Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 149
Offentligt
2105490_0001.png
Europaudvalget
Referat af
4.
europaudvalgsmøde
Dato:
Tidspunkt:
Sted:
Til stede:
onsdag den 23. oktober 2019
mødet startede kl. 15.10
vær. 2-133
Lars Aslan Rasmussen (S), næstformand, Jens Rohde (RV), Ina
Strøjer-Schmidt (SF), Søren Søndergaard (EL), Victoria Velásquez
(EL), Jan E. Jørgensen (V), Kim Valentin (V), Morten Messerschmidt
(DF), Katarina Ammitzbøll (KF) og Peter Seier Christensen (NB).
statsminister Mette Frederiksen.
Desuden deltog:
Lars Aslan fungerede som formand under hele mødet.
Punkt 1. Afrapportering fra møde i Det Europæiske Råd og møde i Det Europæiske Råd
(art. 50) den 17.-18. oktober 2019
Det Europæiske Råd 17-18/10-19
bilag 7 (konklusioner fra mødet i DER art. 50)
Det Europæiske Råd 17-18/10-19
bilag 8 (konklusioner fra mødet i DER)
Statsministeren
sagde, at der var på sidste uges topmødet havde været mange store emner
på dagsordenen, først og fremmest Brexit.
Brexit
Statsministeren:
Udvalget er bekendt med, at der blev indgået en aftale lige op til topmødet.
Der var bred enighed på EU-siden. Det var der også for den britiske premierminister. Så er der
efterfølgende sket en masse i det britiske parlament, som jeg nødigt vil redegøre for. Jeg sy-
nes, at den danske position og den europæiske position fortsat skal være, at briterne får en
forlængelse, hvis det er det, der er ønske om og behov for. Jeg har sagt hele vejen igennem,
at det entydigt er i vores interesse at holde Storbritannien så tæt på som muligt og at undgå et
hårdt Brexit.
Der er sket nogle ændringer i den politiske erklæring om det fremtidige forhold og i den juridi-
ske udtrædelsesaftale. På den juridiske del er der to afgørende nyskabelser: Den første er, at
der ikke længere tale om en bagstopperløsning, men en mere permanent løsning på det irske
grænsespørgsmål. Den løsning indebærer, at alle de EU-regler, som er nødvendige for at
undgå en hård grænse i Irland
regler om told, moms og dele af indre markedsreglerne
fort-
sat gælder for Nordirland. Men Nordirland forbliver formelt set en del af det britiske toldom-
råde. Løsningen er mest af alt et udtryk for, at man nogle gange kan trylle i politik. Det, der
Side 135
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-19
4. europaudvalgsmøde 23/11 2019
FORTROLIGT
ikke tidligere var muligt, er blevet muligt, jævnfør den fine diskussion, vi havde sidst, jeg be-
søgte udvalget. Den irske fredsaftale er beskyttet, og jeg mener, at det samme gør sig gæl-
dende for det indre marked.
Det andet nye element i den juridiske aftale er samtykkemekanismen. Det er her, hvor EU er
gået på kompromis. Mekanismen betyder, at Nordirland 4 år efter overgangsperiodens udløb
får mulighed for at opsige ordningen. Hvis de opsiger den, vil de efter en 2-årig udfasning
være tilbage til, at der skal være kontrol mellem Nordirland og Irland. Hvis I gerne vil vide,
hvad man så skal gøre i den situation, er mit svar: Så har vi en såkaldt ny situation. Og den
kan
tror jeg
ingen af parterne tage højde for på nuværende tidspunkt.
Den politiske erklæring indeholder stadig forpligtelser om lige konkurrencevilkår, og set med
danske briller er det vigtigt, at teksten om fiskeri er uændret. Jeg mener, at aftalen lever op til
det mandat, der er givet. Derfor har jeg også bakket op om teksten, og som jeg før sagde, vil
det være min indstilling at støtte en forlængelse, hvis der er behov for det
også på baggrund
af begivenhederne i de seneste dage og timer i Storbritannien.
Søren Søndergaard
spurgte, om statsministeren kendte grunden til, at de løsningsmodeller,
der tidligere kunne have løst Brexit-problemet, først kom frem efter så lang tid. Skyldtes det, at
den nuværende premierminister i Storbritannien havde gjort det klart, at en udmeldelse uden
en aftale var en reel mulighed?
Jens Rohde
var begejstret for det, statsministeren sagde om forlængelse af Brexit-deadline.
EU’s forhandlinger med briterne var håndteret på bedste vis. Kunne statsministeren sige noget
om, hvordan man havde rykket Boris Johnson fra at være lodret imod en grænse i havet til
der, hvor han stod nu?
Morten Messerschmidt
påpegede, at den britiske premierminister ikke nødvendigvis syntes,
at deadlineudskydelsen var en god idé; dét syntes parlamentet derimod. Men hvad skulle ud-
skydelse gøre godt for? Underhuset havde jo godkendt aftale, så skulle man ikke se at få snø-
ret sækken?
Statsministeren
svarede Morten Messerschmidt, at Brexit jo ikke bunder i et europæisk øn-
ske, men ja, hun havde også forstået det sådan, at det britiske parlament havde godkendt ind-
holdet af aftalen med EU. Spørgsmålet var så, hvor hurtigt den kunne følges op med følgelov-
givning og lign. Hun havde svært ved at se, hvad det skulle nytte ikke at efterkomme ønsket
om deadlineforlængelse. Det var svært at sige, hvorfor den aktuelle løsningsmodel ikke havde
været fremsat tidligere
måske skyldtes det, at man nu var presset på grund af den nært fore-
stående deadline den 31. oktober.
Katarina Ammitzbøll
spurgte, om man kunne forestille sig, at Rådet op til forhandlingerne om
MFF’en
kunne finde på at lade den britiske premierminister vide, at nu gik den ikke længere
nu skulle man vide, om Storbritannien er ude eller inde.
Side 136
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-19
4. europaudvalgsmøde 23/11 2019
FORTROLIGT
Statsministeren
håbede, at det, man nu havde sat i gang, ville medføre en aftale, så hun
havde ikke det perspektiv på Brexit om, at briterne på et tidspunkt skulle have at vide, at nu gik
den ikke længere.
Udvidelse
Nordmakedonien og Albanien
Statsministeren:
Sidst, vi var samlet, drøftede vi også udvidelsesspørgsmålet. Der var ikke
opnået enighed på mødet i efterårsferien, og derfor er vi i DER blevet enige om at vende til-
bage til spørgsmålet om Nordmakedonien og Albanien inden det planlagte topmøde om Vest-
balkan i maj 2020.
Søren Søndergaard
påpegede, at fra Enhedslistens synspunkt var beslutningen om ikke at
ville starte optagelsesforhandlinger med Albanien og Nordmakedonien ikke problematisk som
sådan; det var tværtimod det faktum, at de lande så ikke har et perspektiv eller et alternativ. I
Nordmakedonien havde situationen udløst et valg, hvor centrum-venstrekoalitionen risikerede
at komme under pres; i Albanien var der uroligheder, og Kina, Rusland og Tyrkiet rykkede ind.
Fastholder man lande i et optagelsesperspektiv, mens man samtidig holder dem hen, vil det
skabe vrede. Danmark og EU skyldte Albanien og Nordmakedonien et svar på, hvad der var
måtte være alternativet i stedet for at bede dem komme igen på et senere tidspunkt. Var det
korrekt forstået, at Danmark var et af tre lande, der stillede sig i vejen for, at optagelsesfor-
handlingerne kunne begynde?
Jens Rohde
kommenterede et interview i Jyllands-Posten med statsministeren, hvori hun
sagde, at det ikke havde hold i virkelighedens verden, at man pludselig skulle begynde opta-
gelsesforhandlinger med Balkanlandene. Han var enig i, at tiden ikke var inde til optagelsesfor-
handlinger, men diskussionen kom jo ikke pludseligt op, og problemet var, hvilket perspektiv
skulle man så skulle give de to lande.
Statsministeren
syntes, at spørgsmålet om et holdbart perspektiv for Albanien og Nordmake-
donien var reelt, for EU har af mange årsager stor interesse i at have de to lande tæt på sig.
Hun satte spørgsmålstegn ved, hvorvidt en EU-udvidelse var svaret. Det var hun ikke sikker
i hvert fald ikke, når det gjaldt Albanien. På mødet havde hun ladet det gøre gældende, at
man kunne dele det op i to separate forløb for de to lande, men mange EU-lande havde den
holdning, at det ikke er hensigtsmæssigt. Nu stod man med en vigtig europæisk opgave: at
give landene et perspektiv.
Jan E. Jørgensen
var blevet trist over at læse det føromtalte interview med statsministeren.
Venstre og Socialdemokratiet har historisk set har ligget meget tæt på hinanden i EU-spørgs-
mål, men nu var han bekymret for det fremtidige samarbejde på det område. Man kan godt
diskutere Brexit og udvidelse på én gang modsat det, statsministeren sagde. Måske var uenig-
heden om en EU-udvidelse større end forventet, når statsministeren sagde, at hun ikke var
sikker på, at udvidelse var svaret. I hans optik var udvidelse svaret; man kunne så diskutere
hvornår. Søren Søndergaard havde ret i, at tanken om EU-medlemskab tænder lyset i de folks
Side 137
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-19
4. europaudvalgsmøde 23/11 2019
FORTROLIGT
øjne, der har levet længe med kommunistisk undertrykkelse. Holdt statsministeren fast i, at Al-
banien og Nordmakedonien kunne glemme alt om at blive EU-medlemmer?
Søren Søndergaard
mente ikke, at statsministeren skulle føle sig flov over, at hun ikke havde
en plan for, hvad man skal gøre med de lande, man ikke ville starte optagelsesforhandlinger
med. Det havde den tidligere regering heller ikke haft. Men jo flere gange, man bad landene
om at komme igen til næste år, des større blev problemet. Han tolkede det som en målsæt-
ning, at man meget hurtigt ville fremlægge et alternativ til de lande, hvis man blev ved med at
blokere for optagelsesforhandlinger. Ellers kunne det gå helt galt på Balkan.
Statsministeren
svarede Jan E. Jørgensen, at hun hverken havde sagt eller fremover ville
sige, at landene kunne glemme alt om EU-medlemskab. De var ikke uenige om, at det euro-
pæiske perspektiv er det rigtige
spørgsmålet var så, hvordan man tilrettelagde det på bedste
vi.
Jan E. Jørgensen
sagde, at som han huskede det, havde statsministeren sagt, at hun ikke
var sikker på, at en udvidelse er svaret. Det var ærgerligt.
Statsministeren
ønskede ikke sine ord oversat til en klar afvisning af ansøgerlandene. Hun
havde taget det op i diskussionen, at hun var uenig i, at Albanien stod der, hvor en udvidelse
var svaret. Diskussionen fortsatte på rådsniveau.
Situationen i Syrien (Tyrkiet)
Statsministeren:
Som forventet var der også en længere diskussion om situationen i Syrien
på baggrund af Tyrkiets adfærd. Det var fornuftigt, at topmødet fulgte op på diskussionerne i
kredsen af udenrigsministre, dvs. at man selvfølgelig tog afstand fra Erdogans aggressive ad-
færd, samtidig med at man holder fast i, at man stadig skal kunne have en dialog med Tyrkiet.
Der er en forespørgselsdebat om dette emne i Folketinget i morgen, og der vil vi have mulig-
hed for i en vedtagelse at manifestere det danske folketings holdning til spørgsmålet.
Søren Søndergaard
mente, at reaktionen på Tyrkiets adfærd ikke var så stærk som forventet.
Hvorfor vedtog DER ikke en våbensanktion mod Tyrkiet? Hvad var Danmarks position? Agite-
rede Danmark for en EU-våbenboykot over for Tyrkiet? Hvordan havde man tænkt sig at nå
derhen, hvor Tyrkiet pakker deres islamiske stat sammen og tager den med tilbage til Tyrkiet?
Morten Messerschmidt
henviste til en debat, som udvalget havde haft med udlændinge- og
integrationsministeren om EU-Tyrkiet-associeringsaftalen, der gav nogle ret store privilegier for
tredjelandet Tyrkiet. Var man ikke nået dertil, hvor det i lyset af den retning, Erdogan havde ta-
get sit land i, ikke længere gav mening, at Tyrkiet skulle nyde gode af visse fordele? Kunne
statsministeren overveje at opsige eller suspendere denne aftale som konsekvens af Erdog-
ans adfærd? Det ville måske endda gøre lidt indtryk på ham.
Side 138
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-19
4. europaudvalgsmøde 23/11 2019
FORTROLIGT
Statsministeren
syntes, at de skridt, der var foretaget, hvad angik våbeneksport og den af-
stand, der i øvrigt var lagt til Tyrkiet, var de rigtige at tage nu. Det var tale om en svær balan-
cegang, hvor Europa har stor interesse i
hvad enten det er i EU-regi eller i NATO
at holde
Tyrkiet tæt på sig, samtidig med at man skal tage afstand fra hændelserne i Syrien. Det rigtige
ville være at koncentrere kræfterne om det, der foregik i Syrien
og finde den rigtige måde at
håndtere det på. Der var god grund til at tage afstand fra den tyrkiske adfærd. Hun ville fore-
slå, at man blev ad den sti, som man havde valgt at betræde i fællesskab med nabolande.
Katarina Ammitzbøll
spurgte, hvilke muligheder regeringen overvejede for at få styr på den
humanitære situation. Der var ikke lavet en aftale med Erdogan om de humanitære forhold
det gav ham en klar trumf.
Jens Rohde
spurgte, om statsministeren kunne og ville kommentere, hvad regeringen mente
om det tyske forslag om en europæisk styrke på 50.000 personer.
Jan E. Jørgensen
ville gerne vide, om regeringen overvejede en mere aktiv kurs fra EU’s
side
eventuelt også militært.
Søren Søndergaard
var bekymret over, at man nøjedes med at holde fast i den tidligere an-
lagte linje over for Tyrkiet med et begrænset forbud mod våbeneksport. Der havde været en
udvikling til det værre siden, så hvordan havde man taget den i betragtning på mødet?
Statsministeren
bekræftede, at situationen i Syrien var et stort problem. Der blev hele tiden
taget skridt, som man mente var de rigtige
om de var tilstrækkelige, var ikke sikkert. Det
måtte man tage hen ad vejen. Med det tyrkisk-russiske samspil stod Europa lidt tilbage med
håret i postkassen. Fra dansk side tog man positivt imod de tyske overvejelser. Hun gik ud fra,
at det ville blive genstand for diskussion, når forsvarsministrene skulle mødes i NATO senere
på ugen. Om den humanitære situation sagde statsministeren, at det var blevet besluttet at
give flere penge til området
og hen ad vejen ville der formentlig komme endnu flere midler.
Den flerårige finansielle ramme
Statsministeren:
Endelig var der en diskussion om budgettet. Det har fyldt en del. I kender
regeringens holdning: at vi skal indtage en budgetrestriktiv tilgang. Derfor havde jeg taget initi-
ativ til at samle mine kolleger fra Holland, Østrig og Sverige og fik også det privilegium at ud-
tale mig på vegne af de fire lande, der også har et ikke helt ligegyldigt samarbejde med Tysk-
land.
På vegne af de fire lande var det seks prioriteter:
1. Et maksimalt udgiftsniveau på 1 pct. af BNI
2. Styr på administrationsudgifter
3. Fortsat behov for rabatter
4. Når vi ser på, hvilke forhold der skal have en sammenhæng til budgettet, peger vi på
retsstatsprincipper og ikke nødvendigvis så meget andet
Side 139
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-19
4. europaudvalgsmøde 23/11 2019
FORTROLIGT
5. Mindst 25 pct. af budgettet skal gå til grøn omstilling
6. Vi skal modernisere budgettet, dvs. have et større fokus på nye politikområder og
knap så meget de andre.
Det er ikke en let position at indtage, fordi der er mange lande
og i øvrigt også politikere her i
landet
der mener, at vi skal bruge flere penge på EU. Men jeg mener, at det er rigtig godt, at
der er nogle lande, der indtager rollen som budgetbisse for at sikre, at vi bliver det sted, der
gavner Europa. Jeg tror ikke, at det gavner Europa at bruge flere penge fælles i EU. Med de
udfordringer, som alle landene står over for, har vi brug for pengene til de nationale velfærds-
samfund, beskæftigelse og også klimaspørgsmål i landene. Jeg tror slet ikke på, at man vil
finde frem til en aftale om budgettet i december, så vi kommer tilbage til dette spørgsmål ad
flere omgange. Endelig sluttede vi af med at vedtage en konklusionstekst om klima. Det inde-
bærer, at vi i december vender tilbage til spørgsmålet om klimaneutralitet i 2050.
Søren Søndergaard
roste statsministeren for hendes politiske meldinger om bl.a. den restrik-
tive budgetlinje.
Jens Rohde
ville gerne vide, hvorfor de 35 mia. euro i bidrag i det føromtalte interview blev
fremlagt som noget helt gak. De 22 mia. euro var pensioner. Vil statsministeren nægte ansatte
i EU-administration deres pension? Så vidt han kunne se, lå administrationsomkostninger på
10,3 mia. euro i det 2020-budget, som regeringen fik mandat til; det ville stige til 11,1 mia. euro
i 2027. En stigning på 0,8 mia. euro kunne da godt diskuteres, og det var heller ikke nødven-
digvis hans udgangspunkt, at der skulle tilgå EU-systemet flere penge fra Danmark. Når det
var sagt, forekom det ham at være dårligt at gå så dogmatisk til værks og mene, at det danske
bidrag skal passe på decimalen, og at Danmark absolut skal have en rabat på 1 mia. kr. Det er
vigtigt at investere politisk kapital i, at visse opgaver skal løses i det fællesskabets regi frem-
over
ikke kun på en national præmis. Han advarede mod at skabe en falsk modsætning mel-
lem dansk velfærd og et EU-budget, der kan løfte de nødvendige opgaver. EU-midler til f.eks.
forskning er med til at skabe velfærd i Europa, for det handler også om konkurrencedygtighed.
Det gør det også på landbrugsområdet. Hvis prisen for at skære i den fælles landbrugsstøtte
var, at landene fik mulighed for at toppe op nationalt, som foreslået af Kommissionen, ville det
bringe dansk landbrug og dermed dansk konkurrenceevne i en skidt situation. Så ville regerin-
gen arbejde imod det forslag fra Kommissionen? Et større EU-budget krævede i øvrigt ikke
nødvendigvis øgede betalinger fra medlemslandene. Man kunne godt åbne for en diskussion
om egne indtægter til det europæiske fællesskab, som kunne give noget mere transparens.
Morten Messerschmidt
bad statsministeren fortælle, om der kun var 4 budgetrestriktive lande
i EU
altså 24 mod 4 i den budgetrestriktive versus mere lempelige budgetkamp?
Statsministeren
bekræftede, at regeringen ville arbejde imod Kommissionens forslag om at
toppe op på landbrugsstøtten. Man kunne ikke sige, at det var 4 mod 23 (med Storbritannien
ude), men hvis Danmark var blandt de mest restriktive, var der som et slag på tasken en hånd-
fuld mere med en restriktiv tilgang, men som dog ikke stod lige så markant som Danmark på 1
Side 140
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 149: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 23/10-19
4. europaudvalgsmøde 23/11 2019
FORTROLIGT
pct. af BNI. Danmark var i dialog med disse lande
og navnlig med Tyskland. Hun delte Sø-
ren Søndergaards tilgang om, at man bør bruge forhandlingerne om et flerårigt budget til se på
indholdet, men mente ikke, at indholdet nødvendigvis blev bedre at, at der blev tilført flere
penge. Man måtte ind i en reel prioriteringsdiskussion. Statsministeren mente, at regeringen
havde indtaget den rigtige holdning.
Katarina Ammitzbøll
sagde, at Det Konservative Folkeparti var meget positive over for den
budgetrestriktive linje og støttede, at man gik videre med at få flere lande med på vognen.
Hvordan stemte det overens med finansministerens udtalelse om, at det nok kom til at koste
Danmark 2 mia. kr.?
Jens Rohde
spurgte, hvad plan B var, hvis det ikke lykkedes at holde budgettet på 1 pct. af
BNI.
Statsministeren
spekulerede ikke i en plan B. Nu havde man besluttet sig for en dansk for-
handlingsposition, som man søgte allierede til. Man var kommet godt fra start, så det tog hun
afsæt i. Man måtte vende tilbage, når forhandlinger af mere intensiv karakter blev påbegyndt.
De 2 mia. kr., som Katarina Ammitzbøll nævnte, hang sammen med det beløb, som det dan-
ske bidrag ville stige med, hvis det gik, som der var lagt op til. Finansministeren havde ikke
sagt, at det var det, Danmark ønskede at betale, men med Kommissionens forslag ville det
danske bidrage stige ganske betragteligt
alene på grund af velstandsstigningen, og så lagde
Kommissionen endnu mere oven i.
Statsministeren var ikke afvisende over for ideen om egne indtægter
navnlig inden for klima
og miljø
men den rejste samtidig spørgsmålet om skattebetalinger.
Mødet sluttede kl. 15.55.
Side 141