EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 60
Offentligt

Europaudvalget

Referat

af 7. europaudvalgsmøde

Dato:

Tidspunkt:

Sted:

Til stede:

fredag den 27. september 2019

kl. 10.00

vær. 2-133

Eva Kjer Hansen (V), formand, Henrik Møller (S), Jens Rohde (RV),

Ina Strøjer-Schmidt (SF), Søren Søndergaard (EL), Rasmus

Nordqvist (ALT), Erling Bonnesen (V), Kim Valentin (V), Ulla Tørnæs

(V), Morten Messerschmidt (DF) og Peter Seier Christensen (NB).

klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen, minister for fø-

devarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde Mo-

gens Jensen samt miljøminister Lea Wermelin.

Desuden deltog:

Punkt 1. Rådsmøde nr. 3716 (miljø

–

klimadelen) den 4. oktober 2019

EUU alm. del (182)

–

bilag 201 (kommenteret dagsorden)

Klima-, energi- og forsyningsministeren

ville forelægge begge sager til orientering.

”En ren planet for alle” –

en europæisk strategisk og langsigtet vision for en

fremgangsrig, moderne, konkurrencedygtig og klimaneutral økonomi



Politisk drøftelse

KOM (2018) 0773

Rådsmøde 3716

–

bilag 2 (samlenotat side 2)

EUU alm. del (181)

–

bilag 549 (udvalgsmødereferat side 908, senest behandlet

på miljørådsmøde 1/3-19)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Den første sag handler om Kommissionens udspil

til EU’s langsigtede lavemissionsstrategi.

Sagen har allerede været drøftet flere gange i Rådet

og i flere rådsformationer, herunder Energirådet og Transportrådet. Det skyldes, at strategien

dækker alle sektorer i samfundet og ikke kun klima.

Det lykkedes desværre ikke Det Europæiske Råd i juni at blive enige om et mål for klimaneu-

tralitet i 2050. Det positive var dog, at et stort flertal af EU-landene kunne støtte det. Der er

derfor håb om, at vi kan overbevist de sidste fire lande snart, selv om det ikke bliver let.

Side 133

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

På mødet i juni bad Det Europæiske Råd om, at Rådet og Kommissionen fortsatte arbejdet,

sådan at Det Europæiske Råd inden årets udgang kan sætte endelig retning for EU

–

og at

unionen på den baggrund kan melde en langsigtet

lavemissionsstrategi ind til FN’s klimafor-

handlinger i begyndelsen af 2020. Det er i det lys, at det finske formandskab har lagt op til en

ny drøftelse på miljørådet.

Jeg tager derfor til rådsmødet for at presse på for øgede klimaambitioner i EU, og i den forbin-

delse tager jeg klare budskaber med om regeringens ambitiøse klimapolitik, som viser, at vi

går forrest med handling for at opnå et klimaneutralt Danmark

–

og et klimaneutralt EU.

Regeringen arbejder for, at vi i EU hurtigst muligt vedtager et konkret mål om at nå klimaneu-

tralitet senest i 2050. Europæisk lederskab er helt essentielt for at få resten af verden til at føl-

ge med

–

det er også det klare indtryk, som jeg har taget med tilbage fra klimatopmødet i New

York. Det kræver, at vi får overbevist de skeptiske lande om, at det både er nødvendigt for vo-

res klima og indebærer en række nye muligheder for europæisk erhvervsliv.

Regeringen støtter også arbejdet med en langsigtet lavemissionsstrategi i EU, da vi i EU i fæl-

lesskab kan udvikle nye løsninger og politikker, der også kan hjælpe os med at indfri regerin-

gens ambitiøse nationale mål om at reducere drivhusgasudledningerne med 70 pct. i 2030.

Regeringen vil derfor i drøftelsen af EU’s langsigtede strategi arbejde hårdt for, at vi får sat en

ambitiøs retning. Og at vi får ambitiøse instrumenter og virkemidler i spil i EU. Det gælder også

for svære områder som landbrug og transport, hvor der er særlig synergi i løsninger i EU.

Rasmus Nordqvist

vurderede, at Kommissionens beregninger af prisen for etablering af ved-

varende energi, især havvind, var sat 30-50 pct. for højt. Det var et problem, da nogle lande

bliver fodslæbende, hvis de kan se frem til en dyr regning. Kunne ministeren tage op på mø-

det, at Kommissionen burde operere ud fra mere reelle priser?

Han spurgte desuden, om listen af organisationer, man beder om høringssvar fra, kunne udvi-

des til også at omfatte andre end den gamle garde af store industrier.

Ulla Tørnæs

havde på Energiens Folkemøde i Esbjerg hørt tidligere erhvervsminister Bendt

Bendtsen sige noget meget klogt, nemlig at den nemmest sparede CO

er det forbrug, man

ikke har. Her sigtede han til energieffektivisering i bygninger og boliger

–

et område, hvor

Danmark er langt fremme sammenlignet med andre lande. Flere høringssvar havde omtalt

temaet, så kunne kunne ministeren sige noget om, hvordan det i forhandlingerne forholdt sig

med det?

Erling Bonnesen

spurgte, hvilke overvejelser regeringen gjorde sig om effekten af, at strate-

gien ville få erhverv og arbejdspladser til at flytte rundt mellem landene.

Side 134

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

Klima-, energi- og forsyningsministeren

delte hundrede procent Rasmus Nordqvists vurde-

ring af, at Kommissionen regnede med misvisende priser på vedvarende energi og især hav-

vind. Derfor havde ministeriet på embedsmandsplan indledt en dialog med Kommissionen om,

hvordan man kunne operere med priser, der svarer til virkelighedens. I det hele taget var mini-

steriet i gang med at beregne effekter af usikkerhed om prisniveauer i de grønne regnemodel-

ler. Også danske regeringer havde før i tiden ofte haft svært ved at ramme rigtigt, hvilket nogle

gange havde ført til budgetskred. Nu var man for det første blevet klogere, og for det andet var

priserne gået markant ned

–

en udvikling, der lykkeligvis så ud til at fortsætte.

NOT

Til spørgsmålet om høringslister bemærkede han, at listen er meget lang, men at det ikke er

alle organisationer, der svarer. Han ville gerne oversende listen med henblik på at modtage

gode råd om, hvilke interessenter der eventuelt kunne tilføjes.

Ministeren havde ligesom Ulla Tørnæs svært ved at finde eksempler på, at Bendt Bendtsens

udtalelser ikke er kloge, og også her var han enig med ham. Men sagt uden polemik måtte

man konstatere, at energieffektiviteten i Danmark havde stået lidt stille i de seneste år, og det

var derfor et punkt, hvor Kommissionen var kritisk over for Danmark. Regeringen ville tage

kritikken alvorligt, svare fyldestgørende på den og opprioritere indsatsen.

Svaret til Erling Bonnesen lød, at EU ikke bare mistede arbejdspladser, hvis erhverv flyttede

ud af EU på grund af klimakrav. Det kunne også få en negativ effekt for klimaet, hvis man stil-

ler så skrappe krav til produktionen, at erhverv flytter til lande uden for EU, i visse tilfælde oven

i købet med en højere CO

-udledning til følge. Der var således både økonomiske og kli-

mamæssige grunde til at undgå, at erhverv flytter ud af EU. Dog viste stort set alle aktuelle

beregninger, at den grønne omstilling ville føre til højere effektivitet og bedre konkurrenceev-

ne. Det handlede om at sikre en klog strategi, som ikke mindst tager hensyn til geografiske

forskelle inden for EU, hvor de fattigere dele af f.eks. Polen havde sværere ved at omstille sig

hurtigt end Vesteuropa.

Søren Søndergaard

spurgte, hvad regeringen mente om EU’s delmål for 2030 på 40 pro-

cents-reduktion for at nå klimaneutralitet i 2050, og hvad den ville stemme, hvis spørgsmålet

kom til afstemning. Visse lande, heriblandt Sverige, prøvede at presse på for et mål på 55 pct.,

mens den nye kommissionsformand, Ursula von der Leyen, havde nævnt lidt lavere tal. Hvad

var det realistisk at nå op på?

Klima-, energi- og forsyningsministeren

svarede, at regeringen mente, at tallet skulle opju-

steres, og den diskuterede lige nu internt, hvilket tal den ville lægge sig på. Det hjemlige mål

på 70 pct. var ikke så meget sat på grund af de 0,1 pct. af verdens CO

-udledning, Danmark

står for, men primært for at motivere andre lande til høje ambitioner. Man skulle tænke grun-

digt over, hvilken strategi der var bedst for at få andre lande med. Der var sonderinger i gang,

og han ville før rådsmødet holde uformelle møder med sine kolleger for at pejle sig ind på det.

Side 135

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

Om realismen i det kunne han sige, at det for det første var næsten hundrede procent sikkert,

at de eksisterende mål ville blive nået

–

beregninger viste, at man på baggrund af EU-

lovgivning alene ville nå op over 40 procents CO

-reduktion i 2030. Hvis man oven i købet ind-

regnede nationale initiativer om udfasning af kul, nærmede tallet sig 50 pct. For det andet var

der den politiske realisme, og her var det i det mindste et lovende signal, den nye kommissi-

onsformand havde sendt om at hæve niveauet til over 50, måske 55 pct.

Rasmus Nordqvist

mente, at det var en underdrivelse, når ministeren betegnede Kommissio-

nen som kritisk over for Danmarks indsats for energieffektivitet. Reelt havde Kommissionen

givet Danmark en eftertrykkelig skideballe for mangel på handling og for ikke at leve op til de

fælles målsætninger.

NOT

Han var glad for, at høringslisterne var længere, end listen af høringssvar viste. Han så frem til

at modtage listen og ville begynde fremover at rykke organisationer, han savnede svar fra for

at kunne tage stilling til samlenotaterne.

Han glædede sig også over, at ministeriet på embedsmandsniveau arbejdede for at få Kom-

missionen til at lave beregninger med mere virkelighedsnære priser på vedvarende energi,

men nogle gange hjælper det, når en minister samtidig rømmer sig og siger det højt, så det

opfordrede han ministeren til at gøre.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

mente, at argumenterne på embedsmandsniveau

ville veje ganske tungt, fordi man i Danmark har stor ekspertise på området, men han havde

heller intet imod at tage spørgsmålet op politisk, hvis det viste sig nødvendigt.

Kim Valentin

bad om ministerens holdning til, hvordan man fik husholdningerne til at følge

med de ambitioner, EU stiller til virksomhederne. Der var stor forskel på, hvordan man regule-

rede husholdningernes forbrug i de enkelte lande.

Han ville også gerne vide, om ministeren mente, at der var sat penge nok af til omstillingen i

oplægget

til MFF’en for 2021-2027.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

svarede, at EU sætter de overordnede rammer,

hvorefter det er op til medlemsstaterne at implementere reglerne og sikre, at også husholdnin-

gerne følger med.

Men EU’s lovgivning om standarder

m.m. påvirker også ofte husholdninger.

Det var inden for energisektoren, at det største potentiale for omstilling lå, også for hushold-

ningernes vedkommende. Søndag den 17. september producerede Danmark for første gang

alene ved vindkraft 130 pct. af landets samlede energibehov. Folk ude i verden troede, at det

var løgn.

Også bl.a. omstillingen til elbiler og EU’s nye gasstrategi om dekarbonificering angik i

høj grad husholdningerne. Man skulle dog hele tiden tage hensyn til nærhedsprincippet

–

ikke

alene af hensyn til demokratiet, men også fordi der er behov for, at man i de enkelte lande læ-

rer at tænke selvstændigt for at finde frem til løsninger, som de andre kan lære af. Som stats-

ministeren havde sagt på FN-topmødet i New York, var ambitiøse mål netop sådan nogle, man

Side 136

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

ikke præcis vidste, hvordan man skulle nå. Det handlede om at tvinge sig selv til at udvikle sig

og finde på løsninger.

Med hensyn til MFF’en henviste han til finansministeren,

idet han dog kunne røbe, at regerin-

gen bakkede op om en grønnere retning inden for en ramme på 1 pct. af BNI.

Formanden

indvendte, at udvalget lige havde været til teknisk gennemgang af MFF-forslaget

med finansministeren, som flere gange netop havde henvist til de ansvarlige ressortministre,

når spørgsmålene gik lidt dybere ind i substansen. Udvalget havde besluttet at indkalde en

række ministre til at redegøre for budgettet på deres område, og hun varslede, at der netop

ville være særlig interesse for klimadelen.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

ville med glæde besvare spørgsmål om sin del af

MFF’en, når det kom dertil.

Side 137

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

Forberedelse af FN’s klimakonference COP25 den 2.-13.

december 2019



Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3716

–

bilag 2 (samlenotat side 9)

EUU alm. del (181)

–

bilag 75 (udvalgsmødereferat side 43, COP24 forelagt 5/10-

18)

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Den anden sag, jeg vil orientere om, handler om

COP25, der i år finder sted i Santiago i Chile den 2.-13. december. På rådsmødet skal der

vedtages rådskonklusioner om EU’s prioriteter for COP25 og opfølgningen på Parisaftalen. I

FN’s klimaforhandlinger

forhandler Danmark via EU.

Regeringen kan som udgangspunkt støtte udkastet til rådskonklusioner. Vi forventer dog, at

der vil komme en drøftelse af enkelte dele af teksten i relation til, hvilket signal EU skal sende

om opjusteringen af EU’s ambitionsniveau og klimabidrag forud for COP25.

Regeringen er af den opfattelse, at EU skal sende et klart signal om sit fortsatte lederskab på

klimaområdet, da verdens øjne hviler på os. Regeringen vil derfor arbejde for, at EU forud for

COP25 signalerer, at fællesskabet er klar til at yde mere og i 2020 hæve sit 2030-bidrag til

Parisaftalen

i tråd med Parisaftalen og konklusionerne i IPCC’s 1,5 gradsrapport. Derigennem

kan vi bidrage til at få resten af verden med op i gear.

Som jeg lige har nævnt i forbindelse med den langsigtede lavemissionsstrategi, arbejder rege-

ringen også for, at EU, ligesom Danmark, fastsætter et mål om klimaneutralitet senest i 2050.

For så vidt angår den resterende del af rådskonklusionerne, finder regeringen det vigtigt, at EU

sender et signal om sin utvetydige opbakning til Parisaftalen samt cementerer vigtigheden af

at respondere på, hvad videnskaben fortæller os. Det indebærer også, at EU skal arbejde for

at få vedtaget de sidste dele af Parisaftalens regelsæt. Dette medfører bl.a. en fastsættelse af

robuste regler for markedsmekanismer og handel med CO

-kvoter.

Derudover vil regeringen arbejde for, at EU sender et stærkt signal om vores fortsatte indsats

for at mobilisere finansiering til at understøtte ulandenes omstilling.

Rasmus Nordqvist

ville beskrive indsatsen for finansiering til at understøtte udviklingslande-

nes grønne omstilling som to skridt frem og mellem et og tre skridt tilbage hver gang. Det kom

an på, hvilke penge man taler om: Var der tale om reelt nye, såkaldt additionelle midler, eller

blev de bare taget fra den eksisterende udviklingshjælp? Hver gang man tog spørgsmålet op

med skiftende ministre, svarede de, at det var et definitionsspørgsmål, idet der ikke er en offi-

ciel definition på additionelle midler. Det var nok nødvendigt med en fælles definition i EU.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

henviste spørgsmålet dels til ministeren for udvik-

lingssamarbejde, hvis ressort det er i Danmark, dels til finansministeren, da det i EU er på

Side 138

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

Økofin, man diskuterer klimafinansiering. Finansministeren ville i forvejen forelægge emnet for

udvalget i oktober inden det relevante rådsmøde.

3. Eventuelt

AOB om udfasning af benzin- og dieselbiler

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Jeg vil desuden nævne, at jeg har bedt om at få

udfasning af benzin- og dieselbiler på dagsordenen for rådsmødet under eventuelt-punktet.

Personbiler står for 12 procent af de samlede CO

-udledninger i EU. Hvis vi skal være klima-

neutrale senest i 2050, skal klimaudfordringerne i transportsektoren håndteres. Konkret bety-

der det, at vi skal have udfaset de biler, der udleder CO

En række andre EU-lande har ligesom Danmark mål om at udfase nye benzin- og dieselbiler.

Jeg vil derfor sætte mig i spidsen for arbejdet og for at danne en alliance med andre lande.

Kommissæren for det indre marked har i et brev til Europaudvalget bl.a. nævnt, at et forbud på

nuværende tidspunkt ikke vil være tilladt inden for gældende EU-regler, men har samtidig hilst

en drøftelse herom velkommen.

Det bliver et langt, sejt træk, for der er tale om en helt ny dagsorden i EU. Dels vil det indebæ-

re, at der skal findes en løsning i forhold til de regler for det indre marked, der gælder. Dels er,

hvis vi skal være helt ærlige, der nok nogle lande, der vil være bekymrede for, hvad en omstil-

ling af bilindustrien vil betyde for deres økonomi.

Konkret vil mit fokus være på at få Kommissionen til at præsentere en plan for udfasning af

nye benzin- og dieselbiler i EU. En sådan plan skal bl.a. indeholde en tidsplan for, hvornår den

sidste benzin- og dieselbil skal være solgt i EU. Og det skal undersøges, hvordan vi på fælles-

europæisk niveau får sat skub i udfasningen af benzin- og dieselbiler hurtigst muligt. Det skal

bl.a. bane vejen for, at vi i Danmark kan stoppe for salg af nye benzin- og dieselbiler i 2030.

Søren Søndergaard

mente, at det brev, udvalget havde modtaget 9 måneder for sent, kunne

forstås, som om Kommissionen var mere interesseret i at diskutere miljøzoner end en udfas-

ning af benzin- og dieselbiler. Havde han fejllæst det? Det var fint at afprøve det hos den nye

kommission, men var det ikke urealistisk med en plan for udfasning inden for den tidsramme,

som er nødvendig for at nå de hjemlige klimamål? Havde regeringen i givet fald en tilbage-

faldsposition om at gå enegang? Det var absolut det bedste, hvis EU kunne tage en fælles

beslutning, og det skulle regeringen kæmpe for, men som minimum måtte man sikre, at det

blev muligt for de lande, der ønsker det, at gå foran med en udfasning. Det kunne lægge et

pres på bilindustrien, hvis lobbyister så ikke længere kunne forhindre, at der skete noget i de

enkelte lande.

Side 139

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

Klima-, energi- og forsyningsministeren

forstod, hvis udvalget var fortørnet over at modtage

et sent svar. På den anden side skyldes sene svar nogle gange, at tingene flytter sig i den an-

den ende, og det var hans ærlige indtryk, at Bruxelles i øjeblikket gik i en positiv retning med

en ny kommission, der gerne vil vise sit grønne sigte. Regeringen havde bestemt en plan B,

som var den, Søren Søndergaard beskrev om, at de enkelte lande skulle have lov at gå foran

EU som helhed.

Rasmus Nordqvist

spurgte, om ministeren var enig i, at også de bilproducerende lande var

ved at skifte holdning, fordi også bilproducenterne selv efterhånden ser noget positivt i en ud-

fasning af diesel- og benzinbiler.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

svarede bekræftende. Både Sverige, Finland og

Holland havde foreløbig sat sig mål om udfasning af dieseldrevne køretøjer.

Side 140

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

4. Siden sidst

EU’s tiltrædelse til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention

Klima-, energi- og forsyningsministeren:

Afslutningsvis vil jeg på vegne af justitsministeren

kort orientere om en sag, som han forelægger til supplerende forhandlingsoplæg på næste

fredag. Sagen handler om en genoptagelse af forhandlingerne med Europarådets medlems-

stater om EU’s tiltrædelse af Den Europæiske

Menneskerettighedskonvention. Jeg vil gerne

kort orientere udvalget om sagen i tråd med den nye beretning.

Det følger af Lissabontraktaten, at EU skal tiltræde Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention. Kommissionen fik derfor tilbage i juni 2010 mandat til at forhandle på vegne af EU.

Sagen blev forelagt for Europaudvalget til forhandlingsoplæg forud herfor.

I april 2013 lykkedes det Kommissionen og Europarådets medlemsstater at nå til enighed om

et udkast til en traktat om EU’s tiltrædelse af

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

EU-Domstolen udtalte imidlertid i december 2014, at udkastet til tiltrædelsestraktat ikke var

foreneligt med EU-retten.

Efterfølgende er der blevet arbejdet på at finde løsninger på de problemstillinger, som EU-

Domstolens udtalelse rejste. Dette har nu ført til, at sagen på ny forelægges i Rådet, så Kom-

missionen kan indlede forhandlinger med Europarådets medlemsstater om en ny tiltrædelses-

traktat, der tager højde for Domstolens udtalelse.

Regeringen er positivt indstillet over for, at EU tiltræder Den Europæiske Menneskerettigheds-

konvention, og dermed også, at forhandlingerne med Europarådets medlemsstater genopta-

ges snarest muligt. Justitsministeren vil i næste uge vende tilbage med regeringens supple-

rende forhandlingsoplæg og i den forbindelse besvare jeres eventuelle spørgsmål.

Søren Søndergaard

kunne forstå på ministeren, at han blot fremlagde justitsministerens

punkt til orientering, og at det derfor var bedst, hvis han ventede med spørgsmål, til når

justitsministeren kom forbi.

Klima-, energi- og forsyningsministeren

svarede bekræftende.

Formanden

forstod det som imødekommenhed fra regeringens side, når den levede op til den

nye beretning ved, at en minister forelagde en sag mundtligt, inden den blev forelagt som for-

handlingsoplæg. I dag var det så klima-, energi- og forsyningsministeren, der forelagde på

vegne af justitsministeren, men det kunne udvalget nok leve med her i begyndelsen. Det afgø-

rende var, at regeringen lod til at have taget beretningen til sig.

Side 141

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

Punkt 2. Samråd med ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling vedrørende forbud

mod fluor, neonikotinoider, glyfosat m.m. samt nationale forbud fra andre EU-lande og

forståelsen af ”single market”

EUU alm. del (182)

–

samrådsspørgsmål E

EUU alm. del (182) - svar på spm. 52 om forbud imod fluorstoffer i kosmetik, fra

miljøministeren

EUU alm. del (182) - svar på spm. 51 om omfanget af forbud mod fluorstoffer i

mademballage, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

EUU alm. del (182) - svar på spm. 50 om nationalt forbud imod fluorstoffer i

mademballage, fra ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling

EUU alm. del (182) - svar på spm. 49 om, hvordan det bebudede forbud imod

fluorstoffer i mademballage er foreneligt med EU-retten, fra ministeren for

fødevarer, fiskeri og ligestilling

EUU alm. del (182) - svar på spm. 48 om totalforbud mod glyfosat, fra

miljøministeren

Samrådsspørgsmål E

Stillet af Jens Rohde (RV)

”1) Ministeren bedes redegøre for, hvorfor han finder det nødvendigt at gå enegang i EU med

sit forslag om et nationalt forbud mod fluor. Vil ministeren forbyde samtlige 4.700 langkædede

molekyler med organisk fluor i kæden, og vil ministeren redegøre for, hvorfor han kun finder

det nødvendigt med forbud mod fluor i visse produkter?

2) Påtænker ministeren at gå enegang på andre områder, som for eksempel et nationalt for-

bud mod neonikotinoider og glyfosat eller andre stoffer, som beviseligt kan spores i dyr og

mennesker?

3) Hvad agter den danske regering at foretage sig, såfremt andre EU-lande gennemfører nati-

onale forbud, der potentielt forhindrer danske virksomheder i at afsætte varer i det indre mar-

ked?

4) Det indre marked hedder på engelsk 'Single Market'. Hvad forstår ministeren ved begrebet

Single Market?”

Jens Rohde

uddybede sit spørgsmål ved at understrege, at diskussionen ikke handlede om,

hvorvidt man skulle bekæmpe skadelige kemikalier i både fødevarer og emballage, for det var

alle partier enige om. Alle partier havde desuden via kemikalieindsatsen anerkendt, at den

bedste vej at gå for at sikre forbruger- og miljøbeskyttelsen er via EU og internationale aftaler.

Han henviste til, at der den 14. juli 2016 var blevet afsagt en dom ved EU-Domstolen om, hvor

langt man kan gå i nationale begrænsninger for stoffer, der enten er reguleret i forvejen eller

under evaluering. Det fremgår også af Kommissionens fortolkning af dommen, som blev over-

sendt specifikt til Danmark den 26. juli på den daværende regerings begæring. Evalueringen

fandt i øvrigt sted under Stockholmkonventionen, hvor Danmark havde formandskabet i den

tekniske komité. Såfremt man vil indføre en regulering, skal det straks notificeres i EU, og re-

Side 142

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

geringen er forpligtet til at få udarbejdet et forslag til EU-niveau, der ligner den regulering, lan-

det selv vil indføre. Samtidig er der forbud mod kvantitative restriktioner mellem landene.

Kommissionen kan i øvrigt stadig gøre indsigelser og anlægge sag mod Danmark.

Da der findes mere end 4.700 af de pågældende fluorstoffer, var det interessant at høre, hvilke

ministeren ville forbyde. Og hvorfor ville regeringen gå enegang, når der allerede er en regule-

ring? Det farligste af stofferne, PFOS, var der allerede forbud mod, og siden 2017 havde

PFOA været reguleret af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som i decem-

ber 2018 regulerede grænseværdien nedad med faktor 1750. Der var således allerede en

række initiativer om fluorstoffer i gang, og regeringen kunne risikere at løbe en åben dør ind

med en sag ved EU-Domstolen som konsekvens.

Fødevareministeren:

Tak for spørgsmålene, som jo kommer vidt omkring. For en god ordens

skyld vil jeg gøre opmærksom på, at det er miljøministeren, der har ansvaret for glyfosat, neo-

nikotinoider og fluorstoffer, som ikke er relateret til fødevarer. Derudover har erhvervsministe-

ren det overordnede ansvar for det indre marked, som der også er stillet spørgsmål til. Jeg vil i

øvrigt gerne henvise til de skriftlige besvarelser af en række relaterede spørgsmål fra både

Europaudvalget og Miljø- og Fødevareudvalget.

Nationalt forbud mod fluor

Fluorstoffer kan bl.a. anvendes til at gøre vores fødevareemballager af pap og papir fedt- og

vandafvisende. Det er rigtigt, som Jens Rohde nævner, at der findes mere end 4.000 organi-

ske fluorstoffer, de såkaldte perfluorerede alkylerede stoffer. Vi har ikke tilstrækkelig viden om

alle de stoffer, men vi ved, at de afgives fra emballagen og over i maden. Vi ved også, at de er

svære at nedbryde i miljøet. Nogle af dem ophobes i dyr og mennesker, og flere af dem er

mistænkte for at være kræftfremkaldende, skadelige for immunforsvaret og hormonforstyrren-

de.

Det, der udløste, at jeg har gjort, hvad jeg har gjort, var, at Den Europæiske Fødevaresikker-

hedsautoritet (EFSA) i december 2018 offentliggjorde en ny risikovurdering af to fluorstoffer,

PFOS og PFOA. I den vurdering finder EFSA, at de to stoffer er langt farligere, end vi hidtil har

troet. EFSA vurderer faktisk for det ene af de to stoffers vedkommende, at den mængde,

mennesker kan tåle at indtage uden skadelige effekter, er 1.750 gange lavere end hidtil anta-

get. Det betyder for mig, at det nu er blevet endnu vigtigere at få sænket vores indtag af disse

stoffer.

DTU Fødevareinstituttet

er enig i EFSA’s vurdering og

forventer på baggrund af viden om an-

dre fluorerede stoffers farlighed, at yderligere et antal fluorstoffer vil vise sig at påvirke menne-

sker og dyr på samme måde. Derfor giver det mening at regulere hele gruppen af fluorstoffer

under ét, og det er det, vi gør med det danske forbud mod anvendelse af fluorstoffer i pap og

papir til fødevarekontakt, som jeg har varslet. Stofferne udgør på det grundlag så stort et

sundhedsmæssigt problem, at vi ikke kan vente på en længere EU-proces. Vi har presset på i

mange år.

Side 143

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

Forbuddet har en undtagelse, hvis man sikrer sig, at fluorstofferne ikke kan overføres til føde-

varen fra pap og papir. Forbuddet er altså et forbud mod, at fluorstoffer kommer i kontakt med

vores fødevarer.

Danmark har i de sidste mange år presset på i EU for harmoniserede regler på området i EU.

Fødevarestyrelsen har siden 2015 direkte her i Danmark frarådet anvendelsen af stofferne i

pap og papiremballage til fødevarer. Der findes i dag alternativer til stofferne, som de fleste

virksomheder allerede har taget til sig og anvender. Ikke desto mindre finder vi stadig organi-

ske fluorstoffer i produkterne.

I modsætning til reglerne om f.eks. kosmetik og andre ting giver EU-reglerne for fødevareem-

ballage mulighed for at indføre nationale særregler. Man kan spørge: Skal vi lade være med at

udnytte denne mulighed, bare fordi vi ikke kan indføre et forbud mod fluor i alle produkter?

Som allerede nævnt hører forbud mod fluorstoffer i andre produkter end fødevarer under mil-

jøministerens ressort. Som hun har forklaret i pressen, og som jeg lige har nævnt, er der sim-

pelthen tale om en anden situation reguleringsmæssigt. Det betyder ikke, at vi ikke også pres-

ser på for forbud på EU-niveau i andre produkter end fødevarer, men der er tale om væsentligt

forskellige sager.

Neonikotinoider og glyfosat

Hvad angår det næste spørgsmål om brugen af sprøjtemidler som glyfosat, er det vigtigste

hensyn for regeringen at beskytte menneskers sundhed og miljøet. Regeringen vil generelt

nedbringe brugen af sprøjtemidler, og hvis der er en risiko for mennesker eller miljøet, skal vi

arbejde for et forbud inden for de gældende regler. Hvis der opstår spørgsmål, der omhandler

forbrugersikkerheden i forbindelse med rester af pesticider i fødevarer eller foder, er det mit

arbejdsområde, mens anvendelsen af pesticiderne neonikotinoider og glyfosat generelt er re-

guleret under pesticidforordningens regler, hvilket hører under miljøministerens ressort.

Det indre marked

Der bliver også spurgt til det indre marked og nationale forbud. Det indre marked forstår jeg

som kernen i EU-samarbejdet. Det binder medlemslandene sammen i ét stort fællesmarked,

hvor virksomheder kan investere og handle frit med hinanden, hvor forbrugere og borgere kan

bevæge sig over grænser, og hvor studerende kan læse i andre europæiske lande.

Det indre marked er helt centralt for et lille land som Danmark; for uden det indre marked ville

vi gå glip af en årlig velfærdsgevinst på op mod 9 procent af bruttonationalproduktet, svarende

til 200 milliarder kroner i 2018-tal. Danmark har altså selvfølgelig en stærk interesse i at sikre

et velfungerende indre marked, hvor medlemslandene overholder fælles spilleregler.

Hvad angår andre EU-landes nationale forbud, har regeringen tiltro til, at Kommissionen sikrer,

at medlemslandene ikke indfører nationale regler i strid med traktaten. Kommissionen er trak-

Side 144

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

tatens vogter, og jeg har ingen grund til at tro, at Kommissionen ikke løser denne opgave. Når

det er sagt, så er det klart, at det indre marked ikke er totalharmoniseret på alle områder. Det

kan være helt legitimt, at nogle medlemslande indfører nationale regler af hensyn til f.eks. mil-

jøet eller sundheden. Det er der ofte taget højde for i EU-reglerne, som det er tilfældet med

fødevarekontaktmaterialer. Men det er også et traktatfæstet princip. I traktaten finder man og-

så under reglerne for det indre marked artikel 34-36, der giver mulighed for at indføre nationale

regler uden for det harmoniserede område.

Det er selvfølgelig vigtigt, at vi har gennemsigtighed om de nationale regler, så vi sikrer, at

medlemslandene ikke indfører uretmæssige handelshindringer. Derfor fører Kommissionen

tilsyn med nationale regler, og vi skal også notificere det forbud, jeg har annonceret mod fluor-

stoffer i fødevarekontaktmaterialer. Det er altid en balance, og vi har andre eksempler på fø-

devareområdet, hvor vi er gået foran på samme måde som her. Et af de bedste eksempler er

den danske særstatus for salmonella i både æg og fjerkrækød.

Lad mig opsummere: Jeg finder det utrolig vigtigt, at vi alle trygt kan spise vores mad, uden at

vi udsætter os for uønskede og skadelige stoffer. EU-lovgivningen for fødevarekontaktmateria-

ler giver mulighed for at indføre national lovgivning på dette område, fordi det endnu ikke er

harmoniseret

–

og den mulighed har jeg valgt, at Danmark skal benytte sig af, hvad angår fluo-

rerede stoffer i pap og papir.

Et velfungerende indre marked er kernen i EU-samarbejdet, og vi skal selvfølgelig overholde

traktatens regler om tekniske handelshindringer

–

det gør vi også

–

men der kan være områ-

der, hvor det af hensyn til menneskers sundhed eller miljøet er nødvendigt at indføre nationale

regler. For mig er det balancen mellem fælles regler, der sikrer det indre marked og nationale

muligheder for ekstra beskyttelse af miljø og sundhed, som egentlig er kernen i EU-

samarbejdet.

Til sidst en kommentar om Lapin-dommen, som Jens Rohde henviser til: Igen vil jeg under-

strege, at artikel 6 tillader nationale særregler for netop fødevarekontaktmaterialer. Der er altså

forskel på det, dommen omhandler, og det, jeg gerne vil indføre forbud mod.

Jens Rohde

indvendte, at også andet end madpapir og emballage kommer i kontakt med fø-

devarer. Hvorfor ville ministeren ikke indføre et forbud mod fluorstoffer i f.eks. grillriste og te-

flonpander?

Samtidig gjorde han opmærksom på, at skiftende danske regeringer ikke havde været ene om

at bekæmpe skadelige fluorstoffer. Også europaparlamentarikere som ministerens partifælle

Christel Schaldemose havde kæmpet for det, og det var der faktisk kommet noget ud af. Man

skal dermed være varsom med at tegne et billede af, at EU ikke rigtig gør noget, og at området

ikke er harmoniseret. Det var vel at mærke EU selv, der som omtalt af ministeren havde for-

budt PFOS og nedsat grænseværdien for PFOA med faktor 1.750. Han spurgte, om regerin-

Side 145

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

gen

–

som traktaten fordrer

–

havde notificeret sit initiativ hos Kommissionen og udarbejdet et

forslag om et EU-forbud.

Eva Kjer Hansen

spurgte, hvilken betydning et forbud ville få for produktion og handel. I for-

længelse af Jens Rohdes spørgsmål om notifikationen ville hun også gerne vide, hvad ministe-

ren mente ville begrunde Kommissionens accept af dansk enegang. Hvad var det nye, som

gjorde ham optimistisk?

Erling Bonnesen

tvivlede på, at danske producenter overhovedet anvendte de farlige fluor-

stoffer længere. Var det ikke netop forekomster i importerede varer, kontrollerne afslørede?

Og burde ministeren så ikke snarere oplyse sine kolleger om, at den danske produktion havde

udfaset dem, og derved få sat skub på en fælles EU-regulering?

Fødevareministeren

forklarede i sit svar til Jens Rohde, at grillriste og teflonpander ikke var

inkluderet, fordi de reguleres under et harmoniseret område, hvorfor man ikke kan lave natio-

nale bestemmelser for dem. Om grænseværdien gjorde han opmærksom på, at den handlede

om det acceptable indtag for en person pr. uge, og altså ikke var en grænseværdi for materia-

lerne. Det var det, han henviste til som en begrundelse for et nationalt forbud.

Til Eva Kjer Hansen og Erling Bonnesen sagde han, at de fleste danske virksomheder heldig-

vis var begyndt at bruge alternativer til fluorstoffer. Ikke desto mindre afslørede kontrollerne

stadig fluorstoffer i produkter på det danske marked. Det var muligt, at de kom med importere-

de varer, men et nationalt forbud ville også gælde for dem. Branchen havde i øvrigt taget godt

imod et forbud, om end den foretrak et EU-forbud. Det gjorde ministeren også selv, men nu

var der gået lang tid, uden at EU var kommet videre. Da sundhed og forbrugersikkerhed væg-

ter højest, ville han nu indføre det for Danmarks vedkommende og håbe på, at notifikationen

ville medføre et EU-forbud

–

det var der fortilfælde for.

Jens Rohde

forstod ikke, hvad ministeren mente med, at fluorstofferne ikke var harmoniseret,

når nu der både findes en REACH-forordning, som harmoniserer dem, og en dom med efter-

følgende fortolkning fra Kommissionen. Han henviste til, at udenrigsministeren tidligere over

for udvalget havde bedyret, at alt, hvad regeringen foretog sig i den sammenhæng, skete un-

der skyldig hensyntagen til traktaten. Det kunne ministeren forhåbentlig bekræfte.

Ministeren nævnte hele tiden de danske forbrugere, men i et indre marked og et europæisk

fællesskab må opgaven være at tage borgerne alvorligt som europæere. Arbejdet måtte såle-

des gå ud på at beskytte de europæiske forbrugere som helhed. Det var desuden vigtigt, at

regeringen ikke underminerede sin egen rolle, men brugte al sin politiske kapital få at gennem-

føre ambitiøse fælles aftaler. Hvad ville regeringen gøre for at sikre en international kemikalie-

aftale?

Side 146

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

Desuden ville Jens Rohde gerne vide, hvordan ministeren ville håndhæve et nationalt forbud.

Man kan vel ikke i det indre marked forhindre varer med fluorstoffer i at komme ind over græn-

serne?

Eva Kjer Hansen

slog fast, at diskussionen ikke handlede om forbrugersikkerhed og fremme

af sundhed, for det var der bred opbakning til, men om handlemulighederne på det indre mar-

ked. Dagens samråd havde til formål at finde ud af, om ministerens initiativ ville få reel betyd-

ning eller bare var et slag i luften. Hun bad om at få sat tal på ministerens svar: Hvad ville ef-

fekten være for henholdsvis danskproducerede og importerede varer?

Hun spurgte desuden, hvad regeringen havde gjort for at skubbe på for en beslutning på EU-

niveau. Havde han taget diskussionen op på et uformelt ministermøde eller bedt om at få det

på dagsordenen? Hvad havde han gjort for at skabe sig allierede?

Erling Bonnesen

savnede ligesom Eva Kjer Hansen mere konkrete svar fra ministeren. Var

det ikke korrekt, at danske producenter havde udfaset de farlige fluorstoffer? Og når ministe-

ren nævnte, at et nationalt forbud også gjaldt importerede varer, gjorde det samme sig så ikke

gældende for producenterne? De stillede vel de samme krav til importerede varer som til deres

egne varer. Var det hele bare ministerens forsøg på at pudse glorien?

Fødevareministeren

svarede Erling Bonnesen, at han ikke havde behov for at få pudset no-

gen glorie, men at hans rolle som fødevareminister bl.a. gik ud på at sikre, at danske forbruge-

re ikke blev udsat for fødevarer med gift i. Et forbud mod fluorstoffer kan ikke betegnes som et

slag i luften, så længe kontroller afslører forekomster af dem. Han understregede, at langt de

fleste danske virksomheder brugte alternativer til fluorstoffer

–

og derfor pressede han på for et

EU-forbud. I mellemtiden måtte han sikre de danske forbrugere ved et nationalt forbud.

På Jens Rohdes spørgsmål om kontrollen svarede han, at der skam finder kontrol sted. Alle

fødevarekontaktmaterialer og emballager, der omsættes i engrosled i Danmark, skal ledsages

af en overensstemmelseserklæring med relevante oplysninger om fremstilling og brug samt en

erklæring om, at reglerne for fødevarekontaktmaterialer er overholdt. Overtræder en virksom-

hed reglerne, er der mulighed for sanktion bl.a. ved at konfiskere fødevarepartier.

Han understregede, at EU-Domstolens dom ikke vedrører fødevarekontraktmaterialer, som

der gælder særlige regler for derved, at de ikke er harmoniseret.

Til Eva Kjer Hansen sagde han, at han ikke havde de efterlyste tal ved hånden, men gerne

ville tilvejebringe dem. På spørgsmålet om, hvad regeringen havde foretaget sig i EU, svarede

han, at Fødevarestyrelsen havde foreslået en regulering via forordningen til Kommissionen.

Han ville også selv tage det op med den nye kommission.

Om notifikationen sagde han, at han ikke kunne kende Kommissionens reaktion på forhånd,

men substansen fortalte, at stofferne var til fare for befolkningens sundhed. Han gik ud fra, at

Side 147

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

Kommissionen accepterede det regelsæt, der tillader nationale forbud af hensyn til sundhe-

den, og man kunne håbe på, at resultatet ville blive et EU-forbud.

Jens Rohde

anerkendte, at muligheden for at indføre et nationalt forbud var til stede, men var

de forudsætninger, traktaten nævner, opfyldt? Han var bekymret for, om forbuddet ville medfø-

re, at lande der følte sig ramt af bestemmelserne, begyndte at indføre nationale regler, der gik

i andre retninger. Med 28 forskellige regelsæt ville de europæiske forbrugere ikke længere

være beskyttet. Derfor skal nationale forbud ledsages af virkelig gode begrundelser. Bestem-

melsen, dommen og Kommissionens udlægning af den siger alle, at national enegang kun kan

ske i tilfælde, hvor der ikke er vedtaget forbud eller iværksat evalueringer. Han bad ministeren

bekræfte, at man forventede, at PFOS og PFOA er ude af alle varer og markedsføring i 2020,

og at der i forvejen er meget lave grænseværdier for PFHXS, PFNA og PFDA, som alle for-

ventes at blive forbudt i nær fremtid. Der var ikke stilstand i EU på området.

Eva Kjer Hansen

var overrasket over, at ministeren ikke kunne levere tal på mødet. Når han

brugte forekomst af farlige stoffer som begrundelse, måtte han da vide, i hvilket omfang det

gjorde sig gældende. Var det i 1, 10 eller 40 pct. af varerne? Og i hvilket omfang var det i

danskproduceret henholdsvis importeret emballage? Den viden måtte da indgå i ministerens

beslutningsgrundlag, når regeringen havde fundet sagen så vigtig, at den ville gå enegang?

Hun spurgte desuden, i hvilket omfang ministeren havde haft kontakt til sine EU-kolleger for at

skabe opbakning til skærpede regler på EU-niveau.

Erling Bonnesen

var også forundret over, at de tal, man måtte tro skulle begrunde et forbud,

var fraværende.

Søren Søndergaard

mindede om, at diskussionen om, hvor meget enegang regeringen kan

gå i EU, havde nogle erfaringer at bygge på. Frem mod 2010 var der stor diskussion om stoffet

bisphenol A,

og af et beslutningsforslag fremgik det, at ”Folketinget

pålægger regeringen at

arbejde for, at der i EU indføres et totalforbud for brug og salg af produkter, der indeholder

stoffet bisphenol A, som kommer i kontakt med fødevarer, og at der indføres særregler i Dan-

mark, der sikrer dette, indtil de skærpede regler er indført

i EU”.

Den daværende regering ad-

varede om både åbningsskrivelser, domme ved EU-Domstolen og andre farer. Forslaget hav-

de dog bred opbakning i befolkningen, og regeringen følte sig foranlediget til at indføre et nati-

onalt forbud ledsaget af et arbejde for et forbud i EU, som førte til, at EU ændrede holdning.

Den daværende landbrugs- og fødevareminister, Esben Lunde Larsen, udtalte endda, at det

viste, hvordan det betaler sig at lægge pres på EU. Hvis forbuddet mod fluorstoffer indvarsle-

de, at den nuværende regering ville føre en aktivistisk politik på området, havde det Enhedsli-

stens opbakning. Hvis resultatet blev en åbningsskrivelse og eventuelt en dom ved EU-

Domstolen, måtte man tage den derfra, og i mellemtiden kunne man så forsvare forbrugersik-

kerheden.

Side 148

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

Jens Rohde

medgav, at Enhedslisten ikke havde den store veneration for EU og derfor ikke

den samme interesse som han i, om samarbejdet fungerer godt; men med nationale forbud

risikerer man at underminere det videnskabelige arbejde under Stockholmkonventionen, og

det havde Enhedslisten vel til gengæld en interesse i at modvirke.

Fødevareministeren

understregede, at det ikke var første gang, en dansk regering var gået

foran ved at indføre nationale særregler, som efterfølgende havde sat standarden i EU. Ud

over bisphenol A kunne han bl.a. nævne forbuddet mod transfedtsyrer. Han var enig i, at det

måtte handle om at få hele EU med, og at det også for de danske forbrugere var bedre, men

når der ikke var sket noget på området i EU, måtte regeringen begynde med at tage affære på

nationalt plan af hensyn til borgernes sundhed. Som Jens Rohde selv havde nævnt, var der

mange flere fluorstoffer end de få, der var blevet forbudt eller reguleret, og vurderingen var, at

de har samme virkning. Regeringen ville fortsætte med at presse på for et samlet EU-forbud.

NOT

Han beklagede over for Eva Kjer Hansen og Erling Bonnesen, at han ikke kunne fremvise tal,

men de ville blive oversendt. Han ville også sende skriftligt svar på, i hvilke varer kontrollerne

havde fundet fluorstoffer. Han medgav, at de fleste danske virksomheder nu anvendte alterna-

tive stoffer, men selv når bare én borger udsættes for farlige stoffer, er det stadig én for meget.

På Eva Kjer Hansens spørgsmål om, hvem regeringen havde talt med, svarede han, at han

endnu kun havde været minister i 3 måneder, men at han havde til hensigt at tale med sine

kolleger om sagen på mange møder. Der var bestemt mulighed for at sætte emnet på dagsor-

denen og følge op på det, EU allerede havde gjort. Han ville forfølge ønsket om et EU-forbud

politisk.

Om notifikationen sagde han, at regeringen opererede inden for spillereglerne, og at man kun-

ne forvente, at EU accepterede det.

Søren Søndergaard

mente, at det værste, der juridisk kunne ske ved et nationalt forbud, var,

at EU fortalte regeringen, at den ikke måtte indføre det, f.eks. gennem en åbningsskrivelse.

Indtil da kunne man sikre forbrugernes sundhed, og det støttede Enhedslisten, men for at gøre

alle tilfredse anbefalede han ministeren at vende tilbage til udvalget, når EU kom med sin re-

aktion.

Jens Rohde

understregede, at meget afhænger af, hvordan en regering bruger sin politiske

kapital i et europæisk fællesskab. Anerkendte ministeren Enhedslistens præmis for, hvornår

man kan gå enegang i EU? I så fald kunne ministeren imødese en masse beslutningsforslag i

salen om dansk enegang på alt, der ikke lige vedrører vandgrød og sivsko.

Erling Bonnesen

syntes ikke, at ministeren svarede på hans spørgsmål om, hvorvidt der fin-

des danske producenter, der stadig bruger fluorstoffer. Han behøvede ikke nævne navne, men

kunne vel nævne cirkaantallet. Havde det ikke været bedre end et nationalt forbud, hvis mini-

Side 149

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

steren i sin taske til rådsmødet havde taget en masse inspiration fra Danmark med til de andre

lande og fortalt, hvordan danske producenter for længst havde udfaset de farlige stoffer?

NOT

Eva Kjer Hansen

ville ikke kalde det at presse på for et europæisk forbud, når ministeren

hverken havde talt med sine europæiske kolleger eller med Kommissionen. Et nationalt forbud

er et stunt, når man ikke en gang kan redegøre for effekten eller for tal, der indgår i beslut-

ningsgrundlaget. Det var enormt skuffende. Hun så frem til at få oversendt dokumentation og

svar på, hvilken effekt tiltaget vil have.

Fødevareministeren

ville ikke blande sig i, hvordan andre ville have reageret ved forelæggel-

sen af rapporter, der viser, at fluorstoffer, danske regeringer i mange år har presset på for at få

forbudt, pludselig er 1750 gange farligere, end man troede. Men det var grundlaget for hans

beslutning. Det væsentlige var, at de stadig forekommer i varer på det danske marked, ikke

hvem der producerer dem, eller hvor mange der er. Han ville gerne fremskaffe de ønskede tal

så hurtigt som muligt, men selv var han ligeglad med, om det var 10 eller tusinder af danskere,

der blev udsat for giftige fødevarer, når der var en mulighed for at forhindre det.

På Jens Rohdes spørgsmål om præmissen svarede han, at præmissen var spillereglerne i EU

–

og dem mente han at have redegjort for allerede.

Svaret til Eva Kjer Hansen lød, at han ikke havde talt med sine kolleger om sagen endnu, for

første skridt var at sende et forslag til Kommissionen. Sådan havde tidligere regeringer også

opereret. Nu afventede man den nye kommission, og så ville han naturligvis kontakte den re-

levante kommissær og sine ministerkolleger i EU. Der var dermed ikke tale om et slag i luften,

men om konkret handling, som alle borgere ville få gavn af, og forhåbentlig ville det ende med

et EU-forbud.

NOT

Erling Bonnesen

bad om, at ministeren også sendte sine skriftlige svar til Miljø- og

Fødevareudvalget. Man kunne også overveje en teknisk gennemgang, hvor udvalget kunne

komme til bunds i sagen.

Jens Rohde

fandt det skammeligt, at ministeren bar ved til den evindelige historie om, at EU

er en slags mørkets fyrste, der aldrig handler, mens ministrene soler sig på det hjemlige plan i

alle de gode ting, der bliver indført i EU. Det er et fejlbillede at bibringe den danske befolkning,

og det gavnede hverken Danmarks eller det europæiske fællesskabs interesser. Han bad mi-

nisteren bekræfte, at der var sket en masse på området i EU i de senere år.

Fødevareministeren

var enig med Jens Rohde i, at EU er til glæde og gavn for alle europæi-

ske borgere, og at man har opnået væsentlige fremskridt på miljøområdet. Han var ikke inte-

resseret i at udstille EU som mørkets fyrste, og han udgjorde som bekendt selv en del af ar-

bejdet i EU i kraft af sin deltagelse på rådsmøderne. I den konkrete sag var det dog sådan, at

mange års indsats ikke havde ført til resultater. Derfor havde han taget initiativ til et nationalt

forbud, men stadig inden for EU’s reguleringsregime.

Side 150

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

Forelæggelse af forslag om fiskerimuligheder i Østersøen

Fødevareministeren benyttede lejligheden til at meddele, at han ville forelægge et forslag om

fiskerimuligheder i Østersøen på udvalgsmødet den 11. oktober. Da ville udvalget kunne tage

stilling til den svære opgave, det ville blive at fastsætte kvoter for Østersøen for det kommende

år. Der ville blive oversendt et grundnotat på denne dag den 27. september.

Formanden

forklarede, at ministeren efter den nye beretning forventes at give en mundtlig

redegørelse med mulighed for debat om emnet inden det møde, hvor forelæggelsen af for-

handlingsoplægget finder sted. Dette for at prioritere debatten mellem regeringen og udvalget i

god tid, så der er mulighed for at stille spørgsmål til substansen og for at reflektere, så man-

datgivningen giver bedst mening. På den baggrund ville hun kalde ministerens redegørelse om

fiskerimulighederne forholdsvis overfladisk. Tiden taget i betragtning, og fordi det var en ny

praksis, som ministeren tydeligvis ikke var bekendt med, ville hun være forstående, men hun

bad ministeren respektere beretningen fremover.

Fødevareministeren

kom gerne til udvalget i flere tempi. Han kunne kun være interesseret i

en fælles drøftelse af vanskelige sager. I den konkrete sag kunne han meddele, at regeringen

først havde modtaget Kommissionens udspil i begyndelsen af september. Det forhindrede ham

ikke i at udarbejde et indspil, som dog skulle afstemmes med nogle af de andre lande, men

mulighederne for en tilbundsgående forelæggelse havde været begrænsede. I øvrigt havde

han blot troet, at den nye praksis fordrede, at forelæggelsen af forhandlingsmandatet skulle

annonceres, men fremover ville han naturligvis dukke op i udvalget flere gange inden for de

givne tidsrammer.

Side 151

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

Punkt 3. Rådsmøde nr. 3716 (miljø - miljødelen) den 4. oktober 2019

Forelæggelse ved miljøministeren

EUU alm. del (182)

–

bilag 201 (kommenteret dagsorden)

Miljøministeren

ville forelægge punkt 1 og 2 til orientering og punkt 3 til forhandlingsoplæg.

1. Rådskonklusioner om det 8. miljøhandlingsprogram



Vedtagelse af rådskonklusioner

KOM (2019) 0233

Rådsmøde 3716 - miljø

–

bilag 1 (samlenotat side 2)

Miljøministeren:

Rådet ønsker med rådskonklusionerne at påvirke Kommissionens forslag til

et nyt program, så vi sikrer, at programmet bliver mest muligt ambitiøst. Et nyt 8. miljøhand-

lingsprogram forventes at træde i kraft den 1. januar 2021 og løbe til og med 2030. Det nuvæ-

rende 7. miljøhandlingsprogram blev vedtaget i 2012 under dansk formandskab og er gælden-

de indtil udgangen af 2020, så det handler om at være på forkant.

Det fremhæves, at evalueringen af det 7. miljøhandlingsprogram viser behovet for et nyt pro-

gram. Der er stadig mange udestående miljøproblemer, og det har vist sig, at miljøhandlings-

programmet har strategisk styrke. Følgende overordnede prioriteter fremgår i konklusionerne:

sundhed, herunder vand, luft og kemikalier;

ressourceforbrug og cirkulær økonomi;

klima og

biodiversitet

Behovet for at fortsætte fokus på gennemførelse og håndhævelse fremhæves også. Endelig

fremgår der også en række tværgående prioriteter og principper.

Regeringen støtter konklusionerne. EU skal være et forbillede for resten af verden med en

ambitiøs og effektiv miljøpolitik. Det er samtidig vigtigt for regeringen, at den nye Kommission

holdes fast på de løfter, der er givet om en ny green deal. Derfor skal Danmark lægge pres på

den nye kommission, så det 8. miljøhandlingsprogram bliver ambitiøst, fremadskuende og

konkret nok til at skabe handling. Alt i alt er det et sæt rådskonklusioner, der kommer bredt

rundt, og som er indspil til et nyt 8. miljøhandlingsprogram.

Kim Valentin

spurgte, om ministeren mente, at der var afsat nok midler i forslaget til MFF for

2021-2027 til at gennemføre den omtalte green deal. Han havde forståelse for, hvis hun ikke

kunne svare i detaljer, men da finansministeren i sin nylige tekniske gennemgang af MFF’en

havde henvist specifikke spørgsmål til ressortministrene, kunne hun måske bare tilkendegive

en holdning.

Side 152

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

Miljøministeren

kunne ikke svare på stående fod, men ville gerne hjælpe med at sende et

eventuelt skriftligt spørgsmål om sagen det rigtige sted hen. Grundlæggende kunne hun dog

sige, at regeringen arbejdede for, at EU afsatte tilstrækkeligt med midler til en ambitiøs grøn

dagsorden.

Side 153

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

Rådskonklusioner om mere cirkularitet ”Om overgangen til en mere bæredygtig

samfundsmodel”



Vedtagelse af rådskonklusioner

Rådsmøde 3716 - miljø

–

bilag 1 (samlenotat side 5)

Miljøministeren:

Ligesom for det 8. miljøhandlingsprogram står vi over for, at den eksisteren-

de handlingsplan for cirkulær økonomi udløber og skal fornys. Rådet ønsker med rådskonklu-

sionerne at udstikke retningen for Kommissionens arbejde med en ny plan.

Fordelene ved den eksisterende handlingsplan anerkendes. Samtidig understreges det, at der

fortsat er masser at tage fat på. Det fremgår, at den cirkulære økonomi er fundamental for at

reducere klimabelastningen og for at beskytte vores natur og biodiversitet. Den nye plan skal

opstille handlinger med klar sammenhæng til klima, biodiversitet, bioøkonomi, digitalisering og

industripolitik. Der peges på fem sektorer, hvor der er behov for målrettede strategier: bygge-

sektoren (anlæg og nedrivning), fødevarer, tekstiler, mobilitet og elektronik. Der efterlyses en

sammenhængende produktpolitik, som baserer sig på en livscyklustilgang og adresserer over-

forbrug samt produktions- og forbrugsmønstre. Endelig fremgår det, at bæredygtige investe-

ringer er vigtige, og der opfordres til at gøre brug af økonomiske instrumenter.

Regeringen støtter rådskonklusionerne og hæfter sig ved vigtigheden af at fremhæve og un-

derstøtte den cirkulære økonomis bidrag til andre politikområder.

Side 154

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

3. Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om ændring af

forordning om typegodkendelse af motorkøretøjer



Sagen er ikke på dagsordenen for rådsmødet (miljø) den 4. oktober 2019, men forven-

tes sat på dagsordenen for et snarligt rådsmøde med henblik på vedtagelse

KOM (2019) 0208

Rådsmøde 3716

–

bilag 1 (samlenotat side 9)

Miljøministeren:

Forslaget lægger op til at genoprette retsgrundlaget for typegodkendelse af

lette køretøjer med hensyn til udledning af luftforurenende stoffer.

Udvalget kan sikkert huske baggrunden: EU-Domstolen har annulleret den gældende lovgiv-

ning med virkning fra februar 2020. Det blev gjort med henvisning til, at kun lovgiver kan fast-

sætte regler, der anses for væsentlige.

Kommissionen har via Den Tekniske Komité for Motorkøretøjer vedtaget regler om emissioner

ved faktisk kørsel med tilhørende overensstemmelsesfaktorer.

Testproceduren ved faktisk kørsel er besluttet efter dieselskandalen. Her blev det klart, at der

var brug for en bedre test for at få bilerne til at overholde deres udledningsgrænseværdier ved

normal brug, som Europa-Parlamentets forordning tilsiger.

EU-Domstolen fandt, at dette de facto ændrer den grænseværdi for udledning af kvælstofilte

(NOx), der er fastsat af Rådet og Europa-Parlamentet. Retten fandt dermed, at Kommissionen

havde overskredet sin kompetence.

Forslaget indebærer ligeledes en opdatering af Kommissionens beføjelser til at kunne vedtage

delegerede retsakter. Det skal dog bemærkes, at formandskabet i sit seneste kompromisfor-

slag har reduceret antallet af delegerede retsakter samt gjort delegationen klarere og mere

afgrænset.

Det er ikke forventningen, at forslaget vil få reel betydning i forhold til emissioner fra person-

og varebiler. De opdaterede regler er allerede trådt i kraft.

Regeringen støtter forslaget. Det er vigtigt at sikre retsgrundlaget for emissionsprøvning ved

faktisk kørsel. Under forhandlingerne har Danmark lagt vægt på, at overensstemmelsesfakto-

rerne skærpes yderligere. Analyser peger på, at det er muligt, så fra dansk side lægger man

vægt på at overensstemmelsesfaktorerne alene skal basere sig på måleusikkerhed. Måleusik-

kerheden bør kun udtrykke den forskel, der er på at måle i laboratoriet, og når der måles med

bærbare instrumenter. Fra dansk side har det desuden været vigtigt, at ikrafttrædelsesdatoer

ikke forlænges, men gerne fremrykkes.

Side 155

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

Regeringens forhandlingsoplæg går derfor ud på, at man fra dansk side støtter Kommissio-

nens forslag eller det kompromis, der kan opnås enighed om, men lægger vægt på:

at overensstemmelsesfaktorerne alene baserer sig på måleusikkerhed, og at der sker

yderligere skærpelser;

at ikrafttrædelsesdatoer ikke forlænges, og at man stiller sig positivt overfor eventuelt at

fremrykke ikrafttrædelsesdatoer, og

at medlemsstaterne sikres størst mulig indflydelse i udarbejdelsen af nye eller tilpasnin-

ger af eksisterende tekniske regler og procedurer.

Søren Søndergaard

tilkendegav, at Enhedslisten ikke kunne støtte mandatet af to årsager:

Den ene var mængden af delegerede retsakter, for de er i sig selv politiske, men de omhand-

lede her et teknisk problem. Han havde selv som europaparlamentariker oplevet lobbyister fra

bilindustrien rende ham på dørene, og det var klart, at standarder på bilområdet ikke er et

spørgsmål om teknik, men om politik. Så kunne man sige, at udgangspunktet er, at standar-

derne skal være bedre, men det er jo også politik. Og det skulle vel have opbakning i Rådet,

eller forestillede man sig, at EU skal føre en politik, der ikke har opbakning i medlemslandene?

Den anden årsag var, at der var tale om totalharmonisering, dvs. man ville forhindre landene

hver især i at indføre bedre standarder. På et andet område under samme regulering havde

totalharmonisering kostet liv: Landene havde således ikke lov at indføre alkolåse

–

med det

resultat, at titusinder af berusede bilister kører rundt på de europæiske veje.

Jens Rohde

var enig i ministerens kontante linje, for han havde ligesom Søren Søndergaard

oplevet, at bilindustrien havde snydt og bedraget alle de steder, den kunne komme til det.

Modsat Søren Søndergaard foretrak han dog delegerede retsakter frem for gennemførelses-

retsakter, da de sidste betyder, at enkelte medlemslande kan blokere for ambitiøse beslutnin-

ger. I dette tilfælde kunne man forvente, at de store bilproducerende lande ville gøre det.

Formanden

mindede om, at delegerede retsakter til gengæld foregår i det skjulte og uden par-

lamentarisk kontrol.

Miljøministeren

oplyste, at der i formandskabets kompromis kun var tale om to delegerede

retsakter, hvor den ene var midlertidig og den anden handlede om at kunne revidere udled-

ningsgrænserne i nedadgående retning, hvilket var i dansk interesse.

Søren Søndergaard

indvendte, at udtrykket ”i nedadgående retning” er åbent for fortolkning,

og den fortolkning var på grund af de delegerede retsakter nu uden for parlamentarisk kontrol.

Da der herudover var tale om totalharmonisering, måtte Enhedslisten fastholde sin modstand

mod forhandlingsoplægget.

Ina Strøjer-Schmidt

spurgte, om hun skulle forstå ministerens forelæggelse sådan, at rege-

ringen ville arbejde for en forkortelse af den midlertidige højere overensstemmelsesfaktor. I

Side 156

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 60: Offentligt referat af Europaudvalgets møde 27/9-19

7. Europaudvalgsmøde 27/9 2019

bilaget til forordningen stod der, at den ville være 2,1 i hele 2020 for personbiler og i hele 2021

for varebiler.

Miljøministeren

svarede bekræftende.

Ina Strøjer-Schmidt

meddelte, at Socialistisk Folkeparti dermed støttede regeringens for-

handlingsoplæg.

Formanden

konkluderede, at der ikke var flertal imod regeringens forhandlingsoplæg, idet kun

Enhedslisten havde ytret sig imod det.

4. Eventuelt

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

5. Siden sidst

Ministeren havde ingen kommentarer til dette punkt.

Mødet sluttede kl. 12.25.

Side 157