EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 611
Offentligt

Danmarks

Konvergensprogram

2020

Finansministeriet

MAJ 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Forord

Dette konvergensprogram står i coronakrisens tegn. Coronaen har ramt danskernes og virk-

somhedernes hverdag hårdt. Alle oplever, at det velkendte for en stund er sat ud af drift.

Også dansk økonomi mærker i disse dage konsekvenserne. Den gode udvikling, som vi har

været vant til gennem flere år, er bremset hårdt op. Væksten falder, og mange oplever des-

værre at miste deres job.

Midt i alt det dystre er der også lyspunkter. Danskerne rækker en hjælpende hånd ud og pas-

ser på hinanden. Virksomheder tager hånd om de ændrede vilkår og flere omstiller produktio-

nen, så de kan bidrage til samfundskritiske funktioner. Alle Folketingets partier, arbejdstager-

organisationer og arbejdsgivere lægger for en stund uenighederne til side for at finde fælles

løsninger på helt akutte udfordringer.

Vi har i fællesskab handlet hurtigt og spændt et bredt sikkerhedsnet ud under virksomheder

og arbejdspladser i denne svære tid. Nu begynder vi heldigvis at kunne åbne samfundet

igen. Stille og roligt og kontrolleret, så sygdommen ikke løber løbsk. Regeringen er godt i

gang med dialogen med Folketingets partier om næste fase af genåbningen. I mellemtiden

afbøder de mange hjælpepakker de mest negative konsekvenser for danske arbejdspladser

og danske virksomheder.

Krisen og de nødvendige hjælpepakker medfører et stort offentligt underskud i år. Det sætter

hverken holdbarheden eller tilliden til dansk økonomi over styr, fordi vi var i en stærk position,

da krisen ramte. Men krisen vil efterlade os med en højere gæld. Også derfor er det afgø-

rende, at vi i hele forløbet handler ansvarligt, så der ikke sås tvivl om finanspolitikken og de

lave renter.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Når det er sundhedsmæssigt forsvarligt, så går vi ind i en ny fase. En fase, hvor vi skal sætte

gang i hjulene igen, tage fat på de nødvendige omstillinger og genoprette økonomien. Min

ambition er, at vi skal bruge den fase klogt, når vi kommer dertil. Vi står med gode mulighe-

der for at understøtte aktivitet og arbejdspladser, samtidig med at vi styrker vores velfærds-

samfund og gør Danmark grønnere, tryggere og mere retfærdigt. De muligheder skal vi gribe.

Nicolai Wammen

Finansminister

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

Aftaler om den kommunale og

regionale økonomi

ꞏ

September 2019

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

1. Politiske tiltag i lyset af

coronaepidemien

Nyt kapitel

I lyset af, at coronaepidemien medfører ekstraordinær stor usikkerhed om den økonomiske

udvikling, har EU-landene aftalt, at der i år vil være tale om en stærkt reduceret udgave af de

sædvanlige konvergensprogrammer mv., som alene fokuserer på den kortsigtede udvikling.

Som udgangspunkt skal landene beskrive et overordnet scenarie for 2020 og 2021, gerne

flere scenarier. Det danske konvergensprogram indeholder således ikke en mellemfristet

fremskrivning i år.

Danmark er – som mange andre europæiske lande – blevet ramt af coronaepidemien i for-

året 2020. Med udbruddet af coronaepidemien og den medfølgende risiko for manglende ka-

pacitet i sundhedsvæsenet blev det på et tidligt tidspunkt besluttet at nedlukke dele af Dan-

mark for at begrænse smittespredningen. Nedlukningen og øvrige forebyggende tiltag har

medvirket til, at smittespredningen i Danmark på nuværende tidspunkt er under kontrol. På

baggrund af en sundhedsfaglig vurdering har regeringen og Folketinget indledt en gradvis og

kontrolleret genåbning af Danmark. Fase 1 i genåbningen er nu igangsat, og der er indledt

politiske forhandlinger om en anden fase af genåbningen.

I det følgende beskrives de gennemførte initiativer for at inddæmme og begrænse sprednin-

gen af COVID-19, den økonomiske situation i forlængelse af coronaepidemien samt de tiltag,

der er besluttet med henblik på at understøtte den danske økonomi. Endvidere redegøres der

for, hvordan den ekstraordinære situation – foranlediget af coronaepidemien – håndteres for

så vidt angår de udgifts- og finanspolitiske rammer i Stabilitets- og Vækstpagten og den dan-

ske budgetlov.

1.1 Initiativer for at inddæmme og begrænse spredningen af COVID-19

For at begrænse spredningen af COVID-19 er der implementeret en række omfattende fore-

byggende tiltag, som indebar en nedlukning af store dele af det danske samfund,

jf. boks 1.1.

De første tiltag, der indebar nedlukning, blev udmeldt den 11. marts 2020, og tiltagene blev

efterfølgende udvidet og forlænget. Mens enkelte forebyggende indsatser allerede er ophæ-

vet som led i fase 1 af genåbningen, er størstedelen som udgangspunkt forlænget frem til og

med den 10. maj 2020.

Tiltagene omfattede blandt andet en nedlukning af skoler, dagtilbud og uddannelsesinstitutio-

ner, hjemsendelse af alle offentligt ansatte (der ikke varetager kritiske funktioner), en opfor-

dring til private arbejdsgivere til at hjemsende flest mulige medarbejdere samt forbud mod

forsamlinger på mere end 10 personer.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Politiske tiltag i lyset af coronaepidemien

Boks 1.1

Initiativer for at inddæmme og begrænse spredningen af COVID-19 (forud for første fase af

genåbning)

Regeringen har med bred opbakning i Folketinget implementeret en række tiltag for at begrænse sprednin-

gen af COVID-19:

Rejserestriktioner:



Midlertidig grænsekontrol med indrejseforbud ved alle danske grænser. Grænsekontrollen omfatter som

udgangspunkt ikke godstransport.



Udenrigsministeriet har skærpet sine rejsevejledninger. Borgere, der returnerer fra en udlandsrejse, op-

fordres kraftigt til at holde sig hjemme i 14 dage, og alle ikke-nødvendige rejser i hele verden frarådes.

Dagtilbud, skoler og uddannelsesinstitutioner:



Alle offentlige skoler og dagtilbud lukkes, og private institutioner opfordres til at gøre det samme.



Elever og studerende på alle offentlige ungdomsuddannelser, voksenuddannelser og videregående ud-

dannelser sendes hjem. Private institutioner opfordres til at gøre det samme.



De kommunale sprogcentre lukkes for fysisk fremmøde, og private sprogcentre opfordres til at gøre det

samme.



Alle indendørs fritidstilbud og lignende indendørs aktiviteter lukkes.

Kultur, idræt mv.: Alle indendørs kulturinstitutioner, biblioteker, fritidstilbud mv. lukker



Alle indendørs offentlige kulturinstitutioner lukkes, undtaget udbydere af public service for så vidt angår

nyhedsformidling og beredskab. Private kulturinstitutioner opfordres til at gøre det samme.



Radio og fjernsynsforetagender lukkes. Udbydere af public service er undtaget for så vidt angår nyheds-

formidling og beredskab.



Midlertidigt forbud mod indendørs sports- og fritidsfaciliteter mv., herunder bade- og legelade, biografer,

teatre, fitnesscentre og solcentre.



Udendørs forlystelsesparker, zoologiske haver mv. opfordres til at holde lukket.



Midlertidigt forbud mod at afholde og deltage i arrangementer, begivenheder, aktiviteter eller lignende,

hvor flere end 10 personer er samlet. Det samme forbud, men mod at samle flere end 500 personer,

gælder frem til og med den 31. august 2020.



Udendørs sports- og fritidsfaciliteter mv. opfordres til at holde lukket.



Alle folkekirkens kirkebygninger og aktiviteter i sognegården mv. samt lokaler tilhørende trossamfund

lukkes. Religiøse handlinger kan fortsat gennemføres, givet de overholder kravet om højst 10 delta-

gende personer. Ved begravelser og bisættelser gælder deltagergrænsen på 10 personer ikke, men af-

standskrav skal overholdes.

Natklubber, værtshuse, restauranter, cafeer mv.:



Midlertidigt forbud mod natklubber, diskoteker, barer, værtshuse, vandpibecaféer mv., samt mod at mod-

tage gæster i restauranter og på caféer mv.

Butikker mv.:



Midlertidigt forbud mod storcentre, stormagasiner, overdækkede arkader mv.



Midlertidigt forbud mod liberale serviceerhverv, hvor der ikke kan sikres behørig afstand mellem udbyder

og kunde, herunder frisører, tatovører, massører, kosmetologer mv.



Særlige krav til butikker, supermarkeder mv., herunder afstandskrav.

Arbejdsmarkedet:



Alle offentligt ansatte, der ikke varetager kritiske funktioner, sendes hjem



Alle private arbejdsgivere opfordres til at hjemsende flest mulige medarbejdere



Der igangsættes en række initiativer, der skal mindske risikoen for, at vandrende arbejdstagere medbrin-

ger smitte, når de pendler til og fra Danmark.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Politiske tiltag i lyset af coronaepidemien

Øvrige:



Opfordring til at begrænse brugen af den kollektive trafik.



Opfordring til at tage forholdsregler og holde afstand i den kollektive trafik, samt opfordringer til udby-

derne af den kollektive trafik om at implementere forholdsregler.



Midlertidigt forbud mod besøg på sygehuse og plejehjem, med visse undtagelser.



Midlertidigt forbud på en lang række tilbud efter serviceloven, med visse undtagelser.



Opfordring til at udskyde planlagte grundlovsceremonier.

Den hurtige nedlukning af Danmark i den tidlige fase og tiltag rettet mod at sikre fysisk af-

stand har medvirket til, at udviklingen i coronaepidemien i Danmark er stabiliseret og på nu-

værende tidspunkt vurderes at være under kontrol. Antallet af COVID-19-relaterede indlæg-

gelser, herunder antallet af intensivpatienter er faldet til et stabilt niveau og holder sig inden

for sundhedsvæsenets kapacitet. Dertil kommer, at testkapaciteten er blevet udvidet, så alle

personer med symptomer på coronavirus kan blive testet for sygdommen. Der vil også blive

åbnet for test af medarbejdere fra sundheds- og ældresektoren i takt med udbygningen af

testkapaciteten. Test kan dermed benyttes langt mere offensivt end tidligere i indsatsen for at

holde kontrol med coronavirus.

På baggrund af stabiliseringen af den sundhedsmæssige situation er fase 1 af genåbningen

af Danmark nu igangsat omtrent en måned efter, at de omfattende tiltag blev igangsat.

Fase 1 af genåbningen omfatter blandt andet en genåbning af dagtilbud og de mindste skole-

klasser (0.-5.klasse), genåbning af dele af sundhedsvæsenet samt ophævelse af forbuddet

mod liberale erhverv,

jf. boks 1.2.

Der er desuden igangsat forhandlinger om næste fase af genåbningen med Folketingets par-

tier. Forhandlingerne om genåbningens fase 2 og yderligere faser er igangsat med henblik på

at opnå bred politisk enighed om en plan for vejen ud af sundhedskrisen.

Boks 1.2

Fase 1 af genåbningen

Fase 1 af genåbningen blev annonceret på pressemøde d. 6. april 2020 og blev senere aftalt udvidet

d. 14. april 2020 og d. 17. april 2020. Fase 1 indebærer følgende tiltag:



Dagtilbud og 0. – 5. klasse i skolerne genåbnes.

Dele af sundhedsvæsenet genåbner.

Forbuddet mod liberale serviceerhverv (frisører, tatovører, massører mv.) ophæves.

Domstolene genåbnes.

1.2 Den økonomiske situation og initiativer til at understøtte økonomien

Udbruddet af coronavirus har store sundhedsmæssige og økonomiske omkostninger i hele

verden. Dansk økonomi er også ramt og står over for et historisk stort tilbageslag i 2. kvartal i

år. For 2020 som helhed peger scenarierne for den økonomiske udvikling i konvergenspro-

grammet på, at BNP kan falde mellem 3 og 6 pct. i år, og at ledigheden på årsniveau kan

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Politiske tiltag i lyset af coronaepidemien

stige fra 105.000 personer sidste år til mellem 130.000 og 150.000 personer i år.

Den offent-

lige saldo kan udvise et underskud på mellem 7 og 9 pct. af BNP i år. Scenarierne for den

økonomiske udvikling i 2020 og 2021 er beskrevet i kapitel 2 og 3. Der er dog ekstra stor

usikkerhed om udsigterne for dansk økonomi på nuværende tidspunkt.

Coronaepidemien indebærer, at økonomien rammes af både et midlertidigt negativt udbuds-

stød og et midlertidigt negativt efterspørgselsstød. Dansk økonomi påvirkes på forskellig vis

og i forskellig grad af udviklingen i den globale økonomi, inddæmningstiltag, hjælpepakker

samt usikkerhed blandt virksomheder og borgere, som påvirker deres adfærd. Det negative

udbudsstød afspejler blandt andet, at dele af økonomien ikke kan producere under normale

forhold, og at nogle områder er lukket helt ned. Det negative efterspørgselsstød afspejler i

første omgang, at forbrugere er tilbageholdende for at undgå smitte, faldende global efter-

spørgsel efter danske varer og tjenester, og mere generelt at der for både virksomheder og

forbrugere er øget usikkerhed om fremtidig indtjening, jobudsigter og investeringsmuligheder.

På trods af tilbageslaget vurderes det, at der er god mulighed for en bedring senere på året

under forudsætning af, at epidemien forbliver under kontrol.

Produktionspotentialet vil være reduceret, så længe der fortsat er delvise restriktioner, krav

om fysisk afstand på arbejdspladsen og forstyrrede værdikæder, som reducerer produktivite-

ten. Krisen kan også få eftervirkninger i kraft af blandt andet lavere kapitalapparat.

Denne balance mellem reduceret produktionspotentiale og efterspørgsel taler for en fleksibel

tilgang i den økonomiske politik i den kommende tid, så politikken løbende kan tilpasses i takt

med, at der bliver større klarhed over den økonomiske udvikling (både på efterspørgsels- og

udbudssiden). Herunder er det vigtigt at understøtte en høj omstillingsevne på både arbejds-

og produktmarkederne, som længe har været en af styrkerne i dansk økonomi.

Både i Danmark og andre lande er der gennemført markante finans- og pengepolitiske tiltag

for at understøtte økonomien i den aktuelle situation. De danske tiltag bidrager på kort sigt til

at holde hånden under hårdt ramte virksomheder, til at virksomheder kan fastholde medarbej-

dere under epidemien, og til at virksomheder hurtigt vil kunne genoptage produktionen igen i

takt med genåbningen af samfundet. Tiltagene omfatter – ud over økonomiske ressourcer til

bekæmpelse af epidemien – både finanspolitiske hjælpepakker til blandt andet hårdt ramte

virksomheder og medarbejdere samt omfattende tiltag til understøttelse af erhvervslivets likvi-

ditet i form af udskudte betalingsfrister for moms og a-skat mv. samt garantiordninger. Et flek-

sibelt arbejdsmarked og et stærkt socialt sikkerhedsnet bidrager også til, at dansk økonomi

vil kunne komme relativt skånsomt gennem krisen.

De besluttede job- og erhvervsrettede tiltag, der skal bidrage til at afbøde de negative økono-

miske konsekvenser af coronaepidemien, er oplistet i

boks 1.3

og nærmere beskrevet i kapi-

tel 3.

Scenarierne for den realøkonomiske udvikling svarer til de scenarier, der fremgår af

Scenarier for dansk økonomi i

lyset af coronavirus,

som er offentliggjort på finansministeriets hjemmeside.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Politiske tiltag i lyset af coronaepidemien

Boks 1.3

Erhvervs- og jobrettede tiltag

Regeringen har iværksat en række erhvervs- og jobrettede initiativer, der skal bidrage til at modgå de nega-

tive økonomiske konsekvenser af udbruddet af coronavirus. Det drejer sig blandt andet om:

Tilskud mv.:



Midlertidig kompensationsordning for selvstændige mv.

Midlertidig kompensation for virksomheders faste omkostninger

Midlertidig lønkompensationsordning

Midlertidig kompensationsordning for freelancere mv. med både A- og B-indkomst

Forlængelse af periode for dagpenge og sygedagpenge

Sygedagpengerefusion til arbejdsgivere

Varslingspulje og afbureaukratisering af regler vedrørende arbejdsfordeling

Kompensationsordning til arrangører

Kommuner og regioner sættes i 2020 fri af det aftalte anlægsloft

Suspension af 225-timersreglen i kontanthjælpssystemet i fire måneder

Eksport- og investeringspakke

National platform for crowdfunding

Løft af Innovationsfondens Innobooster-ordning i 2020.

Reserve til sygedagpenge til personer i risikogruppen

Friperiode på optjening af seniorpræmie

Styrket kontrol i Erhvervsstyrelsen

Garantier mv.:

Garantiordninger for SMV’er og større virksomheder

Statslig garanti til rejsegarantifonden for at hjælpe rejseselskaber

EKF likviditetskaution og garantiordning til større virksomheder og deres underleverandører

Matchfinansieringstiltag i Vækstfonden (garantirammer og egenkapitalindskud)

Statslig garantidækning til virksomheders handel og eksport

Øvrige likviditet- og finansieringsmuligheder:

Øgede lånemuligheder for elever og studerende

Forlængelse af betalingsfrister personskatter og moms mv.

Offentlige indkøb: Fremrykning af betalinger og fleksibilitet

Mulighed for at kommunerne kan udsætte virksomhedernes betaling af dækningsafgift fra 2020 til 2021

Udbetaling af indbetalt moms og lønsumsafgift (marts-rate for små og mellemstore virksomheder) som et

rentefrit lån

Udskydelse af betalingsfrist for lønsumsafgift for 2. og 3. kvartal 2020

Midlertidig suspension af loftet på skattekontoen

Tidligere udbetaling af skattekreditter

Hertil kommer, at frigivelse af den kontracykliske kapitalbuffer giver bankerne adgang til over 200 mia. kr. i

yderligere kapitalbeholdning, som understøtter bankernes udlånskapacitet.

Tiltagene og hjælpepakkerne har – med de forlængelser og udvidelser, der er blevet aftalt i

løbet af perioden – direkte udgiftsmæssige konsekvenser for godt 100 mia. kr. i 2020, sva-

rende til op mod 5 pct. af BNP. Den første gruppe af tiltag – tilskud mv. i boks 1.3 – består

blandt andet af ekstraordinære og midlertidige kompensationsordninger for at hjælpe virk-

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Politiske tiltag i lyset af coronaepidemien

somhederne og medarbejderne gennem den første del af krisen med nedlukning af betyde-

lige dele af samfundet. Det er den væsentligste del af de finanspolitiske tiltag. Hertil kommer

blandt andet ophævelsen af anlægsrammen for kommuner og regioner, som skønnes at øge

de offentlige investeringer i 2020 med godt 0,1 pct. af BNP. Endvidere er der besluttet en

række statslige garantiordninger og udskydelse af betalingsfrister mv. for i alt ca. 300 mia.

kr., der har til formål at understøtte likviditet i erhvervslivet.

Baseret på udgiftsskønnene for de besluttede tiltag skønnes de markante hjælpepakker med

usikkerhed at holde hånden under beskæftigelsen svarende til i størrelsesordenen 90-

100.000 personer i 2020 opgjort som gennemsnit for hele året. Virkningen er større i de må-

neder, hvor hjælpepakkerne har virkning. Skønnet kan ændre sig i takt med, at der kommer

løbende oplysninger om den faktiske anvendelse af hjælpepakkerne, herunder lønkompensa-

tionsordningen. Tiltagene bidrager således til at afbøde faldet i beskæftigelsen i 2020,

jf. figur

1.1.

Den skønnede beskæftigelseseffekt omfatter ikke de ekstraordinære tiltag for at under-

støtte likviditeten i virksomheder, som også har væsentlig betydning for virksomhederne og

økonomien.

Figur 1.1

Beskæftigelsesudviklingen i det økonomiske midterscenarie med og uden tiltag

(ekskl. likviditetsinitiativer)

Anm.: De beregnede aktivitetsvirkninger er beregnet ud fra skønsmæssige virkninger af de igangsatte til-

skud og garantier mv. samt aftalen med KL vedr. suspendering af anlægsrammen i 2020. De bereg-

nede aktivitetsvirkninger er beregnet ud fra skønsmæssige virkninger af de igangsatte tilskud og

tabsrammen for garantier mv. samt aftalen med KL vedr. suspendering af anlægsrammen i 2020.

Effekten er vist i forhold til scenariet med gradvis genopretning.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Når det er sundhedsmæssigt forsvarligt, at åbne samfundet igen, vil den økonomiske politisk

gå ind i en ny fase. En fase, hvor der vil være behov for at sætte gang i hjulene igen, tage fat

på de nødvendige omstillinger og genoprette økonomien. Danmark står med gode mulighe-

der for at understøtte aktivitet og arbejdspladser på en måde, som samtidig styrker velfærds-

samfundet og bidrager til opfyldelsen af Danmarks høje klimaambitioner. Tiltag rettet mod at

stimulere økonomien vil i høj grad skulle times, doseres og sammentænkes med de konkrete

genåbningstrin.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Politiske tiltag i lyset af coronaepidemien

1.3 De udgifts- og finanspolitiske rammer for håndteringen af COVID-19

De udgifts- og finanspolitiske rammer i Danmark udgøres blandt andet af EU-reglerne samt

budgetlovens underskudsgrænse for den strukturelle saldo på 0,5 pct. af BNP og 4-årige lov-

fastsatte og bindende udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Som følge af den ekstraor-

dinære situation med udbruddet af COVID-19 vil der dog være særlige forhold, som gør sig

gældende for de udgifts- og finanspolitiske rammer for 2020.

EU’s finansministre og stats- og regeringschefer har erklæret, at fleksibiliteten i EU’s fælles

budgetregler vil blive brugt fuldt ud for at tage højde for den aktuelle situation. EU vil således

anvende fleksibiliteten i forhold til særlige begivenheder uden for regeringernes kontrol. Der-

med aktiveres den generelle undtagelsesklausul i reglerne, blandt andet med henblik på at

tillade diskretionære lempelser (ud over de automatiske stabilisatorer) under betingelse af

sikring af den finanspolitiske holdbarhed.

Både effekterne af midlertidige og målrettede tiltag – dvs. udgifter til at inddæmme og afbøde

pandemien, sikre likviditet og beskytte job og indkomst for påvirkede ansatte – og effekterne

af automatiske stabilisatorer vil blive ekskluderet, når efterlevelsen af de finanspolitiske regler

i landene vurderes.

Inden for sunde finanspolitiske rammer er det en vigtig opgave for finanspolitikken at bidrage

til at dæmpe konjunktursvingninger i økonomien. Finanspolitikken kan grundlæggende på-

virke konjunkturstabiliseringen gennem to kanaler – henholdsvis den aktive (diskretionære)

finanspolitik og via de såkaldte automatiske stabilisatorer.

I en lavkonjunktur og særligt i en exceptionel krise som den nuværende er det vigtigt at lade

de automatiske stabilisatorer i økonomien virke. Danmark har – i kraft af et veludbygget vel-

færdssamfund med blandt andet relativt høje kompensationsgrader i overførselssystemet –

store automatiske stabilisatorer, der i den nuværende situation bidrager til en vigtig automa-

tisk stabilisering under tilbageslaget.

Herudover drager Danmark gavn af sit gode udgangspunkt, hvor der for 2020 på baggrund af

den tilrettelagte finanspolitik før coronaepidemien var udsigt til omtrent balance på den struk-

turelle saldo.

I forhold til budgetlovens underskudsgrænse for den strukturelle saldo vil der desuden – på

linje med EU-reglerne og Stabilitets- og Vækstpagten – være mulighed for, at der midlertidigt

kan afviges fra underskudsgrænsen, hvis der er tale om exceptionelle omstændigheder uden

for statens kontrol. På linje med beslutningen blandt EU’s finansministre og stats- og rege-

ringschefer er det den danske regerings vurdering, at coronaepidemien udgør en sådan ex-

ceptionel situation, hvor budgetlovens underskudsgrænse ikke er bindende.

Hertil kommer, at ekstraordinære udgifter, der er direkte relateret til særlige og midlertidige

nødforanstaltninger til inddæmning og afbødning af coronaepidemien, herunder kompensati-

onsordninger for hårdt ramte virksomheder og lønkompensationsordningen, anses som et

særligt forhold af kortvarig og enkeltstående karakter – dvs. et engangsforhold, der ikke på-

virker den strukturelle saldo. Disse merudgifter vil således alene påvirke den faktiske saldo,

men ikke Finansministeriets opgørelse af den strukturelle saldo.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Politiske tiltag i lyset af coronaepidemien

Engangsforholdene omfatter de tiltag, der er direkte knyttet til inddæmning og umiddelbar af-

bødning som følge af de nødvendige sundhedsrestriktioner mv. Mere generelle finanspoliti-

ske tiltag – svarende til tiltag, der også kan tages i generelle nedgangstider, herunder højere

anlægsinvesteringer – påvirker den strukturelle saldo direkte,

jf. nærmere i bilag 3.2.

Uanset om midlertidige merudgifter har karakter af engangsforhold for den strukturelle saldo

eller ej, vil der være tale om, at tiltagene alt andet lige øger den offentlige gæld. Det er såle-

des vigtigt, at den økonomiske politik i hele forløbet tilrettelægges ansvarligt, så renten ikke

presses op og at der ikke bliver opbygget så stor gæld, at det risikerer at svække handlemu-

lighederne i dansk økonomi, når krisen er ovre.

Finansministeren vil i forhold til udgiftslofterne helt ekstraordinært benytte sin administrative

bemyndigelse i budgetlovens § 12 til at undtage COVID-19-relaterede udgifter fra udgiftslof-

terne i 2020. Det er dermed muligt at afholde COVID19-relaterede udgifter i både stat, kom-

muner og regioner i 2020 uden at fortrænge andre udgifter.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

Aftaler om den kommunale og

regionale økonomi

ꞏ

September 2019

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

2. De økonomiske udsigter

Nyt kapitel

Ingen har i dag sikker viden om, hvordan coronaepidemien vil udvikle sig, og hvad de økono-

miske konsekvenser vil være. Konvergensprogrammet bygger ikke på en egentlig prognose

for dansk økonomi, men derimod på en række scenarier, som illustrerer mulige forløb. Sce-

narierne, som ikke udgør ydergrænser for tænkelige forløb, peger på, at BNP kan falde med

mellem 3 og 6 pct. i år, og at ledigheden på årsniveau kan stige fra 105.000 personer sidste

år til mellem 130.000 og 150.000 personer i år. Årsniveauerne dækker over betydelige ud-

sving hen over året.

Udbruddet af coronavirus medfører store økonomiske tab i hele verden, herunder også i Dan-

mark. Konsekvenserne er i høj grad fremkaldt af epidemien i sig selv, som blandt andet får

forbrugere til at begrænse deres aktivitet for at undgå smitte. Dertil kommer de tiltag, som det

har været nødvendigt at sætte i værk for at dæmpe spredningen. Samtidig medfører den ge-

nerelle usikkerhed afledt af virusudbruddet større tilbageholdenhed hos både virksomheder

og forbrugere.

Dansk økonomi var i et stærkt udgangspunkt, da den blev ramt af coronaepidemien. Der

havde været fremgang i økonomien siden 2013. Beskæftigelsen var nået op på et rekordhøjt

niveau, og ledigheden var lav. Selvom økonomien var godt inde i en højkonjunktur, var der

ikke tegn på væsentlige ubalancer, herunder hverken på arbejdsmarkedet eller boligmarke-

det.

Det står klart, at Danmark på linje med andre lande vil opleve et hårdt tilbageslag i 2020. Det

vurderes samtidig, at der er god mulighed for en bedring senere på året under forudsætning

af, at epidemien forbliver under kontrol, hvorved restriktioner kan lempes yderligere. Fraværet

af ubalancer og en række iværksatte erhvervs- og jobrettede tiltag vil understøtte mulighe-

derne for genopretning i takt med genåbningen af samfundet. Samtidig bidrager et fleksibelt

arbejdsmarked og et stærkt socialt sikkerhedsnet til, at dansk økonomi kan komme relativt

godt gennem krisen og relativt hurtigt vil kunne komme på fode igen.

Konvergensprogrammet bygger ikke på en egentlig prognose for dansk økonomi, men der-

imod på en række scenarier, som illustrerer mulige forløb,

jf. boks 2.1.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

De økonomiske udsigter

Boks 2.1

Grundlag for vurdering af udviklingen i dansk økonomi

Der er stadig forholdsvis få økonomiske indikatorer at basere en vurdering af konjunkturudviklingen på. I

den nuværende situation er der ikke et tilstrækkeligt datamæssigt fundament for at lave en egentlig

økonomisk prognose for dansk økonomi. I stedet kan der opstilles scenarier for den økonomiske udvikling

ud fra en helhedsvurdering af dybden af tilbageslaget som følge af det aktuelle fald i efterspørgsel og

produktion og antagelser om hastigheden i en efterfølgende genopretning.

Forløbene for den realøkonomiske udvikling svarer til de scenarier, som blev præsenteret den 9. april i

notatet

Scenarier for dansk økonomi i lyset af coronavirus,

og som kan findes på Finansministeriets

hjemmeside.

Scenarierne beskriver mulige forløb for den økonomiske udvikling og adskiller sig ved forskellige

forudsætninger om epidemiens videre forløb, og hvor hurtigt efterpørgslen og produktionen normaliseres.

Det drejer sig ikke kun om, hvornår forskellige restriktioner kan lempes, men også om udviklingen i

verdensøkonomien og i hvor høj grad tilbageværende usikkerhed sætter sig i mere tilbageholdende

forbrugere og virksomheder og eventuelle skift i forbrugsmønstre og adfærd.

I scenarierne er der indregnet beskæftigelsesvirkningen af de forskellige erhvervs- og jobrettede tiltag, som

midlertidigt holder hånden under dansk økonomi. Derimod er der ikke forudsat yderligere politik, der kan

stimulere efterspørgslen og hjælpe genopretningen på vej, når samfundet efterhånden genåbnes.

Indikationerne på et dansk tilbageslag begyndte at vise sig i slutningen af februar med tilta-

gende tydelighed i marts. Der har eksempelvis været en markant stigning i antallet af nytil-

meldte ledige, og tal for transaktioner med betalingskort viser et tydeligt fald i forbruget efter

den 11. marts, hvor væsentlige restriktioner blev sat i værk i Danmark. Andre indikatorer om-

fatter nedgang i persontransporten, hvilket understøtter indtrykket af mindre pendling og del-

tagelse i arrangementer. Endelig er der sket et ganske betragteligt dyk i både forbrugertilliden

og erhvervstilliden.

Der er stor forskel på gennemslaget af coronaepidemien i de forskellige dele af økonomien.

Nogle erhverv er meget direkte ramt af ændret adfærd for at undgå smitte og de tiltag, der er

taget for at dæmpe virusspredningen. Det gælder fx restauranter, underholdningsindustrien,

turisme og en række øvrige serviceerhverv. Andre erhverv som byggeri og transporterhverv

påvirkes mere indirekte, fx på grund af faldende efterspørgsel fra de direkte berørte brancher.

Industrien og hoteller er i høj grad ramt gennem svækket efterspørgsel fra udlandet, proble-

mer med forstyrrede værdikæder og manglende leverancer til produktionen samt sundheds-

mæssige foranstaltninger på arbejdspladserne. For de fleste erhverv gælder det, at der er ex-

ceptionelt høj usikkerhed og generel tilbageholdenhed hos forbrugerne. Det gælder eksem-

pelvis også i forhold til at handle i de butikker, der holder åbent.

Endvidere giver produktionstab og stigende ledighed anledning til faldende indkomster, redu-

ceret egenkapital i mange virksomheder og værditab på aktiver. Det medfører, at virkninger

kan forplante sig til andre dele af økonomien.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

De økonomiske udsigter

For virksomheder kan disse forhold svække investeringslysten og gøre det sværere at skaffe

finansiering, og for husholdningerne kan det betyde en mindre forbrugslyst. Hertil kommer af-

ledte konsekvenser af, at virksomhedsindskrænkninger og konkurser kan betyde tab af virk-

somhedsspecifik kapital og viden. Endelig påvirkes bankerne også som følge af større tab og

nedskrivninger på udlån. Jo længere tid epidemien varer, jo større vil konsekvenserne være

efterfølgende.

Der vil være et stort produktionstab i Danmark i år. Især vurderes dansk økonomi at blive

hårdt ramt i 2. kvartal med et historisk stort fald i BNP. Ligeledes ventes ledigheden midlerti-

digt at stige til et højt niveau.

En del af produktionstabet i første halvår vil kunne blive indhentet efterfølgende, men andre

dele af tabet vil ikke kunne indhentes og vil til dels også sætte sig i længerevarende lavere

efterspørgsel. Det gælder fx efterspørgslen efter tjenesteydelser fra hoteller og rejsebu-

reauer.

Der er usikkerhed om, hvorvidt coronaepidemien vil give anledning til mere vedvarende ad-

færdsændringer hos husholdninger, virksomheder og i den finansielle sektor. Disse kunne

have form af skift i forbrugsvaner eller ændrede produktionsprocesser og mindre deltagelse i

globale værdikæder affødt af ønsker om en større grad af selvforsyning. I tilfælde af større

adfærdsændringer vil det i et vist omfang kunne føre til mindre global arbejdsdeling og vel-

stand. For nogle lande i verden risikerer epidemien endvidere at føre til finansielle kriser.

Omvendt understøttes muligheden for en relativt hurtig tilbagevenden til normale tilstande af,

at tilbageslaget – modsat under finanskrisen – ikke er affødt af ubalancer i økonomien, men

derimod skyldes et enkeltstående og midlertidigt stød. Samtidig er den finansielle sektor

bedre i stand til at stå imod en konjunkturnedgang. Muligheden for efterfølgende genopret-

ning understøttes endvidere af de mange hjælpepakker, der er gennemført i ind- og udland,

herunder de markante tiltag der gennemføres på EU-niveau.

For at illustrere usikkerhederne præsenteres nedenfor tre scenarier for det videre forløb. Sce-

narierne kan både give en indikation af størrelsesordenen af det stød, der har ramt økono-

mien, og illustrere nogle af usikkerhedsmomenterne i det videre forløb.

I de tre scenarier forudsættes dansk økonomi overordnet at være tæt på fuldt operationel i

andet halvår, set fra produktionssiden, men med varierende grader af tilbageholdenhed og

usikkerhed blandt forbrugere og virksomheder samt udlandet.

De tre scenarier beskrevet nedenfor adskiller sig primært med hensyn til, hvordan epidemien

udvikler sig, og hvor hurtigt og hvor meget økonomien kan ventes at komme sig derefter:



I scenarie 1 antages en

hurtig genopretning

af produktion og beskæftigelse, i takt med

at epidemien er under kontrol, og restriktioner hæves. De gennemførte hjælpepakker og

pengepolitiske foranstaltninger understøtter virksomhedernes soliditet, beskæftigelse og

forbrugertillid. Der vil allerede ske en betydelig genopretning i andet halvår 2020, som

fortsætter ind i 2021. Med de indikationer, der er kommet til om udviklingen i dansk og in-

ternational økonomi siden 9. april, er der tale om en mindre realistisk forventning til de

økonomiske udsigter.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

De økonomiske udsigter



I scenarie 2 antages en mere

gradvis genopretning

som følge af mere tilbageholdende

forbrugere og virksomheder samt mindre efterspørgsel fra udlandet, som samlet set vur-

deres at være mindre godt rustet end Danmark til at modgå de økonomiske effekter af

epidemien. Muligheden for en relativt hurtig genopretning er imidlertid fortsat til stede,

men det vil ske i et langsommere tempo i forhold til det første scenarie.

I scenarie 3 forudsættes epidemiens påvirkning af de vestlige økonomier at være længe-

revarende. Et langvarigt forløb for coronaepidemien øger risikoen for konkurser og endnu

flere afskedigelser i mange lande. Det giver yderligere fald i indkomster og gør forbrugere

og virksomheder mere tilbageholdende med forbrug og investeringer. Der vil i scenariet

kun ske en

begrænset genopretning

af aktivitetsniveauet i Danmark i 2021, navnlig på

grund af svækket eksport, og produktionen vil ligge væsentligt under det normale produk-

tionsniveau. Ledigheden vil være høj, og kapacitetsudnyttelsen i økonomien vil i 2021

ligge på omtrent samme lave niveau som efter finanskrisen.



Der er lagt til grund, at tilbageslaget især rammer i 2. kvartal 2020,

jf. figur 2.1.

For beskæfti-

gelsen er der taget højde for en anslået effekt af de jobrettede tiltag, der indebærer mulighed

for at fastholde medarbejdere trods produktionstab. Disse tiltag betyder, at virksomhederne

vil afskedige i mindre omfang, end produktionsnedgangen umiddelbart tilsiger.

Figur 2.1

BNP-niveau fordelt på kvartaler

Mia. kr.

560

540

520

500

480

460

440

2017

December 2019

2018

Hurtig genopretning

2019

Gradvis genopretning

2020

2021

Begrænset genopretning

Mia. kr.

560

540

520

500

480

460

440

Anm.: December 2019-forløbet er baseret på

Økonomisk Redegørelse, december 2019

opdateret med

nationalregnskabstal for.2019.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Scenarierne peger på, at BNP kan falde med mellem 3 og 6 pct. i 2020 som helhed,

jf. figur

2.2,

og at ledigheden på årsniveau kan stige fra 105.000 personer sidste år til mellem

130.000 og 150.000 personer i år. Årsniveauerne dækker over betydelige udsving hen over

året. I alle tre scenarier er det forudsat, at genopretningen vil vare ved ind i 2021. Kun i det

mest positive scenarie vender ledigheden i 2021 tilbage til tæt på det tidligere niveau, mens

ledigheden i det mest negative scenarie er uændret høj i 2021,

jf. figur 2.3.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

De økonomiske udsigter

Der er også andre mulige forløb end de illustrerede, og scenarierne er ikke nødvendigvis

ydergrænser for de mulige udfald. Scenarierne viser mulige udfald under en række overord-

nede forudsætninger om effekterne af coronaepidemien og gennemslaget på dansk og inter-

national økonomi. Muligheden er til stede for, at selv om der ventes en drastisk reduktion i

væksten i en periode og en uundgåelig stigning i ledigheden, så behøver det ikke udvikle sig

til en dybere og mere langvarig krise. Et mere negativt scenarie kan imidlertid blive konse-

kvensen, især hvis udviklingen i udlandet forbliver svag.

Figur 2.2

BNP-niveau

Mia. kr.

2.300

2.200

2.100

2.000

1.900

1.800

1.700

1.600

02 04 06 08

December 2019

Gradvis tilpasning

14 16 18 20

Hurtig tilpasning

Begrænset tilpasning

Mia. kr.

2.300

2.200

Figur 2.3

Ledighed

1.000 personer

250

1.000 personer

250

200

2.100

2.000

1.900

1.800

150

100

1.700

1.600

02 04 06 08

December 2019

Gradvis tilpasning

14 16 18 20

Hurtig tilpasning

Begrænset tilpasning

Anm: December 2019-forløbet er baseret på

Økonomisk Redegørelse, december 2019

opdateret med

nationalregnskabstal for 2019.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Centrale nøgletal for scenarierne fremgår af tabel 2.1, og i bilagstabellerne findes en række

supplerende tal for midterscenariet med gradvis tilpasning. Det bemærkes, at de mere detal-

jerede vurderinger angående udviklingen i de enkelte efterspørgselskomponenter, herunder

privatforbrug og eksport, er behæftet med ekstra usikkerhed ud over den betydelige usikker-

hed, der allerede er knyttet til den overordnede udvikling. Endvidere skal det understreges, at

det midterste scenarie med gradvis tilpasning ikke nødvendigvis er det mest sandsynlige sce-

narie, men er udtryk for et forløb, der hverken er særskilt optimistisk eller pessimistisk.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

De økonomiske udsigter

Tabel 2.1

Hovedtal fra forskellige scenarier

Hurtig

genopretning

2019

BNP, pct.

Beskæftigelse, 1.000 personer

Ændring i beskæftigelsen, 1.000 personer

Ledighed, 1.000 fuldtidsledige

2,4

2.998

104

2020

-3,0

2.969

-30

130

2021

3,9

3.001

110

Gradvis

genopretning

2020

-4,4

2.956

-43

138

2021

4,8

2.987

119

Begrænset

genopretning

2020

-6,0

2.943

-56

147

2021

2,5

2.942

-1

148

Anm.: Nøgletallene viser alene scenarier for den økonomiske udvikling. Der er ikke tale om en egentlig prognose.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Nationalbank og De Økonomiske Råds formandskab har også udarbejdet scena-

rier for den økonomiske udvikling i Danmark, der ligeledes peger på et alvorligt tilbageslag i

år,

jf. boks 2.2.

Boks 2.2

Scenarier fra Danmarks Nationalbank og De Økonomiske Råds formandskab

Nationalbanken og De Økonomiske Råds formandskab (vismændene) har henholdsvis 1. april og 6. april

offentliggjort scenarier for den økonomiske udvikling i Danmark. Begge institutioner offentliggør scenarier

snarere end egentlige prognoser på grund af den aktuelt exceptionelt store usikkerhed, og at det endnu er

vanskeligt at vurdere krisens omfang.

Alle forløb viser, at tilbageslaget bliver alvorligt i år, men de illustrerer samtidig, at der kan være god

mulighed for genopretning næste år. Således tilkendegiver både Nationalbanken og vismændene, at de

gennemførte hjælpeinitiativer vil understøtte genopretningen.

Nationalbanken vurderer, at BNP for hele 2020 vil falde med mellem -3 og -10 pct af BNP. Vurderingen

bygger på følgende scenarier:



I et

centralt scenarie

sker der en gradvis genopretning først i Danmark og med en forsinkelse i

udlandet, efterhånden som virusudbruddet kommer under kontrol, og bekymringerne om smitte

mindskes. I slutningen af 2021 vurderes produktionsgabet fortsat at være negativt, primært som følge af

svag efterspørgsel i udlandet.

I et

mildt scenarie

sker der en hurtig genopretning i både Danmark og udlandet, fx som følge af at der

hurtigt udvikles en vaccine eller en effektiv behandling, og produktionsgabet lukkes i løbet af 2021.

I et

hårdt scenarie

trækker genopretningen ud, fx som følge af at udbruddet blusser kraftigt op i

slutningen af 2020, hvis adfærdsændringer viser sig at være længerevarende eller måske vigtigst af alt,

hvis nedgangen i udlandet bliver langvarig og dyb. I dette tilfælde vil der i slutningen af 2021 fortsat

være et betydeligt negativt produktionsgab.



Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

De økonomiske udsigter

Vismændene vurderer, at BNP vil falde med mellem 3�½ pct. og 5�½ pct. i indeværende år, mens de offentlige

finanser vil udvise et underskud på mellem 6�½ og 9 pct. af BNP. Vurderingen bygger på to scenarier:



I et

optimistisk scenarie

er der forudsat fire uger med fuld nedlukning og derefter en gradvis

genåbning, sådan at alle formelle restriktioner antages at være ophævet umiddelbart efter

sommerferien. Der antages, at der er længerevarende effekter som følge af øget usikkerhed, og den

økonomiske aktivitet vil ligge under det niveau, der ville have været i fravær af coronasmitte i hele andet

halvår af 2020.

I et

pessimistisk scenarie

antages det, at der kommer en anden smittebølge i efteråret, men at den

kun nødvendiggør en nedlukning i halvt så stort omfang som den første nedlukning i foråret. I dette

scenarie vil produktionen ved udgangen af 2020 være mærkbart under det niveau, der kunne være

forventet i fravær af coronaepidemien, og aktivitetsniveauet vil også være markant lavere i 2021.



Kilde: Danmarks Nationalbank: Dansk og international økonomi ramt af pandami, Analyse nr. 4 (offentlig-

gjort den 1. april 2020), De Økonomiske Råds formandskab: Corona-scenarier for dansk økonomi

og de offentlige finanser (offentliggjort den 6. april 2020).

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

Aftaler om den kommunale og

regionale økonomi

ꞏ

September 2019

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

3. Offentlig saldo og gæld

samt økonomiske tiltag i lyset

af coronaepidemien

Nyt kapitel

Fremskrivningen af udviklingen i den offentlige saldo og gæld tager afsæt i de tre scenarier

for dansk økonomi i kapitel 2. Fremskrivningen er ikke baseret på konkrete udgifts- og finans-

politiske prioriteringer i 2021, som først fastlægges i forbindelse med finansloven for 2021 og

økonomiaftalerne med kommuner og regioner for 2021. Der er tale om et ”no-policy-change”

scenarie for 2021.

Fremskrivning af den offentlige saldo og gæld er behæftet med væsentlig usikkerhed i lyset

af, at den generelle økonomiske situation er usikker såvel for dansk økonomi som for ver-

densøkonomien.

Udviklingen i de offentlige finanser afhænger i høj grad af konjunkturudviklingen, idet en del

af de offentlige udgifter og indtægter er direkte afhængige af udviklingen i BNP, beskæfti-

gelse, ledighed mv. Det lavere BNP-niveau og den højere ledighed i de tre økonomiske sce-

narier vil således også afspejles i en svækkelse af de offentlige finanser. Den økonomiske

tilbagegang vil blandt andet give sig udslag i lavere offentlige indtægter fra skatter og afgifter

samt højere udgifter til dagpenge og kontanthjælp mv.

I de tre scenarier er der tale om et betragteligt underskud på den faktiske offentlige saldo i

både 2020 og 2021. I scenarierne kan underskuddet udgøre ca. 7-9 pct. af BNP i 2020 og

mellem knap 2 og knap 4 pct. af BNP i 2021,

jf. tabel 3.1.

Tabel 3.1

Faktisk offentlig saldo, 2017-21

Hurtig tilpasning

Gradvis tilpasning

Begrænset tilpasning

2017

Faktisk offentlig saldo,

pct. af BNP

Faktisk offentlig saldo,

mia. kr.

1,5

33,1

2018

0,5

10,7

2019

3,7

84,9

2020

-7¼

-165

2021

-1¾

-43

2020

-8

-180

2021

-2�½

-58

2020

-9

-197

2021

-3¾

-86

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Offentlig saldo og gæld samt økonomiske tiltag i lyset af coronaepidemien

Der er i alle tre scenarier tale om offentlige underskud for 2020, der er markante i dansk sam-

menhæng (siden starten af 1980’erne) og større end de offentlige underskud under den glo-

bale finanskrise.

Sammenlignet med vurderingen i

Økonomisk Redegørelse,

december 2019 er den faktiske

offentlige saldo nedjusteret med i størrelsesorden 160-190 mia. kr. i 2020 og 40-80 mia. kr. i

2021 i de tre scenarier.

Nedjusteringen i 2020 kan delvist henføres til midlertidige merudgifter i forbindelse med de

markante hjælpepakker og tiltag, der er gennemført for at holde hånden under dansk er-

hvervsliv, lønmodtagere mv.,

jf. nedenfor.

De besluttede tiltag og hjælpepakker mv. medfører

umiddelbare merudgifter i 2020 på godt 100 mia. kr., men bidrager samtidig til at reducere

andre udgifter, herunder udgifter til arbejdsløshedsdagpenge eller mistede skatteindtægter,

fordi de holder hånden under økonomien. Samtidig er initiativerne en investering i en hurtig

genoptagelse af produktionen, når der åbnes op igen.

Forværringen af den offentlige saldo sammenlignet med december-skønnene afspejler samti-

dig virkningen på de offentlige finanser af konjunkturtilbageslaget. På udgiftssiden er der især

tale om højere udgifter til arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp mv. afledt af forventet

højere ledighed. På indtægtssiden dæmpes indtægterne fra både skatter og afgifter af redu-

ceret beskæftigelse og privat forbrug mv.

Samlet set giver de tre scenarier således anledning til et midlertidigt højt niveau for de offent-

lige udgifter som andel af BNP på 56¼-58¼ pct. af BNP i 2020, mens de samlede offentlige

indtægter i de tre scenarier udgør omtrent 49¼-49�½ pct. af BNP i 2020,

jf. tabel 3.2.

Tabel 3.2

Udgifts- og indtægtstryk

Hurtig tilpasning

Gradvis tilpasning

Begrænset tilpasning

2017

Offentlige udgifter,

pct. af BNP

Offentlige indtægter,

pct. af BNP

50,2

51,8

2018

49,9

50,4

2019

48,6

52,2

2020

56�½

49¼

2021

48¼

2020

57�½

49�½

2021

50�½

2020

58�½

49�½

2021

52¾

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Idet de gennemførte hjælpepakker mv. er af midlertidig karakter og således altovervejende

kun har udgiftsvirkning i 2020, reduceres den offentlige udgiftsandel i scenarierne til ca. 50-

53 pct. af BNP i 2021, mens de offentlige indtægter udgør ca. 48-49 pct. af BNP.

Udviklingen i den offentlige saldo frem mod 2025 vil blandt andet afhænge af tempoet i gen-

opretningen af økonomien.

Den offentlige ØMU-gæld var 33 pct. af BNP ved udgangen af 2019, hvilket er et lavt niveau i

international og historisk sammenhæng. I de tre scenarier kan ØMU-gælden potentielt stige

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Offentlig saldo og gæld samt økonomiske tiltag i lyset af coronaepidemien

til mellem 40 og 44 pct. af BNP ved udgangen af 2021 (hvor likviditetstiltagene generelt er til-

bagerullet),

jf. tabel 3.3.

Den i udgangspunktet lave offentlige gæld og de lave renter på gæl-

den betyder, at der har været plads til, at den offentlige gæld forøges som følge af coronaepi-

demien, uden at det sår tvivl om holdbarheden af de offentlige finanser i Danmark.

Tabel 3.2

ØMU-gæld 2017-21

Hurtig tilpasning

Gradvis tilpasning

Begrænset tilpasning

2017

ØMU-gæld, pct. af BNP

35,5

2018

33,9

2019

33,2

2020

2021

40¼

2020

40¾

2021

41¼

2020

41�½

2021

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Selv om ØMU-gælden kommer til at stige, ventes den således fortsat – selv i det mest alvor-

lige scenarie – at ligge inden for grænsen på 60 pct. af BNP med en bred margin både i år og

næste år.

Besluttede tiltag og hjælpepakker

Der er som nævnt besluttet en række hjælpepakker og tiltag mv., der har til hensigt at afbøde

de negative økonomiske konsekvenser af coronaepidemien på dansk økonomi,

jf. boks 3.1.

Tiltagene omfatter direkte tilskud for ca. 100 mia. kr., der blandt andet omfatter tre store kom-

pensationsordninger rettet mod virksomheder og medarbejdere:



Lønkompensationsordning:

Virksomheder kompenseres for 75 pct. af lønnen til funktio-

nærer og 90 pct. af lønnen for ikke-funktionærer (dog maksimalt 30.000 kr. per måned)

for medarbejdere, der hjemsendes med fuld løn i stedet for at afskediges. Der er indtil vi-

dere indløbet ansøgninger om kompensation til over 150.000 lønmodtagere.

Kompensationsordning for selvstændige og freelancere:

Små selvstændige, der op-

lever mere end 30 pct. nedgang i omsætningen, kan blive kompenseret. Kompensationen

fra staten er 90 pct. af omsætningstabet, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned (eller op til

46.000 kr. pr. måned, hvis den selvstændige har en medarbejdende ægtefælle).

Kompensationsordning for virksomhedernes faste omkostninger:

Virksomheder, der

forventer markante omsætningstab, kan få kompensation for dokumenterbare faste om-

kostninger. Kompensationsgraden varierer med virksomhedernes omsætningstab,

jf.

boks 3.1.



Herudover er der blandt andet truffet beslutning om en kompensationsordning til arrangører

for aflyste, udskudte eller væsentligt ændrede arrangementer (over 350 deltagere) samt hjæl-

pepakker til kulturområdet, socialt udsatte og efterskoler, højskoler mv.

Hertil kommer tiltag i form af en række statslige garantiordninger og udskydelse af betalings-

frister mv. for i alt ca. 300 mia. kr., der har til formål at understøtte likviditet i erhvervslivet.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Offentlig saldo og gæld samt økonomiske tiltag i lyset af coronaepidemien

Hertil kommer frigivelse af den kontracykliske kapitalbuffer, der øger bankernes udlånskapa-

citet med i størrelsesordenen 200 mia. kr.

De ekstraordinære og midlertidige tiltag i form af kompensationsordninger, garantiordninger,

låneordninger, udskydelse af betalingsfrister mv., bidrager til at holde hånden under virksom-

hederne i den ekstraordinære situation og medvirker dermed til at forebygge langvarige ne-

gative konsekvenser for dansk økonomi af coronaepidemien.

Hertil kommer merudgifter til offentlige myndighedsopgaver og administration, herunder

blandt andet merudgifter i sundhedsvæsenet, politiet mv. samt udgifter til administration af de

indførte kompensationsordninger.

Boks 3.3

Tilskud, garantier og likviditet for virksomheder mv., der understøtter virksomheder og

arbejdspladser under coronaepidemien

Tilskud mv.:

Midlertidig kompensationsordning for selvstændige (14,1 mia. kr.)

Ordningen betyder, at de små selvstændige, der oplever mere end 30 pct. nedgang i omsætningen som

konsekvens af COVID-19 virus, kan blive kompenseret. Kompensationen fra staten er 90 pct. af omsæt-

ningstabet, dog maksimalt 23.000 kr. pr. måned. Kompensationen kan udgøre op til 46.000 kr. pr. måned,

hvis den selvstændige har en medarbejdende ægtefælle.

Det er også muligt at få støtte fra ordningen for selvstændige uden CVR-nr., som har oplevet et fald i B-ind-

komsten på 30 pct. Den selvstændige kan i så fald få dækket 90 pct. af B-indkomsttabet, dog maksimalt

23.000 kr. pr. måned.

Kompensationsgraden udgør 100 pct. af omsætnings- eller B-indkomsttabet for de selvstændige og free-

lancere, som ved bekendtgørelse har forbud mod at holde åbent og ikke har omsætning eller B-indkomst.

Midlertidig kompensation for virksomheders faste omkostninger (65,3 mia. kr.)

I ordningen kan virksomheder få godtgjort dokumenterbare faste omkostninger, herunder fx husleje, rente-

udgifter og uopsigelige kontraktbundne udgifter i en periode (fx leasing), hvor virksomhederne er udsat for

en stor omsætningsnedgang. Ordningen er gældende fra og med 9 marts. 2020 til og med 8. juli 2020.

Andelen af de faste omkostninger, der kompenseres følger omsætningsnedgangen: 80 pct., hvis omsæt-

ningsnedgangen har været på 80-100 pct., 50 pct. hvis omsætningsnedgangen har været på 60-80 pct., og

25 pct. hvis omsætningsnedgangen har været på 35-60 pct. For virksomheder, som regeringen har udstedt

midlertidigt forbud mod at drive forretning og som ingen omsætning har i perioden, kan få kompensation

svarende til 100 pct. af de omfattede faste omkostninger, så længe forbuddet er gældende.

Virksomheder kan maksimalt få udbetalt 110 mio. kr., ligesom virksomheder som minimum skal have faste

omkostninger svarende til 12.500 kr. for en kompensationsperiode på tre måneder for at kunne få kompen-

sation. For virksomheder, der modtager mere end 60 mio., kr. fra ordningen, er det en betingelse, at virk-

somheden ikke har kapitalafgang, herunder udbetaler udbytte, eller foretager aktietilbagekøb, i regnskabsår

med balancedag i 2020 og 2021, medmindre aktietilbagekøbet sker som følge af individuel aftale med med-

arbejdere i virksomheden eller virksomhedens datterselskab eller virksomhedens bestyrelsesmedlemmer

indgået før 9 marts 2020. Virksomheder der har fået udbetalt kompensation på mere end 60 mio. kr. kan

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Offentlig saldo og gæld samt økonomiske tiltag i lyset af coronaepidemien

vælge at tilbagebetale kompensation modtaget efter reglerne, som er på mere end 60 mio. kr. og derved

opnå at være undtaget fra betingelsen.

Midlertidig lønkompensationsordning (10,2 mia. kr.)

Virksomheder, der står overfor at skulle varsle afskedigelser for minimum 30 pct. af medarbejderstaben el-

ler mere end 50 ansatte, kan med ordningen få lønkompensation.

Lønkompensationen fra staten er 75 pct. af de pågældende medarbejderes løn for funktionærer, dog maksi-

malt 30.000 kr., hvis de vælger at hjemsende medarbejderne i stedet for at afskedige dem. For ikke-funktio-

nærer kan lønkompensationen udgøre 90 pct., dog maksimalt 30.000 kr. pr. måned pr. omfattet fuldtidsan-

sat.

Det samlede udgiftsskøn for ordningen er justeret i forhold til det tidligere forudsatte på baggrund af tal for

foreløbige ansøgninger hos Erhvervsstyrelsen.

Midlertidig kompensationsordning for freelancere mv. med både A- og B-indkomst (0,2 mia. kr.)

Freelancere mv., der oplever et tab i A- og B-indkomst på mindst 30 pct., kan modtage kompensation. Kom-

pensationen udgør 90 pct. af det forventede A- og B-indkomsttab i perioden sammenlignet med forudgå-

ende år, dog maksimalt 20.000 kr. pr. måned.

Målgruppen for ordningen er personer, som har haft en samlet A- og B-indkomst samt skattepligtigt over-

skud fra selvstændig virksomhed på mindst i alt 10.000 kr. i gennemsnit pr. måned i det seneste år. Heraf

skal mindst 5.000 kr. pr. måned skal være B-indkomst, og højst 20.000 kr. må være A-indkomst

Dagpenge og sygedagpenge (0,4 mia. kr. i 2020)

Dagpengemodtageres dagpengeanciennitet sættes på pause. Det betyder, at perioden fra og med 1. marts

til og med 30. juni ikke vil tælle med i den lediges dagpengeanciennitet. Dagpengemodtagere kan derved

modtage dagpenge i op til fire måneder længere.

Derudover suspenderes arbejdsgivernes betaling af dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag (G-

dage) midlertidigt for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som bliver omfattet af en arbejdsfordeling el-

ler hjemsendelse fra og med lovens ikrafttræden til og med den 30. juni 2020.

Sygedagpengemodtagere vil få forlænget deres dagpengeperiode med op til fire måneder, hvis de når re-

vurderingstidspunktet i perioden fra 9. marts til 30. juni, og hvis de ikke kan få forlænget udbetalingen af sy-

gedagpenge efter forlængelsesreglerne.

Suspendering af 225-timersreglen (<0,1 mia. kr.)

225-timersreglen i kontanthjælpssystemet suspenderes midlertidigt fra 9. marts til 8. juli 2020. Kontant-

hjælpsmodtagere omfattet af 225-timersreglen får ikke nedsat deres ydelse i suspensionsperioden.

Timekravet for skattefri seniorpræmie nedsættes midlertidigt (<0,1 mia. kr.)

Timekravet for optjening af seniorpræmie på 1.560 timers beskæftigelse over 12 måneder nedsættes til

1.040 timer for personer født 1. halvår 1954. Det svarer til 4 måneders friperiode for optjening af senior-

præmie i perioden fra 1. marts til og med 30. juni 2020.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Offentlig saldo og gæld samt økonomiske tiltag i lyset af coronaepidemien

Reserve til personer i særlig risikogruppe (0,2 mia. kr.)

Der er endvidere afsat en reserve på 200 mio. kr. til en løsning for personer, der har vanskeligt ved at møde

fysisk på arbejde, fordi de af helbredsmæssige årsager er i en særlig risikogruppe for smitte med COVID-

19.

Sygedagpengerefusion til arbejdsgivere (1,7 mia. kr.)

Der gives udvidet ret til sygedagpenge for selvstændige og sygedagpengerefusion til arbejdsgiverne på

grund af COVID-19.

Der ydes refusion til arbejdsgivere for udbetalt løn og sygedagpenge i de første 30 dage (arbejdsgiverperio-

den). Derudover kan selvstændigt erhvervsdrivende få sygedagpenge fra første fraværsdag i stedet for efter

den almindelige egenperiode på 2 uger.

Varslingspulje og afbureaukratisering af regler vedr. arbejdsfordeling (<0,1 mia. kr.)

Arbejdsfordelingsordningen

gør det muligt midlertidigt at nedsætte den overenskomstmæssige arbejdstid i

en periode, uden at de berørte medarbejdere afskediges, fx i perioder med manglende ordretilgang. Under

en arbejdsfordeling vil det være muligt at få supplerende dagpenge i perioder, hvor man går hjemme pga.

nedsat arbejdstid. Ordningen er gjort mere fleksibel, så virksomhederne hurtigere kan tilpasse sig den aktu-

elle situation. Det skal understøtte, at virksomhederne kan anvende ordningen til at undgå afskedigelser

som følge af COVID-19.

Hvad angår

varslingspuljen,

sikrer regeringen, den er klar til at håndtere en situation, hvor der kan opstår

flere større afskedigelser i. Det sikres derfor, at varslingspuljen hurtigt kan udvides med 10 mio. kr. i 2020,

såfremt det viser sig nødvendigt. Derved kan varslingspuljen fortsat sikre en målrettet indsats til de perso-

ner, der måtte blive opsagt som led i større afskedigelser.

Kompensationsordning til arrangører (2,4 mia. kr.)

Kompensationsordningen henvender sig til arrangører af større arrangementer, som aflyses, ændres væ-

sentligt eller udskydes pga. COVID-19. Ordningen omfatter enkeltstående arrangementer på mere end 350

deltagere.

Ordningen gælder både private arrangører og arrangører, der er primært er finansieret af offentlige driftstil-

skud. Ordningen dækker perioden fra 6. marts til 31. august.

En række kompensationsordninger på kulturområdet mv. (1,3 mia. kr.)

Der er oprettet en række kompensationsordninger, der vedrører kulturlivet og civilsamfundet mv. Der er

bl.a. tale om kompensationsordninger rettet mod medievirksomheder, landsindsamlinger, højskoler, efter-

skoler, idrætsforeninger, frivillige sociale civilsamfundsorganisationer mv.

Der er desuden etableret en støtteordning til kunstnere med kombinationsindkomster samt en pulje til nødli-

dende kulturinstitutioner og revyer.

Innobooster-ordning (0,4 mia. kr.)

Der er afsat midler til et ekstraordinært løft af Innovationsfondens Innobooster-ordning i 2020. Midlerne skal

gå til at understøtte innovationsprojekter i små og mellemstore virksomheder samt iværksættervirksomhe-

der.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Offentlig saldo og gæld samt økonomiske tiltag i lyset af coronaepidemien

Eksport- og investeringspakke (0,1 mia. kr. i 2020)

Udenrigsministeriets betalingsordning for eksport- og markedsrådgivning reduceres markant i 2020 og

2021, Udenrigsministeriets eksportfremmebevilling i 2021 forøges, og der oprettes en taskforce i Udenrigs-

ministeriet og Erhvervsministeriet, der skal hjælpe dansk erhvervsliv bedst muligt gennem COVID-19-kri-

sen.

National platform for crowdfunding (<0,1 mia. kr.)

Der etableres en national platform i samarbejde med private crowdfundingplatforme, der skal gøre det let-

tere at rejse donationer og rewardbaserede bidrag via crowdfunding

Garantier mv.:

Garantier for udlån til SMV’er og større virksomheder (understøtter 69 mia. kr. i udlån)

Der er indført en række statslige garantiordninger for b.la. pengeinstitutters nyudlån til SMV’er og større

virksomheder. Ordningerne garanterer som hovedregel 70 pct. af bankernes nye udlån til ellers sunde virk-

somheder, der oplever betydelig omsætningsnedgang som følge af COVID-19. Det er en forudsætning for

at blive omfattet af ordningerne, at man har oplevet et omsætningstab på over 30 pct.

Ordningerne administreres af Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit. Ordningerne for større virk-

somheder fungerer på markedsvilkår, mens der er afsat tabsrammer til finansiering af SMV-garantierne på

grund af deres højere risikoprofil. Ordningerne er afgrænset til 2020.

Rejsegarantifonden (1,5 mia. kr.)

Med en styrkelse af Rejsegarantifonden er fondens formål midlertidigt udvidet således, at den også kan yde

kompensation for rejseselskabers tilbagebetalingsomkostninger forbundet med aflyste rejser i forbindelse

med Covid-19 i perioden fra 13. marts, hvor Udenrigsministeriet skærpede sin rejsevejledning, og frem til

13. april 2020.

Samtidig har Rejsegarantifonden fået adgang til en statslig garanti på 1,5 mia. kr. med henblik på at sikre,

at fonden har tilpas likviditet til at kunne efterkomme krav om kompensation. Lånet vil blive tilbagebetalt af

rejseselskaberne over en årrække.

Statslig garantidækning til virksomheders handel og eksport

For at sikre de danske virksomheder adgang til forsikring af deres handel og eksport oprettes en statslig

garantidækning, hvor staten påtager sig en del af kreditforsikringsselskabers risiko for tab på porteføljen af

handelsforsikringer tegnet i 2020 til gengæld for, at de private kreditforsikringsselskaber forpligter sig til at

opretholde en vis forsikringskapacitet i det danske marked.

Ordningen administreres af EKF Danmarks Eksportkredit. Der er afsat en statslig garantiramme på 30 mia.

kr. for 2020, heraf en tabsramme på fem mia. kr. Ordningen er afgrænset til 2020.

Matchfinansieringstiltag i Vækstfonden

Der er etableret to matchfinansieringsordninger i Vækstfonden målrettet iværksætterne i de tidligere faser

og venturevirksomheder. Vækstfonden vil på porteføljeniveau finansiere mellem 75 pct. og 100 pct. af finan-

sieringerne med lån. Dvs. at Vækstfonden som minimum vil tilbyde 1:3-matching og for nogle virksomheds-

typer tilbyde fuld statslig finansiering.

Ordningerne gøres tidsbegrænsede og udløber ultimo 2020. Vækstfonden tilføres en særlig garantiramme

på 2.200 mio. kr., heraf 800 mio. kr. i tabsramme, til ordningerne.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Offentlig saldo og gæld samt økonomiske tiltag i lyset af coronaepidemien

Vækstfonden tilføres endvidere ny kapacitet på 1,2 mia. kr. til investeringer både direkte i virksomheder og

via fonde. Det skal bidrage til at fylde de huller i markedet, der opstår, fordi de private investorer trækker

opad eller helt ud af markedet for risikovillig kapital.

Garantier til SAS fra den danske stat (ca. 1 mia. kr.)

Den danske og den svenske regering har i fællesskab besluttet hver især at stille garantier for SAS. Garan-

tierne skal understøtte SAS’ håndtering af de mest akutte økonomiske konsekvenser som følge af COVID-

19.

Øvrig likviditet og finansieringsmuligheder:

Øgede lånemuligheder for elever og studerende (0,6 mia. kr.)

Muligheden for at optage SU-lån udvides fra marts og til og med juni måned, så elever på ungdomsuddan-

nelserne og studerende får en ret til at optage SU-lån for op til 6.388 kr. per måned ud over deres stipen-

dium og eksisterende mulighed for SU-lån. Udvidelsen gælder både for stipendiemodtagere og for stude-

rende, der er blevet forsinkede og derfor modtager slutlån samt studerende der er i lønnet praktik i perio-

den. Studerende, der har brugt alle SU-klip og slutlånsrater til uddannelsen, eller som har brugt alle SU-klip

og endnu ikke har opnået ret til slutlån til uddannelsen, kan modtage ekstra slutlånsrater (svarende til 8.241.

kr. per måned) fra maj til juni

Forlængelse af betalingsfrister for moms og a-skat mv. (165 mia. kr.)

Betalingsfristen for momsafregning

er midlertidigt udskudt. Det skaber en likviditetsmæssig buffer for virk-

somhederne. Betalingsfristen for store virksomheders momsbetaling forlænges for 3 månedlige rater (beta-

lingerne for marts, april og maj) med 30 dage. For mellemstore virksomheder forlænges betalingsfristen for

første kvartal 2020 med 3 måneder, og for små virksomheder forlænges betalingsfristen for første halvår

2020 med 6 måneder.

Virksomheders betalingsfrist for

A-skat og arbejdsmarkedsbidrag

er midlertidigt forlænget. Det skaber en

likviditetsmæssig buffer for virksomhederne. Betalingsfristerne forlænges for 3 månedlige rater (betalinger

for april, maj og juni) med 4 måneder. Betalingsfristen for B-skatter forlænges ved at betalingen, der ellers

lå den 20 april. 2020, flyttes til den 20 juni 2020, og betalingsfristen den 20. maj 2020 udskydes til den 20

december 2020

Udbetaling af indbetalt moms som rentefrit lån (35,4 mia. kr.)

Små og mellemstore virksomheder, der primo marts 2020 har indbetalt moms for henholdsvis andet halvår

og fjerde kvartal 2019, kan ansøge om at få udbetalt beløbet igen som et rentefrit lån. Hertil kommer, at

virksomheder, der afregner lønsumsafgift efter den såkaldte metode 4, kan ansøge om at få udbetalt løn-

sumsafgift, der er indbetalt den 15. april 2020, som et rentefrit lån. Lånene skal tilbagebetales den 1. april

2021.

Udskydelse af betalingsfrist for lønsumsafgift (0,3 mia. kr.)

Virksomheder, der afregner lønsumsafgift efter den såkaldte metode 4, får udskudt betalingsfristerne for

lønsumsafgift i 2. og 3. kvartal 2020 med henholdsvis 1�½ måned og 1 måned for at styrke likviditeten.

Midlertidig afskaffelse af loftet på skattekontoen

Virksomheder indbetaler skat og moms på skattekontoen. For at loftet på skattekontoen ikke udgør en be-

lastning i forhold til, hvor meget store virksomheder, kan indbetale, suspenderes loftet midlertidigt. Det vil

sikre, at virksomheder, der ikke er likviditetsbegrænsede, fortsat kan indbetale efter de normale betalingsfri-

ster og endvidere styrke statens likviditet.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Offentlig saldo og gæld samt økonomiske tiltag i lyset af coronaepidemien

Tidligere udbetaling af skattekreditter (1 mia. kr.)

Udbetalingen af skatteværdien af den del af selskabers underskud, der hidrører fra forsknings- og udvik-

lingsaktiviteter (skattekreditter), sker normalt i forbindelse med opgørelsen af slutskatten i november året

efter det indkomstår, som de afholdte udgifter til forsknings- og udviklingsaktiviteter vedrører. Udbetalinger

fra skattekreditordningen vedrørende indkomståret 2019 fremrykkes fra november 2020 til juni 2020 for at

forbedre de pågældende virksomheders likviditet.

Offentlige indkøb: Fremrykning af betalinger og fleksibilitet

Til og med d. 31. oktober 2020 dispenseres fra en række bevillings-og disponeringsregler, der har betyd-

ning for indkøb i den offentlige sektor. Dispensationerne gør det muligt for statslige institutioner at: 1) fore-

tage forudbetaling for leverancer og 2) undlade at gøre misligholdelsesbestemmeler gældende, hvis mislig-

holdelsen kan henføres til COVID-19. Derudover fremrykkes betaling af regninger ift. den seneste betalings-

frist, og alle offentlige institutioner er kraftigt opfordret til at behandle fakturaer så hurtigt som muligt.

Aftaler mellem regeringen, KL og Danske Regioner

Kommuner og regioner sættes i 2020 fri af det aftalte anlægsloft (2,5 mia. kr.)

Regeringen vil ekstraordinært i 2020 sætte kommunerne fri af det aftalte anlægsloft mellem regeringen og

KL, som for 2020 udgør 19,1 mia. kr. Derudover vil regeringen i 2020 sætte regionerne fri af det aftalte an-

lægsloft mellem regeringen og Danske Regioner, som for 2020 udgør 2,5 mia. kr.

Det betyder, at kommuner og regionerne får fri mulighed for at fremrykke investeringer, som alligevel skulle

være udført i de kommende år. Fremrykningen målrettes projekter, der kan igangsættes hurtigt og som ud-

gangspunkt afsluttes i 2020. Det vil medvirke til at understøtte beskæftigelsen her og nu. Det skønnes sam-

let set at kunne give anledning til anlægsudgifter for 2�½ mia. kr. end tidligere forudsat.

Udskydelse af betaling af dækningsafgift af forretningsejendomme (1,1 mia. kr.)

Regeringen og KL er enige om, at kommunerne har mulighed for at udsætte virksomheders betaling af 2.

rate dækningsafgift i 2020 til 2021. Kommunernes forudsatte indtægter for 2. rate af dækningsafgift udgør

1,1 mia. kr. Regeringen opfordrer kommunerne til at anvende muligheden for at udsætte betalingen for at

medvirke til at afhjælpe likviditetsproblemer hos private virksomheder.

Løbende dialog om driftsudgifterne

Regeringen vil sikre, at ekstraordinære udgifter til COVID-19-relaterede tiltag ikke fortrænger øvrige udgifter

til borgernær velfærd.

Regeringen, KL og Danske Regioner har aftalt en løbende dialog om kommunernes og regionernes situa-

tion i relation til COVID-19 og udmøntningen af de initiativer, som regeringen og Folketinget iværksætter, og

vil drøfte de samlede rammer for kommunernes og regionernes økonomi i 2020 og 2021 i forbindelse med

de kommende økonomiforhandlinger.

Finansiering af igangsættelse af anlægsaktiviteter

For at understøtte, at likviditeten ikke er en hindring for igangsætning af anlægsaktiviteter, vil regeringen

give kommunerne mulighed for at få dispensation, så den forøgede anlægsaktivitet kan lånefinansieres. Re-

geringen og KL er derudover enige om at afsætte en generel lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på styr-

kelsen af likviditeten til vanskeligt stillede kommuner.

De udgiftsmæssige konsekvenser af tiltagene er sammenfattet i bilag 3.1. Heraf fremgår, at

den samlede udgiftsmæssige virkning af tiltagene skønnes til ca. 4,9 pct. af BNP i 2020 og

tæt på 0 i 2021. Den maksimale forpligtelse afledt af garantiordninger gennemført i 2020 sva-

rer til ca. 3,7 pct. af BNP.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

Aftaler om den kommunale og

regionale økonomi

ꞏ

September 2019

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Offentlig saldo og gæld samt økonomiske tiltag i lyset af coronaepidemien

Bilag 3.1 Udgiftsvirkning af gennemførte tiltag samt

garantiforpligtelser

En oversigt over den udgiftsmæssige virkning af de besluttede tiltag og hjælpepakker opgjort

i pct. af BNP fremgår af tabel 3.3.

Tabel 3.3

Udgiftsvirkning af diskretionære tiltag

Udgiftsmæssig

virkning opgjort

i pct. af BNP

2020

Ordningen gælder

fra 9. marts til 8. juli

2020 og administre-

res af Erhvervssty-

relsen. Åbnet for an-

søgninger d. 25.

marts 2020.

Ordningen gælder

fra 9. marts til 8. juli

2020 og administre-

res af Erhvervssty-

relsen. Åbnet for an-

søgninger d. 8. april

2020.

Ordningen gælder

fra 9. marts til 8. juli

2020 og administre-

res af Erhvervssty-

relsen. Åbnet for an-

søgninger d. 1. april

2020.

Ordningen gælder

fra 9. marts til 8. juli

2020 og administre-

res af Erhvervssty-

relsen. Åbner for

ansøgninger primo

maj.

2021

Tiltag

Beskrivelse

Udgifts/

indtægtskategori

(ESA-kategori)

Status

Lønkompensation

Kompensation til virksomheder

Subsidier (D.3)

for en del af medarbejderes løn.

-0,5

0,0

Kompensation for

faste omkostninger

Kompensation til virksomheder

for dokumenterbare faste om-

Kapitaloverførsel til

kostninger, herunder fx husleje,

virksomheder (D.9)

renteudgifter og uopsigelige kon-

traktbundne udgifter mv.

-2,9

0,0

Kompensation til

selvstændige mv.

Kompensation til små

selvstændige for en del af

deres omsætningstab.

Kapitaloverførsel til

virksomheder (D.9)

-0,6

0,0

Kompensation til

freelancere mv.

Kompensation til freelancere mv.

Kapitaloverførsel til

for en del af deres A- og B-ind-

virksomheder (D.9)

komsttab.

<0,0

0,0

En række kompensati-

ons/tilskudsordninger til

kulturlivet, civilsamfundet

mv.

En række kompensationsordnin-

ger, der vedrører kulturlivet og ci-

vilsamfundet mv. Der er bl.a. tale

om kompensationsordninger til Overførsler til

landsindsamlinger, højskoler, ef- NPIH'er (D.7)

terskoler, idrætsforeninger, frivil-

lige sociale civilsamfundsorgani-

sationer mv.

Varierer.

<0,0

0,0

Kompensation til

arrangører

Kompensation til private og

offentligt finansierede

Kapitaloverførsel til

arrangører for underskud

virksomheder (D.9)

ifm. aflyste, udskudte eller væ-

sentligt ændrede arrangementer.

Ordningen gælder

fra 6.marts til 31.

august og admini-

streres af hhv. Er-

hvervsstyrelsen og -0,1

Slots- og Kultursty-

relsen. Åbnet for an-

søgninger d. 20.

marts 2020.

0,0

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Offentlig saldo og gæld samt økonomiske tiltag i lyset af coronaepidemien

Ophævelse af de

kommunale og regionale

anlægslofter

Kommuner og regioner sættes fri

af de aftalte anlægslofter for

2020, så kommuner og regioner Offentlige investerin-

får mulighed for at fremrykke in- ger (P51g)

vesteringer, der alligevel skulle

være udført de kommende år.

Anciennitetstællingen for dag-

penge sættes på pause, syge-

dagpengeperioden forlænges,

og G-dage suspenderes mv.

Aktstykke er tiltrådt i

Finansudvalget. Til-

-0,1

taget omfatter hele

2020.

0,0

Lovgivning er vedta-

get i Folketinget. Til-

Indkomstoverførsler

tagene gælder frem <0,0

(D.6)

til og med 30. juni

2020.

Den pågældende

Udvidelse af sygedag-

lovgivning er vedta-

Den arbejdsgiverbetalte syge- Indkomstoverførsler

pengerefusion til

get i Folketinget. Til- -0,1

dagpengeperiode suspenderes. (D.6)

arbejdsgivere mv.

taget udløber d. 1.

januar 2021.

Forskellige tiltag, der som ud-

En række forskellige tiltag

gangspunkt ikke har direkte virk-

som fx udskydelse af beta-

ning på den offentlige saldo, idet

lingsfrister mv., der har til

Varierer.

0,0

der overvejende er tale om likvi-

formål at styrke likviditeten

ditetsforskydninger mv.,

jf. uddy-

i erhvervslivet

bende beskrivelse i boks 3.1.

Tabsrammer ifm. garanti-

Tabsrammer ifm. garantier

Kapitaloverførsel til Varierer,

jf. tabel

ordninger, hvor det forventede

-0,5

mv.,

jf. tabel 3.4

virksomheder (D.9)

3.4.

tab udgiftsføres.

Merudgifterne til

Merudgifter til offentlige myndig-

drift registreres lø-

Merudgifter til

hedsopgaver og administration, Offentligt forbrug

bende. Der er fore-

<0,0

driftsopgaver

herunder inden for sundheds-

(P.3)

løbigt registeret

væsen, politi mv.

merudgifter på 0,8

mia. kr. i 2020.

Herunder bl.a. løft af Innovati-

onsfondens Innobooster-ordning,

En række forskellige

eksport- og investeringspakke,

øvrige mindre tiltag

Diverse

Varierer.

<0,0

kunststøtteordning, kompensati-

med udgiftsvirkning

onsordninger til medievirksomhe-

der mv.

Suspension af anciennitet

for dagpenge og

sygedagpenge,

225-timers regel mv.

I alt

-4,9

<0,0

0,0

<0,0

Anm.: Negative tal angiver udgifter.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Offentlig saldo og gæld samt økonomiske tiltag i lyset af coronaepidemien

En oversigt over nye statslige garantiordninger som nævnt i

boks 3.1

fremgår af

tabel 3.4.

Tabel 3.4

Garantiordninger

Garantier

Garantier for lån til små, mellemstore

og store virksomheder

Rejsegarantifonden

Beskrivelse

Status

Maksimal forplig-

telse i pct. af BNP

2,2

0,1

SAS

Matchfinansieringstiltag i

Vækstfonden

Virksomheders handel og eksport

I alt

Statslige garantier for små, mellem- Åbnet for ansøgninger

store og store virksomheder.

Marts II og April I.

Åbnet for ansøgninger

Statsgaranti til Rejsegarantifonden.

d. 6. april 2020.

Den danske og svenske

regering har i fælles-

Statsgaranti til SAS.

skab besluttet at stille-

garantier til SAS.

Garantiramme og kapitalindskud i

Politisk aftale indgået d.

Vækstfonden mhp.at tilvejebringe

18. april. Under imple-

finansiering til iværksætter- og

mentering.

venturevirksomheder.

Garantidækning for en del af kredit- Politisk aftale indgået d.

forsikringsvirksomheders tab ifm.

18. april. Under imple-

virksomheders handel og eksport. mentering.

<0,1

0,1

1,3

3,7

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

Aftaler om den kommunale og

regionale økonomi

ꞏ

September 2019

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Bilag 3.2 Gennemførte tiltag og kategorisering i forhold

til behandling af engangsforhold i opgørelsen af den

strukturelle saldo

Ved den seneste vurdering i

Økonomisk Redegørelse,

december 2019 blev den strukturelle

saldo skønnet til -0,1 pct. af BNP i 2020 og 0,3 pct. af BNP i 2021. Der var således et robust

udgangspunkt med omtrent balance og begyndende overskud inden coronaepidemien ramte.

Den strukturelle saldo er i udgangspunktet upåvirket af konjunkturerne – idet den netop er et

skøn for den underliggende stilling på de offentlige finanser, dvs. renset for konjunktur og en

række andre midlertidige forhold. Dog kan fx større økonomiske kriser have betydning for ek-

sempelvis det strukturelle produktionspotentiale, ligesom højere offentlig gæld og afledte ren-

teudgifter vil kunne påvirke den strukturelle saldo. Hertil kommer naturligvis virkninger af den

førte finanspolitik.

Nedenfor gennemgås behandlingen af gennemførte tiltag i forhold til Finansministeriets op-

gørelse af den strukturelle saldo. I lyset af det store omsving i økonomien og de nuværende

usikkerheder er der til Konvergensprogrammet ikke udarbejdet nye, samlede skøn for den

strukturelle saldo. Der udarbejdes opdaterede skøn for den strukturelle saldo i forbindelse

med

Økonomisk Redegørelse, maj 2020.

Dette skal ses i sammenhæng med, at det kræver

en fuld konjunkturprognose og tilsvarende detaljeret vurdering af de offentlige finanser at fo-

retage en opdateret vurdering af den strukturelle saldo, navnlig i den nuværende, ekstraordi-

nære situation med et stort omsving i økonomien.

Finansministeriet beregning af den strukturelle saldo er en såkaldt top-down metode, som ta-

ger udgangspunkt i den faktiske offentlige saldo korrigeret for beregnede konjunkturpåvirknin-

ger samt en række øvrige midlertidige forhold, herunder afledt af udsving på de finansielle

markeder, samt korrigeret for deciderede engangsforhold.

Der kan således i nogle år være særlige engangsforhold af ikke-tilbagevendende karakter,

som påvirker den faktiske saldo uden at have særlig betydning for den underliggende stilling

på de offentlige finanser. Engangsforhold defineres som

særlige forhold af ikke-tilbageven-

dende karakter og kort varighed.

Vurderingen heraf baseres blandt andet på, hvorvidt tiltaget

kan siges at opfylde følgende kriterier: at de dækker et enkelt (eller meget få) år, er i kraft af

deres iboende karakter (altså ikke den lovmæssige eller udmeldte varighed) af ikke tilbage-

vendende art, og samtidig ikke svækker den finanspolitiske holdbarhed i et nævneværdigt

omfang. Ligeledes korrigeres der kun, når engangsforhold er af en vis størrelsesorden (typisk

afrundet til mindst 0,1 pct. af BNP).

I forhold til vurderingen af engangsforhold vil der generelt være behov for særskilt stillingsta-

gen til opfyldelsen af kriterierne. Det er også tilfældet i det internationale samarbejde. EU-

Kommissionens fem guidelines i forhold til engangsforhold fremgår af

Vade Mecum of the

Stability and Growth Pact (2019-edition), jf. boks 3.2,

og uddybende guidelines og eksempler

fremgår af

Report on Public Finances 2015.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

De engangsforhold, som Finansministeriet korrigerer for i beregningen af den strukturelle of-

fentlige saldo, har historisk både haft karakter af ekstraordinære udgifter (fx engangsudgifter

som følge af udbetaling af efterlønsbidrag i 2012 og 2018) og ekstraordinære indtægter (fx

engangsindtægter i forbindelse med SP-udbetalingen i 2009-2010 og fra omlægning af be-

skatning af eksisterende kapitalpensioner i 2013-15).

Boks 3.2

Guiding principles for the classification of one-off measures

Principle I:

One-off measures are intrinsically non-recurrent. One-off measures are transactions that have,

by their very nature, only a temporary, non-recurrent impact on general government revenue or expenditure.

For it to be the case, a one-off measure must have an inherent characteristic that makes its impact

temporary, i.e. a characteristic that means that it cannot have a sustained impact on the budgetary position.

Principle II:

The one-off nature of a measure cannot be decreed by law or by an autonomous government

decision. In order to ensure timely and effective policy surveillance, it should be possible to evaluate the

one-off nature of a measure unambiguously upon its announcement. For that reason, the one-off nature of a

measure should not depend on whether the policymaker announces the measure as temporary or

permanent.

Principle III:

Volatile components of revenue or expenditure should not be considered one-off. It is clear

that the cyclical part of revenue or expenditure should not be considered as a one-off, as its impact is

already corrected for via the cyclical adjustment of the general government balance (as explained above).

But even after that cyclical adjustment, revenue or expenditure components may still exhibit a significant

degree of volatility. The concept of one-offs is not, however, primarily intended to smooth time series and

should therefore not be used to correct for such volatility.

Principle IV:

Deliberate policy actions that increase the deficit do not, as a rule, qualify as one-offs. The

provisions on one-offs are primarily meant to avoid policy measures that do not lead to a sustained

improvement of the budget balance being treated as structural. In order to give policymakers the right

incentive to fully recognise the permanent budgetary impact of their actions, there is therefore a strong

presumption that deliberate policy actions that increase the deficit are of a structural nature.

Principle V:

Only measures having a significant impact on the general government balance should be

considered one-offs. As a rule, measures worth less than 0.1 % (rounded) of GDP should not be considered

one-offs.

Kilde: Vade Mecum of The Stability and Growth Pact (2019-edition).

Den aktuelle coronoaepidemi indebærer en særlig situation, hvor nødvendige sundhedsre-

striktioner og nedlukninger, og deraf følgende udfordringer for virksomheder mv., relaterer sig

til de typiske karakteristika for engangsforhold, som i

Report on Public Finances 2015 (s. 64)

beskrives som:

”Measures introduced in direct response to ‘exceptional events’ and that have

a very short-term impact. Exceptional events are defined for this purpose as: specific occur-

rences that can be regarded as being beyond the control of the government, and that have

an often sudden impact on the revenue/expenditure or assets/liabilities of the general govern-

ment or of the country, that is temporary by nature and significantly exceeds normal eco-

nomic fluctuations.”

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

I Finansministeriets beregning af den strukturelle saldo er udgangspunktet således også, at

de initiativer, der er gennemført i relation til hjælpepakker mv., som direkte er afledte af co-

ronaepidemien og inddæmningen heraf, samt afledte direkte negative konsekvenser relateret

til sundhedsrestriktioner mv., behandles om engangsforhold i beregningen af den strukturelle

saldo. Det vurderes størrelsesmæssigt at gælde langt størstedelen af udgiftsvirkningerne be-

skrevet i kapitel 3

Generelt gælder fortsat, at tiltag, der har mere generel karakter – herunder tiltag og redska-

ber, som også kan være i brug i mere almindelige tilbageslag, og som generelt sigter på at

understøtte aktivitet i en bred forstand – påvirker den strukturelle saldo svarende til de gene-

relle beregningsprincipper, herunder så den strukturelle saldo afspejler den underliggende

førte finanspolitik for året. Det gælder eksempelvis højere offentlige anlægsinvesteringer, ge-

nerelle erhvervs- og iværksætter vilkår mv.

Generelle ekspansive tiltag afspejles således i den strukturelle saldo, ligesom strukturelle pri-

oriteringer – fx langsigtet opbygning af kapacitet i sundhedsvæsenet eller eksempelvis hånd-

tering af klimaudfordringer mv. – i udgangspunktet vil påvirke den strukturelle saldo. Tilsva-

rende er det således et afgørende kriterie for, at de iværksatte lønkompensationsordninger

mv. har karakter af engangsforhold, at disse dels er midlertidige i kraft af deres iboende na-

tur, dels er knyttet op til en direkte respons til sundhedsrestriktionerne som følge af corona-

epidemien. Alternativt må disse betragtes som generelt understøttende finanspolitik.

Tabel 3.5 viser på den baggrund kategoriseringen af de besluttede tiltag i forhold til virknin-

gen på den strukturelle saldo i Finansministeriets beregning. Hvor så at sige alle de viste til-

tag er taget som reaktion på den internationale coronaepidemi og er besluttet for en midlerti-

dig periode, går skillelinjen mellem hvad der er engangsforhold og hvad der ikke er, i høj grad

mellem (1) tiltag, som direkte er relateret til håndtering af sygdommen samt konsekvenserne

af denne og de besluttede sundhedsmæssige restriktioner i Danmark, i forhold til (2) tiltag,

som er af mere generel efterspørgselsstimulerende eller understøttende karakter, og som

også generelt ville kunne være taget som en respons på en mere almindelig international

økonomisk krise.

Det bemærkes, at EU-Kommissionen henover årene er slået ind på en mere restriktiv kurs i forhold til at klassi-

ficere udgiftsforøgende tiltag som engangsforhold. Det hænger sammen med et ønske om, at medlemslandene

står over for et incitament til fuldt ud at anerkende den varige budgetvirkning af deres tiltag. EU-Kommissionen

valgte fx ikke at behandle engangsudbetalingen af efterlønsbidrag i 2018 som et engangsforhold, modsat behand-

lingen af den tilsvarende udbetaling i 2012, og selv om tiltaget om mulighed for frivillig udmeldelse af efterløns-

ordningen samlet set styrkede den finanspolitiske holdbarhed. Finansministeriet er af den opfattelse, at hjælpe-

pakkerne til hårdt ramte virksomheder mv. under COVID-19--krisen kan ses som en forebyggelse af en bred,

systemisk krise i økonomien, og at der kan drages en parallelitet til, at der ved risiko for kollaps af systemiske

banker kan foretages kapitalindskud, som i henhold til Kommissionens retningslinjer kan klassificeres som en-

gangsforhold. Der er ikke sikkerhed for, at EU-Kommissionen vil anlægge samme klassificering af COVID-19-

relaterede tiltag i EU's opgørelse af den strukturelle saldo for Danmark, som Finansministeriet lægger til grund

for den danske opgørelse i forhold til budgetloven.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Tabel 3.5

Erhvervs- og jobrettede tiltag mv. gennemført i relation til COVID-19-epidemien og kategorisering i

forhold til beregningen af den strukturelle offentlige saldo

Mia. kr.

1. Tiltag der ekskluderes i beregningen af strukturel saldo (engangsforhold)

Lønkompensationsordning

Kompensationsordning for faste omkostninger

Kompensationsordning for selvstændige mv.

Kompensationsordning for freelancere mv. med både A- og B-indkomst

Kompensationsordning til arrangører

En række kompensationsordninger på kultur- og undervisningsområdet, civilsamfund

mv.

Sygedagpengerefusion til arbejdsgivere

Låneordninger i Vækstfonden og EKF

Merudgifter til offentlige myndighedsopgaver og administration

Øvrige tiltag

2. Tiltag der indgår i beregningen af strukturel saldo

Suspension af kommuner og regioners anlægsrammer i 2020

Suspension af anciennitet for dagpenge og sygedagpenge, 225-timers regel, senior-

præmie mv .

Eksport og investeringspakke

Udvidelse af Grøn Innobooster-ordning

Garantidækning til virksomheders handel og eksport

Matchfinansieringsordning i Vækstfonden

Platform for crowdfunding

Udbetaling af indbetalt moms som et lån

Direkte virkning i alt som følge af de gennemførte tiltag (1+2)

2020

-101,6

-10,2

-65,3

-14,1

-0,2

-2,4

-1,3

-1,7

-5,5

-0,8

-0,2

-9,7

(-4,4)

-2,5

-0,5

-0,1

-0,4

-5,0

(-0,7)

-0,8

(-0,1)

<0,0

-0,4

(-0,1)

-111,3

2021

<0,0

-0,6

(-1,3)

-0,3

-0,1

(-0,7)

(-0,1)

-0,2

(-0,1)

-0,6

De beløb, der er anført, afspejler de direkte udgiftsmæssige konsekvenser ekskl. tilbageløb, som også vil have

engangskarakter i opgørelsen af den strukturelle saldo.

Udgiften indgår med et 7-års gennemsnit i opgørelsen af den strukturelle offentlige saldo. I tabellen er angivet

gennemslaget på den faktiske offentlige saldo efterfulgt af virkningen på den strukturelle saldo i parentes.

Kilde: Egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020 EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Kapitel

Fejl!

Ingen tekst

med den

anførte

typografi i

dokumentet.

Fejl! Ingen tekst med den anførte typografi i dokumentet.

Aftaler om den kommunale og

regionale økonomi

ꞏ

September 2019

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Bilagstabeller i henhold til

EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 1a

Makroøkonomiske nøgletal

2019

Mia. kr.

Realt BNP

Nominelt BNP

2.131,9

2.321,5

2019

2020

2021

Årlig realvækst i pct.

2,4

3,4

-4,4

-3,1

4,8

6,2

Vækstkomponenter

Privatforbrug

Offentligt forbrug

Faste bruttoinvesteringer

Lagerændringer

Eksport

Import

1.220,3

1.075,9

982,1

524,7

462,4

2,2

0,5

3,4

-0,4

1,6

0,1

-2,0

1,6

-7,8

-1,0

-7,4

-6,2

3,5

0,2

1,9

1,1

5,4

2,9

Bidrag til BNP-vækst

Indenlandsk efterspørgsel

Lagerændringer

Nettoeksport

1,9

-0,0

0,8

Pct.-point

-2,3

-0,0

-1,1

2,1

0,0

1,5

Det offentlige forbrug er i tabel 1a opgjort inkl. afskrivninger.

Ændringer angiver bidrag til BNP-vækst.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 2b

Priser

2019

Indeks

BNP-deflator

Privat forbrugs-deflator

HICP-indeks

Offentlig forbrugs-deflator

Investeringspriser

Eksportpriser

Importpriser

108,9

110,0

108,4

106,4

111,4

106,3

106,0

2019

2020

2021

Årlig ændring i pct.

1,0

0,8

1,5

0,8

2,2

2,3

0,9

1,1

1,3

1,4

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 2

Offentlige finanser (EDP-form)

2019

Mia. kr.

Nettofordringserhvervelse i

delsektorer

Samlet offentlig sektor

(EDP-form)

Statslig sektor

Kommunal sektor

Sociale kasser og fonde

2019

2020

Pct. af BNP

2021

84,9

0,0

3,7

0,0

-8,0

-2,4

Offentlige finanser (S13)

Samlede indtægter

Samlede udgifter

Samlet offentlig saldo

Renteudgifter

Primær saldo, EU-definition

One-off

1.212,7

1.127,8

84,9

16,5

101,4

-0,5

52,2

48,6

3,7

0,7

4,4

0,0

49,4

57,4

-8,0

1,0

-7,0

-4,8

48,0

50,5

-2,4

0,9

-1,6

-0,4

Offentlige indtægter

Samlede skatter og afgifter

Produktions- og importskatter

Løbende indkomst- og for-

mueskatter

Kapitalskatter

Obligatoriske sociale bidrag

Renteindtægter mv.

Øvrige (residual)

Samlede indtægter

p.m.: Skattetryk

1.085,6

363,5

715,9

6,2

0,9

23,7

102,4

1.212,7

1.089,7

46,8

15,7

30,8

0,3

0,0

1,0

4,4

52,2

46,9

44,2

15,9

28,0

0,3

0,0

1,0

4,2

49,4

44,4

42,9

15,4

27,3

0,2

0,0

0,9

4,1

48,0

43,1

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Bilagstabeller i henhold til EU’s ”Code of Conduct”

Tabel 2 (fortsat)

Offentlige finanser (EDP-form)

2019

Mia. kr.

Offentlige udgifter

Lønsum og forbrug i

produktionen

- Lønsum

- Forbrug i produktionen

Samlede sociale overførsler

- Sociale overførsler i

naturalier

- Indkomstoverførsler

Renteudgifter

Subsidier

Brutto kapital-akkumulation

Kapitaloverførsler

Øvrige (residual)

Samlede udgifter

p.m.: Offentligt forbrug

547,3

348,7

198,6

397,3

31,7

365,6

16,5

37,8

73,8

6,4

48,7

1.127,8

558,0

23,6

15,0

8,6

17,1

1,4

15,7

0,7

1,6

3,2

0,3

2,1

48,6

24,0

25,1

16,0

9,1

18,5

1,5

17,0

1,0

2,2

3,6

4,7

2,3

57,4

25,7

24,2

15,3

8,8

17,5

1,4

16,1

0,9

1,6

3,4

0,6

2,2

50,5

24,7

2019

2020

Pct. af BNP

2021

Offentlig gæld

770,8

33,2

40,7

41,2

Defineret som EDP-definition af offentlig saldo plus EDP-definition af renteudgifter.

Indeholder kun deciderede engangsforhold og ikke korrektion for udsving i de særlige poster, der

indgår i Finansministeriets beregning af den strukturelle saldo – herunder for så vidt angår

udsving i pensionsafkastskatten og indtægterne fra Nordsøen, idet der ikke er udarbejdet skøn for

den strukturelle saldo. De engangsforhold, der er indregnet i tabel 2 indeholder hhv.

engangstiltag direkte relateret til COVID-19 situationen svarende til -101,6 mia. kr. i 2020, jf.

også bilag 3.2. Herudover indgår øvrige engangsforhold svarende til skønnene herfor i

Økonomisk Redegørelse, december 2019 som vedrører hhv. fremrykkede ordinære indtægter fra

kapitalpensionsafgiften i 2019 som følge af omlægningen i 2013-2015 (svarer til -0,5 mia kr.) og

tilbagebetaling af ejendomsskat i 2020 og 2021 (forudsat svarende til -6,6 mia. kr. i 2020 og og -

9,5 mia. kr. i 2021).

Defineret som summen af produktions- og importskatter, løbende indkomst- og formueskatter

samt kapitalskatter. Posten indeholder med andre ord ikke obligatoriske sociale bidrag, der

traditionelt indgår i skattetrykket.

Indeholder ikke frivillige og imputerede sociale bidrag, idet disse ikke indgår i skattetrykket.

Indeholder renteindtægter samt udbytter og jordrente mv.

Danmarks Statistik offentliggør ikke tal for alle undergrupperne (P.11+P.12+P.131+D.39+D.7+

D.9 (ekskl. D.91), D.6311, D.63121, D.63131, D.29+D.4 (ekskl. D.41)+D.5+D.7+D.9+P.52+

P.53+K.2+D.8), og der udarbejdes ikke skøn i fremskrivningerne for disse enkeltkomponenter.

Defineret som summen af produktions- og importskatter (inkl. EU-ordninger), løbende

indkomst- og formueskatter, kapitalskatter og obligatoriske sociale bidrag.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Danmarks Konvergensprogram 2020

ꞏ

Maj 2020

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Maj

2020

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Tlf. : +45 3392 3333

E-mail: [email protected]

ISBN 978-87-93823-27-3 (digital version)

2019/20:4

Omslag: Regeringens Kommunikationsenhed

Layout: Finansministeriet

Publikationen kan hentes på

www.fm.dk

www.regeringen.dk

EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 611: Danmarks konvergensprogram for 2020

Finansministeriet

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Tlf. : +45 3392 3333

E-mail: [email protected]