Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 138
Offentligt
2103418_0001.png
Den 9. november 2019
MFVM 943
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om Kommissionens forslag til begrænsning af diisocyanater i henhold til Euro-
pa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vur-
dering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (komité-
sag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om begrænsning af diisocyanater i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse
af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (komitésag). Forslaget begrænser industriel og er-
hvervsmæssig brug af de rene stoffer samt af blandinger med indhold af diisocyanater på mindst 0,1
%. Ligeledes må stoffer og blandinger kun markedsføres til industriel eller erhvervsmæssig brug,
hvis de overholder denne koncentrationsgrænse. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende
må dog stadigvæk anvende stoffer eller blandinger, der indeholder diisocyanater over den foreslåede
koncentrationsgrænse, hvis de har gennemført uddannelse inden for sikker anvendelse af diisocya-
nater. Det er ligeledes tilladt at markedsføre produkter, hvis aftageren er informeret om uddannel-
seskravet og produktet mærkes. Forslaget indeholder et krav om fornyelse af uddannelsen hvert 5.
år og en engangsrapportering til Kommissionen 5 år efter begrænsningen træder i kraft, og i denne
forbindelse forpligtes virksomhedernes til at indsende relevante oplysninger til de nationale myn-
digheder. Forslaget forventes at forbedre beskyttelsesniveauet i EU. Der er i Danmark allerede krav
om uddannelse af arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der arbejder med diisocyanater,
men beskyttelsen i Danmark forventes at blive forbedret hovedsageligt i kraft af kravet om fornyelse
af uddannelsen hvert 5. år. Indrapporteringsforpligtigelsen vedrører blandt andet de enkelte virk-
somheders risikohåndteringsforanstaltninger, hvilket vil medføre administrative omkostninger for
virksomheder i Danmark og for Arbejdstilsynet. Der vil ligeledes være administrative omkostninger
for virksomheder i Danmark og for staten ifm. fornyelsen af uddannelsen hvert 5. år. De forventede
administrative omkostninger forventes at være proportionale med den forbedrede sundhedsbeskyt-
telse af arbejdstagere og de selvstændige erhvervsdrivende. Forslaget forventes sat til afstemning i
REACH-komitéen den 19.-20. november 2019. Regeringen er enig i, at risici ved anvendelse af diiso-
cyanater ikke er tilstrækkeligt kontrolleret i EU, og at der derfor er behov for at begrænse anvendel-
sen, samt at fornyelsen af uddannelsen af danske arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende
hvert 5. år kan nedbringe antallet af sygdomstilfælde. Regeringen agter på den baggrund at støtte
forslaget, idet man lægger vægt på, at rapporteringsforpligtigelserne omformuleres, således at de
administrative byrder minimeres.
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Notat om komitésag om Kommissionens forslag til begrænsning af diisocyanater
Baggrund
Kommissionen har fremlagt forslag om begrænsning af diisocyanater i henhold til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af
samt begrænsninger for kemikalier (REACH). Diisocyanater anvendes bl.a. industrielt og i erhvervs-
mæssig sammenhæng til fremstilling af skum (PUR), fugemasse og belægninger.
Begrænsningsforslaget er fremsat på baggrund af et forslag udarbejdet af Tyskland i henhold til artikel
69, stk.4, hvorefter der træffes endelig afgørelse om begrænsning af stoffet i henhold til artikel 133,
stk.4, i REACH-forordningen og efter forskriftsprocedure med kontrol i artikel 5a i Rådets afgørelse
1999/468/EF, jf. artikel 12 i forordning nr. 182/2011.
Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-
Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut
flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet
tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i
Den Stående Komité, forelægger Kommissionen sagen for Rådet, der udtaler sig med kvalificeret fler-
tal inden for 2 måneder. Kommissionen underretter samtidig Europa-Parlamentet. Hvis Rådet vedta-
ger forslaget eller ikke udtaler sig indenfor fristen, skal forslaget sendes til Europa-Parlamentet til
legalitetskontrol. Kommissionen vedtager forslaget, hvis Europa-Parlamentet ikke indenfor en frist på
4 måneder har gjort indsigelse mod forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i REACH-komitéen den 19.-20. november 2019.
Formål og indhold
Det primære formål med begrænsningsforslaget er at forhindre nye tilfælde af hud- og luftvejsallergi
fra udsættelsen for diisocyanater blandt arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der udsættes
for stofferne i arbejdsmiljøet. Det estimeres, at antallet af nye diisocyanat-relaterede sygdomstilfælde,
hovedsageligt astma, per år i EU er mere end 5000, hvilket Kommissionen vurderer, er uacceptabelt
højt.
Diisocyanater er samlebetegnelse for en gruppe af kemiske stoffer. De fleste diisocyanater, som anven-
des industrielt eller i erhvervsmæssig sammenhæng, har enten harmoniserede klassificeringer eller
selvklassificeringer som stærkt luftvejs- og hudsensibiliserende (kategori 1) ifølge EU’s klassificerings-
regler. Tre diisocyanter, methylenediphenyl diisocyanat (MDI), toluen diisocyanate (TDI) og he-
xamethyl diisocyanat (HDI), står for mere end 95% af det totale diisocyanat-marked i EU, men da
diisocyanater generelt er kendt for at binde til proteiner, hvilket er første trin i udviklingen af allergi,
forslås det, at alle diisocyanater begrænses som en gruppe. En anden grund til, at der vælges en grup-
petilgang, er, at det ikke er muligt at identificere nøjagtigt hvilken diisocyanat, der har forårsaget luft-
vejs- eller hudallergien.
I EU anvendes diisocyanater blandt andet industrielt og professionelt som byggesten til fremstilling af
skum (PUR), fugemasse og belægninger. I EU anvendes omkring 2,5 mio. tons diisocyanater om året.
Målinger foretaget i arbejdsmiljøet på Europæiske virksomheder har indikeret en risiko for at arbejds-
tagere udvikler luftvejs- og hudallergi.
Kommissionen foreslår derfor en koncentrationsgrænse på 0,1 % for indholdet af den samlede mæng-
de af diisocyanater i stoffer og blandinger, der anvendes til industriel eller erhvervsmæssig brug. Lige-
ledes må stoffer og blandinger kun markedsføres til industriel eller erhvervsmæssig brug, hvis de
overholder koncentrationsgrænsen.
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Notat om komitésag om Kommissionens forslag til begrænsning af diisocyanater
Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende må dog stadigvæk anvende stofferne eller blandinger,
der har et højere indhold af diisocyanater end koncentrationsgrænsen, hvis de har gennemført uddan-
nelse inden for sikker anvendelse af diisocyanater, inden anvendelsen finder sted. Det er ligeledes til-
ladt at markedsføre produkter, hvis aftageren er informeret om uddannelseskravet og produktet mær-
kes med følgende tekst: ”Der
kræves passende uddannelse før industriel eller erhvervsmæssig brug”.
Uddannelsen skal sikre, at brugere har gennemført en uddannelse i sikker anvendelse af diisocyanater.
Forslaget beskriver detaljerede krav til uddannelsen. Medlemsstaterne må fortsætte deres nationale
uddannelsesprogram, så længe det dækker de elementer, der angives i forslaget, og forslaget berører
ikke eventuelle nationale grænseværdier for arbejdsmiljøet eller anden national regulering. Producen-
ter og importører af diisocyanater skal stille undervisningsmateriale til rådighed på et officielt sprog i
den medlemsstat, hvor stofferne eller blandingerne markedsføres. Dette er dog hovedsageligt relevant
i de lande, hvor der ikke er et nationalt uddannelsesprogram. Endelig skal uddannelsen fornys hvert 5.
år.
Formålet med koncentrationsgrænsen på 0,1 % er at begrænse anvendelse og markedsføring af diiso-
cyanater i kemiske produkter (stoffer og blandinger) til industriel eller anden erhvervsmæssig brug,
hvor indholdet af diisocyanater ikke er essentiel for produktets funktion.
For at kunne afgøre, om forslaget har den ønskede effekt og om en evt. revision af forslaget er nødven-
digt, er der krav om, at medlemsstaterne 5 år efter ikrafttrædelse rapporterer til kommissionen om:
- deres uddannelsesprogram og andre risikohåndteringsforanstaltninger,
- antallet af registrerede tilfælde af arbejdsrelateret astma, luftvejs- og hudsygdomme,
- eventuelle nationale grænseværdier i arbejdsmiljøet, og
- håndhævelsesaktiviteter.
Producenter, importører, arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende skal indsende relevante
oplysninger til de kompetente myndigheder om ovenstående. Reglerne skal fungere side om side med
arbejdsmiljøreglerne, således at de mest restriktive regler er gældende. Reglerne for brug træder i kraft
2 år efter vedtagelse af forslaget og reglerne for markedsføring træder i kraft 18 måneder efter vedta-
gelse.
I begrænsningsforslaget er stoffer og blandinger, der indeholder diisocyanater, som sælges til forbru-
gere, ikke adresseret, da den mest anvendte diisocyanat, MDI, allerede er reguleret i REACH med den
samme koncentrationsgrænse på 0,1 % (Bilag XVII, nr. 56).
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget. Europa-Parlamentet vil forud for den endelige
vedtagelse få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på legalitets-
kontrol.
Nærhedsprincippet
Da der er tale om en ændring af et bilag til en allerede vedtaget retsakt, hvor formålet vedrører realise-
ringen af det indre marked, finder regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-
cippet.
Gældende dansk ret
I Danmark er der allerede krav om uddannelse for medarbejdere og selvstændige erhvervsdrivende,
der anvender diisocyanater, jf. bilag 3 i Bekendtgørelse 1793 af 18/12/2015 om arbejde med stoffer og
materialer (kemiske agenser). Der er ikke krav om fornyelse af uddannelsen efter 5 år eller at produ-
3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Notat om komitésag om Kommissionens forslag til begrænsning af diisocyanater
center, importører, arbejdsgivere og selvstændige erhvervsdrivende skal indsende oplysninger om
risikohåndteringsforanstaltninger til de kompetente myndigheder.
Konsekvenser
Den danske uddannelse af arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, der anvender diisocyana-
ter, dækker alle elementer, som er beskrevet i forslaget, og er i øvrigt i nogle tilfælde mere vidtgående
end de elementer, der angives i forslaget. Der er dog ikke krav om fornyelse af uddannelsen hvert 5. år.
Data fra det danske produktregister viste, at det professionelle og industrielle forbrug af MDI og TDI i
danske virksomheder i 2013 lå på mellem 8.700 og 13.700 tons om året. PUR-gruppen i brancheorga-
nisationen, plastindustrien, har desuden oplyst til Miljøstyrelsen, at der i 2013 var ca. 15 virksomheder
i Danmark, der fremstillede PUR-skum (den største anvendelse af diisocyanater), og som vil kunne
blive berørt af forslaget.
Forslaget må forventes at medføre forbedret konkurrenceevne for virksomheder i Danmark, fordi der
nu også stilles krav om uddannelse til medarbejderne og de selvstændige erhvervsdrivende i andre
lande i EU. Omkostninger til de øvrige EU-lande til etablering af uddannelsessystemer vurderes at
være i størrelsesordenen 1,5 mia.
over en 20-årig periode.
Kravet om rapportering af virksomhedernes risikohåndteringsforanstaltninger til Kommissionen vil
være en ekstra opgave for Arbejdstilsynet og for de berørte virksomheder. Rapporteringskravet er ikke
så specifikt beskrevet i Kommissionens forslag, hvilket vanskeliggør vurdering af administrative og
økonomiske konsekvenser. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at rapporteringspligten i et begrænset
omfang vil medføre administrative omkostninger både for Arbejdstilsynet og for virksomhederne. Der
vil desuden være et mindre ekstra ressourcetræk på den nuværende arbejdsmarkedsuddannelse i for-
bindelse med arbejdstageres fornyelse af uddannelsen hvert 5. år.
På baggrund af oplysninger fra Børne- og Undervisningsministeriet, som er ansvarlig for AMU-kursus
i ”Personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater”, samt fra Plastindustrien er det beregnet,
at der maksimalt vil være omkring 630 personer, som arbejder med diisocyanater, og at de samfunds-
mæssige ekstraudgifter til en fornyelse af kurset hvert 5. år efter et konservativt skøn maksimalt vil
være på cirka 0,5 mio. kr. per år.
I forhold til indrapporteringsforpligtigelserne til Kommissionen har Kommissionen foreslået, at virk-
somhederne og medlemsstater indrapporterer oplysninger om en række forhold efter 5 år efter ikraft-
trædelsen, som Arbejdstilsynet umiddelbart vurderer, kan have mindre administrative og økonomiske
konsekvenser for danske virksomheder og Arbejdstilsynet.
Herudover har forslaget ingen væsentlige statsfinansielle, samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomi-
ske konsekvenser i Danmark.
Forslaget har ingen væsentlige konsekvenser for EU’s budget.
Forslaget skønnes samlet set at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser i EU på grund af
beskyttelsen af arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. Det samlede socio-økonomiske over-
skud vurderes af ECHAs socioøkonomiske komité at være i størrelsesordenen 3,5 mia.
over en 20-
årig periode.
Forslaget skønnes at have positiv virkning for beskyttelsesniveauet i EU, idet uddannelsen af medar-
bejdere og selvstændige forventes at nedsætte eksponeringen for diisocyanater. Det Europæiske Kemi-
4
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Notat om komitésag om Kommissionens forslag til begrænsning af diisocyanater
2103418_0005.png
kalieagentur (ECHA)’s videnskabelige komiteer har vurderet,
at der vil være ca. 50 % færre sygdoms-
tilfælde om året. Besparelsen i udgifter til behandling, produktionstab, tabt indkomst og velfærdstab
vil samlet set i EU være i størrelsesordenen 5,0 mia.
over en 20-årig periode.
Forslaget forventes derfor at forbedre beskyttelsesniveauet i Danmark i kraft af den generelle be-
grænsning af diisocyanater i kemiske produkter til industriel eller anden erhvervsmæssig brug, hvor
indholdet af diisocyanater ikke er essentiel for produktets funktion, og af, at uddannelsen skal fornys
hvert 5. år. Ifølge Arbejdstilsynet var der i Danmark i perioden fra 2007 til 2012 rapporteret anmeldel-
ser om 50 luftvejssygdomme og 10 hudsygdomme, samt 9 sygdomstilfælde af anden karakter som
umiddelbart kunne sammenkædes med udsættelse for isocyanater, hvilket svarer til ca. 10-15 anmeldte
sygdomstilfælde om året. Tallene tyder på, at det danske niveau af anmeldte sygdomstilfælde er 15-20
% af det gennemsnitlige niveau i EU.
Høring
Forslaget har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Det Økologiske Råd bemærker, at det er vigtigt, at der følges op på de, i forhold til gældende danske,
nye krav om fornyelse af uddannelser hvert 5. år, og at erhvervsdrivende skal indsende oplysninger om
risikohåndteringsforanstaltninger til de kompetente myndigheder.
Dansk Arbejdsgiverforening mener, at der ikke i REACH er hjemmel til at fastlægge betingelser for,
hvordan en arbejdsgiver tilrettelægger arbejdet på en privat virksomhed, idet REACH bygger på trak-
tatens artikel 114 om det indre markeds funktion. Ligeledes fremføres det, at arbejdsmiljøregulering
udelukkende kan ske via direktiver under Generaldirektoratet for beskæftigelse, og at det er i strid med
reglerne om den sociale dialog, at forslaget ikke har været forelagt arbejdsmarkedets parter i Det Råd-
givende Udvalg under Generaldirektoratet for beskæftigelse. Ligeledes skal overvejelser om arbejds-
miljøregulering i Danmark forelægges arbejdsmarkedets parter i Arbejdsmiljørådet af Beskæftigelses-
ministeren. DA kritiserer endvidere, at det opgjorte antal af arbejdsskader er baseret på indberetnin-
ger og ikke på antallet af anerkendte sager. Ligeledes vurderer Dansk Arbejdsgiverforening, at der ikke
er nogen forebyggelsesmæssig værdi i gentagen uddannelse hvert 5. år, og at det vil indebære omfat-
tende administrative byrder for virksomhederne, og med fordel vil kunne gennemføres som en inter-
netbaseret prøve. Dansk Arbejdsgiverforening er dog enig i, at EU-krav om uddannelse alt andet lige
vil være en konkurrencemæssig fordel for danske virksomheder.
Dansk Industri støtter, at der på europæisk plan arbejdes for at forebygge sygdomme som følge af ud-
sættelse for diisocyanater, og at der stilles minimumskrav om uddannelse i forbindelse med erhvervs-
mæssig anvendelse. DI vurderer dog, at der ikke er hjemmel i REACH til at udstede regler om ar-
bejdsmiljøforhold, idet REACH bygger på traktatens artikel 114 om det indre marked. Dansk Industri
vurderer endvidere, at kravene om gentagelse af uddannelsen hvert 5. år vil medføre, at mindst 30.000
personer årligt ville skulle gennemføre uddannelsen, hvilket vil resultere i et væsentligt ressourcetræk,
og der opfordres til, at dette krav tages ud af forslaget eller erstattes af internetbaserede tests. Ligele-
des opfordres til, at der ikke bør være tre niveauer for uddannelse, men kun et niveau, da det vil være
nemmere at administrere. Endelig fremhæves det, at antallet af anerkendte arbejdsskader er væsentlig
lavere end de nævnte 10-15 årlige indberetninger.
Danmarks Farve- og Limindustri finder, at en begrænsning er den bedste måde at begrænse brugen,
og at der skal sættes ind med uddannelse, hvor brugen fortsat er nødvendig. De fremfører endvidere,
at det ikke er klart, hvordan producenter og importører kan have ansvar for at udvikle undervisnings-
materiale, samtidig med at undervisningen skal være i overensstemmelse med nationale bestemmel-
ser. Desuden fremgår det ikke klart, hvem der har ansvaret for at udvikle undervisningsmateriale, hvis
5
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Notat om komitésag om Kommissionens forslag til begrænsning af diisocyanater
2103418_0006.png
blandinger eksporteres til andre EU-lande. Endelig fremføres, at den foreslåede frist på 2 år til at ud-
vikle uddannelse i de lande, hvor en sådan ikke findes, er for kort, og at fristen snarere bør være på 4
år.
Fagbevægelsens Hovedorganisation støtter Kommissionens forslag, idet de dog fremfører, at der kan
være udfordringer med fortolkning af begrebet ’uddannelse’, og at det bør sikres, at der kommer krav
om en standardiseret minimumsuddannelse, som er godkendt af de relevante nationale myndigheder.
Det skal hertil bemærkes, at hovedformålet med forslaget er at begrænse markedsføring og anvendelse
af diisocyanater, hvilket der er hjemmel til i REACH, som er vedtaget under henvisning til traktatens
artikel 114, der vedrører det indre markeds funktion. Brugere behøver dog ikke at følge den foreslåede
begrænsning, hvis de har gennemgået en lovpligtig uddannelse i sikker håndtering af stofferne. Det
bemærkes i øvrigt, at REACH og arbejdsmiljøreglerne gælder side om side, jf. REACH artikel 2, stk. 4.
Under REACH er det muligt at fastlægge bestemmelser om kemiske stoffer og produkter, jf. artikel 1,
stk. 2, ligesom der kan fastsættes begrænsninger af markedsføring og anvendelse, jf. artikel 67, stk. 1,
herunder betingelser for begrænsninger. Der er også tidligere sat krav om uddannelse under REACH.
Det er således vurderingen, at der ikke tale om arbejdsmarkedslovgivning. Det bemærkes endvidere, at
man fra dansk side, uafhængigt af det konkrete forslag, følger og bidrager til arbejdet i EU med at ska-
be større klarhed over forholdet mellem REACH og arbejdsmiljølovgivningen.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at der vil være et kvalificeret flertal af medlemsstater, som vil støtte forslaget i dets nu-
værende form.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen støtter, at stoffer, som udgør en risiko for menneskers sundhed, skal begrænses, når der
kan identificeres en uacceptabel risiko. På EU niveau er der tale om en uacceptabel risiko med ca.
5.000 sygdomstilfælde om året, som regeringen mener, skal adresseres. Selv om det danske niveau af
sygdomstilfælde er markant lavere end i de øvrige EU-lande i gennemsnit, mener regeringen, at antal-
let af sygdomstilfælde bør nedbringes. Regeringen støtter derfor, at den nuværende danske uddannel-
se skal genopfriskes hvert 5. år.
Regeringen støtter, at grupper af kemiske stoffer reguleres, når der er videnskabeligt belæg for det, og
bakker derfor op om, at diisocyanater adressereres og reguleres som en gruppe af kemiske stoffer og
ikke på individuelt niveau. Det bemærkes endvidere, at man fra dansk side, uafhængigt af det konkrete
forslag, følger og bidrager til arbejdet i EU med at skabe større klarhed over forholdet mellem REACH
og arbejdsmiljølovgivningen.
MDI og TDI blev i 2009 sat på den danske Liste Over Uønskede Stoffer og i 2014 kortlagde Miljøsty-
relsen brugen af MDI og TDI i Danmark. Kortlægningen bekræftede, at for de to mest anvendte diiso-
cyanater, MDI og TDI, er MDI i forbrugerprodukter reguleret under REACH (Bilag XVII indgang 56)
og TDI findes ikke længere i forbrugerprodukter på det danske marked. Regeringen mener derfor, at
det på nuværende tidspunkt er relevant at adressere den industrielle og erhvervsmæssige anvendelse.
Regeringen finder det positivt, at beskrivelsen af uddannelsen fungerer som et minimumskrav, hvorfor
Danmark kan fastholde de nuværende nationale krav, der i nogle tilfælde er mere vidtgående end
Kommissionens forslag. Regeringen finder det også relevant at fremhæve, at forslaget vil forbedre
konkurrenceevne for virksomheder i Danmark, fordi der nu også stilles krav om uddannelse til medar-
bejderne og de selvstændige erhvervsdrivende i de øvrige medlemsstater.
6
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 138: Notat om komitésag om Kommissionens forslag til begrænsning af diisocyanater
Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget, idet man lægger vægt på, at rapporteringsfor-
pligtigelserne omformuleres, således at de administrative byrder minimeres.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
7