Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 242
Offentligt
2161283_0001.png
ENERGIRENOVERING AF ETAGEBOLIGER
ØKONOMI OG MEDFØLGENDE FORDELE VED
ENERGIRENOVERING AF BOLIGBLOKKE TIL BR15-KRAV
SAMT BYGNINGSKLASSE 2020-NIVEAU
SBI 2017:17
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
Energirenovering af etageboliger
Økonomi og medfølgende fordele ved energirenovering af boligblokke til
BR15-krav samt bygningsklasse 2020-niveau
Ove C. Mørck
Miriam Mayoral Sanchez Gutierrez
Kirsten Engelund Thomsen
Jørgen Rose
Søren Østergaard Jensen
SBi 2017:17
Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
·
2017
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
Titel
Undertitel
Serietitel
Udgave
Udgivelsesår
Forfattere
Redaktion
Sprog
Sidetal
Litteratur-
henvisninger
Emneord
ISBN
Fotos
Omslagsfoto
Udgiver
Energirenovering af etageboliger
Økonomi og medfølgende fordele ved energirenovering af boligblokke til BR15-krav samt
bygningsklasse 2020-niveau
SBi 2017:17
1. udgave
2017
Ove C. Mørck, Miriam Mayoral Sanchez Gutierrez, Kirsten Engelund Thomsen, Jørgen
Rose, Søren Østergaard Jensen
Dea Lindegaard
Dansk
20
Side 19
Boligområder, energiforbrug, lavenergibyggeri
978-87-563-1863-1
Ove C. Mørck
Ove C. Mørck
Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet,
A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV
E-post [email protected]
www.sbi.dk
Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
Indhold
Forord .............................................................................................................. 4
Indledning ........................................................................................................ 5
Sammenfatning ............................................................................................... 6
Klare fordele ved lavenergirenovering ............................................................7
Værdien af de ikke-energimæssige forbedringer ved energirenovering ....7
Fordele for beboerne og for boligselskaberne .......................................7
Samfundsmæssige fordele .................................................................... 8
Økonomisk værdi af ikke-energimæssige forbedringer .........................8
To eksempler på gennemførte energirenoveringer .........................................9
Hvordan opnås lavenergistatus ved renovering af boligblokke?...................12
”Renovering alligevel – Alligevel renovering” ...........................................12
Referencebyggeri .....................................................................................13
Energirenoveringstiltag .............................................................................13
Resultater af beregningerne .....................................................................14
Forsigtighed ved anvendelse af de økonomiske resultater ......................17
Referencer .....................................................................................................19
Appendiks A. Brochure til beboere ................................................................20
3
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
Forord
Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med PSO-projekt 347-027 ”Vejled-
ning for energirenovering af boligblokke til lavenergiklasse 2015 og byg-
ningsklasse 2020”.
Formålet med denne rapport er at inspirere danske boligselskaber, byg-
ningsejere og -administratorer til at foretage dyb energirenovering af etage-
boliger. Rapporten omfatter optimering af økonomi og energibesparelser ved
renovering af boligblokke til lavenerginiveau. Der tages udgangspunkt i to
konkrete renoveringseksempler: Traneparken i Hvalsø og Sems Have i Ros-
kilde, hvor renoveringen er udført på to principielt forskellige måder: Trane-
parken med udvendig efterisolering til næsten BR15-niveau, Sems Have
med helt ny klimaskærm til bygningsklasse 2020-niveau. Begge bebyggelser
har fået efterisoleret klimaskærm, nye vinduer, nyt ventilationsanlæg og PV-
anlæg.
Deltagere i projektet:
Ove Mørck, Cenergia, Kuben Management
Miriam Sanchez Mayoral Gutierrez, Cenergia, Kuben Management
Søren Østergaard Jensen, Teknologisk Institut
Kirsten Engelund Thomsen, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU
Jørgen Rose, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU
Rikke Pakaci Christensen, Boligselskabet Sjælland
Per Pedersen, Boligselskabet Sjælland
Per Bro, Boligselskabet Sjælland
Ulrik Eggert Knuth-Winterfeldt, Boligselskabet Sjælland
Desuden har projektet haft en følgegruppe, bestående af:
Steen Ejsing, Byggechef DAB, Dansk Almennyttigt Boligselskab
Bent Gordon Johansen, Domea
Jesper Rasmussen, BoVest
Ole Bønnelycke, Byggeskadefonden
Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet
Energieffektivitet, Indeklima og Bæredygtighed
November 2017
Søren Aggerholm
Forskningschef
4
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
Indledning
En energirenovering af eksisterende boligejendomme kan forbedre beboer-
nes komfort væsentligt i form af varmere vægge, ingen træk, renere luft,
mindre risiko for skimmelsvamp og færre støjgener. Energirenoveringen
medvirker samtidigt til at mindske klimabelastningen fra opvarmning af boli-
gerne. Imidlertid er det nødvendigt at reducere energiforbruget i den eksiste-
rende bygningsmasse med 50 % i gennemsnit for at nå den danske rege-
rings mål om et fossilfrit samfund i 2050. Da dette ikke er muligt for mange
bygninger, skal de øvrige, hvor det er muligt, gennemgå en såkaldt ”dyb
energirenovering”. En dyb energirenovering defineres i denne vejledning
som en energirenovering, der bringer bygningen ned på et beregnet energi-
behov svarende til enten Bygningsreglement 2015 (BR15) kravet til nybyg-
geri, eller til et energibehov svarende til Bygningsklasse 2020 (BK2020). I
begge tilfælde er det beregnede energibehov den såkaldte energiramme,
hvori der benyttes primærenergifaktorer for hhv. varme og elforsyningen.
Formålet med denne rapport er derfor at inspirere danske boligselskaber,
bygningsejere og -administratorer til at foretage en dyb energirenovering af
etageboliger. Rapporten præsenterer to eksempler på, hvordan dybe energi-
renoveringer er gennemført i praksis og kommer derudover med eksempler
på, hvordan forskellige energibesparende tiltag kan sammensættes for at nå
den tilsigtede besparelse, samt hvorledes dette påvirker den samlede bolig-
udgift.
Forarbejdet til denne vejledning er dokumenteret i to selvstændige rapporter
[1] og [2]. Rapporterne præsenterer en omfattende analyse af de to gennem-
førte energirenoveringsprojekter og resultaterne af de mange beregninger,
der er foretaget af forskellige teknologipakker for at nå ovennævnte mål om
en energiramme på BR15 eller Bygningsklasse 2020-niveau. I vejledningen
præsenteres et sammendrag af disse to rapporter, og resultaterne præsen-
teres i en overordnet sammenhæng med nogle af de fordele, en dyb energi-
renovering medfører ud over reduktion af energibehov og CO
2
-udslip.
Der findes allerede i dag et meget omfattende materiale om energirenove-
ring, beregningsmetoder, beskrivelser af teknologier, metode og processer
mv., se fx [3], [4] og [5]. Derfor er intentionen med denne vejledning at ”tage
de store briller på” og at se energirenoveringen som en del af den alminde-
lige renovering og samtidig inddrage og belyse nogle af de mange andre for-
dele energirenovering medfører, så der skabes et mere sammenhængende
helhedsperspektiv for energirenovering. I en analyse af energibesparende
foranstaltninger og forskellige kombinationer af disse, vil man oftest finde, at
de sjældent er økonomisk attraktive og dermed motiverende for at gennem-
føre en energirenovering. Billedet ændrer sig imidlertid, når de reelle merud-
gifter til energirenoveringen betragtes (efter udgifter til den almindelige reno-
vering er trukket ud) i relation til både energibesparelser og de øvrige for-
dele. Ud fra denne betragtning bliver den ekstra investering i energitiltag
godt ”forrentet”.
5
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
Sammenfatning
Typisk er det ikke i selve energibesparelsen, at den største værdi af en ener-
girenovering ligger, men i de forbedringer den i øvrigt fører med sig. Det dre-
jer sig typisk om: et forbedret indeklima i form af bedre termisk komfort,
bedre luft, bedre lys, mindre støv og ingen træk (kuldenedfald). Endvidere
giver varmere ydervægge og vinduer øgede muligheder for mere fleksibel
møblering og dermed i praksis et større brugbart areal af boligen.
Beregninger i denne rapport viser, at når man alligevel er i gang med at re-
novere, er det ofte ikke meget dyrere at energirenovere til BR15-kravene
end til Renoveringsklasse 1-kravene, og endvidere at det ikke er meget dy-
rere at energirenovere til Bygningsklasse 2020 (BK2020) end til BR15.
De økonomiske beregninger af forskellige pakker med energitiltag viser des-
uden tydeligt, at en dyb energirenovering af etageboliger normalt kun vil
kunne gennemføres i forbindelse med en renovering, der skal finde sted alli-
gevel. Dette kunne fx være på grund af almindelig vedligeholdelse, genop-
retning, modernisering eller forbedring af indeklimaet – typisk ved implemen-
tering af en helhedsplan med bl.a. tilskud fra Landsbyggefonden. Det er der-
for vigtigt, at nu-og-her renoveringer ikke kommer til at blokere for en dybere
energirenovering. Det kan fx være en vinduesudskiftning, som blokerer øko-
nomisk for en senere udvendig facadeisolering, eller en tagrenovering, der
ikke tager højde for, at tagudhænget skal føres længere ud for at give plads
til en udvendig facadeisolering på et senere tidspunkt. Nu-og-her renoverin-
ger med enkelttiltag skal derfor indgå i en langsigtet plan for renovering.
Det er vigtigt, at:
– bygningsejere og rådgivere tager udgangspunkt i det konkrete byggeri for
at finde ud af, hvilke energirenoveringstiltag der giver mening.
– bemærke at udnyttelsen af vedvarende energi, og dermed påvirkningen
af bygningens energibehov, er meget afhængig af, hvilken afregningsme-
tode der er gældende.
– beregninger af de forventede energibesparelser foretages efter standardi-
seret metode, som fx anvist i Branchevejledning for energiberegninger
[6]. Alternativt kan der bruges et nyt online værktøj BeReal [5], som kan
benyttes til fastlæggelse af et realistisk energiforbrug.
– alle energiforbrug bliver inkluderet i beregningerne, da forventninger til
energiforbruget efter renoveringen ellers baseres på et forkert grundlag.
– selve renoveringsprocessen planlægges nøje for at skabe et godt samlet
overblik over alle faserne i projektet. Derved sikres vidensdeling og opti-
mering af metoderne i hver fase ift. den samlede proces for både byg-
herre og rådgivere. Dette er nærmere beskrevet i SBi-Anvisning 269
”Energirenovering af større bygninger – metode og proces” [4].
– inddrage beboerne (se evt. Appendiks A) og udarbejde en brugervejled-
ning for deres bolig til efter renoveringen.
– bebyggelsen har en energiansvarlig, der følger op på energiforbruget og
sørger for indkøring af installationer mv. efter renoveringen, så driften af
bebyggelsen er optimal.
– se på bygningen i den helhed, hvori den optræder. Hvilken forsyning fore-
findes, og hvordan er fremtidsplanerne for denne? Måske vil målet om en
CO
2
-neutral forsyning blive nået inden for en kort årrække, og energi- og
CO
2
-reduktioner kommer i anden række i forhold til forbedringen af inde-
klimaet i boligerne.
6
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161283_0009.png
Klare fordele ved lavenergirenovering
Værdien af de ikke-energimæssige forbedringer ved
energirenovering
Oftest er det ikke i selve energibesparelsen, den største værdi af en energi-
renovering ligger, men i de forbedringer den i øvrigt fører med sig. Det drejer
sig typisk om: et forbedret indeklima i form af bedre termisk komfort, bedre
luft, bedre lys, mindre støv og ingen træk (kuldenedfald). Endvidere giver
varmere ydervægge og vinduer øgede muligheder for mere fleksibel møble-
ring og dermed i praksis et større brugbart areal af boligen.
I forbindelse med et internationalt samarbejdsprojekt i regi af det Internatio-
nale Energi Agentur (IEA) er der udarbejdet en omfattende dokumentation af
de på engelsk såkaldte ”co-benefits” [7]. Her opdeler man fordelene i to ka-
tegorier: Private og samfundsmæssige. Med private menes for den individu-
elle beboer, og med samfundsmæssige tænkes fx på folkesundhed, beskæf-
tigelse, klimabelastning og øget produktivitet. De private er i denne sammen-
hæng opdelt yderlige i forbedringer, der primært vedrører beboerne og for-
bedringer, der primært vedrører boligselskaberne.
Fordele for beboerne og for boligselskaberne
For de forbedringer, der mærkes af den enkelte beboer, er der igen foretaget
en opdeling i tre typer af ikke-energimæssige forbedringer: Bygningskvalitet,
direkte økonomiske fordele og bruger-komfort. I faktaboksen er medtaget de
vigtigste af de identificerede ”co-benefits” for hver af disse kategorier.
Faktaboks – Private fordele (co-benefits)
Bygningskvalitet:
Varmere overflader og intet kuldenedfald giver mulighed for en møblering, der
udnytter bygningsarealerne fuldt ud.
Mindre støj udefra.
Reducerede energiomkostninger og langt mindre sårbarhed overfor fluktue-
rende energipriser.
Forbedret termisk komfort giver direkte øget velbefindende og i den sammen-
hæng: Færre sygedage.
Den forbedrede luftkvalitet er et plus for alle, men især kan det betyde meget
for allergikere, for hvem en renere luft med færre partikler og pollen og mindre
støv (husk filterskift) kan være af nærmest uvurderlig betydning.
Direkte økonomi:
Bruger-komfort:
Faktaboks – Fordele for boligselskaberne (co-benefits)
Bygningskvalitet:
Reducerede problemer med kondensation, fugt og dannelse af mug samt
skimmelsvamp, og dermed mindre vedligehold på bygningerne.
Mere attraktive boliger – både for den private boligejer og for lejeboliger. For-
bedringerne kan give øget afveksling og identitet til et boligkvarter.
Boligselskabet får en grønnere profil.
Direkte økonomi:
Bygninger udgør et væsentligt aktiv for boligselskabet – en kapital – der skal
vedligeholdes for at bevare sin værdi og give et afkast i form af en løbende an-
vendelsesmulighed eller videreudlejning af bygningsarealet. Færre ledige boli-
ger giver bedre økonomi for afdelingen. Reducerede energiomkostninger og
langt mindre sårbarhed overfor fluktuerende energipriser.
Energiinvesteringerne medfører lavere driftsudgifter – fx ved udskiftning af
trævinduer til træ-aluvinduer.
7
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161283_0010.png
Samfundsmæssige fordele
Tilsvarende er der for de samfundsmæssige fordele foretaget en kategorise-
ring i to hovedområder: Miljømæssige og økonomiske. De primære ikke-
energimæssige samfundsmæssige fordele af en energirenovering er samlet
i faktaboksen.
Faktaboks – Samfundsmæssige fordele (co-benefits)
Miljømæssige:
Reduceret forurening som følge af det reducerede energiforbrug. Dette har di-
rekte betydning for befolkningens sundhed og reducerer antallet af bygnings-
skader som følge af luftforurening.
Reduceret klimabelastning i form af reduceret udledning af CO
2
.
Vælges en energirenovering i stedet for nedrivning og bygning af nyt byggeri,
spares der markant på materialeforbrug, og dermed reduceres klimabelastnin-
gen ved produktion af disse.
Færre sygedage primært pga. af den reducerede luftforurening både inden-
dørs og udendørs, men også som følge af det forbedrede indeklima.
Øget produktivitet og mere effektiv læring pga. kombinationen af bedre termisk
komfort og forøget luftkvalitet i hjemmet.
Øget beskæftigelse i forbindelse med gennemførelse af renoveringsprojek-
terne.
Økonomiske:
Økonomisk værdi af ikke-energimæssige forbedringer
For boligbyggeri kan en forbedret isolering af ydervæggene og bedre vin-
duer betyde, at beboerne får mulighed for at møblere og anvende hele lejlig-
hedens areal. Før renoveringen kunne de ikke møblere tæt på ydervæggene
pga. risiko for skimmelsvamp og kunne ikke sidde tæt på vinduerne pga. kul-
denedfald. Værdien af det øgede anvendelige areal efter renoveringen kan
skønsmæssigt beregnes som værdien af et felt langs med hver facade med
en bredde på �½ meter. Det svarer til et areal på ca. 9 m² for en lejlighed af
gennemsnitsstørrelse, som med en typisk husleje på 1.200 kr./m²/år, såle-
des har en værdi af ca. 10.000 kr. pr. år pr. lejlighed.
Det er vanskeligere at sætte værdi på færre problemer med fugt, mug og
skimmelsvamp. Imidlertid ved enhver bygningsejer, såvel privat som bolig-
selskab, der har været ude for skimmelsvamp, hvor dyrt det kan blive at
fjerne dette.
Værdien af den nedsatte forurening og det dermed reducerede antal af pati-
enter med luftvejslidelser er også betydelig, men svært umiddelbart at sætte
tal på.
Endnu vanskeligere er det at sætte værdi på den reducerede CO
2
-udled-
ning. Imidlertid er der ingen tvivl om, at en begrænsning har stor værdi pga.
klimaforandringerne forårsaget af det øgede CO
2
-indhold i atmosfæren.
Dette understreges også af Parisaftalen mellem medlemslandene i FN's kli-
makonvention om at begrænse CO
2
.
I et overordnet, samfundsmæssigt perspektiv burde værdien af alle de sam-
fundsmæssige ikke-energimæssige fordele indregnes og omsættes til tilskud
til energiforbedringer. Rocky Mountain Institute i USA har udarbejdet en inte-
ressant og inspirerende vejledning til, hvordan man kan beregne og doku-
mentere den økonomiske værdi af ”dyb energirenovering”. Vejledningen kan
downloades gratis på hjemmesiden [8].
Vælger man at ”gå hele vejen” med værdifastlæggelse af de ikke-energi-
mæssige forbedringer og optimering af bygningsforbedring ud fra en sådan
værdifastsættelse, kan man sagtens forestille sig, at det er energibesparel-
sen, der blive et ”co-benefit”!
8
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
To eksempler på gennemførte
energirenoveringer
Der er taget udgangspunkt i to konkrete renoverings-cases: Traneparken i
Hvalsø og Sems Have i Roskilde, hvor renoveringen er udført på to princi-
pielt forskellige måder: Traneparken med udvendig efterisolering til næsten
BR15-niveau og Sems Have med helt ny klimaskærm til bygningsklasse
2020-niveau. Begge bebyggelser har fået nyt ventilationsanlæg, solcellean-
læg og bedre dagslysudnyttelse.
Bebyggelserne har dannet grundlag for rapporten, hvor forskellige renove-
ringstiltag, der rækker ud over de tiltag, der er valgt i de to bebyggelser, er
analyseret. Der er taget udgangspunkt i en boligblok fra Traneparken, og
bygningen er benyttet som referencebygning i de teoretiske analyser. Refe-
rencebygningen er anvendt til at analysere forskellige renoveringspakker
med henblik på at nå et energibehov, som opfylder energikravene til hhv.
Renoveringsklasse 1, BR15 og Bygningsklasse 2020 for en typisk etage-
ejendom. Den kalibrerede model svarer dermed til boligblokken fra Trane-
parken, før bygningen blev renoveret. Den kalibrerede model kan skaleres
op og ned og derved kan der ændres på diverse forudsætninger, så projek-
tet dækker bredt.
Fordelen ved at tage udgangspunkt i to realiserede renoveringer er, at resul-
taterne ikke bare bliver tænkte eller teoretiske renoveringer, men at det rent
faktisk kan lade sig gøre i virkeligheden.
9
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161283_0012.png
Eksempel: Traneparken
Traneparken består af tre boligblokke i 3 etager med
i alt 66 lejligheder. Der er tale om typiske eksempler
på danske boligblokke fra 1960erne med præfabri-
kerede betonsandwichelementer med relativt ringe
isolering. Bygningerne var nedslidte og så ret kede-
lige ud. Der var problemer med facader, vinduer,
tage osv. Energibehovet var højt og indeklimaet var
utilfredsstillende. Bygningerne havde brug for en
gennemgribende renovering.
Traneparken før renoveringen.
Det primære mål med renoveringen var at gøre noget ved betonvæggene, som var nedslidte, men
derudover var det også et ønske at:
Renovere de øvrige nedslidte dele af bygningerne
Forbedre indeklimaet
Reducere energiforbruget
Tilføje altaner til alle lejligheder
Forbedre de omkringliggende grønne udearealer.
Målet var, at bebyggelsen skulle opfylde lavenergiklasse 2015 jf. BR10.
Bygningen fik efterisoleret tage og ydervægge og fik ny facade og nye vinduer. Det gamle udsug-
ningsanlæg blev erstattet af et energieffektivt balanceret mekanisk ventilationssystem med varme-
genvinding. Den ekstra isolering og det nye ventilationssystem har forbedret indeklimaet og luftkvali-
teten i lejlighederne. De varmere vægge og vinduer gør det lettere og mere behageligt at udnytte
alle m² af lejlighederne. Alle lejligheder har fået altan med udsigt over de renoverede grønne områ-
der i gården. Et solcelleanlæg på taget af en af blokkene hjælper med at reducere energibehovet til
det fælles vaskeri og de nye ventilationsanlæg.
Hvis før- og eftermålinger af varme- og varmtvandsforbruget sammenlignes direkte, er varmeforbru-
get blevet reduceret med omkring 33 %.
Bygningens samlede energibehov efter renoveringen, dvs. totalt varmebehov plus el-behov til byg-
ningsdrift er 70,7 kWh/m
2
, og hermed har bygningen et B-mærke. I nyeste version af bygningsregle-
mentet kan man medregne 50 % af kælderarealet i energirammen, og dermed ender man med et
energibehov på ca. 48,1 kWh/m
2
. Dette svarer til Renoveringsklasse 1, eller et A2010 energimærke.
Årsagen til, at bebyggelsen ikke overholder kravene til BR15, er primært, at der er relativt store var-
metab fra uisolerede rør i hhv. varmefordelingsanlægget og varmtvandsinstallationen i kælderen og i
forbindelse med distributionen til lejlighederne. Hvis disse rør efterisoleres med fx 50 mm isolering,
og der samtidig opsættes yderligere 75 m
2
solceller, vil bebyggelsen overholde BR15-kravet.
Traneparken krævede en større renovering pga.
nedslidte facader, tagkonstruktioner og vinduer.
Dette behov for renovering medførte, at man samti-
dig valgte at gennemføre en dyb energirenovering af
bebyggelsen. Traneparken har på denne måde op-
nået store energibesparelser samtidig med, at bebo-
erne har fået nogle æstetisk smukkere bygninger og
herudover et væsentligt bedre indeklima, større
brugbart areal i lejlighederne, altaner og en væsent-
lig forskønnelse af bygningernes omgivelser.
Traneparken efter renoveringen.
10
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161283_0013.png
Eksempel: Sems Have
Bebyggelsen Sems Have blev oprindeligt opført i
1970-72 under navnet Ungdommens Hus. Bygnin-
gerne husede dengang en vuggestue, en børne-
have, en ungdomsklub, et kollegium og to sale. I
kældrene var der bl.a. møderum til foreninger. Alle-
rede i 1980erne begynder udlejningen at svigte. I
2011 opsagde Roskilde Kommune lejemålet for vug-
gestue, børnehave og ungdomsklub.
Sems Have før renoveringen.
Boligselskabet Sjælland stod derfor med nogle meget specielt indrettede bygninger, der ikke mere
kunne udlejes til deres oprindelige formål. Desuden var bygningerne nedslidte og renoverings-
modne, selv om der i 1995 var foretaget en facaderenovering med efterisolering og nye vinduer.
Da renoveringen blev besluttet, var Boligselskabet Sjællands krav, at alt nybyggeri skulle opføres
som minimum Lavenergiklasse 2015 (i dag BR15). Dette blev derfor også i første omgang målet for
renoveringen af Sems Have. Men da det viste sig, at en opgradering fra Lavenergiklasse 2015 til
Bygningsklasse 2020 (beregningsmæssigt) kun ville betyde en beskeden merinvestering, blev det
besluttet at stræbe efter energikravet for Bygningsklasse 2020 (BK2020). På grund af usikkerhed
vedr. den fremtidige brug af bygningernes kældre indgik kældrene ikke direkte i renoveringsentrepri-
sen. Energiberegningerne blev derfor udført ekskl. kældre.
Sems Have ligger i et område med boligblokke med mindre lejligheder. Der var derfor et ønske fra
Boligselskabet Sjællands side om at tilføre området et antal større lejligheder, som der er stor efter-
spørgsel på i Roskilde. Desuden kunne en totalrenovering af de to bygninger være med til at give
området et arkitektonisk løft. Bygningerne og lejlighederne fremstår efter renoveringen pæne og
tidssvarende. Lejlighederne er lette at leje ud – der er venteliste på at få en lejlighed i Sems Have.
Huslejen ekskl. forbrug pr. m² er på linje med tilsvarende lejligheder i Roskilde. Samtidigt er varme-
regningen væsentligt lavere end i tilsvarende byggeri.
Renoveringen af bygningerne var meget gennemgribende, idet kun de bærende konstruktioner og
gavlene i Blok A blev bibeholdt. De tekniske installationer blev også udskiftet, da rør- og kabelførin-
ger ikke passede til de nye moderne lejligheder. Den gennemgribende renovering betød, at blyma-
ling, asbest og PCB skulle fjernes og deponeres. Ligeledes var de gamle modulmål en udfordring for
indretningen af de nye lejligheder. Det gav også udfordringer, at kældrene ikke var direkte med i en-
treprisen. Dette medførte merudgifter, fordi tekniske installationer i kældre måtte tilpasses senere.
Det målte elforbrug til bygningernes drift er meget lig det beregnede elforbrug for den aktuelle brug
af bygningerne. El-produktionen for solcellerne er lidt højere end forventet, mens opvarmningsbeho-
vet er 150 % højere end beregnet med Be15 forudsætningerne [9].
Parametervariationer med Be15 viser, at det øgede opvarmningsbehov dels skyldes anden brug af
bygningen (højere rumtemperatur, øget ventilation og større infiltrationstab), og dels at varmetab fra
ventilationsanlægget og varme rør i kældrene ikke var medtaget i de oprindelige energiberegninger.
Bruttoenergibehovet beregnet efter BR15 er på grund af de ekstra varmetab 28 kWh/m² pr. år, hvil-
ket er noget mere end kravet til BK2020 på 20 kWh/m² pr. år. Det er derfor vigtigt i fremtidige projek-
ter at sikre, at samtlige energiforbrug medtages i beregningerne i projekteringsfasen.
Da anvendelsen af bygningerne ændres, er det van-
skeligt at vurdere, hvilken energibesparelse renove-
ringen har medført. Hvis før- og efter-målinger sam-
menlignes direkte, er energiforbruget reduceret med
ca. 50 %. Selvom målet om at nå ned på energikra-
vet til BK2020 ikke blev nået, er der stadig tale om
en betydelig reduktion af energiforbruget set i forhold
til både før renoveringen og i forhold til andre lig-
nende danske boligblokke.
Sems Have efter renoveringen.
11
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161283_0014.png
Hvordan opnås lavenergistatus ved renovering
af boligblokke?
Energirenovering forstås i denne rapport som en renovering af en boligblok,
der har til formål at bringe det beregnede energibehov ned til en bestemt
energiklasse: Renoveringsklasse 2, Renoveringsklasse 1 (=BR10), Byg-
ningsreglement 2015 (BR15) eller Bygningsklasse 2020 (BK2020). Renove-
ringsklasse 2 er ikke relevant at medtage i denne rapport, da man normalt
ikke vil betragte en renovering til Renoveringsklasse 2 som ”dyb”. Energibe-
hovet opgøres som den såkaldte energiramme, der oftest beregnes med
programmet Be15 (Beregning af energibehov) [9], men som også kan bereg-
nes med andre programmer, der regner ”på samme måde” som Be15. Be-
regningerne af energibesparelser og økonomi til denne vejledning er foreta-
get med beregningsprogrammet ASCOT [10], der beregner både energibe-
sparelser og økonomi i en og samme beregning.
Faktaboks – Energirammekrav i bygningsreglementet
For boliger, kollegier, hoteller og lignende må bygningens samlede behov for tilført energi til op-
varmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst være:
Renoveringsklasse 2
Renoveringsklasse 1
BR15
BK2020
110,0
52,5
30,0
20,0
+
+
+
3200/A
1600/A
1000/A
kWh/m
2
kWh/m
2
kWh/m
2
kWh/m
2
I det beregnede energibehov, der skal overholde den såkaldte energiramme, benyttes primærener-
gifaktorer for hhv. varme- og elforsyningen. Specielt gælder, at el-bidraget fra solceller kun kan
medregnes i energirammen med op til 10 kWh/m²/år (før multiplikation med primærenergifaktoren).
Der henvises til bygningsreglementet for en uddybning af beregningerne.
Faktaboks – Primærenergifaktorer
Renoveringsklasse 2
Renoveringsklasse 1
BR15
BK2020
Fjernvarme
1,0
1,0
0,8
0,6
El
2,5
2,5
2,5
1,8
”Renovering alligevel – Alligevel renovering”
I indledningen blev det nævnt, at en dyb energirenovering stort set altid vil
omfatte en renovering, der skal finde sted alligevel, svarende til almindelig
renovering og vedligehold af bygningen. For at illustrere betydningen af
dette er der foretaget to sæt beregninger for de analyserede pakker af ener-
gitiltag. Det ene sæt, hvor den fulde pris for renoveringen indgår og et sæt,
hvor prisen for tre renoveringstiltag, der skal foretages alligevel, er fratrukket
den samlede pris. Det drejer sig om tiltagene:
1
2
3
Renovering af ydervæggen (inkl. udgifter til stillads)
Udskiftning af vinduer
Installation af mekanisk ventilation med varmegenvinding.
12
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161283_0015.png
Grunden til at installation af mekanisk ventilation med varmegenvinding er
taget med som et tiltag, der skulle foretages alligevel, er dels, at udsugnings-
ventilation ofte giver trækproblemer, og dels at der i mange etageboliger op-
leves problemer med skimmelsvamp pga. utilstrækkelig ventilation – især ef-
ter en vinduesudskiftning, der har gjort bygningen mere tæt end før. I det føl-
gende refereres der til disse tre renoveringstiltag som ”alligevel renovering”.
Referencebyggeri
Som beskrevet i foregående kapitel er en boligblok fra Traneparken valgt
som referencebyggeri for beregningerne. Bygningen havde en beregnet
energiramme på 135,5 kWh/m²/år. Den har 3 etager, et opvarmet etageareal
på 1.808 m² og rummer 18 lejligheder. Det bebyggede areal er ca. 604 m².
Der er et vinduesareal på 17 % af gulvarealet fordelt med halvdelen mod syd
og den anden halvdel mod nord. Bygningen er karakteriseret som middel-
tung og varmtvandsforbruget er antaget at være 250 l/m² om året. Bygnin-
gen ventileres med udsugningsventilation, der kører hele året med 0,34
l/s/m² og en SEL-værdi på 1,0 kJ/m3. Kælderen er uopvarmet, og der er et
relativt stort varmetab fra varmefordelingsrørene: ca. 40 kWh/m²/år.
Tabel 1. Klimaskærm. Referencebygning før renoveringen.
Konstruktion
Vinduer/døre
Ydervægge
Kælderydervægge
Tag
Gulv mod kælder
Kældergulv
Kuldebro
Linjetab fundament
Linjetab vinduer
U-værdi [W/m²K]
1,80
0,67
0,93
0,20
0,66
0,40
ψ-værdi
[W/mK]
0,40
0,08
g-værdi [-]
0,67
Areal [m²]
315,4
898,4
276,7
603,7
603,7
573,2
Længde [m]
132,0
674,0
Vinduerne i referencebygningen har allerede været skiftet én gang, siden
byggeriet blev opført - til vinduer med en U-værdi på 1,8 W/m²K. Der er fore-
taget en enkelt beregning, hvor vinduerne har en U-værdi på 2,9 W/m
2
K –
svarende til de oprindelige vinduer. Dette øger referencebygningens energi-
ramme med 19 kWh/m²/år, som jo derfor kan lægges til energirammebereg-
ningen før energirenoveringen, hvis man vil sammenligne resultaterne med
en aktuel bygning, der har vinduer med denne højere U-værdi. Energibespa-
relsen ved vinduesudskiftning øges derfor med de 19 kWh/m²/år. Med de
dårligere vinduer ville udgangspunktet for renoveringen derfor have været
154 kWh/m² pr. i stedet for 135,5 kWh/m² pr. år.
Energirenoveringstiltag
For at nå ned på de primærenergibehov i beregningerne, der svarer til de tre
nævnte energirammer, er der sammensat fire energiteknologi-”pakker” pr.
scenarie: Renoveringsklasse 1 (BR2010), BR2015 og Bygningsklasse 2020
(BK2020).
De fire teknologipakker er valgt, så de illustrerer nogle af de mange måder,
hvorpå det er muligt at nå det ønskede energiniveau. Og samtidigt give et
indtryk af, hvor meget økonomien i form af investering pr. lejlighed og totale
energiomkostninger pr. m² kan variere afhængigt af ”pakke”-valget.
Der er regnet på følgende energispareteknologier:
13
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
Ydervægsisolering
Loftsisolering
Kældervægsisolering
Isolering over uopvarmet kælder
Reduceret varmetab af installationer
Lavenergivinduer
Ventilation med varmegenvinding
Solvarme
Solceller*, mindre anlæg på op til 1,0 kWp pr. lejlighed
Solceller**, større anlæg på ca. 4,8 kWp pr. lejlighed.
* dækker kun el-behov til bygningsdrift.
** dækker både el-behov til bygningsdrift og i boligerne. Dette er et tænkt ek-
sempel, der illustrerer, hvor meget et større solcelleanlæg kan betyde for
den samlede energibesparelse, hvis nettoafregning genindføres – dvs. el-
måleren populært sagt ”løber baglæns”, når man sælger el til nettet. Der
er i denne beregning ikke den begrænsning af solcellestrøm, som nor-
malt gælder for energirammeberegninger.
For hver teknologi er der indhentet de nødvendige inddata til beregningerne,
primært bestående af tekniske data for ydeevne og investeringspriser – se
appendiks A i rapporten om energirenoveringen af Traneparken [2].
Før man kigger på pakkeløsninger, er der foretaget en individuel beregning
af energibesparelse og økonomi (nutidsværdi og simpel tilbagebetalingstid)
for hver teknologi – se evt. appendiks B i rapporten om energirenoveringen
af Traneparken [2]. I disse beregninger er der regnet på tre alternativer for
solcelleberegningen:
– Solceller – mindre anlæg på 0,47 kWp pr. lejlighed – dækker kun el-be-
hov til bygningsdrift med timebaseret afregning, dvs. en stor del af den
producerede strøm må sælges til nettet.
– Solceller – mindre anlæg på 0,47 kWp pr. lejlighed – dækker kun el-be-
hov til bygningsdrift med nettoafregning, dvs. al strømmen beregnes til
fuld pris.
– Solceller – større anlæg, som dækker både el-behov til bygningsdrift og i
boligerne, se nærmere beskrivelse ovenfor under **.
De tre forskellige beregninger for solceller er foretaget pga. den ringe beta-
ling, der i øjeblikket opnås for solcellestrøm, der sælges til el-nettet. På den
baggrund er det interessant at belyse økonomien ved installation af solceller
i den situation, hvor den ikke kan nettoafregnes og den, hvor den kan. Dette
illustreres af de to første beregninger. Hvis strømmen også kan anvendes til
lejlighedernes individuelle forbrug ud over bygningsdriften, samtidigt med at
den nettoafregnes, ændrer økonomien sig markant. Sidstnævnte mulighed
kræver, at lejerne giver afkald på muligheden for frit at vælge el-leverandør.
Resultater af beregningerne
I dette afsnit er resultaterne af de mange beregninger opsummeret i tre ta-
beller. Tabel 2 viser det interval, der er mellem hhv. laveste (min) og højeste
(max) investering pr. lejlighed for de fire beregnede teknologipakker, og ta-
bel 3 og tabel 4 viser de totale energiomkostninger pr. m² for to af de situati-
oner for udnyttelsen af solcellestrøm, der er nævnt ovenfor. I alle tre tabeller
er både vist tallene for de tilfælde, hvor der alligevel finder en renovering
sted og for de tilfælde, hvor der ikke gør. Beregningsresultaterne omfatter ud
over investeringer og energiomkostninger også tilbagebetalingstid og nutids-
værdi. Tilbagebetalingstid og nutidsværdi kan dog ikke umiddelbart relateres
14
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161283_0017.png
til boligudgifterne på samme måde som de totale energiomkostninger. De to-
tale energiomkostninger er beregnet på grundlag af låneomkostninger til
energiinvestering, de resulterende energiforbrug og udgifter til drift og vedli-
geholdelse af energiteknologierne.
I tabel 2 er vist den nødvendige investering pr. lejlighed – her beregnet for et
areal på 79 m², svarende til den gennemsnitlige størrelse af en dansk lejlig-
hed i den almene sektor. Tabellen illustrerer først og fremmest forskellen på
investeringens størrelse for situationen, hvor der i forvejen skal foretages re-
novering/vedligehold og situationen, hvor dette ikke er tilfældet. Det fremgår,
at hvis der ikke skal foretages en renovering i forvejen, vil investeringen i
energirenoveringen koste 125.000 mere pr. lejlighed, end hvis der skulle re-
noveres alligevel. Dette understreger vigtigheden af at tænke energirenove-
ringen ind i allerede planlagt renovering/vedligehold, hvorved det er muligt at
renovere til Bygningsklasse 2020 for en merpris på mellem 58.000 kr. og
79.000 kr. pr. lejlighed.
Tabel 2. Investering i kr. pr. lejlighed for at nå forskellige energiklasser i de to situationer, hvor der skal
foretages en renovering alligevel, og hvor dette ikke er tilfældet. I tabellen refererer ”min” til den billigste
renoveringspakke og ”max” til den dyreste.
Energibesparelse = reduktion af
energirammen, kWh/m²/år
U-værdi af
U-værdi af
referencevindue referencevindue
= 1,8 W/m
2
K
= 2,9 W/m
2
K
82
105
115
101
124
134
Med alligevel
renovering
min [kr.]
33.000
45.000
58.000
max [kr.]
74.000
71.000
79.000
Uden alligevel
renovering
min [kr.]
158.000
170.000
183.000
max [kr.]
199.000
196.000
205.000
BR10
BR15
BK2020
Af tabel 2 fremgår desuden, at der ikke er stor forskel på, hvor meget der
skal investeres for at opnå BR15 og BK2020. Tabellen viser også, at den dy-
reste teknologipakke, der implementeres for at nå BR10, er dyrere end den
pakke, der anvendes for at nå BR15, når der fraregnes udgifterne til ”allige-
vel renovering”. Den primære årsag hertil er, at der i BR15 pakken indgår
solceller, men at pakkerne også i øvrigt er ret forskellige. I situationen, hvor
der skal renoveres alligevel, er middelmeromkostningen for at nå BK2020 i
stedet for BR10 knap 30%, mens den i det andet tilfælde er ca. 9%. De til-
svarende tal for at nå BR15 er knap 10% og 2,5%.
Tabel 3 og tabel 4 viser total-energiomkostningerne før og efter renoverin-
gen. De totale energiomkostninger før renoveringen indeholder kun omkost-
ninger til energiforbrug. De totale energiomkostninger efter renoveringen in-
deholder både energi- og investeringsomkostninger, samt udgifter til drift og
vedligehold af de nye energitiltag.
For resultaterne i tabel 3 antages, at den producerede solcellestrøm kun an-
vendes til bygningsdrift, men da forbrug og produktion ofte ikke sker samti-
digt, må en stor del af solcellestrømmen sælges til nettet til en lav pris.
Tabel 3. Totale energiomkostninger i kr. pr. m
2
pr. år ved solcellestrøm anvendt til bygningsdrift.
Med alligevel renovering
min
Før
BR10
BR15
BK2020
71
59
69
72
max
71
94
83
89
Uden alligevel renovering
min
71
162
172
175
max
71
197
186
192
15
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161283_0018.png
Af tabel 3 fremgår det, at i det tilfælde, hvor bygningen alligevel skal renove-
res, kan den energirenoveres til BK2020 med stort set uændrede totale
energiomkostninger med den billigste (min) pakke af energirenoveringstiltag
og for en forøgelse af disse omkostninger med 18 kr./m²/år for den dyreste
(max) pakke. I situationen, hvor der ikke skal renoveres i forvejen, stiger de
totale energiomkostninger med 104-121 kr./m
2
/år, når man renoverer til
2020-niveau. Dette skal ses i relation til en typisk husleje på 900-
1.000 kr./m²/år.
I tabel 4 antages den tænkte situation, at solcellestrømmen også kan anven-
des til husholdnings-el, og samtidigt nettoafregnes. Dermed kan al den pro-
ducerede strøm anvendes i bygningen. Bemærk at energiomkostningerne
”før” i tabel 3 derfor er inklusive udgifterne til husholdnings-el i lejlighederne.
Tabel 4. Totale energiomkostninger i kr. pr. m
2
pr. år ved solcellestrøm anvendt både til bygningsdrift og
til husholdnings-el. Solceller indgår kun i beregningerne for BR15 og BK2020. Derfor er BR10 ikke med i
tabel 4.
Med alligevel renovering
min
Før
BR15
BK2020
159
108
106
max
159
136
133
Uden alligevel renovering
min
159
212
209
max
159
239
237
Foretages sammenligning mellem før- og efter-situationen for det tilfælde, hvor
al solcellestrøm kan udnyttes i bygningen til henholdsvis bygningsdrift og hus-
holdnings-el, falder de totale energiomkostninger mellem 26 og 53 kr./m²/år
ved renovering til BK2020. Igen er der meget lille økonomisk forskel på at re-
novere til BR15 eller til BK2020. En af årsagerne til dette er, at der benyttes la-
vere primærenergifaktorer på både de beregnede el- og varmebehov for
BK2020, og dermed er merinvesteringen for at nå hertil begrænset.
Hvis der derimod ikke skal foretages en energirenovering alligevel, stiger de
totale energiomkostninger med 50-78 kr./m²/år, når en stor del af solcelle-
strømmen ikke skal sælges til nettet til en lav pris. Og som det fremgår at ta-
bel 3 stiger de totale energiomkostninger med 104-121 kr./m²/år, når solcel-
lestrømmen skal sælges.
Sammenfattende viser de tre tabeller, at der ikke er stor forskel på at energi-
renovere til Bygningsklasse 2020 (BK2020) i stedet for nybyggerikravet i
BR15 – og at det i flere tilfælde bedre kan betale sig at vælge BR15, eller
BK2020 fremfor BR10 (Renoveringsklasse 1).
Ved sammenligning af resultaterne i tabel 3 og tabel 4 ses det tydeligt, at
muligheden for at benytte solcellestrøm til husholdnings-el sammen med
den tænkte mulighed for at nettoafregne over året kan give markante økono-
miske besparelser til beboerne. Det giver samtidigt store el-besparelser.
Imidlertid skal dette ses i et samfundsmæssigt perspektiv, hvor der både ses
på, hvordan den strøm, der sendes tilbage til nettet, kan benyttes andre ste-
der, samt hvordan den strøm, der aftages fra nettet, produceres.
Som nævnt indledningsvist indeholder appendiks A i rapporten om energire-
noveringen af Traneparken [2] resultaterne for alle de udførte beregninger.
Her kan man fx finde tilbagebetalingstider, nutidsværdier og se hvilke pakker
af energisparetiltag, der er sammensat for hver beregning. Eksempelvis kan
man finde tilbagebetalingstiden for hhv. BR15 og BK2020 på 11 og 14 år for
situationen med renovering, der skal foretages alligevel og en på 40-43 år,
hvor det ikke er tilfældet.
16
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161283_0019.png
I tabel 5 vises én af de fire pakker af energisparetiltag, der er sammensat for
at nå de tre forskellige energirammer.
Tabel 5. Eksempler på pakker af energisparetiltag, sammensat for at nå de tre forskellige energiklasser.
Energisparetiltag
Ydervægsisolering [mm]
Lavenergivinduer [-]
Varmegenvinding for ventilationsanlæg [%]
Tæthed af klimaskærm [l/s·m²]
Reduceret varmetab af installationer/teknisk isolering [mm]
Isolering af etagedæk over kælder [mm]
Kældervægsisolering [mm]
Solceller [kWp/lejlighed]
BR10
+200
3-lags
90
1,0
+50
+100
0,75
BR15
+200
3-lags
90
1,0
+50
BK2020
+200
3-lags
90
0,5
+50
+100
+200
0,60
Umiddelbart ses det her, at for at nå BK2020-niveau i forhold til BR15-ni-
veauet er der medtaget både kældervægsisolering og isolering af etagedæk
mod kælder samt bedre tæthed af klimaskærmen. Samme resultat kunne
være nået ved at erstatte isolering mod kælder med et solvarmeanlæg og
yderligere 100 mm ydervægsisolering. Flere detaljer samt de øvrige pakke-
løsninger kan findes i appendiks A i rapporten om energirenoveringen af
Traneparken [2].
Forsigtighed ved anvendelse af de økonomiske resultater
Det er nødvendigt at anvende de økonomiske resultater præsenteret i denne
vejledning med stor forsigtighed. Dette skyldes mange forhold. For det første
vil der altid for et konkret projekt være særlige forhold, der gør, at priserne
for at få udført de forskellige energisparetiltag vil variere i forhold til de priser,
der er anvendt i beregningerne (primært Molio Prisdata [11]). De kan såle-
des kun være vejledende. Det er velkendt at to tilbud givet på det samme
udbudsmateriale sagtens kan variere med en faktor 2. Sammenligner man
med renoveringsomkostningerne for Traneparken, fremstår de også væsent-
ligt højere her, men det kan være fordi, der i forbindelse med isoleringen af
ydervæggen også skulle foretages en del udbedringer af skader på den ek-
sisterende mur.
Et andet forhold, der har stor betydning for de aktuelt opnåede besparelser,
er brugernes adfærd. I beregningerne er anvendt en gennemsnitstemperatur
på 20 °C, som normalt anvendes ved energirammeberegninger. Den typiske
beboer har måske 22-23 °C. Umiddelbart skulle man tro, det vil betyde en
større energibesparelse ved gennemførelse af tiltag, der reducerer bygnin-
gens varmetab. Imidlertid kan der være en del beboere, som har levet med
temperaturer lavere end 20 °C før renoveringen af sparehensyn, men efter
renoveringen udnytter muligheden for en bedre komfort uden det koster sær-
ligt meget ekstra og derfor skruer temperaturen op med to-tre grader – der
refereres ofte til dette fænomen som hhv. ”prebound” og ”rebound” effekter.
Dette vil betyde, at den målte energibesparelse vil blive mindre end bereg-
net. Til gengæld har beboerne så opnået en væsentlig bedre komfort. Det
kan derfor være svært at reducere det reelle energiforbrug til opvarmning
med mere end 50 %, selvom energirammen for BR15 eller BK2020 er op-
fyldt.
Omkring 90 % af samtlige udlejningsboliger i den almene sektor forsynes via
fjernvarme. Derfor er beregningerne foretaget for en bygning, der forsynes
med fjernvarme. Der kan naturligvis foretages tilsvarende beregninger, hvis
varmeforsyningen er baseret på olie, gas, varmepumper eller biobrændsler.
Nogle af disse beregninger er foretaget i anden sammenhæng [12], og det
17
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
fremgår heraf, at for en bygning forsynet med varme fra en varmepumpe vil
resultaterne svare til resultaterne for fjernvarme, mens økonomien for olie-
og gasforsynede bygninger vil være markant bedre end for fjernvarme og
omvendt ringere, hvis bygningen er forsynet med fx træflis- eller træpillefyr.
Endelig gælder, at de beregnede besparelser/totale energiomkostninger af-
hænger af energiprisernes og renteniveauets udvikling, hvilket kan ændre
resultaterne markant i de kommende år.
18
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
2161283_0021.png
Referencer
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.
11.
12.
Jensen, S. Ø., Rose, J., Mørck, O., Sanchez Mayoral, M., Thomsen,
K. E. (2017).
Energirenovering af Sems Have.
København: Teknolo-
gisk Institut.
Rose, J., Thomsen, K. E., Mørck, O., Sanchez Mayoral, M., Jensen,
S. Ø. (2017).
Energirenovering af Traneparken.
København: Teknolo-
gisk Institut.
Bygherreforeningen og Grundejernes Investeringsfond. (2011).
Hvid-
bog om bygningsrenovering.
København.
Mortensen, L. H. et al. (2017).
Energirenovering af større bygninger –
metode og proces
(SBi-Anvisning 269). København: Statens Bygge-
forskningsinstitut, Aalborg Universitet København.
BeReal beregningsprogram.
http://be15real.dk/
Mortensen, L. H. et al. (2014).
Branchevejledning for energiberegnin-
ger.
København: InnoBYG.
Capturing the Multiple Benefits of Energy Efficiency,
© OECD/IEA,
2014,
www.iea.org
Rocky Mountain Institute. (2014).
How to calculate and present Deep
Energy Renovation values.
https://www.rmi.org/insights/calculate-pre-
sent-deep-retrofit-value-owners-managers/
S. Aggerholm, S. og Grau, K. (2014).
Bygningers energibehov – Pc-
program og beregningsvejledning
(SBi-Anvisning 213). København:
Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København.
ASCOT (2016). ASsociated COsTs.
www.iea-annex56.org
(under Re-
sults/Tools).
Molio Prisdata.
https://www.bygnet.dk/
MORE-CONNECT 2014-2018. Development and advanced prefabri-
cation of innovative, multifunctional building envelope elements for
modular retrofitting and smart connections;
http://www.more-con-
nect.eu/
(tilgået 3. juli, 2017).
19
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
Appendiks A. Brochure til beboere
Dette er et forslag til indholdet i en kort ”brochure” på max 4 A5-sider, som
boligselskaber kan anvende, når de henvender sig til beboerne i forbindelse
med en kommende energirenovering.
Brochuren skal beskrive:
– hvad renoveringen indebærer
– hvorfor den gennemføres
– hvilke fordele får beboerne fx forbedret komfort og energibesparelser.
Side 1: Indledning
Afdelingen er blevet gennemgået [dato] af det rådgivende ingeniørfirma
[navn]. Resultatet af gennemgangen er sammenfattet herunder og skal op-
fattes som et udgangspunkt for en fælles dialog omkring afdelingens mulig-
heder for energi- og komfortforbedringer i bebyggelsen.
Komfort:
Energirenovering af din ejendom kan forbedre din komfort væsentligt. Det
kan betyde:
– varmere vægge, ingen kuldenedfald, muligt at møblere til væggene
– ingen træk
– renere luft
– mindre risiko for skimmelsvamp
– færre støjgener.
Bidrag til at gøre Danmark mere grønt:
En energirenovering medvirker samtidigt til at mindske klimabelastningen fra
opvarmning af boliger. Det er nødvendigt at reducere energiforbruget i de
eksisterende danske bygninger med 50 % i gennemsnit for at nå regerin-
gens mål om et fossilfrit samfund i 2050. Da dette ikke er muligt for mange
bygninger, skal de øvrige, hvor det er muligt, gennemgå en såkaldt ”dyb
energirenovering”.
Side 2: Hvad indeholder energirenoveringen? (illustrationer)
[Nedenstående liste tilpasses den konkrete sag]
– Udskiftning af vinduer
– Øget isolering i facaderne og i taget – måske også ved fundamenterne el-
ler mod en uopvarmet kælder
– Nyt ventilationsanlæg med varmegenvinding
– Solceller på taget
– Mv.
Side 3: Hvorfor er netop disse tiltag valgt? (illustrationer)
– Indeklima – øget komfort og ikke-energimæssige fordele
– Reduceret energibehov og omkostninger hertil – den forventede bespa-
relser på varmeregningen er: [xx] kr./m²/år (eller pr. lejlighed)
– Miljøpåvirkning/klimaforandringer
Side 4:
– Opsummering af fordele ved energirenoveringen (illustrationer)
– Forventet tidsplan og proces for renoveringen / renoveringsprocessen
– Behov for ændret adfærd mht. fx udluftning samt brug af installationer
20
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi
Formålet med denne rapport er at inspirere
danske boligselskaber, bygningsejere og -admi-
nistratorer til at foretage dyb energirenovering af
etageboliger. I rapporten præsenteres to konkrete
eksempler på dybe energirenoveringer, og den
kommer med eksempler på, hvordan man med
forskellige energibesparende tiltag kan nå ned på
et beregnet energibehov, som svarer til kravet til
nybyggeri i Bygningsreglement 2015 og til Byg-
ningsklasse 2020. Beregningerne viser, at når man
alligevel er i gang med at renovere, er det ofte ikke
meget dyrere at energirenovere til BR15- eller
BK2020-kravene.
Rapporten viser desuden, at det ikke kun er i
selve energibesparelsen, at den store værdi af en
energirenovering ligger, men at den også findes i
de forbedringer den i øvrigt fører med sig, som fx
et bedre indeklima i boligerne.
1. udgave, 2017
ISBN 978-87-563-1863-1