S 3 - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på S 3: Vil udenrigsministeren give en vurdering af, hvor meget handelssanktionerne mod Rusland i alt – estimeret! - har kostet dansk erhvervsliv i tabt eksport, siden de indførtes, og vil ministeren yderligere vurdere, hvilken effekt sanktionerne synes at have haft?

Europaudvalget 2018-19 (2. samling)
S 3
Offentligt

Udenrigsministeriet

Folketingets Lovsekretariat

Asiatisk Plads 2

DK-1448 København K

Telefon +45 33 92 00 00

Telefax +45 32 54 05 33

E-mail: [email protected]

http://www.um.dk

Bilag

Sag/ID Nr.

Enhed

Dato

2018-2029

EUN/HPA/JTK

6. juli 2019

Svar på § 20-spørgsmål nr. S 3 stillet den 2. juli 2019 af Søren

Espersen (DF) til udenrigsministeren.

Spørgsmål

Vil udenrigsministeren give en vurdering af, hvor meget

handelssanktionerne mod Rusland i alt

–

estimeret!

–

har kostet dansk

erhvervsliv i tabt eksport, siden de indførtes, og vil ministeren yderligere

vurdere, hvilken effekt sanktionerne synes at have haft?

Svar

EU’s økonomiske sanktioner mod Rusland

har været gældende siden juli

2014. De omfatter på nuværende tidspunkt: 1) Finansielle restriktioner,

der begrænser visse russiske selskabers

adgang til EU’s kapitalmarkeder;

2) Eksport- og importforbud for våben; 3) Eksportforbud for produkter

med dobbelt anvendelse (”dual-use”,

dvs. både civile og

militære formål)

til militær brug eller militære slutbrugere; 4) Indskrænkelse af Ruslands

adgang til ”følsomme teknologier” (inklusive relaterede tjenesteydelser)

med særligt fokus på olieudvinding. Den danske eksport til Rusland af

varer, der kunne være underlagt specifikke handelssanktioner (pkt. 2, 3 og

4), havde inden sanktionerne indførtes et beskedent omfang. Om end der

ikke foreligger et egentlig estimat kan derfor skønnes, at virkningen på

dansk økonomi af disse økonomiske sanktioner har været begrænset, men

enkelte virksomheder har oplevet en negativ effekt. Det gælder primært

virksomheder, der eksporterer produkter med dobbelt anvendelse (dual-

use) til militær brug eller militære slutbrugere i Rusland.

Rusland indførte i februar 2014 veterinære restriktioner på import af

svinekødsprodukter fra EU begrundet i udbrud af svinepest i Polen og de

baltiske lande.

Disse restriktioner blev således indført før EU’s

økonomiske sanktioner og er formelt uden forbindelse til disse. Rusland

S 3 - 2018-19 (2. samling) - Endeligt svar på S 3: Vil udenrigsministeren give en vurdering af, hvor meget handelssanktionerne mod Rusland i alt – estimeret! - har kostet dansk erhvervsliv i tabt eksport, siden de indførtes, og vil ministeren yderligere vurdere, hvilken effekt sanktionerne synes at have haft?

indførte i august

2014 som reaktion på EU’s og andre vestlige landes

økonomiske sanktioner et importforbud mod landbrugsprodukter, råvarer

og fødevarer. Effekten af disse importforbud på dansk økonomi har som

helhed været relativt begrænset, men førte umiddelbart til mærkbare fald i

eksporten til Rusland for enkelte danske fødevarevirksomheder og

landmænd med relativ stor eksponering mod Rusland. De russiske

importforbud vurderedes samlet at omfatte danske varer til en

eksportværdi af ca. 3 mia. kr. i 2013, hvoraf dog omkring halvdelen var

relateret til de veterinære restriktioner på import af svinekød. De ramte

danske eksportører har imidlertid været gode til at finde andre markeder

for deres produkter, og den gradvise tilpasning har reduceret

konsekvenserne af de russiske importforbud. Det bemærkes, at der ikke

er udsigt til, at Rusland ophæver importrestriktionerne foreløbig. De er

indført med henvisning til landets sikkerhed og anvendes i en

protektionistisk selvforsyningsstrategi. Det er derfor ikke sikkert, at

importrestriktionerne

vil bortfalde, selv hvis EU’s økonomiske sanktioner

skulle ophøre.

Ved siden af de europæiske sanktioner mod Rusland og de russiske

sanktioner mod EU har den danske eksport til Rusland endvidere været

ramt af recessionen i Rusland i 2015, der tidsmæssigt faldt sammen med

sanktionerne.

EU’s økonomiske sanktioner mod Rusland

og deres varighed blev af Det

Europæiske Råd i marts 2015 knyttet snævert sammen med

implementeringen af Minsk-aftalen, som er det eneste eksisterende

grundlag for en politisk løsning på konflikten i det østlige Ukraine.

Sanktionerne bidrager dermed til et pres på Rusland for at spille en

konstruktiv rolle i implementeringen af Minsk-aftalen og i de tysk- franske

mæglingsbestræbelser mellem Ukraine og Rusland i Normandiet-formatet.

EU’s sanktioner

- og frygten for flere sanktioner - øger prisen for Ruslands

adfærd i forhold til Ukraine, og situationen i Ukraine kunne meget vel have

set betydeligt værre ud, hvis ikke EU havde indført sanktioner.

Med venlig hilsen

Jeppe Kofod