Finansudvalget 2019-20
Aktstk. 2
Offentligt
2093246_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeren
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
: 33 92 33 70
E-mail : [email protected]
Web
: www.kum.dk
23. oktober 2019
Folketingets Finansudvalg har den 10. oktober 2019, efter ønske fra Kristian Jensen
(V), stillet mig følgende spørgsmål, nr. 1 til Aktstykke 2, som jeg hermed besvarer.
Spørgsmål 1:
Hvorfor udloddes der ikke mere i denne omgang? Der er en stor videreførelsespulje fra
tidligere år, men i stedet for at udlodde lidt af den pulje, så udloddes der mindre end
årets beløb, således at videreførelsespuljen stiger til 2020. Hvad skyldes den
prioritering?
Svar:
Kulturministeriet har indhentet bidrag fra Slots- og Kulturstyrelsen, der administrerer
puljen til almennyttige kulturelle formål.
Slots- og Kulturstyrelsen oplyser:
”Der
uddeles ikke flere midler fra puljen i år, idet der er færre støtteberettigede
ansøgere, end der er støttemidler til rådighed i puljen. Puljen til almennyttige
kulturelle projekter uddeles på baggrund af et sæt kriterier, og der gives støtte til alle
ansøgere, der lever op til kriterierne. Der kan søges om mellem 30.000 kr. og 100.000
kr. pr ansøgning. Det samlede beløb, der uddeles fra puljen i et givent udlodningsår, er
således maksimalt summen af de ansøgte beløb i de støtteberettigede ansøgninger. I
2019 er det anden gang puljen uddeles efter de nuværende kriterier, og der ses en lille
stigning i antallet af ansøgere fra 59 ansøgere i 2018 til 66 ansøgere 2019.
Puljens størrelse, dvs. de samlede midler til uddeling et givent udlodningsår, er bestemt
af årets andel af udlodningsmidler til puljen samt eventuelle videreførte beløb fra
tidligere år. Hvis der samlet ansøges om mere, end puljen har til uddeling, vil
støtteberettigede ansøgere få en procentvis andel af midlerne til uddeling på baggrund
af det ansøgte beløb. Hvis der bliver søgt om mindre end puljen har til fordeling, vil de
midler, der ikke uddeles i et udlodningsår, videreføres til næste udlodningsår.”
Rasmus Prehn
Dok. nr. 19/03029-6