Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del Bilag 768
Offentligt
2213224_0001.png
Udenrigsministeriet
Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret
Asiatisk Plads 2
1448 København K
Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03
Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse
JTEU j.nr. 2015 - 30240
19. juni 2020
Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger i
retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat
procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse af
generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den danske
regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af dom.
Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens
hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.
Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-
Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.
Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:
Sagsnr.
C-826/18
Titel og kort sagsresumé
Stichting Varkens in Nood e.a. (Århus-konventionen)
Emne:
Klageberettigede i sager om adgang til miljøoplysninger
(Århus-konventionen)
Spørgsmål:
1. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens
artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for, at
offentligheden (public) (enhver) i fuldt omfang afskæres fra
adgang til klage og domstolsprøvelse, for så vidt det ikke
drejer sig om medlemmer af den berørte offentlighed
(public concerned)? Såfremt spørgsmål 1 besvares
bekræftende:
2. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens
artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at det heraf følger, at
offentligheden (public) (enhver) skal have adgang til klage
og domstolsprøvelse, når det gøres gældende, at de for
offentligheden (public) (enhver) gældende processuelle
krav og retten til offentlig deltagelse som omhandlet i
konventionens artikel 6 er blevet krænket? Har det herved
betydning, at den berørte offentlighed (public concerned)
på dette punkt har adgang til klage og domstolsprøvelse og
herved også kan fremsætte materielle søgsmålsgrunde?
3. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens
artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for, at
den berørte offentligheds (public concerned) adgang til
klage og domstolsprøvelse gøres afhængig af, at retten til
offentlig deltagelse som omhandlet i konventionens artikel
6 er blevet udnyttet? Såfremt spørgsmål 3 besvares
benægtende:
Deltager i PD
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Til orientering:
Klima-, Energi-, og
Forsyningsministeriet
Proces-
skridt
GA
Dato
02.07.20
1
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20
2213224_0002.png
4. Skal EU-retten, i særdeleshed Århus-konventionens
artikel 9, stk. 2, fortolkes således, at den er til hinder for en
national bestemmelse, der afskærer den berørte
offentlighed (public concerned) fra adgang til klage og
domstolsprøvelse til anfægtelse af en afgørelse, når det med
rimelighed kan bebrejdes denne offentlighed, at den ikke
har fremsat nogen indsigelser mod (dele af) udkastet til
afgørelse? Såfremt spørgsmål 4 besvares benægtende:
5. Kan den nationale ret på grundlag af sagens
omstændigheder frit afgøre, hvad der skal forstås ved »når
det med rimelighed kan bebrejdes denne offentlighed«,
eller er retten herved forpligtet til at respektere bestemte
EUretlige garantier?
6. I hvilket omfang ville besvarelsen af spørgsmål 3, 4 og 5
blive anderledes, hvis det drejer sig om offentligheden
(public) (enhver), for så vidt denne offentlighed ikke er den
berørte offentlighed (public concerned)?
C-389/19
P
Kommissionen mod Sverige (appel af sag T-837/16)
Emne:
REACH-forordningen (blykromater/særlige problematiske
stoffer)
Påstande:
- upphäver den dom som meddelades av tribunalen (femte
avdelningen) den 7 mars 2019, och som delgavs
Europeiska kommissionen den 8 mars 2019, i mål T-
837/16, Konungariket Sverige mot Europeiska
kommissionen, ogillar talan i första instans samtförpliktar
Konungariket Sverige att ersätta rättegångskostnaderna,
eller, alternativt,
- återförvisar målet till tribunalen för förnyad prövning och
låter beslutet omrättegångskostnader för förfarandet i
första instans och för överklagandet anstå;
och
- beslutar att verkningarna av det omtvistade beslutet ska
bestå.
C-336/19
Centraal Israëlitisch Consistorie van België e.a.
Emne:
Dyrevelfærd (rituel slagtning)
Spørgsmål:
1. Skal artikel 26, stk. 2, første afsnit, litra c), i Rådets
forordning nr. 99/2009 af 24. september 2009 om
beskyttelse af dyr på aflivningstidspunktet fortolkes
således, at medlemsstaterne, som en undtagelse fra den i
denne forordnings artikel 4, stk. 4, fastsatte bestemmelse
og med henblik på at øge dyrevelfærden, kan udstede
forskrifter som de i decreet van het Vlaamse Gewest van 7
juli 2017 »houdende wijziging van de wet van 14 augustus
1986 betreffende de bescherming en het welzijn der dieren,
wat de toegelaten methodes voor het slachten van dieren
betreft« (regionen Flanderns dekret af 7.7.2017 »om
ændring af lov af 14.8.1986 om beskyttelse af
dyrevelfærden hvad angår tilladte metoder til slagtning af
dyr«) omhandlede, idet disse forskrifter dels indeholder et
forbud mod slagtning af dyr uden bedøvelse, der også
gælder for rituelle slagtninger, dels fastsætter en alternativ
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Fødevarestyrelsen
Mundtlig
forhandling
08.07.20
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
Miljøstyrelsen
Mundtlig
forhandling
07.07.20
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20
2213224_0003.png
bedøvelsesmetode for rituelle slagtninger baseret på en
reversibel bedøvelse, der ikke må føre til dyrets død?
2. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende, er førnævnte forordnings artikel 26, stk. 2,
første afsnit, litra c), i den i første spørgsmål anførte
fortolkning da i strid med artikel 10, stk. 1, i Den
Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder?
3. Såfremt det første præjudicielle spørgsmål besvares
bekræftende, er førnævnte forordnings artikel 26, stk. 2,
første afsnit, litra c), sammenholdt med denne forordnings
artikel 4, stk. 4, i den i første spørgsmål anførte fortolkning
da i strid med artikel 20, 21 og 22 i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder derved, at
aflivning af dyr efter særlige metoder, der er foreskrevet
ved religiøse ritualer, kun må foretages i henhold til en
betinget undtagelse fra pligten til at bedøve dyret (artikel 4,
stk. 4, jf. artikel 26, stk. 2), mens der for aflivning af dyr
under jagt, sportsfiskeri og i forbindelse med kultureller
sportsarrangementer af de grunde, der er nævnt i
betragtningerne til forordningen, gælder forskrifter,
hvorefter disse aktiviteter ikke falder under forordningens
anvendelsesområde og derfor heller ikke er omfattet af
pligten til forudgående bedøvelse ved aflivning (artikel 1,
stk. 1, andet afsnit, og stk. 3)?
C-667/19
A.M. (mærkning af kosmetik)
Emne:
Krav til mærkning af kosmetiske produkter.
Spørgsmål:
1. Skal artikel 19, stk. 1, litra f), i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november
2009 om kosmetiske produkter, for så vidt som det heri
bestemmes, at der på beholderen og emballagen for
kosmetiske produkter med uudslettelige, letlæselige og
synlige bogstaver skal være anført oplysninger om det
kosmetiske produkts funktioner, medmindre dette fremgår
af dets præsentation, forstås således, at bestemmelsen
omfatter oplysninger om et kosmetisk produkts
grundlæggende funktioner som omhandlet i forordningens
artikel 2, stk. 1, litra a), dvs. rensning (holde rent), pleje og
beskyttelse (holde i god stand), duft og forskønnelse
(ændre udseende), eller skal der anføres mere specifikke
funktioner, der gør det muligt at identificere et kosmetisk
produkts egenskaber?
2. Skal artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1223/2009 af 30. november 2009 om
kosmetiske produkter og 46. betragtning til denne
forordning fortolkes således, at den information, hvortil
der henvises i artikel 19, stk. 1, litra d), g) og f), dvs.
forsigtighedsregler, bestanddele og funktion, kan fremgå af
et firmakatalog, der også omhandler andre produkter, idet
der på emballagen er anbragt det i punkt 1 i bilag VII
nævnte symbol?
Udenrigsministeriet
Justitsministeriet
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
09.07.20
3
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20
2213224_0004.png
Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:
Sagsnr.
C-729/18
P
Titel og kort sagsresumé
VTB Bank mod Rådet (appel)
Påstande:
— Der gives medhold i VTB’s appel til prøvelse af
Rettens afgørelse.
De restriktive retsakter annulleres, for så vidt som de
vedrører VTB.
Artikel 1 i Rådets afgørelse 2014/512/FUSP (1), artikel 5 i
forordning nr. 833/2014 (2), artikel 1 Rådets afgørelse
2014/659/FUSP (3) og artikel 1, nr. 5), i forordning nr.
960/2014 (4) erklæres ulovlige eller uanvendelige.
Rådet tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med
appelsagen og sagen for Retten.
Europa-Kommissionen mod Ungarn
Påstande: a) Det fastslås, at Ungarn har tilsidesat sine
forpligtelser i henhold til artikel 3, 6, artikel 24, stk. 3, artikel 43
og artikel 46, stk. 5 og 6, i direktiv 2013/32/EU, artikel 2, litra
h), artikel 8, 9 og 11 i direktiv 2013/33/EU og artikel 5, artikel
6, stk. 1, artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, i direktiv
2008/115/EF, alle bestemmelser sammenholdt med artikel 6,
18 og 47 i chartret om grundlæggende rettigheder ved
—at
fastsætte, at asylansøgninger skal indgives personligt til den
kompetente asylmyndighed og alene i transitområderne, som
kun et begrænset antal personer har adgang til
—at
anvende en særlig procedure, som ikke sikrer
overholdelsen af garantierne i direktiv 2013/32, generelt
—at
bestemme, at alle asylansøgere (med undtagelse af
mindreårige under 14 år) underkastes en procedure, som
betyder, at ansøgerne skal tvangsinterneres i transitområderne
under hele asylproceduren i centre, som de kun kan forlade i
retning mod Serbien, uden at denne internering yder de
garantier, som er fastsat i direktiv 2013/33
—at
flytte tredjelandsstatsborgere, som opholder sig ulovligt på
Ungarns område, til den anden side af grænsehegnet, uden at
overholde de procedurer og garantier, som er fastsat i artikel 5,
artikel 6, stk. 1, artikel 12, stk. 1, og artikel 13, stk. 1, i direktiv
2008/115
—ikke
at gennemføre artikel 46, stk. 5, i direktiv 2013/32 i
national ret og vedtage bestemmelser, som afviger fra den
almindelige regel om automatisk opsættende virkning i
situationer, som ikke er omfattet af dette direktivs artikel 46,
stk. 6.
b) Ungarn tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
KF mod SatCen (appel)
Påstande:
—Den
appellerede dom ophæves.
—Sagsøgeren
i første instans tilpligtes at betale sagsomkost-
ningerne.
A e.a.
Vedrører blandt flere spørgsmål følgende:
Følger det af SMV-direktivets artikel 2, litra a), og artikel 3, stk.
2, litra a), at artikel 99 i Besluit van de Vlaamse regering van 23
december 2011 wijziging van het besluit van de Vlaamse
regering van 6 februari 1991 houdende de vaststelling van het
Vlaams reglement betreffende de milieuvergunning en van het
besluit van de Vlaamse regering van 1 juni 1995 houdende
algemene en sectorale bepalingen inzake milieuhygiëne [den
Interessent
Udenrigsministeriet
Proces
skridt
Dom
Dato
25.06.20
C-808/18
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
25.06.20
C-14/19 P
Udenrigsministeriet
Dom
25.06.20
C-24/19
Miljø- og
Fødevareministeriet
Energistyrelsen
Dom
25.06.20
4
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20
2213224_0005.png
C-37/19
C-473/19
og
C-474/19
flamske regerings bekendtgørelse af 23. december 2011 om
ændring af den flamske regerings bekendtgørelse af 6. februar
1991 om fastsættelse af det flamske reglement for
miljøtilladelser og af den flamske regerings bekendtgørelse af 1.
juni 1995 om almindelige og sektorbestemte bestemmelser på
miljøbeskyttelsesområdet] med henblik på disse
bekendtgørelsers tilpasning til den tekniske udvikling, afdeling
5.20.6 om anlæg til produktion af elektricitet ved hjælp af
vindenergi, indført i VLAREM II, og Omzendbrief
»Afwegingskader en randvoorwaarden voor de inplanting van
windturbines« [cirkulæreskrivelsen »Vurderingsramme og
krydsoverensstemmelse med hensyn til opførelse af
vindturbiner« fra 2006, herefter under et benævnt »de
foreliggende instrumenter«], der begge indeholder talrige
bestemmelser om vindmøller, herunder bestemmelser om
sikkerhed og efter omstændighederne de for de enkelte
planzoner beregnede normer for slagskygge og støjniveau, skal
kvalificeres som en plan eller et program i direktivets forstand?
Såfremt det viser sig, at der burde være gennemført en
miljøvurdering før de foreliggende forskrifter blev udstedt, kan
retten da foreløbigt opretholde de ulovlige dele af disse
forskrifter?
Iccrea Banca
Skal artikel 7, stk. 2, i direktiv 2003/88 og artikel 31, stk. 2, i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, også hvis de betragtes hver for sig, fortolkes
således, at de er til hinder for en national ordning eller
retspraksis, hvorefter en arbejdstager i tilfælde af
arbejdsforholdets ophør ikke har krav på en finansiel
godtgørelse for optjent ferie, der ikke er blevet afholdt (og for
et retsinstitut såsom de såkaldte »afskaffede helligdage«, der
hvad angår karakter og funktion kan sidestilles med årlig ferie), i
en sammenhæng, hvor arbejdstageren ikke inden
arbejdsforholdets ophør kunne håndhæve sin ret som følge af
et ulovligt forhold, der kan tilskrives arbejdsgiveren (opsigelse,
som en national ret ved endelig dom har erklæret ulovlig, og
heraf følgende anordning om genoprettelse af arbejdsforholdet
med tilbagevirkende kraft), med hensyn udelukkende til
perioden fra datoen for arbejdsgiverens ulovlige adfærd til
genansættelsesdagen?
Föreningen Skydda Skogen m.fl.
C-473/19 vedrører:
1. Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en
national praksis, som indebærer, at forbuddet alene omfatter de
arter, som er opregnet i bilag 1 til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle, eller som er truede på et givet niveau,
eller som har en langsigtet faldende tendens i bestanden?
2. Skal begreberne »forsætligt at dræbe/forstyrre/ødelægge« i
artikel 5, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle, og i artikel 12, stk. 1, litra a)-c) i Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter, fortolkes således, at de er til hinder for en
national praksis, som indebærer, at hvis formålet med
foranstaltningen åbenbart er et andet end at dræbe eller
forstyrre arter (eksempelvis skovbrugsforanstaltninger eller
Beskæftigelses-
ministeriet
Medarbejder- og
Kompetencestyrelsen
Dom
25.06.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
25.06.20
5
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20
2213224_0006.png
arealanvendelse), skal der foreligge en risiko for, at arternes
bevaringsstatus påvirkes negativt af foranstaltningen, for at
forbuddet træder i kraft?
C-474/19 vedrører:
1. Skal artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en
national praksis, som indebærer, at forbuddet alene omfatter de
arter, som er opregnet i bilag 1 til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om
beskyttelse af vilde fugle, eller som er truede på et givet niveau,
eller som har en langsigtet faldende tendens i bestanden?
2. Skal begreberne »forsætligt at dræbe/forstyrre/ødelægge« i
artikel 5, litra a)-d), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde
fugle, og i artikel 12, stk. 1, litra a)-c) i Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter, fortolkes således, at de er til hinder for en
national praksis, som indebærer, at hvis formålet med
foranstaltningen åbenbart er et andet end at dræbe eller
forstyrre arter (eksempelvis skovbrugsforanstaltninger eller
arealanvendelse), skal der foreligge en risiko for, at arternes
bevaringsstatus påvirkes negativt af foranstaltningen, for at
forbuddet træder i kraft?
Openbaar Ministerie
1.1. Er udtrykket »judiciel myndighed« som omhandlet i
rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2, et selvstændigt EU-retligt
begreb?
1.2. Såfremt spørgsmål 1.1. besvares bekræftende, på grundlag
af hvilke kriterier kan det da afgøres, om en myndighed i den
fuldbyrdende medlemsstat er en sådan judiciel myndighed og
den af denne myndighed fuldbyrdede europæiske arrestordre
følgelig en retsafgørelse?
1.3. Såfremt spørgsmål 1.1. besvares bekræftende, er den
nederlandske anklagemyndighed, nærmere bestemt
anklagemyndighedens repræsentant, da omfattet af begrebet
judiciel myndighed som omhandlet i rammeafgørelsens artikel
6, stk. 2, og er den af denne myndighed fuldbyrdede europæiske
arrestordre følgelig en retsafgørelse?
1.4. Såfremt spørgsmål 1.3. besvares bekræftende, kan det da
accepteres, at en første overgivelse bedømmes af en judiciel
myndighed, nærmere bestemt Overleveringskamer te
Amsterdam (overgivelsesafdelingen, Amsterdam) i
overensstemmelse med rammeafgørelsens artikel 15, hvorved
bl.a. den retsundergivnes ret til at blive hørt og dennes
søgsmålsadgang respekteres, mens en supplerende overgivelse i
henhold til rammeafgørelsens artikel 27 er overdraget til en
anden myndighed, nemlig anklagemyndighedens repræsentant,
hvorved den retsundergivne hverken er sikret en ret til at blive
hørt eller har søgsmålsadgang, således at der uden rimelig grund
opstår en åbenbar mangel på indre sammenhæng i
rammeafgørelsen?
1.5. Såfremt spørgsmål 1.3. og 1.4. besvares bekræftende, skal
rammeafgørelsens artikel 14, 19 og 27 da fortolkes således, at
en anklagemyndighed, der handler som fuldbyrdende judiciel
myndighed, først og fremmest skal respektere den
retsundergivnes ret til at blive hørt og dennes søgsmålsadgang,
før der kan gives tilladelse til retsforfølgelse, domfældelse eller
C-510/19
Justitsministeriet
GA
25.06.20
6
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20
2213224_0007.png
T-295/19
C-36/20
(PPU)
fængsling af en person med henblik på fuldbyrdelse af en
frihedsstraf eller en anden frihedsberøvende foranstaltning på
grund af et strafbart forhold, der er begået før dennes
overgivelse i henhold til en europæisk arrestordre, men som
ikke er det strafbare forhold, for hvilket denne søges overgivet?
2. Er anklagemyndighedens repræsentant i
arrondissementsparket Amsterdam (anklagemyndigheden i
Amsterdam retskreds), der handler til gennemførelse af artikel
14 i den nederlandske lov af 29. april 2004 om gennemførelse
af Rådet for Den Europæiske Unions rammeafgørelse om den
europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse
mellem medlemsstaterne (lov om overgivelse), den
fuldbyrdende judicielle myndighed som omhandlet i
rammeafgørelsens artikel 6, stk. 2, som har overgivet den
eftersøgte person, og som kan give samtykke i henhold til
rammeafgørelsens artikel 27, stk. 3, litra g), og stk. 4?
Klymenko mod Rådet
Påstande:
—Det
af Oleksandr Viktorovych Klymenko anlagte
søgsmål antages til realitetsbehandling.
—Rådets
afgørelse 2019/354 af 4. marts 2019 om ændring af
afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over
for visse personer, enheder og organer på baggrund af
situationen i Ukraine annulleres.
—Rådets
gennemførelsesforordning (EU) 2019/352 af 4. marts
2019 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om
restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og
organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres.
—Rådet
for Den Europæiske Union tilpligtes at betale
sagsomkostningerne i henhold til artikel 87 og 91 i Rettens
procesreglement.
Ministerio Fiscal
1) El artículo 6.1, párrafo segundo de la Directiva 2013/32/UE
establece el supuesto para cuando las solicitudes de protección
internacional se formule ante otras autoridades que no sean
competentes para registrarlas conforme a su Derecho nacional,
en cuyo caso los Estados miembros velarán por que el registro
se realice en el plazo máximo de los seis días hábiles siguientes
a la formulación de la solicitud.
¿Debe interpretarse en el sentido de considerar a los jueces y
juezas de instrucción competentes para resolver sobre el
intemamiento o no de extranjeros conforme a la ley nacional
española como una de esas “otras autoridades” que sin ser
competentes para registrar la solicitud de protección
internacional, los solicitantes pueden manifestar su voluntad de
hacerlo?
2) Si es considerada, una de esas autoridades ¿Debe
interpretarse el artículo 6.1, de la Directiva 2013/32/UE que el
juez o jueza de instmcción debe informar a los solicitantes
sobre dónde y cómo pueden presentarse las solicitudes de
protección internacional, y que en caso de solicitarse debe dar
traslado al órgano competente conforme a la ley nacional para
el registro y tramitación de la solicitud de protección
internacional, y a la autoridad administrativa competente para
que se concedan al solicitante las medidas de acogida
contempladas en el artículo 17 de la Directiva 2013/33/UE?.
3) ¿Debe interpretarse los Artículos 26 de la Directiva
2013/32/UE y el artículo 8 de la Directiva 2013/33/UE en el
sentido de que no procede el intemamiento del ciudadano de
tercer estado salvo que concurran los requisitos del artículo 8.3°
Udenrigsministeriet
Dom
25.06.20
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
25.06.20
7
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20
2213224_0008.png
T-552/19
C-18/19
C-231/19
Forenede
sager
C-245/19
og
C-246/19
de la Directiva 2013/33/UE, por encontrarse el solicitante
protegido por el principio de no devolución desde que realiza
dicha manifestación ante el juez o jueza de instmcción?
Malacalza Investimenti mod ECB
Påstande:
—Som
led i bevisoptagelsen i medfør af artikel 91,
stk. 1, litra c), i Rettens procesreglement tilpligtes ECB at
fremlægge den afgørelse, som ECB vedtog den 2. januar 2019
over for Banca Carige S.p.A., samt de øvrige dokumenter, der
er genstand for den genfremsatte begæring.
—Den
anfægtede retsakt, således som denne er identificeret i
stævningens indledende del, annulleres.
—ECB
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Stadt Frankfurt am Main
Er artikel 16, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og
procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT 2008, L 348,
s. 98) til hinder for en national ordning, hvorefter
frihedsberøvelse med henblik på udsendelse kan ske i et
fængsel, når den pågældende udlænding udgør en væsentlig
trussel mod tredjeparters liv og helbred eller væsentlige
retsgoder vedrørende den indre sikkerhed, hvorved den person,
der frihedsberøves i perioden indtil udsendelse, holdes adskilt
fra indsatte, der afsoner en straf?
Blackrock Investment Management (UK)
Hvilken er den korrekte fortolkning af artikel 135, stk. 1, litra
g), i Rådets direktiv 2006/112/EF, i tilfælde hvor der af en
tredjepartsleverandør leveres en enkelt forvaltningsydelse, som
omhandlet i den pågældende artikel, til en fondsforvalter, der af
den pågældende fondsforvalter anvendes såvel til forvaltning af
investeringsforeninger som til forvaltning af fonde, der ikke er
investeringsforeninger:
a) Skal den pågældende enkelte levering pålægges en
enhedsmomssats? Hvordan skal den pågældende enhedssats i
bekræftende fald fastsættes? eller
b) Skal vederlaget for den enkelte levering opdeles i
overensstemmelse med anvendelsen af forvaltningsydelserne
(for eksempel med henvisning til antallet af fonde, der
henholdsvis forvaltes i investeringsforeninger og antallet af
fonde, der ikke forvaltes i investeringsforeninger), således at en
del af den enkelte levering behandles som fritaget og en anden
del behandles som afgiftspligtig?
État du Grand-duché de Luxembourg m.fl.
1. Skal artikel 7 og 8 samt artikel 52, stk. 1, i Den Europæiske
Unions charter om grundlæggende rettigheder, eventuelt
sammenholdt med chartrets artikel 47, fortolkes således, at de
er til hinder for en national lovgivning i en medlemsstat, der
inden for rammerne af ordningen for udveksling af oplysninger
efter anmodning, der navnlig blev indført med henblik på
gennemførelse af Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar
2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og
om ophævelse af direktiv 77/799/EØF, udelukker enhver
klageadgang, herunder retslig, for den tredjepart, som er i
besiddelse af oplysningerne, i forbindelse med et påbud,
hvorved den kompetente myndighed i denne medlemsstat
pålægger den pågældende tredjepart at fremlægge oplysninger
med henblik på at imødekomme en anmodning om udveksling
af oplysninger fra en anden medlemsstat?
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
25.06.20
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Dom
02.07.20
Skattestyrelsen
Dom
02.07.20
Skatteministeriet
GA
02.07.20
8
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20
2213224_0009.png
C-265/19
2. Besvares det første spørgsmål bekræftende, skal artikel 1, stk.
1, og artikel 5 i direktiv 2011/16 da, i givet fald under
hensyntagen til udviklingen i fortolkningen af artikel 26 i
OECD’s modelbeskatningsoverenskomst, fortolkes således, at
en anmodning om udveksling sammen med et påbud udstedt af
den bistandssøgte medlemsstats kompetente myndighed for at
følge op på anmodningen, opfylder kriteriet om, at der ikke er
tale om åbenlyst manglende forventet relevans, når den
bistandssøgende medlemsstat angiver den berørte skattepligtige
persons identitet, den periode, der er omfattet af undersøgelsen
i den bistandssøgende medlemsstat, og identiteten af den, som
er i besiddelse af de pågældende oplysninger, og samtidig
anmoder om oplysninger om ikke nærmere præciserede
kontrakter, faktureringer og betalinger i tilknytning hertil, som
imidlertid er afgrænset af kriterierne vedrørende for det første
den omstændighed, at de er indgået af den, som er i besiddelse
af de identificerede oplysninger, for det andet den
omstændighed, at de vedrører de skatteår, der er omfattet af
den undersøgelse, som foretages af myndighederne i den
bistandssøgende stat, og for det tredje deres tilknytning til den
identificerede berørte skattepligtige person?
Recorded Artists Actors Performers
1. Er en national rets forpligtelse til at fortolke direktiv
2006/115 om udlejnings-og udlånsrettigheder samt om visse
andre ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med
intellektuel ejendomsret (herefter »direktivet«) under hensyn til
Romkonventionens og/eller WPPT’s
formål og mål begrænset
til begreber, som udtrykkeligt er nævnt i direktivet, eller
omfatter den alternativt begreber, som alene findes i de to
internationale aftaler? I hvilket omfang skal direktivets artikel 8
navnligt fortolkes på grundlag af kravet om »national
behandling« i WPPT’s artikel 4?
2. Har en medlemsstat en skønsmargen til at fastlægge
kriterierne for afgørelse af hvilke kunstnere, der betragtes som
»udøvende kunstnere« i medfør af direktivets artikel 8? Kan en
medlemsstat navnligt begrænse retten til at få del i det rimelige
vederlag til tilfælde, hvor enten i) fremførelsen finder sted i et
land i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS),
eller ii) de udøvende kunstnere har bopæl eller ophold i et
EØS-land?
3. Hvilken skønsmargen har en medlemsstat med hensyn til at
reagere på et forbehold, som en anden kontraherende part har
taget i henhold til WPPT’s artikel 15, stk. 3? Er medlemsstaten
navnligt forpligtet til at nøjagtigt at afspejle vilkårene i det
forbehold, som den anden kontraherende part har taget? Er en
kontraherende part forpligtet til ikke at anvende 30-dagesreglen
i Romkonventionens artikel 5, i det omfang den kan føre til, at
en producer henhørende under den part, som har taget
forbehold, modtager et vederlag i henhold til artikel 15, stk. 1,
mens den samme optagelses udøvende kunstnere ikke
modtager et vederlag? Kan den kontraherende part alternativt
tildele rettigheder til statsborgere henhørende under den part,
som har taget forbehold, på et mere generøst grundlag end den
part, som har taget forbehold, har gjort, dvs. kan den
kontraherende part tildele rettigheder, som ikke gengældes af
den part, som har taget forbehold?
4. Er det under nogen omstændigheder tilladt at begrænse
retten til et rimeligt vederlag til producenterne af en
Kulturministeriet
GA
02.07.20
9
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20
2213224_0010.png
C-441/19
C-684/19
T-332/15
lydoptagelse, dvs. at nægte retten for de udøvende kunstnere,
hvis fremførelser er blevet optaget i denne lydoptagelse?
Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid
1. Skal artikel 10 i direktiv 2008/115/EF (herefter
»tilbagesendelsesdirektivet«), sammenholdt med artikel 4 og 24 i
Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
(herefter chartret), 22. betragtning til og artikel 5, litra a), i
tilbagesendelsesdirektivet og artikel 15 i direktiv 2011/95/EU
(herefter »kvalifikationsdirektivet«) fortolkes således, af før en
medlemsstat pålægger en uledsaget mindreårig en forpligtelse til
at vende tilbage, skal den forvisse sig om og undersøge, om der
i oprindelseslandet i al fald i princippet er en passende
modtagelse til stede og til rådighed?
2. Skal tilbagesendelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, sammenholdt
med chartrets artikel 21 fortolkes således, at en medlemsstat
ikke må gøre nogen forskel efter alder ved meddelelse af lovligt
ophold på dens område, såfremt det fastslås, at en uledsaget
mindreårig ikke opfylder betingelserne for flygtningestatus eller
subsidiær beskyttelse?
3. Skal tilbagesendelsesdirektivets artikel 6, stk. 4, fortolkes
således, at såfremt en uledsaget mindreårig ikke har
efterkommet sin forpligtelse til at vende tilbage og
medlemsstaten ikke træffer eller vil træffe konkrete
foranstaltninger for at udsende den mindreårige, skal
forpligtelsen til at vende tilbage da udsættes, og den
mindreårige hermed meddeles lovligt ophold? Skal
tilbagesendelsesdirektivets artikel 8, stk.1, fortolkes således, at
den omstændighed, at der træffes en afgørelse over for en
uledsaget mindreårig om, at denne skal vende tilbage, uden at
denne afgørelse følges op af udsendelsesforanstaltninger før
den mindreårige er fyldt 18 år, må betragtes som værende i strid
loyalitetsprincippet og princippet om loyalt samarbejde inden
for Unionen?
mk advokaten
Gør en tredjemand, som nævnes i en registrering, der er
offentliggjort på et websted og indeholder et tegn, der er
identisk med et varemærke, brug af dette varemærke som
omhandlet i artikel 5, stk. 1, i direktiv 2008/95/EF, når selve
registreringen ikke er foranlediget af tredjemanden, men
webstedets operatør har overtaget den fra en anden registrering,
som tredjemanden har anbragt på en måde, der krænker
varemærket?
Ocean Capital Administration m.fl. mod Rådet
Påstande: Det fastslås, at såvel Rådets afgørelse
2013/497/FUSP af 10. oktober 2013 om ændring af afgørelse
2010/413/FUSP som Rådets forordning (EU) nr. 971/2013 af
10. oktober 2013 om ændring af forordning (EU) nr. 267/2012
(EUT L 272, s. 1) om restriktive foranstaltninger over for Iran
ikke finder anvendelse, idet de er ulovlige. Rådets afgørelse
(FUSP) 2015/556 af 7. april 2015 om ændring af [Rådets]
afgørelse 2010/413/FUSP (EUT L 92, s. 101) og Rådets
gennemførelsesforordning (EU) nr. 2015/549 af 7. april 2015
om gennemførelse af forordning (EU) nr. 267/2012 (EUT L
92, s. 12) om restriktive foranstaltninger over for Iran
annulleres, for så vidt som de finder anvendelse på sagsøgerne.
Rådet tilpligtes at betale sagsøgernes omkostninger.
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
GA
02.07.20
Justitsministeriet
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
02.07.20
Udenrigsministeriet
Dom
08.07.20
10
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20
2213224_0011.png
T-429/18
T-38/19
T-186/19
C-673/18
BRF og SHB Comercio e Industria de Alimentos mod
Kommissionen
Påstande:
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU)
2018/700 (1) annulleres.
Subsidiært annulleres Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2018/700, i det omfang den
fjerner de driftssteder tilhørende BRF SA og SHB Comercio e
Industria de Alimentos SA, der er identificeret i bilaget til
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/700, fra
de lister, der er opført i bilaget til Kommissionens
gennemførelsesforordning (EU) 2018/700.
Kommissionen tilpligtes at betale sagsomkostningerne i
henhold til procesreglementets artikel 134.
Portugal mod Kommissionen
Påstande:
Kommissionens afgørelse C(2018) 7424 af 16.
november 2018, som blev meddelt den 19. november 2018, om
udelukkelse fra finansiering af visse udgifter, som
medlemsstaterne har afholdt inden for rammerne af Den
Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den
Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne
(ELFUL) annulleres, for så vidt som den fra EU-finansiering
udelukker et beløb på 8 703 417,29 EUR vedrørende udgifter
anmeldt af Den Portugisiske Republik i forbindelse med
krydsoverensstemmelse for regnskabsårene 2014-2016.
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale
sagsomkostningerne.
Zubedi mod Rådet
Påstande:
—Rådets
gennemførelsesafgørelse (FUSP) 2019/87
af 21. januar 2019 og Rådets gennemførelsesforordning (EU)
2019/85 af 21.januar 2019 annulleres, for så vidt som de
vedrører sagsøgeren.
—Rådet
tilpligtes at betale sagsomkostningerne.
Santen
1 - Skal begrebet en anden anvendelse som omhandlet i EU-
Domstolens dom af 19. juli 2012, Neurim, C-130/11 fortolkes
strengt, dvs.:
- begrænses alene til det tilfælde, hvor et produkt successivt er
godkendt som veterinærmedicinsk og humanmedicinsk
lægemiddel,
- eller vedrøre en indikation, der henhører under et nyt
behandlingsområde i form af et nyt lægefagligt specialeområde i
forhold til den tidligere markedsføringstilladelse, eller et
lægemiddel, i hvilket det aktive stof har en anden funktion end
den, det har i det lægemiddel, der var genstand for den første
markedsføringstilladelse,
- eller mere generelt vurderes i henhold til strengere kriterier
end dem, der har ligget til grund for vurderingen af
opfindelsens patenterbarhed, henset til målene med forordning
(EF) nr. 469/2009, der har til formål at indføre et afbalanceret
system, der tager hensyn til samtlige interesser, herunder
folkesundheden, eller skal det tværtimod fortolkes bredt, dvs.
således at det ikke blot omfatter forskellige terapeutiske
indikationer og forskellige sygdomme, men også forskellige
sammensætninger, doseringer og/eller indgivelsesmåder? 2 -
Indebærer udtrykket en anvendelse falder inden for
beskyttelsen af [...]grundpatent[et] i henhold til EU-Domstolens
dom af 19. juli 2012, Neurim, C- 130/11, at rækkevidden af
grundpatentet skal stemme overens med rækkevidden af den
påberåbte markedsføringstilladelse og dermed skal være
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
08.07.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
08.07.20
Udenrigsministeriet
Dom
08.07.20
Patent- og
Varemærkestyrelsen
Dom
08.07.20
11
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20
2213224_0012.png
C-76/19
begrænset til den nye lægefaglige anvendelse, der svarer til den
terapeutiske indikation for den pågældende
markedsføringstilladelse?
Direktor na Teritorialna direktsiya Yugozapadna
Agentsiya „Mitnitsi“
1. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes
således, at den i sig selv danner grundlag for, at toldværdien
justeres således, at royalties og licensafgifter lægges til den pris,
der faktisk er betalt eller skal betales for de indførte varer,
uanset bestemmelsen i artikel 157 i forordning nr. 2454/93?
2. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes
således, at den for så vidt angår justeringen af toldværdien
regulerer to forskellige situationer: for det første den situation,
at royalties og licensafgifter, som i det foreliggende tilfælde, til
dels vedrører de indførte varer, til dels andre bestanddele, der
tilsættes varerne efter indførslen, og for det andet den situation,
at royalties og licensafgifter vedrører arbejds- eller
tjenesteydelser præsteret efter indførslen?
3. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes
således, at den for så vidt angår justeringen af toldværdien
regulerer tre situationer: for det første den situation, at royalties
og licensafgifter til dels vedrører de indførte varer, til dels andre
bestanddele, der tilsættes varerne efter indførslen; for det andet
den situation, at royalties og licensafgifter til dels vedrører de
indførte varer, til dels arbejds- eller tjenesteydelser præsteret
efter indførslen; for det tredje den situation, at royalties og
licensafgifter til dels vedrører de indførte varer, til dels andre
bestanddele, der tilsættes varerne efter indførslen, eller arbejds-
eller tjenesteydelser præsteret efter indførslen?
4. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes
således, at en justering af toldværdien altid er lovlig, såfremt det
er godtgjort, at de betalte royalties og licensafgifter vedrører
arbejds- eller tjenesteydelser præsteret efter indførslen af de
varer, som skal værdiansættes, hvilket i det konkrete tilfælde er
de varer, som er stillet til rådighed for det bulgarske selskab af
det amerikanske selskab (og som har tilknytning til
fremstillingen og håndteringen), uafhængigt af, om
betingelserne for en justering i henhold til artikel 157 i
forordning nr. 2454/93 er opfyldt?
5. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes
således, at den udgør et særtilfælde af toldværdijusteringen i
henhold til bestemmelsen i artikel 157 i forordning nr. 2454/93
og under de deri nævnte betingelser, idet særkendet
udelukkende består i, at royalties og licensafgifter kun til dels
vedrører de varer, der skal værdiansættes, således at disse
royalties og licensafgifter skal fordeles på passende måde?
6. Skal artikel 158, stk. 3, i forordning nr. 245[4]/93 fortolkes
således, at den også finder anvendelse, såfremt køberen betaler
et vederlag eller royalties og licensafgifter til tredjemand?
7. Skal retten, såfremt begge forudgående spørgsmål besvares
bekræftende, ved den passende fordeling af royalties og
licensafgifter som omhandlet i artikel 158, stk. 3, i forordning
nr. 245[4]/93 undersøge, om begge de i artikel 157, stk. 2,
fastsatte betingelser er opfyldt, nemlig om betaling af royalties
og licensafgifter, også til dels, vedrører de indførte varer og
udgør en betingelse for salget af disse varer, og skal der i
bekræftende fald ved denne undersøgelse tages hensyn til
bestemmelsen i artikel 160, hvorefter de i artikel 157, stk. 2,
fastsatte betingelser betragtes som opfyldt, såfremt sælgeren
Toldstyrelsen
Dom
09.07.20
12
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20
2213224_0013.png
C-272/19
eller en af ham afhængigperson kræver, at køberen erlægger
sådan betaling?
8. Finder artikel 160 i forordning nr. 2454/93 kun anvendelse
på den grundlæggende bestemmelse i artikel 157 i forordning
nr. 2454/93, såfremt royalties og licensafgifter skal betales til
tredjemand og udelukkende vedrører den vare, der skal
værdiansættes, eller finder den også anvendelse i de tilfælde,
hvor royalties og licensafgifter kun til dels vedrører den
indførte vare?
9. Skal artikel 160 i forordning nr. 2454/93 fortolkes således, at
begrebet »indbyrdes afhængighed« mellem licensgiveren og
sælgeren omfatter de tilfælde, hvor licensgiveren er afhængig af
køberen, fordi licensgiveren fører et direkte tilsyn med køberen,
som er mere omfattende end en kvalitetskontrol, eller skal den
fortolkes således, at den nævnte indbyrdes afhængighed mellem
licensgiveren og køberen ikke er tilstrækkelig til, at det kan
antages, at der gælder en (indirekte) indbyrdes afhængighed
mellem licensgiveren og sælgeren, særligt når sidstnævnte
bestrider, at priserne for køberens ordrer på de indførte varer
afhænger af betalingen af royalties og licensafgifter, og ligeledes
bestrider, at licensgiveren er i stand til forretningsmæssigt at
kontrollere eller begrænse dennes aktiviteter?
10. Skal artikel 160 i forordning nr. 2454/93 fortolkes således,
at en justering af toldværdien kun er lovlig, såfremt begge de i
artikel 157 i forordning nr. 2454/93 fastsatte betingelser er
opfyldt, nemlig at de royalties og licensafgifter, der betales til
tredjemand, vedrører de varer, som skal værdiansættes, og
udgør en betingelse for salget af disse varer, og såfremt en
yderligere betingelse om, at sælgeren eller en af ham afhængig
person kræver, at køberen betaler royalties og licensafgifter, er
opfyldt? 11. Skal den i artikel 157, stk. 2, første led, i forordning
nr. 2454/93 fastsatte betingelse om, at royalties og licensafgifter
vedrører de varer, som skal værdiansættes, betragtes som
opfyldt, når det som i det foreliggende tilfælde gælder, at
royalties og licensafgifter indirekte vedrører de indførte varer,
såfremt de varer, som skal værdiansættes, er bestanddele i det
licenserede slutprodukt?
Land Hessen
1) Finder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse,
databeskyttelsesforordningen)
her
databeskyttelsesforordningens artikel 15, den registreredes
indsigtsret
anvendelse på et udvalg under et parlament i en
delstat i en medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af
henvendelser fra borgere
her udvalget for andragender ved
Hessicher Landtag
og skal dette udvalg i så henseende
behandles som en offentlig myndighed som omhandlet i
databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 7)?
2) Er den forelæggende ret en uafhængig og upartisk ret som
omhandlet i artikel 267 TEUF sammenholdt med artikel 47,
stk. 2, [i] Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder?
Justitsministeriet
Erhvervsministeriet
Dom
09.07.20
13
EUU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 768: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 19/6-20
2213224_0014.png
C-297/19
C-463/19
C-526/19
Naturschutzbund Deutschland - Landesverband
Schleswig-Holstein
1. a) Omfatter begrebet »forvaltning« som omhandlet i bilag I,
[tredje] afsnit, andet led, i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så
vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader
aktiviteter, som hænger uløseligt sammen med en direkte
udnyttelse af jord til landbrugsformål? Såfremt spørgsmålet
besvares bekræftende:
b) Under hvilke betingelser skal en forvaltning anses for at være
»sædvanlig« som fastlagt i protokoller eller måldokumenter for
den pågældende naturtype som omhandlet i direktiv 2004/35?
c) Hvilken tidsmæssig målestok gælder for spørgsmålet, om en
forvaltning svarer til den forvaltning, som »hidtil« har været
udført af ejere eller operatører som omhandlet i direktiv
2004/35?
d) Er besvarelsen af spørgsmålet, om en forvaltning svarer til
den forvaltning, som hidtil har været udført af ejere eller
operatører som omhandlet i direktiv 2004/35, uafhængig af
protokollerne eller måldokumenterne for den pågældende
naturtype?
2. Er en aktivitet, som på grundlag af en delegation ved lov
udøves i offentlighedens interesse, en »erhvervsmæssig
aktivitet« som omhandlet i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2004/35?
Syndicat CFTC du personnel de la Caisse primaire
d’assurance maladie de la Moselle
Skal direktiv 2006/54/EF, sammenholdt med artikel 8 og
artikel 157 TEUF, de generelle EU-retlige principper om
ligebehandling og om forbud mod forskelsbehandling samt
artikel 20, artikel 21, stk. 1, og artikel 23 i EU’s charter om
grundlæggende rettigheder, fortolkes således, at direktivet fra sit
saglige anvendelsesområde udelukker bestemmelserne i artikel
46 i den franske nationale kollektive overenskomst for
socialsikringsinstitutionerne, som forbeholder kvindelige
ansatte i de nævnte institutioner, som selv passer deres børn, ret
til en orlov i tre måneder med halv løn eller en orlov i
halvanden måned med fuld løn og en orlov i et år uden løn
efter barselsorloven?
Entoma
Skal artikel 1, stk. 2, litra e), i forordning af 27. januar 1997
fortolkes således, at dens anvendelsesområde omfatter
fødevarer bestående af hele dyr bestemt til konsum som sådan,
eller finder bestemmelsen kun anvendelse på isolerede
fødevareingredienser, der er fremstillet af insekter?
Miljø- og
Fødevareministeriet
Dom
09.07.20
Beskæftigelses-
ministeriet
GA
09.07.20
Miljø- og
Fødevareministeriet
GA
09.07.20
14