Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 56
Offentligt
2090667_0001.png
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 11.10.2019
Henri Dam KRISTENSEN
Formand for Folketinget
Christiansborg
DK–1240 København K
Kære formand
Nationale parlamenter har gentagne gange anmodet om en forlængelse af den periode på otte
uger, de råder over under mekanismen til kontrol med nærhedsprincippet som beskrevet i
protokol nr. 2 til traktaterne, til at fremsætte begrundede udtalelser om udkast til EU-
retsakter. Taskforcen om nærhedsprincippet, proportionalitetsprincippet og "mindre, men
mere effektivt" henstillede
1
, at Kommissionen benytter fristen på 8 uger på en fleksibel måde
under hensyn til fælles ferieperioder og pauser. I sin meddelelse af 23. oktober 2019 om
"Nærhedsprincippet og proportionalitetsprincippet: Styrkelse af deres rolle i EU's politiske
beslutningsproces"
2
forpligtede Kommissionen sig til sammen med Europa-Parlamentet og
Rådet at undersøge, om der også kan ses bort fra perioden over jul og nytår.
Det glæder mig at kunne meddele Dem, at Europa-Parlamentet og Rådet uden indsigelser har
taget til efterretning, at Kommissionen agter at se bort fra perioden mellem den 20. december
i et givet år og den 10. januar i det efterfølgende år i den periode på otte uger, der rådes over
til at granske udkast til lovgivningsmæssige retsakter for deres overholdelse af
nærhedsprincippet. Rådet minder om muligheden for i hastende og behørigt begrundede
tilfælde at afkorte fristen.
Kommissionen vil anvende denne undtagelse fra den 20. december 2019 og på samme måde,
som det allerede er tilfældet for undtagelsen af august måned.
1
Se taskforcens endelige rapport på
https://ec.europa.eu/commission/priorities/democratic-change/better-
regulation/task-force-subsidiarityproportionality-and-doing-less-more-efficiently_en
2
KOM(2018) 703
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 56: Brev fra Timmermans til Folketingets formand om Kommissionens beslutning om ikke at inkludere juleferien i 8-ugers fristen for begrundede udtalelser
2090667_0002.png
Jeg regner med, at alle nationale parlamenter fortsat vil bidrage konstruktivt til den
europæiske politiske beslutningsproces og til at sikre, at der er et dynamisk samspil mellem
borgerne og EU-institutionerne.
Med venlig hilsen
Frans Timmermans
Førstenæstformand