KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 242
Offentligt

Høringsnotat vedrørende langsigtet renoveringsstrategi for støtte til renove-

ring af den nationale masse af såvel offentlige som private beboelsesejen-

domme og erhvervsbygninger

Kontor/afdeling

Center for energieffektivise-

ring

Dato

2. marts 2020

J nr.

2020-2915

IRK/MSC/MAG

Energistyrelsen har afholdt høring om udkast til langsigtet renoveringsstrategi for

støtte til renovering af den nationale masse af såvel offentlige som private beboel-

sesejendomme og erhvervsbygninger (LTRS) fra og med den 31. januar 2020 til og

med den 14. februar 2020.

LTRS’en

implementerer artikel 2a i EU-direktiv om bygningers energimæssige yde-

evne, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018 om

ændring af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv

2012/27/EU om energieffektivitet.

Energistyrelsen har modtaget høringssvar fra følgende:

Dansk Affaldsforening (DAF)

Dansk Industri energi (DI)

Dansk Energi (DE)

Rådet for Grøn Omstilling (RGO)

Dansk Byggeri (DB)

Danske Regioner (Regioner)

Dansk Fjernvarme (DFJ)

Synergi (Synergi)

Forbrugerrådet Tænk (TÆNK)

Energiforum Danmark (EFD)

Høringsnotatet

Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene fra høringen

opdelt i afsnit knyttet til

LTRS’ens

hovedemner. Der henvises i øvrigt til de frem-

sendte høringssvar, som er vedlagt dette høringsnotat.

Kommentarer af generel politisk karakter samt forslag og kommentarer, der ikke

vedrører den aktuelle høring, indgår ikke i høringsnotatet.

Energistyrelsen

Energistyrelsens bemærkninger til høringssvarene er anført i kursiv i nedenståen-

de.

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/9

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Indledning

Synergi mener, at følgende formulering på s. 3. i udkastet til renoveringsstrategien

bør revideres fra ”Der

kan derfor ses på en målrettet indsats, hvis bygningernes

energiforbrug skal reduceres.”

til ”Der

skal derfor […]”.

Energistyrelsen fastholder formuleringen som fremsendt i høringsudkastet, da der

skal være mulighed for fleksibilitet i udformningen af den fremtidige energieffektivi-

seringsindsats i forbindelse med de politiske forhandlinger relateret til klimahand-

lingsplanen.

Køreplan for energieffektivisering: Oversigt over eksisterende og besluttede

virkemidler

DB, DI, Synergi, EDF og RGO bemærker, at udkast til Danmarks langsigtede reno-

veringsstrategi ikke indeholder nye målsætninger eller virkemidler ift. energieffekti-

viseringsområdet. Derudover påpeges det, at strategien ikke lever op til kravene i

art. 2a i bygningsdirektivet om, at strategien skal indeholde vejledende delmål,

indikatorer herfor samt en køreplan for, hvorledes man påtænker at opnå de vejle-

dende delmål. Det anføres yderligere, at dette er utilstrækkeligt, hvis Danmark skal

leve op til sine EU-forpligtelser, Paris-aftalen og regeringens og støttepartiernes 70-

procents målsætning. Dermed risikeres det, at man ikke udnytter det eksisterende

energisparepotentiale. Synergi påpeger hertil, at ved manglende ambitioner ift.

energieffektiviseringsområdet, risikeres det, at Danmark vil halte efter de andre EU-

medlemslande, hvilket bl.a. kan påvirke danske virksomheders eksportmuligheder.

Synergi anfører derudover, at de påpegede mangler i strategien medfører, at for-

ventningerne til mål og virkemidler vedr. den fremtidige energieffektiviseringsind-

sats, som skal udarbejdes i forbindelse med klimahandlingsplan, er vokset betrag-

teligt.

DB påpeger yderligere, at klimaeffekter af de beskrevne virkemidler ikke fremgår,

hvilket det bør.

Alle høringsparterne understreger i deres høringssvar, at de gerne indgår i dialog

om input til nye virkemidler samt fastsættelse af vejledende delmål og forslag til

køreplan, hvorfor der forventes en interessentinddragelse i forbindelse med klima-

handlingsplanen samt som en del af opfølgningen på klimapartnerskaberne.

Energistyrelsen har modtaget høringssvar som omhandler selve rammerne for

energieffektiviseringsområdet generelt samt forslag til den fremtidige indretning af

en mulig energieffektiviseringsindsats. Energistyrelsen har noteret sig disse forslag,

men da disse elementer indgår som en del af arbejdet med klimahandlingsplanen,

vil Energistyrelsen for nuværende ikke komme med et detaljeret høringssvar for

hver af disse opfordringer. I øvrigt skal Energistyrelsen henvise til, at nogle af for-

slagene vedrører Transport- og Boligministeriets ressort. Som notificeret til EU-

Side 2/9

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Kommissionen i Danmarks Nationale Energi- og Klimaplan, vil Danmarks langsig-

tede renoveringsstrategi dermed ikke indeholde vejledende delmål og indikatorer

herfor samt køreplan for opnåelse af disse delmål. Disse vil dermed blive notificeret

til EU-Kommissionen efter fristen den 10. marts 2020.

Klima-, Energi og Forsyningsministeriet har i forbindelse med arbejdet med klima-

handlingsplanen igangsat en række klimapartnerskaber, hvor det vil være muligt for

interessenter at fremsætte forslag til en eventuel fremtidig energieffektiviserings-

indsats. Energistyrelsen opfordrer derudover høringsparterne til at benytte andre

fora til at diskutere den fremtidige udformning af en mulig energieffektivitetsindsats

fx i regi af Energisparerådet.

Ovenstående og nedenstående er derfor Energistyrelsens generelle svar på de

modtagne bemærkninger fra de relevante høringsparter.

Bygningsreglementets krav ved renovering

Synergi og DB kvitterer for, at der er igangsat et større analysearbejde vedrørende

overholdelse af kravene i bygningsreglementet, særligt da data tyder på, at det ikke

sker i tilstrækkeligt omfang, hvilket kan påvirke basisfremskrivningens antagelse

om et reduceret varmebehov frem til 2030. EDF påpeger ligeledes, at potentiale-

vurdering bygger på energimærker, dvs. beregnet forbrug og ikke målt forbrug,

men analyser viser, at der er stor forskel imellem disse to, hvorfor beregnet bespa-

relsespotentiale ikke er retvisende.

Det er Energistyrelsens forventning, at analysen foreligger i 2. halvår 2020.

RGO mener, at der bør udvikles et kontrolsystem ift. tilsyn med, om bygningsreg-

lementet overholdes, og at dette fx kan ske som en del af energimærkningsordnin-

gen.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående og tager det med i betragtningen af resul-

taterne af den kommende analyse af efterlevelse af bygningsreglementet, der for-

ventes færdig 2. halvår 2020, men henviser i øvrigt til, at dette tilhører Transport-

og Boligministeriets ressort.

Energimærkningsordningen er KEFM’s ressort.

Energieffektivisering i statens institutioner

Synergi, RGO, DB og DI påpeger, at der også bør sættes krav til kommunale og

regionale bygninger om at spare på energien i stil med de krav, der sættes til sta-

ten, hvorfor de ser frem til regeringens udspil i forhold til, hvordan de offentlige

bygninger bliver grønnere og mere energieffektive. Synergi mener yderligere, at

Danmark bør sætte et mål om en årlig renoveringsrate på 3 pct. af alle offentlige

bygninger.

Side 3/9

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Energistyrelsen noterer sig ovenstående, men henviser til de indledende bemærk-

ninger om arbejdet med klimahandlingsplanen, herunder ift. forslag om eventuelle

yderligere virkemidler.

Indsatser i lejeboliger

DFJ påpeger, at der bør være en indsats, der sikrer, at udlejer har en interesse i at

energioptimere bygninger, herunder ift. effektiv afkøling af fjernvarmevand, og at

udgifter hertil ikke pålægges lejeren.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående og bemærker, at boliglejelovgivningen

hører under Transport- og Boligministeriets ressort.

Alment boligbyggeri

DB og Synergi bemærker, at der er brug for et substantielt løft i forhold til energire-

noverings- og effektiviseringsindsatsen i alment boligbyggeri. Synergi mener derfor,

at regeringen bør indgå en aftale med den almene boligsektor og kommunerne om

at bidrage med energibesparelser i 2030 og en løbende opfølgning på, hvordan der

sker fremskridt. Aftalen bør tage udgangspunkt i en undersøgelse af nuværende

barrierer for energieffektivisering og potentialet for middel og dybe renoveringer.

Dertil bør regeringen også komme med forslag til, hvordan energieffektivitet og

renovering af den almene boligsektor spiller sammen midlerne i Landsbyggefon-

den. DI og DB påpeger ligeledes, at der bør afsættes flere midler til Landsbygge-

fonden.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående, men henviser til de indledende bemærk-

ninger om arbejdet med klimahandlingsplanen, herunder ift. forslag om eventuelle

yderligere virkemidler, da dette vil afhænge af eventuelle politiske beslutninger,

men henviser til, at reguleringen af den almene boligsektor og anvendelsen af

Landsbyggefondens midler hører under Transport- og Boligministeriet.

Synergi ser derfor frem til præsentationen af Trafik, Bygge- og Boligstyrelsens ana-

lyse af energi- og renoveringsbehovet i den almene boligsektor, der skal danne

grundlaget for de politiske forhandlinger i en kommende boligaftale om størrelsen

af renoveringsrammerne og potentialet for energieffektiviseringer.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående, men henviser til, at dette tilhører Trans-

port- og Boligministeriets ressort.

Afgifter

DB spørger ind til, hvad Energistyrelsen forklaring er på, at afgifter kun har haft en

begrænset effekt.

Energistyrelsen er ikke enige i, at afgifter har haft en begrænset effekt, hvilket er

beskrevet på s. 5 og 11 i høringsudkastet til

LTRS’en.

Side 4/9

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Energiselskabernes Energispareindsats

DB, Synergi, RGO og DI pointerer, at Danmarks energispareindsats blev reduceret

med 1 mia. kr. årligt i forbindelse med Energiaftalen fra 2018. Der opfordres derfor

til, at partierne bag Energiaftalen i forbindelse med klimahandlingsplanerne (eller

en tillægsaftale til Energiaftalen) vil styrke og øge Danmarks energispareindsats

fremadrettet bl.a. i form af yderligere midler til de nye puljer til energibesparelser i

bygninger og erhverv. Dette skal sikre, at Danmark lever op til sin energisparefor-

pligtigelse jf. artikel 7 i energieffektivitetsdirektivet.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående, men henviser til de indledende bemærk-

ninger om arbejdet med klimahandlingsplanen, herunder ift. forslag om eventuelle

yderligere virkemidler, da dette vil afhænge af eventuelle politiske beslutninger.

Pulje til energibesparelser i bygninger

DB og EDF bemærker, at de afsatte midler til puljen ikke er nok sammenlignet med

udgifterne til dybe renoveringer, hvorfor en vurderet effekt på 1,2 PJ ikke vurderes

realistisk at opnå.

Energistyrelsen bemærker hertil, at puljernes overordnede udformning i forhold til

gennemførelse af energibesparelser følger af energiaftalen fra 2018 og dermed det

politiske mandat, der ligger til grund for lovforslaget. Det er på baggrund af Energi-

styrelsen faglige vurdering baseret på erfaringer med tidligere tilskudsordninger,

den viden der for nuværende forelægger, samt de afsatte midler, at det estimeres,

at puljen forventes at kunne opnå en effekt på 1,2 PJ, hvorfor dette fastholdes i

strategien.

Pulje til energibesparelser i erhverv

RGO anfører, at erhvervspuljen skal have større fokus på energirenovering af er-

hvervsbygninger generelt og ikke kun i forbindelse med projekter relateret til pro-

cesenergi. Derudover bør energieffektivisering hos SMV’er opprioriteres, således at

udbudskravene tager hensyn hertil.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående, men henviser til, at puljernes overordne-

de udformning i forhold til gennemførelse af energibesparelser, herunder afgræns-

ningen i forhold til procesenergi, følger af energiaftalen fra 2018 og dermed det

politiske mandat, der ligger til grund for lovforslaget. Energistyrelsen bemærker

yderligere, at der i forbindelse med fastsættelse af de nærmere vilkår i erhvervspul-

jen i form af bekendtgørelsen, der kommer i offentlig høring, vil blive forsøgt at tage

hensyn til, hvordan det eventuelt kan sikres, at puljen kommer både store, mellem-

store og små virksomheder til gavn.

Varmepumpe på abonnement

DB støtter tiltaget, og anfører, at det bør udbredes yderligere.

Side 5/9

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Energistyrelsen noterer sig ovenstående, men henviser til de indledende bemærk-

ninger om arbejdet med klimahandlingsplanen, da dette vil afhænge af eventuelle

politiske beslutninger om eventuelle yderligere virkemidler.

Skrotning af oliefyr

DB støtter tiltaget, og anfører, at det bør afsættes yderligere midler hertil samt at

olie- og gasfyr bør udfases ifm. hushandler fra 2030.

DE bemærker ligeledes, at der skal fokuseres på udfasning af fossile brændsler til

opvarmning af bygninger.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående, men henviser til de indledende bemærk-

ninger om arbejdet med klimahandlingsplanen, da dette vil afhænge af eventuelle

politiske beslutninger om eventuelle yderligere virkemidler.

BoligJob-ordning

DB og Synergi foreslår, at det bliver muligt at spare BoligJob-ordningen op over en

eks. 3-årig periode. Det vil give mulighed for, at BoligJob-ordningen kan anvendes

til større projekter og ejendomme med et dårligt energimærke. Det bør ligeledes

sikres, at midlerne fokuseres til energieffektiviseringstiltag og øvrige tiltag, som

bidrager til den grønne omstilling.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående, men henviser til de indledende bemærk-

ninger om arbejdet med klimahandlingsplanen, da dette vil afhænge af eventuelle

politiske beslutninger om eventuelle yderligere virkemidler.

Lånepulje til kommuner og regioner

DB, Synergi og Regioner kvitterer for oprettelsen af en lånepulje på 100 mio. kr.

årligt til kommuners og regioners energirenovering af bygninger 2021-2024, men at

de 100 mio. kr. årligt ikke er tilstrækkeligt ift. det potentialer, der foreligger.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående, men henviser til de indledende bemærk-

ninger om arbejdet med klimahandlingsplanen.

RGO, DB og Synergi, mener at energirenoveringer i kommuner bør undtages fra

anlægsloftet.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående, men henviser til de indledende bemærk-

ninger om arbejdet med klimahandlingsplanen samt at dette hører under

Social- og Indenrigsministeriet samt Finansministeriets ressort.

Information, uddannelse og rådgivning

Side 6/9

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

DFJ understreger, at der bør være større fokus på bla. installation, drift og energi-

optimering af fjernvarmeinstallationer ifm. uddannelse af VVS-installatører.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående og henviser til bl.a. de kampagner, infor-

mationsmateriale og vejledninger, som Videncenter for Energibesparelser udarbej-

der, herunder ift. fjernvarmeinstallationer. Fsva. krav til uddannelse af VVS-

installatører, så hører dette ikke under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets

ressort.

Data og digitalisering

Synergi noterer, at der er eksisterende virkemidler for data og digitalisering, og at

der i forbindelse med energiaftalen 2018 blev afsat 44 mio. kr. årligt i 2021

–

2024

til den samlede informations- og dataindsats. Synergi mener ikke, at det vil være

tilstrækkeligt til at udnytte og udforske det fulde potentiale som bl.a. tekniske byg-

ningsløsninger muliggør i forhold til at nedbringe energiforbruget.

DE og Synergi bemærker, at renoveringsstrategien derfor bør inkludere nye virke-

midler i forhold til blandt andet smart buildings og bygningsautomatisering. DE

fremfører derudover, at der skal være et øget fokus på fleksibelt energiforbrug,

udvikling af ladestanderinfrastrukturen og samspillet mellem bygninger og energi-

systemet som i stigende grad vil være baseret på fluktuerende vedvarende energi.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående, men henviser til de indledende bemærk-

ninger om arbejdet med klimahandlingsplanen, da dette vil afhænge af eventuelle

politiske beslutninger om eventuelle yderligere virkemidler.

Videncenter for Energibesparelser i Bygninger

DB bemærker, at det er et vigtigt værktøj ift. vidensgrundlag på energieffektivise-

ringsområdet.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående.

Sparenergi.dk

DB støtter tiltaget, og anfører, at det bør udbredes yderligere i sammenhæng med

andre virkemidler.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående, men henviser til de indledende bemærk-

ninger om arbejdet med klimahandlingsplanen, da dette vil afhænge af eventuelle

politiske beslutninger om eventuelle yderligere virkemidler.

Foranstaltninger der bidrager til at afhjælpe energifattigdom

DB anfører, at beskrivelser vedr. varmetillæg, enkeltydelser og særlig støtte ikke

bør fremgå af renoveringsstrategien.

Side 7/9

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Det er et krav i bl.a. EU-direktivet for bygningers energimæssige ydeevne, at med-

lemslandene skal beskrive initiativer og lignende, der søger at håndtere energifat-

tigdom, hvorfor disse afsnit er med i høringsudkastet til Danmarks langsigtede re-

noveringsstrategi.

Finansielle instrumenter

DB og synergi bemærker, at der bør iværksættes fornyet arbejde med inddragelse

af den finansielle sektor ift. investeringer i energieffektivseringsindsatser, herunder

bla. for at afklare evt. barriere for at private investorer kan foretage privatfinansie-

rede energirenoveringsprojekter i kommunale institutioner. DB påpeger derudover,

at de skal være en kobling til energimærkningsordningen.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående, men henviser til de indledende bemærk-

ninger om arbejdet med klimahandlingsplanen.

SYNERGI er dertil kritisk

overfor følgende formulering i bilag 5 ”Implementerings-

oversigt over den langsigtede renoveringsstrategi fra 2014/2017”, hvor det fremgår,

at ”Efter

nærmere analyse er det ikke fundet hensigtsmæssigt at udvikle i statslig

regi nye modeller for gennemførelse af energirenoveringer med garantistillelse”.

SYNERGI opfordrer til at igangsætte nye undersøgelser set i lyset af passagen i

finansloven 2020, der etablerer nye muligheder for finansiering af energirenovering

i private boliger, ”[…]

hvorvidt DGIF inden for

sin formålsramme, herunder kom-

mercielle krav, kan udvide sit aktivitetsområde til at omfatte energirenoveringer i

private boliger.”

SYNERGI opfordrer også til at en ny undersøgelse medtager og

undersøger klimapartnerskabernes anbefalinger til finansiering.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående, men henviser til de indledende bemærk-

ninger om arbejdet med klimahandlingsplanen.

Afledte effekter

RGO, DI, TÆNK og Synergi bemærker, at NEB tages med i den samlede priorite-

ring af elementerne i den langsigtede renoveringsstrategi, og at der bør gøres en

ekstra indsats for at sikre grønne og sunde danske skoler og daginstitutioner i

2030. Synergi henstiller derudover, at der indføres indeklimakrav for bl.a. luftkvali-

tet, termisk komfortniveau, dagslys og akustiske forhold for alle relevante bygnings-

typer, samt at energimærket for offentlige bygninger styrkes og fremadrettet inde-

holder indeklimaparametre, der gøres lettilgængeligt for bygningens brugere, så

blandt andet forældre kender til skolens klimaaftryk og indeklima.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående, men henviser til de indledende bemærk-

ninger om arbejdet med klimahandlingsplanen. Derudover bemærker Energistyrel-

sen, at NEB er behandlet i et eksternt litteraturstudie, som beskrevet på s. 18 i hø-

ringsudkast til renoveringsstrategien. Dette forventes offentliggjort ifm. notificerin-

gen af den langsigtede renoveringsstrategi. NEB er værdisat pba. af dette studie.

Side 8/9

KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 242: Orientering om aflevering af Danmarks langsigtede renoveringsstrategi

Klimahandlingsplan, energieffektivisering og vejledende delmål

Synergi henviser til EU-kommissionens henstilling til Danmark d. 18. juni 2019 om:

”Væsentligt

øge sin ambition om reduktion af både det endelige og det primære

energiforbrug i 2030 med henblik på behovet for at øge indsatsniveauet og nå Uni-

onens 2030-mål for energieffektivitet. Foreslå mere ambitiøse politikker og foran-

staltninger, der kan kompensere for de sandsynlige virkninger af betydeligt reduce-

rede finansieringsniveauer for energieffektivitet og for de aftalte reducerede energi-

afgifter, og som kan give yderligere energibesparelser inden 2030. Inkludere nye

foranstaltninger, der er udformet og i stand til at skabe de energibesparelser, der

kræves i henhold til artikel 7 i direktiv 2012/27/EU.”.

Synergi mener på baggrund af

ovenstående, og det nuværende udkast til Danmarks langsigtede renoveringsstra-

tegi, at energispareindsatsen er for uambitiøs, hvis ikke der opstilles nye mål, poli-

tikker og foranstaltninger. Synergi bemærker også, at Danmarks energieffektivise-

ringsindsats i sin nuværende form ikke er tilstrækkelig til at opfylde artikel 7 i ener-

gieffektiviseringsdirektivet med reelle energibesparelser.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående, men henviser til de indledende bemærk-

ninger om arbejdet med klimahandlingsplanen.

DE mener ikke, at et delmål er en effektiv måde at opnå en omkostningseffektiv

grøn omstilling på, samt at implementeringen af evt. delmål kan kompromittere den

ambitiøse klimamålsætning, da man kan risikere af fremme energieffektiviseringstil-

tag uden en egentlig klimaeffekt, hvorfor art. 2a i bygningsdirektivet ift. vejledende

delmål bør minimumsimplementeres.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående, men henviser til de indledende bemærk-

ninger om arbejdet med klimahandlingsplanen.

DE bemærker yderligere, at fokus i strategien bør være på at udfase fossile

brændsler til opvarmning af bygninger.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående, men henviser til de indledende bemærk-

ninger om arbejdet med klimahandlingsplanen.

DB, DI, Synergi, EDF og RGO opfordrer regeringen til hurtigst muligt i forbindelse

med klimahandlingsplanerne at fremsætte nye virkemidler og initiativer, inddrage

klimapartnerskabernes anbefalinger og se Danmarks langsigtede renoveringsstra-

tegi som en integreret del af sektorstrategien for byggeri og industri samt opfyldel-

sen af den europæiske energispareforpligtigelse jf. artikel 7.

Energistyrelsen noterer sig ovenstående, men henviser til de indledende bemærk-

ninger om arbejdet med klimahandlingsplanen.

Side 9/9