Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 12
Offentligt
2082049_0001.png
Europaudvalget
Referat
af 5. europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
fredag den 13. september 2019
kl. 9.30
vær. 2-133
Eva Kjer Hansen (V), formand, Lars Aslan Rasmussen (S), næstfor-
mand, Birgitte Vind (S), Anne Sophie Callesen (RV), Jens Rohde
(RV), Ina Strøjer-Schmidt (SF), Victoria Velásquez (EL), Rasmus
Nordqvist (ALT), Jan E. Jørgensen (V), Tommy Ahlers (V), Erling
Bonnesen (V), Ulla Tørnæs (V), Marie Krarup (DF), Morten Messer-
schmidt (DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og Peter Seier Christensen
(NB).
Udenrigsminister Jeppe Kofod, klima- energi- og forsyningsminister
Dan Jørgensen og transportminister Benny Engelbrecht.
Desuden deltog:
Punkt 1. Samråd med udenrigsministeren vedr. Marrakeshaftalen
KOM (2018) 0167 og KOM (2018) 0168
EUU alm. del (182)
samrådsspørgsmål C
Samrådsspørgsmål C
Stillet af Morten Messerschmidt (DF)
I forlængelse af ministerens svar af 29. juli 2019 på EUU alm. del
spørgsmål 1 og i lyset
af det omtalte notat af 1. februar 2019 fra EU-kommissionens Juridiske Tjeneste bedes
ministeren oplyse, om han fortsat kan garantere, at Marrakeshaftalen (Global Compact for
Safe, Orderly and Regular migration (GCM)) ikke har juridisk betydning for hverken EU
eller medlemslandene. Ydermere bedes ministeren oplyse, hvilken betydning det forven-
tes at have, at Kommissionens Juridiske Tjeneste er kommet frem til et andet resultat end
den danske regering. Der henvises også til artiklen “Lækket EU-notat
åbner ny debat om
omstridt FN-migrantpagt”,
Berlingske, den 13. august 2019
(link:
https://www.berlingske.dk/politik/laekket-eu-notat-aabner-ny-debat-om-omstridt-fn-
migrant-
pagt?fbclid=IwAR05DLbEVSsCUKndHGjuzAzqpMRruNoqobfeZMcqrbnMU545BLgH5VL6
TQ8).”
Side 59
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Morten Messerschmidt
uddybede sit samrådsspørgsmål ved at sige, at man i det omtalte
fortrolige notat kunne læse betragtninger fra en repræsentant fra Kommissionens Juridiske
Tjeneste, Lucio Gussetti, der stred mod den tidligere regerings vurderinger om, at Marra-
keshaftalen hverken har juridisk betydning for EU eller medlemslandene. Han ville gerne høre,
om den nye regering på det grundlag fastholdt den tidligere regerings vurderinger, og han gik
ud fra, at ministeren kunne gennemgå de præmisser, der lå til grund for Gussettis betragtnin-
ger.
Udenrigsministeren:
Jeg vil indledningsvis gerne understrege, at det er væsentligt for rege-
ringen, at der ikke opstår nogen uklarhed om FN-migrationserklæringens juridiske status.
Samrådet i dag er derfor en nyttig lejlighed til at erindre om de danske myndigheders juridiske
vurdering forud for topmødet i Marrakesh i december 2018
en vurdering, der stadig gælder.
Den 5. december 2018 blev der afviklet en forespørgselsdebat i Folketinget om den daværen-
de regerings beslutning om at tilslutte sig FN’s migrationserklæring på topmødet. Den beslut-
ning bakkede et flertal i Folketinget op om, herunder Socialdemokratiet. Det skete på grundlag
af en nøje gennemgang og juridisk vurdering af FN-erklæringen udarbejdet af de relevante
danske myndigheder i fællesskab, dvs. Udenrigsministeriet, Justitsministeriet samt Udlændin-
ge- og Integrationsministeriet. Vurderingen blev oversendt til Folketinget inden forespørgsels-
debatten. Af den juridiske vurdering fremgik det:
”at GCM efter sit eget indhold ikke er juridisk bindende,
at GCM ikke pålægger landene nye retlige forpligtelser,
at GCM i sig selv heller ikke etablerer folkeretlig sædvaneret,
at GCM’s mulige betydning som fortolkningsbidrag vil være yderst begrænset,
bl.a. fordi ud-
lændingeområdet er tæt lovgivningsmæssigt reguleret i Danmark, og
at landene fortsat selv suverænt fastlægger deres nationale udlændingepolitik i overensstem-
melse med de i forvejen gældende folkeretlige forpligtelser.”
Helt tilbage i marts 2019 opstod der så
som spørger henviser til
en polemik i bl.a. ungarske
og østrigske medier om, hvorvidt FN-erklæringen
alligevel ville få bindende virkning for EU’s
udviklingspolitik. Polemikken opstod på grund af et lækket internt notat fra Kommissionens
Juridiske Tjeneste. Den ungarske udenrigsminister rejste efterfølgende sagen på Udenrigsrå-
det den 18. marts 2019.
Kommissionen og EU’s udenrigsrepræsentant tog i den forbindelse meget klart afstand fra det
lækkede interne notat. Man understregede, at notatet på ingen måde repræsenterer Kommis-
sionens officielle holdning. Og det blev gentaget, at Kommissionens vurdering er, at FN-
erklæringen ikke er juridisk bindende, at den ikke pålægger medlemslandene nye forpligtelser,
og at den ikke ændrer på kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene eller på
medlemslandenes forpligtelser til at efterleve EU-lovgivningen.
Side 60
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
De samme budskaber indgår også i mine svar på det udvalgsspørgsmål om sagen, som Mor-
ten Messerschmidt stillede den 3. juli 2019.
Det er altså slået fast adskillige gange, at det lækkede interne notat ikke har nogen status og
ikke kan tillægges nogen som helst betydning.
Så blot for at sammenfatte: Nej
det er intet grundlag for at tilsidesætte den juridiske vurde-
ring af GCM-erklæringen, som i sin tid blev udarbejdet af de danske myndigheder, og som
fortsat gælder. Og nej
det er ganske enkelt ikke rigtigt at hævde, at Kommissionen er kom-
met frem til et andet resultat end de danske myndigheder. Som det også fremgår af mine be-
svarelser af det udvalgsspørgsmål, jeg nævnte før, har Kommissionen fra officielt hold taget
kraftigt afstand fra det lækkede notat og bekræftet, at erklæringen ikke er juridisk bindende, og
at den hverken pålægger EU eller medlemslandene nye forpligtelser. Jeg håber, at tingene nu
står klart.
Morten Messerschmidt
bad ministeren bekræfte, at det i EU-systemet ikke alene er Kommis-
sionen, der fortolker EU-retten; Kommissionen er at sammenligne med en udøvende myndig-
hed, som altid er underlagt afgørelser fra f.eks. EU-Domstolen.
Han bad også ministeren bekræfte, at Kommissionens Juridiske tjeneste i almindelighed be-
tragtes som en af de mest tillidsvækkende institutioner i EU-systemet. Her henviste han til
Kommissionens forretningsorden artikel 21, hvoraf det fremgår, at Kommissionens Juridiske
Tjeneste høres i forbindelse med udkast og forslag til retsakter.
Endvidere bad han ministeren bekræfte, at der er specifikke henvisninger til FN-retsakter i
artikel 208, stk. 2 i Lissabontraktaten, som Gussetti refererer til, hvor der står
”The union and
the member states shall comply with the commitment and take account of their objective they
have approved in the context of the United Nations and other competent international organi-
zations”. Gussettis notat
henviser også til EU-sag C-399/12, hvor der står:
”Thirdly, in the case
the Court stated that an act has legal effects when it is capable of decisively influencing the
content of the legislation adopted by the EU legislature”.
Med andre ord siger EU-Domstolen
her, at FN-retsakter pålægger medlemslandene juridiske forpligtelser. Endelig nævner regula-
tiv 233/2014 om finansielle instrumenter i udviklingspolitikken for perioden 2014-2020, som
Gussetti også nævner, migrationspolitik hele 27 gange. Kunne ministeren på den baggrund
afvise, at EU-Domstolens brug af FN-akter ikke ville få juridisk betydning fremover?
Udenrigsministeren
ville ikke gå ind på indholdet af et lækket notat, som Kommissionen selv
havde taget afstand fra på højeste niveau. Man kunne aldrig udelukke, at nogen på et tids-
punkt ville kunne påberåbe sig GCM-erklæringen til støtte for et eller andet synspunkt i en sag
ved EU-Domstolen. Men han henholdt sig til juridiske ekspertvurderinger fra danske myndig-
heder og Kommissionen, som samstemmende havde fastslået, at Marrakeshaftalen ikke er
juridisk bindende, at den ikke skaber nye forpligtelser, og at dens betydning som muligt for-
tolkningsbidrag ville være yderst begrænset.
Side 61
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Morten Messerschmidt
ville ikke kalde det spekulationer, at en FN-retsakt kan danne grund-
lag for fortolkning ved EU-Domstolen. Kunne ministeren gætte, hvor mange domme ved EU-
Domstolen inden for de seneste 10 år, der var afsagt med henvisning til en FN-retsakt?
Udenrigsministeren
ville ikke begive sig ud på en gætteleg. Det centrale var stadig, at det var
slået fast fra højeste niveau, også fra Kommissionen og i Folketingets vurdering af sagen, og
derudover var der ikke så meget at tilføje.
Morten Messerschmidt
røbede, at svaret var 187 domme. Han forstod ikke, hvad ministeren
mente med ”højeste niveau”, for det
er vel EU-Domstolen, der udgør det højeste niveau i EU-
retten? Skulle han forstå ministerens udsagn sådan, at en beslutning fra Kommissionen om, at
en FN-erklæring ikke får juridisk gyldighed, overtrumfede, hvad EU-Domstolen måtte vurdere i
modstrid hermed? Det var Justitsministeriet nok ikke enigt i. Havde ministeren kendskab til
domme blandt de 187, som afveg fra GCM, hvad angik juridisk status?
Udenrigsministeren
præciserede, at han havde henvist til højeste niveau inden for Kommis-
sionen, altså udenrigsrepræsentant Mogherini, ikke inden for EU-systemet som sådan. Det
gav ikke meget mening at spekulere i scenarier, når der var foretaget en grundig juridisk vur-
dering, hvor et bredt flertal i Folketinget også havde forholdt sig til problemstillingen.
Morten Messerschmidt
mindede om, at Danmark af og til taber sager ved EU-Domstolen,
endda i meget følsomme sager. Sidst var få måneder siden, hvor dommen var i strid med den
vurdering, den daværende socialdemokratiske ordfører og nu integrationsminister havde fore-
taget. Derfor var det uforståeligt, at ministeren mente, at sagen var belyst og afgjort på en så-
dan konkluderende måde, at man kunne afvise tvivl om den officielle juridiske vurdering. Et
notat fra en fremtrædende jurist i en del af Kommissionen, der anses at have særlig høj autori-
tet, kunne næppe heller kaldes et usagligt grundlag at være i tvivl på
især ikke med tanke på
de 187 sager, hvor FN-retsakter ligger til grund for EU-Domstolens domsafsigelser. Kunne han
derfor få ministerens ord for, at en uventet dom eller anden bindende retsakt fra EU-systemet,
der henviser til Marrakeshaftalen, ikke ville få gyldighed for Danmark?
Udenrigsministeren
gentog, at han ville afholde sig fra at spekulere på, hvordan EU-
Domstolen måtte forholde sig til GCM, og at han i stedet ville holde sig til, at Kommissionen og
regeringen havde vurderet, at erklæringen ikke er juridisk bindende og derfor hverken pålæg-
ger EU eller medlemslandene nye forpligtelser.
Morten Messerschmidt
forstod ikke, at ministeren både kunne sige, at det fra højeste myn-
dighed var slået fast, at GCM ingen juridisk betydning får, og sige, at man ikke kunne spekule-
re i, hvad EU-Domstolen
som netop er øverste myndighed
måtte forholde sig til erklærin-
gen. Javist var der tale om spekulationer, men de byggede ikke på et rent teoretisk grundlag,
men på 50 års retsvidenskab og erfaringer med, hvordan EU-Domstolen arbejder. Han bad
om, at ministeren stod på mål for det, han sagde til udvalget
altså at Danmark ikke er juridisk
bundet af erklæringen, selv hvis EU-Domstolen i fremtidige sager måtte mene det modsatte.
Side 62
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Marie Krarup
forstod, at ministeren ikke selv var bekymret, men hun opfordrede ham til i det
mindste at vise forståelse for bekymringen i befolkningen og hos nogle af Folketingets partier
for, at Marrakeshaftalen kunne komme til at få juridisk gyldighed. Risikoen for det var trods alt
nævnt i et notat, og embedsmænd er undertiden klogere end politikerne, så man kunne frygte,
at nogle i EU-systemet på et tidspunkt kunne få lempet en juridisk gyldighed igennem i praksis.
Ville han love at være på vagt over for eventuelle tegn på det; at advare mod det og modar-
bejde det, hvis han skulle få øje på det?
Udenrigsministeren
gentog sin præcisering om, at han med ”højeste niveau” mente inden for
Kommissionen, og at det centrale var Kommissionens, regeringens og Folketingets vurdering.
EU-Domstolen er uafhængig, og han kunne derfor i sagens natur ikke vide, hvad den ville be-
slutte, eller for den sags skyld influere den.
Over for Marie Krarup bedyrede han, at der var taget højde for befolkningens og partiernes
bekymringer i den grundige proces, der lå til grund for de danske myndigheders juridiske vur-
dering. Men han kunne forsikre hende om, at regeringen ville følge hele migrationsområdet
tæt. I øvrigt var det fornuftigt nok, når erklæringen f.eks. nævnte, at oprindelseslande havde en
forpligtelse til at tage afviste migranter tilbage.
Marie Krarup
fandt ministerens indstilling arrogant. Han nævnte selv, at dele af erklæringen
var fornuftige, men hvem skulle bestemme, hvad der er fornuftigt? Man kunne ikke afvise, at
der engang ville komme politikere, som fandt andre dele af erklæringen fornuftig, f.eks. at
pressen skal kontrolleres, så den ikke udtaler sig grimt om migration. Det ville klæde ministe-
ren at komme de bekymrede medlemmer i møde og slå fast, at regeringen ville stå vagt om, at
Marrakesherklæringen ikke ville få indflydelse på dansk lovgivning i fremtiden.
Peter Seier Christensen
fandt det bekymrende, at der kunne være divergerende opfattelser
af, hvilken juridisk status GCM-erklæringen har. Hvis forudsætningen for regeringens under-
skrift var, at erklæringen ikke er juridisk bindende, ville ministeren så arbejde for, at Danmark
fratrådte aftalen, hvis den vurdering viste sig ikke at holde stik?
Udenrigsministeren
præciserede over for Marie Krarup, at de dele af erklæringen, han kaldte
fornuftige, også er gældende folkeret. Regeringen tog i øvrigt alle bekymringer alvorligt og
havde grundigt undersøgt de forskellige vurderinger juridisk.
Over for Peter Seier Christensen slog han fast, at der ikke var divergerende juridiske opfattel-
ser. Kommissionen og de hjemlige myndigheder var enige, og det lagde regeringen til grund.
Jan E. Jørgensen
spurgte ministeren, om han ville karakterisere Marie Krarups udlægning af
den del af Marrakeshaftalen, der handlede om medier, som rimelig.
NOT
Udenrigsministeren
ville gerne oversende et skriftligt svar, hvor han redegjorde for, hvad der
står i Marrakeshaftalen om medier, og hvordan regeringen opfattede teksten.
Side 63
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Jan E. Jørgensen
bad ministeren inkludere i svaret, om der var danske medier, som ville
komme i problemer på grund af Marrakeshaftalen. Det kunne aflive en række myter.
Morten Messerschmidt
spurgte, om ministeren i sit svar også kunne bekræfte, om EU-
Domstolen
i kraft af EU’s Charter om Fundamentale Rettigheder
har besluttende myndighed,
også når det gælder ytrings- og pressefrihed. Kunne han gøre det klart, at eventuelle diverge-
rende opfattelser om GCM ikke i fremtiden ville medføre, at den får gyldighed i Danmark?
Udenrigsministeren
slog fast, at GCM ikke er juridisk bindende, og at det også gjaldt angå-
ende medier. Ytrings- og pressefrihed er fundamentale værdier, som regeringen ville forsvare
overalt både i Danmark og i sin udenrigspolitik.
Jens Rohde
oplyste, at der om pressen stod i erklæringen, at man fra regeringernes side skal
sørge for at give objektiv information og ikke give offentlig støtte til medier, der baserer sig på
falske nyheder. Der står intet om at begrænse ytringsfriheden.
Peter Seier Christensen
præciserede over for Jens Rohde, at erklæringen brugte formulerin-
gen ”systematisk intolerance”.
Jens Rohde
bad ministeren bekræfte, at man også i Danmark har love mod systematisk inte-
rolerance.
Udenrigsministeren
understregede, at den danske lovgivning respekterer pressefriheden.
Bekæmpelse af systematisk intolerance kan kun ske inden for den ramme.
Marie Krarup
fastholdt, at erklæringen har implikationer for medieområdet. Nogle udlagde den
som en skønsang, andre som det modsatte. Der var brug for konstant opmærksomhed om
erklæringens effekt.
NOT
Formanden
konkluderede, at udenrigsministeren ville oversende et skriftligt svar, der redegør
for, hvad der står i GCM-erklæringen om medier, hvilken betydning den konkret har for danske
medier, og om EU-Domstolen er øverste myndighed i EU-systemet, også når det gælder yt-
rings- og pressefrihed.
Side 64
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Punkt 2. Samråd med udenrigsministeren vedr. regeringens EU-politik
EUU alm. del (182)
samrådsspørgsmål D
Samrådsspørgsmål D
Stillet af Eva Kjer Hansen (V)
”Ministeren bedes redegøre for, hvilken konkret
EU-politik regeringen vil føre,
der er ’langt
mere progressiv end i dag’, som beskrevet i ’Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet,
Radikale Venstre, SF
og Enhedslisten: Retfærdig retning for Danmark.’ Ministeren
bedes
samtidig redegøre for de konkrete initiativer, regeringen vil bringe op i EU-samarbejdet,
der afspejler en sådan progressiv EU-politik.”
Eva Kjer Hansen
uddybede sit spørgsmål ved at sige, at en række udmeldinger fra rege-
ringen var gået i den stik modsatte retning af, hvad hun ville betegne som progressivt:
Statsministeren havde f.eks. udtalt, at man skulle gøre op med arbejdskraftens frie bevæ-
gelighed i EU, og forsvarsministeren mente ikke, at man skulle tale om at ophæve for-
svarsforbeholdet. Regeringen var også
gået med til at skære i EU’s humanitære bistand,
selv om forståelsespapiret hævdede, at man ville give den et historisk løft. Hun så derfor
frem til at høre, hvad den omtalte progressivitet bestod i, og hvilke konkrete initiativer den
ville udmønte sig i.
Udenrigsministeren:
Tak for muligheden for at svare på spørgsmålet om regeringens euro-
papolitik. Først vil jeg gerne sige noget om regeringens generelle tilgang til EU; dernæst vil jeg
mere konkret komme ind på regeringens europapolitiske prioriteter.
Om samarbejdet med Folketingets europaudvalg
Allerførst vil jeg gerne fremhæve den betydning, jeg som udenrigsminister tillægger samarbej-
det med Europaudvalget. De beslutninger, vi træffer i fællesskab i EU, har stor betydning for
alle danskere. Derfor er det nødvendigt, at danske interesser altid er bedst og stærkest muligt
repræsenteret. Her er samarbejdet med Europaudvalget selvsagt afgørende. Det gælder selv-
følgelig ud fra et demokratisk synspunkt, men også fordi Danmark står stærkt ude i verden, når
vi står sammen herhjemme.
Danmark har i Bruxelles altid været kendt for effektiv interessevaretagelse. Vi har generelt haft
en større vægt i EU, end vores størrelse berettiger til. Det er der flere forklaringer på. Men en
helt central faktor er, at vi altid har været gode til at koordinere tidligt i forhandlingerne, til at
koordinere i regeringen på tværs af ministerområder og ikke mindst til at koordinere i Folketin-
get. Det sker, fordi vi sikrer bred opbakning til danske forhandlingspositioner her i udvalget.
Det gør en ægte forskel for Danmarks indflydelse i EU, og det skal vi blive ved med.
Vi skal bygge videre på den særlige danske tradition for en tæt inddragelse af Europaudvalget.
Jeg vil som udenrigsminister gøre mit for at sikre et godt og tillidsfuldt samarbejde, og jeg vil
Side 65
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
også på de indre linjer i regeringen understrege, hvor vigtigt det er, at regeringen efterlever de
spilleregler, vi i fællesskab har aftalt. Det betyder bl.a., at regeringen skal bestræbe sig på at
inddrage udvalget så tidligt som muligt i arbejdet.
Regeringens generelle tilgang til EU
Regeringen har den grundholdning, at EU skal være med til at levere løsninger på de store og
vigtige spørgsmål, som gør en forskel for borgerne og for samfundet. Men samtidig skal vi
selvfølgelig fokusere på at samarbejde der, hvor det giver bedst mening.
Vi er en del af et indre marked, hvor varer, tjenesteydelser, kapital og arbejdskraft frit kan be-
væge sig over grænserne. Med Brexit bliver vi mindet om mange af fordelene: Den velstand
og vækst, det har givet os; de muligheder, det indre marked skaber
og om, hvor meget der
er at tabe, hvis man forlader det indre marked.
Vores fælles udfordring er, at mange af de problemer, vi kæmper med i dag, heller ikke kender
grænser. Hvad enten det drejer sig om forurening, klimaforandringer, international kriminalitet,
menneskesmugling, skattesnyd eller udnyttelse af billig arbejdskraft.
I praksis betyder det, at rene nationale løsninger i mange tilfælde ikke er nok. Hvis vi vil have
reel mulighed for at træffe politiske beslutninger og for at sætte rammer for udviklingen frem
for bare passivt at lade os rive med, er EU-samarbejdet en afgørende del af svaret.
Samarbejdet i EU er vores mulighed for at sætte politiske rammer for markedet, så det ikke
står over mennesket. EU er nødvendig for at føre en effektiv klimapolitik, og uden en fælles
tilgang kommer vi ikke langt i bekæmpelse af skattesnyd og hvidvask, i kampen mod social
dumping eller i arbejdet for en effektiv indsats mod irregulær migration.
Betydningen af et tæt europæisk samarbejde forstærkes yderligere af en global udvikling, hvor
Europa er under pres fra flere sider, og hvor internationale spilleregler, handelsrelationer og
gamle alliancer er under pres.
På mange måder har EU derfor ikke været vigtigere for Danmark, end det er lige nu. EU er
vigtig for vores tryghed; vigtig for vores velstand, og vigtig for vores faktiske selvbestemmelse
og mulighed for politisk at kunne handle.
Men det betyder ikke, at alt, der sker i EU, automatisk er godt eller for den sags skyld rigtigt.
EU er en ramme for politik; indholdet er ikke givet på forhånd. Derfor er det afgørende, at vi
kæmper for de rigtige beslutninger, og at vi selvfølgelig siger fra, når der træffes beslutninger,
vi er uenige i. Som al anden politik skal også europapolitik handle om reelt indhold og holdnin-
ger
den må ikke forsimples til en debat om for eller imod EU.
For regeringen handler det med andre ord om, at vi engagerer os i EU, bruger EU som en plat-
form for at løse fælles problemer
og til at trække Europa i en progressiv retning.
Side 66
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Og hvad betyder ”progressiv” så for os,
når det handler om europapolitikken? Det betyder, at
vi har en vision for et bedre, grønnere og mere socialt retfærdigt EU
og et EU, som fokuserer
på at løse de store udfordringer, vi står med såvel i Europa som globalt: klimaudfordringen,
plastikforureningen, illegal migration, international skattesnyd og skatteunddragelse, social
dumping og meget mere. Vores ambition er, at alle borgere skal kunne se og mærke, at EU
gør en forskel. Det gælder særlig dem, der indtil nu kun har mærket globaliseringens negative
konsekvenser uden at få del i dens goder. Dét skal vi lave om.
Og hvad betyder det så for regeringens pejlemærker i europapolitikken? Det betyder,
-
at vi sætter mennesket før markedet. EU og globaliseringen har skabt enorme økonomiske
gevinster, men ikke altid en fair fordeling. Det er vi nødt til at forholde os til
ikke mindst i
den internationale skattepolitik.
at vi benhårdt skal bekæmpe grådighed og uretfærdighed, hvad enten den kommer i form
af skattesnyd eller hvidvask. Vi må også erkende, at finanssektoren har haft for frie tøjler,
og at grænseoverskridende regulering og samarbejde er nødvendigt.
at vi er nødt til at forholde os til problemer i andre dele af verden, som udløser migration i
uholdbart omfang. Selv om problemerne opstår ude i verden, når de hurtigt Danmark, hvis
ikke vi tager handling. Derfor skal vi gennem EU arbejde for en human og retfærdig asyl-
politik og samtidig bidrage til udviklingen af Afrika. Det skal i øvrigt ske i fuld respekt for
retsforbeholdet og regeringens holdning om, at Danmark selv skal bestemme sin indvan-
drings- og asylpolitik.
at vi skal kæmpe imod social dumping og for retfærdighed, ordentlige arbejdsvilkår og for
velfærd. Arbejdskraftens frie bevægelighed har skabt muligheder for masser af menne-
sker, også for lønmodtagere og virksomheder, men den må ikke blive til en bagdør for ud-
nyttelse, misbrug og grådighed; løndumping, unfair konkurrence eller et ræs mod bunden
for så ringe arbejdsvilkår som muligt. Det skal stoppes.
Og det betyder, at vi sætter klimaet først. Danmark har sat sig et enormt ambitiøst mål: 70-
procentsreduktion af drivhusgasserne allerede i 2030 i Danmark. Det er vores udgangs-
punkt for at trække EU i en endnu grønnere retning
også for at trække resten af verden
med.
-
-
-
-
Konkrete europapolitiske prioriteter
Hvordan skal regeringens prioriteter og mål så udmøntes i praksis? Det korte svar er, at det
kommer til at ske gennem en vedholdende, aktiv og engageret indsats, hvor Danmark skal
arbejde benhårdt for at være med til at sætte EU’s dagsorden og trække hver eneste sag
længst mulig i vores retning. Lad mig give nogle konkrete eksempler for at gøre det tydeligere:
I klimapolitikken er det en overordnet ambitionen, at EU skal udvikle sig til en klimaunion. Vi
skal have truffet beslutning om et mål om klimaneutralitet i 2050 for hele EU. Vi arbejder for, at
der i EU hurtigst muligt vedtages et mål om klimaneutralitet
senest i 2050, og at EU’s
fælles
Side 67
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
reduktionsmål for 2030 øges. Det skal vi have igennem
det kæmper vi benhårdt for, også
her i efteråret 2019.
Regeringen vil arbejde hårdt for, at ambitiøse mål i EU følges op af konkrete initiativer inden
for alle sektorer af økonomien. Regeringen vil desuden støtte den nye kommissionsformands
tanker om en europæisk klimalov. Endelig skal vi
via et dansk grønt diplomati
arbejde for,
at EU øger sin indsats for globalt at tage lederskab i kampen mod klimaforandringerne.
På skatteområdet står vi fast på, at de store techgiganter skal betale en fair skat. Vi vil fra re-
geringens side gå forrest for at finde løsninger
hvad enten det bliver i OECD eller i EU. Det
er også en klar ambition, at ræset mod bunden for selskabsbeskatningen skal stoppes. Derfor
støtter vi en fælles skattebase og en minimumssats for selskabsskatten i EU. Jeg ved, at Ven-
stre for nylig også har udtalt støtte til den linje. Det er glædeligt, at vi nu er flere partier, der
ønsker at stoppe den destruktive selskabsskattekonkurrence i EU.
På migrationsområdet
skal vi styrke EU’s
ydre grænser og sikre, at personer med grundløse
asylansøgninger sendes hurtigst muligt hjem fra grænseområdet. Og vi skal sikre medlemssta-
terne større fleksibilitet til at kontrollere de indre grænser inden for Schengen.
Samtidig er det afgørende, at vi arbejder for at skabe et retfærdigt og humant asylsystem. Det
skal nedbringe antallet af spontane asylansøgere i Europa, sikre bedre hjælp til flere flygtninge
og asylansøgere i nærområderne og langs migrationsruterne, og det skal sikre færre overgreb
og mindre lidelse for flygtninge og potentielle asylansøgere. Og det skal ske i respekt for rege-
ringens holdning om, at Danmark selv skal bestemme over sin udlændinge- og asylpolitik. En-
delig skal vi også have mere fokus på indsatsen i Afrika og på de grundlæggende årsager til
irregulær migration. I EU’s næste budget arbejder regeringen derfor for et løft til Afrika.
På det sociale område er ambitionen klar: Arbejdstagerrettigheder og ordnede forhold skal
højere op på dagsordenen, men det skal ske på en måde, der respekterer den danske model.
Og i Danmark skal man arbejde til dansk løn og på danske vilkår. Vi vil arbejde for, at den frie
bevægelighed også bliver til fair bevægelighed.
Vi vil arbejde for nye konkrete redskaber som f.eks. en fælles EU-sortliste over virksomheder
og bagmænd, der bidrager til social dumping. Og på et europæisk ID-kort for vandrende og
udstationerede arbejdstagere, som vil gøre det sværere at bryde reglerne. Vi skal desuden
sikre, at det kommende europæiske arbejdsmarkedsagentur får en stærk rolle, så de regler,
der allerede gælder i dag, bedre kan håndhæves af de kompetente nationale myndigheder.
På handelsområdet skal vi arbejde for fair og bæredygtig handel
men uden at det bliver til
skjult protektionisme. Vi skal se på mulighederne for at styrke bestemmelserne om klima og
bæredygtighed i EU’s handels-
og investeringsaftaler. Både nye og gamle aftaler skal kigges
efter i sømmene. Endelig skal vi også være bedre til at håndhæve aftaler og sikre, at både ånd
Side 68
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
og bogstav i dem overholdes. For os er det ikke nok med frihandel; vi skal også have en ambi-
tion om mere fair handel.
Afrunding
Jeg håber, at jeg har givet udvalget en klar fornemmelse af, hvad regeringen ser som sine
overordnede europapolitiske prioriteter. Som I ved, skal det i praksis foldes ud gennem mange
forskellige tiltag på tværs af regeringen. Det vil de ansvarlige ressortministre løbende uddybe,
når de kommer her i udvalget for at diskutere med jer. Jeg tror og håber, at der i udvalget på
mange punkter er bred enighed om retningen, og jeg håber, at vi sammen kan skabe det
stærkest mulige grundlag for at sikre opfyldelsen af danske prioriteter i EU. Jeg ser meget
frem til et godt samarbejde med Europaudvalget.
Eva Kjer Hansen
kunne forstå på ministerens besvarelse, at formuleringerne
”langt mere pro-
gressiv
end i dag” og ”fair bevægelighed”
i virkeligheden blot betød, at man ville videreføre de
emner og prioriteter, den tidligere regering havde arbejdet hårdt med. Var der i det mindste
noget nyt at berette om alliancerne i EU og muligheden for at komme igennem med de danske
synspunkter?
Hun ville desuden gerne vide, hvad der lå i statsministerens udtalelser om, at man skulle gøre
grundlæggende op med arbejdskraftens frie bevægelighed.
Kunne ministeren endelig bekræfte, at regeringen
på trods af, at forståelsespapiret talte om
at give Afrika et historisk løft
netop havde tilsluttet sig, at EU ville beskære de humanitære
midler til Afrika i det kommende budget for 2020?
Jens Rohde
sagde, at Radikale Venstre syntes godt om regeringens linje, men havde samti-
dig svært ved at se, at den nye regering skulle være meget mere progressiv end den foregå-
ende. Det interessante var ikke skåltalerne og de brede vendinger, men hvad man ville foreta-
ge sig på konkrete områder. Han gav to eksempler:
Udenrigstjenesten var siden 2000 blevet beskåret med en tredjedel, hvilket efter hans overbe-
visning havde svækket Danmarks indflydelse ikke bare i EU, men i hele verden. Havde rege-
ringen planer for at styrke Udenrigstjenesten, og ville man i så fald kunne forvente det afspejlet
i det finanslovsforslag, regeringen arbejdede med?
Som det andet eksempel nævnte han, at fødevareministeren agtede at gå enegang i EU, når
det handlede om fluorstoffer i emballage og bagepapir. Kunne ministeren bekræfte, at der alle-
rede var vedtaget et forbud mod de to pågældende stoffer, og at grænseværdierne allerede
var sænket betragteligt? Hvorfor ville regeringen så gå enegang? Det er farligt, når et lille land,
der lever af eksport, vil gå enegang i det indre marked for at høste nogle hurtige og billige po-
int
for hvordan skal det land så argumentere for, at andre lande ikke skal gøre det samme?
Side 69
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Victoria Velásquez
gav på Enhedslistens vegne udtryk for tilfredshed med, at regeringen ville
gå forrest på klima- og miljøområdet, og når det gjaldt om at sikre et ordentligt og godt arbejds-
liv for borgerne. Det lød også fornuftigt, at regeringen ville føre an i bekæmpelsen af skattely.
På de områder havde den tidligere regering føjet sig for meget for EU, som i mange sammen-
hænge havde spændt ben for en progressiv og grøn omstilling.
Hun spurgte, om regeringen mente, at bankunionen skulle sendes til folkeafstemning.
Udenrigsministeren
svarede Eva Kjer Hansen, at han med en progressiv europapolitik mente
en grønnere og mere socialt retfærdig europapolitik. En politik, som rummer en helhjertet kli-
maindsats; som arbejder for et mere humant og retfærdigt asylsystem; som bekæmper grå-
dighed, uretfærdighed og social dumping, og som tøjler og regulerer de store markedskræfter,
så de store værdier, der skabes på de globale markeder, fordeles bedre. Og en politik, der ser
EU som stor del af løsningen på mange problemer
hvor EU bliver brugt til at beskytte danske
interesser i en verden, som globaliseringen har gjort mere ustyrlig. Ambitionen var, at borgerne
og ikke mindst dem, der havde mærket de negative konsekvenser af globaliseringen
kommer til at mærke, at EU gør en forskel for dem og fordeler goderne mere retfærdigt. Det
var en høj ambition, men regeringen ønskede at kaste sig helhjertet ind i kampen vel vidende,
at det er resultaterne, der tæller.
Han mente, at den nye regerings linje klart adskilte sig fra den foregående regerings på det
sociale område og i arbejdsmarkedspolitikken, derved at den prioriterede at få ordentlige vilkår
på arbejdsmarkedet, arbejdstagerrettigheder og social dumping højere op på dagsordenen i
EU. Det skulle ske under hensyntagen til den danske model og dansk løn på danske vilkår,
også inden for transportsektoren, hvor der var et åbenlyst behov for at rette op. Regeringen
ville derudover indføre nye redskaber, dels en fælles EU-sortliste over virksomheder og bag-
mænd, der bidrager til social dumping, dels et europæisk id-kort for vandrende arbejdstagere,
som ville gøre det sværere at bryde reglerne. Endelig ville regeringen sikre, at det nye euro-
pæiske arbejdsmarkedsagentur får en stærk rolle i overvågningen af landenes implementering
og overholdelse af regler.
På Jens Rohdes spørgsmål om Udenrigstjenesten svarede han, at det ville være illoyalt over
for finansministeren, hvis han begyndte at afsløre dele af finansloven, så svaret måtte vente et
par uger.
På spørgsmålet om fluorstoffer henviste han til fødevareministeren, som Jens Rohde allerede
havde stillet et skriftligt spørgsmål til.
Over for Victoria Velásquez påpegede han, at det var vigtigt netop at bruge EU til bekæmpelse
af skattely og aggressiv skatteplanlægning, ikke kun blandt tredjelande, men også inden for
EU.
Side 70
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Om bankunionen sagde han, at den og en eventuel folkeafstemning ikke havde været drøftet i
regeringen endnu. Drøftelserne afventede, at en arbejdsgruppe af embedsmænd ved udgan-
gen af 2019 havde fået belyst fordele og ulemper.
Jan E. Jørgensen
udtrykte beundring over, at det var lykkedes at få Pernille Skipper og Mor-
ten Østergaard til at skrive under på samme forståelsespapir, hvor Danmarks forhold til EU
indgik. Trylleordet havde været
”progressiv”,
for hvem kan have noget imod, at noget er pro-
gressivt? Det handlede om, hvad man lagde i begrebet, så han opfordrede til at blive konkret.
Noget af det mest progressive i EU-politikken mente han netop havde været den frie bevæge-
lighed
at EU-borgerne frit kunne tage rundt i landene for at arbejde. Der var ingen uenighed
om, at det skal ske på ordentlige vilkår. Men når statsministeren havde talt om, at man skulle
tage et opgør med den frie bevægelighed, var det så noget, den nye regering gik ind for
eller
havde hun bare talt over sig som oppositionsleder i valgkampens hede? Og var det progres-
sivt? Ham mindede det ikke om progressive kræfter i EU-politikken, snarere om Boris Johnson
og Nigel Farage
og måske Morten Messerschmidt og Pernille Vermund.
Rasmus Nordqvist
mente, at ministerens forelæggelse handlede for meget om at beskytte
den danske model. Social dumping, ulighed, globaliseringens konsekvenser og vindere og
tabere på det indre marked
det var ikke bare danske fænomener, så var regeringen egentlig
optaget af, hvordan man løftede niveauet for alle EU-borgere? Og var den også optaget af at
se på uligheden mellem landene og på, hvordan man skaber en mere fair fordeling af de rig-
domme, det indre marked skaber
eller havde den kun fokus på det nationale i samarbejdet?
Eva Kjer Hansen
mente ikke, at ministeren blot kunne affeje Jens Rohdes spørgsmål om flu-
orstoffer ved at henvise til ressortministeren, for det handlede om det principielle i, at regerin-
gen går enegang i EU og vedtager regler alene i stedet for at sørge for fælles EU-regulering.
Hun bad ministeren om en kommentar hertil.
Desuden bad hun igen ministeren bekræfte, at regeringen var gået med til at beskære den
humanitære bistand til Afrika i 2020.
Udenrigsministeren
svarede Jan E. Jørgensen, at regeringen fandt det vigtigt og progressivt
at kunne kontrollere grænserne inden for rammerne af Schengenområdets regler, fordi man på
den måde kan sikre sig, at handel og grænsekrydsninger finder sted på en lovlydig måde og
ikke bringer trusler med sig. Når statsministeren havde nævnt et opgør med den frie bevæge-
lighed, havde hun ment, at man skal gå over til fair bevægelighed. Det betyder i praksis, at
man skal gøre op med løndumping og udenlandske skuffeselskaber, der underminerer det
danske arbejdsmarked. Det var vigtigt for regeringen, at alle får gavn af de fordele, det indre
marked skaber
at den produktivitetsstigning og vækst, det indre marked skaber, omsætter
sig i ordentlige lønninger og lønfremgange også for almindelige mennesker, der arbejder i
Danmark, og at alle arbejder under ordentlige vilkår.
Side 71
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Til Rasmus Nordqvist sagde han, at man også søgte at bekæmpe den overordnede sociale
ulighed i EU, bl.a. via den sociale søjle. De sociale fremskridt mellem landene blev målt og
sammenlignet, og det var fornuftigt, så længe det ikke udmøntede sig i bindende reguleringer,
og så længe der er fuld respekt for den danske model. Det samme gjaldt det europæiske se-
mester, hvor der kommer landespecifikke anbefalinger og dermed en vurdering af, om de go-
der, der er blevet skabt i fællesskab, også bliver fordelt i fællesskab. I handelsaftaler sikrer EU
endvidere, at man overholder ILO-konventionerne, så handelspartnerne ikke underbydes af
varer eller tjenesteydelser fra områder, der ikke respekterer grundlæggende arbejdstagerret-
tigheder.
Til Eva Kjer Hansen sagde han, at 2020-budgettet blev fremlagt og behandlet, før han og So-
cialdemokratiet kom i regering. Han ville ønske, at han havde haft mere indflydelse på det.
På spørgsmålet om bistand til Afrika svarede han, at forståelsespapiret sigtede til MFF’en,
som man nu skulle i gang med at forhandle. Det var en kerneprioritet for regeringen for at prio-
ritere Afrika inden for rammen, dels for at bekæmpe årsagerne til irregulær migration, dels for
at gøre Afrika til en vigtig og stabil handelspartner i fremtiden.
Om fluorstoffer og det principielle i at gå enegang lød svaret, at man bestemt skal sørge for, at
lave fælles løsninger i EU, hvor det er muligt. Men hvis der er områder, hvor det er muligt at gå
videre nationalt, skal man overveje, om det kunne være klogt i hvert enkelt tilfælde.
Jens Rohde
mente, at alle temaer på dagens møde var så vigtige, at de burde behandles
dybdegående for sig. Han håbede, at det kunne ske på et senere tidspunkt.
Han indvendte over for ministeren, at det var lidt dumt at gå enegang i tilfælde som med fluor-
stofferne, hvor der allerede var vedtaget love om det, som i øvrigt baserer sig på Stockholm-
konventionens tekniske komité, hvor Danmark er en del af formandskabet. Artikel 114 stk. 4
og 5 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde beskriver klart, hvordan Danmark
kan gå enegang ved at udløse den såkaldte miljøgaranti inden for visse områder.
Han var lidt ked af ministerens indgangsvinkel om hele tiden at diskutere ud fra en national
præmis. Det at være progressiv i EU-politikken handlede vel om at tage borgerne alvorligt som
europæere. Gjaldt solidariteten i Socialdemokratiet ikke også arbejdstagerne uden for landets
grænser? Og havde regeringen i givet fald en strategi som alternativ til det forslag, der lå i
Kommissionen om minimumslønninger i EU?
Om Afrika påpegede han, at kontinentet ikke kun handlede om penge. Afrika var blevet lovet,
at EU ville ophæve en række toldrestriktioner i 2007, men det var endnu ikke sket. Havde re-
geringen en strategi for den kommende Cotonouaftale fra 2003, som skulle fornys om 3 år
og ville den i benægtende fald indlede overvejelser om en sådan strategi sammen med Folke-
tinget nu, hvor forhandlingerne skulle begynde?
Side 72
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Katarina Ammitzbøll
efterlyste mere konkrete initiativer for at fremme handelen med de afri-
kanske lande og gøre den bæredygtig. Hvad ville man gøre af nyt? For der stod jo allerede i
EU's lovgivning, at alle relevante politikker, herunder handel, skal fremme bæredygtig udvik-
ling. Og der var lang vej, før mange afrikanske lande kunne leve op til de standarder, som mu-
liggør, at de kan eksportere varer til Europa. Det gjaldt om at finde ud af, hvordan man reelt
kan erstatte bistand til kontinentet med en udvikling, der også er bæredygtig i økonomisk for-
stand.
Ina Strøjer-Schmidt
henviste til, at ministeren tidligere som MEP havde arbejdet for større
åbenhed i EU-systemet, bl.a. i arbejdsudvalgene under Ministerrådet. Ville regeringen også
arbejde for større åbenhed i EU-systemet og i givet fald hvordan?
Udenrigsministeren
svarede Jens Rohde, at han fandt det progressivt for alle europæere, at
der f.eks. blev indført en fælles arbejdsmarkedsmyndighed, som ville sikre gennemførelse og
håndhævelse af reglerne
i kombination med en stærkere indsats mod snyd og misbrug på
arbejdsmarkedet.
Om Afrika slog han fast, at politikken både skulle handle om udviklingsbistand og handel, men
også om hjælp med kapacitetsopbygning, ikke mindst en styrket Afrikansk Union, og at der
bliver etableret regionale samarbejder og frihandelsområder, som kan udvikle de standarder,
eksporten fordrer. Her kunne EU gøre meget mere.
På Katarina Ammitzbølls spørgsmål om bæredygtig handel svarede han, at
EU’s handelsafta-
ler baserer sig på Parisaftalen, som det f.eks. er tilfældet i handelsaftalerne med Japan og
Singapore. Det betyder, at en tredjedel af verdenshandelen tager hensyn til Parisaftalen, og
det gør bl.a., at handelspartnerne skal foretage reduktioner i CO
2
. En anden ting er naturligvis
at sikre, at aftalerne faktisk bliver implementeret og overholdt, og det ville regeringen arbejde
for, at EU gjorde mere ud af. Her betød progressivt, at forpligtelserne bliver så bindende som
muligt.
Han var enig med Jens Rohde i, at man altid skulle holde sig inden for EU-reglerne, men det
forhindrede ikke Danmark i at gå foran i miljøbeskyttelsen, hvor det er muligt. Det gjaldt om
både at støtte det indre marked og samtidig ligge i den mest progressive ende.
Til Ina Strøjer-Schmidt sagde han, at regeringen delte Europaudvalgets opfattelse af behovet
for større åbenhed om Rådets lovgivningsarbejde. Det er vigtigt, at Rådet fremstår som en
moderne institution, der lever op til de legitime forventninger, andre institutioner og de flere
nationale parlamenter har. Fra dansk side havde regeringen og Folketinget sammen med en
gruppe af ligesindede lande fremsat en lang række forslag til øget åbenhed, herunder en revi-
sion af aktindsigtsforordningen og øget åbenhed om landepositioner. Det skulle dog ikke være
nogen hemmelighed, at en anden gruppe medlemslande ikke delte samme ambitioner, så for-
handlingerne ville blive svære. Men han både håbede og troede, at regeringen og de ligesin-
Side 73
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
dede lande sammen med det finske EU-formandskab kunne tage nogle skridt i den rigtige ret-
ning allerede i efteråret 2019. Han ville tage sagen op med sin finske kollega.
Formanden
tilføjede, at hun med udvalgets opbakning ville forsøge at få åbenhed sat på
dagsordenen på det kommende COSAC-møde. Her ville hun tage ministeren på ordet og hå-
be, at han i den forbindelse ville støtte det finske formandskab i at levere nogle solide svar.
Tommy Ahlers
mente, at regeringen kunne have defineret ”progressiv” mere præcist ved at
sige, at regeringen ville fortsætte den tidligere regerings progressive EU-linje. Når den valgte
ikke at gøre det, måtte man indfortolke, at der lå noget nyt i det angiveligt progressive. Men
hvori bestod det nye? Det var jo ikke nyt, at Danmark f.eks. på klimaområdet er et af de mest
ambitiøse lande og forsøger at få andre lande til at være lige så ambitiøse. Venstre delte rege-
ringens ambitioner om, at EU skal spille en meget større rolle. Bestod det nye i nye alliancer
eller nye dynamikker, som gjorde, at ministeren mente, at de store industrilande som Tyskland
og Frankrig nu ville blive lige så ambitiøse som Danmark, eller hvad var planen?
Rasmus Nordqvist
mente stadig, at ministeren talte ud fra en dansk præmis og ikke en præ-
mis om, at EU-borgerne er europæere. Det er fint at måle medlemslandene op mod hinanden,
men det var også nødvendigt at se på de europæiske dynamikker, f.eks. ubalancerne i det
indre marked. Ville regeringen fastholde det snævre nationale fokus eller også undersøge,
hvordan det generelle niveau i EU blev løftet, så man kan undgå sociale spændinger ikke bare
i de enkelte medlemslande, men også medlemslandene imellem?
Vedrørende åbenhed i Rådet mindede han om, at Folketinget sammen med en række andre
parlamenter allerede havde sendt 26 klare anbefalinger om øget åbenhed til Rådet. Den tidli-
gere regering havde været tilbageholdende med at arbejde aktivt for, at de blev fulgt. Ville mi-
nisteren gøre det?
Eva Kjer Hansen
kunne forstå, at ministeren tog afstand fra statsministerens udmelding om at
tage et grundlæggende opgør med arbejdskraftens frie bevægelighed i EU, og at hans fortolk-
ning var, at man blot skulle gøre en indsats imod social dumping og sikre, at de landenes loka-
le overenskomstaftaler og lønniveauer bliver fulgt. Var det bare det, fair bevægelighed betød,
og havde statsministerens snak om et grundlæggende opgør derfor ikke noget på sig?
Om fluorstoffer og det indre marked spurgte hun, hvad ministeren mente med, at Danmark
kunne gå foran, hvor det var muligt. Hun bad ham uddybe, hvad regeringens tilgang var til,
hvornår det var i orden at lave en national bestemmelse, selv om det er i strid med det indre
markeds regler.
Endelig bad hun ministeren bekræfte, at den politiske enighed om budgettet blev opnået i den
nye regerings periode, nemlig på Coreper-mødet i juli. Gjorde regeringen her danske syns-
punkter gældende? Udtrykte den f.eks. en holdning til reduktionen i den humanitære bistand,
eller bifaldt den bare stiltiende den politiske enighed på mødet? Og var det i virkeligheden for
Side 74
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
at undgå dagens diskussion, at den valgte ikke at spørge Folketinget på daværende tidspunkt,
men først efter halvanden måned fandt det betimeligt at bede om Folketingets opbakning?
Udenrigsministeren
svarede Tommy Ahlers, at regeringen for det første havde sat et nyt
hjemligt mål om en CO
2
-reduktion på 70 pct. i 2030
ikke bare for Danmarks egen skyld, men
også for at vise EU og omverdenen, at højere ambitioner er mulige.
EU’s øvrige udenrigs-
og
europaministre havde i samtaler givet udtryk for stor berundring for Danmarks ambitioner på
klimaområdet, og der var stor spørgelyst til, hvordan man kunne nå den nye nationale mål-
sætning på 70 pct. Det var i sig selv positivt, at Danmark nu kom til at lede ved eksemplets
magt. For det andet havde regeringen en ambition om at gøre EU til en klimaunion, og den
arbejdede benhårdt på at få alle medlemsstater med på det. Konkret betyder det, at samtlige
politikker i EU skal leve op til klimamål og -standarder. For det tredje ville regeringen arbejde
for, at
EU’s målsætninger på klimaområdet
følges op af konkrete initiativer på relevante områ-
der i alliance med ligesindede lande og i konstruktiv dialog med de øvrige.
Til Rasmus Nordqvist sagde han, at regeringen arbejdede i to spor med flertalsudtalelsen i
beretningen om større åbenhed i Rådet: For det første ville den i forhandlingerne arbejde for
løsninger baseret på mest muligt af det oprindelige forslag til milepælstilgang. For det andet
ville den arbejde for, at dele af
COSAC’s forslag
blev realiseret. Regeringen havde tilsluttet sig
et nonpaper, hvor en gruppe EU-lande havde fremlagt en række bredere forslag til øget åben-
hed, herunder en revision af aktindsigtsforordningen. Man kunne forvente en politisk drøftelse
af åbenhedssagen senere i 2019, og han ville vende tilbage til udvalget i den forbindelse. Men
det var en hård kamp, da nogle lande var imod større åbenhed.
Over for Eva Kjer Hansen gentog han, at holdningen til 2020-budgettet var formet før hans
ministerudnævnelse. Han vidste ikke, hvad der var blevet sagt på Coreper-mødet i juli 2019,
men holdningen til det samlede 2020-budget var på plads og formet af Folketinget og regerin-
gen på det tidspunkt.
Han mente, at en overgang til fair bevægelighed, hvor man sætter hårdt ind over for misbrug
og dumping, godt kunne betegnes som et opgør med den frie bevægelighed.
Om enegang på det indre marked understregede han, at et land naturligvis kun må manøvrere
inden for EU-rammen og det indre markeds regler.
Jens Rohde
glædede sig over svaret om enegang og håbede, at ministeren dermed ikke ville
tage det ilde op, hvis han til samråd med fødevareministeren blev citeret for, at enegang skal
ske inden for traktatens rammer. Det satte nemlig begrænsninger for det forehavende, fødeva-
reministeren var i gang med.
Jens Rohde glædede sig også over ministerens svar, hvad angik åbenhed i Rådet. Ville rege-
ringen arbejde for åbne rådsmøder? Så kunne man nemlig få afsløret det sædvanlige bluff om,
Side 75
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
at alle partier går ind for en afskaffelse af rejsecirkusset mellem Bruxelles og Strasbourg
som aldrig tages op på rådsmøder, selv om alle partier altid går til valg på det.
Han ville gerne tale om eurobonds, fælles europæiske obligationer. Den 12. september 2019,
dagen før udvalgsmødet, havde Den Europæiske Centralbank og derfor også Nationalbanken
endnu en gang sænket renten. Europa var efter hans mening i gang med det største pengepo-
litiske eksperiment i historien: I alt for mange år har man troet, at pengepolitik i sig selv kan
fungere som vækstgenerator, men det har vist sig ikke at holde stik, især for svage økonomi-
ers vedkommende. En bedre medicin ville være at supplere pengepolitiske initiativer med en
ekspansiv finanspolitik, hvor man understøtter vækst med offentlige investeringer. Det ville
kræve en mere robust eurozone med fælles gældshæftelse, som også ville skabe større lig-
hed. Det er traditionel socialdemokratisk tankegang, så havde regeringen overvejet det?
Jan E. Jørgensen
kunne ikke finde ud af, hvad regeringen mente. Man kunne vel ikke både
bevare den frie bevægelighed og tage et grundlæggende opgør med den? Ministeren talte om
at sikre ordentlige lønninger og lønfremgange, men kunne han bekræfte, at den frie bevæge-
lighed og det indre marked netop havde betydet reallønsvækst i Danmark år efter år, siden
medlemskabet af EF begyndte? Havde danskerne ikke netop flere penge mellem hænderne,
end de ville have haft uden den frie bevægelighed?
Han nævnte en anden situation, hvor statsministerens udtalelser heller ikke havde lydt så pro-
gressive, nemlig da personer med bopæl i Sverige sprængte en bombe ved Skattestyrelsens
kontorer den 6. august 2019. Da udtalte hun:
”Det skal ikke være sådan, at man kan rejse fra
Sverige til Danmark og placere dynamit i København”. Men hvordan kunne det kunne lade sig
gøre at forhindre det på en progressiv måde og uden at genere pendlere og andre lovlydige,
der rejser på kryds og tværs?
Rasmus Nordqvist
glædede sig over, at Radikale Venstre endelig var begyndt at støtte euro-
bonds.
Han mente, at ministeren gled af på spørgsmålet om præmissen om EU-politik for borgerne
som europæere. Hvordan kunne man sørge for ikke bare at måle de enkelte lande, men også
de sociale balancer i fællesskabet som helhed?
Hvad angik åbenhed i Rådet, var han nysgerrig efter at vide, om regeringen ville gå videre end
den tidligere regering og aktivt bakke op om skrivelsen fra de nationale parlamenter.
Jens Rohde
gjorde Rasmus Nordqvist opmærksom på, at han allerede gik ind for eurobonds,
før Alternativet eksisterede. Han gik oven i købet så meget ind for det, at det kostede ham et
spidskandidatur i Venstre, som han dengang tilhørte.
Side 76
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Rasmus Nordqvist
forklarede Jens Rohde, at hans overraskelse over holdningen til euro-
bonds ikke angik Rohdes person, men partiet Radikale Venstre, som Rohde nu repræsentere-
de, og som tidligere havde været imod eurobonds.
Udenrigsministeren
ville overlade konkrete spørgsmål om eurobonds til finansministeren og
konkrete spørgsmål om kriminalitet fra Sverige til justitsministeren.
Til Rasmus Nordqvist sagde han, at han som tidligere MEP genkendte følelsen af at ville have
EU til at gennemføre alle de ting, man var frustreret over ikke at kunne få gennemført på nati-
onalt plan. Men selv om EU i fællesskab skal løse tingene, når det giver en merværdi, skal EU
ikke overtage nationalstaternes rolle, og landene må hver især påtage sig et ansvar for at løfte
deres samfund.
Om åbenhed i Rådet sagde han, at regeringen ville gå forrest i EU og arbejde videre på det
grundlag, der lå fra Folketinget, herunder de vedtagne beretninger. Han understregede, at det
ikke var en nem situation, fordi visse lande var meget fodslæbende på området.
På Jan E. Jørgensens spørgsmål svarede han, at det indre marked bestemt havde medført
mange fordele, men regeringen var også optaget af, at mennesker, der arbejder i Danmark,
gør det på danske vilkår. Der skulle gøres op med de gigantiske problemer med social dum-
ping, ikke mindst på transportområdet.
Eva Kjer Hansen
spurgte, om ministeren ville tage en snak med fødevareministeren om, at
dansk enegang skal holdes inden for det indre markeds regler, også hvad angår fluorstoffer.
Hun bad desuden ministeren afklare, hvilke initiativer i den fair bevægelighed der var nye, og
hvilke der blot gik ud på at overholde allerede aftalte spilleregler.
Udenrigsministeren
svarede Eva Kjer Hansen, at han gik ud fra, at fødevareministeren fulgte
reglerne
ellers måtte udvalget diskutere det med ham.
Om fair bevægelighed forklarede han, at de nye bl.a. bestod i ønsket om en sortliste over virk-
somheder og bagmænd, der gentagne gange har udført social dumping, og ønsket om indfø-
relse af et europæisk id-kort for arbejdstagere.
Eva Kjer Hansen
mente at have fået afklaret, at regeringen ikke var så progressiv endda, når
man bevægede sig fra retorikken til substansen.
Jens Rohde
gentog sit spørgsmål om, hvorvidt det var regeringens holdning, at der var brug
for en mere ekspansiv finanspolitik i eurozonen for at rette op på ubalancerne og komme af
med det pengepolitiske eksperiment. Og ville den holdning i givet fald afspejle sig i budgetfor-
handlingerne eller i forslag til strukturforandringer i euroen?
Side 77
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Rasmus Nordqvist
spurgte igen ministeren, om regeringen ville bakke op om det fulde brev
fra en række nationale parlamenter angående åbenhed i Rådet. Hvis ministeren ikke kunne
svare på stående fod, kunne det også gøres skriftligt, men det var vigtigt at få at vide.
Udenrigsministeren
gentog, at regeringen ville arbejde for åbenhed i Rådet på grundlag af
den beretning, der var vedtaget i Folketinget.
Formanden
konkluderede, at ministeren kunne se frem til en række opfølgende spørgsmål
både til sig selv og til andre ministre.
Side 78
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Punkt 3. Rådsmøde nr. 3712 (almindelige anliggender) den 16. september 2019
EUU alm. del (182)
bilag 158 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren
ville forelægge alle punkter til orientering. Mødet i Rådet for Almindelige
Anliggender var det første efter sommerpausen, hvorfor flere vigtige og aktuelle sager var på
dagsordenen: MFF, dagsordenen for det kommende Europæiske Råd, styrkelse af retsstats-
princippet og EU’s grundlæggende værdier.
Processen med udnævnelse af en ny Kommission
fyldte derudover meget på den europæiske dagsorden. Også Brexit optog manges tanker
uden dog formelt at være på mødedagsordenen. Under udvalgsmødets punkt 4 ville han frem-
lægge et forhandlingsoplæg i tilknytning til to forslag, som Kommissionen fremsatte ugen for-
inden om forberedelserne til et eventuelt hårdt Brexit.
1. MFF 2021-2027
Politisk drøftelse
KOM (2018) 0321, KOM (2018) 0326, KOM (2018) 0327, KOM (2018) 0328, KOM (2018)
0323, KOM (2018) 0325 og KOM (2018) 0322
Rådsmøde 3712
bilag 1 (samlenotat side 2)
KOM (2018) 0321
bilag 4 (udkast til forhandlingsramme (forhandlingsboksen))
EUU alm. del (181) -
svar på spm. 186 om EU’s nuværende regler for loftet over
medlemsstaternes betalinger til EU, fra finansministeren
EUU alm. del (181) - svar på spm. 187 om, hvilke pengereserver, herunder
betegnelse/kategori for reserven, som Kommissionen ønsker at oprette, fra
finansministeren
EUU alm. del (181) - svar på spm. 188 om, hvilke positioner der har dannet sig i
forbindelse med forhandlingerne om EU’s
flerårige finansielle ramme, fra
finansministeren
EUU alm. del (181) - svar på spm. 189 om, hvorvidt ministeren er enig med
Radikale Venstres EU-parlamentariker, Morten Helveg Petersens udtalelser i
”Dansk EU-bidrag risikerer at stige med milliarder”,
fra finansministeren
EU-note (17)
E 27 (EU-note af 8/5-18 om den flerårige finansielle ramme 2021-
2027)
Rådsmøde 3710
bilag 3 (skriftlig forelæggelse 11/7-19)
Udenrigsministeren:
Kommissionen præsenterede sit forslag den 2. maj 2018. Den tekniske
afklaring og de overordnede drøftelser i Rådet for Almindelige Anliggender og Det Europæiske
Råd har efterhånden stået på i et stykke tid. Men der er også god grund til at være grundig.
MFF sætter rammerne for EU-samarbejdet i 7 år og er derfor en stor og kompleks sag.
I dag taler vi om de centrale MFF-forhandlinger, som finansministeren har det overordnede
ansvar for. Her forhandles først og fremmest det overordnede udgiftsniveau samt de overord-
nede politiske prioriteter, mål og pejlemærker. Jeg orienterer om sagen her i udvalget hver
Side 79
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
måned, da MFF løbende drøftes i Rådet for Almindelige Anliggender, hvor jeg sidder med ved
bordet på Danmarks vegne.
Som jeg er er sikker på, at udvalget er bekendt med, forhandles man derudover om en lang
række sektorretsakter i det decentrale spor. I sektorsporet bliver det nærmere indhold i instru-
menter og programmer fastlagt. Her er der allerede forelagt mere end 20 forhandlingsoplæg i
udvalget. Det er de enkelte ressortministre, der har ansvaret
afhængigt af sagsområdet.
Jeg vil nu sige lidt om processen for forhandlingerne, inden jeg bevæger mig over til regerin-
gens holdning: Regeringen ser frem til et effektivt finsk formandskab. Formandskabet har lagt
en ambitiøs tidsplan, hvor der formelt sigtes efter en aftale i Det Europæiske Råd i december.
Det bliver meget svært, bl.a. fordi der forinden er tiltrådt en ny kommission og en ny formand
for Det Europæiske Råd. Derudover stjæler Brexit selvfølgelig noget af den politiske opmærk-
somhed. Fra dansk side vil vi naturligvis spille aktivt med for at nå et godt forhandlingsresultat.
Lige nu ser vi frem til, at formandskabet præsenterer tal eller beløbsintervaller. Det er nødven-
digt for, at forhandlingerne kan flytte sig og de nødvendige kompromisser kan indgås.
MFF er overordnet et område, hvor skiftende regeringers holdninger har været baseret på en
budgetrestriktiv tilgang bakket op af et bredt flertal her i udvalget. Den danske position i for-
handlingerne er derfor også forventelig: EU-budgettet skal fortsat udgøre 1 pct. af EU-
landenes økonomi. Det giver mulighed for, at budgettet kan vokse i takt med velstanden. Det
synes vi er rimeligt, men det er samtidig helt klart, at forhandlingerne med de andre medlems-
lande bliver meget svære. Samtidig skal der være rimelighed i, hvordan regningen fordeles.
Det er selvfølgelig også vigtigt, at EU-budgettet bliver brugt på bedst mulig vis. Det skal være
et moderne budget med fokus på vores fælles, fremtidige udfordringer og muligheder. Klima-
politikken er et
af de områder, hvor regeringen har store ambitioner. EU’s klimaindsats må og
skal prioriteres højere end i dag. EU begyndte som en kul- og stålunion; vi har sat det klare
mål, at EU i fremtiden bliver en klimaunion, og det skal EU's budget bidrage til. Samtidig priori-
terer vi især forskning og migration, herunder Afrika.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om sammenlægningen af instrumenter under budgetkategori 6,
der medførte et tydeligt fokus på migration, var i overensstemmelse med traktatens artikel 208
om, at udviklingshjælp skal være fattigdomsbekæmpende. Den tidligere regering gled trods
flere samråd af på spørgsmålet. Hvad var den nye regerings tilgang?
I samlenotatet studsede han over et ord, der gik
igen hele tiden, nemlig ”hidtidig”.
Det handle-
de om holdningen til, at bidraget til EU ikke må overstige 1 pct. af BNI. Hvad mente den nuvæ-
rende regering? Var den indstillet på et mere realistisk budget, hvor de opgaver, der skal lø-
ses, nok vil kræve en anelse flere penge? Det ville være rart at vide, før regeringen forelagde
et forhandlingsoplæg om MFF’en.
Side 80
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Katarina Ammitzbøll
mindede om, at man efter Brexit kunne forvente et slankere EU-budget.
Ville regeringen arbejde for et mere moderne budget, hvor der bliver afsat flere penge til bl.a.
den grønne omstilling og til Afrika, herunder etablering af de lovede asylcentre i nærområder-
ne?
Udenrigsministeren
svarede Rasmus Nordqvist, at fattigdomsbekæmpelse fortsat var nævnt i
NDICI og den artikel, som fastlægger formålet med ordningen. Sammenlægningen af instru-
menter ville føre til en større fleksibilitet, sammenhæng og effektivitet
i EU’s udviklingspolitik.
Den var ikke udtryk for nedprioritering af fattigdomsbekæmpelse eller menneskerettigheder.
Nogle af midlerne dertil ville nu blot blive placeret i geografiske puljer.
Han oplyste, at den nye regering stod fast på den tidligere regerings holdning om, at medlems-
landenes budgetbidrag ikke måtte overstige 1 pct. af BNI. Man kan godt være ambitiøs inden
for den ramme, hvis man prioriterer rigtigt.
Svaret til Katarina Ammitzbøll lød, at regeringen fandt det vigtigt at omprioritere midler i bud-
gettet fra landbrugsstøtten til mere moderne områder.
Rasmus Nordqvist
efterlyste et notat om, hvordan ministeren allerede nu kunne være så sik-
ker på, at sammenlægningen af instrumenter ikke ville gå ud over midler til demokrati og men-
neskerettigheder. Han var ikke selv overbevist, for ideen med den fleksibilitet, ministeren
nævnte som en fordel ved sammenlægningen, var netop, at man gerne ville kunne rykke pen-
gene rundt, alt efter hvor det måtte brænde på.
Han fandt det trist, at den nye regering fastholdt princippet om, at budgetbidraget ikke måtte
overstige 1 pct. af BNI. Ret beset var det kun en beskeden stigning, Kommissionen havde fo-
reslået, og når man kæmper så hårdt for at fastholde en bestemt ramme, kommer man i for-
handlingerne til at give sig på andre områder, som har med indhold at gøre.
Jens Rohde
beklagede også det dogmatiske i regeringens holdning. Han havde håbet, at den
nye regering kunne bevæge sig fra fedterøvsmentalitet til at være en del af et generøst fælles-
skab. Når ministeren talte om at prioritere, ville han bare minde om, at det i valgkampen op til
europaparlamentsvalget ikke havde skortet på løfter om, hvad EU skulle tage sig af. Man kun-
ne ikke bare blive ved med at hælde nye opgaver over i fællesskabet uden at bidrage med
mere. Når regeringen nu var så optaget af Danmarks medlemskontingent, hvad var så dens
holdning til
nye indtægter til EU’s budget?
Eva Kjer Hansen
bakkede op om regeringens linje, men savnede, at den gjorde mere ud af at
få vished om, hvad Danmark får for budgetbidraget. Det ville blive nemmere at få afsat penge
til nye prioriteringer, hvis man var lidt mere opmærksom på, hvordan ressourcerne allerede
anvendes.
Side 81
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Udenrigsministeren
bedyrede over for Rasmus Nordqvist, at regeringen både var optaget af
indholdet i budgettet og af rammen. Han mindede om, at en fastholdelse på 1 pct. også bety-
der flere penge, hvis BNI er i vækst. At prioritere handler om at erkende, at visse gamle politik-
ker har overlevet sig selv; ikke mindst kunne landbrugsstøtten reduceres og derved frigøre
penge til nye budgetposter.
NOT
Han ville gerne oversende et skriftligt svar på Rasmus Nordqvists spørgsmål om budgetkate-
gori 6.
Til Jens Rohde sagde han, at Kommissionens forslag rummede en række nye potentielle ind-
tægtskilder, f.eks. fra
EU’s kvotehandelssystem, et bidrag baseret på mængden af
ikkegen-
brugt plastik fra 2023 og et bidrag fra en fælles selskabsskattebase. Det var dog vigtigt at un-
derstrege, at skatteopkrævning er og forbliver et nationalt anliggende.
Rasmus Nordqvist
anbefalede regeringen også at arbejde med indtægter, der giver særlig
god mening at samarbejde om såsom klimatold og klimaafgifter. Han spurgte, om regeringen
støttede udfasningen af rabatter.
Jens Rohde
mindede om, at den eksisterende MFF gav landene mulighed for at flytte 15 pct.
af støtten mellem de forskellige områder inden for landbrugspolitikken, såkaldte søjler. Her-
med kunne Danmark flytte noget fra søjle 1 med traditionel landbrugsstøtte over til søjle 2 med
nyere politikområder, men det gjorde også, at f.eks. Frankrig kunne gøre det omvendte og på
nationalt plan kompensere landmænd for fælles støttenedskæringer i EU. Det skabte ulige
konkurrencevilkår og var næppe i dansk interesse, så mente regeringen, at fleksibiliteten fort-
sat skulle kunne gå begge veje mellem søjlerne? Og ville den fastholde en fleksibilitet på 15
pct.?
Udenrigsministeren
oplyste, at regeringen ikke ville udfase rabatterne, da det er vigtigt at
sikre en rimelighed i, hvordan regningen fordeles, og det kan vanskeligt lade sig gøre uden
rabatter til de største betalere.
Jens Rohdes spørgsmål om søjlerne ville han gerne vente med at besvare til en teknisk brie-
fing med udvalget den 26. september.
Side 82
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
2. Forberedelse af Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober 2019 (udkast til
kommenteret dagsorden)
Politisk drøftelse
Rådsmøde 3712
bilag 1 (samlenotat side 18)
Det Europæiske Råd 17-18/10-19
bilag 1 (udkast til kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
Rådsmødet bliver det første ordinære topmøde siden juli, og flere em-
ner trænger sig på. Jeg forventer, at det finske formandskab vil arbejde for markant fremdrift i
drøftelserne af MFF. Vi kommer dog ikke uden om, at Brexit vil fylde meget for stats- og rege-
ringscheferne både op til og under topmødet, der finder sted knap 2 uger før Storbritanniens
udtræden af EU. Udviklingen i Brexit vil være styrende for dagsordenen og for, hvor meget tid
der bliver til at drøfte de øvrige emner.
Jeg forventer, at Rådet for Almindelige Anliggender vil tage den kommenterede dagsorden til
efterretning. Den egentlige substansdrøftelse af emnerne og udkast til konklusioner for mødet i
Det Europæiske Råd vil først finde sted på rådsmødet for almindelige anliggender den 15. ok-
tober.
På Det Europæiske Råd den 17.-18. oktober forventer jeg, at den fremtidige flerårige finansiel-
le ramme (MFF) vil blive genstand for drøftelser. Det finske formandskab sigter mod at indgå
en aftale om det fremtidige budget allerede inden udgangen af 2019. Det vil dog formentlig
kræve flere omgange i Det Europæiske Råd end den forudsete drøftelse til oktober. Og det er
under alle omstændigheder en stor udfordring at nå en løsning i indeværende år.
Det er
også min forventning, at Det Europæiske Råd vil drøfte opfølgningen på EU’s strategi-
ske dagsorden for 2019-2024, som blev vedtaget i juni 2019.
Dagsordenen er i øvrigt forsat under overvejelse, og flere emner kan komme på, efterhånden
som mødet nærmer sig.
Side 83
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
3. Styrkelse af retsstatsprincippet
Politisk drøftelse
KOM (2019) 0343
Rådsmøde 3712
bilag 1 (samlenotat side 20)
Rådsmøde 3710
bilag 3 (skriftlig forelæggelse 11/7-19)
Udenrigsministeren:
Det er min forventning, at drøftelsen vil tage udgangspunkt i den med-
delelse om styrkelse af retsstatsprincippet, som Kommissionen udsendte i juli. Men der er ikke
tale om, at Rådet skal træffe beslutning om de ideer og forslag, som Kommissionen præsente-
rer i meddelelsen.
Regeringen lægger stor vægt på, at retsstatsprincippet
– en af EU’s grundlæggende værdier –
efterleves af alle medlemslande. Overholdelse af de fælles værdier er et krav, for at et land
kan blive optaget i EU. Og derfor skal de selvfølgelig også overholdes, når landet først er ble-
vet medlem.
Det er helt centralt, at vi finder måder, hvorpå vi kan sikre, at retsstatsprincippet efterleves i
alle medlemslande. Som jeg også vil komme ind på senere under punktet siden sidst, er det
vigtigt, at rettigheder og pligter går hånd i hånd.
Erfaringerne har vist, at traktatens artikel 7 ikke i sig selv er tilstrækkelig til at forebygge pro-
blemer
og at den heller ikke har den ønskede virkning, når der først er opstået problemer i et
land. Regeringen deler derfor Kommissionens vurdering af, at der er behov for at øge be-
vidstheden om retsstatsprincippet i medlemslandene. Samtidig skal vi blive bedre til at fore-
bygge problemer med efterlevelsen af retsstatsprincippet. Vi skal desuden blive bedre til at
finde løsninger, når der først er opstået problemer i et medlemsland.
Når regeringen lægger så stor vægt på retsstatsprincippet, skyldes det i høj grad, at det ikke
kun et principielt, politisk spørgsmål. Det er i vidt omfang også et spørgsmål om det indre mar-
keds funktion og om praktisk retspleje og retssikkerhed for danske borgere og virksomheder,
som skal kunne være sikre på, at de vil få en retfærdig rettergang, hvis de skal igennem en
retssag i et andet medlemsland. Hvis vi tager Polen som konkret eksempel, er det bl.a. et
spørgsmål om, at danske virksomheder kan tage skade, hvis allerede afgjorte retssager gen-
åbnes helt arbitrært. Og det er også et spørgsmål om gensidig tillid i for eksempel sager om
udlevering af mistænkte fra Danmark til Polen.
Vi kan hverken på det principielle eller praktiske plan ignorere den slags alvorlige problemer.
Derfor ser jeg frem til den bredere politiske drøftelse på rådsmødet, og jeg vil støtte Kommis-
sionens forslag om at udbygge
EU’s værktøjskasse til at sikre håndhævelsen af retsstatsprin-
cippet.
Rasmus Nordqvist
opfordrede til, at ministeren her slog et slag for minoritetsrettigheder og
Side 84
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
specifikt LGBTI-rettigheder, som var under massivt pres bl.a. i Polen. Den Danske Repræsen-
tation i Bruxelles havde gjort et godt stykke arbejde på området i samarbejde med andre lan-
de.
Udenrigsministeren
noterede sig Rasmus Nordqvists opfordring og ville sørge for at bringe
emnet op i de relevante sammenhænge.
Jens Rohde
mente ikke, at det kunne gå for hurtigt med at få indført metoder til at sikre, at
Københavnskriterierne bliver overholdt. Han bad ministeren udfolde, hvad der lå i Kommissio-
nens forslag, og hvad der skulle drøftes konkret. Man måtte give Polen og Ungarn den ind-
rømmelse, at systemet var selvmodsigende derved, at man anklagede lande for at forbryde sig
mod retsstatsprincipperne, når de dømmer folk af politiske årsager, mens det stadig var en
politisk afgørelse i EU, om artikel 7 skal sættes i værk. Lagde Kommissionen op til at ændre
praksis, så det ikke længere er Rådet og Europa-Parlamentet, der skal agere dømmende
magt, men netop en domstol?
I sit svar til Jens Rohde oplyste udenrigsministeren, at Kommissionens forslag overordnet gik
ud på tre ting: at fremme retsstatskulturen og øge bevidstheden om retsstatsprincippet i med-
lemslandene; at EU skal blive bedre til at forebygge problemer med lande, der forbryder sig
mod retsstatsprincippet, og EU skal blive bedre til at reagere, når det sker. Den ville fortsat
anvende traktatkrænkelsesproceduren, men i øvrigt øge monitoreringen i medlemslandene og
udgive en årlig rapport på den baggrund. Der var redegjort nærmere for Kommissionens ideer
og forslag i grund- og nærhedsnotatet.
Jens Rohde
mente, at man var lige vidt, hvis man fortsatte med traktatkrænkelsesproceduren.
Der ville aldrig komme til at ske en bønne, for selv i tilfælde, hvor der kan samles flertal for at
indlede artikel 7 i Europa-Parlamentet, ville man aldrig kunne det i Rådet. Der vil altid være et
land, der blokerer, fordi det er bange for at blive det næste, der kommer i den varme stol.
Udenrigsministeren
præciserede, at artikel 7 kun er et af to spor, idet der også er et dom-
stolsspor, og afgørelser fra EU-Domstolen bliver normalt fulgt.
Formanden
opfordrede til at blive mere konkret og give eksempler, når talen faldt på situatio-
ner, hvor traktaten krænkes, og hvor EU vil kunne følge op.
Udenrigsministeren
ville vende tilbage til sagen i udvalget for at diskutere, hvordan krænkel-
ser af retsstatsprincippet kunne håndteres bedre.
Side 85
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
4. Unionens grundlæggende værdier i Ungarn/Artikel 7(1)
Høring
Rådsmøde 3712
bilag 1 (samlenotat side 23)
EUU alm. del (181)
bilag 633 (udvalgsmødereferat side 1060, senest behandlet
i EUU 3/4-19)
Udenrigsministeren:
Sagen vedrører som bekendt Ungarns overholdelse af EU’s grundlæg-
gende værdier. Det er nu 1 år siden, at Europa-Parlamentet åbnede proceduren over for Un-
garn. I den mellemliggende periode har Rådet flere gange haft lejlighed til at drøfte status. Der
har endnu ikke været tale om en formel høring af Ungarn, men jeg forventer, at Rådet på
rådsmødet den 16. september vil indlede den høring af Ungarn, som er forudsat i traktaten.
Det betyder bl.a., at der vil være mulighed for at stille konkrete spørgsmål direkte til den un-
garske repræsentant
og at Ungarn kan fremlægge sit syn på sagen.
Som jeg også understregede under dagsordenspunkt 3, lægger regeringen stor vægt på, at
EU’s grundlæggende værdier efterleves
af alle medlemslande. Det skal ikke være nogen
hemmelighed, at regeringen ser med stor alvor på udviklingen i Ungarn. Vi er bekymret over
situationen for uafhængige medier og retsvæsenet i landet. Men der er desværre også grund
til bekymring på en række andre områder
for eksempel forholdene for civilsamfundsorgani-
sationer og problemerne med korruption. Jeg vil derfor deltage aktivt i høringen og stille kriti-
ske spørgsmål til Ungarn. Men jeg vil selvfølgelig også gå konstruktivt til sagen og lytte til de
svar, Ungarn kommer med.
Der er som udgangspunkt ikke lagt op til, at der skal konkluderes noget håndfast på rådsmø-
det, og der vil formentlig komme flere høringssessioner af Ungarn på et senere tidspunkt. Der-
for er det også for tidligt at sige noget om, hvor processen skal ende. Men det er vigtigt at hu-
ske på, at formålet med artikel 7-proceduren ikke i sig selv er at eskalere en konflikt
men
derimod at lægge et politisk pres for at finde løsninger.
5. Eventuelt
Polen
Udenrigsministeren:
Jeg forventer, at Kommissionen på rådsmødet den 16. september
under dagsordenspunktet eventuelt
vil give en status over den seneste udvikling i Polen. Der
er ikke lagt op til en drøftelse. Men hvis det alligevel kommer dertil, vil jeg udtrykke fortsat be-
kymring over situationen i Polen
og i det hele tage støtte op om at arbejde videre med artikel
7 for at finde holdbare løsninger på problemerne i landet.
Side 86
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
6. Siden sidst
a) Kommissionens forslag til forordning vedrørende beskyttelse af Unionens
budget i tilfælde af generaliserede mangler i medlemsstaterne for så vidt angår
retsstatsprincippet
KOM (2018) 0324
Udenrigsministeren:
Jeg vil kort orientere om en sag, som jeg på et snarligt møde her i ud-
valget vil forelægge til forhandlingsoplæg. Jeg orienterer udvalget i dag i tråd med den nye
beretning, som siger, at udvalget som klar hovedregel skal orienteres om sager mindst én
gang, før de forelægges til forhandlingsoplæg.
Det drejer sig om et nyt instrument, der har til formål at sikre beskyttelse af Unionens budget i
tilfælde af såkaldte generaliserede mangler i medlemslandene, for så vidt angår retsstatsprin-
cippet.
Vedtages forslaget, betyder det, at det bliver muligt at suspendere adgangen til EU-midler,
hvis Kommissionen finder, at der kan konstateres mangler, hvad angår retsstatsprincippet, der
påvirker eller risikerer at påvirke gennemførelsen af EU’s budget.
Som jeg har nævnt tidligere i dag, har vi igennem de seneste år desværre set, at retsstatsprin-
cippet har været under pres i visse medlemsstater. Vi har samtidig set, at de værktøjer, EU har
til rådighed, endnu ikke fungerer tilstrækkeligt effektivt.
Regeringen vurderer derfor, at det er både hensigtsmæssigt og rimeligt at etablere en mulig-
hed for at sanktionere manglende efterlevelse af retsstatsprincippet, når det har
eller risike-
rer at have
konsekvenser for gennemførelsen af EU-budgettet. I bund og grund handler det
om at sikre et tættere sammenhæng mellem rettigheder og pligter. Alle medlemslande er for-
pligtede til at respektere retsstatsprincippet. Og når man tænker på de potentielle risici for
EU’s budget
ved at udbetale så store summer til de berørte lande, er det kun rimeligt, at der
skabes bedre muligheder for sanktioner.
Konkret kan instrumentet bl.a. anvendes i situationer, hvor der er usikkerhed om domstolenes
uafhængighed, og hvor den usikkerhed påvirker muligheden for at føre et uafhængigt tilsyn
med administrationen af EU-midler.
Som sagt er formålet i dag at give en foreløbig orientering. Der kommer en mere detaljeret
gennemgang, når jeg vender tilbage for at forelægge sagen til forhandlingsoplæg. Men jeg
hører selvfølgelig gerne, hvis der er aspekter, udvalget har en særlig interesse i.
Formanden
satte på udvalgets vegne pris på, at ministeren gav en god orientering i rette tid i
tråd med den nye beretning, hvor sager skal forelægges mindst én gang, inden de forelægges
som forhandlingsoplæg. Det lovede godt for samarbejdet.
Side 87
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
b) Arbejdssession om Arktis på det uformelle EU-udenrigsministermøde (Gymnich)
den 29.-30. august 2019 i Helsinki
Udenrigsministeren:
Som jeg skriftligt orienterede udvalget om den 27. august 2019, var ar-
bejdssessionen i Helsinki første gang EU-udenrigsministrene drøftede emnet Arktis siden
2016. Drøftelsen bar præg af, at Arktis i stigende grad er på medlemslandenes dagsorden. På
mødet var der således generelt enighed om, at udviklingen medfører et behov for et øget EU-
engagement i regionen.
Helt konkret talte vi om behovet for øget EU-engagement, når det gælder håndteringen af kli-
ma- og miljøproblemer i Arktis, og når det gælder fremme af bæredygtig økonomisk udvikling
hos de arktiske befolkninger. Som jeg betonede i drøftelsen, er det noget, vi støtter her i kon-
geriget.
Der er også brug for et øget engagement, når det gælder om at fastholde Arktis som et lav-
spændingsområde i lyset af den stigende geopolitiske interesse for regionen. EU har mulighed
for at spille en vigtig rolle i indsatsen for at fastholde opbakning til det multilaterale samarbejde
i Arktisk Råd
og til at sikre fokus på et fortsat konstruktivt internationalt samarbejde, der net-
op bidrager til at opnå målet om lavspænding i Arktis.
Drøftelsen på Gymnich var et godt første skridt i retning mod en
opdatering af EU’s engage-
ment i Arktis. Spørgsmålet bliver nu, hvordan engagementet bedst udmøntes inden for ram-
merne af EU’s arktispolitik.
Det arbejde tager vi nok først hul på, når den nye Europa-
Kommission og den næste udenrigsrepræsentant er kommet på plads. I alle tilfælde forventer
jeg, at Arktis forbliver højt på dagsordenen under det finske formandskab.
c) Medieomtale vedrørende Tyrkiet
Udenrigsministeren:
Jeg vil desuden orientere om, at der i de seneste uger har været bety-
delig medieomtale af nogle bekymrende sager vedrørende Tyrkiet og med forbindelse til Dan-
mark. Det drejer sig om en nylig rapport fra den tyrkiske tænketank SETA om terrororganisati-
onen Det Kurdiske Arbejderparti (PKK) og dets påståede aktiviteter i 12 vesteuropæiske lande,
herunder Danmark. Rapporten anklager ved navns nævnelse en lang række danskere, herun-
der medlemmer af Folketinget, for at støtte PKK.
Og i denne uge har Berlingske Tidende så rapporteret, at der eksisterer en tyrkisk stikkerlinje,
hvor personer med tyrkiskfjendtlige holdninger kan angives. Telefonlinjen anføres at høre
hjemme i præsidentpaladset i Ankara, og ved et dansk opkald henvises der til den tyrkiske
ambassade i København.
Side 88
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Det er selvsagt bekymrende og stærkt ubehageligt, at bl.a. danske politikere er blevet registre-
ret som PKK-tilhængere i en rapport, der ligger offentligt tilgængelig. Hvis der endvidere findes
en stikkerlinje som beskrevet i Berlingske, er det selvsagt fuldstændig uacceptabelt. Vi skal
ikke finde os i, at en fremmed magt registrerer danske statsborgere i Danmark. Derfor tog jeg
også sagerne op med mine nordiske kolleger, da vi mødtes på Island i onsdags, hvor der var
stor opbakning til den danske linje. Så sent som i går eftermiddags talte jeg med min tyrkiske
kollega og redegjorde for vore bekymringer. Mine folk i Udenrigsministeriet har ligeledes haft
flere samtaler med den tyrkiske ambassadør.
Fra tyrkisk side fremfører man, at hverken den tyrkiske regering eller ambassaden har spillet
nogen rolle i forbindelse med udarbejdelsen af SETA-rapporten. Det fremhæves, at SETA er
en uafhængig organisation, som ikke repræsenterer officielle tyrkiske synspunkter.
Både den tyrkiske udenrigsminister og den tyrkiske ambassadør afviser fuldstændig, at der
skulle findes en særlig stikkerlinje. Men de lægger ikke skjul på, at Tyrkiet ligesom andre euro-
pæiske lande har forskellige telefonlinjer, bl.a. til det tyrkiske politi, udenrigsministerium og
præsidentkontor, som tyrkiske statsborgere kan ringe til for at få rådgivning. Opkald fra udlan-
det vil ofte blive henvist til den stedlige tyrkiske ambassade om forhold i opholdslandet. Den
tyrkiske ambassade i København afviser entydigt, at man skulle overvåge eller registrere bor-
gere i Danmark.
Jeg skal for god ordens skyld understrege, at ansvaret for sikkerheden for borgere i Danmark
hører under justitsministeren. Samtidig må jeg slå fast, at vi tager disse sager meget alvorligt,
og vi har fra Udenrigsministeriets side gjort, hvad vi kunne for at følge op. Og jeg har bedt mi-
ne folk om i samarbejde med andre relevante myndigheder fortsat at følge sagen tæt.
Jens Rohde
blev mindet om sine rejser i DDR i sin tid, når han hørte Tyrkiets forsikringer om,
at ambassaden ikke har et stikkersystem. Det samme hævdede DDR, og det kunne man have
i baghovedet, når man lytter til Tyrkiet.
d) Forordning om taksonomi til fremme af bæredygtige investeringer
KOM (2018) 0354 og KOM (2018) 0353
Udenrigsministeren:
Afslutningsvis vil jeg i tråd med den nye beretning på vegne af finans-
ministeren kort orientere om en sag, som han vil forelægge til forhandlingsoplæg på fredag
den 20. september 2019.
Kommissionen fremsatte i maj 2018 tre lovforslag inden for såkaldt bæredygtig finansiering.
Formålet er, at den finansielle sektor bidrager til den grønne omstilling. Der er opnået politisk
enighed om to af forslagene i første halvår af 2019.
Der ventes snart enighed i Rådet om det tredje forslag, en taksonomi, der handler om at skabe
fælles definitioner af, hvad der udgør bæredygtig økonomisk aktivitet.
Side 89
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Den fælles bindende definition af bæredygtighed vil skulle anvendes af finansielle virksomhe-
der, som markedsfører finansielle produkter som bæredygtige. Konkret vil man kun kunne kal-
de et finansielt produkt for bæredygtigt, hvis kriterierne for bæredygtighed er overholdt.
Målet er at skabe større gennemsigtighed om bæredygtighed for potentielle investorer og ge-
nerelt øge omfanget af bæredygtige investeringer, hvilket der er et stort behov for.
Regeringen støtter generelt den størst mulige ambition på dette område og ser taksonomien
som et vigtigt instrument for den grønne omstilling. Finansministeren vil som sagt vende tilba-
ge med regeringens forhandlingsoplæg på fredag i næste uge.
Side 90
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
FO
Punkt 4. Brexit-relaterede ændringsforslag til Den Europæiske Fond for Tilpasning til
Globaliseringen og Den Europæiske Solidaritetsfond
Sagen forventes sat på dagsordenen for et kommende rådsmøde mhp. vedtagelse
KOM (2019) 0399 og KOM (2019) 0397
KOM (2019) 0397
bilag 1 (samlenotat)
EUU alm. del (182)
bilag 158 (kommenteret dagsorden)
Udenrigsministeren:
Jeg vil nu forelægge to Brexit-relaterede ændringsforslag fra Kommissi-
onen til forhandlingsoplæg. Der er tale om to sager, som vi kun har haft kendskab til siden
midten af sidste uge. Jeg forventer dog, at forhandlingerne i Bruxelles vil gå ekstremt hurtigt.
Derfor forelægger jeg de to ændringsforslag til forhandlingsoplæg i dag.
Jeg forelægger sagerne som ét samlet forhandlingsoplæg, da de begge vedrører forberedel-
ser i tilfælde af, at Storbritannien udtræder af EU uden en aftale.
Forhandlingsoplægget angår ændringsforslagene, der har til formål at gøre det muligt at an-
vende Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen og Den Europæiske Solidari-
tetsfond til at bidrage til at afbøde nogle af de værste konsekvenser, i det tilfælde af Storbri-
tannien udtræder af EU uden en aftale. De to fonde kendes i daglig tale som Globaliserings-
fonden og Solidaritetsfonden.
Globaliseringsfonden kan som hovedregel yde støtte, hvis mere end 500 ansatte eller selv-
stændige inden for samme sektor mister deres arbejde som følge af globaliseringen.
Hvis ændringsforslaget bliver vedtaget, vil fondens anvendelsesområde blive udvidet til også
at gælde i tilfælde, hvor tabet af beskæftigelse skyldes, at Storbritannien udtræder af EU uden
en aftale.
Solidaritetsfonden yder støtte i forbindelse med større naturkatastrofer. Den blev oprettet i
2002 i forbindelse med det års store oversvømmelser i Centraleuropa. Fonden har siden sin
oprettelse bl.a. støttet medlemslande, der har været udsat for oversvømmelser, jordskælv og
skovbrande.
Kommissionen foreslår nu, at fonden også skal kunne yde støtte, hvis Storbritanniens udtræ-
den af EU uden en aftale, medfører en betydelig økonomisk byrde for et eller flere medlems-
lande. Samtidigt sænkes tærskelværdien for, hvornår støtte kan udbetales. Det understreges i
forslaget, at der kun kan gives støtte, hvis medlemslandets tiltag overholder statsstøtteregler-
ne.
Derudover foreslår Kommissionen at hæve grænsen for, hvor meget støtte der kan gives i for-
skud for at sikre, at fondens støtte hurtigt kan komme ud og gøre en forskel.
Side 91
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
FO
Regeringen er positiv over for de foreslåede ændringer. Fondene kan potentielt bidrage til at
afbøde nogle af de værste konsekvenser, der vil være, hvis Storbritannien udtræder af EU uden en
aftale. Samtidigt er det politisk vigtigt, at vi bevarer den fælles EU-27-linje og udviser solidaritet med
de lande, der bliver hårdest ramt af et no deal-Brexit.
Regeringen tillægger det meget stor betydning, at vi hurtigst muligt får de nødvendige forbere-
delser på plads. Risikoen for, at Storbritannien udtræder af EU uden en aftale er meget bety-
delig og stigende med den nye britiske regerings tilgang. Derfor haster det med de sidste for-
beredelser.
Regeringen vil derfor i forhandlingerne arbejde for, at revideringen af de to forordninger foku-
serer på de ændringer, der er nødvendige som følge af Storbritanniens eventuelle udtræden af
EU uden en aftale. Regeringen vil endvidere arbejde for, at ændringerne vedtages så hurtigt
som muligt.
Afslutningsvis vil jeg gerne nævne, at der uanset vores kollektive forberedelser vil være kon-
sekvenser, vi ikke kan afbøde, hvis Storbritannien udtræder af EU uden en aftale. Og at vi selv
med den bedste forberedelse desværre må regne med en betydelig turbulens i tiden omkring
et eventuelt no deal. Det ændrer dog ikke ved, at vi bør gøre, hvad vi kan, for at forberede os
bedst muligt.
Rasmus Nordqvist
spurgte, hvordan man så risikoen for naturkatastrofer de kommende år,
når nu man tog penge fra fonden.
Jan E. Jørgensen
spurgte, om danske erhverv ville få gavn af midlerne. Venstre bakkede op
om forhandlingsoplægget.
Udenrigsministeren
svarede, at man måtte tage højde for de konsekvenser, som et no deal-
Brexit ville få. Danmark kunne søge penge på linje med andre medlemslande, men det var
sandsynligt, at Globaliseringsfonden ville blive mest relevant på grund af samhandlen med
Storbritannien. Ministeren håbede dog ikke, at man ville ende der.
Ministeren kunne oplyse Rasmus Nordqvist om, at man historisk set kun havde brugt 35 pct. af
fondenes midler hvert år, så der var mulighed for at bruge af dem og så stadig have midler i
tilfælde af naturkatastrofer. Han mente, at der var tale om en fornuftig prioritering.
Peter Seier Christensen
meddelte, at Ny Borgerlige ikke kunne støtte forhandlingsoplægget.
Man kan ikke sammenligne Brexit med en naturkatastrofe, og det ville være mest hensigts-
mæssigt for EU at gøre sig store anstrengelser for at nå frem til en aftale med Storbritannien.
Rasmus Nordqvist
spurgte, om regeringen ville være positivt indstillet, hvis der blev brug for
det fulde udbytte af Solidaritetsfonden ved store naturkatastrofe? Ville man fylde fonden op
eller lade naturkatastrofer være de enkelte landes problem?
Side 92
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Udenrigsministeren
håbede på en udtrædelsesaftale mellem EU og Storbritannien, så man
ikke kom ud i at skulle indhente særlig støtte til et hårdt ramt erhverv. Men man måtte forbere-
de sig på et no deal-scenario.
Ministeren oplyste i øvrigt, at budgetlofterne for de to fonde er en del af den overordnede fler-
årige budgetramme (MFF’en). Skal de ændres,
skal der er en genforhandling af MFF’en til, og
det kan kun ske ved enstemmighed. Ministeren påpegede, at der fremover nok også ville være
mere bilateral hjælp landene imellem ved naturkatastrofer.
Rasmus Nordqvist
var skeptisk over for, at formålet med Solidaritetsfonden pludselig ændre-
de sig, men Alternativet måtte alligevel støtte forhandlingsoplægget grundet nødvendigheden
af at allokere midler til lande, der bliver berørt af et no deal-scenario.
Udenrigsministeren
gentog, at der var ret meget luft i fondene. Man stod over for et muligt
no deal-Brexit allerede den 31. oktober, så derfor gav prioriteringen mening.
Formanden
konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet
kun Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti havde udtalt sig imod det.
Siden sidst
Udenrigsministeren:
Jeg vil kort orientere om et forslag, som Kommissionen fremsatte i sid-
ste uge vedrørende en forlængelse af anvendelsesperioden for Brexit-forordninger om basal
konnektivitet på vejtransportområdet og basale luftfartsforbindelser.
Der er tale om en teknisk justering af anvendelsesperioden, hvor den forlænges med 7 måne-
der, hvilket svarer til, at Brexit-datoen er blevet udskudt med 7 måneder. Forlængelsen af an-
vendelsesperioden vil ikke få betydning for substansen af forordningerne. Fra dansk side støt-
ter vi en forlængelse af anvendelsesperioden.
Side 93
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Punkt 5. Rådsmøde nr. 3714 (transport, telekommunikation og energi - energidelen) den
24. september 2019
EUU alm. del (182)
bilag 158 (kommenteret dagsorden)
Klima-, energi- og forsyningsministeren
oplyste, at der var to sager på dagsordenen for
energirådsmødet den 24. september. De var begge til orientering.
1. Meddelelse om udkast til nationale energi-
og klimaplaner, ”Fælles gennemførelse af
energiunionen og klimaindsatsen
etablering af grundlaget for en vellykket
omstilling til ren energi”
Udveksling af synspunkter
KOM (2019) 0285
Rådsmøde 3714
bilag 1 (samlenotat side 2)
Klima-, energi- og forsyningsministeren:
Den første sag handler om Kommissionens med-
delelse om de nationale energi- og klimaplaner, som indeholder Kommissionens vurdering af
EU-landenes udkast til nationale energi- og klimaplaner. Kommissionens fokuserer i meddel-
sen særlig på, hvordan EU samlet står i forhold til at nå de fælles 2030-mål og de fem dimen-
sioner i Energiunionen.
Den gode nyhed er, at EU i høj grad er på rette vej med klimamålene. EU står ikke blot til at
opfylde klimamålet for 2020, men med de foreløbige bidrag, som EU-landene har meldt ind,
står EU også til
at må målet på 40 procentsreduktion i 2030. Og sikrer vi, at alle EU’s 2030-
mål gennemføres effektivt, vil EU nå op omkring 45 pct. Regeringen vil presse endnu mere på.
Og med det ambitiøse reduktionsmål, som regeringen selv har sat på 70 pct. i 2030, går vi
ikke kun forrest, men skubber på for, at EU når et endnu højere mål.
Det finske formandskab har lagt op til, at der på rådsmødet skal være en første drøftelse
blandt energiministrene af meddelelsen og anbefalingerne. Medlemsstaterne skal på baggrund
af Kommissionens anbefalinger i de kommende måneder opdatere og revidere deres planer,
før de endelige planer indsendes inden udgangen af i 2019.
Regeringen støtter monitorerings- og planlægningsprocessen om de nationale energi- og kli-
maplaner. Processen er med til at bidrage ikke kun til implementeringen af et indre marked for
energi i EU, men især til
opfyldelse af EU’s klima-
og energipolitiske målsætninger.
De nationale energi- og klimaplaner er i den forbindelse et vigtigt instrument. Uden dem kan vi
ikke sikre, at de fælles målsætninger i EU nås.
Rasmus Nordqvist
henviste til Kommissionens kritik af den danske måde at opgøre energief-
fektivisering. Det blev et opgør med, hvordan man tidligere har gjort det
den såkaldte sven-
skerfinte. Var ministeren imod, at der blev lavet disse hovsaopgørelser? Ville man gøre op
Side 94
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
med den måde, man tidligere gjorde det med at bruge de højere energiafgifter som direkte
begrundelse for, at Danmark lever op til en vis energieffektivitet?
Klima-, energi- og forsyningsministeren
oplyste, at han på rådsmødet skulle tale om proces
og form. Han ville udtrykke sin støtte og komme med et par bemærkninger om de danske pla-
ner og anbefalinger. Der skulle ikke fremlægges konkrete planer før ved afslutningen af året.
Det ville udvalget høre nærmere om. Regeringen tog sagen alvorligt og havde selvfølgelig
tænkt sig at leve op til kravene og dermed også anbefalingerne fra Kommissionen.
Rasmus Nordqvist
fandt det positivt. Det var naturligt at tage det op, når man talte om Kom-
missionens anbefalinger
en ting var at hilse anbefalingerne velkommen, en anden også at
byde kritikken velkommen. Den handlede meget om måden at opgøre det på, og det var vig-
tigt at være imødekommende over for kritikken
også for at få svenskerne på bedre tanker.
Klima-, energi- og forsyningsministeren
var i gang med at få udredet, hvad Kommissionen
havde sagt om den svenske model. Han ville vende tilbage, når der forelå en mere gennemar-
bejdet plan. Regeringen var bestemt ikke tilfreds med den aktuelle situation, men arbejdede på
sagen.
Side 95
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
2. Vejen frem for energisektoren efter 2030
Udveksling af synspunkter
Rådsmøde 3714
bilag 1 (samlenotat side 6)
Klima-, energi- og forsyningsministeren:
Det finske formandskab planlægger, at der skal
være en politisk drøftelse af dette emne.
Kommissionen offentliggjorde i november sidste år et udspil til en europæisk strategisk lang-
sigtet vision for en moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi. Her belyser Kom-
missionen, hvordan EU på lang sigt kan gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisafta-
len og nå et mål om klimaneutralitet i 2050.
Der drøftes fortsat, om EU skal have et mål om klimaneutralitet senest i 2050. Det er der rigtig
mange medlemsstater, der støtter, inklusive selvfølgelig Danmark. Det vil regeringen presse
hårdt på for, at der opnås enighed om inden udgangen af året.
Energisektoren spiller en helt central rolle i forhold til at opnå klimaneutralitet i 2050. Kommis-
sionen peger derfor bl.a. på elementer som energieffektivitet, vedvarende energi, elektrifice-
ring og infrastruktur som centrale byggesten på vejen til klimaneutralitet.
Da vi skal arbejde hen mod klimaneutralitet i 2050
– og den nuværende ramme for EU’s klima-
og energipolitik kun omfatter perioden fra 2021 til 2030
støtter regeringen stærkt, at vi nu
starter drøftelserne af rammerne for energipolitikken efter 2030 og frem mod 2050.
Regeringen lægger vægt på, at drøftelsen om energisektoren derfor skal tage udgangspunkt i,
hvordan fremtidens klimaneutrale energisystemer i EU kan indrettes, og hvilke byggesten de
skal bygge på.
Byggestenene er bl.a.:
Vi skal have sat skub i en udfasning af fossile brændsler og i stedet fokusere på udbyg-
ning af meget mere vedvarende energi i EU.
Vi skal som supplement hertil undersøge muligheden for, at Danmark sammen med
Nordsølandene udarbejder en fælles strategi for markant at udbygge og udnytte havvind-
potentialet.
Vi skal også sørge for, at vi kan integrere endnu større mængder vedvarende energi i
energisystemerne. Det kræver elektrificering i stor skala. Det kræver også, at vi fremmer
lagringsmuligheder og afdækker mulighederne for kobling mellem sektorer.
Side 96
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Det er nu, vi skal begynde det lange, seje træk, som det kræver at gøre EU klimaneutralt. Det
arbejde ser jeg frem til, både nu på rådsmødet og i de kommende år.
Rasmus Nordqvist
henviste til produktionen af fossil energi. Ville Danmark som et olie- og
gasproducerende land bringe udfasningen af den energiform op? Og hvad med Nordsøen?
Klima-, energi- og forsyningsministeren
var indforstået med, at fossilfrit også var en del af
diskussionen om det langsigtede mål om neutralitet i 2050. Socialdemokratiets holdning var
stadig 2045. Han havde ikke noget at tilføje til den linje, der tidligere var lagt for Nordsøen.
3. Eventuelt
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
4. Siden sidst
Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.
Side 97
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Punkt 6. Rådsmøde nr. 3713 (transport, telekommunikation og energi - transportdelen)
den 20. september 2019
EUU alm. del (182)
bilag 158 (kommenteret dagsorden)
1. Kommissionens meddelelse om
”En ren planet for alle” –
en europæisk strategisk
og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og
klimaneutral økonomi
Politisk drøftelse
KOM (2018) 0773
Rådsmøde 3713
bilag 1 (samlenotat side 2)
Rådsmøde 3699
bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde økofin 14/6-19)
Transportministeren:
Jeg vil i dag forelægge dagsordenen for TTE-Rådsmødet, som finder
sted den 20. september 2019. Der er ét punkt på dagsordenen, nemlig Kommissionens med-
delelse om ”En ren planet for alle”. Meddelelsen
dækker flere sektorer og har været diskuteret
i en række rådsformationer.
Jeg vil hovedsagelig orientere om den transportmæssige del af meddelelsen.
På transportområdet har meddelelsen tidligere været drøftet på
et uformelt rådsmøde i Bukarest i marts
som et AOB-punkt på det formelle rådsmøde i juni
og skal nu drøftes på det formelle TTE-Rådsmøde den 20. september.
Meddelelsen er på dagsordenen til politisk drøftelse, og jeg forelægger derfor sagen for jer til
orientering. På rådsmødet er der lagt op til en drøftelse af henholdsvis landtransport, luftfart og
søfart. Ud over mine egne områder orienterer jeg også om søfartsdelen på vegne af er-
hvervsministeren.
Kommissionen offentliggjorde den 28. november 2018 meddelelsen ”En ren planet for alle”,
som er et udspil til en europæisk strategisk og langsigtet vision for en fremgangsrig, moderne,
konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi. Meddelelsen er ikke bindende, men sætter ret-
ningen for, hvordan EU på lang sigt skal gennemføre en grøn omstilling på linje med Parisafta-
len og nå nettonuludledning i 2050.
Udspillet indeholder syv strategiske byggesten for EU’s vej til en klimaneutral økonomi. Én af
byggestenene er udnyttelse af ren, sikker og forbundet mobilitet.
Side 98
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
På transportområdet er der hovedsageligt fokus på en dekarbonisering af hele transportsy-
stemet ved en langt mere effektiv organisering bl.a. baseret på, at
digitalisering,
alternative drivmidler,
intelligent infrastruktur,
incitamenter til adfærdsændringer og
globale forpligtelser
skal spille en stor rolle.
Regeringen ser positivt på meddelelsen og vil arbejde for, at der i EU gennemføres initiativer til
omstilling af transportsektoren.
Luftfart:
Regeringen vil arbejde for initiativer, som skal sikre mere bæredygtig flytrans-
port. Det kan bl.a. ske gennem fælleseuropæiske løsninger.
Landtransport:
Regeringen vil samtidig arbejde for øget elektrificering af transportsek-
toren
særligt for at sikre markant flere elbiler på vejene. Regeringen vil arbejde for,
at EU udarbejder en plan for stop for salg af nye benzin- og dieseldrevne biler.
Søfart:
Regeringen vil herudover arbejde for, at skibsfarten reguleres i regi af FN’s sø-
fartsorganisation, IMO. Regeringen vil derfor i samarbejde med EU aktivt arbejde for,
at IMO følger op på sin ambition om at reducere de samlede årlige drivhusgasemissi-
oner med mindst 50 pct. i 2050 i forhold til 2008. I tillæg hertil vil vi arbejde for en mål-
baseret tilgang, som kan understøtte innovation på området.
Der er ingen tvivl om, at der ligger et meget stort arbejde foran os, men klima står højt på
dagsordenen i EU
også i transportformationen
hvilket er et skridt på vejen mod nogle am-
bitiøse mål for den grønne omstilling.
Rasmus Nordqvist
ville gerne vide, hvad regeringen mente om incitamenter til adfærdsæn-
dring, som også handler om, hvordan man f.eks. får flyttet passagerer fra fly og til eksempelvis
tog. Skulle man tale om fælles afgifter på flytrafik? Og kunne man forestille sig fælles togsy-
stemer i EU, og så nogle nationale systemer, der tager de mindre strækninger? Og hvordan
kunne man rykke inden for søfart ud over på det globale plan, hvor fra europæisk side arbej-
dede i FN-regi?
Transportministeren
svarede, at flysektoren er langt fra den eneste transportsektor, der er
afgørende for at komme i mål med den danske 70 procentsmålsætning. Man måtte også se på
persontransport: at komme i mål med udfasningen af køb af nye diesel- og benzinbiler i 2030
og at få en større flåde af eldrevne biler og delevenlige biler. Men man skulle også
både i EU
og i Danmark
se på at regulere luftfarten og gøre den mere bæredygtig. Man kan se på sek-
torerne enkeltvis og i samspil, for i europæisk sammenhæng er det vigtigt at opnå enighed om
løsninger. Det ville være logisk at analysere virkningerne af passagerafgifter og indføre en
brændstofafgift. En mulighed var også at indføre et iblandingskrav, så brug af CO
2
-neutrale
brændstoffer bliver forøget. Der var altså en række håndtag at skrue på
måske skulle de
indgå i kombination med hinanden. Det afgørende skulle ikke være det enkelte virkemiddels
Side 99
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
eventuelle økonomiske virkning, men i højere grad begrænsningen i CO
2
-udslippet. Nogle vir-
kemidler var brugbare i europæisk sammenhæng, andre nationalt.
På søfartsområdet var det oplagt at finde europæiske løsninger, men også vigtigt at gå foran
med et godt eksempel. Det var ministerens indtryk, at de danske rederier er mere progressive
end europæiske rederier i almindelighed; det kunne kun være en fordel. For togsektoren så
man på alle muligheder
også for at forbedre den intereuropæiske togdrift. Ministeren måtte
dog ærligt sige, at han nu og her var mest optaget af at få danske tog til at køre til tiden for at
undgå passagernedgang, hvor der i andre lande var passagerfremgang. Det var en større ud-
fordring på grund af diverse projekter: elektrificering af hovedbanenettet for at komme i mål
med den grønne omstilling, så der kunne indkøbes nye tog. Og der skulle også introduceres et
nyt signalsystem. Projekterne er gensidigt afhængige af hinanden: ikke før der er sket en elek-
trificering og kommet et nyt signalsystem, kan man få nye tog.
Rasmus Nordqvist
var glad for ministerens svar om at få styr på den danske togdrift. Når
man tænker i, hvordan man kan arbejde på et europæisk togsystem også til de længere
strækninger, handlede det jo også om, at landene skal passe deres nationale projekter, og så
kunne man i fællesskab arbejde på et europæisk togsystem, så man ikke skal bruge et halvt
døgn eller mere på at komme fra København til Bruxelles. Han var indforstået med, at flysekto-
ren ikke er den eneste relevante, men der skulle adfærdsændringer til.
Transportministeren
forklarede, at der også blev fokuseret på europæisk sammenhæng i
togdriften. Danmark har en stor forpligtelse i det europæiske samarbejde til at styrke korrido-
ren mellem Skandinavien og Middelhavet i form af en fast forbindelse over Femern Belt
bru-
gerbetalt finansiering og med EU-støtte. Broen vil især løfte godstransport i Europa og er ud-
gør grøn korridor. Ministeren kunne i øvrigt oplyse, at Sverige var i gang med at se på, hvor-
dan man kan skabe bedre muligheder for nattog. Med den nuværende danske materielsituati-
on kunne DSB næppe kaste sig ud i tiltag af den type, men Danmark havde tilbudt at bistå i at
sikre en transportkorridor igennem Danmark.
2. Eventuelt
Ministeren
havde ingen bemærkninger til dette punkt.
3. Siden sidst
a) Kommissionens forslag om ændring af forordning 2019/501 og forordningen
2019/502 for så vidt angår deres anvendelsesperiode
Transportministeren:
Her vil jeg kort orientere om et forslag, som Kommissionen fremsatte i
sidste uge vedrørende en forlængelse af anvendelsesperioden for Brexit-forordningerne om
basal konnektivitet på vejtransportområdet og basale luftfartsforbindelser.
Side 100
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 12: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 13/9-19
5. Europaudvalgsmøde 13/9 2019
Der er tale om en teknisk justering af anvendelsesperioden, hvor den forlænges med 7 måne-
der, hvilket svarer til, at Brexit-datoen er blevet udskudt med 7 måneder. Forlængelsen af an-
vendelsesperioden vil ikke få betydning for substansen af forordningerne.
Fra dansk side støtter vi en forlængelse af anvendelsesperioden, da det har stor betydning for
erhvervslivet og samfundet som helhed at få afbødet de værste konsekvenser af et no deal-
scenarie.
Hvis anvendelsesdatoen ikke bliver tilpasset, vil det alternativt medføre en for kort anvendel-
sesperiode i forhold til formålet med forordningerne.
Forslaget vil blive hastebehandlet i Rådet og Europa-Parlamentet, for at det kan nå at blive
vedtaget før den nuværende Brexit-dato den 31. oktober 2019.
Mødet sluttede kl. 13.12.
Side 101