Det Udenrigspolitiske Nævn 2018-19 (2. samling)
S 56
Offentligt
2064588_0001.png
Udenrigsministeriet
Folketingets Lovsekretariat
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
E-mail: [email protected]
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-28204
JTEU
29. juli 2019
Svar på § 20-spørgsmål nr. S 56 stillet den 22. juli 2019 af Morten
Messerschmidt (DF) til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Vil udenrigsministeren som opfølgning på svaret på spørgsmål nr. S 49
oplyse, om det skal forstås sådan, at Danmark her vil kunne gå enegang,
samt om regeringen overvejer, at samarbejdet også kan omfatte
tredjelande
ikke kun EU-lande?
Svar
Det er en væsentlig ambition for den nye regering at arbejde for et mere
humant asylsystem med henblik på at stoppe den humanitære katastrofe
med børn, kvinder og mænd, der drukner i Middelhavet. Regeringen vil
som led i arbejdet søge at opnå international tilslutning til dette, og
herunder til ambitionen om etablering af et modtagecenter.
Hvordan et modtagecenter i praksis vil kunne etableres og drives er noget,
vi ser frem til at drøfte nærmere med andre lande, herunder EU-lande og
mulige værtslande. Der er selvsagt også en række praktiske, økonomiske,
juridiske og politiske spørgsmål i den sammenhæng, der skal afdækkes
nærmere. Regeringen ønsker ikke forud for denne proces at udelukke
mulige løsningsmodeller for, hvordan ambitionen om et modtagecenter
uden for Europa kan realiseres.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod