Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 37
Offentligt
2087682_0001.png
Den 7. oktober 2019
MFVM 907
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/xx af
dd.mm.2019 om ikke-godkendelse af basisstoffet propolis ekstrakt, jf. Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 om markedsføring af
plantebeskyttelsesmidler, og om ændring af bilaget til Kommissionens gennem-
førelsesforordning (EU) nr. 540/2011 (Komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen foreslår, at stoffet propolis ekstrakt ikke godkendes som basisstof i henhold til for-
ordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler (komitésag). Hvis forslaget bliver vedtaget, vil det
betyde, at stoffet ikke bliver opført på bilag C om basisstoffer til Kommissionens forordning nr.
540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktivstoffer. Der er ingen økonomiske eller admi-
nistrative konsekvenser for regioner, kommuner eller staten. Der er ingen erhvervsøkonomiske kon-
sekvenser. Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder den 21.-22. oktober 2019. Miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark påvirkes neutralt. Regeringen
mener, at der ikke er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for propolis eks-
trakt med de foreslåede risikobegrænsende foranstaltninger. Regeringen agter derfor at støtte
Kommissionens forslag om ikke-godkendelse af propolis ekstrakt som basisstof.
Baggrund
Kommissionen ventes at fremlægge udkast til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) xx/xx
af dd.mm.2019 om ændring af gennemførelsesforordning 540/2011 for så vidt angår ikke godkendelse
af propolis ekstrakt som basisstof.
Forslaget har hjemmel i forordning 1107/2009 om plantebeskyttelsesmidler især artikel 23, stk. 5 og
artikel 13, stk. 2, som fastlægger, at basisstoffer skal vurderes iht. forordningen, og at Kommissionen
skal foreslå enten en godkendelse eller en ikke-godkendelse af et basisstof, når vurderingen af dette er
foretaget.
Forslaget behandles i en undersøgelsesprocedure i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og
foder. Afgiver Komitéen en positiv udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen forslaget.
Afgiver Komitéen en negativ udtalelse med kvalificeret flertal, vedtager Kommissionen ikke forslaget.
Afgives der ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal, kan Kommissionen indenfor to måneder fore-
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Notat om komitésag om ikke-godkendelse af propolis ekstrakt som basisstof
2087682_0002.png
lægge komitéen et ændret forslag eller indenfor en måned forelægge forslaget for appeludvalget. Afgi-
ver appeludvalget med kvalificeret flertal en negativ udtalelse om forslaget, kan Kommissionen ikke
vedtage forslaget. Afgiver appeludvalget med kvalificeret flertal en positiv udtalelse, vedtager Kommis-
sionen forslaget. Afgiver appeludvalget ikke nogen udtalelse med kvalificeret flertal kan Kommissio-
nen på egen hånd vedtage forslaget.
Forslaget forventes sat til afstemning i den stående komité for planter, dyr, fødevarer og foder den 21.-
22. oktober 2019.
Formål og indhold
Det foreløbige forslag drejer sig om ikke godkendelse af propolis ekstrakt som basisstof iht. forordning
om plantebeskyttelsesmidler.
Basisstoffet er blevet vurderet af en medlemsstat, og vurderingen er derefter behandlet i mindre ek-
spertgrupper og endelig i arbejdsgrupper under EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerheds Autori-
tet), hvor flere EU-staters pesticidmyndigheder har deltaget. Disse vurderinger har resulteret i oven-
nævnte forslag, der har til hovedformål ikke at godkende propolis ekstrakt som basisstof iht. forord-
ning 1107/2009.
EFSA har udarbejdet en teknisk rapport over risikovurderingen for basisstoffet. Rapporten er tilgæn-
gelig på EFSA’s hjemmeside.
Ifølge Kommissionens udkast til vurderingsrapport, der hører til forslaget, har vurderingen af stoffet
ud fra de ansøgte anvendelsesområder vist, at det kan antages, at stoffet ikke opfylder betingelserne i
artikel 23 i forordning 1107/2009 for godkendelse som basisstof, det vil sige, at det er vist, at der ifølge
Kommissionen er uacceptable effekter på sundhed og miljø.
De angivne anvendelsesområder er:
Basisstof
Propolis ekstrakt
Anvendelsesområde
Mod svampesygdomme og bakteriesygdomme på bananer.
Bananer skal dyppes eller sprøjtes efter høst.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor regerin-
gens vurdering, at det følger heraf, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Basisstoffet propolis ekstrakt er ikke godkendt i henhold til forordning 1107/2009 om plantebeskyttel-
sesmidler, som er direkte gældende i Danmark.
Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil stoffet ikke blive optaget på bilag C (basisstoffer) til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) Nr. 540/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Notat om komitésag om ikke-godkendelse af propolis ekstrakt som basisstof
2087682_0003.png
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 for så vidt angår listen over godkendte aktiv-
stoffer. Denne liste er direkte gældende i Danmark, og der vil derfor ikke være lovgivningsmæssige
konsekvenser af forslaget.
Propolis ekstrakt må i dag ikke anvendes til behandling af afgrøder, da det ikke er godkendt som basis-
stof.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget har ingen væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige
eller konsekvenser for EU’s budget. Forslaget skønnes ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske
konsekvenser. Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet. Forslaget har
ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser da propolis ekstrakt i dag ikke må anvendes til behandling af
afgrøder, da det ikke er godkendt som basisstof.
Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser
Propolis ekstrakt (også kaldet bi-lim) produceres af honningbier og indeholder typisk 50% harpiks,
30% voks, 10 % essentielle og aromatiske olier, 5% pollen og 5% andre organiske stoffer. Sammensæt-
ningen af propolis ekstrakt afhænger af hvorhenne i verden, det laves af honningbierne. Propolis eks-
trakt fremkommer ved en oprensning, som involverer alkohol, der fjerner de inaktive dele af propolis
ekstrakt, men efterlader den aktive fenoliske del af harpiksen.
EU-vurderingen har vist, at propolis ekstrakt skal klassificeres som H317: Kan forårsage en allergisk
hudreaktion. Derudover kan det ikke udelukkes at propolis ekstrakt kan være genotoksisk samt hor-
monforstyrrende. Der kan derfor ikke fastsættes et sundhedsmæssigt sikkert niveau for propolis eks-
trakt, hvilket medfører, at der ikke kan foretages en risikovurdering for sundhed.
Miljøstyrelsen vurderer derfor, at der ikke er vist sikker anvendelse for så vidt angår sundhed.
EU-vurderingen har ikke vist, hvorvidt Propolis ekstrakt skal miljøklassificeres pga. manglende data.
Anvendelsen til dypning eller sprøjtning af bananer efter høst, vil ikke udgøre en risiko for miljøet,
såfremt dette foregår i et lukket anlæg. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at der er vist sikker anvendelse
for så vidt angår miljø, såfremt anvendelsen foregår i et lukket anlæg.
Miljøstyrelsen vurderer samlet, at propolis ekstrakt ikke opfylder kriterierne for basisstoffer i Forord-
ningen 1107/2009 Artikel 23 1(a) og 1(b) mht. at basisstoffer ikke må give anledning til bekymring, og
ikke må forårsage hormonforstyrrende, neurotoksiske, eller immunotoksiske virkninger
Høring
Sagen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.
Det Økologiske Råd er støtter forslaget og mener således ikke, at propolis bør godkendes som basis-
stof.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre medlemssta-
ter. På baggrund af tidligere afstemninger om lignende forslag forventes der at være et kvalificeret
flertal for forslaget.
3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 37: Notat om komitésag om ikke-godkendelse af propolis ekstrakt som basisstof
Regeringens foreløbige generelle holdning
Det vurderes, at der ikke er vist sikker anvendelse til de i EU ansøgte anvendelsesområder for basis-
stoffet propolis ekstrakt. Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget om ikke-godkendelse
af propolis ekstrakt som basisstof.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4