Den 22. november 2019
MFVM 952
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning xx/xx af dd.mm.2019
om fornyet godkendelse af aktivstoffet pyriproxyfen, jf. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttel-
sesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennemførelsesforord-
ning (EU) nr. 540/2011 (Komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at aktivstoffet pyriproxyfen, gives fornyet godkendelse i henhold til forord-
ning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitésag). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det be-
tyde, at stoffet forbliver opført på bilag til Kommissionens forordning nr. 540/2011 af 25. maj 2011
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt an-
går listen over godkendte aktivstoffer. Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser
for regioner, kommuner ellerstaten. Forslaget vil have mindre erhvervsøkonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, hvis der søges om (fornyet) godkendelse af midler indeholdende pyriproxyfen, idet
godkendelser af midler er gebyrbelagte. Forslaget vil umiddelbart påvirke beskyttelsesniveauet i
Danmark neutralt, da aktivstoffet allerede er godkendt i Europa, og der er godkendt midler med
stoffet i Danmark. Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, føde-
varer og foder den 5.-6. december 2019. Det vurderes, at der er vist sikker anvendelse, såfremt god-
kendelsen begrænses til afgrøder i væksthuse og lavtvoksende afgrøder på friland. Regeringen agter
på den baggrund at støtte Kommissionens forslag om fornyet godkendelse af pyriproxyfen, idet der
lægges afgørende vægt på, at godkendelsen begrænses til afgrøder i væksthuse og til lavtvoksende
kafgrøder på friland (det vil sige ikke frugttræer).
Baggrund
Kommissionen forventes at fremlægge udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning xx/xx af
dd.mm.2018 om fornyet godkendelse af aktivstoffet pyriproxyfen jf. Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bila-
get til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 540/2011.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 14 og 20 som
fastlægger, at aktivstoffer skal fornyes i henhold til forordningen, og at Kommissionen skal foreslå
enten en fornyet godkendelse eller en ikke fornyet godkendelse af et aktivstof, når vurderingen af dette
er foretaget.
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216 København K
Tlf.
38 14 21 42 •
Fax