Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget 2019-20
KEF Alm.del Bilag 383
Offentligt
2224336_0001.png
Til høringsparterne på vedlagte liste
Kontor/afdeling
FOR / LAN
Dato
6. juli 2020
Høring over forslag til Lov om ændring af lov om elforsyning
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet sender hermed vedlagte lovforslag om ændring af
lov om elforsyning i høring.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet skal venligst anmode om at modtage eventuelle
høringssvar senest
den 14. august 2020.
Høringssvaret bedes sendt til Energistyrelsens hovedpostkasse
[email protected]
med kopi til
Jesper Brandrup
[email protected]
samt angivelse af journalnummer 2019-90526.
Baggrund og indhold
Baggrunden for lovforslaget er implementeringen af elmarkedsdirektivet, der har frist for
implementering den 1. januar 2021
Lovforslaget indebærer, at klima-, energi- og forsyningsministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler om rettigheder og forpligtelser for aggregatorer,
borgerenergifællesskaber og aktive kunder. Derudover justeres elforsyningslovens § 6 b,
således at aggregatorer og borgerenergifællesskaber kan undtages fra leveringspligten.
Endelig tilføjes retten til en dynamisk elpriskontrakt i elforsyningsloven § 6 b, og
Forsyningstilsynet gives kompetence til at overvåge markedsudviklingen for denne type
kontrakter i § 82 a.
Endvidere foreslås det, at ministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
forbrugerrettigheder ved kontrakter om bl.a. ellevering og nærmere forpligtelser om
fakturerings- og forbrugsoplysninger. Lovforslaget indebærer, at en række rettigheder og
forpligtelser nu ikke længere er forbeholdt husholdningskunder, men gælder for den bredere
forbrugerkreds slutkunder, hvilket også indbefatter erhvervskunder. Denne bredere kreds
indebærer også en udvidelse af gruppen af kunder, der kan indbringe sager for Ankenævnet
på Energiområdet.
Med lovforslaget foreslås implementering af direktivets bestemmelse, hvorefter
netvirksomheder skal optræde som neutrale markedsformidlere ved anskaffelse af
elektricitet til dækning af nettab efter gennemsigtige, ikkediskriminerende og
markedsbaserede metoder. Der foreslås endvidere en bemyndigelse for ministeren til at
fastsætte nærmere regler om de metoder, der skal anvendes og en bemyndigelse for
Forsyningstilsynet om udformningen af metoderne. Herudover bemyndiges ministeren til at
fastsætte regler om netvirksomheders anskaffelse af fleksibilitetsydelser og såkaldte kritiske
egenskaber.
J nr.
2019-90526
/jbr
Energistyrelsen
Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V
Niels Bohrs Vej 8
6700 Esbjerg
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/2
KEF, Alm.del - 2019-20 - Bilag 383: Lovudkast: Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning1 (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet, ensretning af udløbsdatoer for netbevillinger m.v.)
2224336_0002.png
Lovforslaget implementerer endvidere et nyt krav, hvorefter netvirksomheder skal udarbejde
og offentliggøre netudviklingsplaner hvert andet år. Det nye krav foreslås ledsaget af en
bemyndigelse for ministeren til at fastsætte nærmere regler om indholdet i
netudviklingsplaner mv. og en supplerende bemyndigelse for Forsyningstilsynet til at
fastsætte nærmere regler om bl.a. processuelle forhold.
Lovforslaget vil tillige indeholde bestemmelser om netvirksomheders menneskelige
ressourcer. Derudover vil lovforslaget indeholde bemyndigelser for ministeren til at fastsætte
regler til gennemførelse af elmarkedsdirektivets grundlæggende forbud mod net- og
transmissionsvirksomheders varetagelse af energilageraktiviteter, samt regler om
undtagelser herfra for såkaldte fuldt integrerede netkomponenter og for visse andre
energilageraktiviteter og om Forsyningstilsynets rolle i denne forbindelse.
Ministeren bemyndiges endvidere til at fastsætte regler om net- og
transmissionsvirksomheders ejerskab af private ladestandere til egen anvendelse samt om
at undgå diskriminerende adgang til data.
Det foreslås, at Energinet skal være ansvarlig for at vedtage en ramme for samarbejde og
koordination mellem regionale koordinationscentre, samt at digitalisere
transmissionssystemer og dataforvaltning. Der foreslås desuden regler, hvorefter
Forsyningstilsynet kan varetage nye opgaver forbundet med det nye regionale
koordinationscenter.
I den forbindelse foreslås det, at ministeren får adgang til at fastsætte nærmere regler om
anskaffelse af ydelser, herunder hvorvidt dette skal foregå markedsbaseret, herunder
Forsyningstilsynets rolle og inddragelse af markedsaktører i den forbindelse. Derudover
bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om forbud mod Energinets varetagelse af
energilageraktiviteter, medmindre Forsyningstilsynet godkender det.
Lovforslaget er sendt i høring hos de høringsparter, der fremgår af vedlagte høringsliste.
Eventuelle spørgsmål til lovforslaget kan rettes til: Fuldmægtig Jesper Brandrup,
[email protected],
33 92 72 98.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft d. 1. januar 2021.
De modtagne høringssvar vil blive offentliggjort på Høringsportalen. Ved afgivelse af
høringssvar samtykkes til offentliggørelse af høringssvaret, herunder afsenders navn og
mailadresse. Det bemærkes, at høringsvar vil blive oversendt til Folketingets Klima-, Energi-
og Forsyningsudvalg.
Med venlig hilsen
Jesper Brandrup
Side 2/2