Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 1037
Offentligt
2256376_0001.png
NOTAT
4. september 2020
2020 - 934
hds
Orienteringsnotat til Folketingets Europaudvalg om dansk hørings-
svar vedr. Kommissionens offentlige høring om Green Bond Standard
Kommissionen lancerede den 12. juni 2020 en offentlig høring af EU Green
Bond Standard (GBS). Kommissionens arbejde med at udvikle en standard
for udstedelse af grønne obligationer udspringer af European Green Deal
Investment Plan, der blev offentliggjort fra 14. januar 2020.
Kommissionens høring er baseret på en rapport fra en teknisk arbejds-
gruppe, som har foreslået, at der udvikles en frivillig EU GBS, der kan an-
vendes af obligationsudstedere, der ønsker at tilpasse sig markedets bedste
praksis i forhold til udstedelse af grønne obligationer. EU GBS indeholder
fire kernekomponenter:
1.
Provenuet fra en grøn obligation skal investeres i eller refinansiere
projekter og aktiviteter,
som lever op til EU’s taksonomi
for bære-
dygtige investeringer.
2.
Udsteder skal publicere et Green Bond Framework, som forklarer
udsteders investeringer, allokering mv.
3.
Udsteder skal være underlagt tvungen rapportering vedrørende an-
vendelse af provenuet og konsekvensrapporter.
4.
Udsteders Green Bond Framework og endelige allokeringsrapport
skal verificeres af en ekstern verificeringsvirksomhed.
EU Green Bond Standard indeholder også et forslag til en formel akkredi-
tering af og tilsyn med de eksterne verificeringsvirksomheder.
I høringssvaret bakkes der fuld ud op om etablering af en grøn standard for
obligationer. Grønne obligationer kan blive et centralt element i opbygning
af en stærkt marked for bæredygtig finansiering, som skal bidrage til finan-
siering af de investeringer i infrastruktur, energisystemer, transport, føde-
vareproduktion mv., som er en forudsætning for den grønne omstilling af
samfundet og økonomien.
Standarden vil bidrage til etableringen af et certificeret grønt produkt i mar-
kedet, hvor investorerne har større sikkerhed for, at der er et reelt grønt
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 1037: Notat samt dansk høringssvar vedr. Kommissionens offentlige høring om Green Bond Standard
2/2
indhold i den grønne obligation, hvilket vil fremme troværdigheden og in-
tegriteten af grønne obligationer over for investorer.
Med høringen lægges der fra dansk side op til følgende:
Implementering af en EU GBS skal kunne omfatte en certifikatmodel:
Der lægges op til, at standarden for en grøn obligation i den tekniske
implementering imødekommer behovene i mindre medlemsstater med
lav statsgæld. Den tekniske implementering af en EU Green Bond
Standard skal fx kunne omfatte en model, hvor en grøn obligation ud-
stedes via en såkaldt certifikatmodel, hvor en obligation kobles med et
grønt certifikat.
Anvendelse af midler fra grønne obligationer:
Der lægges op til, at det
er vigtigt for troværdigheden, at midler fra grønne obligationer anven-
des på grønne økonomiske
aktiviteter som defineret i EU’s taksonomi,
Der fremsættes dog ønske om at finde løsninger i forhold til anvendelse
af midlerne fra grønne obligationer, der kan sikre muligheden for at
udstede grønne realkreditobligationer.
Fastholdelse af grøn status i hele obligationerne løbetid:
Der lægges
op til, at grønne obligationer forbliver grønne i hele obligationernes
løbetid, så længe de finansierede projekter
på investeringstidspunktet
levede op til gældende grønne standarder, også selvom reglerne for,
hvad der betragtes som grønne investeringer, ændres i obligationernes
løbetid.
Faglig grundlag for sociale udgifter til evt. sociale obligationer.
Der
lægges op til, at Danmark i første omgang fokuserer på at udvikle mar-
kedet for grønne obligationer, samt at en evt. standard for sociale obli-
gationer skal have et solidt fagligt fundament, som det kendes fra tak-
sonomien på det grønne område,
for at undgå såkaldt ”social washing”.