EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 26
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 6. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 20. september 2019

kl. 11.00

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Lars Aslan Rasmussen (S), næstfor-

mand, Jens Rohde (RV), Ina Strøjer-Schmidt (SF), Peder Hvelplund

(EL), Victoria Velásquez (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Jan E. Jør-

gensen (V), Tommy Ahlers (V), Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs (V),

Hans Kristian Skibby (DF) og Katarina Ammitzbøll (KF).

Finansminister Nicolai Wammen, uddannelses- og forskningsminister

Ane Halsboe-Jørgensen og erhvervsminister Simon Kollerup.

Desuden deltog:

Punkt 1. Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om taksonomi til fremme

af bæredygtige investeringer



Sagen forventes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedta-

gelse

KOM (2018) 0353

–

bilag 1 (samlenotat)

EUU alm. del (182)

–

bilag 190 (kommenteret dagsorden)

Finansministeren

takkede for muligheden for ekstraordinært at forelægge sagen om bære-

dygtige investeringer. Sagen var til forhandlingsoplæg; ugen inden var den blevet forelagt af

udenrigsministeren til orientering.

Finansministeren: EU’s klimamålsætninger

kræver mobilisering af private investeringer til at

understøtte den grønne omstilling. EU har i nogle år arbejdet på tiltag til såkaldt bæredygtig

finansiering, som netop har dette fokus.

Kommissionen fremsatte i maj 2018 tre lovforslag på området. Der er siden opnået politisk

enighed om to af forslagene (Det drejer sig om bæredygtige finansielle benchmarks samt op-

lysningskrav til finansielle virksomheder, som begge blev forelagt udvalget i januar). Der ven-

tes snart enighed i Rådet om det tredje forslag

–

en taksonomi

–

som skal skabe fælles defini-

tioner af, hvad der udgør bæredygtig økonomisk aktivitet. Målet med taksonomien er at skabe

større gennemsigtighed i forhold til bæredygtighed for potentielle investorer, både private og

Side 106

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

offentlige investorer. Taksonomien skal generelt øge omfanget af bæredygtige investeringer.

Investorer, der ønsker at investere bæredygtigt, vil i kraft af en fælles taksonomi få sikkerhed

for, at deres investeringer lever op til stringente krav om bæredygtighed. Ensartede definitioner

af bæredygtighed på tværs af hele EU (hvor der i dag er forskellige definitioner) kan øge inve-

steringsmulighederne for de investorer, der ønsker at investere bæredygtigt.

En økonomisk aktivitet er ifølge forslaget bæredygtig, hvis den bidrager substantielt til mindst

ét af seks kriterier:

1) bekæmpelse af klimaforandringer,

2) tilpasning til klimaforandringer,

3) bæredygtig brug og beskyttelse af vandressourcer,

4) omstilling til cirkulær økonomi og genbrug samt forebyggelse af affald,

5) forebyggelse og forhindring af forurening og

6) beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

Samtidigt må aktiviteten ikke skade de øvrige kriterier, og den skal desuden efterleve et mini-

mum af standarder for eksempelvis arbejdstager- og menneskerettigheder.

Det er de finansielle markedsdeltagere, der skal vurdere, om forslagets krav til bæredygtighed

af de underliggende økonomiske aktiviteter er opfyldt og informere investor herom. Markeds-

deltagere kan være investeringsforeninger og banker. EU-landene skal sikre tilpas afskræk-

kende sanktioner mod virksomheder, der markedsfører produkter som bæredygtige, men som

ikke er i overensstemmelse med taksonomien.

Økonomiske aktiviteter, der f.eks. bidrager til at bekæmpe klimaforandringer (kriterium 1),

kunne f.eks. være skovrejsning, elproduktion ved vindkraft, bygningsrenovering m.v. Hvis en

finansiel markedsdeltager markedsfører produkter, der indebærer investeringer i sådanne akti-

viteter, vil disse investeringer kunne kaldes bæredygtige under visse betingelser

–

f.eks. hvis

de indebærer nulemission eller bidrager til at sænke CO

-emission. Og aktiviteten må ikke

skade f.eks. biodiversitet eller forurene.

Specifikationerne af de enkelte bæredygtighedskriterier skal yderligere udmøntes på teknisk

niveau gennem delegerede eller implementerende retsakter. Det skal bl.a. sikre, at kriterierne

løbende kan justeres og holdes ambitiøse i takt med den teknologiske og videnskabelige ud-

vikling osv. Der etableres et forum, hvor uafhængige eksperter og EU-landene kan rådgive

Kommissionen ved dennes tekniske arbejde med retsakterne.

Forslaget indebærer ikke i sig selv nogle begrænsninger på udbuddet af investeringsproduk-

ter, der ikke er bæredygtige. Forslaget styrer alene, hvilke investeringsprodukter der må mar-

kedsføres som bæredygtige.

Side 107

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

Regeringen støtter generelt et højt ambitionsniveau for bæredygtig finansiering, så private in-

vesteringer bidrager mest muligt til den grønne omstilling og efterlevelsen af klimamålsætnin-

gerne. Regeringen støtter konkret en taksonomi, så det bliver nemt og transparent for investo-

rer at investere i bæredygtig økonomisk aktivitet på tværs af EU. Håbet er også, at taksono-

mien kan understøtte et stigende markedskrav om bæredygtige investeringsmuligheder. Rege-

ringen støtter, at taksonomien bliver bindende (ikke kun vejledende). Regeringen støtter også,

at de tekniske dele af forslaget skal være evidensbaserede og foretrækker for dette forslag

brugen af delegerede retsakter frem for gennemførelsesretsakter. Den konkrete balance mel-

lem de to typer retsakter i kompromisforslaget kan støttes.

Der ventes enighed om en taksonomi på linje med det foreliggende kompromis, og regeringen

vil kunne tilslutte sig en sådan enighed.

Rasmus Nordqvist

ville gerne vide, hvordan regeringen var kommet frem til, hvilke organisati-

oner der skulle høres. Der var ikke så mange på bæredygtighedsområdet. Han henviste til en

skrivelse af 16. september med anbefalinger fra 50 europæiske

ngo’er.

Den havde regeringen

ikke forholdt sig til. Han kunne sende den videre, hvis regeringen ikke havde set den. Ministe-

ren sagde, at Danmark støttede bindende regler for taksonomi, men i hvor høj grad støttede

den det? Hvem skulle vælge ekspertgruppens medlemmer og ud fra hvilke kriterier? Og ville

den primært bestå af eksperter fra finanssektoren og ikke bæredygtighedseksperter? Han ville

også gerne vide, hvordan man kunne undgå, at kernekraft kom under god og bæredygtig inve-

stering.

Jens Rohde

påpegede, at de fleste danske borgere vil stå af ved brugen af et ord som takso-

nomi

–

det lyder som en sygdom. Det tog ham 2 år at lære, hvad delegerede retsakter og gen-

nemførselsretsakter er. Så det ville være hensigtsmæssigt at oversætte, hvad der var tales

om, og måske bruge et andet ord end taksonomi. Han kunne i øvrigt meddele, at Radikale

Venstre bakkede op om forhandlingsoplægget med understregning af at gå efter en bindende

aftale og efter at fastholde mest mulig brug af delegerede retsakter. Gennemførselsretsakter

kan medføre, at hvert land kan blokere for ændringer. I takt med den teknologiske udvikling

skal der kunne justeres, vel at mærke ud fra Europa-Parlamentets definition af, at man ikke

bare kan gå ind og ændre grundlæggende på lovgivningen uden en forudgående demokratisk

og parlamentarisk proces. Han havde gerne set, at man også inddrog skattebetaling. Indeholdt

forslaget krav til virksomhederne om skattebetaling? Normalt var han tilhænger af Europa-Par-

lamentets arbejde, men oplevede, at navnlig Parlamentets Miljøudvalg ofte lagde op til naming

and shaming. Her tænkte han på den foreslåede negativliste. Han ville advare stærkt imod en

sådan: Enten opfylder virksomhederne kravene, eller også gør de ikke. En negativliste udgør

administrativt bøvl, der bunder i uskik om at udstille virksomheder.

Formanden

henviste til EU-note nr. 6 fra august 2019 med uddybning af begreber som dele-

gerede retsakter og gennemførselsretsakter, som Jens Rohde havde nævnt.

Side 108

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

Jan E. Jørgensen

bad om, at der på møderne bliver talt et sprog, som alle kan forstå. Mini-

strene kunne eventuelt gøre brug af kommunikationsmedarbejdere.

Lagde forslaget i øvrigt op til, at kommuner, der gerne vil investere bæredygtigt, fremover kan

sige, at de kun vil investere i steder, der lever op til EU-reglerne for bæredygtighed? Venstre

var heller ikke interesseret i en negativliste

–

ville regeringen tage det op?

Tommy Ahlers

sagde, at en blåstempling ville være en kæmpe fordel for danske virksomhe-

der og gøre det nemmere at tiltrække kapital. Havde man lavet en vurdering af, hvilke virksom-

heder der kunne opnå denne blåstempling? Hvad med en virksomhed som Novozymes? Hvis

virksomhedens enzymer bliver brugt i vaskemidler, vil man formentlig kunne vaske ved 30 gra-

der i stedet for 40, men Novozymes som helhed har ikke nødvendigvis et bæredygtigt formål.

Hvordan lavede man den afvejning?

Hans Kristian Skibby

var betænkelig ved det politiske indhold. En bindende aftale ville give

mindre fleksibilitet, som kunne påvirke danske interesser. Der var lagt op til at bekæmpe kli-

maforandringer, men man burde gøre mere ud af beskrive, at det var de menneskeskabte kli-

maforandringer, der var fokus på. I de seks vurderingskriterier manglede der også noget om

økonomisk holdbarhed. Holdbarhed er en parameter, men hvad nytter det, hvis der ikke er

økonomisk holdbarhed også? Han måtte konkludere, at Dansk Folkeparti ikke kunne bakke op

om forhandlingsoplægget.

Katarina Ammitzbøll

syntes, at det var et godt skridt at opstille kriterier for, hvad der udgør

bæredygtig investering. Mange virksomheder og store pensionskasser mangler vejledning.

Man så nu, at der blev investeret mere i fossile brændstoffer end i grønne projekter, fordi de er

for små. Forslaget kunne medvirke til at gøre dem større. Det Konservative Folkeparti var også

imod en negativliste: Det er ikke nødvendigt at hænge nogen ud. Der skal være en positivliste,

og så

måtte det være op til journalister, ngo’er og andre

at spørge øvrige virksomheder om,

hvorfor de ikke er på den liste. I mange år har der været OECD-guidelines for multinationale

virksomheder, men de er frivillige, og derfor blev de ikke altid efterlevet. Hun var enig i vigtig-

heden af bindende regler, men mente, at udfordringen blev at kontrollere, at de overholdes.

Hvordan kunne man have en pragmatisk tilgang til blåstemplingen af virksomheder, så en

masse virksomheder ikke bliver ekskluderet for hurtigt? Bæredygtighed kræver tid og penge,

og vejen dertil sker i etaper, så hvad skulle tærsklen være for blåstemplingen?

Victoria Velásquez

sagde, at Enhedslisten var positivt indstillet over for forslaget, men anså

det for problematisk, at regeringen ikke lagde afgørende vægt på, at det skulle være mini-

mumsdirektiv. Det kunne være med til at spænde ben for, at Danmark kunne gå forrest. Derfor

kunne Enhedslisten ikke støtte forhandlingsoplægget. Partiet fandt det også problematisk, at

den demokratiske kontrol ville blive mindre, idet der var lagt op til, at Kommissionen via de de-

legerede retsakter kan fastlægge kriterier for, hvornår investeringsprodukter bidrager væsent-

ligt til at modvirke af klimaændringer. Det var ikke kun et teknisk, men også et meget politisk

spørgsmål, hvorfor det burde blive fastlagt i lovgivningen.

Side 109

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

Kim Valentin

gjorde opmærksom, at visse lande ikke er omstillingsparate, og lader man dem

stå på perronen, får man en anden klasse af lande, som virksomheder ikke tør investere i, hvis

de skal overholde taksonomien. Derfor skulle man tænke i en mindre rigid taksonomi. Han for-

slog at operere med margener, så man f.eks. siger, at virksomheder kan lægge 5 pct. af deres

produktion i mindre udviklede lande med en sort energisektor.

Finansministeren

var helt enig i, at ordet taksonomi kunne være mere brugervenligt. Men

budskabet bag ordet var godt, for det handler om tryghed for bæredygtig finansiering og inve-

stering. Ministeren bekræftede, at man fra dansk side mente, at reglerne skulle være bin-

dende. De fleste andre lande arbejdede også for den holdning. Rasmus Nordqvist havde en

god pointe, som ministeren ville tage med sig, om fremover at udvide kredsen af høringspar-

ter: Her var det de sædvanlige inden for finansielle ydelser; dog havde Erhvervs- og Finanstil-

synet været i dialog med Verdensnaturfonden. Det er Kommissionen, der nedsætter ekspert-

gruppen, som her bl.a. ville bestå af eksperter i bæredygtighed, sociale forhold samt

ngo’er.

Ministeren var ikke bekendt med skrivelsen

fra de 50 europæiske ngo’er,

som Rasmus

Nordqvist nævnte, men ville meget gerne læse den. Atomkraft var ikke nævnt specifikt i forsla-

get, men vurderingen var, at investeringer i atomenergi ikke bør kategoriseres som bæredyg-

tige under taksonomien.

Ministeren sagde til Jens Rohde og Jan E. Jørgensen, at det er en fælles opgave at formidle

på en måde, så det er muligt for borgerne at forstå de emner, udvalget diskuterer. Det er en

hård kamp, men den er værd at tage, så borgerne ikke føler sig fremmedgjorte over for de be-

slutninger, der tages.

Det var også ministerens holdning, at en bindende aftale var bedst, og at der skulle være flest

mulige delegerede retsakter og en positivliste. Om skattebetaling sagde han, at minimumskrav

også indebærer, at

man overholder OECD’s guidelines, som Katarina Ammitzbøll refererede

til. De stillede bl.a. krav om ordentlig adfærd i forhold til skat; at man f.eks. skal efterleve skat-

telovgivningens ånd, samarbejde med offentlige myndigheder etc.

Ministeren sagde til Jan E. Jørgensen, at der med forslaget var lagt op til, at både offentlige

investorer og private investorer kan investere bæredygtigt. Det ville have stor betydning

mange steder og kunne give tryghed hos kommunalpolitikere, der af gode grunde ikke i deres

dagligdag beskæftiger sig med EU-systemets krinkelkroge og finansielle investeringer.

Til Hans Kristian Skibby sagde han, at regeringen var bekymret for, at en ikkebindende aftale

måske nok ville udgøre en fin hensigtserklæring, men ikke få reel betydning. Regeringen

mente altså ikke, at Dansk Folkepartis bekymring skulle stå i vejen for en bindende aftale. Om

at have et økonomisk kriterium sagde ministeren, at der også lå i forslaget, at man forudsæt-

ter, at de investeringer, der laves, giver mening. Det kunne man sikre ud fra de seks kriterier.

Det var vigtigt med bindende regler

–

som også Katarina Ammitzbøll gav udtryk for. Med vejle-

dende regler er det ofte sådan, at dem, der har mest brug for at følge dem, ikke gør det.

Side 110

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

Ministeren opfattede primært Victoria Velásquez’

kommentarer som principielle bemærkninger.

Om konsekvenserne for Danmarks handlefrihed sagde ministeren, at tanken var at have fæl-

les EU-regler for EU-bæredygtighed, når man skal investere. Man kan derfor ikke i Danmark

eller i andre EU-lande tillade virksomheder at kalde deres finansielle investeringer bæredyg-

tige, hvis de ikke lever op til regelsættet og omvendt heller ikke forhindre dem i at kalde deres

finansielle produkter for bæredygtige, hvis de efterlever det. Man kan i princippet godt lave na-

tionale bæredygtige taksonomier, som er mere ambitiøse end EU-taksonomierne, men det må

i givet fald være en klar og tydelig supplerende taksonomi og ikke en erstatning for EU-takso-

nomien, og må således hverken træde i stede for eller udvande det, man med forslaget sagde

ja til.

Ministeren mente, at Kim Valentin havde en relevant pointe: Man skal passe på ikke at lade

det bedste bliver det godes fjende. Forslaget kunne dog ikke stå alene i forhold til EU-bistand

til ikkeudviklede lande, og det var også en del af en bredere klimaindsats. Sammenlagt ud-

gjorde det en fornuftig balance, men han var enig med Kim Valentin i, at man skulle være op-

mærksom på ikke at spænde ben for gode initiativer.

Svaret til Tommy Ahlers lød, at specifikationerne for, hvilke danske virksomheder der ville blive

omfattet, p.t. ikke var udarbejdet. Men der var en generel forventning om, at klare krav ville

være en fordel for danske virksomheder og deres konkurrencemuligheder, fordi Danmark har

et grønt fokus.

Rasmus Nordqvist

kvitterede for ministerens svar om høringsparter. Ministeren ville støtte

bindende lovgivning, men i hvilken grad? Var det noget, han ville

”arbejde

for”,

”lægge

vægt

på”

eller ”lægge afgørende vægt på”?

Han ville sørge for, at skrivelsen fra de 50

ngo’er

blev

sendt til ministeren. Europa-Parlamentet havde lagt op til, at der også skulle være eksperter i

menneskerettigheder i ekspertudvalget; støttede regeringen det? Og støttede den at arbejde

med rettidig omhu, så menneskerettighederne stod stærkere i bæredygtighedspræmisserne?

Det forekom ham i øvrigt underligt, at udvalget først fik sagen fremlagt nu, idet Europa-Parla-

mentets holdning lå tilbage fra marts 2019. Hvad skyldtes det? En forudgående politisk drøf-

telse ville have været at foretrække inden mandatafgivelsen.

Jens Rohde

bakkede op om forhandlingsoplægget.

Jan E. Jørgensen

bakkede op om forhandlingsoplægget, men ville gerne have svar på

Tommy Ahlers’ spørgsmål. Hvis ikke nu, så skriftligt. Han forstod, at man ikke nu kunne sige,

hvilke virksomheder der kunne opnå bæredygtighedsklassifikationen. Men hvad med de virk-

somheder, der både har bæredygtige og ikkebæredygtige produkter? Ville en sådan virksom-

hed kunne komme i betragtning til at få det grønne stempel

–

eller spurgt på en anden måde:

Hvor stor del af virksomheds aktivitet skal være bæredygtig for at komme i betragtning?

Victoria Velásquez

takkede ministeren for at bekræfte, at der var tale om en totalharmonise-

ring. Enhedslisten kunne ikke bakke op om forhandlingsoplægget.

Side 111

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

Finansministeren

takkede Rasmus Nordqvist for den positive modtagelse af ideen om at ud-

vide kredsen af høringsparter på sager, der rækker langt ud over det finansielle. Det gav også

god mening at tænke menneskerettighedsspørgsmål og menneskerettighedsorganisationer

ind i det videre forløb. Regeringen lagde stor vægt på, at reglerne for taksonomien blev bin-

dende og mente også, at de ville ende med at blive det.

Til Jan E. Jørgensen sagde ministeren, at der var mulighed for, at virksomheder kan opgøre,

hvor stor del af deres omsætning der kommer fra bæredygtige aktiviteter. Der opstilles tærsk-

ler for, at en virksomhed eller en investering bliver anset for bæredygtig. Eksempelvis kan en

bilproducent, der opnår 20 pct. af sin omsætning fra elbiler og 80 pct. fra biler på brændstof

være 20 pct. bæredygtig, såfremt den overholder krav til sociale rettigheder. Det handler om

den enkelte aktivitet i en virksomhed og ikke virksomheden som helhed. På den måde ville

virksomheder, der for en del af deres produktion er langt fremme, men på andre områder er i

proces eller bare har andre fokusområder, også kunne få gavn af reglerne.

Ina Strøjer-Schmidt

sagde, at Socialistisk Folkeparti støttede forslaget og især var glade for,

at regeringen delte partiets vurdering af, at atomkraft ikkebæredygtigt.

Jan E. Jørgensen

sagde, at det måtte betyde, at f.eks. Tesla kan få et grønt stempel, mens

en anden større bilfabrikant, der måske har større potentiale for elbiler, og hvor man kunne

tage noget overskud fra konventionelle bilprodukter og flytte over til udvikling af elbiler, også

kunne omfattes. Det var positivt, og han håbede, at der ville blive arbejdet videre med den

linje. Kunne ministeren i øvrigt ikke hjælpe med at forklare Enhedslisten, hvorfor det ikke gav

mening at tale om et minimumsdirektiv her? Det ville svare til, at kriterierne bag EU-Blomsten

var forskellige fra land til land.

Rasmus Nordqvist

ville være sikker på, at ministeren

kendte udvalgets begreber: ”arbejde

for”, ”lægge vægt på” og ”lægge afgørende vægt på”. Ministeriet

burde holde sig til de tre be-

greber og ikke sige

”lægge

stor vægt på”, som det var tilfældet i hans tidligere svar. Han valgte

at tolke ministerens udsagn i retning af, at han ville

”lægge

vægt på”

bindende regler.

Alternati-

vet støttede forhandlingsoplægget. Rasmus Nordqvist opfordrede til et større fokus på menne-

skerettighederne

–

det kunne man få ved at støtte op om Parlamentets ønske om eksperter på

menneskerettighedsområdet i ekspertudvalget.

Finansministeren

mente ikke, at han kunne sige det klarere, end Jan E. Jørgensen allerede

havde gjort: Man skal have ensrettede regler. Den mere polemiske diskussion ville han lade

udvalgets medlemmer tage med hinanden. Over for Rasmus Nordqvist bekræftede han, at

”lægge stor vægt på” i

udvalgets

terminologi betød ”lægge

vægt på”. Han ville meget gerne gå

ind i menneskerettighedsaspekterne.

Victoria Velàsquez

forstod ministeren sådan, at man ikke må lave regler, der står i vejen eller

i stedet for. Enhedslisten så gerne en laveste fællesnævner. Da det ikke var tilfældet, kunne

Side 112

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

partiet ikke støtte forhandlingsoplægget. Økologimærket havde flere gange skullet forsvares,

og Danmark har højere standarder f.eks. hvad angår økologisk vin. Det var vigtigt for Enhedsli-

sten, at Danmark kan gå forrest og sikre de bedste muligheder.

Formanden

ville gerne vide, hvordan ministerens imødekommenhed over for udvalgets syns-

punkter ville komme til udtryk i den videre behandling af forslaget. Og skulle hans bemærknin-

ger om den retoriske stil tolkes som et tilsagn om, at der fremover ville være en anden sproglig

stil at spore fra ministeriets side? Hun appellerede til, at regeringen blev afklaret om brugen af

udvalgets begreber dvs.

”arbejde

for”,

”lægge

vægt på” og

”lægge

afgørende vægt på”, så ud-

valget ved, hvordan regeringen vil agere i forhandlingsforløb.

Jens Rohde

spurgte, om ministeren ville love udvalget generelt at holde sig fra at gå efter la-

veste fællesnævner.

Finansministeren

mente, at laveste fællesnævner i de fleste forhold i livet ikke er det rette

sted at placere sig, men at det må bero på konkrete vurderinger. Til formanden sagde han, at

han gerne ville invitere udvalget til en briefing om de videre forhandlingerne, og at udvalget

også kunne få tilsendt et notat om, hvad der videre skete i sagen.

Han så også gerne et samarbejde om den sproglige stil. Spørgsmålet var, om det kun gjaldt

Finansministeriet og ikke udvalg, regering og Folketing i det hele taget. Hvordan man kan blive

bedre til at gøre diverse sager lettere tilgængelige var en diskussion mellem regering, udvalget

og præsidie værd. I en sagsbehandlende rolle, hvor sager skal fremstilles korrekt, kan man

søge at gøre det med mere tanke på dem, der ikke har levet med EU-lingo. Det så han meget

gerne, at man bidrog til i fællesskab. Han tog Rasmus Nordqvists og formandens bemærknin-

ger om regeringens indstillinger til sig. Det skulle man have en dialog om.

Formanden

takkede for tilsagnet om at ville følge op på udvalgets begreber for, hvordan rege-

ringen agerer i forhandlingsforløb. Skiftende regeringer havde været lang tid om at tage dem til

sig. Hun takkede også for ministerens vilje til at se på den sproglige stil. Hendes spørgsmål gik

dog også på, i hvilket omfang ministeren nu ville følge op på den imødekommenhed, han

havde udvist i sine svar på udvalgets spørgsmål og kommentarer. Ville regeringen sørge for at

få gjort de synspunkter gældende, måske i form af en erklæring i de videre forhandlinger? Det

var positivt, at ministeren gav tilsagn om at lade udvalget følge forløbet, men hvad ville dagens

debat betyde for regeringens ageren i det videre forløb?

Finansministeren

havde tilkendegivet, at regeringen var enig i mange af de fremsatte syns-

punkter. Regeringen ville løbende i arbejdsgrupper og i andre sammenhænge arbejde med de

synspunkter, den var enig i, og på baggrund af det mandat, den her indhentede. Der var også

fremsat synspunkter, som regeringen ikke var enig i, og de ville selvfølgelig ikke blive fremført.

Formanden

konkluderede, at der ikke var et flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet

kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde udtrykt sig imod det.

Side 113

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

Punkt 2. Rådsmøde nr. 3714 (konkurrenceevne) den 26.-27. september 2019

EUU alm. del (182)

–

bilag 190 (kommenteret dagsorden)

Erhvervsministeren

ville fremlægge de to sager til orientering som en del af dagsordenen for

konkurrencerådsmødet den 26. september samt to sager under siden sidst. Han ville selv del-

tage i rådsmødet.

Uddannelses- og forskningsministeren

oplyste, at der var to forskningspunkter på konkur-

rencerådsmødet den 27. september. Under siden sidst ville hun orientere om tre sager, som

hun forventede at forelægge til forhandlingsoplæg i løbet af efteråret.

1. Udvikling af vores økonomiske grundlag: vision for en langsigtet strategi for

bæredygtig vækst



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3714

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Som baggrund for debatten er der udarbejdet et

formandskabspapir. Papiret skal fungere som input til de kommende initiativer fra Kommissio-

nen på området.

Regeringen bakker stærkt op om formandskabets ambitioner om at sætte bæredygtig vækst

på dagsordenen. Regeringen lægger vægt på, at en eventuel ny europæisk vækststrategi

vægter den grønne omstilling og bæredygtighed.

I papiret slås det fast, at forskning og innovation spiller en afgørende rolle i at omstille samfun-

det i en grøn og bæredygtig retning. Det kan jeg kun være helt enig i. Regeringen lægger der-

for vægt på, at fremtidens europæiske forskningspolitik får et bæredygtigt og grønt sigte.

Forskning og innovation skal bidrage til, at vi finder banebrydende løsninger på de udfordrin-

ger, vi står over for

–

ikke mindst på det grønne område. Nye grønne løsninger er afgørende

for at få os i mål med at opfylde Parisaftalen og indfri verdensmålene. Vi skal blive bedre til at

tænke på tværs af politikker

–

det gælder både nationalt og i EU-regi. Derfor ser jeg meget po-

sitivt på, at formandskabet har fokus på at samtænke forskning og innovation med de øvrige

relevante politikområder i EU. Det gælder både miljø-, klima- og energipolitik og også er-

hvervs- og industripolitik.

Helt konkret er det ikke kun forskningsministrene, men også ministrene med ansvar for indre

markedsdelen af Konkurrenceevnerådet, der drøfter emnet. Derfor vil erhvervsministeren om

lidt forelægge det samme punkt.

Side 114

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

Rasmus Nordqvist

anbefalede ministeren at læse den offentlige henvendelse fra

236 europæiske forskere om vækstafhængighed, der kom i 2018. Den indeholder

et velreflekteret indspark til debatten.

Se i øvrigt diskussionen under punkt 2 og under siden sidst.

Side 115

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

2. Horisont Europa pakken: synergier med andre programmer



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3714

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

Uddannelses- og forskningsministeren:

Næste punkt er en politisk debat om synergi mel-

lem Horisont Europa og andre EU-programmer. Generelt ville regeringen foretrække, at

spørgsmålet om synergier mellem EU-programmer blev behandlet horisontalt i forbindelse

med drøftelserne af den flerårige finansielle ramme. Men i forslaget til den flerårige finansielle

ramme foreslår Kommissionen, at det skal være nemmere at flytte midler mellem forskellige

budgetlinjer via øgede muligheder for fleksibilitet. Formålet er en bedre udnyttelse af budget-

tet, men det vil omvendt føre til et øget udgiftsniveau for medlemsstaterne.

Regeringen fastholder behovet for et stramt budget for EU. Regeringen lægger derfor vægt på,

at budgetmæssig fleksibilitet må drøftes i tæt sammenhæng med det samlede udgiftsniveau.

Når det er sagt, så støtter regeringen, at der er fokus på at optimere indholdsmæssig synergi

mellem Horisont Europa og relevante EU-programmer. Det er en prioritet for regeringen at

skabe øget sammenhæng mellem forskning, uddannelse og innovation. Jeg er derfor meget

positiv over for, at der ses på mulighederne for øget indholdsmæssig synergi mellem Horisont

Europa og Erasmus+.

Et af de steder, hvor der er et særligt potentiale for øget indholdsmæssig synergi, er initiativet

om de nye strategiske netværk af europæiske universiteter. Der er også andre steder, hvor

indholdsmæssig synergi kan være rigtig fornuftig. Det gælder eksempelvis synergi mellem Ho-

risont Europa og landbrugsprogrammerne og klima- og miljøprogrammerne. Det kan potentielt

bidrage til at indfri ambitiøse EU-målsætninger på klima- og miljøområdet. Også på innovati-

onsområdet er der potentialer. Det gælder f.eks. indholdsmæssig synergi mellem Invest EU og

Horisont Europa, herunder særlig det nye europæiske innovationsråd (EIC).

Det kan potentielt bidrage til at øge Europas innovationskapacitet, herunder evnen til at om-

sætte excellent forskning til innovative løsninger.

Jens Rohde

var ikke interesseret i en skåltale om at prioritere forskning og innovation, men i,

hvordan man kunne se det på regeringens politik i udspillet til den finansielle ramme

–

også i

lyset af ministerens ord om en stram budgetpolitik, som i henhold til udenrigsministeren og fi-

nansministeren betød et budgetmax på 1 pct. af BNI. I det samlede regnestykke ville det be-

tyde, at regeringen lagde ud med en manko på 1.300 mia. kr.

Rasmus Nordqvist

henviste til forhandlingerne om den flerårige finansielle ramme og gjorde

opmærksom på bagsiden af at have fleksibilitet i budgetlinjerne: Man risikerer at udvande de

forskellige instrumenter, når man flytter penge rundt mellem områderne. Fleksibilitet må ikke

føre til, at man f.eks. tager midler fra forskningsmidler og bruger dem på landbrug.

Side 116

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

Ulla Tørnæs

gik stærkt ind for at skabe bedre sammenhæng mellem forskning, uddannelse

og innovation på europæisk plan. Der var måske tale om en ubegrundet bekymring fra hendes

side, men sørgede man for, at synergierne ikke blev skabt på bekostning af det af Danmark

højt prioriterede excellenceprincip inden for Horisont 2020?

Uddannelses- og forskningsministeren

svarede, at rammerne for hendes område blev for-

handlet som en del af den samlede MFF-budgetforhandling. Den hørte under finansministe-

rens ressort; selv havde hun mest at gøre med, hvad pengene inden for hendes område skulle

gå til.

Ministeren kunne berolige Ulla Tørnæs med, at hun ikke så synergien som et modsætningsfor-

hold til excellenceprincippet i Horisont 2020. Det er en vigtig prioritering, at forskningsmidler

skal gøre mest muligt gavn, og at man også kan arbejde på tværs, så de bedste hoveder sid-

der sammen til fælles gavn for Europa. Der syntes hun, at forskningsprogrammet havde en

styrke.

Rasmus Nordqvist

påpegede, at det det samlede budget nok lå i regi af Finansministeriet,

men at der også er sektorforhandlinger inden for de forskellige områder.

Jens Rohde

beklagede, hvis hans tidligere spørgsmål var drilsk, og anerkendte, at budgetfor-

handlingerne er finansministerens område. Dog forholder det sig sådan, at regeringen er et

kollegium, og at der her var fare for forventningsafstemning på falske præmisser: Der er ikke

nok penge, hvis alle ministerier vil have samtlige deres prioriteter igennem. Han havde selv

været med til at forhandle forskningsprogrammet Horisont 2020, og grundet den dogmatiske

holdning

–

dels fra dansk side, dels fra andres landes side

–

om et budgetmax på 1. pct., var

man nødsaget til at skære drastisk ned på en række af de forventninger, der ellers var stillet i

udsigt. Hver gang han hørte en minister fremhæve en mængde prioriteringer inden for eget

område, men samtidig fastholde en strambudgetdisciplin, ville han spørge vedkommende,

hvordan det skulle udmønte sig. Det måtte være rimeligt.

Uddannelses- og forskningsministeren

sagde ja til, at regeringen er et kollegium og bak-

kede fuldt ud op om finansministerens rolle i forhandlingerne om den overordnede budget-

ramme. Det var vigtigt for den regering, hun var del af, at have en stram budgetlinje: Man må

prioritere, og det kan ganske vist koste på mængden af indflydelse. Men det var også sådan,

at inden for den ramme, som den siddende finansminister kæmpede for i Bruxelles, blev der

brugt penge på forskning, og der var i høj grad fokus på klima og grøn omstilling

–

et fokus,

som ministeren bakkede op om og ville bruge mange kræfter på at understøtte. Hun anså i øv-

rigt Jens Rohdes spørgsmål for at være helt reelt. Hendes svar måtte så være, at der var tale

om en afvejning.

Jens Rohde

spurgte, hvordan ministeren og regeringen ville sikre sig imod, at der blev taget

fra forskningsmidler til andre aktiviteter, som det var sket i 2014, da kommissionsformand

Jean-Claude Juncker stjal milliarder fra forskningsområdet til investeringsfonden.

Side 117

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

Uddannelses- og forskningsministeren

mente ikke, at der var uenighed om, at der var om-

kostninger forbundet med at kæmpe for et stramt budget. Regeringen gjorde det, som også

tidligere regeringer havde gjort, og mente, at budgettet skal vokse i takt med velstanden. Det

forekom rimeligt. Ministeren var glad for, at man inden for forskning, bæredygtighed og grøn

vækst gik i den rigtige retning, hvor Danmark var blandt de verdensførende og gerne skulle

have resten af Europa med.

Formanden

henviste til ministerens bemærkninger om et stramt budget

–

det koster på indfly-

delse og omkostninger, sagde hun. Var der ikke fordele forbundet med en politisk linje om et

stramt budget?

Uddannelses- og forskningsministeren

gik i høj grad ind for den stramme budgetlinje og var

ikke i tvivl om, at man risikerer, at budgettet vokser, hvis man ikke er opmærksom på at holde

en fast ramme. Det var som sagt finansministerens bord at forhandle den overordnede ramme.

Det betød ikke, at regeringens medlemmer ikke kunne diskutere konsekvenserne for de en-

kelte områder. Det gjorde hun også gerne.

Side 118

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

3. Udvikling af vores økonomiske grundlag:

a) Vision for en langsigtet strategi for bæredygtig vækst

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3714

–

bilag 2 (samlenotat side 6)

Erhvervsministeren:

Det finske formandskab har taget initiativ til denne drøftelse, da den

grønne dagsorden forventes at være i fokus hos den nye kommission og det nye europaparla-

ment. Udgangspunktet for drøftelsen er et finsk formandskabspapir, som fokuserer på emner,

der kan fremme bæredygtig vækst i EU.

Der peges på, at det indre marked og den grønne omstilling bør kobles tættere sammen i en

ny europæisk industripolitik; at brugen af data og kunstig intelligens skal øges, og på, at det

multilaterale og regelbaserede internationale handelssystem skal fastholdes.

Regeringens holdning:

Fra regeringens side bakker vi stærkt op om bæredygtig vækst

–

også på EU-plan. Vi ønsker,

at EU i fremtiden skal være en klimaunion. Det er en prioritet for os, at fremtidens europæiske

erhvervs- og industripolitik får et bæredygtigt og grønt sigte. Der er masser af potentialer for

dansk og europæisk erhvervsliv i den grønne omstilling.

Vi ser allerede en del danske virksomheder tage initiativ til at fremme bæredygtige forretnings-

modeller som reaktion på den stigende efterspørgsel fra forbrugerne på grønne og bæredyg-

tige produkter. Omstillingen til grønne forretningsmodeller er ikke kun godt for klimaet, men

også for virksomhedernes omsætning. Derfor skal vi have hele EU med ombord.

Regeringen lægger derfor vægt på, at fremtidens europæiske vækstpolitik trækkes i en grøn-

nere og mere bæredygtig retning, så vi kan opfylde Parisaftalen og verdensmålene og omstille

til en mere cirkulær økonomi.

Det indre marked er en hjørnesten i EU til enorm gavn for vores virksomheder. Og når verden

ændrer sig

–

for eksempel imod en mere grøn og digital dagsorden

–

skal reglerne for det in-

dre marked understøtte denne udvikling.

Endelig støtter regeringen, at EU fortsat promoverer og forsvarer en ambitiøs og fair handels-

politik. Vi skal understøtte europæiske virksomheders mulighed for at anvende globale, bære-

dygtige værdikæder

–

også til at handle med grønne varer og tjenester. Det vil være til gavn

for økonomien og for klimaet.

Jens Rohde

var klar over, at ministeren gik ud fra det talepapir, han havde fået udleveret,

men appellerede til, at han blev mere konkret. Udvalget ved godt, at f.eks. det indre marked og

grøn omstilling er en god ting. Det interessante var at få at vide, hvad den danske regering

havde tænkt sig at melde ind: Hvordan kunne man f.eks. sikre, at det indre markeds regler

Side 119

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

overholdes? Ministeren skulle ikke opfatte det som en personlig kritik, men det kunne være et

godt underlag for diskussionerne mellem regeringen og Folketinget, hvis regeringen gjorde sig

umage

–

og især ressortministrene.

Erhvervsministeren

syntes, at Jens Rohde kommentar var kvalificerende for, at han på frem-

tidige møder forhåbentlig kunne være mere konkret. Dog forholdt det sig sådan, at konstaterin-

gen af, at det indre marked er et godt koncept kan virke banal, men den er samtidig vigtig, når

man tager bevægelser på den europæiske scene, der arbejder med ønsket om at have syste-

mer ved siden af eller oven på det indre marked, i betragtning.

b) Konkurrenceevnetjekket

–

Politisk drøftelse

Rådsmøde 3714

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

Rådsmøde 3694

–

bilag 3 (skriftlig forelæggelse af rådsmøde konkurrenceevne

27/5-19)

Erhvervsministeren:

Konkurrenceevnetjekket er et tilbagevendende punkt på rådsmødedags-

ordenen, hvor der denne gang vil være fokus på den eksterne dimension

af EU’s konkurrence-

evne. Det forventes, at Kommissionen vil indlede drøftelsen med en præsentation, der fokuserer

på betydningen af international handel for

EU’s økonomi og europæiske job.

Her forventes sær-

lig

spørgsmålet om EU’s industri og erhvervslivs integration i globale værdikæder og den sti-

gende internationale konkurrence at blive centrale emner.

Kommissionen vil fremhæve flere policy-tiltag

som kan styrke EU’s konkurrenceevne –

både

tiltag, der fokuserer internt i EU og eksternt på handelsrelationerne til andre økonomier.

På den eksterne side vil det være elementer som at sikre lige konkurrencevilkår globalt og en

reform af WTO. På den interne side vil være tiltag såsom en industripolitisk strategi og en ud-

bygning af det indre marked.

Regeringens holdning:

Regeringen er positiv over

for, at Kommissionen sætter fokus på EU’s konkurrenceevne globalt

og vores integration i globale værdikæder. Dette fokus på globale værdikæder er særlig relevant

for en lille og åben økonomi som Danmark, der i høj grad eksporterer produkter til andre EU-

landes virksomheder, som så efterfølgende videreeksporterer til andre lande. Vores job og vel-

færd er derfor afhængig af global handel.

Regeringen er enig i, at den europæiske konkurrenceevne er udfordret i den globale konkurrence.

Spørgsmålet er, hvordan konkurrenceevnen forbedres. Det eksterne aspekt er særlig vigtigt for en

økonomi som den danske, der er afhængig af, at virksomhederne kan handle globalt, og som kan

være udsatte, når der indføres toldmure, handelsbarrierer og protektionisme. I forhold til det interne

aspekt mener regeringen, at det indre marked skal stå centralt i at styrke konkurrenceevnen:

Side 120

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

Færre barrierer og lettere markedsadgang for særlig små og mellemstore virksomheder giver

muligheder for ny vækst og eksport.

Ligeledes vil regeringen arbejde for, at den kommende industripolitiske strategi fokuserer på indu-

striens digitale omstilling og konkurrencedygtighed. Vi ser også muligheder i klimaomstillingen, især

hvad angår eksport af ny grøn teknologi.

4. Eventuelt

Erhvervsministeren:

Jeg vil endvidere benytte lejligheden til at nævne, at miljøministeren på

næste fredag forelægger dagsordenen til rådsmødet (miljø) den 4. oktober. Hun forventes bl.a.

at fremlægge et forslag om typegodkendelser af motorkøretøjer. Der blev oversendt grundnotat

til Folketingets Europaudvalg den 12. juli 2019 herom. Sagen er så ny, at miljøministeren ikke

har haft mulighed for at orientere om sagen i udvalget. Det forventes, at miljøministeren vil fore-

lægge sagen til forhandlingsoplæg, da det finske formandskab har meddelt, at de planlægger at

starte forhandlingerne med Europa-Parlamentet allerede her i oktober.

Side 121

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

5. Siden sidst

Erhvervsministeren:

Her under siden sidst vil jeg orientere om en sag, som er blevet aktuel,

siden sidst en erhvervsminister var i Europaudvalget: WTO-forhandlinger om globale regler for

e-handel. Dernæst vil jeg komme ind på en række større sager, jeg forventer forhandlinger om

dette efterår (punkterne a), b), c) og d).

Uddannelses- og forskningsministeren:

Under dette punkt orienterer jeg i dag udvalget i

tråd med den nye beretning, som siger, at udvalget som klar hovedregel skal orienteres om

sager mindst én gang, før de forelægges til forhandlingsoplæg (punkterne e), f) og g).

Udvikling i WTO’s

plurilaterale forhandlinger angående elektronisk handel (Doha-

runden)

KOM (2019) 0165

Erhvervsministeren:

Først WTO-forhandlinger vedrørende e-handel: Udvalget modtog et

grund- og nærhedsnotat om WTO-forhandlingerne om e-handel den 6. maj 2019.

E-handelen vokser eksplosivt og giver både muligheder og udfordringer for virksomheder og

forbrugere. Denne type handel er ikke omfattet af et globalt regelsæt. 78 WTO-medlemmer

–

herunder EU

–

besluttede derfor i januar at indlede forhandlinger om globale regler for e-han-

del. Formålet med forhandlingerne er at nå frem til fælles globale regler, der skal forbedre og

udvide global e-handel. Det skal ske ved at lette virksomheders aktiviteter, f.eks. ved at brugen

af elektronisk autentificering og papirløs handel, styrke forbrugernes tillid til onlinemiljøet og

skabe nye muligheder for at fremme inkluderende vækst og udvikling. Da der er tale om han-

delspolitik

–

hvor EU har enekompetence

–

har Rådet givet Kommissionen bemyndigelse til at

forhandle på medlemsstaternes vegne.

Regeringen forholder sig positivt og byder initiativer velkommen, som fremmer lige konkurren-

cevilkår og øger forbrugervelfærd på de globale markeder

–

især i forhold til e-handel.

Forhandlingerne i WTO er endnu i deres allerførste fase, og det er derfor vanskeligt at give

tidshorisont for deres afslutning.

Jeg vil nu give en status over en række sager, som stadig lever fra den snart tidligere Juncker-

kommission, og som det det kan blive aktuelt at forelægge for Udvalget. Lad mig starte med

genoptagelsen af forhandlinger om forslaget om at begrænse

adgangen til EU’s

udbudsmar-

ked for tredjelande

–

det såkaldte International Procurement Instrument eller IPI-forslag.

Side 122

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

Adgang til EU’s forordning om adgangen for tredjelandes varer og

tjenesteydelser til Unionens indre marked for offentlige indkøb og procedurer til

støtte for forhandlingerne om adgang for Unionens varer og tjenesteydelser til

tredjelandes markeder for offentlige indkøb

KOM (2012) 0124

Erhvervsministeren:

Det Europæiske Råd har med sin strategiske dagsorden fra juni 2019

sat fokus på, at EU fremover

skal have et stærkt fokus på EU’s konkurrenceevne globalt og

ikke være naive over for kinesisk handelspraksis. Det er regeringen enig i, og vi må nu se på

at sikre de bedste løsninger til at opnå dette.

På mit eget område vil man bl.a. genoptage drøftelser om at begrænse adgangen til EU’s ud-

budsmarked med henblik på at give EU fornyet tyngde i forhandlinger om at åbne for tredjelan-

des udbudsmarkeder.

Forslaget blev forelagt udvalget til forhandlingsoplæg i november 2014.

Danmark vil gå konstruktivt ind i drøftelserne, men fra dansk side vil det være vigtigt at sikre,

at EU’s udbudsmarked fortsat vil være et af de mest åbne i verden, og herved sikre højere

kvalitet og lavere priser til gavn for både offentlige enheder, virksomheder og forbrugere.

Jeg vil have fokus på, at danske og europæiske virksomheder fortsat vil kunne nyde godt af at

indgå i globale værdikæder.

Herudover vil det være vigtigt at sikre, at forslaget ikke vil føre til unødige administrative byrder

for offentlige udbudsgivere og virksomheder. Det er dog endnu uklart, om der vil være tale om

drøftelser af det seneste forslag fra 2016 eller et helt nyt forslag. Jeg vil vende tilbage til Udval-

get, når der er et forslag at tage stilling til.

c) Dual use-forordningen

KOM (2016) 0616

Erhvervsministeren:

Med hensyn til dual use-forordningen (som blev forelagt udvalget til for-

handlingsoplæg i februar 2017) kan jeg oplyse, at forhandlingerne fortsat pågår. Både Europa-

Parlamentet og Rådet har vedtaget deres positioner, og trilogforhandlingerne forventes nu at

blive indledt i oktober. Det er forhåbningen, at forhandlingerne kan afsluttes ved udgangen af

året. På nuværende tidspunkt finder jeg det ikke nødvendigt at genforelægge sagen til et nyt

forhandlingsoplæg. Men hvis der sker væsentlige ændringer i forhandlingerne, vil jeg naturligvis

genforelægge sagen.

Side 123

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

d) Direktiv om søgsmål til varetagelse af forbrugernes kollektive interesser

KOM (2018) 0184

Erhvervsministeren:

Forslaget indgår i Kommissionens forbrugerpakke ”A New Deal for Consu-

mers”, og udvalget modtog d. 29. maj 2018 et grund –

og nærhedsnotat om forslaget. Forslaget har

til formål at sikre en ensartet og effektiv håndhævelse af de forbrugerbeskyttende regler på tværs i

EU.

Håndhævelsen af de forbrugerbeskyttende regler skal følge med globaliseringen og den digitale

udvikling. Derfor er det også vigtigt, at forbrugerne kan sikres mod overtrædelser af den forbruger-

beskyttende lovgivning, når de handler hos virksomheder i et andet EU-land.

Samtidig er det også vigtigt at sikre, at forslaget ikke åbner op for, at danske virksomhederne ram-

mes af en række urimelige og uberettigede sagsanlæg med unødige omkostninger.

Netop denne balance har været central for drøftelsen af forslaget. Desuden har det været vigtigt for

regeringen, at forbrugerombudsmanden har kunne opretholde sin nuværende kompetence til at

føre gruppesøgsmål.

Forhandlingerne er stadig i gang med hyppige arbejdsgruppemøder om forslaget, og det er usikkert,

hvor det ender. Som det står lige nu, lægger det finske formandskab op til, at forslaget behandles

på rådsmødet den 28. november. Udvalget vil derfor efter planen blive forelagt et forhandlingsoplæg

forinden.

Jens Rohde

ville høre, om regeringen støttede Kommissionen tekst eller de ændringsforslag, som

Europa-Parlamentet havde fremsat, herunder minimumskrav. Parlamentet mente, at der skulle

være tale om minimumskrav for ikke at ødelægge velfungerende systemer i landene og samtidig

sikre forbrugerne i lande uden disse systemer.

Erhvervsministeren

var enig i, at Parlamentets udspil var mere interessant end det, Kommissio-

nen havde lavet.

Side 124

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

e) Forordningen for ITER

KOM (2018) 0445

Uddannelses- og forskningsministeren:

Den første sag drejer sig om forslag til forordning for

ITER. Forslaget har til formål at sikre finansiering til fortsat europæisk deltagelse i ITER. Det er et

stort grundforskningsprojektet, der sigter mod afgørende videnskabelige gennembrud inden for

udvikling af fusionsenergi.

Regeringen støtter en fortsættelse af ITER-projektet, men understreger, at projektets styring, le-

delse og omkostningskontrol skal forbedres markant.

Rasmus Nordqvist

ville gerne vide, om det nævnte program for fusionsenergi samt det for nu-

klear forskning og innovation (se punkt 5f) indgik i forhandlingerne om den flerårige finansielle

ramme på ministerens område.

Formanden

havde noteret sig ministerens bekymring over den måde, hvorpå budgetmidler til di-

verse programmer blev anvendt. Hvordan agtede regeringen at følge op og sikre en bedre udnyt-

telse af afsatte midler? Ville man bede om at få effektmålinger af programmerne? Og hvordan

ville regeringen gå ind i at undersøge, om budgetrammerne var de rigtige? Det ville være nyttigt

at have de svar parat inden de annoncerede forhandlingsoplæg, så udvalget var klar over, hvor-

dan regeringen ville agere.

Uddannelses- og forskningsministeren

svarede Rasmus Nordqvist, at Euratom beløb sig til

1,675 mia. euro over 7 år og ITER 5,4 mia. euro for samme periode.

Svaret til formanden var, at det var vigtigt at følge op og i det hele taget hold hånd i hanke, når

der sker budgetoverskridelser og forsinkelser. Som hun så det, var man kommet så langt i den

første planlægningsfase, at der ville være mere styr på det fremover. Hun ville være meget op-

mærksom på det element i det kommende forløb og i drøftelser med kolleger.

Rasmus Nordqvist

bemærkede, at der var tale om store beløb i det flerårige budget til de

nævnte projekter. Man skulle gøre op, om det var værd at bruge så mange penge, når ministeren

samtidig gik ud fra et besparelsesbudget, ifølge hvilket Danmark for intet i verden ville betale

mere end 1 pct. af BNI? De beløb, ministeren nævnte, havde stor indflydelse på, hvordan penge

inden for hendes område skal bruges over de næste 7 år. Hun kunne altså ikke nøjes med at

sige, at det var finansministerens bord, for det skulle stå klart, inden ministerens præsentation af

forhandlingsoplæg, hvorvidt der ville tale om støtte til projekter, der koster mange penge, samtidig

med at der skal foretages store besparelser fra dansk side.

Uddannelses- og forskningsministeren

bekræftede hun, at der var tale om betydelige budget-

ter. ITER var et allerede etableret grundforskningsprojekt, hvor Danmark som værtsnation havde

forpligtet sig i ministerens forgængers tid. Det kunne Danmark ikke trække sig ud af.

Side 125

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

Rasmus Nordqvist

understregede, at man med den dogmatiske holdning om et maxbudget på 1

pct. var nødt til at pege på, hvor man kan skære ned. Hvilke projekter skulle skæres fra? Alle mi-

nistre var nødt til at pege på nedskæringer inden for deres respektive områder. Ellers kunne man

ikke gå til MMF-forhandlingerne med så stram en ramme. Så man på, hvor man kunne skære in-

den for forskning og udvikling, kunne det måske netop være de to projekter, som ministeren ville

forelægge til forhandlingsoplæg senere på året.

f) Euratoms rammeprogram for forskning- og uddannelse

KOM (2018) 0437

Uddannelses- og forskningsministeren:

Den næste sag drejer sig om forslag til forordning for

Euratom. Euratom er EU’s rammeprogram for nuklear forskning-

og innovation. Formålet med

den nukleare forskning er at bidrage til social velfærd, økonomisk velstand og miljømæssig bære-

dygtighed ved at forbedre nuklear sikkerhed og strålingsbeskyttelse. Programmet vil videreføre

de centrale forskningsaktiviteter fra det nuværende program.

Regeringen mener generelt, at programmet bør fokusere på strålingsbeskyttelse og på sikkerhed

og affaldshåndtering i forbindelse med eksisterende reaktorer.

Se også punkt 5 e).

Side 126

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 26: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 20/9-19

6. Europaudvalgsmøde 20/9 2019

g) Forordningen for Det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi

KOM (2019) 0331

Uddannelses- og forskningsministeren:

Det tredje og sidste punkt, jeg vil orientere om, er for-

ordningen for det Europæiske Institut for Innovation og Teknologi (EIT). EIT har til formål er at imø-

degå store samfundsudfordringer ved at forbedre EU's innovationskapacitet. Det skal ske gennem

integrering af videnstrekanten

– uddannelse, forskning og innovation. EIT’s primære instrument er

de større offentlig-private

partnerskaber ”viden- og innovationsfællesskaber” –

også kaldet KIC'er.

Regeringen er overordnet positiv over

for formålet med EIT og dets primære instrument, KIC’erne.

Regeringen finder, at der er behov for mere viden om effekten af de otte allerede etablerede

KIC'er, før nye KIC'er etableres.

Som sagt giver jeg i dag blot en indledningsvis orientering om sagerne. Jeg vil vende tilbage med

en mere detaljeret gennemgang på et senere tidspunkt.

Ulla Tørnæs

spurgte, om Danmark ville byde ind på KIC-partnerskaberne.

Uddannelses- og forskningsministeren

havde ikke kendskab til aktuelle danske planer i retning

af KIC-partnerskaber. Hun holdt fast i, at de otte eksisterende skal evalueres, før man opretter nye.

Mødet sluttede kl. 12.57.

Side 127