Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 199
Offentligt
2115788_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
29. november 2019
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i den indeværende uge
samt i de kommende to uger i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager,
hvor der er nedsat procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig
forhandling, fremsættelse af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der
i øvrigt følges af den danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse
og afsigelse af dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-
Domstolens hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-708/18
Titel og kort sagsresumé
Asociatia de Proprietari bloc M5A-ScaraA
1. Skal artikel 8 og 52 i Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder samt artikel 7, litra f), i
direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger fortolkes
således, at de er til hinder for en national ordning som den
i hovedsagen omhandlede, og navnlig artikel 5, stk. 2, i lov
nr. 677/2001 og artikel 6 i afgørelse nr. 52/2012 fra
ANSPDCP (Autoritatea Națională de Supraveghere a
Prelucrării Datelor cu Caracter Personal, den nationale
tilsynsmyndighed for behandlingen af personoplysninger),
hvorefter videoovervågning uden den registreredes
samtykke kan anvendes dels for at tilvejebringe sikkerhed
for og beskyttelse af personer, genstande og værdier, dels
for at forfølge legitime interesser? 2. Skal artikel 8 og 52 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder fortolkes således, at den begrænsning i
udøvelsen af rettigheder og friheder, som følger af
videoovervågning, er i overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, opfylder nødvendighedskravet
og forfølger almene hensyn eller svarer til behovet for at
beskytte andres rettigheder og friheder, såfremt operatøren
kan træffe andre foranstaltninger for at beskytte den
omhandlede legitime interesse? 3. Skal artikel 7, litra f), i
direktiv 95/46 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger fortolkes
således, at den registeransvarliges »legitime interesse« skal
være dokumenteret, eksisterende og effektiv på tidspunktet
for behandlingen? 4. Skal artikel 6, stk. l, litra e), i direktiv
95/46 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Til orientering:
Erhvervsministeriet
Erhvervsstyrelsen
Søfartsstyrelsen
Energistyrelsen
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Miljøstyrelsen
Nævnenes Hus
Proces-
skridt
Dom
Dato
11.12.19
1
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19
2115788_0002.png
behandling af personoplysninger fortolkes således, at en
bestemt form for behandling (videoovervågning) er
uforholdsmæssig eller uhensigtsmæssig, hvis operatøren
kan træffe andre foranstaltninger for at beskytte den
omhandlede legitime interesse?
C-263/18
Nederlands Uitgeversverbond et Groep Algemene
Uitgevers (Tom Kabinet)
Sagen vedrører: 1. Skal ophavsretsdirektivets artikel 4, stk.
1, fortolkes således, at der ved det der omhandlede udtryk
»enhver form for spredning til almenheden ved salg eller på
anden måde af deres originalværker eller eksemplarer
heraf« også skal forstås tilrådighedsstillelse online ved
download til brug i en ubegrænset periode af e-bøger (det
vil sige digitale eksemplarer af ophavsretligt beskyttede
bøger) til en pris, hvormed rettighedshaveren modtager et
vederlag, der svarer til den økonomiske værdi af
eksemplaret af det ham tilhørende værk?
2. Såfremt spørgsmål 1 skal besvares bekræftende, er
spredningsretten for så vidt angår originalværket eller
eksemplarer heraf da udtømt i EU som omhandlet i
ophavsretsdirektivets artikel 4, stk. 2, såfremt det første
salg eller anden overdragelse af dette materiale
hvorved
der her skal forstås tilrådighedsstillelse online ved
download til brug i en ubegrænset periode af e-bøger (det
vil sige digitale eksemplarer af ophavsretligt beskyttede
bøger) til en pris, hvormed rettighedshaveren modtager et
vederlag, der svarer til den økonomiske værdi af
eksemplaret af det ham tilhørende værk
sker i EU af
rettighedshaveren eller med dennes samtykke?
3. Skal ophavsretsdirektivets artikel 2 fortolkes således, at
overdragelse mellem på hinanden følgende erhververe af
det retmæssigt erhvervede eksemplar, for hvilket
spredningsretten er udtømt, udgør et samtykke til de der
omhandlede reproduktionshandlinger, for så vidt som disse
reproduktionshandlinger er nødvendige for den lovlige
anvendelse af dette eksemplar, og i bekræftende fald, hvilke
betingelser gælder der herfor?
4. Skal ophavsretsdirektivets artikel 5 fortolkes således, at
rettighedshaveren ikke længere kan modsætte sig de
reproduktionshandlinger, der er nødvendige for en
overdragelse mellem på hinanden følgende erhververe af
det retmæssigt erhvervede eksemplar, for hvilket
spredningsretten er udtømt, og i bekræftende fald, hvilke
betingelser gælder der herfor?
Exportslachterij J. Gosschalk m.fl.
Den Europæiske Unions Domstol forelægges følgende
spørgsmål vedrørende fortolkning af Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004
om offentlig kontrol med henblik på verifikation af, at
foderstof- og fødevarelovgivningen samt dyresundheds- og
dyrevelfærdsbestemmelserne overholdes (EUT L 165 af 30.
4.2004, s. 1) med henblik på præjudiciel afgørelse: Må der i
forbindelse med de gebyrer, der opkræves i henhold til
artikel 27, stk. 2 og 4, sammenholdt med bilag VI i
forordning nr. 882/2004/EF, medregnes forholdsmæssige
andele af omkostninger til lønninger til det personale, som
udfører den administrative afvikling og gebyropkrævningen
i forbindelse med den gennemførte offentlige kontrol?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Kulturministeriet
Dom
19.12.19
Forenede
sager
C-477/18
og
C-478/18
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
(repræsenteret ved
Kammeradvokaten)
Fødevarestyrelsen
Dom
19.12.19
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19
2115788_0003.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-414/18
Titel og kort sagsresumé
Iccrea Banca
Sagen vedrører fortolkning af artikel 5 i den delegerede
forordning (EU) 2015/63. Navnlig spørgsmålet om, hvorvidt
artikel 5, litra a) og f), hvorefter koncerninterne passiver og
passiver hidrørende fra støttelån ikke indgår i beregningen af
det årlige bidrag til afviklingsfonden, finder anvendelse analogt
på »de facto koncerner« eller under omstændigheder, hvor et
institut og andre banker er indbyrdes forbundet.
EU-Domstolen er blevet forelagt følgende præjudicielle
spørgsmål: Er artikel 5, stk. 1, navnlig litra a) og f), i forordning
2015/63
fortolket i lyset af de principper, som der er henvist
til i denne retsakt, i direktiv 2014/59, i forordning nr. 2014/806
og i artikel 120 i traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, i lyset af de grundlæggende regler om
ligebehandling, forbud mod forskelsbehandling og
proportionalitet, der er fastlagt i artikel 21 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder og forbuddet
mod dobbeltbeskatning
i forbindelse med beregningen af de
bidrag, der er nævnt i artikel 103, stk. 2, i direktiv 2014/59, til
hinder for, at den ordning, der er fastsat for koncerninterne
passiver, også finder anvendelse på »de facto koncerner«, eller
under alle omstændigheder, hvor et institut og andre banker er
forbundet inden for samme system? Subsidiært ønskes oplyst,
om den fordelagtige behandling af passiver hidrørende fra
støttelån, som omhandlet i artikel 5, i lyset af de ovenfor
nævnte principper kan anvendes analogt også på de passiver,
som en bank i den såkaldte »gruppe 2« har over for andre
banker i systemet (for andelskredit), eller om dette sidstnævnte
kendetegn ved et institut, der reelt agerer som centralbank
inden for en indbyrdes forbundet og integreret gruppe af
mindre banker, herunder også i forholdet til ECB og
finansmarkedet, i henhold til gældende lovgivning medfører, at
der skal foretages en form for justering af de finansielle
oplysninger, som den nationale afviklingsmyndighed skal
indsende til de kompetente fællesskabsinstitutioner, og af de
fastlagte bidrag, som instituttet skal indbetale til
afviklingsfonden på baggrund af instituttets reelle gæld og
risikoprofil?
T-607/15
Yieh United Steel mod Kommissionen
Påstande:
Artikel 1 og 2 i Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/1429 af 26. august
2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen
af koldvalsede flade produkter af rustfrit stål med oprindelse i
Folkerepublikken Kina og Taiwan (1) (»den anfægtede
forordning« eller »den endelige toldforordning«) annulleres, for
så vidt som den vedrører sagsøgeren.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
Erhvervsstyrelsen
Dom
03.12.19
Interessent
Finanstilsynet
Proces
skridt
Dom
Dato
03.12.19
3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19
2115788_0004.png
C-117/18
P
PGNiG Supply & Trading GmbH mod Europa-
Kommissionen (appel)
Påstande:
Den af Den Europæiske Unions Ret den 14.
december 2017 afsagte kendelse, hvorved det af PGNiG
Supply & Trading anlagte søgsmål i sag T-849/16 blev afvist,
ophæves.
Der træffes afgørelse om sagens antagelse til
realitetsbehandling, og det fastslås, at det af PGNiG Supply &
Trading anlagte søgsmål i sag T-849/16, hvorved selskabet i
henhold til artikel 263 TEUF nedlagde påstand om annullation
af Kommissionens afgørelse C(2016) 6950 final af 28. oktober
2016 om ændring af de i henhold til direktiv 2003/55/EF
fastsatte betingelser for undtagelse af OPAL-gasrørledningen
fra reglerne om tredjepartsadgang og takstbestemmelser, kan
antages til realitetsbehandling.
Polskie Górnictwo Naftowe i Gazownictwo S.A. mod
Kommissionen (appel)
Kendelse afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 15. marts
2018, hvorved det af Polskie Górnictwo Naftowe i
Gazownictwo S.A. anlagte søgsmål i sag T-130/17 blev afvist,
ophæves.
Der træffes afgørelse om sagens antagelse til
realitetsbehandling, og det fastslås, at det af Polskie Górnictwo
Naftowe i Gazownictwo S.A. anlagte søgsmål i sag T-130/17,
hvorved selskabet i henhold til artikel 263 TEUF nedlagde
påstand om annullation af Kommissionens afgørelse C(2016)
6950 final af 28. oktober 2016 om ændring af betingelserne for
OPAL-gasrørledningens fravigelse af reglerne vedrørende
tredjepartsadgang og af de takstbestemmelser, der er fastsat i
direktiv 2003/55/EF.
Sagen hjemvises til Retten, således at denne kan træffe
afgørelse om realiteten.
Consorzio Tutela Aceto Balsamico di Modena
Den Europæiske Unions Domstol forelægges følgende
spørgsmål til præjudiciel afgørelse med henblik på fortolkning
af artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 583/2009 af
3. juli 2009 om registrering af en betegnelse i registret over
beskyttede oprindelsesbetegnelser og beskyttede geografiske
betegnelser (Aceto Balsamico di Modena (BGB), EUT L 175 af
4.7.2009, s. 7):
Omfatter beskyttelsen af den samlede betegnelse »Aceto
Balsamico di Modena« anvendelsen af de enkelte ikke-
geografiske elementer, der indgår i den sammensatte betegnelse
(»aceto«, »balsamico«, »aceto balsamico«)?
Izba Gospodarcza Producentów i Operatorów Urządzeń
Rozrywkowych mod Kommissionen (appel)
Påstande:
Den Europæiske Unions Rets kendelse af 10. juli
2018 i sag T-514/15, Izba Gospodarcza Producentów i
Operatorów Urządzeń Rozrywkowych
mod Kommissionen,
ophæves.
Europa-Kommissionens afgørelse af 12. juni 2015,
GESTDEM 2015/1291, om afslag på at give appellanten
aktindsigt i den udførlige udtalelse, som Europa-
Kommissionen afgav i forbindelse med informationsprocedure
2014/537/PL, og af 17. juli 2015, GESTDEM 2015/1291, om
afslag på at give appellanten aktindsigt i den udførlige udtalelse,
Energistyrelsen
Dom
04.12.19
C-342/18
P
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet
Dom
04.12.19
C-432/18
Miljø- og
Fødevareministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
04.12.19
C-560/18
P
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
05.12.19
4
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19
2115788_0005.png
som Republikken Malta afgav i forbindelse med
informationsprocedure 2014/537/PL, annulleres, og Europa-
Kommissionen tilpligtes at bære sine egne omkostninger og at
betale appellantens omkostninger.
Subsidiært, såfremt Domstolen ikke måtte finde, at sagen er
moden til påkendelse, hjemvises sagen til Den Europæiske
Unions Ret til pådømmelse, og afgørelsen om
sagsomkostningerne udsættes.
C-642/18
Europa-Kommissionen mod Kongeriget Spanien
Det fastslås i overensstemmelse med artikel 258, stk. 1, i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
at
Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til
artikel 28, stk. 1, og artikel 30, stk. 1, i Europa- Parlamentets og
Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald
og om ophævelse af visse direktiver (1), idet det ikke har
vedtaget affaldshåndteringsplaner i henhold til kravene i dette
direktiv, og idet det ikke har revideret de nævnte planer i
overensstemmelse med direktiv 2008/98/EF for så vidt angår
de selvstyrende regioner Aragonien, Balearerne, De Kanariske
Øer og Madrid, samt den selvstyrende by Ceuta, og
at
Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til
artikel 33, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, idet det ikke officielt
har underrettet Kommissionen om vedtagelsen eller revisionen
af affaldshåndteringsplanerne for så vidt angår de selvstyrende
regioner Aragonien, Balearerne, De Kanariske Øer og Madrid,
samt den selvstyrende by Ceuta.
Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Centraal Justitieel Incassobureau
1. Skal artikel 7, stk. 2, litra i), nr. iii), og artikel 20, stk. 3, i
Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om
anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på
bødestraffe (EUT 2005, L 76, s. 16) som ændret ved Rådets
rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009 (EUT
2009, L 81, s. 24) fortolkes således, at den pågældende ret kan
afslå at fuldbyrde en afgørelse fra en anden myndighed i
udstedelsesstaten end en domstol, hvis den fastslår, at
forkyndelsen af afgørelsen er sket på en måde, som tilsidesætter
den berørtes ret til et effektivt forsvar for en domstol?
2. Navnlig: Kan afslaget støttes på, at det konstateres, at den
berørte person, der som regel opholder sig i fuldbyrdelsesstaten
til trods for, at de gældende regler i udstedelsesstaten for
forkyndelse og fristerne for at anfægte en afgørelse som
omhandlet i artikel 1, litra a), nr. ii) og iii), i Rådets
rammeafgørelse 2005/214/RIA var overholdt
på det trin i
proceduren, der går forud for indbringelsen af sagen for retten,
ikke havde nogen reel og effektiv mulighed for at forsvare sine
rettigheder, idet fristen for at reagere hensigtsmæssigt på
afgørelsen om pålæggelse af sanktionen var utilstrækkelig?
3. Kan omfanget af den retsbeskyttelse, der gælder for
personer, som skal pålægges en bøde, i henhold til artikel 3 i
Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA afhænge af, om sagen
vedrørende udstedelse af bøden er en administrativ sag, en sag
om overtrædelse af ordensforskrifter eller en straffesag?
4. Er det i lyset af de mål og principper, som er forankret i
Rådets rammeafgørelse 2005/214/RIA, bl.a. i artikel 3, tilladt at
fuldbyrde afgørelser, som er truffet af en anden myndighed i
udstedelsesstaten end en domstol, og som er truffet på
Energistyrelsen
Dom
05.12.19
C-671/18
Justitsministeriet
Dom
05.12.19
5
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19
2115788_0006.png
grundlag af udstedelsesstatens bestemmelser og drager den
person til ansvar for en overtrædelse af færdselsloven, i hvis
navn køretøjet er indregistreret, dvs. afgørelser, som alene
støttes på de oplysninger, der er indhentet gennem den
grænseoverskridende udveksling af motorregisterdata, uden at
der er gennemført nogen efterforskning i sagen og navnlig uden
at den faktiske gerningsmand er fastslået?
C-457/18
Republikken Slovenien mod Republikken Kroatien
Påstande:
—Det
fastslås, at Republikken Kroatien har tilsidesat
artikel 2 TEU og artikel 4, stk. 3, TEU.
—Det
fastslås, at Republikken Kroatien har tilsidesat artikel 5,
stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1380/2013 af 11. december 2013 om den fælles fiskeripolitik,
ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 og (EF) nr.
1224/2009 og ophævelse af Rådets forordning (EF) nr.
2371/2002 og (EF) nr. 639/2004 samt Rådets afgørelse
2004/585/EF.
—Det
fastslås, at Republikken Kroatien har tilsidesat artikel 4
og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers
grænsepassage (Schengengrænsekodeks), sammenholdt med
samme forordnings artikel 13.—Det fastslås, at Republikken
Kroatien har tilsidesat artikel 2, artikel 4 og artikel 11, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli
2014 om rammerne for maritim fysisk planlægning.
—Republikken
Kroatien tilpligtes at betale sagens
omkostninger.
E.P.
Det første spørgsmål:Skal artikel 6, stk. 1, litra e), i forordning
(EU) 2016/399 (EUT L 77, Schengengrænsekodeksen)
fortolkes således, at det ved konstateringen af, at det lovlige
ophold på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage er
ophørt, fordi udlændingen betragtes som en trussel mod den
offentlige orden, skal begrundes, at den pågældende udlændings
personlig adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig
alvorlig trussel, der berører en grundlæggende
samfundsinteresse? Det andet spørgsmål: Såfremt spørgsmål 1
besvares benægtende, hvilke krav gælder i henhold til artikel 6,
stk. 1, litra e), i forordning (EU) nr. 2016/399 (EUT 2016, L
77, Schengengrænsekodeksen) til begrundelsen for, at en
udlænding betragtes som en trussel mod den offentlige orden?
Skal artikel 6, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2016/399 (EUT
2016 L 77, Schengengrænsekodeksen) fortolkes således, at
denne bestemmelse er til hinder for en national praksis,
hvorefter en udlænding betragtes som en trussel mod den
offentlige orden alene af den grund, at den pågældende
udlænding er mistænkt for at have begået en strafbar handling?
G.S. m.fl.
Sag C-381/18 vedrører:
1) Skal artikel 6, stk. 2, i direktiv 2003/86/EF (EUT L 251,
familiesammenføringsdirektivet) fortolkes således, at for at
inddrage en opholdstilladelse til et familiemedlem eller afslå at
forlænge den, kræves det begrundet, at det pågældende
familiemedlem udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig
alvorlig trussel, der berører en grundlæggende
samfundsinteresse? 2) Såfremt spørgsmål 1 skal besvares
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
11.12.19
C-380/18
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
Dom
12.12.19
De
forenede
sager C-
381/18 og
C-382/18
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Justitsministeriet
Dom
12.12.19
6
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19
2115788_0007.png
benægtende, hvilke krav gælder ifølge artikel 6, stk. 2, i direktiv
2003/86/EF (EUT L 251, familiesammenføringsdirektivet) til
begrundelsen for at inddrage en opholdstilladelse til et
familiemedlem eller afslå at forlænge den af hensyn til den
offentlige orden?Skal artikel 6, stk. 2, i direktiv 2003/86/EF
(EUT L 251, familiesammenføringsdirektivet) fortolkes således,
at det er til hinder for en national praksis, hvorefter en
opholdstilladelse til et familiemedlem kan inddrages eller nægtes
forlænget af hensyn til den offentlige orden, såfremt den straf
eller foranstaltning, som det pågældende familiemedlem er
idømt eller pålagt, er tilstrækkelig høj i forhold til varigheden af
det lovlige ophold i Nederlandene (»den glidende skala«),
hvorved der på grundlag af kriterierne i henhold til Den
Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 2. august
2001, Boultif mod Schweiz,
ECLI:CE:ECHR:2001:0802JUD005427300, og af 18. oktober
2006, Üner mod Nederlandene,
ECLI:CE:ECHR:2006:1018JUD004641099, foretages en
interesseafvejning mellem hensynet til det pågældende
familiemedlems interesse i at udøve retten til
familiesammenføring i Nederlandene på den ene side og
hensynet til den nederlandske stats interesse i at beskytte den
offentlige orden på den anden side?
Sag C-382/18 vedrører:
1. Har Domstolen, henset til artikel 3, stk. 3, i Rådets direktiv
2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til
familiesammenføring (EUT L 251,
familiesammenføringsdirektivet) og Nolan-dommen
(ECLI:EU:C:2012:638) kompetence til at besvare præjudicielle
spørgsmål fra en nederlandsk ret vedrørende fortolkningen af
bestemmelser i dette direktiv i en sag angående indrejse og
ophold til et familiemedlem til referencepersonen, der er
nederlandsk statsborger, såfremt dette direktiv i nederlandsk ret
er blevet erklæret for direkte og ubetinget anvendelig på disse
familiemedlemmer? 2. Skal artikel 6, stk. 1, i direktiv
2003/86/EF (EUT L 251, familiesammenføringsdirektivet)
fortolkes således, at det, for at kunne afslå en ansøgning om
tilladelse til indrejse og ophold til et familiemedlem af hensyn til
den offentlige orden, kræves begrundet, at det pågældende
familiemedlem udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig
alvorlig trussel, der berører en grundlæggende
samfundsinteresse? 3. Såfremt det andet spørgsmål skal
besvares benægtende, hvilke krav stilles der ifølge artikel 6, stk.
1, i direktiv 2003/86/EF (EUT L 251,
familiesammenføringsdirektivet) til begrundelsen for at afslå en
ansøgning om tilladelse til og ophold til familiemedlemmet af
hensyn til den offentlige orden? Skal artikel 6, stk. 1, i direktiv
2003/86/EF (EUT L 251, familiesammenføringsdirektivet)
fortolkes således, at denne bestemmelse er til hinder for en
national praksis, hvorefter en ansøgning om tilladelse til
indrejse og ophold til et familiemedlem kan afslås af hensyn til
den offentlige orden på grund af domfældelser under et
tidligere ophold i den pågældende medlemsstat, hvorved der på
grundlag af kriterierne i henhold til Den Europæiske
Menneskerettighedsdomstols dom af 2. august 2001, Boultif
mod Schweiz, ECLI:CE:ECHR:2001:0802JUD005427300, og
af 18. oktober 2006, Üner mod Nederlandene,
ECLI:CE:ECHR:2006:1018JUD004641099, foretages en
interesseafvejning mellem hensynet til det pågældende
7
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19
2115788_0008.png
familiemedlems interesse i at udøve retten til
familiesammenføring i Nederlandene på den ene side og
hensynet til den nederlandske stats interesse i at beskytte den
offentlige orden på den anden side?
C-376/18
Slovenské elektrárne
Sagen vedrører: 1. Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/72/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre
marked for elektricitet og om ophævelse af direktiv
2003/54/EF (herefter »tredje elektricitetsdirektiv«) fortolkes
således, at en national lovgivning som den i hovedsagen
omhandlede, der indfører en særforanstaltning, som består i en
obligatorisk afgift, der opkræves hos regulerede enheder,
herunder hos indehaverne af en tilladelse til forsyning af
elektricitet, der er udstedt af den kompetente regulerende
myndighed i den pågældende medlemsstat (herefter »den
regulerende myndighed« og »den regulerede enhed«), og som er
fastsat på baggrund af det økonomiske resultat, som enhederne
har opnået ikke alene på nationalt plan, men også under
udøvelsen af deres virksomhed i udlandet, er i strid med
direktivets mål og navnlig med direktivets artikel 3, idet denne
lovgivning
i) påvirker de regulerede enheders frihed til at fastsætte en fuldt
ud konkurrencedygtig pris for forsyning af elektricitet på
udenlandske elektricitetsmarkeder, og dermed også
konkurrenceprocessen på nævnte markeder
ii) svækker konkurrenceevnen for regulerede enheder i forhold
til udenlandske elleverandører, der er aktive på det slovakiske
elektricitetsmarked, såfremt begge ligeledes forsyner et bestemt
udenlandsk marked med elektricitet, for så vidt som en
udenlandsk elleverandør ikke er underlagt en sådan afgiftspligt
med hensyn til forsyning af elektricitet til udlandet
iii) afskrækker nye konkurrenter fra at indtræde på markedet for
elforsyning i Den Slovakiske Republik og i udlandet, eftersom
en sådan afgiftspligt vil finde tilsvarende anvendelse på
indtægter, der hidrører fra deres ikke-regulerede virksomhed,
selv hvis disse efterfølgende inden for en bestemt periode får
en tilladelse til elforsyning, men ikke har nogen indtægter i
forbindelse med denne forsyning
iv) kan nødsage de slovakiske regulerede enheder til at anmode
[den slovakiske] regulerende myndighed om at trække deres
tilladelse til elforsyning tilbage, eller nødsage de udenlandske
elleverandører til i deres respektive oprindelseslande at anmode
den regulerende myndighed, som har udstedt dem den
pågældende tilladelse, om at trække den tilbage, henset til, at for
en enhed, som ikke ønsker, at også dens indtægter fra øvrig
virksomhed pålægges den omhandlede afgift, udgør
tilbagetrækning af tilladelsen til elforsyning enhedens eneste
mulighed for at frigøre sig fra sin status af reguleret enhed i
henhold til den omhandlede lovgivning?
2. Skal tredje elektricitetsdirektiv fortolkes således, at en
særforanstaltning som den i hovedsagen omhandlede, som
består i en obligatorisk afgift, der opkræves hos regulerede
enheder, herunder hos indehaverne af en tilladelse til forsyning
af elektricitet, der er udstedt af en regulerende myndighed, og
som er fastsat på baggrund af enhedernes økonomiske resultat,
herunder resultatet af virksomhed udøvet i udlandet, ikke
henhører under de foranstaltninger, som direktivet tillader
medlemsstaterne at vedtage, selv hvis de er i strid med de mål,
som nævnte direktiv forfølger, henset til, at nævnte
Energistyrelsen
Dom
12.12.19
8
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19
2115788_0009.png
foranstaltning hverken udgør et middel til bekæmpelse af
klimaændringer eller et middel til forsyningssikkerhed og heller
ikke forfølger nogen som helst anden målsætning i tredje
elektricitetsdirektiv?
3. Skal tredje elektricitetsdirektiv fortolkes således, at en
national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der
indfører en særforanstaltning, som består i en afgiftspligt for
regulerede enheder, herunder hos indehaverne af en tilladelse til
forsyning af elektricitet, der er udstedt af den regulerende
myndighed, og som er fastsat på baggrund af enhedernes
økonomiske resultat, herunder resultatet af virksomhed udøvet
i udlandet, ikke opfylder kravene om gennemsigtighed [org. s.
3], ikke-diskrimination og lige adgang til kunderne som
omhandlet i direktivets artikel 3, eftersom den for så vidt angår
en reguleret enhed også rammer indtægter opnået (fra
elforsyning eller på anden vis) i udlandet, mens den for så vidt
angår indehaveren af en tilladelse til elforsyning på grundlag af
en »pas«-tilladelse til elforsyning, som er udstedt i indehaverens
oprindelsesland, alene rammer indtægter opnået i Den
Slovakiske Republik?
C-450/18
Instituto Nacional de la Seguridad Social
Udgør det en krænkelse af princippet om ligebehandling, som
forbyder enhver forskelsbehandling på grundlag af køn, og som
er anerkendt i artikel 157 i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde samt i Rådets direktiv 76/207/EØF af
9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til
beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt
arbejdsvilkår og i direktiv 2002/73 om ændring heraf, som
omarbejdet ved direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006, når en
national retsforskrift (nærmere bestemt artikel 60, stk. 1, i lov
om social sikring) som følge af deres demografiske bidrag til
den sociale sikringsordning anerkender retten til et
pensionstillæg for kvinder, der har fået biologiske eller
adopterede børn, og som i henhold til en hvilken som helst
ordning under den sociale sikringsordning modtager
bidragsbaserede ydelser i form af alderspension, enkepension
eller pension ved varig uarbejdsdygtighed, mens mænd, der
befinder sig i en tilsvarende situation, derimod ikke indrømmes
en sådan ret?
Ungarn mod Europa-Kommissionen (appel)
Påstande:
Rettens dom af 25. april 2018 i de forenede sager
T-554/15 og T-555/15 ophæves.
Kommissionens afgørelse C(2015) 4805 af 15. juli 2015 om
ungarske sundhedsbidrag pålagt virksomheder i
tobaksindustrien annulleres delvist, for så vidt som den
pålægger at indstille anvendelsen af den progressive sats for
sundhedsafgiften samt den investeringsbetingede nedsættelse af
sundhedsafgiften, der er fastsat ved a dohányipari vállalkozások
2015. évi egészségügyi hozzájárulásáról szóló 2014. évi XCIV.
Törvény (lov nr. XCIV af 2014 om tobaksindustriens
sundhedsafgifter for året 2015), som er vedtaget af det ungarske
parlament.
Kommissionens afgørelse C(2015) 4808 final af 15. juli 2015
om 2014-ændringen af det ungarske gebyr for
fødevarekædekontrol annulleres delvist, for så vidt som den
pålægger at indstille anvendelsen af den progressive sats for
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
12.12.19
C-456/18
P
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
12.12.19
9
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19
2115788_0010.png
gebyret for fødevarekædekontrol.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
C-627/18
Nelson Antunes da Cunha
1. Finder den forældelsesfrist for udøvelse af beføjelserne til at
tilbagesøge støtte, som er fastsat i artikel 17, stk. 1, i Rådets
forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af
regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde kun anvendelse i forholdet
mellem Den Europæiske Union og den medlemsstat, der var
adressat for en afgørelse om tilbagesøgning af støtte, eller
ligeledes i forholdet mellem denne stat og den indsigende part i
dennes egenskab af modtager af den støtte, der blev anset for
uforenelig med fællesmarkedet?
2. Såfremt det fastslås, at den nævnte forældelsesfrist også
finder anvendelse på forholdet mellem den medlemsstat, der er
adressat for en afgørelse om tilbagesøgning af støtte, og
modtagerne af den støtte, der blev anset for uforenelig med
fællesmarkedet, skal denne frist da kun anses for at finde
anvendelse under proceduren for vedtagelse af afgørelsen om
tilbagesøgning eller ligeledes under fuldbyrdelsen heraf?
3. Såfremt det fastslås, at den nævnte forældelsesfrist finder
anvendelse på forholdet mellem den medlemsstat, der er
adressat for en afgørelse om tilbagesøgning af støtte, og
modtagerne af den støtte, der blev anset for uforenelig med
fællesmarkedet, skal denne frist da anses for afbrudt af enhver
foranstaltning vedrørende den ulovlige støtte, der træffes af
Kommissionen eller medlemsstaten, selv om disse ikke blev
meddelt modtageren af den støtte, der skal tilbagebetales?
4. Er artikel 16, stk. 2, i Rådets forordning (EU) 2015/1589 af
13. juli 2015 og de EU-retlige principper, nærmere bestemt
effektivitetsprincippet og princippet om, at statsstøtte er
uforenelig med det indre marked, til hinder, at en
forældelsesfrist, der er kortere end den i forordningens artikel
17 fastsatte, såsom den i den civile lovbogs artikel 310, stk. 1,
litra d), fastsatte forældelsesfrist, anvendes på påløbne renter af
den støtte, der skal tilbagesøges?
Der Grüne Punkt - Duales System Deutschland GmbH
mod Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel
Ejendomsret (appel)
Påstande:
—Den
appellerede dom truffet af Retten (Fjerde
Afdeling) den 12. december 2018 i sag T-253/17 ophæves.
—De
for førsteinstansen nedlagte påstande tages til følge, og
der træffes endelig afgørelse i sagen, subsidiært hjemvises sagen
til Den Europæiske Unions Ret.
—EUIPO
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Republikken Polen mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)
2017/2014 af 8. november 2017 om udelukkelse fra EU-
finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt
inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under
nummer C(2017) 7263) (EUT L 292 af 10.11.2017, s. 61)
annulleres for så vidt som deri udelukkes nettobeløb på 48 317
806,79 EUR og 26 638 201,22 EUR, som det af Republikken
Polen godkendte betalingsorgan har udbetalt, fra EU-
Miljø- og
Fødevareministeriet
Erhvervsministeriet
Energistyrelsen
GA
12.12.19
C-143/19
P
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
12.12.19
T-21/18
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
17.12.19
10
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19
2115788_0011.png
C-447/18
C-666/18
C-511/17
finansiering.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Generálny riaditeľ Sociálnej poisťovne Bratislava e.a.
Kan artikel 1, litra w), artikel 4 og artikel 5 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29.
april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger,
sammenholdt med retten til sociale sikringsydelser og sociale
fordele, som er fastslået i artikel 34, stk. 1 og 2, i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
under omstændigheder som de i hovedsagen foreliggende
fortolkes således, at de er til hinder for anvendelsen af en
national retsforskrift, hvorefter det slovakiske
socialsikringsinstitut skal tage en ansøgers statsborgerskab i
betragtning som en grundlæggende betingelse for retten for
nationale repræsentanter på det idrætslige område til en ydelse,
der supplerer alderspensionen, selv om et andet lovbestemt
krav, nemlig at have repræsenteret statens retlige forgængere,
herunder Den Socialistiske Republik Tjekkoslovakiet, ligeledes
indgår i den nationale retsforskrift?
IT Development
Udgør den omstændighed, at en softwarelicenshaver ikke
overholder vilkårene i en softwarelicensaftale (ved udløbet af en
prøveperiode, overskridelse af antallet af autoriserede brugere
eller af en anden måleenhed, såsom de processorer, der kan
anvendes til at gennemføre softwareordrer, eller ved ændring af
softwarens kildekode, når denne rettighed ifølge licensen er
forbeholdt den oprindelige indehaver):
- en immaterialretlig krænkelse (som omhandlet i direktiv
2004/48 af 29.4.2004), som indehaveren af ophavsrettigheder
til softwaren, der er sikret i henhold til artikel 4 i direktiv
2009/24/EF af 23. april 2009 om retlig beskyttelse af edb-
programmer, har lidt
- eller kan den henhøre under en anden retlig ordning, som
f.eks. den almindelige retlige ordning om ansvar inden for
kontrakt?
Lintner
1) Skal artikel 6, stk. 1, i direktivet om urimelige kontraktvilkår
henset ligeledes til den nationale lovgivning, der fastsætter en
forpligtelse til at lade sig repræsentere under et søgsmål
fortolkes således, at det er nødvendigt at undersøge hvert
kontraktvilkår individuelt i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt
det kan anses for urimeligt, uafhængigt af om det reelt er
nødvendigt at undersøge samtlige kontraktvilkår for at træffe
afgørelse om den ved søgsmålet nedlagte påstand?
2) Skal artikel 6, stk. 1, i direktivet om urimelige kontraktvilkår
ellers, i modsætning til, hvad der er forslået i spørgsmål 1),
fortolkes således, at alle de øvrige kontraktvilkår skal
undersøges, for at det kan konkluderes, at det vilkår, som
påstanden vedrører, er urimeligt?
3) Såfremt spørgsmål 2) besvares bekræftende, indebærer dette
da, for at det kan afgøres, om det pågældende vilkår er
urimeligt, at det er nødvendigt at undersøge kontrakten i dens
helhed, idet urimeligheden af hvert af kontraktens elementer
ikke skal undersøges selvstændigt og uafhængigt af det i
stævningen anfægtede vilkår?
Den forelæggende ret er officielt blevet gjort bekendt med, at
Fővárosi Ítélőtábla (regional appeldomstol i Budapest, Ungarn)
har [udeladt] indledt en præjudiciel procedure angående
Beskæftigelses-
ministeriet
Dom
18.12.19
Kulturministeriet
Dom
18.12.19
Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen
Dom
19.12.19
11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19
2115788_0012.png
C-236/18
Forenede
sager
C-262/18
P
og
C-271/18
P
spørgsmål, der er knyttet til overførslen af risiko i forbindelse
med valutavekslingen i låneaftaler optaget i udenlandsk valuta,
undersøgelsen af om der er overensstemmelse mellem ungarsk
lovgivning og de EU-retlige regler på dette område og
fortolkningen af retspraksis. Sagen verserer ved Domstolen
under sagsnummer C-51/17 (Ilyés og Kiss). I denne sag C-
51/17, vedrører det femte spørgsmål blandt de spørgsmål, som
den regionale appeldomstol har forelagt Domstolen, ligeledes
undersøgelsen af egen drift af kontraktvilkårs urimelighed.
GRDF
Skal Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/73/EF af
13. juli 2009, særlig artikel 41, stk. 11, fortolkes således, at det
kræves, at en regulerende myndighed, der bilægger en tvist, har
beføjelse til at træffe en afgørelse, der gælder for hele den
periode, der er omfattet af den tvist, der er indbragt for den,
uanset hvornår tvisten er opstået mellem parterne, navnlig ved
at drage konsekvenserne af en kontrakts manglende
overensstemmelse med direktivets bestemmelser ved en
afgørelse, hvis virkninger dækker hele kontraktperioden?
Dôvera zdravotná poist'ovňa, a.s. mod
Europa-
Kommissionen (appel) (C-262/18 P)
Påstande:
Dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 5.
februar 2018 i sag T-216/15, Dôvera mod Kommissionen,
ophæves.
Sagen hjemvises til Retten med henblik på behandling.
Subsidiært gør Domstolen brug af sin beføjelse i henhold til
artikel 61, stk. 1, andet punktum, i statutten for Den
Europæiske Unions Domstol til selv at træffe endelig afgørelse i
sagen.
Afgørelsen om appelsagens omkostninger udsættes, såfremt
Domstolen hjemviser sagen til Retten, eller Dôvera zdravotná
poist'ovňa a.s. og Union zdravotná poist'ovňa a.s. tilpligtes at
betale sagsomkostningerne, såfremt Domstolen træffer endelig
afgørelse i sagen.
Dôvera zdravotná poisťovňa mod Europa-Kommissionen
(appel) (C-271/18 P)
Påstande:
Dom afsagt af Retten den 5. februar 2018 i sag T-
216/15, Dôvera zdravotná poisťovňa a.s. mod Kommissionen,
hvorved Retten gav Dôvera zdravotná poisťovňa a.s. medhold,
ophæves.
—Europa-Kommissionen
frifindes.
—Dôvera zdravotná poisťovňa og Union zdravotná
poisťovňa,
a.s. tilpligtes at betale sagsomkostningerne. I tilfælde
af, at Domstolen måtte nå til den konklusion, at den ikke råder
over tilstrækkeligt med oplysninger til at træffe endelig afgørelse
i tvisten, har Den Slovakiske Republik subsidiært nedlagt
følgende påstande:
—Dom
afsagt af Retten den 5. februar 2018 i sag T-216/15,
Dôvera zdravotná poisťovňa a.s. mod Kommissionen, hvorved
Retten gav Dôvera zdravotná poisťovňa a.s. medhold,
ophæves.
—Sagen
hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer
afgørelse i tvisten.
—Afgørelsen
om sagsomkostningerne udsættes.
Energistyrelsen
Dom
19.12.19
Miljø- og
Fødevareministeriet
Energistyrelsen
GA
19.12.19
12
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19
2115788_0013.png
C-311/18
Facebook Ireland & Schrems
Sagen vedrører: 1. Under omstændigheder, hvor et privat
selskab videregiver personoplysninger fra en medlemsstat i Den
Europæiske Union (EU) til et privat selskab i et tredjeland med
et forretningsmæssigt formål i medfør af afgørelse
2010/87/EU, som ændret ved Kommissionens afgørelse
2016/2297 (herefter »SKB-afgørelsen«), og hvor
personoplysningerne kan undergå yderligere behandling i dette
tredjeland af myndighederne af hensyn til den nationale
sikkerhed, men også med henblik på retshåndhævelse og
tredjelandets håndtering af udenrigsanliggender, finder EU-
retten (herunder Den Europæiske Unions charter om
grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«)) da anvendelse
på videregivelsen af oplysninger uanset bestemmelserne i artikel
4, stk. 2, TEU om national sikkerhed og bestemmelserne i
artikel 3, stk. 2, første led, i direktiv 95/46/EF (herefter
»direktivet«) om offentlig sikkerhed, forsvar og statens
sikkerhed? 2. 1) Ved afgørelsen af, om der er tale om krænkelse
af en privatpersons rettigheder ved videregivelsen af
oplysninger fra EU til et tredjeland i henhold til SKB-
afgørelsen, hvor oplysningerne kan undergå yderligere
behandling af hensyn til den nationale sikkerhed, er det
relevante sammenligningsgrundlag med henblik på direktivet
da: a) chartret, TEU, TEUF, direktivet, EMRK (eller andre
EU-retlige bestemmelser) eller b) en eller flere medlemsstaters
nationale ret? 2) Hvis det relevante sammenligningsgrundlag er
b), skal praksis i sammenhæng med den nationale sikkerhed i en
eller flere medlemsstater da også medtages i
sammenligningsgrundlaget? 3. Ved bedømmelsen af, om et
tredjeland sikrer det i EU-retten krævede beskyttelsesniveau for
personoplysninger, der videregives til det pågældende land som
omhandlet i direktivets artikel 26, bør beskyttelsesniveauet i
tredjelandet da bedømmes under henvisning til: a) de gældende
regler i tredjelandet, der følger af dettes nationale ret eller
internationale forpligtelser, og praksis, der skal sikre
overholdelsen af disse regler, herunder faglige regler og
sikkerhedsforanstaltninger, som overholdes i tredjelandet, eller
b) de regler, der er henvist til under a), sammen med
administrativ praksis, regulerings- og overholdelsespraksis samt
de politiske garantier, procedurer, protokoller,
tilsynsmekanismer og udenretslige midler, der findes i
tredjelandet? 4. Henset til de kendsgerninger, som High Court
fastslog vedrørende amerikansk ret [præmis 152-263 i High
Courts dom af 10.3.2017,
http://www.courts.ie/Judgments.nsf/768d83be24938e1180256
ef30048ca51/8131a
5dde8baf9ff802581b70035c4ff?OpenDocument], krænker det
da privatpersoners rettigheder i henhold til chartrets artikel 7
og/eller 8, hvis personoplysninger videregives fra EU til USA i
henhold til SKB-afgørelsen? 5. Henset til de kendsgerninger,
som High Court fastslog vedrørende amerikansk ret, hvis
personoplysninger overføres fra EU til USA i henhold til SKB-
afgørelsen: a) overholder beskyttelsesniveauet i USA da
kerneindholdet af en privatpersons ret til et retsmiddel i tilfælde
af krænkelse af hans eller hendes rettigheder vedrørende
personoplysninger, der garanteres ved chartrets artikel 47? Hvis
svaret på a) er bekræftende, b) er de begrænsninger, som
amerikansk ret pålægger en privatpersons adgang til et
retsmiddel i sammenhæng med USA’s nationale sikkerhed, da
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Nævnenes Hus
GA
19.12.19
13
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19
2115788_0014.png
C-385/18
C-386/18
forholdsmæssige i den i chartrets artikel 52 omhandlede
betydning og går ikke videre end det, der er nødvendigt i et
demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed? 6.
1) Hvilket beskyttelsesniveau kræves der for personoplysninger,
som videregives til et tredjeland i medfør af
standardkontraktbestemmelser vedtaget i overensstemmelse
med Kommissionens afgørelse i henhold til artikel 26, stk. 4, i
lyset af direktivets bestemmelser, navnlig artikel 25 og 26
forstået i lyset af chartret?
[…]
Arriva Italia e.a.
Udgør en foranstaltning, hvorefter en aktør inden for
jernbanetransportsektoren modtager et lovbestemt indskud på
70 mio. EUR under betingelserne i lov nr. 208 af 28. december
2015 (artikel 1, stk. 867), som ændret ved lovdekret nr. 50 af 24.
april 2017, og det nævnte indskud efterfølgende overdrages til
en anden økonomisk aktør uden offentligt udbud og
vederlagsfrit, under de beskrevne faktiske og retlige
omstændigheder, statsstøtte som omhandlet i artikel 107 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde? Er
nævnte støtte i bekræftende fald da under alle omstændigheder
forenelig med EU-retten, og hvilke følger har det, at
foranstaltningen ikke er blevet anmeldt i overensstemmelse
med artikel 107, stk. 3, TEUF?
Coöperatieve Producentenorganisatie en Beheersgroep
Texel
Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen
af artikel 66, stk. 1, i forordning nr. 508/2014 og artikel 65, stk.
6, i forordning nr. 1303/2013. Det første spørgsmål er, om en
medlemsstat over for en producentforening, der har indgivet en
ansøgning om støtte til forberedelse og gennemførelse af
produktions- og afsætningsplaner, kan gøre gældende, at det
ikke er muligt at indgive ansøgning for bestemte udgifter eller
for en bestemt periode. Det andet spørgsmål vedrører det
retsgrundlag, som den tildelte støtte er baseret på. Det tredje
spørgsmål vedrører følgerne af, at en ansøgning om støtte til
forberedelse og gennemførelse af en produktions- og
afsætningsplan indgives, efter, at produktions- og
afsætningsplanen er forberedt og gennemført
EU-Domstolen er blevet forelagt følgende præjudicielle
spørgsmål:
1a. Er artikel 66, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 508/2014 af 15. maj 2014 om Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets
forordning (EF) nr. 2328/2003, (EF) nr. 861/2006, (EF) nr.
1198/2006 og (EF) nr. 791/2007 samt Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1255/2011 (forordning 508/2014),
der bestemmer, at Den Europæiske Hav- og Fiskerifond
»støtter« forberedelse og gennemførelse af produktions- og
afsætningsplaner som omhandlet i artikel 28 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1379/2013 af 11.
december 2013 om den fælles markedsordning for fiskevarer og
akvakulturprodukter, om ændring af Rådets forordning (EF) nr.
1184/2006 og (EF) nr. 1224/2009 og om ophævelse af Rådets
forordning (EF) nr. 104/2000 (forordning 1379/2013) til
hinder for, at en medlemsstat over for en
producentorganisation, der har indgivet ansøgning om en sådan
støtte, gør gældende, at medlemsstaten på tidspunktet for
ansøgningens indgivelse ikke havde åbnet mulighed for, at en
sådan ansøgning kunne indgives for en bestemt kategori af
Transport-, og
Boligministeriet
Energistyrelsen
Dom
19.12.19
Miljø- og
Fødevareministeriet
Fiskeristyrelsen
Dom
19.12.19
14
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19
2115788_0015.png
C-446/18
C-523/18
udgifter (i det foreliggende tilfælde udgifter til forberedelse og
gennemførelse af produktionsog afsætningsplaner) eller for en
bestemt periode (i dette tilfælde året 2014), hverken i sit af
Europa-Kommissionen godkendte operationelle program eller i
de nationale forskrifter om støtteberettigede udgifter?
1b. Har det for besvarelsen af spørgsmål 1a nogen betydning,
at producentorganisationen i henhold til artikel 28 i forordning
1379/2013 har pligt til at forelægge en produktions- og
afsætningsplan for medlemsstaten og efter medlemsstatens
godkendelse af produktions- og afsætningsplanen har pligt til at
gennemføre den?– 2. Såfremt spørgsmål 1a besvares således, at
artikel 66, stk. 1, i forordning 508/2014 er til hinder for, at en
medlemsstat over for en producentorganisation, der har
indgivet en ansøgning om støtte til forberedelse og
gennemførelse af produktions- og afsætningsplaner, kan gøre
gældende, at medlemsstaten ikke havde åbnet mulighed for en
sådan ansøgning på det tidspunkt, da ansøgningen blev
indgivet, kan den pågældende støtteansøger da direkte af artikel
66, stk. 1, i forordning 508/2014 udlede et retsgrundlag for et
krav på den pågældende støtte over for sin medlemsstat?– 3.
Såfremt spørgsmål 2 skal besvares således, at den pågældende
støtteansøger i det i spørgsmål 2 omhandlede tilfælde direkte af
artikel 66, stk. 1, i forordning 508/2014 udlede et retsgrundlag
for et krav på den pågældende støtte over for sin medlemsstat,
er artikel 65, stk. 6, i Europa- Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 1303/2013 af 17. december 2013 om fælles
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,
Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden, Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond og om generelle
bestemmelser for Den Europæiske Fond for Regionaludvikling,
Den Europæiske Socialfond, Samhørighedsfonden og Den
Europæiske Hav- og Fiskerifond og om ophævelse af Rådets
forordning (EF) nr. 1083/2006 (forordning 1303/2013) da til
hinder for, at der ydes støtte til en produktionsog
afsætningsplan, såfremt støtteansøgningen indgives efter, at
produktions- og afsætningsplanen er forberedt og gennemført?
AGROBET CZ
Er det i overensstemmelse med EU-retten og i særdeleshed
med princippet om momsens neutralitet, når en medlemsstat
vedtager en foranstaltning, hvorefter ansættelsen og betalingen
af en del af et momsfradrag, som der er fremsat kravom, gøres
betinget af afslutningen af en procedure, der omfatter alle
afgiftspligtige transaktioner i en given afgiftsperiode?
Engie Cartagena
1) Udgør lovreglen i tredje tillægsbestemmelse i Real Decreto-
Ley 14/2010 Financiación de planes de ahorro y eficiencia
energética para los años 2011, 2012 y 2013 (kongeligt lovdekret
nr. 14/2010 om finansiering af energibesparelses- og
energieffektivitetsplanerne for 2011, 2012 og 2013) en offentlig
serviceforpligtelse som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i direktiv
2003/54/EF og 2009/72/EF:
»1. De beløb, som skal afholdes over el-systemet med henblik
på finansieringen af Handlingsplan 2008-2012, der blev
vedtaget ved Acuerdo de Consejo de Ministros de 8 de julio de
2005, por el que se concretan las medidas del documento de
»Estrategia de ahorro y eficiencia energética en España 2004-
2012« aprobado por Acuerdo de Consejo de Ministros de 28 de
noviembre de 2003 (afgørelse fra ministerrådet af 8.7.2005 om
Skatteministeriet
GA
19.12.19
Energistyrelsen
Dom
19.12.19
15
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19
2115788_0016.png
konkret udmøntning af foranstaltningerne i dokumentet
»Strategi for energibesparelser og energieffektivitet i Spanien
2004-2012«, vedtaget ved afgørelse fra ministerrådet af
28.11.2003), der for 2011 og 2012 er fastsat til 270 millioner
euro henholdsvis 250 millioner euro, finansieres ved et bidrag
fra hver af de producerende virksomheder i overensstemmelse
med de i det følgende skema fastsatte procentdele:
Virksomhed
Procentdel
Endesa Generación, S.A.
34,66
Iberdrola Generación, S.A.
32,71
GAS Natural S.D.G, S.A.
16,37
Hidroeléctrica del Cantábrico, S.A. 4,38
E.ON Generación, S.L.
2,96
AES Cartagena, S.R.L.
2,07
Bizkaia Energía, S.L.
1,42
Castelnou Energía, S.L.
1,58
Nueva Generadora del Sur, S.A.
1,62
Bahía de Bizkaia Electricidad, S.L. 1,42
Tarragona Power, S.L.
0,81
I alt
100,00
2) Såfremt denne bestemmelse udgør en offentlig
serviceforpligtelse, er denne da klart defineret, gennemsigtig,
ikke-diskriminerende og kontrollerbar?
Amoena Ltd
Begik Toldkodeksudvalget og/eller Europa-Kommissionen en
åbenbar fejl, da den tariferede mastektomi-bh’er:
44.1.1. under
kapitel 62 i den Den Europæiske Unions kombinerede
nomenklatur under toldposition 6212, der specifikt omfatter
»brystholdere«, og KN kode 6212 10 90, i stedet for 44.1.2.
kapitel 90 under toldposition 9021 og KN kode 9021 10 10
som tilbehør til proteser som omhandlet i bestemmelse 2, litra
b), til KN’s kapitel 90? 44.2. Indskrænker
gennemførelsesforordningen ulovligt anvendelsesområdet for
tarifering af tilbehør til proteser under toldposition 9021 og
bestemmelse 2, litra b), til KN’s kapitel 90, og er den følgelig
ultra vires Europa-Kommissionens beføjelser? 44.3. Udgør
gennemførelsesforordningen en tilsidesættelse af princippet om
loyalt samarbejde i artikel 4, stk. 3, [TEU] under
omstændigheder hvor: 44.3.1. Europa-Kommissionen skal
respektere domme fra de nationale domstole og endvidere skal
fremme en ensartet (og korrekt) anvendelse af toldkodeksen og
KN, 44.3.2. Supreme Court enstemmigt nåede den konklusion,
at det er korrekt at tarifere mastektomi-bh’er
under kapitel 90 i
KN med toldposition 9021, og 44.3.3. Supreme Courts dom
blev fremlagt for Europa- Kommissionen og udleveret til
samtlige medlemsstater i EU sammen med et sammendrag af
Supreme Courts begrundelse?
Bulgarien mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU)
2017/2014 af 8. november 2017 om udelukkelse fra EU-
finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne har afholdt
inden for rammerne af Den Europæiske Garantifond for
Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for
Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (meddelt under
nummer C(2017) 7263), i de dele der henhører under
budgetposterne 6711, annulleres, idet visse udgifter på 11 685
774,48 EUR, med en finansiel virkning på 11 412 865,79 EUR
C-677/18
Skatteministeriet
Toldstyrelsen
Dom
19.12.19
T-22/18
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
19.12.19
16
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 199: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 29/11-19
2115788_0017.png
T-67/18
T-211/18
T-295/18
efter fradrag af 272 908,69 EUR, som Republikken Bulgarien
har afholdt, heri udelukkes fra EU-finansiering inde for
rammerne af ELFUL.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Probelte mod Kommissionen
Påstande:
Sagen antages til realitetsbehandling, og
sagsøgeren gives medhold.
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2017/2065 af 13. november 2017 om bekræftelse af
betingelserne for godkendelse af aktivstoffet 8-
hydroxyquinolin, jf. gennemførelsesforordning (EU) nr.
540/2011, og om ændring af gennemførelsesforordning (EU)
2015/408 for så vidt angår optagelsen af aktivstoffet 8-
hydroxyquinolin på listen over stoffer, der er kandidater til
substitution (»den anfægtede afgørelse«), annulleres.
Kommissionen tilpligtes at betale alle sagsomkostningerne.
Vanda Pharmaceuticals mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2018)
252 final af 15. januar 2018 om afslag på ansøgning om
tilladelse i henhold til forordning (EF) nr. 726/2004 til
markedsføring af det humanmedicinske lægemiddel »Fanaptum
iloperidon« og de videnskabelige konklusioner og
begrundelse for afslaget af 9. november 2017 samt
vurderingsrapporten fra Udvalget for Humanmedicinske
Lægemidler af 9. november 2017 annulleres.
Subsidiært
annulleres alene Kommissionens gennemførelses-afgørelse
C(2018) 252 final.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Grækenland mod Kommissionen
Påstande: Sagsøgerens påstande
Den anfægtede afgørelse
annulleres, for så vidt som Den Hellenske Republiks udgifter til
et samlet (brutto-) beløb på 17 869 131,75 EUR (de finansielle
virkninger androg 14 857 076,98 EUR), der blev afholdt og
anmeldt inden for rammerne af ELFUL vedrørende
foranstaltningerne 125A, 321 og 322 (bruttobeløb på 15 631
043,52 EUR, hvoraf de finansielle virkninger androg 12 618
988,75 EUR) og foranstaltning 123A (2 238 088,23 EUR) samt
et beløb på 588 103,59 EUR [for udgifter] afholdt inden for
rammerne af EGFL i forlængelse af kontroller af
transaktionerne i regnskabsårene 2011-2014, blev udelukket fra
EU-finansiering.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
19.12.19
Lægemiddelstyrelsen
Dom
19.12.19
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
19.12.19
17