EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1027: Notat om redegørelse for aftale om øget åbenhed omkring Rådets lovgivningsarbejde

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 1027
Offentligt

Redegørelse for aftale om ny tilgang til åbenhed i Rådets lovgivnings-

arbejde

Enhed:

Udenrigsministeriet

Europapolitisk kontor

Dato:

5. oktober 2020

Sagsnummer:

2020 - 5106

Bilag:

Baggrund

Rådets tilgang til åbenhed om og offentliggørelse af dokumenter knyttet til lovgiv-

ningsarbejdet har over de seneste år været genstand for kritik fra blandt andre EU’s

ombudsmand, EU-domstolen og 26 nationale parlamenter, herunder Folketinget.

Danmark har sammen med en kreds af ligesindede lande løbende arbejdet for at øge

åbenheden omkring Rådets lovgivningsarbejde.

Den tiltagende offentlige kritik gav i 2018 anledning til, at Rådssekretariatet fremsatte

et forslag til en relativt omfattende, opdateret tilgang til åbenhed omkring lovgiv-

ningsarbejdet gennem den såkaldte

”milepælstilgang”.

Milepælstilgangen omfattede en

række forslag til strømlining og systematisering af processen for offentliggørelse af

dokumenter, herunder forslag om systematisk at offentliggøre dokumenter på fast-

lagte tidspunkter i lovgivningsprocessen. Forslaget sigtede på samlet set at skabe be-

tydelig mere åbenhed omkring lovgivningsarbejdet i Rådet, navnlig i adgangen til re-

levante dokumenter.

Et flertal i Europaudvalget (S, V, LA, ALT, RV og K) og afgav den 12. april 2019 be-

retning over forslag til Forslag til folketingsbeslutning i Rådet (B88), i hvilken flertal-

let gav udtryk for,

”at regeringen i arbejdet for øget åbenhed i Rådet i første omgang bør prioritere

de igangværende drøftelser

og forhandlinger og støtte Rådssekretariatets foreslåede milepælstilgang”.

Forhandlingsforløb

Forhandlingerne i Rådet viste sig dog at blive svære og demonstrerede samtidig, at

medlemslandene ligger langt fra hinanden ift. ambitionsniveauet for åbenhed.

På den ene side støttede Danmark sammen med en tæt kreds af ligesindede aktivt op

om en ambitiøs version af milepælstilgangen.

På den anden side udviste en større gruppe lande meget betydelig skepsis over for

forslaget, som, man frygtede, ville svække det fornødne fortrolighedsrum omkring

forhandlingerne og dermed effektiviteten af EU's lovgivningsarbejde.

Trods flere forsøg i løbet af 2018 og foråret 2019 på at opnå enighed om en ny til-

gang lykkedes det ikke. Forhandlingerne kuldsejlede under rumænsk formandskab i

sommeren 2019. I stedet for at tage forhandlingerne op igen valgte det finske for-

mandskab, der overtog efter rumænerne, at gennemføre et pilotprojekt om øget

åbenhed. Pilotprojektet implementerede nogle af de forslag, som milepælstilgangen

oprindeligt havde lagt op til, og som formandskabet kunne iværksætte på egen hånd.

Det gjaldt bl.a. offentliggørelse af fremskridtsrapporter, såfremt ingen af undtagel-

serne fra aktindsigtsforordningen gjorde sig gældende, og systematisk offentliggørelse

af Rådets mandat forud for forhandlinger.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1027: Notat om redegørelse for aftale om øget åbenhed omkring Rådets lovgivningsarbejde

Da pilotprojektet udløb

–

ved udgangen af finsk formandskab i december 2019

–

fastslog det finske formandskab, at offentliggørelsen af de omfattede dokumenter

ikke

havde forårsaget problemer for hverken fortrolighedsrummet i Rådet eller effek-

tiviteten af lovgivningsarbejdet.

Det kroatiske formandskab tilkendegav at ville forsætte den finske praksis, men

fulgte

–

i lyset af Covid-19-krisen

–

aldrig op som planlagt, ligesom kroaterne heller

ikke genoptog forhandlingerne i Rådet om en opdateret tilgang til åbenhed. Til gen-

gæld besluttede det tyske formandskab i juli 2020

–

i lyset af de gode erfaringer fra

det finske formandskab og efter konsultationer med Danmark og ligesindede

–

genoptage forhandlingerne med udgangspunkt i pilotprojektet. Det lykkedes efter en

kort men intens konsultationsproces at opnå enighed blandt medlemslandene om en

ny tilgang, der med støtte fra alle medlemslande blev vedtaget i Coreper den 14. juli

2020.

Opdateret tilgang til åbenhed i Rådet

Den nye tilgang indeholder følgende væsentligste

nye

tiltag:

Dokument

Fremskridtsrapporter

Nuværende praksis

Fremskridtsrapporter, der sendes til Coreper, har hidtil

som udgangspunkt været klassificeret som LIMITÉ-doku-

menter (dvs. internt rådsdokument, der ikke automatisk er

tilgængeligt for offentligheden). Ethvert siddende formand-

skab har imidlertid prærogativ til at offentliggøre frem-

skridtsrapporter.

Hvis fremskridtsrapporter sendes til Rådet, bliver de auto-

matisk offentliggjort.

Ny praksis

Offentliggøres systematisk hvad enten, de sendes til

Coreper eller til Rådet, med mindre, at et medlems-

land gør indsigelse.

(På dansk opfordring har Rådets Juridiske Tjeneste

dog slået fast, at den eksisterende stemmeregel

–

sim-

pelt flertal, jf. Rådets forretningsorden

–

fortsat gør

sig gældende).

Offentliggøres, hvad enten det vedtages i Rådet eller i

Coreper.

Systematisk offentliggørelse.

Rådets indledende

mandat forud for for-

handlinger

Trilogdokument med

institutionernes ind-

ledende positioner

Rådets endelige posi-

tion med afspejling af

forhandlingernes ud-

fald (efter indgåelse

af trilogaftale)

Løbende kommuni-

kation om udvikling i

lovgivningsproces-

sen, herunder triloger

Er hidtil blevet offentliggjort, når vedtaget i Rådet (som ge-

nerel indstilling), men ikke ved vedtagelse i Coreper.

Ingen fast praksis, offentliggøres i nogle sager, i andre ikke.

Offentliggøres ikke sædvanligvis af Rådet, men af EP ved

dagsordensfastsættelse af afstemning.

Offentliggøres systematisk af Rådet efter inddragelse

(”examination”) af Coreper.

Det siddende formandskab beslutter, i hvilket omfang der

kommunikeres offensivt.

Formel forpligtigelse på aktiv kommunikation, herun-

der på sociale medier.

I tillæg til de konkrete tiltag indeholder den nye tilgang en tilkendegivelse af, at Rådet

fortsat vil overveje hvilke eventuelle skridt, der fremover vil være nødvendige for at

sikre tilstrækkelig åbenhed omkring lovgivningsarbejdet. Derudover forpligtiges Co-

reper på at tage sagen op igen efter behov (”as appropriate”).

UDENRIGSMINISTERIET