EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 395: Kopi af UFU alm. del - bilag 82: Orientering om den årlige status for udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifterne hertil

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 395
Offentligt

Statusnotat

Status for udviklingen i

antallet af EU/EØS-

arbejdstagere som

modtager SU

–

2019

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 395: Kopi af UFU alm. del - bilag 82: Orientering om den årlige status for udviklingen i antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU i kraft af status som arbejdstagere og udgifterne hertil

Statusnotat

1. Opsummering

1.1 Opsummering



Antallet af EU/EØS-borgere, der modtager SU som arbejdstagere, er steget siden

L.N.-dommen i 2013. Udgiften til SU til denne gruppe er lidt over 500 mio. kr. i

2018 (2020 PL-niveau). Udgiften i 2018 overstiger således det i SU-reformen fra

2013 forudsatte skøn på 442 mio. kr. før skat og tilbageløb (2020 PL-niveau).



Udviklingen i antallet af EU/EØS-arbejdstagere på erhvervsakademierne har væ-

ret faldende fra 2017-2018. På universiteterne og professionshøjskolerne er an-

tallet steget.



Hver måned kontrolleres det, om EU/EØS-arbejdstagerne fortsat opfylder betin-

gelserne for at modtage SU på baggrund af deres beskæftigelse. På baggrund af

den skærpede kontrol er der i årene fra 2014 til 2018 rejst i alt 10.776 tilbagebeta-

lingskrav for støtteårene 2014-2018, svarende til krav for i alt ca. 230 mio. kr.

(2020 PL-niveau).

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Statusnotat

2. SU til EU/EØS-

arbejdstagere

Som udgangspunkt skal man være dansk statsborger for at få SU i Danmark. Udenland-

ske statsborgere kan dog i særlige tilfælde opnå ret til dansk SU. Studerende med

udenlandsk statsborgerskab kan således ligestilles med danske statsborgere efter en

række danske regler eller

–

når det drejer sig om statsborgere fra et andet EU/EØS-land

–

efter EU-retten, herunder reglerne for ligestilling af vandrende arbejdstagere, jf. boks

2.1

Fokus i denne status er de studerende fra EU/EØS-lande eller Schweiz, der har opnået

ret til dansk SU ved at blive ligestillet som vandrende arbejdstagere i Danmark efter

EU-retten, i notatet kort benævnt EU/EØS-arbejdstagere med SU.

Boks 2.1 Regler for ligestilling af udenlandske statsborgere

Udenlandske statsborgere har mulighed for at søge om at blive ligestillet med danske

statsborgere, og dermed opnå ret til dansk SU, efter danske regler eller efter EU-retten,

jf. Bekendtgørelse om statens uddannelsesstøtte.

Ligestilling efter danske regler

- Den studerende kom til Danmark sammen med sine forældre (med fast ophold

her i landet hos forældrene) før den studerende fyldte 20 år

- Den studerende er gift med en dansk statsborger

- Den studerende arbejder eller har haft arbejde i Danmark i mindst 2 år med mi-

nimum 30 timers erhvervsarbejde om ugen

- Den studerende har opholdt sig i Danmark i mindst 5 år

- Den studerende er fra det danske mindretal i Sydslesvig

- Den studerende er omfattet af §2 stk. 2 (flygtninge) eller §2 stk. 3 (familiesam-

menførte udlændinge) i lov om integration.

Ligestilling efter EU-retten

Den studerende er statsborger i et EU/EØS-land og

- Har status som vandrende arbejdstager i Danmark

- Har været bosat i Danmark i fem år.

Den studerende er:

- Barn af en EU/EØS-arbejdstager

- Gift med en EU/EØS-arbejdstager

- Forælder til en EU/EØS-arbejdstager

- I familie med en EU/EØS-statsborger, der har været bosat i DK i fem år.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Statusnotat

Som følge af EU-Domstolens afgørelse i sag C-46/12, L.N. af 21. februar 2013 har

EU/EØS-borgere, der indrejser til Danmark med det hovedformål at studere, i modsæt-

ning til praksis før domsafsigelsen, ret til SU, hvis de samtidig har status som vandrende

arbejdstagere. Som udgangspunkt skal den studerende have beskæftigelse i mindst 10-

12 timer ugentligt.

I 2018 udgjorde EU/EØS-arbejdstagerne 4 pct. af samtlige støttemodtagere på de vi-

deregående uddannelser, jf. figur 1.

Figur 1

Støttemodtagere på videregående uddannelser i 2018 fordelt på ligestillingsårsag, pct.

Ligestillet efter danske regler

Ligestillet som EU/EØS-arbejdstager

Ligestillet efter øvrige EU-retslige regler

Ingen ligestilling, danske statsborgere

Anm.:

Kilde:

Videregående uddannelser på erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

2.1 Metode for opgørelse af udgifterne til SU til EU/EØS-

arbejdstagere

Studerende, der er blevet godkendt til at modtage SU som vandrende arbejdstagere i

Danmark efter EU-retten, skal opretholde arbejdstagerstatus i hele perioden med SU.

Retten til SU bortfalder ved mistet arbejdstagerstatus. Alle EU/EØS-arbejdstagere, der

modtager SU, får derfor hver måned deres beskæftigelse kontrolleret i et digitalt kon-

trolsystem. Der rejses tilbagebetalingskrav for de studerende, der har mistet arbejdsta-

gerstatus.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Statusnotat

Uddannelses- og Forskningsministeriet har indført en ny praksis for opgørelse af udgif-

terne til SU til EU/EØS-arbejdstagere. Statistik for tidligere støtteår opdateres nu lø-

bende, således at der i opgørelsen af støtteudgifter

–

også for tidligere støtteår

–

ta-

ges højde for den fulde kontrolindsats, jf. boks 2.2.

Boks 2.2 Ny metode for opgørelse af udgifterne til SU til EU/EØS-arbejdstagere

Efter hidtidig metode er de enkelte støtteårs udgifter til SU til EU/EØS-arbejdstagere

blevet opgjort og fastlåst efter et årsskifte. Udgifterne for f.eks. 2015 er således blevet

opgjort i februar 2016 og er ikke opdateret herefter. Udfordringen ved denne praksis er,

at der reelt i de enkelte støtteår opgøres højere udgifter til SU til EU/EØS-arbejdsta-

gere, end hvad der gælder, efter at kontrolindsatsen er gennemført og afsluttet. Denne

er typisk gennemført omkring ¾ år efter udbetalingsmåneden. I 3. kvartal af 2019 rejses

der således stadig krav, der vedrører udgifter i støtteåret 2018, hvorfor antal støtte-

modtagere samt den opgjorte udgift til SU til EU/EØS-arbejdstagere i 2018 i denne

status forventes fortsat at falde.

Den nye metode betyder desuden, at tidligere opgørelser af EU/EØS-arbejdstagere i de

enkelte år i denne status ikke kan sammenlignes direkte med den rapport, der blev fore-

lagt forligskredsen i oktober 2018. På grund af kontrolindsatsen vil opgørelser af udgif-

ter og antal være faldet. I statusnotatet fra oktober 2018 opgjordes udgifterne i 2017

f.eks. til 489 mio. kr. (2020 PL-niveau). I nærværende rapport er effekten af den fulde

kontrolindsats medregnet

–

dvs. udgiften er fratrukket de krav om tilbagebetaling af

SU, der er rejst efter årsskiftet. Det betyder, at udgiften i 2017 nu opgøres til 466 mio. kr.

(2020 PL-niveau).

2.2 Stigning i antallet af EU/EØS-arbejdstagere

EU-domstolens afgørelse i 2013 og den heraf følgende ændrede praksis har, som tidli-

gere anslået, betydet en stigning i antallet af EU/EØS-arbejdstagere med SU. Antallet

af EU/EØS-arbejdstagere med SU er i 2018 11.700, jf. figur 2.

Som det fremgår af

Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for studiegennem-

førelse

(2013), blev der indarbejdet et loft for merudgifterne til SU efter C-46/12, L.N.,

svarende til at udgifterne ikke væsentligt må overstige 442 mio. kr. før skat og tilbage-

løb i 2020 PL-niveau.

SU-udgifterne til EU/EØS-arbejdstagere udgør foreløbigt 513 mio. kr. (2020 PL-niveau) i

2018, og når den fulde effekt af den løbende kontrolindsats er slået igennem skønnes

det, at den endelige udgift i 2018 vil udgøre omkring 506 mio. kr. (2020 PL-niveau), jf.

figur 3.

Udgiften i 2018 vil således overskride den aftalte ramme for udgifter til SU til EU/EØS-

arbejdstagere.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Statusnotat

Figur 2

Antal EU/EØS-arbejdstagere som mod-

tager SU. 2013-2018.

Figur 3

Tildelt stipendie for EU/EØS-arbejdsta-

gere før skat og tilbageløb, mio. kr.

(2020- PL-niveau) og antal stipendie-

årsværk, 2013-2018.

Mio. kr.

600

500

400

300

200

100

2013 2014 2015 2016 2017 2018*

Tildelt stipendium

Stipendieårsværk (højre akse)

Antal

8.000

7.000

6.000

Antal

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2013 2014 2015 2016 2017 2018*

Antal

14.000

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Anm.:

Kilde:

Et stipendieårsværk svarer til stipendier i 12 måneder for en eller flere personer.

* 2018 opgørelse af SU til EU-arbejdstagere er foreløbigt og tallene forventes nedju-

steret som følge af løbende kontrolindsats.

Uddannelses-og forskningsministeriet

Rumænien er det land, der kommer flest EU/EØS-arbejdstagere fra, efterfulgt af Slova-

kiet og Tyskland, jf. tabel 1.

Tabel 1

EU/EØS-arbejdstagere, som modtager SU, fordelt på statsborgerskab (top 15). 2013-2018.

Pct.vis udvikling

fra 2017 til 2018

-5%

10%

20%

11%

21%

-9%

26%

-9%

32%

Lande

Rumænien

Slovakiet

Tyskland

Polen

Ungarn

Litauen

Italien

Bulgarien

Spanien

Tjekkiske Republik

Letland

Grækenland

2013 2014

491

102

140

209

163

431

250

222

954

239

325

379

374

654

134

443

161

334

114

2015

1.250

493

519

557

576

719

237

571

261

181

418

179

2016

1.382

774

714

700

739

751

385

589

339

343

489

230

2017

1.393

974

866

876

847

760

499

597

407

468

486

307

2018

1.327

1.067

1.039

974

854

804

604

544

514

507

440

405

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Statusnotat

Lande

Island

Sverige

Storbritannien

2013 2014

127

157

119

2015

183

234

172

2016

233

287

243

2017

312

315

299

2018

374

354

353

Pct.vis udvikling

fra 2017 til 2018

20%

12%

18%

Anm.:

Kilde:

Tabellen medtager de 15 lande med flest EU/EØS-arbejdstagere med SU i Danmark i 2018.

Uddannelses- og forskningsministeriet

2.3 EU-/EØS-arbejdstagere som modtager SU fordelt på

institutionstyper

Antallet af EU/EØS-arbejdstagere der modtager SU på erhvervsakademierne er faldet

med ca. 130 støttemodtagere fra 2017 til 2018. På universiteterne og professionshøj-

skolerne er antallet steget med henholdsvis ca. 850 og 200 støttemodtagere. Stig-

ningstakten er dog faldet på professionshøjskolerne, jf. figur 4.

Figur 4

Antal EU/EØS-arbejdstagere som modtager SU fordelt på institutionstype 2013-2018

Antal

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

2013

Universiteter

2014

2015

2016

2017

2018

Erhvervsakademier

Professionshøjskoler

Antal

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Øvrige institutioner

Anm.:

Kilde:

Hvis personen har været på flere institutioner i året, er de opgjort på den seneste.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Statusnotat

I 2018 udgør EU/EØS-arbejdstagerne 10 pct. af samtlige støttemodtagere på erhvervs-

akademierne, 3 pct. på professionshøjskolerne og 4 pct. på universiteterne, jf. figur 5.

Figur 5

Andel af støttemodtagere som er EU/EØS-arbejdstagere med SU 2018

Pct

Universiteter

Professionshøjskoler

Erhvervsakademier

Pct

Anm.:

Kilde:

Hvis personen har været på flere institutioner i året, er de opgjort på den seneste.

Uddannelses- og Forskningsministeriet

2.4 Skærpet kontrol

EU/EØS-arbejdstagere, der modtager SU, skal opretholde deres beskæftigelse for at

bevare retten til at modtage SU. Som udgangspunkt skal beskæftigelsen have en vis

grad af stabilitet og udgøre mindst 10-12 timer ugentligt.

Som aftalt i SU-forligskredsen i

Aftale om reform af SU-systemet og rammerne for stu-

diegennemførelse

(2013), blev en skærpet administrativ praksis indført efter L.N.-dom-

men, der havde til formål at undgå misbrug. Hver måned screenes alle EU/EØS-arbejds-

tageres beskæftigelse digitalt, og de studerende, der ikke umiddelbart lever op til krite-

rierne for beskæftigelse, udtages til manuel kontrol. Det betyder, at de EU/EØS-ar-

bejdstagere, der ikke opfylder beskæftigelseskravet, får stoppet deres SU og modtager

et krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt SU.

I årene fra 2014 til 2018

er der ved kontrolindsatsen rejst i alt 10.776 tilbagebetalings-

krav for støtteårene 2014-2018, jf. tabel 2.

Tabel 2

Krav rejst mod EU/EØS-arbejdstagere for støtteårene 2014-2018, mio. kr (2020-PL)

2014

Antal krav

Samlet krav,

mio. kr.

1.333

2015

1.903

2016

2.517

2017

2.722

2018*

2.301

Der er også rejst krav om tilbagebetaling i perioden fra januar 2013 til april 2014, men disse krav kan ikke opgøres

særskilt.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Statusnotat

Anm.:

Kilde:

Tallene for især 2018 kan blive opjusteret i løbet af 2019, da krav mod de enkelte støtteår kan

rejses løbende. Antallet af rejste krav ved kontrolindsatsen opgjort efter det støtteår, de vedrø-

rer.

Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Statusnotat

Bilag

–

Engelsksprogede

uddannelser

Antal engelsksprogede uddannelser

Der var i 2018 426 engelsksprogede udbud på de videregående uddannelser svarende til

at 29 pct. af uddannelsesudbuddet er engelsksproget. På top-up-uddannelserne på er-

hvervsakademierne og kandidatuddannelserne er hhv. 44 pct. og 50 pct. af udbuddene

på engelsk, jf. tabel 1.

Tabel 1

Udbud af engelsksprogede videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriets ressort 2018

Engelskspro- Samlet an-

gede udbud

tal udbud

Erhvervsakademier

Erhvervsakademiuddannelser

Professionsbachelor (over-

bygning)

Professionsbachelor

Professionshøjskoler

Erhvervsakademiuddannelser

(EA)

Professionsbachelor (over-

bygning)

Professionsbachelor

Universiteter

Erhvervsakademiuddannelser

Professionsbachelor

Akademisk bachelor

Kandidatuddannelser

Kunstneriske og kulturelle

uddannelsesinstitutioner

Maritime uddannelsesinstitu-

tioner

Øvrige

I alt

426

277

320

227

147

265

173

940

330

553

1.454

Andel engelsksprogede udbud ift. det

samlede udbud af uddannelser

27%

20%

44%

25%

17%

23%

36%

10%

34%

12%

50%

29%

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Statusnotat

Anm.:

Kilde:

Tabellen viser antallet af udbud, der har haft en tilgang mellem 1/10-2017 og 30/9-2018. Udbud

er defineret som en uddannelse på en institution inden for en kommune.

Uddannelses- og Forskningsministeriets beregninger på baggrund af data fra Danmarks Stati-

stik.

Nye engelsksprogede uddannelser

Der er i 2018 godkendt 18 nye uddannelser, hvoraf 7 af er på engelsk. De 7 nye engelsk-

sprogede udbud er alle kandidatuddannelser, jf. tabel 2.

Tabel 2

Nye uddannelser på universitets-, erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne

herunder engelsksprogede uddannelser godkendt siden 2007/2013

2013

Bachelor

Antal nye

Heraf på engelsk

Andel på engelsk (Pct.)

Kandidat

Antal nye

Heraf på engelsk

Andel på engelsk (Pct.)

Professionsbacheloruddannelser

Antal nye

Heraf på engelsk

Andel på engelsk (Pct.)

Erhvervsakademiuddannelser

Antal nye

Heraf på engelsk

Andel på engelsk (Pct.)

I alt

Antal nye

Heraf på engelsk

Andel på engelsk (Pct.)

100

2014

2015

2016

2017

2018

Anm.:

Kilde:

Engelsksprogede uddannelser blev ikke selvstændigt akkrediteret på erhvervsakademi- og pro-

fessionsbacheloruddannelserne før 2013. Årstallet henviser til året for ansøgningen.

Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af data fra Danmarks Statistik

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Statusnotat

Tilgangen af studerende på engelsksprogede uddannelser

21 pct. af tilgangen (danske og udenlandske studerende) til de videregående uddannel-

ser var i 2018 til en engelsksproget uddannelse. På top-up- og kandidatuddannelserne

var hhv. 36 pct. og 47 pct. af tilgangen til en engelsksproget uddannelse. På professi-

onsbacheloruddannelserne var det 4 pct. af tilgangen, der tilgik en engelsksproget ud-

dannelse, jf. tabel 3. Der bliver optaget både danske og udenlandske personer på de en-

gelsksprogede udbud. Især på de engelsksprogede kandidatuddannelser er andelen af

danskere stor.

Tabel 3

Tilgang til engelsksprogede videregående uddannelser under Uddannelses- og Forsknings-

ministeriets ressort, 2017-2018

2017

Engelsksprogede uddannelser

Erhvervsakademiuddannelser

Professionsbachelorer (overbygning)

Professionsbachelorer

Akademisk bachelor

Kandidatuddannelser

I alt

Alle uddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer (overbygning)

Professionsbachelorer

Akademisk bachelor

Kandidatuddannelser

I alt

Andel tilgang på engelsksprogede uddannelser

Erhvervsakademiuddannelser (EA)

Professionsbachelorer (overbygning)

Professionsbachelorer

Akademisk bachelor

Kandidatuddannelser

I alt

18%

41%

10%

47%

21%

16%

36%

10%

47%

21%

12.246

3.819

28.209

27.446

27.065

98.785

11.620

3.776

28.467

27.230

27.286

98.379

2.203

1.552

1.343

2.725

12.669

20.492

1.863

1.367

1.223

2.847

12.958

20.258

2018

Anm.:

Kilde:

Siden 2017 har det været muligt at identificere tilgangen af studerende på top-up og kandidat-

uddannelserne. Tidligere kunne optaget kun identificeres gennem den koordinerede tilmelding,

hvor der ikke er data fra top-up- og kandidatuddannelserne, jf. tabel 15.

Uddannelses- og Forskningsministeriets pba. af data fra Danmarks statistik

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Statusnotat

For at kunne se udviklingen over længere tid, kan man i næste tabel se udviklingen i an-

tal optagne gennem Den Koordinerede Tilmelding. Denne indeholder dog ikke optaget

på top-up-uddannelser og kandidatuddannelser, som har den højeste andel engelsk-

sprogede uddannelser.

Andelen af optaget på erhvervsakademiuddannelserne til engelsksprogede uddannelser,

er faldet fra 25 pct. i 2015 til 18 pct. i 2017. Desuden er andelen af optagede på bache-

loruddannelserne, som blev optaget på en engelsksproget uddannelse, faldet fra 12 pct.

i 2018 til 8 pct. i 2019. Andelen optaget på en engelsksproget uddannelse på professi-

onsbacheloruddannelser (uden top-up-uddannelser) har i perioden 2013-2019 været

konstant omkring 4-5 pct., jf. tabel 4.

Tabel 4

Optag på engelsksprogede videregående uddannelser under Uddannelses- og Forskningsmi-

nisteriets ressort, 2013-2019

2013

Engelsksprogede uddannelser

Erhvervsakademiuddannelse

Professionsbacheloruddan-

nelse

Bacheloruddannelse

I alt

Alle uddannelser

Erhvervsakademiuddannelse

Professionsbacheloruddan-

nelse

Bacheloruddannelse

I alt

Andel optagne på engelsk-

sprogede uddannelser

Erhvervsakademiuddannelse

Professionsbacheloruddan-

nelse

Bacheloruddannelse

I alt

Anm.:

Kilde:

23%

10%

25%

10%

11%

25%

11%

23%

11%

18%

12%

10%

18%

12%

10%

18%

10.561

23.689

29.328

63.578

11.496

23.312

29.377

64.185

11.530

24.511

29.262

65.303

11.234

25.832

29.374

66.440

10.447

25.829

28.895

65.171

10.331

25.890

28.722

64.943

10.707

25.979

29.029

65.715

2.459

1.053

2.915

6.427

2.846

1.143

2.960

6.949

2.888

1.171

3.155

7.214

2.607

1.317

3.209

7.133

1.914

1.228

3.372

6.514

1.880

1.174

3.477

6.531

1.874

1.183

2.431

5.488

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Inkluderer ikke top-up-uddannelser (professionsbacheloruddannelser) og kandidatuddannelser,

så disse ikke har optag gennem Den Koordinerede Tilmelding.

Uddannelses- og Forskningsministeriet, data fra Den Koordinerede Tilmelding.

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte