EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 405: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/1-20

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 405
Offentligt

Europaudvalget

Referat af

18.

europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

tirsdag den 21. januar 2020

kl. 08.00

vær. 2-133

Flemming Møller Mortensen (S), næstformand, Henrik Møller (S), Sø-

ren Søndergaard (EL), Rasmus Nordqvist (ALT), Jan E. Jørgensen

(V), Kim Valentin (V) og Ulla Tørnæs (V).

Udenrigsminister Jeppe Kofoed

Desuden deltog:

Jan E. Jørgensen fungerede som formand under hele mødet.

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3746 (almindelige anliggender) den 28. januar 2020

EUU alm. del (19)

–

bilag 312 (kommenteret dagsorden)

Udenrigsministeren

oplyste, at der var tale om det første møde i Rådet for Almindelige Anlig-

gender under det kroatiske formandskab. Det var første gang, Kroatien havde formandskabet,

siden landet blev medlem af EU i 2013.

1. Præsentation af det kroatiske formandskabs prioriteter



Præsentation

Rådsmøde 3746

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Udenrigsministeren:

Blandt formandskabets prioriteter kan jeg fremhæve et fokus på at

styrke EU’s infrastruktur. Formandskabet ønsker at fremme politikker, der videreudvikler infra-

strukturen inden for energi, transport, telekommunikation og digitale netværk.

Formandskabet ønsker også at styrke sikkerheden. Det gælder den interne sikkerhed i EU.

Det gælder kontrollen med EU’s ydre grænser. Og det gælder modstandsdygtigheden

over for

hybride trusler og cybertrusler.

Det helt centrale fokus for det kroatiske formandskab er dog Vestbalkan. Helt konkret vil kroa-

terne være vært for et EU-Vestbalkan-topmøde i Zagreb den 6. maj, og jeg forventer, at særlig

Side 561

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 405: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/1-20

18. europaudvalgsmøde 21/1-19

EU’s udvidelsespolitik vil få stor opmærksomhed fra det kroatiske formandskab. Det gælder i

særlig grad spørgsmålet om mulig åbning af optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien

og Albanien.

Også store aktuelle emner som Brexit og MFF vil fylde på dagsordenen under det kroatiske

formandskab. Omvendt vil der være et mere begrænset arbejdspres på lovgivningsarbejdet,

som endnu befinder sig i den tidlige fase efter tiltrædelsen af den nye kommission.

Fra dansk side vil vi selvfølgelig samarbejde konstruktivt med det kroatiske formandskab for at

skabe fremdrift på vor

strategiske prioriteter.

Rasmus Nordqvist

var overrasket over, at Vestbalkan var blandt prioriteterne, for det stod der

ikke noget om i samlenotatet. Hvad havde ministeren tænkt sig at sige? I efteråret havde Dan-

mark optrådt i en uheldig rolle, da man var med til at skubbe Nordmakedonien og Albanien

væk fra EU.

Om interoperabilitet mellem it-systemer fremhævede Rasmus Nordqvist, at han gerne så, at

beskyttelsen af borgernes ret til privatliv blev understreget fra dansk side.

Søren Søndergaard

bad ministeren uddybe, hvad Danmark ville sige om Vestbalkan. Hvis re-

geringen var imod at starte optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien og Albanien, ville

det så ikke være på sin plads at gå i dialog om at kreere en ny europæisk arkitektur, der invol-

verer alle lande i EU?

Udenrigsministeren

bekræftede over for Rasmus Nordqvist, at digitalisering og persondata-

beskyttelse var et vigtigt punkt

–

hvilket GDPR også havde medvirket til at illustrere.

Udenrigsministeren svarede Søren Søndergaard og Rasmus Nordqvist, at man på mødet ikke

ville komme ind på optagelsesforhandlingerne. Fra dansk side havde man bakket op om ideen

om at reformere EU’s udvidelsesproces. Når EU

starter forhandlinger med et kandidatland,

skal det være med en vished om, at reformer i et kandidatland

–

f.eks. inden for retsstatsområ-

det, korruption og kriminalitet

–

er holdbare og irreversible. Kommissionen ville komme med et

udspil til en reform af processen.

Ministeren forklarede, at Balkan og dermed de potentielle kandidatlande i regionen faktisk var

nævnt i samlenotatet. Processen med Tyrkiet var gået i stå på grund af Erdogans politik.

Rasmus Nordqvist

mente ikke, at det var gjort med GDPR, når man talte om persondatabe-

skyttelse. Der skulle flere skridt til. Han mente i øvrigt ikke, at det kunne være rigtigt, at man

skulle gætte sig frem; det var vigtigt at skrive Vestbalkan i samlenotatet. Ville der komme en

udmelding om Albanien og Nordmakedonien? Hvad kunne man give de to lande, der i den

grad har behov for den stabiliserings- og udviklingsproces, der ligger i optagelsesforhandlin-

gerne?

Side 562

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 405: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/1-20

18. europaudvalgsmøde 21/1-19

Udenrigsministeren

bad Rasmus Nordqvist huske på, at det var emner og overskrifter for det

kroatiske formandskabs program, der var på dagsordenen. De enkelte politikområder

–

såsom

det digitale

–

var placeret hos de respektive ressortministre.

EU’s politik på området var

sikre princippet om borgernes ret til privatliv. Om en reform af udvidelsesprocessen sagde

han, at det i optagelsesforhandlingerne ikke skal gå den forkerte vej for f.eks. korruptionsbe-

kæmpelse i et kandidatland. Albanien og Nordmakedonien var ikke på dagsordenen for mø-

det, men det var vigtigt at få en reel og ærlig diskussion om udvidelsesprocessen. Der var i for-

vejen problemer med overholdelsen af retsstatsprincipperne og københavnskriterierne med

eksisterende medlemslande.

Søren Søndergaard

havde brug for ministerens hjælp til at forstå, hvad det var for en slags

møde, ministeren skulle til. Var det tale om en ren fremlæggelse af prioriteterne for det kroati-

ske formandskab, eller ville der være en diskussion om dem? Hvis det kroatiske formandskab

f.eks. sagde, at de ville arbejde aktivt for en indlemmelse af Nordmakedonien og Albanien, og

Danmark sagde det modsatte, medførte det en forpligtelse til at forholde sig til, hvordan struk-

turen for et bredere europæisk samarbejde så skulle se ud. Søren Søndergaard var i øvrigt

uforstående over for, at formandskabserklæringerne ikke indeholdt noget om Brexit. Nu, hvor

briterne trådte ud, skulle man på mange områder finde ud at nye måder at samarbejde på.

Udenrigsministeren

svarede, at

–

som det fremgik af samlenotatet

–

forventede man, at det

kroatiske formandskab ville præsentere sine prioriteter for arbejdet i Rådet under formandska-

bet. Der var altså tale om en orientering om de områder, der ville blive arbejdet med i de for-

skellige rådsformationer. Det var ikke muligt at redigere i formandskabsprogrammet.

Side 563

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 405: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/1-20

18. europaudvalgsmøde 21/1-19

2. Konferencen om Europas fremtid



Politisk drøftelse

Rådsmøde 3746

–

bilag 1 (samlenotat side 4)

EUU alm. del (19)

–

bilag 272 (brev fra EUU til EU's institutioner vedr. bidrag til

konference)

Det Europæiske Råd 12-13/12-19

–

bilag 7 (faktaark vedr. konferencen om

Europas fremtid)

EUU alm. del (19)

–

bilag 207 (brev vedr. nationale parlamenters inddragelse)

Den fungerende formand

mindede om, at udvalget den 15. november 2019 sendte kommis-

sionsformanden et brev om fremtidskonferencen. Her fremsatte man tre prioriteter: overholdel-

sen af retsstatsprincippet, åbenhed i EU og nationale parlamenters rolle i EU’s lovgivningspro-

ces.

Udenrigsministeren:

På rådsmødet er der lagt op til den første egentlige drøftelse af konfe-

rencen om Europas fremtid. Det er en vigtig sag, som vi også får lejlighed til at drøfte på det

kommende samråd, der er indkaldt til her i udvalget.

Ideen med en konference er blevet til på baggrund af et løfte fra kommissionsformanden til Eu-

ropa-Parlamentet. Kommissionen og Europa-Parlamentet ønsker, at konferencen skal be-

gynde i 2020 og vare i 2 år. Kommissionsformandens mål er at inddrage borgerne i drøftel-

serne af fremtidens EU. Derudover kender vi ikke mange flere detaljer på nuværende tids-

punkt.

Det er min forventning, at vi på rådsmødet først og fremmest skal drøfte Rådets holdning til

rammerne for konferencen. Det gælder f.eks. konferencens fokusområder

–

altså spørgsmålet

om, hvad vi indholdsmæssigt skal prioritere i drøftelserne

–

og spørgsmål om konferencens

tilrettelæggelse og organisering.

Det er efter regeringens opfattelse vigtigt, at Rådet og medlemslandene fuldt ud er med til at

definere rammerne for konferencen og dens indhold. Europa-Parlamentet har allerede givet

udtryk for en række ønsker, og Kommissionen forventer at offentliggøre en meddelelse om

konferencen inden rådsmødet på tirsdag. Derfor er det centralt, at også Rådet kommer tydeligt

på banen med vores ønsker til konferencen.

Regeringen ser grundlæggende positivt på en konference om Europas fremtid. Det er vigtigt at

tage sig tid til at tænke over, hvor vi vil hen med EU, og hvad vi vil opnå

–

ikke mindst på et

tidspunkt, hvor Storbritannien er på vej ud af EU, og hvor

EU’s globale udfordringer er betyde-

lige. Regeringen er derudover enig i, at det er meget vigtigt, at borgerne og de nationale parla-

menter får lov at spille ind i de overvejelser.

Regeringen har ikke taget detaljeret stilling til alle aspekter af konferencen endnu. Men vores

Side 564

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 405: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/1-20

18. europaudvalgsmøde 21/1-19

overordnede retning er krystalklar: Vi skal bruge konferencen rigtigt. Det vil sige, at vi skal fo-

kusere på indhold og på politiske prioriteter. Vi skal finde veje til at levere konkrete løsninger

på de store udfordringer, som vi står over for. Det er dét, konferencen bør handle om.

Vi skal til gengæld ikke fortabe os i abstrakte institutionelle diskussioner og vidtløftige tanker

om traktatændringer. Historien har vist, at lige nøjagtig de emner risikerer at suge al politisk

opmærksomhed og energi væk fra de ting, der gør en reel forskel for borgerne

–

nemlig de po-

litiske resultater. Borgerne skal kunne se, at de ønsker og bekymringer, de har, giver sig ud-

slag i politisk handling.

Jeg håber og tror, at der vil være opbakning til den overordnede danske tilgang til konferencen

og til et fokus på politisk indhold og konkrete resultater. Men jeg vil også sige helt åbent, at der

er også er andre holdninger til sagen. Derfor er det virkelig vigtigt, at vi i den nuværende fase

målrettet arbejder for at få sat de rigtige rammer om processen.

Jeg får lejlighed til at redegøre yderligere for regeringens syn på konferencen på det kom-

mende samråd. Det ser jeg frem til.

Den fungerende formand

spurgte, hvad det var for andre holdninger til sagen, ministeren

talte om.

Rasmus Nordqvist

så frem til at høre regeringens respons på, om den ville bakke op om de

tre punkter i brevet af den 5. november 2019 til kommissionsformanden. Hvordan forestillede

man sig at levere de politiske resultater til borgerne, der var brug for? Der var nogle gange be-

hov for at ændre på arbejdsgange for at ændre dynamikken mellem institutionerne. Ville hvid-

bogen fra Kommissionen med scenarier for borgerdialog spille ind? Det er pinligt, hvis man i

hver kommissionsperiode beder borgerne om at involvere sig og så ellers ser bort fra det ar-

bejde.

Søren Søndergaard

henviste til, at der i samlenotatet stod, at regeringen ikke kunne give no-

get til kende om andre landes holdninger, men nu sagde ministeren så, at der var forskellige

holdninger, så kunne han bidrage med flere informationer? Europaudvalget var blevet informe-

ret om, at det hollandske parlament var skeptisk. Det var interessant at høre, hvad regeringens

holdning var til de tre punkter i brevet, men mindst lige så interessant var brevet dateret den

20. december med seks punkter. Det handlede nemlig om indhold: åbenhed, førstebehand-

lingsaftaler der afskærer de nationale parlamenter fra at komme ind, offentliggørelse af refera-

ter fra rådsmøder inklusive stemmeafgivning

–

også fra Coreper. Hvis det på udenrigsminister-

mødet kom til en diskussion om indhold, ville ministeren da argumentere for de seks punkter

og offensivt støtte dem? Eller ville han gemme det til en anden gang?

Udenrigsministeren

svarede den fungerende formand, at der var vedtaget en resolution i Eu-

ropa-Parlamentet, der indeholdt andre elementer end det, Europaudvalget fokuserede på. Og

at det også var kendt, at andre lande havde andre forventninger

–

f.eks., at konferencen også

Side 565

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 405: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/1-20

18. europaudvalgsmøde 21/1-19

kunne levere traktatændringer. Regeringen ønskede først og fremmest at fokusere på, hvor-

dan EU kunne løse opgaver inden for klima, skatteunddragelse, social dumping, en stærkere

europæisk rolle i verden og det digitale område. Borgerne i Europa ejer i høj grad egne data.

Udenrigsministeren sagde, at regeringen støttede de tre punkter, men at det ikke var nemt at

få igennem, fordi andre lande kunne have en anden tilgang. Det var afgørende med en stærk

inddragelse af nationale parlamenter, og ministeren havde heller ikke noget imod at se på,

hvordan man kunne gøre arbejdsgangene mere smidige og transparente. Han fandt det posi-

tivt, at Europaudvalget havde spillet stærkt ind i forhold til konferencen, så det ikke kun var de

tre institutioner.

Kim Valentin

ville gerne vide, hvad regeringen konkret havde foreslået at gøre for i højere

grad at inddrage de nationale parlamenter. Og havde det rykket på noget? Der var lagt op til

en konstellation med et en styringskomite og et forretningsudvalg, og en konference, der kom

til at beså af 135 europaparlamentsmedlemmer, 27 ministre, 80-90 medlemmer af nationale

parlamenter og 10-15 stykker fra forskellige andre institutioner. Det kunne være mere interes-

sant, hvis styringskomiteens sammensætning i højere grad udgjorde en procentvis repræsen-

tation, så der var flere med fra de nationale parlamenter. Kunne ministeren i øvrigt sige noget

om, hvad der skulle ske i de borgerfora, der var foreslået

–

eller agoraer, som de var beskrevet

som med et meget lidt folkeligt ord. Hvordan forestillede man sig at få viden ud af dem, og

hvordan ville de blive brugt i forståelsen af, at EU er værdifuld?

Rasmus Nordqvist

spurgte, om ministeren ville fremhæve over for sine udenrigsministerkolle-

ger, at arbejdet med borgerinddragelse skulle tages alvorligt, så det ikke bare blev en reklame-

kampagne. Der var intet sket med de fem scenarier i hvidbogen, så hvordan skulle man få bor-

gerne til at engagere sig endnu en gang?

Jan E. Jørgensen

mente ikke, at der for alvor var blevet konkluderet noget om, hvilke af de

fem scenarier man foretrak fra dansk side. Han var enig i, at man skulle være opmærksom på,

at en hel masse arbejde ikke endte ud i en rapport på en hylde, fordi man startede forfra ved

indsættelsen af en ny kommission.

Udenrigsministeren

svarede, at man stadig afventede Kommissionens udspil til konferencen

og dermed ikke kendte dens endelige sammensætning. Det var regeringens klare holdning, at

nationale parlamenter skulle have en stærk og selvstændig politisk rolle i forhold til konferen-

cen. Europa-Parlamentet lagde op til, at de tre institutioner skulle repræsenteres i styregrup-

pen, men hvilken rolle der var tiltænkt de nationale parlamenter, lå ikke fast.

Ministeren udtrykte støtte til borgerhøringer. Det var svært at konkludere noget helt håndfast

ud fra dem, men de var en succes, der beviser, at det betyder noget at tage pulsen på stem-

ningen

–

måske hang de også sammen med stigningen af antallet af stemmer afgivet ved eu-

ropaparlamentsvalget. Brexit var et tegn på, at EU-samarbejdet var udfordret, men i det glo-

bale opbrud kunne man se, at Europa har en unik måde at organisere sig på. Ministeren

Side 566

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 405: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/1-20

18. europaudvalgsmøde 21/1-19

nævnte det kommende samråd om konferencen, der ville finde sted, når Kommissionen var

kommet med sit forslag.

Søren Søndergaard

bad ministeren give ham en idé om, hvordan Folketingets forslag til kon-

ferencen ville blive behandlet. De skulle omsættes til noget konkret, og det var vel regeringen,

der skulle gøre det. Hvordan ville den reelle politik blive formuleret? Og var der en tidsplan?

Ulla Tørnæs

foreslog at se på, hvordan man havde tilrettelagt de to tidligere konventer. Hun

havde deltaget på Folketingets vegne i den første om grundlæggende rettigheder. Der havde

man været optaget af balancen i sammensætningen af konventet. Så var ministeren opmærk-

som på, at det i henhold til Europa-Parlamentets forslag tippede til Parlamentets favør modsat

tidligere konvent, hvor de nationale parlamenter var klart i flertal?

Rasmus Nordqvist

syntes ikke at det var gjort med at sige, at man skulle have en masse bor-

gerhøringer. Man skulle kunne se resultater. Konklusionen på den store proces, der tidligre

havde været om samme emne, blev lidt en sludder for en sladder, og der var ikke konkluderet

fra Kommissionens side

–

og så kom der en ny kommission og dernæst konferencen. Han

mente, at det er absolut er muligt at lade borgerinddragelse resultere i konkreter. Det burde

man lægge vægt på.

Kim Valentin

vidste med sin baggrund som borgmester, at det i sidste ende er det at tale med

borgerne, der tæller. Det kan der komme noget godt og konkret ud af. God viden til brug til,

hvordan man bedst leder EU. Man skulle måske ikke kalde det hverken agora eller konfe-

rence.

Udenrigsministeren

bekræftede, at det handler om at tale med borgerne om, hvad Europa

skal arbejde med. Europa-Parlamentet kunne opfinde et begreb som agora, men det var med

til at fremmedgøre projektet. Det var vigtigt at tage det, der bliver sagt på borgerhøringer, til sig

–

som f.eks. bekymringen for klimaet. Han håbede, at også Kommissionen reflekterede på

baggrund af borgerholdninger. Man var nok aldrig kommet så langt med en grøn klimaaftale,

hvis borgere ikke havde påpeget vigtigheden af den.

Man kendte som sagt ikke de nærmere rammer for konventet, men regeringen mente ikke, at

det skulle være et konvent som i

00’erne,

der var forbundet med traktatændringer og reform af

institutionerne. Man måtte fokusere på at levere resultater til borgerne

–

også i umiddelbar

fremtid. De seks punkter fra Europaudvalget ville blive drøftet på samrådet, og over for hans

kolleger ville ministeren advokere for en stærk rolle til de nationale parlamenter.

Side 567

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 405: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 21/1-20

18. europaudvalgsmøde 21/1-19

3. Eventuelt

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

4. Siden sidst

Ministeren havde ingen bemærkninger til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 9.05.

Side 568