslås en række præciseringer af termer som anvendes i forordningen. I forhold til minimumskrav forslås

det at udvide med et krav om salmonella for at garantere endnu højere fødevaresikkerhed.

Derudover foreslås det, at anvendelsesområdet for forordningen udvides til også at omfatte anvendelse til

genanvendelse af vand til industri, rekreative og miljømæssige formål.

Rådsmøde nr. 3705 (miljø) den 26. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 26/6-19

Nærhedsprincippet

Kommissionen oplyser, at der med forslaget på EU-niveau fastsættes regler, der har til formål at beskytte

både miljøet og menneskers sundhed, inden for rammerne af Unionens beføjelser og under overholdelse af

nærhedsprincippet. Forslaget vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Da der er tale om en forordning, vil vedtagelse af forslaget have direkte retsvirkning for Danmark.

Konsekvenser

Det er ikke forventningen, at forordningen vil få reel indflydelse i forhold til markvanding i Danmark, da det

vurderes, at forsyningsselskaberne ikke investerer i genindvindings- og distributionsanlæg, med mindre at

efterspørgslen er konstant og, at der således forventes tørkeperioder hvert år. At sommeren 2018 har været

ekstraordinært tør, ændrer ikke på denne vurdering. Derudover vurderes tilgængeligheden af grund- eller

overfladevand af passende hygiejnisk kvalitet på nuværende tidspunkt generelt at være tilstrækkelig. Kom-

munen ville dog skulle foretage en konkret vurdering inden meddelelse af tilladelse til vandindvinding af

grund- og overfladevand, som lokalt vil kunne indebære en begrænsning af vandingsmulighederne. På nuvæ-

rende tidspunkt gøres der kun få steder forsøg med at anvende renset spildevand til markvanding (Samsø),

og det er foregået inden for rammerne af fødevarehygiejneforordningen.

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har ingen umiddelbare lovgivningsmæssige konsekvenser, da forordningen vil have

direkte retsvirkning. Det er i dag op til den enkelte primærproducent at vurdere, om vand af en given kvalitet

kan bruges til markvanding, jf. Forordning (EF) Nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (føde-

varehygiejneforordningen) samt Forordning (EF) Nr. 183/2005 af 12. januar 2005 om krav til foderstofhygi-

ejne (foderhygiejneforordningen). Med dette forslag til forordning fastsættes konkrete grænseværdier for

vandets kvalitet ved genvindingsanlægget.

Økonomiske konsekvenser

Forordningsforslaget vil finde anvendelse på baggrund af efterspørgsel fra landbruget i de enkelte medlems-

stater. Herefter vil det pågældende renseanlæg skulle etablere/omdannes til et genvindingsanlæg. Det vil

medføre omstillingsomkostninger og driftsomkostninger for renseanlæggene samtidig med, at disse også skal

have en ny tilladelse fra kommunen, hvilket vil medføre administrative omkostninger for både landbrugser-

hvervet og kommunerne. Renseanlæggenes omkostninger vil skulle dækkes af landbruget, hvilket vil medføre

højere omkostninger til vanding sammenlignet med indvinding af grund- og overfladevand, hvis det bliver

brugt i dag. Kommunerne vil skulle bære de administrative meromkostninger i forbindelse med de nye tilla-

delser.

Da forordningsforslaget vil give mulighed for en

frivillig

udvidelse af de samlede vandingsressourcer, vil

muligheden kun bruges, når det er økonomisk fordelagtigt for landbrugserhvervet. Man skal dog være op-

mærksom på, at landbrugserhvervets anvendelse af renset spildevand kun vil finde sted, når afstanden til

genvindingsanlægget er kort.

For de renseanlæg, der i dag udleder til vandløb og søer vil gælde, at de vandmiljøer, der normalt modtager

det rensede spildevand fra rensningsanlægget, vil have ekstra behov for vandet i tørkeperioder. Ca. 43 % af

det rensede spildevand udledes til vandløb og søer. For mange af de renseanlæg, der udleder til havet gælder,

at afstanden til landbruget vil være så stor, at omkostningerne ved at etablere en forsyningsledning til mar-

kerne vil overstige gevinsterne ved muligheden for øget vanding. Det vurderes derfor, at forordningsforslaget

primært vil have betydning på Samsø. Det skyldes en kombination af lav gennemsnitlig årsnedbør og en

vandkrævende landbrugsproduktion, der skaber risiko for uønsket saltvandsindtrængning ved indvinding af

grundvand. Landbruget på Samsø benytter i dag grundvand samt opsamlet regn- og drænvand til vanding.

Grundvandsressourcen er begrænset, og der er interesse i at anvende renset spildevand. Uklarhed om lovgiv-

ningen på området forhindrer udbredelsen af genbrug af renset spildevand.

Rådsmøde nr. 3705 (miljø) den 26. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 26/6-19

Der er i dansk lovgivning mulighed for, at visse næringsholdige spildevandstyper som for eksempel spilde-

vand fra anlæg, der anvender vegetabilske råvarer, kan udbringes på jordoverfladen til jordbrugsformål, når

dette kan ske hygiejnisk forsvarligt. Udbringning af andet spildevand på jordoverfladen forudsætter en tilla-

delse fra den ansvarlige myndighed, og tilladelsen er baseret på en konkret vurdering af forholdene. I hvilket

omfang der i Danmark vil blive gjort brug af forordningens muligheder afhænger af, om forsyningsselskaber-

ne og modtagerne af det genvundne vand kan opnå en økonomisk fordel ved ordningen. I dag synes dette

ikke umiddelbart sandsynligt i større skala, da landbruget i dag kun betaler egne udgifter til pumpning mv.,

når de markvander med egne grundvandsboringer eller overfladevand. De ville skulle betale genvindingsan-

lægget for selve vandet, hvis de får vandet leveret herfra.

Da det ikke er forventningen, at forordningen vil få reel indflydelse i forhold til markvanding i Danmark,

vurderes forslaget ikke at have væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige

eller erhvervet.

Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Fødevarehygiejneforordningen og foderhygiejneforordningen stiller allerede i dag krav om anvendelse af

vand, der ikke kan skade foder eller producerede fødevarer, men der er ikke fastsat konkrete grænseværdier

for vandkvaliteten. Kommissionen har i 2017 udarbejdet en vejledning om forebyggelse af mikrobiologiske

farer ved produktion af frugt og grønt

. Denne vejledning indeholder vejledende grænseværdier i vandings-

vand ved taphanen. Disse vejledende grænseværdier er højere og dermed lempeligere end forslaget og ikke så

specifikke, som foreslået i den nye forordning. Forslaget skønnes derfor at have positiv virkning på fødevare-

sikkerheden i Danmark og i EU

Det er vurderingen, at faste krav til vandkvalitet vil være en hjælp til den lokale primærproducent, som der-

med får nemmere adgang til konkret brug af renset spildevand til markvanding i de tilfælde, hvor vand er en

begrænset ressource. Faste krav til renset spildvand vil medvirke til en ensartet hygiejnisk kvalitet af pri-

mærprodukter produceret i EU og er dermed med til at beskytte danske forbrugere.

Forslaget ændrer ikke på gældende grænseværdier for skadelige mikroorganismer i fødevarer, som fremgår

af Forordning (EF) Nr. 2073/2005 af 15. november 2005 om mikrobiologiske kriterier for fødevarer (mikro-

biologiforordningen). Både danske og udlandske afgrøder underkastes allerede i dag en stikprøvevis kontrol

for skadelige mikroorganismer. Det er ikke vurderingen, at det nye forslag vil have betydning for kontrollen.

Forslaget fastsætter mindstekrav til vand, der skal anvendes til kunstvanding i landbruget i form af:



at spildevand fra et anlæg for rensning af byspildevand skal behandles i et genvindingsanlæg, før det

kan leveres til kunstvanding i landbruget,



at det genvundne vand skal opfylde kvalitetskrav for Legionella og intestinale nematoder og varierende

kvalitetskrav for E coli, BOD, TSS og turbiditet, fastsat afhængigt af det genvundne vands anvendelse,



at en kompetent myndighed skal meddele en tilladelse til at levere genvundet vand, baseret på en risiko-

styringsplan. I denne tilladelse fastsættes de i forordningen fastsatte relevante minimumskrav til van-

dets kvalitet og overvågning heraf samt eventuelle øvrige betingelser, der er nødvendige for at afbøde

uacceptable risici for menneskers og dyrs sundhed eller miljøet,



at den kompetente myndighed gennemfører overensstemmelseskontrol af det genvundne vand.

Det indebærer, at det genvundne vand, ifølge forslaget, skal opfylde byspildevandsdirektivets krav til udled-

ninger fra renseanlæg til organisk materiale svarende til biologisk rensning, uden krav til næringsstoffer eller

andre forurenende stoffer. Det vil sige, at vand til vanding i landbruget, ifølge forslaget, skal opfylde lempeli-

gere krav til stofindhold end udledt spildevand fra danske renseanlæg. Renseanlæg, der omstilles fra udled-

ning til at producere vand til vanding i landbruget, kan derfor ikke forventes nødvendigvis at videreføre den

eksisterende videregående rensning af spildevandet. Virksomheder, der i dag har deres spildevand tilsluttet

Vejledning om imødegåelse af mikrobiologiske risici i friske frugter og grøntsager i primærproduktionen gennem god

hygiejne (2017/C 163/01)

Rådsmøde nr. 3705 (miljø) den 26. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 26/6-19

et forsyningsselskabs renseanlæg, har med forslaget også muligheden for kun at lade deres spildevand gen-

nemgå biologisk rensning med henblik på, at det leveres til vanding i landbruget. Det genbrugte vand til van-

ding i landbruget har dermed potentielt en dårligere kemisk kvalitet (næringsstoffer og andre forurenende

stoffer, for eksempel lægemiddelrester) end udledt renset spildevand i Danmark.

I det omfang næringsstofindholdet fra udbragt spildevand på landbrugsjord ikke indgår i et landbrugs gød-

ningsregnskab, kan den øgede kvælstofbelastning på marken som resultat af vanding med spildevand poten-

tielt føre til lokal øget næringsstofbelastning på grund- og overfladevand og natur på grund af afstrømning og

deposition. Afstrømning kan også føre til øget belastning af vandmiljøet og den terrestriske natur med andre

forurenende stoffer. Forslaget stiller dog krav om overholdelse af eksisterende direktiver, herunder Nitratdi-

rektivet.

En konsekvens af forslaget kan også være, at der udledes reducerede mængder renset spildevand til overfla-

devand. Det kan lokalt reducere belastningen med næringsstoffer og andre forurenende stoffer til et vandom-

råde, som hidtil har modtaget renset spildevand. Reduktionen må dog forventes at være begrænset, da avan-

ceret renset spildevand har et lavt indhold af næringsstoffer og andre forurenende stoffer. At afskære spilde-

vandet kan i øvrigt resultere i dårligere vandløbsforhold, hvis spildevandet er afgørende for et vandløbs vand-

føring. I tørre perioder vil det derfor ikke være hensigtsmæssigt at omdirigere udløb til målsatte vandløb og

søer til landbrugsjorden, da dette kan skabe hydrauliske problemer i forhold til målopfyldelse i disse vandløb

og søer. Udløb til havet har ikke samme hydrauliske problemstilling.

Ved vanding af landbrugsjord vil en del af spildevandet nedsive mod grundvandet. Afhængigt af jordbunds-

forholdene kan et areal være mere eller mindre egnet til nedsivning med risiko for, at næringsstoffer og andre

forurenende stoffer påvirker grundvandet, herunder vand til drikkevandsindvinding for vandværker og en-

keltindvindinger. Muligheden for at anvende spildevand til vanding i landbruget må i Danmark forventes

ikke at påvirke omfanget af indvinding af grundvand eller overfladevand til markvanding, da landbruget ikke

forventes at erstatte en eksisterende velfungerende og økonomisk fordelagtig vandindvinding med vanding

med spildevand. Herudover skal det bemærkes, at ca. 70 % af alt spildevandsslam, og hermed næringen i

spildevandet, udbringes på landbrugsjorden.

Kontrolhyppigheden for organisk materiale, der ifølge forslaget skal kontrolleres for, svarer til de gældende

kontrolhyppigheder for udledt spildevand efter byspildevandsdirektivet og danske regler, dog med større

kontrolhyppighed for genvundet vand med kvalitetsklasse A. Derudover er der med forslaget krav om kontrol

af suspenderet stof og turbiditet, som er parametre, som den danske spildevandsregulering ikke har obligato-

riske kontrolkrav til.

Sammenfattende vurderes, at i det omfang forslaget fører til øget udbringning af spildevand på landbrugs-

jord, kan det potentielt indebære en direkte eller indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en

grundvandsforekomst samt akvatisk og terrestrisk natur og dermed potentiel resultere i en forringelse af

overfladevandområdets, grundvandsforekomstens eller naturens tilstand og eventuelt hindre opfyldelse af

det fastlagte miljømål. Desuden kan det potentielt forringe kvaliteten af vand indvundet til drikkevand. Det

er ikke forventningen, at forordningen vil få reel indflydelse i forhold til markvanding i Danmark, da tilgæn-

geligheden af grundvand eller overfladevand af passende hygiejnisk kvalitet på nuværende tidspunkt generelt

vurderes at være tilstrækkelig. En vedtagelse af forslaget skønnes derfor ikke at berøre beskyttelsesniveauet i

forhold til grund- og overfladevand i Danmark.

Høring

Forslaget har været i bred interessenthøring, og forslaget har været i høring i EU Miljøspecialudvalget.

3F finder, at der skal lægges vægt på at sikre et højt beskyttelsesniveau i forhold til både miljø og fødevare-

sikkerhed. Endvidere bemærker 3F, at det skal sikres, at de personer, der skal arbejde, eller på anden måde

skal bevæge sig i og på arealer, hvor der er anvendt spildevand til vanding eller anden anvendelse, ikke ud-

sættes for nogle arbejdsmiljømæssige risici eller anden form for sundhedsskadelig påvirkning.

Rådsmøde nr. 3705 (miljø) den 26. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 26/6-19

Dansk Miljøteknologi hilser forslaget velkomment og er tilfredse med, at det er formuleret som et generelt

forslag om genanvendelse af vand. Dansk Miljøteknologi fremfører, at Kommissionens forslag i første om-

gang kun sætter minimumskrav til genbrug af vand i landbruget, men forslagets formål lægger op til, at dette

scope kan udvides til andre relevante sektorer. Dansk Miljøteknologi finder forslagets afgræsning til land-

brug alt for snæver, hvis EU skal leve op til ambitionerne i cirkulærøkonomipakken samt EU’s blueprint for

Water, som netop fremhæver vandgenanvendelse som et af de store potentialer for en mere ressourceeffektiv

anvendelse af vandressourcerne i EU. Dansk Miljøteknologi foreslår derfor at lægge vægt på at genanvendel-

se af vand til industrielle processer, som ikke allerede er omfattet af anden EU-regulering (for eksempel

BREFF og BAT) medtages i denne forordning. I første omgang vil det være godt, hvis man kortlægger, hvilke

industrier der allerede er omfattet og derigennem identificerer områder, hvor der er potentiale for vandgen-

anvendelse.

Dansk Industri peger på, at anvendelsesområdet, som er jordbrugsområdet, er snævert. Dansk Industri me-

ner, at det vil fremme den generelle dagsorden om rette vandkvalitet til den rette anvendelse, hvis dette for-

slag også kunne understøtte genanvendelse af vand til en række anvendelser i byerne. Det kunne for eksem-

pel være til bilvask, termisk ukrudtsbekæmpelse med damp og vanding af parkanlæg samt industrielt gen-

brug af vand, hvilket ville fremme den generelle vandresourceforvaltningsindsat i Europa. Dansk Industri

opfordrer til at bede Kommissionen om at arbejde for at midler mod vandtab i vandforsyningen inkluderes i

forslag vedrørende drikkevand. Dansk Industri fremfører desuden, at grænsedragningen til slamdirektivet og

den danske implementering bør undersøges for at fastlægge, om spildevand, som alene er belastet med næ-

ringsstoffer kan ledes ud på marker under dette nye regelsæt, hvis det ellers overholder den fastlagte risiko-

vurdering.

Landbrug & Fødevarer finder Kommissionens forslag til forordning vedrørende genanvendelse af renset spil-

devand til markvanding godt og finder det ligeledes hensigtsmæssigt, at der fastsættes fælles standarder i en

forordning med henblik på at sikre ens retningslinjer og dermed lige vilkår på tværs af medlemsstaterne. Det

er vigtigt for fødevareerhvervet, at anvendelser af vand fra fødevareproduktionen kan fortsætte uhindret, og

at der ikke stilles yderligere krav til godkendelse, måling og dokumentation. Landbrug & Fødevarer er såle-

des bekymrede over definitionen af byspildevand, som omfatter vand defineret i byspildevandsdirektivet,

hvor blandt andet anlæg, der anvender mælk og kartofler, er defineret som industrisektorer i direktivets bilag

III. Såfremt disse vandtyper er omfattet af kravene, ser Landbrug & Fødevarer det nødvendigt, at der indfø-

res en undtagelsesmulighed i forordningen, så vanding med vand fra blandt andet mejerier og kartoffelpro-

duktion ikke skal igennem øgede administrative byrder, herunder godkendelser og tests. Endelig finder

Landbrug & Fødevarer det vigtigt at det sikres, at de foreslåede bestemmelser ikke får betydning for den fort-

satte anvendelse af slam på markerne. Landbrug & Fødevarer foreslår, at spildevand fra forarbejdning af

vegetabilske og animalske råvarer undtages forordningens krav.

Dansk Industri finder det vigtigt at sikre sammenhængen til andre relevante direktiver herunder byspilde-

vandsdirektivet og vandrammedirektivet. Herudover mener Dansk Industri, at det er vigtigt at arbejde bre-

dere for at undgå vandtab i de medlemslande, som ventes at gøre brug af forordningen.

Landbrug & Fødevarer finder, at det skal være op til medlemsstaterne at beslutte, hvorvidt omstændigheder-

ne nødvendiggør brug af forordningen for at undgå unødvendige byrder.

3F mener, at det skal sikres, at der ikke er nogle sundhedsmæssige risici for de personer, som skal håndterer

slanger m.m.

Landbrug & Fødevarer lagde vægt på, at der blev sikret en undtagelse fra direktivets krav for vanding med

spildevand fra animalske eller vegetabilsk produktion. Det vil få stor betydning for de administrative byrder,

da dette allerede foregår i vid udstrækning uden sundheds- eller miljømæssige problemer.

DANVA opfordrer til et møde efter vedtagelse af den endelige forordning med de berørte parter.

Rådsmøde nr. 3705 (miljø) den 26. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 26/6-19

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionen præsenterede forslaget på rådsmødet (miljø) den 14. juni 2018. Forslaget hilses generelt vel-

kommen, især af de sydeuropæiske medlemsstater, hvor man allerede har iværksat nationale projekter, som

følge af stigende problemer med tørke. De nordeuropæiske medlemsstater og andre medlemsstater, hvor

tørke under normale omstændigheder ikke er et problem, hilser også forslaget generelt velkomment. Dog

ønsker denne gruppe af medlemsstater, at forordningen ikke pålægger medlemsstaterne øget brug af genan-

vendt spildevand til markvanding, hvis medlemsstatens omstændigheder ikke nødvendiggør dette, og det

således kan ende op med uforholdsmæssigt store administrative byrder.

Regeringens generelle holdning

Regeringen hilser generelt forslaget velkommet, idet man lægger vægt på, at der sikres et mindst lige så højt

beskyttelsesniveau i forhold til både miljø og fødevaresikkerhed som i dag, samt at der med forslaget stilles

specifikke hygiejnekrav der kan øge sikkerheden for den danske forbruger i forhold til importerede fødevarer

fra andre medlemsstater i EU.

Regeringen vil lægge vægt på, at det skal være op til medlemsstaterne selv at træffe beslutning om, hvorvidt

nationale eller regionale omstændigheder nødvendiggør brug af renset spildevand til markvanding.

Regeringen vil arbejde for, at forordningens samspil med eksisterende direktiver afklares.

Regeringen vil lægge vægt på, at spildevand fra anlæg, der anvender animalske og vegetabilske råvarer und-

tages forordningens krav, så vanding med vand fra blandt andet mejerier og kartoffelproduktion ikke skal

igennem øgede administrative byrder, men fortsat kan anvendes, når det er hygiejnisk forsvarligt.

Regeringen vil lægge vægt på, at forslaget på længere sigt udvides til andre relevante sektorer, således at det

bliver muligt at fastsætte minimumskrav til genbrug af vand i andre sektorer end i landbrug.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg den 1. marts 2019 forud rådsmøde

(miljø) den 5. marts 2019, jf. samlenotat oversendt til Folketingets Europaudvalg den 21. februar 2019

Der er oversendt revideret grundnotat til Folketingets Europaudvalg 24. november 2018.

Der er oversendt grundnotat til Folketingets Europavalg den 21. juni 2018.

Notaterne er ligeledes sendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.

Rådsmøde nr. 3705 (miljø) den 26. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 26/6-19

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og

Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Revision af gennemførelsen af miljøreglerne

2019: Et Europa, der beskytter sine borgere og forbedrer deres livskvalitet

KOM(2019)149

Nyt notat.

Resumé

Kommissionen fremlagde den 4. april 2019 en rapport om gennemførelsen af miljøreglerne: Et Europa, der

beskytter sine borgere og forbedrer deres livskvalitet”.

Kommissionens rapport indeholder en analyse af

hver medlemsstats implementering, en tværgående analyse af udfordringerne i hele EU, et bilag med anbe-

falinger til alle medlemsstater, samt

en baggrundsrapport om EU’s miljølovgivning. Kommissionens ana-

lyse viser, at der er udfordringer i mange medlemsstater med at gennemføre EU miljølovgivningen på om-

råder som blandt andet affald, vandmiljø, natur og havmiljø. Generelt kan manglerne i implementeringen

henføres til manglende integration af miljø i andre sektorer, mangelfuld forvaltningskapacitet i medlems-

staterne (både økonomisk og kompetencemæssigt), samt mangelfuld deling af data til borgerne således, at

de ikke kan deltage aktivt i den politiske proces. Af Kommissionens rapport fremgår det, at miljøpolitikken

i Danmark fortsat gennemføres efter en høj standard. Analysen viser, at der også i Danmark er udfordrin-

ger. Kommissionen har derfor udarbejdet 27 anbefalinger til Danmark i den samlede rapport og i lande-

analysen. Anbefalingerne vedrører områder som affald, vandmiljø, havmiljø, biologisk mangfoldighed,

luftforurening, geodata, miljøansvar og miljøforvaltning. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (miljø)

den 26. juni 2019 med henblik på udveksling af synspunkter.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM(2019)149 af 4. april 2019 fremlagt rapport om gennemførelsen af miljøreglerne

2019: Et Europa, der beskytter sine borgere og forbedrer deres livskvalitet. Rapporten er oversendt til Rådet i

en dansk sprogudgave den 15. april 2019.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 26. juni 2019 med henblik på udveksling af synspunkter.

Formål og indhold

Kommissionen gennemfører hvert andet år en revision af medlemsstaternes gennemførelse af miljølovgiv-

ningen. EU har indført omfattende miljølovgivning på stort set alle miljøpolitiske områder, herunder klima,

grøn omstilling, bevaring af naturen, reduktion af forurening og sikring af menneskers sundhed. Formålet

med revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne er at forbedre gennemførelsen af EU's miljøpolitik og -

lovgivning ved at fastslå årsagerne til mangler i gennemførelsen og tackle systemiske hindringer for integra-

tion af miljøaspekter på tværs af de politiske sektorer. Revisionen kortlægger de vigtigste udfordringer for

hver medlemsstat samt eksisterende god praksis og vellykkede resultater. Kommissionen samlede revision af

gennemførelsen af miljøreglerne 2019 omfatter en meddelelse samt et bilag med en liste over de vigtigste

prioriterede foranstaltninger, et baggrundsdokument vedrørende miljøpolitikken og i alt 28 landerapporter,

der vurderer status for gennemførelsen af de vigtigste områder og målsætninger i EU's regelsæt på miljøom-

rådet samt de vigtigste udfordringer og muligheder for den enkelte medlemsstat.

Revisionen af gennemførelsen af miljøreglerne har afdækket nogle grundlæggende udfordringer, som kræver

særlig opmærksomhed i de kommende år. Disse er:

1. Mangelfuld integration af miljømål i andre legitime politiske mål.

2. Mangelfuld kvalitet i de nationale forvaltningssystemer.

3. Behov for transparens og tilgængelighed af miljørelevante oplysninger for borgere.

4. Behov for dialog mellem Kommission og medlemsstaterne.

I forhold til de enkelte miljøpolitiske temaer konkluderer Kommissionen.

Rådsmøde nr. 3705 (miljø) den 26. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 26/6-19

A. Omstilling af EU til en cirkulær, ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi:

Kommissionen konstaterer, at den politiske ramme i EU for den cirkulære økonomi er blevet styrket siden

2017. Flere medlemsstater bør følge op herpå og gennemføre principperne om den cirkulære økonomi. Nogle

medlemsstater bør yderligere tilskynde til ressourceeffektivitetsforanstaltninger. Affaldsforebyggelse er fort-

sat en vigtig udfordring i alle medlemsstaterne, herunder medlemsstater med høje genanvendelsesrater. Den

gennemsnitlige produktion af kommunalt affald i EU er steget siden 2014. Ifølge de data, der er indberettet

til Kommissionen, har kun nogle få medlemsstater allerede nået målet for genanvendelse af kommunalt af-

fald på 50 % inden 2020.

Generelt er der opnået et godt niveau for gennemførelse af klimalovgivningen i hele EU, og 2020-målene vil

derfor sandsynligvis blive opfyldt. Alle medlemsstater opfyldte deres forpligtelser i henhold til beslutningen

om byrdefordeling i 2013-2015. Nogle medlemsstater er nødt til at anvende de fleksibilitetsmekanismer, der

er fastsat i lovgivningen for at opfylde deres nuværende forpligtelser. EU’s

emissionshandelssystem (EU

ETS) har en meget høj overholdelsesgrad, idet anlæggene hvert år dækker ca. 99 % af emissionerne med det

påkrævede antal kvoter.

I oktober 2018 havde 25 medlemsstater allerede udviklet nationale klimatilpasningsstrategier, og de reste-

rende tre fortsatte bestræbelserne på at færdiggøre deres. Tilpasningsindsatsen i de enkelte medlemsstater

og på EU-plan skal intensiveres, da en passende indsats for at forebygge og/eller minimere skader, der kan

forårsages af klimaændringer, indebærer betydelige økonomiske og samfundsmæssige fordele.

B. Beskytte, bevare og forbedre naturkapitalen:

Tabet af biodiversitet fortsætter i EU, selv om der er gjort visse fremskridt på lokalt plan. Der er ifølge Kom-

missionen betydelige mangler i forbindelse med gennemførelse, håndhævelse, finansiering og politikintegra-

tion, hvilket påvirker bestræbelserne på at beskytte de europæiske økosystemer. Trods visse fremskridt siden

2017 med hensyn til færdiggørelse og forvaltning af Natura 2000 er de fleste medlemsstater nødt til at frem-

skynde indsatsen for at færdiggøre deres netværk, navnlig i havmiljøet, og fuldføre processen med at udpege

særlige beskyttede områder, samtidig med at der udvikles og gennemføres mere effektive bevaringsforan-

staltninger. Der er behov for bedre kapacitet i de nationale forvaltninger og tilstrækkelig finansiering for at

forhindre forringelse og sikre en god forvaltning af Natura 2000-lokaliteter. Kortlægningen af økosystemer

og deres tjenester er generelt blevet forbedret siden 2017, men nogle medlemsstater halter fortsat bagefter.

Nogle medlemsstater bør forbedre deres beskyttelse af skov- og græslandshabitater gennem incitamenter for

skovbrugere og landbrugere som følge af EU's skovstrategi fra 2013. Bæredygtig skovforvaltning og effektiv

anvendelse af biomasse er afgørende for en bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne. Nogle medlemssta-

ter har ikke vedtaget national lovgivning for at overholde forordningen om invasive ikke hjemmehørende

arter og/eller har ikke rettidigt givet Kommissionen meddelelse om udryddelsesforanstaltningerne.

Utilstrækkelige data, overvågning og rapportering påvirker evalueringen af beskyttelsesforanstaltninger i

havområder. Nogle medlemsstater har ikke rapporteret rettidigt, mens mange andre medlemsstater skal

forbedre deres samarbejds- og overvågningsprogrammer.

På grundlag af medlemsstaternes anden generation af vandområdeplaner har Kommissionen vurderet over-

holdelsen af vandrammedirektivets målsætninger og konkluderet, at det går den rigtige vej. Imidlertid synes

vejen hen imod mod fuld overholdelse af vandrammedirektivets målsætninger inden 2027, hvorefter mulig-

hederne for undtagelser er begrænsede, på nuværende tidspunkt at være belagt med en del hindringer. Øge-

de investeringer er afgørende for at nå disse mål. Medlemsstaterne vil drage fordel af en større inddragelse af

alle relevante markeds- og civilsamfundsaktører for at sikre en bedre håndhævelse af forureneren betaler-

princippet.

Selv om en række medlemsstater har truffet gode politiske foranstaltninger, herunder investeringer, vil for-

bedringer af vandkvaliteten stadig tage nogen tid for mange vandløbsoplande. Størstedelen af grundvandsfo-

rekomsterne har opnået en god tilstand, mens dette kun er tilfældet for under halvdelen af overfladevandom-

Rådsmøde nr. 3705 (miljø) den 26. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 26/6-19

råderne. Tendenserne i flere underliggende individuelle kvalitetselementer og stoffer er dog mere positive.

Til trods for denne positive generelle tendens forårsager nitratforurening og eutrofiering imidlertid fortsat

problemer i mange medlemsstater, da landbrugets belastning af vandkvaliteten stadig er stigende på nogle

områder. Medlemsstaterne bør øge deres indsats for at bekæmpe diffus forurening fra nitrater og fosfater.

Det vil kræve en vedvarende indsats fra medlemsstaternes side i de følgende cyklusser at forfølge oversvøm-

melsesdirektivets mål om at reducere de potentielle negative konsekvenser af større oversvømmelser. Vand-

forurening som følge af nitrater, der skyldes intensive landbrugsmetoder, er faldet i Europa i de seneste to

årtier.

Byspildevand behandles stadig ikke, som det burde, i mange medlemsstater. Derfor står de fleste medlems-

stater fortsat overfor traktatkrænkelsessager, og nogle få er blevet pålagt økonomiske sanktioner. Fremskridt

er betinget af, at medlemsstaterne prioriterer investeringer i rensningsanlæg for byspildevand, herunder

gennem effektiv anvendelse af midler fra samhørighedspolitikken, når disse er til rådighed, og lån fra Den

Europæiske Investeringsbank.

C. Sikring af borgernes sundhed og livskvalitet

Der er ifølge Kommissionen en risiko for, at luftforurening undervurderes, fordi den ikke altid overvåges på

de rigtige steder. Situationen er blevet bedre i nogle medlemsstater, men 18 medlemsstater skal stadig frem-

skynde reduktionen af nitrogenoxidemissioner (NOx) og koncentrationer af nitrogendioxid (NO2) ved yder-

ligere at reducere emissionerne fra transport, navnlig i byområder. Dette kan også kræve forholdsmæssige og

målrettede restriktioner for køretøjers adgang til byområder og/eller skattemæssige incitamenter. Når der

fortsat forekommer overskridelser, har Kommissionen indledt traktatkrænkelsessager. Der er behov for at

fremskynde reduktionerne af partikler (PM2,5 og PM10) i 15 EU medlemsstater, blandt andet ved at fremme

renere energiproduktion og effektiv og ren fjernvarme. I denne forbindelse verserer der flere traktatbrudssa-

ger. Nogle af de berørte medlemsstater er blevet indstævnet for EU-Domstolen på grund af vedvarende høje

niveauer af partikler (PM10). En reduktion af emissionerne af ammoniak (NH3) i seks medlemsstater kræver

en reduktion af missionerne fra landbruget. Dette kan opnås ved at indføre landbrugsteknikker med lave

emissioner, herunder for husdyrhold, husdyrgødning og gødningshåndtering.

Der mangler stadig handlingsplaner for støjforvaltning i 13 medlemsstater, og syv medlemsstater har stadig

ikke vedtaget de nødvendige støjkort. Alle EU's medlemsstater skal gennemgå de godkendelser, der er givet,

for at kontrollere deres overensstemmelse med de nyligt vedtagne konklusioner om den bedste tilgængelige

teknik, samt styrke kontrollen og håndhævelsen i praksis.

Luft- og/eller vandforurening som følge af emissioner fra anlæg i energisektoren er den vigtigste forure-

ningskilde for 11 EU-medlemsstater. For syv medlemsstaters tegner emissioner fra fjerkræ- og svinesektorer-

ne sig for den største del af emissionerne. Dertil kommer, at den nuværende situation i to medlemsstater

med hensyn til luftforurenende emissioner fra jern- og stålværker giver anledning til alvorlig bekymring.

Emissioner fra affaldsbehandling giver fortsat anledning til bekymring i tre medlemsstater.

D. Grønne afgifter, grønne offentlige indkøb, finansiering af og investeringer i miljøtiltag

Miljøafgifternes andel af BNP varierer

fra ca. 1,7 % til 4 % for EU’s medlemsstater. Flere medlemsstater har

indført miljørelaterede afgifter i 2017, herunder en stigning i omkostningerne til dieselbrændstof eller lavere

miljøskadelige subsidier. Der er dog fortsat skattefordele ved privat brug af firmabiler i flere medlemsstater,

hvilket hæmmer fremskridt i forbindelse med håndteringen af trafikpropper og luftforurening.

Inden for de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fondene) tegner "miljøbeskyttelse og ressource-

effektivitet" sig for den største tildeling i perioden 2014-2020 i 12 medlemsstater. Derudover var EU-

bevillinger til miljøformål højere end de nationale statslige udgifter på miljøområdet i perioden 2014-2018

for 11 medlemsstater. I flere medlemsstater er den største udfordring for miljøfinansieringen at sikre, at den

forbliver på et tilstrækkeligt niveau. I nogle medlemsstater er der et problem med den effektive udnyttelse af

EU-midler, hvilket nogle gange skyldes, at forvaltningerne ikke har tilstrækkelig kapacitet.

Rådsmøde nr. 3705 (miljø) den 26. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 26/6-19

E. Styrkelse af miljøforvaltningen

Mange medlemsstater har stadig ikke undertegnet og ratificeret en eller flere multilaterale miljøaftaler. Nogle

medlemsstater bør forbedre deres gennemførelse af EU-reglerne vedrørende brugen af genetiske ressourcer,

og flere medlemsstater gennemfører endnu ikke reglerne om tropisk træ fuldt ud. En stærkere miljøforvalt-

ning i medlemsstaterne forbedrer gennemførelsen af miljøpolitikken. Medlemsstaterne kan forbedre deres

overordnede miljøforvaltning yderligere.

Øget gennemsigtighed fremmer klart gennemførelsen. Den forbedrer viden, ansvar, offentlig deltagelse og

støtte. Medlemsstaterne bør i højere grad gøre brug af digitale muligheder for at forbedre gennemsigtigheden

ved bedre at informere offentligheden om miljøets faktiske tilstand på lokalt/regionalt plan og fremme ad-

færdsændringer.

Til trods for de generelle fremskridt, der er sket, skal medlemsstaterne fortsat forbedre adgangen til miljøop-

lysninger, navnlig geodata og -tjenester, således at de kan genbruges nemt og uden omkostninger (i overens-

stemmelse med Inspire-direktivet, direktivet om offentlig adgang til miljøoplysninger og direktivet om vide-

reanvendelse af den offentlige sektors informationer).

Flere medlemsstater bør sikre, at miljøorganisationer har retlig kompetence til at anlægge retssager om mil-

jøspørgsmål, og at klagere i miljøsager ikke længere bliver mødt af forhindringer såsom prohibitivt høje om-

kostninger.

Alle medlemsstater kan forbedre deres overordnede miljøforvaltning yderligere. I flere medlemsstater er

miljømyndighederne stærkt underbemandede, og denne mangel på kapacitet og ressourcer påvirker deres

evne til at gennemføre og håndhæve reglerne. I de fleste medlemsstater findes der koordineringsstrukturer

på tværs af sektorforvaltninger og på forskellige niveauer, men deres effektivitet varierer. Tre medlemsstater

opfordres kraftigt til at gøre noget ved den regionale og lokale fragmentering ved at udvikle bedre koordine-

ringsmekanismer for miljøet.

To medlemsstater har endnu ikke afsluttet gennemførelsen af det reviderede direktiv om miljøkonsekvens-

vurdering (VVM) i national ret. Miljøvurderingsprocedurerne skal strømlines, og der skal sikres effektiv of-

fentlig deltagelse i hele EU.

Revisionen af gennemførelsen af EU miljølovgivningen i Danmark

Ifølge Kommissionens revision af implementeringen af miljølovgivningen i 2017 var de største udfordringer,

som Danmark står over for, med hensyn til gennemførelse af EU's miljøpolitik og -lovgivning: a) behovet for

at mindske presset på naturen fra intensivt landbrug, herunder brugen af pesticider og næringsstoffer, b)

behovet for at forbedre luftkvaliteten, navnlig i tætbefolkede områder. Af Kommissionens revision af imple-

menteringen af miljølovgivningen 2019 fremgår det, at miljøpolitikken i Danmark fortsat gennemføres efter

en høj standard.

Med hensyn til pres på naturen fra intensivt landbrug fremgår det af Kommissionens revision af implemen-

teringen af miljølovgivningen 2019, at Danmark er i færd med at ændre sin lovgivning om gennemførelsen af

nitratdirektivet. Med den reviderede lovgivning ændres gennemførelsen af dette direktiv i retning af et mere

målrettet system. Pres fra landbruget og eksisterende problemer med vandkvaliteten betyder, at Danmark

skal sikre, at disse ændringer ledsages af 1)klare miljømålsætninger og -mål samt 2) effektive håndhævelses-

mekanismer. Disse målsætninger, mål og håndhævelsesmekanismer skal sikre den nødvendige og rettidige

nedbringelse af forureningen fra næringsstoffer i danske farvande og i Østersøen. Det er opmuntrende, at der

for nylig er indberetninger om en forbedret status for arter og levesteder, der tidligere var berørt af forure-

ning fra næringsstoffer.

Med hensyn til luftkvalitet er emissionen af flere typer luftforurenende stoffer aftaget markant i Danmark

siden 2017. Desuden faldt emissionerne af fine partikler mellem 2000 og 2016. På trods af denne nedbringel-

se af emissioner skal Danmark iværksætte yderligere tiltag for at opfylde forpligtelserne om nedbringelse af

Rådsmøde nr. 3705 (miljø) den 26. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 26/6-19

emissioner for perioden 2020 til 2029 og for årene efter 2030. Selv om de seneste data for Danmark er op-

muntrende, og der ikke er indberettet overskridelser i 2017, giver luftkvaliteten i Danmark fortsat anledning

til bekymring, især i visse byområder og i et sådant omfang, at Danmark er blandt de medlemsstater, som

Kommissionen har indledt traktatbrudssager mod. Den danske regering lancerede i oktober 2018 en lovpak-

ke om ren luft for at nedbringe luftforureningen i større byer samt udfase diesel- og benzinkøretøjer samt for

at opfylde reduktionsmålene i NEC-direktivet.

Kommissionen fremhæver følgende områder for særlig god praksis i Danmark:



Vedrørende mobilitet i byer er private køretøjer den hyppigst anvendte transportform i Danmark lige-

som i de fleste medlemsstater. Cykling er dog også meget populært og tegner sig for mere end 20 % af

alle ture. Den offentlige transport er også fremtrædende og transporterer 13 % af danske pendlere.



Den procentvise andel af små og mellemstore virksomheder, der tilbyder grønne produkter eller tjene-

ster, er betydeligt højere end EU-gennemsnittet. Desuden er andelen af danske virksomheder, som ge-

nererer hovedparten af deres indtægter fra grønne produkter og tjenester, større end EU-

gennemsnittet. Der er to andre faktorer, som kan hjælpe Danmark til at innovere og blomstre i den cir-

kulære økonomi: det store antal "frontløbere", der producerer avancerede grønne produkter og tjene-

ster; og landets åbne samarbejdskultur



Danmark er blevet anerkendt for sine bestræbelser på at skabe gode byområder, hvor grøn infrastruktur

spiller en vigtig rolle. Københavns Kommune har vedtaget en politik om at opprioritere træer i byen.

Derudover gav Nordisk Ministerråd i 2016 Nordic Built Cities Challenge-prisen til en park i København.

Prisen anerkendte parkens innovative anvendelse af "blå-grøn infrastruktur" til forvaltning af regnvand

fra skybrud.



Danmarks konsekvent gennemsigtige kultur er et eksempel på god praksis inden for overholdelse af

miljøregler.

A. Omstilling af EU til en cirkulær, ressourceeffektiv, grøn og konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi

Kommissionen anbefaler Danmark, at:



Indføre nye politikker, herunder økonomiske instrumenter, for at gennemføre affaldshierarkiet

yderligere, det vil sige fremme forebyggelse og gøre genbrug og genanvendelse mere økonomisk

attraktivt, og/eller gennemføre de politikker, der allerede er på plads.



Flytte genanvendeligt og genbrugeligt affald væk fra forbrænding gennem gradvis afvikling af subsidier

til forbrænding eller gennem indførelse af en forbrændingsafgift. Kanalisere disse indtægter i retning af

foranstaltninger til forbedring af affaldshåndtering i overensstemmelse med affaldshierarkiet



Indføre nye politiske instrumenter, herunder økonomiske instrumenter. Disse instrumenter bør: 1)

fremme affaldsforebyggelse, 2) gøre genbrug og genanvendelse af affald mere økonomisk attraktivt.



Udsortere affald, der kan genbruges og genanvendes, fra forbrænding med energiudnyttelse.

Kommissionen har ikke medtaget nogen prioriterede foranstaltninger på klimaområdet, fordi Kommissionen

først skal vurdere udkastet til de nationale energi- og klimaplaner, som medlemsstaterne skulle indsende

inden udgangen af 2018. Disse planer skal styrke sammenhængen mellem energi- og klimapolitikker og kan

derfor blive et godt eksempel på, hvordan sektorspecifikke politikker kan knyttes til andre indbyrdes for-

bundne emner, som for eksempel landbrug-natur-vand samt transport-luft-sundhed.

B. Beskytte, bevare og forbedre naturkapitalen:

Kommissionen anbefaler Danmark, at:



Gøre yderligere bestræbelser på at sikre, at Natura 2000-nettet forvaltes på en måde, der bidrager til at

opnå en gunstig bevaringsstatus for beskyttede levesteder og arter, navnlig ved at reducere belastningen

fra landbruget.



Indføre klart definerede bevaringsmålsætninger og de nødvendige bevaringsforanstaltninger for de

enkelte lokaliteter.



Afsætte tilstrækkelige ressourcer for at kunne gennemføre disse og bevare/genoprette arter og leveste-

der af fællesskabsbetydning, så de opnår en positiv bevaringsstatus over hele deres naturlig udbredel-

sesområde.

Rådsmøde nr. 3705 (miljø) den 26. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 26/6-19



Færdiggøre Natura 2000-udpegelsesprocessen, herunder på havmiljøområdet, og/eller fastsætte klart

definerede bevaringsmål og de nødvendige bevaringsforanstaltninger for alle Natura 2000-lokaliteter,

helst inden for rammerne af områdeforvaltningsplaner eller tilsvarende instrumenter.

I højere grad integrere biodiversitetshensyn i andre politikker (navnlig inden for landbrug, men også

inden for fiskeri-, by- og infrastrukturplanlægning og bæredygtig turisme) og fremme bedre

kommunikation mellem aktørerne. Hvor det er relevant, at undgå yderligere fragmentering af

levesteder og træffe foranstaltninger til genopretning af disse.

Meddele Kommissionen udrydelsesforanstaltninger for så vidt angår invasive ikkehjemmehørende

arter. Indføre foranstaltninger, når de ikke findes. Hvor det er relevant, undersøge den åbenbare

mangel på data og søge måder til at forbedre overvågningssystemet.

Påbegynde arbejdet på et landsdækkende initiativ baseret på MAES for at udvikle et regnskabssystem

for naturkapital.

Sikre rettidig indberetning af de forskellige elementer i havstrategirammedirektivet, således at Dan-

mark kan indgå i Kommissionens fremtidige vurderinger.

Forbedre overvågningen og vurderingen af alle relevante kvalitetselementer inden for alle

vandkategorier i overensstemmelse med vandrammedirektivet.

Sikre rettidig indberetning af de forskellige elementer i havstrategirammedirektivet, der skal indgå i

Kommissionens fre mtidige vurderinger.

Tage skridt til at forbedre overvågningen af overfladevand ved at inddrage alle biologiske, fysiskkemiske

og hydromorfologiske kvalitetselementer i alle kategorier af vand og øge andelen af vandforekomster,

der er omfattet af overvågningen af forurenende stoffer, der er specifikke for vandområder.

Færdiggøre udviklingen af vurderingsmetoder for alle biologiske kvalitetselementer i alle kategorier af

vand, herunder metoder, der er følsomme over for næringsstoffer i vandløb, og inddrage hydromorfolo-

giske kvalitetselementer i klassificeringen af økologisk tilstand.

Sikre, at lovgivningen, der omhandler forurening fra næringsstoffer fra landbruget, indeholder foran-

staltninger, der står i forhold til belastningen fra dansk landbrug og problemer med vandkvaliteten. De

foranstaltninger, der er valgt til at gennemføre direktiverne, bør forbedre vandkvaliteten både på kort

og lang sigt.

Overveje at forbedre integrationen af risikostyringen for oversvømmelser, blandt andet på de forskellige

forvaltningsniveauer.

C. Sikring af borgernes sundhed og livskvalitet

Kommissionen anbefaler Danmark, at:



Træffe foranstaltninger inden for rammerne af det kommende nationale program for bekæmpelse af

luftforurening (NAPCP) for at reducere de største emissionskilder med særlig vægt på foranstaltninger,

som sænker PM2,5 og ammoniak.



Reducere emissioner af ammoniak (NH

), f.eks. ved at indføre eller udvide brugen af

landbrugsteknikker med lave emissioner.



Revision af godkendelser for at sikre, at de overholder de nyligt vedtagne BAT-konklusioner.

E. Styrkelse af miljøforvaltningen

Kommissionen anbefaler Danmark, at:



Sikre bedre adgang til geodata og -tjenester ved at knytte landespecifikke INSPIRE-portaler tættere

sammen, kortlægge og dokumentere alle geodatasæt, der kræves til gennemførelse af miljølovgivningen

og som minimum at stille oplysningerne og dokumentationen til rådighed

"som de er"

for andre offent-

lige myndigheder og offentligheden via de digitale tjenester, der er omtalt i INSPIRE-direktivet.



Sikre bedre informering af offentligheden om fremme af overholdelse, overvågning og håndhævelse.



Tage yderligere skridt til at tilskynde forsikringsbranchen til at videreudvikle og forenkle forsikringsin-

strumenter, der dækker miljøskader i henhold til miljøansvarsdirektivet.



Sikre bedre finansiel sikkerhed for ansvar samt vejledning om miljøansvarsdirektivet samt offentliggø-

relse af information om miljøskader.



Sikre offentliggørelse af oplysninger om resultatet af håndhævelsesforanstaltninger og om opfølgning af

konstaterede overtrædelser af krydsoverensstemmelse vedrørende nitrater og natur.

Rådsmøde nr. 3705 (miljø) den 26. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 26/6-19



Forbedre sin miljøforvaltning yderligere (for eksempel gennemsigtighed, inddragelse af borgere, over-

holdelse og håndhævelse af regler samt administrativ kapacitet og koordinering).

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Der er ikke redegjort for nærhedsprincippet i denne sammenhæng, da der ikke er tale om stillingtagen til

lovgivningsmæssige forslag.

Gældende dansk ret

Spørgsmålet er ikke relevant, da der er tale om udveksling af synspunkter på baggrund af en meddelelse fra

Kommissionen.

Konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Meddelelsen har i sig selv ingen direkte

samfundsøkonomiske, statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. Meddelelsen har ikke i sig

selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget.

Dansk Industri ønsker, at der lægges vægt på at sikre en bedre og mere ensartet implementering i EU.

Landbrug & Fødevarer bakker op om en ensartet implementering i alle EU lande, og ser frem til dialog og

interessentinddragelse om den videre proces.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det forventes, at der blandt medlemsstaterne generelt vil være opbakning til Kommissionens analyse af ud-

fordringer på tværs af EU’s medlemsstater. Det forventes også, at medlemsstaterne generelt finder,

at Kom-

missionens revisionsrapporter er saglige og anvendelige for medlemsstaterne.

Regeringens generelle holdning

Regeringen ser positivt på en mere ensartet og effektiv implementering af miljølovgivningen i EU for at bi-

drage til fair konkurrence mellem medlemsstaterne og at sikre, at et skærpet fokus på implementering kan

bidrage til at nå EU’s miljøpolitiske målsætninger.

For så vidt angår meddelelsens analyse af implementeringsudfordringerne på tværs af EU, tager regeringen

Kommissionens vurderinger til efterretning. For så vidt angår landerapporten for Danmark, noterer regerin-

gen sig Kommissionens vurderinger.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere har været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Rådsmøde nr. 3705 (miljø) den 26. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 26/6-19

Rådskonklusioner om

”Mod

en bæredygtig EU strategi for kemikaliepolitik”

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

Resumé

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om kemikalier, der dækker kemikalieområdet

bredt og desuden har særligt fokus på EU’s kemikalielovgivning, REACH, nanomaterialer samt

hormon-

forstyrrende stoffer. Rådskonklusioner har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Der vil på sigt

kunne være et behov for tilpasning af lovgivninger afhængig af udmøntning af rådskonklusionerne. Råds-

konklusioner har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Udkastet indeholder en række op-

fordringer til især den kommende Kommissionen om at udvikle og forbedre EU’s kemikalielovgivning med

det formål at øge beskyttelsesniveauet i Danmark og i EU. Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (miljø)

den 26. juni 2019 med henblik på vedtagelse af rådskonklusioner.

Baggrund

Formandskabet har fremlagt et udkast til rådskonklusioner om kemikalier med titlen:

”Mod en bæredygtig

EU strategi for kemikaliepolitik”.

Sagen er på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 26. juni 2019 med henblik på vedtagelse af rådskonklu-

sioner.

Formål og indhold

Udkastet til rådskonklusioner følger op på tidligere rådskonklusioner fra henholdsvis 20. juni 2016 om cirku-

lær økonomi og 19. december 2016 om kemikalier. Siden rådskonklusionerne fra 2016 har Kommissionen

afsluttet en række gennemgange af den eksisterende lovgivning på kemikalieområdet, herunder især REACH

Review og meddelelse om samspillet mellem kemikalie-, produkt- og affaldslovgivningen, samt publiceret en

meddelelse om en EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer samt en rapport om hormonforstyrrende stof-

fer i kosmetik. Kommissionens EU-ramme for hormonforstyrrende stoffer var desuden til debat på rådsmøde

(miljø) den 5. marts 2019.

Udkastet til de nye rådskonklusioner bygger på rådskonklusionerne fra 2016 og dækker kemikalieområdet

bredt, og har desuden særligt fokus på REACH, nanomaterialer samt hormonforstyrrende stoffer.

I udkastet til rådskonklusioner understreges behovet for at forbedre samt at sikre en konsistent og sammen-

hængende risikovurdering samt risikohåndtering af kemikalier på tværs af kemikalie-relevante lovgivninger i

EU. Betydningen af human biomonitering og målinger i miljøet fremhæves, og Kommissionen anmodes om

at sikre, at disse aktiviteter kan fortsætte under det nye forskningsprogram. Ligeledes fremhæves risici ved

spredning af farmaceutiske stoffer i miljøet, og Kommissionen anmodes om at definere de mest relevante

tiltag til at begrænse negative effekter. Udkastet lægger endvidere op til, at bæredygtige kemikalier og ikke-

kemiske alternativer skal fremmes gennem reguleringsmæssige tiltag. En passende og konsistent håndtering

i risikovurderingsprocessen af kombinationseffekter af kemikalier og af den samlede eksponering af menne-

sker og miljøet fra alle relevante kilder fremhæves særskilt. Desuden understreges behovet for at sikre øko-

nomi og ressourcer til at opretholde et effektivt arbejde af Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA). Der

udtrykkes bekymring over, at Kommissionen ikke har leveret en strategi for et ikke-giftigt miljø senest i 2018,

som den er forpligtet til i henhold til det 7. miljøhandlingsprogram, og Kommissionen anmodes om at udvik-

le en sådan strategi uden yderligere forsinkelse. Endvidere udtrykkes der ønske om, at Kommissionen i sit

forslag til et 8. miljøhandlingsprogram inkluderer udviklingen af en omfattende bæredygtig kemikaliepolitik

i EU med en langsigtet vision og klare mellemlange og langsigtede mål. Endelig anerkendes og understreges

vigtigheden af det internationale kemikalie- og affaldssamarbejde.

Rådsmøde nr. 3705 (miljø) den 26. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 26/6-19

I forhold til REACH er der en opfordring til, at Kommissionen udarbejder en handlingsplan i 2019, der sikrer

overholdelse, forbedring og opdatering af REACH registreringsdossierer. Godkendelses- og begrænsnings-

proceduren ønskes forbedret via forbedrede analyser af alternativer gennem indsamling og deling af oplys-

ninger mellem industri og ECHA. Endvidere understreges behovet for en tilpasning af REACH og politikken

om affaldshåndtering, således at markedet for sekundære råmaterialer fremmes. Der understreges desuden

behov for, at der sikres lige konkurrencevilkår for importører af artikler produceret uden for EU og produ-

center af artikler i EU.

I forhold til nanomaterialer opfordres Kommissionen til at færdiggøre sin gennemgang af og eventuelt revi-

dere definitionen af nanomaterialer. Ligeledes understreges behovet for at forbedre både risikovurdering og

testmetoder for nanomaterialer, samt at nanomaterialer identificeres og håndteres ensartet på tværs af alle

politikområder.

For hormonforstyrrende stoffer støtter rådskonklusionerne Kommissionens initiativ om at undersøge, om

lovgivningen i EU, for så vidt angår hormonforstyrrende stoffer, er formålstjenstlig, og om der er behov for

ændringer for at minimere eksponeringen for disse stoffer, blandt andet ved at stimulere substitution til sik-

rere kemikalier, men der ønskes en klar tidsplan opstillet for dette arbejde. Kommissionens udmeldte initia-

tiv om at opdatere datakravene i al relevant lovgivning bydes velkommen, således at identificeringen af hor-

monforstyrrende stoffer kan forbedres og accelereres, og det henstilles, at Kommissionen prioriterer dette og

sætter et højt ambitionsniveau. Desuden opfordres Kommissionen til at medvirke til øget viden om virk-

ningsmekanismer af hormonforstyrrende stoffer. Endelig tilskyndes Kommissionen til at udvikle en horison-

tal tilgang til identificering af hormonforstyrrende stoffer, der tager højde for de usikkerheder, der er ved

fareidentificering og risikovurdering af denne type stoffer; særligt understreges behovet for fokus på blan-

dingseffekter og den samlede udsættelse af mennesker og miljøet fra alle relevante kilder.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om rådskonklusioner.

Nærhedsprincippet

Rådskonklusionerne vurderes at være i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet der fastlægges mål-

sætninger for initiativer på EU-niveau.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser. Der vil på sigt kunne være et behov

for tilpasning af lovgivninger afhængig af udmøntning af rådskonklusionerne.

Rådskonklusioner har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konse-

kvenser

eller konsekvenser for EU’s budget. Såfremt sagen måtte afføde konkrete forslag fra Kommissionen

vil forslagets økonomiske mv. konsekvenser blive vurderet i forbindelse med regeringens stillingtagen hertil.

Rådskonklusioner har ikke i sig selv konsekvenser for beskyttelsesniveauet. Udkastet indeholder en række

opfordringer til Kommissionen, der har til hensigt at øge beskyttelsesniveauet i Danmark og generelt i EU.

Høring

Sagen har været i høring i EU Miljøspecialudvalget.

Dansk Erhverv bakkede op om konklusionerne og støttede især, at der lægges op til at udvikle en bæredygtig

langsigtet kemikaliepolitik, idet en stabil regulering er essentiel for virksomhedernes planlægning. Der sav-

nedes dog noget om e-handel, som er i kraftig vækst, og hvor der er behov for regulering. Herunder blev der

gjort opmærksom på Dansk Erhvervs kommende kampagne om e-handel

– ’For godt til at være sandt’. Ved-

Rådsmøde nr. 3705 (miljø) den 26. juni 2019 - Bilag 1: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 26/6-19

rørende hormonforstyrrende stoffer blev fremført, at sådanne lister burde være dynamiske og ikke for lange,

og at der ved udvikling af lister bør tages ved lære af erfaringer fra andre lister, såsom ’Listen Over Uønskede

Stoffer’.

Dansk Industri kunne ligeledes støtte rådskonklusionerne og nævnte, at også Plastindustrien og VKH støtte-

de konklusionerne. Dansk Industri kunne støtte opfordringen til at udvikle en bæredygtig kemikaliepolitik. I

forhold til REACH var Dansk Industri enig i, at der skal sikres lige konkurrencevilkår mellem EU-

producenter og importører af artikler. Vedrørende hormonforstyrrende stoffer bemærkede Dansk Industri, at

Kommissionens ’ramme’ er uambitiøs og kunne derfor støtte, at der bør stilles krav til udvikling af en egent-

lig strategi med målsætninger og tidsplan. Dansk Industri kunne også støtte, at der bør fastsættes grænse-

værdier for indhold af hormonforstyrrende stoffer i forskellige produkter, idet disse dog burde være risikoba-

serede, ligesom det skal kunne være muligt at måle, hvorvidt disse var overholdt. Ligeledes kunne Dansk

Industri støtte, at der udvikles lister over kendte og mistænkte hormonforstyrrende stoffer, men at listerne

skulle være tilstrækkeligt videnskabeligt baserede.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel støtte til rådkonklusionerne blandt medlemsstaterne.

Regeringens generelle holdning

Regeringen baserer generelt sin holdning på Den Fælles Kemiindsats 2018-2021, som blev vedtaget i novem-

ber 2017 af alle de daværende partier i Folketinget. Regeringen er derfor overvejende positiv i forhold til det

overordnede indhold i det foreliggende udkast til rådskonklusioner, idet der lægges op til at styrke indsatsen

for beskyttelse af sundhed og miljø.

Regeringen arbejder derfor for, at det fremgår af udkastet til rådskonklusioner, at særligt problematiske stof-

fer skal begrænses i importerede artikler, hvis sådanne anvendelser ikke er godkendt i EU. Ligeledes arbejdes

der for, at Kommissionen opfordres til at begrænse særligt miljøfarlige og hormonforstyrrende stoffer i blan-

dinger, der markedsføres til forbrugere på linje med de regler, der gælder for blandt andet kræftfremkalden-

de stoffer i dag. Legetøjsdirektivet bør revideres for at beskytte børn bedre mod udsættelsen for skadelige

stoffer i legetøj. Herudover bør Kommissionen igangsætte tiltag, der sikrer, at vurderingen af biocidaktivstof-

fer kan fuldføres inden for den fastsatte frist i 2025, da dette arbejde er bagud i forhold til planlægningen.

Regeringen finder, at der i forhold til hormonforstyrrende stoffer bør udtrykkes et højere ambitionsniveau.

Regeringen lægger derfor særlig vægt på at få skærpet udkastet til rådskonklusioner i forhold til hormonfor-

styrrende stoffer, således at de inkluderer udarbejdelse af en EU-strategi for arbejdet med hormonforstyr-

rende stoffer, herunder etablering af dynamiske lister over kendte og mistænkte hormonforstyrrende stoffer

samt automatisk forbud mod hormonforstyrrende stoffer i kosmetik, legetøj og kemiske blandinger til for-

brugerne.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere har været forelagt Folketingets Europaudvalg.