EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 231: Henvendelse af 11/12-19 fra Finans Danmark vedr. Basel-reglerne

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 231
Offentligt

Baggrundsnotat

Europæisk Implementering af Basel IV

Implementeres Basel Komitéens Basel IV-anbefalinger i Europa som komitéen øn-

sker, kan det medføre en stigning i kapitalkravene for danske kreditinstitutter på

op til 40% uden at den finansielle stabilitet forbedres. Vi ønsker derfor en fortsæt-

telse af det hidtidige tætte og konstruktive samarbejde med bl.a. regering og

Folketing for at sikre, at velpolstrede danske institutter med sunde, kreditværdige

kunder ikke udsættes for unødige fordyrende krav, som ikke afspejler øget risici.

Baggrund

I december 2017 offentliggjorde Basel Komitéen sine endelige anbefalinger (Ba-

sel IV-anbefalinger) til hvordan den sidste del af efterkrise-reguleringen bør imple-

menteres. Et centralt element i anbefalingerne om nye kapitalkrav det såkaldte

outputgulv. Et outputgulv, som sætter et gulv under det samlede kapitalkrav

uagtet af instituttets egne historiske tabsdata viser, at kapitalkravet bør være la-

vere, vil ramme danske kreditinstitutter og dermed danske boligejere og virksom-

heder. Outputgulvet vil alt andet lige have en negativ effekt på vækst og be-

skæftigelse uden at det samtidig forbedrer den finansielle stabilitet da kreditinsti-

tutter allerede i dag anvender meget robuste metoder til vurdering af risici.

Og det er ganske betydelige kapitalkravsstigninger vi taler om. Den europæiske

bankmyndighed, EBA (European Banking Authority) har på baggrund af data fra

189 banker i EU beregnet, at en fuld implementering af Basel IV-anbefalingerne i

gennemsnit vil øge kapitalkravet for de europæiske banker med 23,6 pct. sva-

rende til, at disse banker i dag mangler 124,8 mia. euro for at leve op til kapital-

kravene. Og konsekvensen er endnu voldsommere herhjemme. Erhvervsministe-

rens (Brian Mikkelsen) nedsatte Basel-ekspertgruppe med repræsentanter fra sek-

toren, Finanstilsynet, Nationalbanken og tre ministerier vurderer, at effekten for de

største danske kreditinstitutters kapitalkrav vil være i størrelsesordenen 80 mia. kr.,

svarende til en stigning på ca. 40 pct. i forhold til allerede kendte kapitalkrav.

I dag beregner de større kreditinstitutter deres lovbestemte kapitalpolstring ved

hjælp af egne data for, hvor mange penge de har tabt på deres kunder. Der-

ved holder banker og realkreditinstitutter mere kapital i tabsreserve, når de låner

ud til mere risikable projekter, og mindre, når de udlåner til mere sikre projekter.

En yderligere uhensigtsmæssighed ved Basel IV-kravene er, at de bryder med

dette sunde og fornuftige princip. Det skyldes, at Baselkomitéen vil begrænse

kreditinstitutternes mulighed for at beregne deres lovbestemte kapitalpolstring på

baggrund af deres egen tabshistorik. I stedet skal de danske kreditinstitutter an-

Finans Danmark

Amaliegade 7

1256 København K

www.finansdanmark.dk

Notat

11. december 2019

Dok. nr. FIDA-348392544-687824-v1

Kontakt Jakob Legård Jakobsen

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 231: Henvendelse af 11/12-19 fra Finans Danmark vedr. Basel-reglerne

vende beregningsforudsætninger, som ligger langt fra den virkelighed, de funge-

rer i. Konsekvensen er, at jo mere sikre kreditinstitutternes udlånsmodeller er, jo

hårdere vil kravene ramme – særligt for bankernes udlån til erhvervskunder og re-

alkreditinstitutternes udlån til husholdninger og erhverv.

Det skyldes, at i Danmark og i resten af Europa finansierer virksomhederne deres

investeringer primært ved at låne hos kreditinstitutter. I fx USA er det derimod

mere udbredt, at virksomhederne benytter markedsfinansiering, hvor de selv

henter finansiering direkte hos investorerne. Det betyder, at erhvervsvirksomheder

i USA i langt højere grad end i Europa har en rating af deres virksomhed fra et ra-

tingbureau. Basel IV-kravene favoriserer den amerikanske finansieringsmodel, da

bankudlån til virksomheder med en rating bliver pålagt lempeligere kapitalkrav,

end når banker låner ud til ikke-ratede virksomheder. Den geografiske placering

af to ens virksomheder bliver dermed delvist bestemmende for, hvilken kapital-

polstring bankerne skal have, når de finansierer erhvervslivets investeringer. Dette

får negativ effekt på væksten blandt de virksomheder, som står for en betydelig

del af den danske jobskabelse.

En stor del af det samlede udlån til private og til erhverv herhjemme er ydet af re-

alkreditinstitutterne. Den danske realkreditmodel har mere end 200 år på bagen

og er kendetegnet ved en historik med meget lave tab. Denne helt unikke tabs-

historik tages der ikke højde for i Baselkomitéens anbefalinger. Finans Danmark er

bekymret for, om dette kan påvirke de danske husholdningers adgang til billig

boligfinansiering og virksomhedernes kapitaladgang negativt.

Standarderne fra Basel Komiteen er i udgangspunktet vejledende. Men i realite-

ten udgør Basel Komiteens standarder rygraden i reguleringen af kreditinstitutter

verden over. Fx har det historisk været praksis, at komiteens anbefalinger bliver

gjort til fælles europæiske regler. Det forudsætter således både nationalt og eu-

ropæisk sammenhold hvis der skal ske ændringer af den europæiske implemen-

tering af Basel IV i forhold til Basel Komitéens anbefalinger. I finanssektoren ønsker

vi derfor en fortsættelse af det hidtidige tætte og konstruktive samarbejde med

regeringen, Folketinget og øvrige myndigheder for at sikre, at velpolstrede dan-

ske institutter med sunde, kreditværdige kunder ikke udsættes for unødige fordy-

rende krav, som ikke afspejler øget risici. Finans Danmark vil derfor fortsætte med

at arbejde for en europæisk løsning, som sikrer tilstrækkelig fleksibilitet til også de

særlige danske velbegrundede hensyn.

Kontaktperson i Finans Danmark

Jakob Legård Jakobsen, Økonomisk direktør