Rådsmøde nr. 3716 (miljø) 4. oktober 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/9-19

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
Rådsmøde 3716 - miljø Bilag 2
Offentligt

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Dato

17. september 2019

Rådsmøde (miljø) den 4. oktober 2019

Dagsorden

”En ren planet for alle” –

En europæisk strategisk og langsigtet visi-

on for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneu-

tral økonomi

Politisk drøftelse

Side

Forberedelse af FN’s klimakonference COP25 den 2.-13.

december

2019

Vedtagelse af rådskonklusioner

Side 1/13

Rådsmøde nr. 3716 (miljø) 4. oktober 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/9-19 - klimadelen

”En ren planet for alle” –

En europæisk strategisk og langsigtet

vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klima-

neutral økonomi

KOM(2018) 773

Revideret notat. Ændringer er markeret med streg i margenen.

1. Resumé

Europa-Kommissionen har den 28. november 2018 offentliggjort en meddelelse om

et udspil til en europæisk strategisk langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne,

konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi.

Kommissionens udspil har til hensigt at sætte en retning og skabe en vision for,

hvordan EU på lang sigt skal gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisafta-

len. Udspillet skal samtidig fungere som et analytisk grundlag for fremtidige politi-

ske drøftelser ved at fremvise forskellige scenarier for EU frem mod 2050. Kom-

missionen lægger op til, at udspillet skal danne rammen for den langsigtede lave-

missionsstrategi, som EU skal levere til

FN’s rammekonvention om klimaforandrin-

ger, UNFCCC, i henhold til Parisaftalen senest i 2020.

Meddelelsen har ingen lovgivningsmæssige eller økonomiske konsekvenser.

Regeringen vil påtage sig globalt lederskab for den grønne omstilling for at sikre, at

EU lever op til Parisaftalen gennem en ambitiøs og bæredygtig politik. Regeringen

finder det vigtigt, at EU hurtigst muligt vedtager et mål om klimaneutralitet senest i

2050 og er positiv overfor Kommissionens udspil til en langsigtet lavemissionsstra-

tegi. Klimaforskningen viser, at verden skal nå en balance mellem udledninger og

optag af drivhusgasser i midten af århundredet, hvis det skal være muligt at nå

Parisaftalens langsigtede temperaturmål. EU skal vise, at udviklingen af et klima-

neutralt samfund er økonomisk ansvarligt, sikrer vækst og grønne job og sker på

en social afbalanceret måde.

Det finske formandskab har sat sagen på dagsordenen for miljørådsmødet den 4.

oktober 2019 til politisk drøftelse.

2. Baggrund

Det Europæiske Råd opfordrede den 22. marts 2018 Europa-Kommissionen til

senest i første kvartal 2019 under hensyntagen til de nationale planer at fremlægge

et forslag til en strategi for langsigtet reduktion af drivhusgasemissioner i EU i over-

ensstemmelse med Parisaftalen.

Kommissionen har den 28. november 2018 offentliggjort en meddelelse om et ud-

spil til en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne,

konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi, KOM(2018) 773.

Det finske formandskab har sat sagen på dagsordenen for miljørådsmødet den 4.

oktober 2019 til politisk drøftelse.

Side 2/13

Rådsmøde nr. 3716 (miljø) 4. oktober 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/9-19 - klimadelen

3. Formål og indhold

Kommissionens meddelelse sætter retning og skaber en vision for, hvordan EU på

lang sigt skal gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisaftalen og nå netto-

nuludledning i 2050. Meddelelsen er ledsaget af en dybdegående analyse. Medde-

lelsen har til hensigt at sætte rammen for den langsigtede lavemissionsstrategi,

som EU skal levere til FN’s rammekonvention om klimaforandring, UNFCCC, i

henhold til Parisaftalen senest i 2020.

Udspillets vision er, at EU skal nå netto-nuludledning af drivhusgasser i 2050 (være

klimaneutral). Det vil sige, at EU ikke skal udlede flere drivhusgasser, end der op-

tages i 2050. Det fremhæves i udspillet, at EU står overfor en stor opgave, som dog

samtidig rummer store muligheder for en retfærdig og omkostningseffektiv omstil-

ling til gavn for EU’s borgere, virksomheder

og økonomi som helhed. Udspillet in-

deholder syv strategiske byggesten for EU’s vej til en klimaneutral økonomi:

1. Maksimering af fordelene ved energieffektivitet, herunder energineutrale byg-

ninger

2. Maksimering af anvendelsen af vedvarende energi og af elektricitet til fuldt ud at

dekarbonisere Europas energiforsyning

3. Udnyttelse af ren, sikker og forbundet mobilitet

4. En konkurrencedygtig EU-industri og den cirkulære økonomi som vigtig kataly-

sator for reduktion af drivhusgasemissionerne

5. Udvikling af en passende intelligent netværksinfrastruktur og sammenkoblinger

6. Fuld udnyttelse af bioøkonomiens fordele og etablering af vigtige kulstofdræn

7. Håndtering af de resterende CO

-emissioner med CO

-opsamling og -lagring.

Udspillet rummer samtidig et analytisk grundlag for fremtidige politiske drøftelser,

der hviler på otte scenarier frem mod 2050. De otte scenarier tager alle udgangs-

punkt i, at EU’s allerede vedtagne politikker og mål frem mod 2030 indfries, hvilket

omfatter en revision af EU's emissionshandelssystem, nationale mål for reduktion

af drivhusgasemissioner, lovgivning til bevaring af EU's land- og skovdræn, de

aftalte 2030-mål om energieffektivitet og vedvarende energi såvel som den foreslå-

ede lovgivning om forbedring af CO

-effektiviteten for biler og lastvogne. Med disse

politikker og mål forventes reduktioner af drivhusgasemissionerne på omkring 45

pct. inden 2030 og omkring 60 pct. inden 2050.

Der tages i scenarierne frem mod 2050 udgangspunkt i

eksisterende og i nogle

tilfælde nye løsninger og

teknologier, der skal anvendes i større skala og optime-

res. Scenarierne har derudover hver sin vægtning af de syv strategiske byggesten

og forskellige investeringsbehov.

I de første fem scenarier reduceres drivhusgasudledningerne med ca. 80 pct. i

2050 i forhold til 1990-niveauet med sigte på at holde temperaturstigningerne under

2 grader i henhold til Parisaftalen. Det sjette scenarie reducerer drivhusgasudled-

ningerne med 90 pct. i 2050 med sigte på Parisaftalens 1,5-gradersmål. De sidste

to scenarier sigter på at holde temperaturstigningerne under 1,5 grader med mål-

sætning om netto-nuludledning i 2050. Disse to baseres ligeledes på kendte

og i

Side 3/13

Rådsmøde nr. 3716 (miljø) 4. oktober 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/9-19 - klimadelen

nogle tilfælde nye

teknologier samt videreudvikling af teknologiske løsninger, der

kræver opskalering samt fokus på forskning og udvikling.

Af meddelelsen fremgår det, at alle scenarierne har det til fælles, at de kræver am-

bitiøse politiske tiltag og konkrete løsninger, markante offentlige og private investe-

ringer og et massivt fokus på forskning og udvikling af lav- og nulemissionsløsnin-

ger. Kommissionen vurderer dog samtidig, at det vil kunne medføre økonomisk

vækst i EU, forbedre konkurrenceevnen for europæiske virksomheder og dermed

bidrage til jobs og en retfærdig omstilling for EU’s borgere.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant, idet der alene er tale om en

meddelelse fra Kommissionen.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for dansk ret, idet der alene er tale om en meddelelse fra

Kommissionen.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser. I

det omfang Kommissionens meddelelse udmøntes i konkrete initiativer, vil det skul-

le vurderes, om det vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen vurderes i sig selv ikke at have statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. I det omfang Kommissionens meddelelse

udmøntes i konkrete initiativer, vil det skulle vurderes, om det vil medføre statsfi-

nansielle, samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i Specialudvalget for Klima-, Energi- og Forsyningspoli-

tik (tidligere Energi-, Forsynings- og Klimapolitik). Der er modtaget i alt otte hø-

ringssvar.

Dansk Energi støtter regeringens ambition om et klimaneutralt EU i 2050 og finder

det positivt, at Kommissionen fremhæver elektrificering som den primære driver i

energisystemet. Der er dog plads til forbedring i forhold til konkrete løsninger her-

for, hvorfor Dansk Energi foreslår en elektrificeringsstrategi fra Kommissionen.

Dansk Energi finder det bemærkelsesværdigt, at der i de otte scenarier ikke er en

nævneværdig forskel på reduktion af drivhusgasser i 2020-2030, hvilket vurderes at

skyldes konservative antagelser og datagrundlag i sammenligning med faktisk ud-

Side 4/13

Rådsmøde nr. 3716 (miljø) 4. oktober 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/9-19 - klimadelen

meldte markedspriser og data i Energistyrelsens teknologikatalog. De seneste ud-

bud af vind og sol har vist et stort potentiale for yderligere reduktioner før 2030,

hvis der strammes op i EU's kvotehandelssystem. Dansk Energi opfordrer regerin-

gen til at bakke op om blandt andet Sverige og Holland, som ønsker at øge EU's

-reduktionsmål i 2030 til 55 pct. Dansk Energi opfordrer desuden regeringen til

at tage aktiv del i drøftelserne om etableringen af et CO

-prisgulv på tværs af et

stort antal europæiske lande, og bringe det i spil i forbindelse med de kommende

drøftelser om, hvordan 2050 strategien kan implementeres, så der kan skabes tillid

til, at markedet vil levere en CO

-pris, der på sigt gør vedvarende energi til en bed-

re investering end fossil energi. Dansk Energi bakker desuden op om regeringens

fokus på en forbedring af Kommissionens praksis omkring modellering af energisy-

stemet

–

med særlig fokus på en mere dynamisk proces, der i højere grad fanger

den seneste udvikling på fx priser og performance af VE-anlæg. Dansk Energi støt-

ter ligeledes Kommissionens fokus på at øge energieffektiviteten på tværs af Euro-

pa og finder, at gevinsten af energieffektiviseringer kan øges yderligere, hvis der i

højere grad foretages en vurdering af, hvor og hvilke energibesparelser har den

største klimaeffekt.

Dansk Industri (DI) er meget tilfreds med EU-Kommissionens udspil og den omfat-

tende modelanalyse.

DI har sammen med DI’s nordiske søsterorganisationer frem-

lagt et fælles positionspapir med anbefaling om, at EU forfølger et langsigtet mål

om klimaneutralitet i 2050 med tiltag, der understøtter udvikling af en omkostnings-

effektiv og markedsbaseret grøn økonomi. DI noterer med tilfredshed, at vedvaren-

de energi og energieffektivisering i alle scenarier vil få en markant større rolle i

EU’s energisystem. Et markedsbaseret europæisk grundlag for klimaindsatsen med

velfungerende el- og gasmarkeder vil bidrage til at gøre teknologierne endnu mere

konkurrencedygtige og bidrage til at gøre den danske indsats endnu mere omkost-

ningseffektiv. DI opfordrer regeringen til at arbejde aktivt for at sikre bedst muligt

samarbejde på tværs af medlemslandene mellem de mange aktører, der imple-

menterer de politiske målsætninger. DI mener dertil også, at der fokuseres endnu

mere på energieffektivisering og at få integreret bygningsmassen.

Landbrug & Fødevarer (L&F) er positive over for, at EU-Kommissionen lægger op

til, at man på EU-niveau ønsker at være klimaneutrale i 2050. L&F mener, Dan-

mark ikke kan gå enegang i den grønne omstilling, da der er brug for massive inve-

steringer og internationale løsninger for at opnå klimaneutralitet i 2050. L&F fore-

slår, at der designes en separat landsektorsøjle for hele EU for at understøtte en

klimaeffektiv landbrugssektor i EU, hvor

EU’s landbrugssektor får et fælles redukti-

onsmål, frem for den nuværende arkitektur med forskellige nationale og konkurren-

ceforvridende reduktionsmål. En sådan arkitektur vil bidrage til at sprede viden og

klimaeffektiv teknologi på tværs af EU-lande og facilitere større investeringer i ud-

vikling af viden, praksisser og teknologi, som skal være med til at opnå et klimaneu-

tralt samfund. L&F mener,

at den kommende reform af EU’s fælles landbrugspolitik

(CAP) kan være et vigtigt middel til at opnå drivhusgasreduktioner i landbruget. Det

gælder specielt ved brug

af de såkaldte ’eco-schemes’,

som kunne være i form af

et certificeret program for klimaeffektiv landbrugsproduktion, der kunne give den

enkelte landmand en incitamentsbetaling.

Side 5/13

Rådsmøde nr. 3716 (miljø) 4. oktober 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/9-19 - klimadelen

Dansk Byggeri er positiv over udspillet. Dansk Byggeri finder det særligt positivt, at

energieffektivitet i alle strategiens scenarier spiller en nøglerolle. Derfor opfordrer

Dansk Byggeri regeringen til at indtage en nøglerolle, når klimastrategiens vision

skal realiseres, så visionen kan blive til konkret handling via regulering i de enkelte

lande. Dansk Byggeri opfordrer til, at den danske regering arbejder for, at der i EU

fastsættes bindende mål for energieffektivisering mod 2050.

Dansk Skovforening er overordnet set tilfreds med udspillet grundet den tydelige

indtænkning af skove og træprodukter, mens der savnes en inkludering og ligestil-

ling af forgasningsgas med biogas i udspillets beskrivende afsnit af de syv primære

strategiske byggesten på vejen til en kulstofneutral økonomi. Dansk Skovforening

mener, at træs forgasningsgas på lige fod med biogas kan være et kortsigtet alter-

nativ til langdistancetransport og på den lidt længere bane indgå i et effektivt sam-

spil med et stigende antal vindmøller og solceller til fremstilling af e-brændstoffer

ved hjælp af elektrolyse. Både natur-, bio-, og forgasningsgas kan i samspil med

brint bruges til at fremstille fremtidens e-brændstoffer.

Danske Maritime er enig i, at der skal iværksættes mere ambitiøse tiltag for at nå

Parisaftalens temperaturmål, og selv om søtransport er den mest energieffektive og

mindst klimabelastende transportform, skal skibsfartens nuværende CO

-udslip

nedbringes betydeligt. Dansk Maritime lægger vægt på indgåelse af internationale

aftaler vedr. reduktion af skibsfartens CO

-udledninger, da skibsfarten er global.

Aftalerne bør som udgangspunkt indgås i FN’s søfartsorganisation, IMO. Derud-

over skal der sættes ind over en bred front med hensyn til udvikling af forskellige

nye teknologier, løsninger og brændsler samt videreudvikling af eksisterende løs-

ninger. Det gælder fx alternative brændsler baseret på affaldsplast, biobrændsler

og brint fremstillet fra gas eller ved spaltning af vand, metanol og andre alkoholer,

som alle forventes at få en rolle indtil mere bæredygtige løsninger for skibsfarten er

udviklet.

Danske Rederier

hilser EU’s lavemissionsstrategi velkommen som et

væsentligt

bidrag til, at EU kan understøtte udviklingen af ny teknologi, fremtidssikre industrier,

og en fair, omkostningseffektiv omstilling til en CO

-neutral fremtid. Givet skibsfar-

tens globale karakter lægger Danske Rederier afgørende vægt på, at nationale og

regionale bestræbelser på klimaområdet i relation til skibsfart til enhver tid sker i

synergi med igangværende arbejde i FN’s

søfartsorganisation, IMO. Regional regu-

lering er hverken til gavn for industrien eller klimaet, da regionale initiativer ikke

favner hele verdensflåden. Kun international, flagneutral regulering kan effektivt

reducere CO

-emissionerne fra skibsfart.

Danske Rederier betoner IMO’s strategi

fra 2018 for at reducere skibsfartens udledninger som central, samt at man deltager

aktivt i den konkrete udformning af tiltag, der skal sikre CO

-reduktionsstrategiens

målopfyldelse. Det betones, at opgaven kræver en massiv forsknings- og udvik-

lingsindsats, og at Danske Rederier i særlig grad vil engagere sig i udviklingen af

alternative brændstoffer og fremdrivningsformer.

Velux hilser den nye strategi velkommen og støtter ambitionen om at opnå et lave-

missionssamfund. Der eksisterer et stort uudnyttet potentiale i forhold til energief-

fektivitet, herunder især renovering af bygninger. Holistiske parametre som et sundt

Side 6/13

Rådsmøde nr. 3716 (miljø) 4. oktober 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/9-19 - klimadelen

indeklima bør indtænkes, der bl.a. kommer samfundet til gode i forhold til forbedret

sundhed.

EU’s indsats bør være omkostningseffektiv, langsigtet, teknologineutral,

sikre involvering af globale aktører med væsentligt højere andele af de globale

-emissioner og fokusere på korrekt og rettidig gennemførelse af den aftalte

lovgivning. Velux vil understrege vigtigheden af de nationale energi- og klimapla-

ner, som forelægges Kommissionen i udgangen af 2018, hvor bygningers bidrag

bør være hjørnestenen.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Med udgangspunkt i Kommissionens udspil ”En Ren Planet for Alle” har der været

forhandlinger i Rådet om en langsigtet lavemissionsstrategi for EU, herunder mål

om klimaneutralitet i 2050, der har

til formål at kunne spilles ind som en del af EU’s

bidrag til Parisaftalen sammen med 2030-målsætningen. På Det Europæiske Råds

(DER) møde den 20.-21. juni støttede 24 lande målet om klimaneutralitet i 2050,

men det blev ikke vedtaget, da fire EU-lande

blokerede. Drøftelserne om EU’s

langsigtede strategi og et fælles EU-mål om klimaneutralitet fortsætter i efteråret.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen vil påtage sig globalt lederskab for den grønne omstilling for at sikre, at

EU lever op til Parisaftalen gennem en ambitiøs og bæredygtig politik. Regeringen

finder det vigtigt, at EU hurtigst muligt vedtager et mål om klimaneutralitet senest i

2050 og er positiv overfor Kommissionens udspil til en langsigtet lavemissionsstra-

tegi. Klimaforskningen viser, at verden skal nå en balance mellem udledninger og

optag af drivhusgasser i midten af århundredet, hvis det skal være muligt at nå

Parisaftalens langsigtede temperaturmål. EU skal vise, at udviklingen af et klima-

neutralt samfund er økonomisk ansvarligt, sikrer vækst og grønne jobs og sker på

en social afbalanceret måde.

Regeringen vil i arbejde for, at der i EU gennemføres klimaindsatser i alle relevante

sektorer af økonomien, der er nødvendige for at opnå klimaneutralitet i EU. Dette

skal bl.a. understøttes af forskning, udvikling og demonstration af innovative, bæ-

redygtige og omkostningseffektive teknologier og løsninger samt europæiske poli-

tikker, der kan understøtte den grønne omstilling.

Regeringen vil arbejde for, at der i EU gennemføres initiativer til omstilling af trans-

portsektoren. Regeringen vil arbejde for øget elektrificering af transportsektoren,

herunder særligt for at sikre markant flere elbiler på vejene. Regeringen vil arbejde

for, at EU udarbejder en plan for stop for salg af nye benzin- og dieseldrevne biler.

Regeringen vil samtidig arbejde for initiativer, der skal sikre mere bæredygtig fly-

transport. Det kan blandt andet ske gennem fælleseuropæiske løsninger.

Regeringen vil desuden arbejde for, at der i EU gennemføres tiltag til at sikre kli-

mabidrag fra landbruget for at understøtte den grønne omstilling. Den fælles land-

brugspolitik i EU kan være et aktivt redskab til at give incitamenter til at omstille til

mere bæredygtig produktion og dermed nedbringe udledningen af drivhusgasser

fra landbruget på tværs af EU. I den forbindelse vil regeringen også arbejde for

sammenhæng med klima, miljø og natur, blandt andet med henblik på at understøt-

te øget biodiversitet og mere skov.

Side 7/13

Rådsmøde nr. 3716 (miljø) 4. oktober 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/9-19 - klimadelen

Regeringen vil skubbe på for udbygningen af den vedvarende energi i EU, så EU

bliver selvforsynende med energi. Elementer hertil kan være en elektrificering af

industrien og samfundet generelt. Regeringen vil desuden arbejde for at omstille til

et mere energieffektivt samfund, bl.a. med fokus på energieffektiviseringer i byg-

ninger, arbejde for at udbygge og udnytte havvindpotentialet og fremme cirkulær

økonomi.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har været forelagt for Folketingets Europaudvalg forud for behandlingen i en

række rådsformationer. Sagen har senest været forelagt til orientering for Folketin-

gets Europaudvalg den 13. september 2019 forud for rådsmøde (transport). Sagen

har ligeledes været forelagt til orientering for Folketingets Europaudvalg den 5. juli

2019 forud for rådsmøde (beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerbeskyt-

telse), den 12. juni 2019 forud for rådsmøde (økonomi og finans), den 10. maj 2019

forud for rådsmøde (landbrug og fiskeri), den 1. marts 2019 forud for rådsmøde

(energi) og rådsmøde (miljø), den 8. februar 2019 forud for rådsmøde (konkurren-

ceevne) samt den 7. december 2018 forud for rådsmøde (energi) og rådsmøde

(miljø). Der blev oversendt grund- og nærhedsnotat 2. januar 2019.

Side 8/13

Rådsmøde nr. 3716 (miljø) 4. oktober 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/9-19 - klimadelen

Forberedelse af FN’s klimakonference COP25 den 2.-13.

de-

cember 2019

KOM. nr. foreligger ikke

Nyt notat

1. Resumé

På miljørådsmødet den 4. oktober 2019 lægger formandskabet op til vedtagelse af

rådskonklusioner vedrørende forberedelsen af den 25. partskonference (COP25)

under FN’s klimakonvention (UNFCCC) i Santiago,

Chile den 2.-13. december

2019.

Formandskabets udkast til rådskonklusioner fokuserer på EU’s prioriteter for

COP25, herunder nødvendigheden af at øge global handling og de globale ambiti-

oner, betydningen af at udvikle robuste regler vedrørende markedsmekanismer

under artikel 6 af Parisaftalen samt færdiggørelsen af en vurdering af Warszawa

Mekanismen for Tab og Skader (WIM). Endvidere opfordres der til indsendelsen af

langsigtede klimastrategier til UNFCCC.

Rådskonklusionerne har ikke økonomiske eller lovgivningsmæssige konsekvenser

for Danmark.

Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådskonklusioner. Regeringen har i drøftel-

serne lagt vægt på, at EU sender et klart signal om EU’s utvetydige støtte til Paris-

aftalen, herunder behovet om at øge de globale ambitioner, og at der i rådskonklu-

sionerne

signaleres villighed fra EU’s side til at

hæve sit klimabidrag (NDC) til Pa-

risaftalen senest i 2020.

2. Baggrund

Parisaftalen blev vedtaget på COP21 i Paris den 12. december 2015 og trådte i

kraft den 4. november 2016. På COP24 i Katowice i 2018 vedtog man størstedelen

af det regelsæt, der skal gøre Parisaftalen funktionsdygtig. Regelsættet vedrører

bl.a. regler for rapportering af parternes indsats inden for finansiering og klimatil-

pasning, regler for fastsættelse, rapportering og evaluering af parternes klimabidrag

samt retningslinjer for udformningen af det globale

stocktake,

der hvert femte år

skal bidrage til at tage bestik af den globale indsats.

COP25 finder sted den 2.-13. december i Santiago, Chile. Reglerne angående

markedsmekanismer under Parisaftalens artikel 6 blev sidste år udskudt til COP25,

da parterne ikke kunne opnå enighed herom. Disse er efterfølgende blevet forhand-

let på forhandlingssessionen i UNFCCC i Bonn d. 17.-27. juni 2019. Et andet for-

handlingsemne, der kommer til at fylde på COP25 er en vurdering af Warszawa

Mekanismen for Tab og Skader (WIM). Rammer og arbejdsmetoder herfor blev

fastlagt på Bonn-sessionen, men selve vurderingen er endnu under udarbejdelse

og skal vedtages på COP25.

Side 9/13

Rådsmøde nr. 3716 (miljø) 4. oktober 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/9-19 - klimadelen

3. Formål og indhold

Formandskabet har lagt op til, at der på miljørådsmødet den 4. oktober 2019 skal

vedtages rådskonklusioner, der fastlægger EU’s prioriteter for COP25. Rådskon-

klusioner vedrørende

EU’s position i forhold til klimafinansiering forventes

at blive

fastlagt i Rådet for Økonomi og Finans (ECOFIN) den 8. november 2019.

Udkastet til rådskonklusioner er overordnet struktureret i følgende afsnit:

Nødvendighed af øget global handling

I udkastet udtrykkes bekymring for konklusionerne i de tre IPCC-særrapporter om

hhv. 1) konsekvenserne af 1,5 graders-opvarmningen, 2) klimaforandringerne og

landsektoren, 3) klimaforandringer og hav og is. Det understreges, at rapporterne

styrker det videnskabelige grundlag for og nødvendigheden af øget global handling

for at nå Parisaftalens langsigtede mål. Der udtrykkes bekymring for FN’s konklusi-

oner om, at parternes klimabidrag langt fra er tilstrækkelige til at nå Parisaftalens

langsigtede mål. I forlængelse heraf anerkendes de stærke kald fra civilsamfundet,

særligt unge, på mere handling og højere ambitioner. På den baggrund understre-

ges nødvendigheden af at øge den globale klimaindsats og ambitionerne samtidig

med, at der tages højde for at øge fødevaresikkerhed, lighed mellem kønnene,

respekt for menneskerettigheder, respekt for oprindelige folks og lokale samfunds

rettigheder samt beskyttelse af biodiversitet.

At fremme handling og ambition

I udkastet bydes resultaterne af FN’s klimatopmøde den 23. september velkomne.

Denne del vil blive opdateret med resultaterne af klimatopmødet.

Derudover fremhæves

EU’s indsatser og

mål, herunder at EU vil opdatere sit 2030-

klimabidrag til Parisaftalen i 2020. Udkastet indeholder også en opfordring til de

lande, som endnu ikke har ratificeret Parisaftalen, om at gøre dette snarest. I udka-

stet hilses Kommissionens meddelelse om et udspil til en europæisk strategisk

langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral

økonomi og visionen om at gøre EU klimaneutral i 2050 velkommen. Det under-

streges, at man ser frem til det Europæiske Råds færdiggørelse af retningslinjer for

EU’s klimaneutrale vision i slutningen af 2019.

Det fremhæves desuden, at største-

delen af EU’s ledere støtter vedtagelse af et EU-mål

om klimaneutralitet i 2050. En

vedtagelse ultimo 2019 vil medføre muligheden for en

rettidig indsendelse af EU’s

langsigtede strategi til UNFCCC i 2020. Andre parter opfordres i udkastet til at ind-

sende deres langsigtede klimastrategier i 2020.

I udkastet

fremhæves også EU’s bidrag

vedrørende klimafinansiering, mens vigtig-

heden af privat klimafinansiering, behovet for en bredere repræsentation af bi-

dragsydere samt vigtigheden af at vende finansieringsstrømme mod investeringer i

grønne løsninger understreges. I forlængelse heraf fremhæves det, at man ser

frem til en succesfuld genopfyldning af Den Grønne Klimafond. Der henvises til

intentionen om at vedtage rådskonklusioner om klimafinansiering før COP25, og

Kommissionens

meddelelse ”Action Plan: Financing Sustainable Growth” bydes

velkommen.

Endvidere bekræftes EU’s forpligtelse til fortsat at støtte udviklingslan-

de i implementering af Parisaftalen, mens man anerkender de specifikke behov og

Side 10/13

Rådsmøde nr. 3716 (miljø) 4. oktober 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/9-19 - klimadelen

omstændigheder i lande, som er særligt sårbare over for effekterne af klimaforan-

dringerne. Endelig anerkendes også vigtigheden af ikke-statslige aktører og deres

bidrag og den globale Climate Action Agendas rolle.

Vejen til Santiago

I udkastet anerkendes vedtagelsen af regelsættet på COP24 som et afgørende

bidrag til operationaliseringen af Parisaftalen. I forlængelse heraf ses der frem til i

samarbejde med alle parter at udvikle robuste og sammenhængende regler om

markedsmekanismer under artikel 6 af Parisaftalen med henblik på at undgå dob-

beltbogføring og beskytte miljømæssig integritet. Der lægges op til en succesfuld

færdiggørelse af vurderingen af Warszawa Mekanismen for Tab og Skader (WIM).

Endelig ser man frem til det stocktake, der skal være om præ-2020 indsats på

COP25. Desuden understreges vigtigheden af Global Climate Action Agenda og

højniveausegment, herunder på COP25.

Andre processer

Afslutningsvis bekræfter EU sit fortsatte engagement for at maksimere klimabidrag

fra andre relevante multilaterale processer. I forlængelse heraf opfordres der til en

snarlig implementering af Carbon Offsetting and Reduction Scheme for Internatio-

nal Aviation (CORSIA) i den internationale luftfartsorganisation (ICAO) på en måde,

der sikrer den miljømæssige integritet, og at der opnås enighed om et langsigtet

mål. Ligeledes opfordres den internationale søfartsunions (IMO) til at implementere

sin foreløbige strategi om drivhusgasudledninger i overensstemmelse med Parisaf-

talens temperaturmål.

Endelig hilses ikrafttrædelsen af Kigali-tilføjelsen vedrørende Montreal-Protokollen

om ozonlagets nedbrydende stoffer den 1. januar 2019 velkommen, og alle parter

tilskyndes til at ratificere denne tilføjelse snarest.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Parisaftalen under De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,

der er ratificeret af Danmark den 1. november 2016.

De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer, der er ratificeret af

Danmark den 21. december 1993.

Kyotoprotokollen til De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer,

der er ratificeret af Danmark den 31. maj 2002.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Side 11/13

Rådsmøde nr. 3716 (miljø) 4. oktober 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/9-19 - klimadelen

Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne har ikke i sig selv statsfinansielle, samfundsøkonomiske eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Rådskonklusionerne skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes at blive opnået enighed om rådskonklusionerne på miljørådsmødet

den 9. oktober. Det forventes, at der frem til og på rådsmødet vil være drøftelser

om formuleringen af EU's fremtidige ambitionsniveau. En stor gruppe af medlems-

stater, herunder Danmark, vil arbejde for, EU sender et klart signal om villighed til

at opdatere og opjustere sit 2030-bidrag til Parisaftalen i 2020 og sætte et mål om

klimaneutralitet i EU i 2050 i tråd med Parisaftalens langsigtede temperaturmål

samt den seneste videnskab. Et mindretal af lande forventes derimod ikke at ønske

sproget om EU's ambitionsniveau styrket.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte vedtagelsen af rådskonklusionerne. Regeringen vil påtage

sig globalt lederskab for den grønne omstilling og bakker op om samt arbejder for

at sikre en ambitiøs global implementering af Parisaftalen. Regeringen finder det

centralt, at der sendes et stærkt signal om EU's utvetydige støtte til aftalen, og at

EU fortsat tager lederskab på området.

Regeringen finder det vigtigt, at EU tilkendegiver behovet for et øget ambitionsni-

veau, og at dette gøres ved, at EU sender et klart signal om villighed til at styrke sit

2030-bidrag til Parisaftalen inden 2020 i overensstemmelse med den seneste kli-

mavidenskab. Regeringen mener, at EU tydeligt bør give udtryk for, at EU arbejder

for at fastsætte en målsætning om klimaneutralitet i EU, og at et stort flertal af EU-

ledere støtter, at det skal ske senest i 2050 i tråd med Parisaftalens 1,5-graders

målsætning.

I forbindelse med forhandlingerne af de resterende elementer af Parisaftalens re-

gelsæt lægger regeringen vægt på, at EU arbejder for, at der vedtages klare og

ambitiøse retningslinjer for markedsmekanismer, der sikrer miljømæssig integritet.

Derudover arbejder regeringen for, at der sendes et klart signal om EU's fortsatte

indsats i forhold til at mobilisere finansiering til at understøtte udviklingslandenes

grønne omstilling.

Endelig støtter regeringen, at det angives, at EU ser frem til færdiggørelsen af vur-

deringen af Warszawa Mekanismen for Tab og Skader (WIM) i rådskonklusionerne.

Side 12/13

Rådsmøde nr. 3716 (miljø) 4. oktober 2019 - Bilag 2: Samlenotat vedr. rådsmøde miljø 4/9-19 - klimadelen

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Side 13/13