TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 123
Offentligt

UDKAST

til

Forslag

til

Lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer

(Godkendelse af motorkøretøjer, tekniske tjenester m.v.)

§1

I lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012,

som ændret ved § 2 i lov nr. 385 af 27. april 2016 og § 1 i lov nr. 15 af 21. november 2019,

foretages følgende ændringer:

Overalt i loven ændres »Trafikstyrelsen« til: »Færdselsstyrelsen«, »Trafikstyrelsens« til:

»Færdselsstyrelsens«, »Trafik-, bygge- og boligstyrelsen« til: »Færdselsstyrelsen« og »Trafik-,

bygge- og boligstyrelsens« til: »Færdselsstyrelsens«

Før § 1 indsættes overskriften: »Anvendelsesområde«.

§ 1

affattes således:

»§

Loven gælder for

1) godkendelse af nye motorkøretøjer, to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, landbrugs- og

skovbrugstraktorer, udskifteligt trukket udstyr, påhængskøretøjer, systemer, komponenter

og separate tekniske enheder hertil,

2) godkendelse af visse ibrugtagne motorkøretøjer, to- og trehjulede køretøjer, quadricykler,

landbrugs- og skovbrugstraktorer, udskifteligt trukket udstyr og påhængskøretøjer,

3) synsvirksomhedernes opgaver, herunder periodisk syn og omsyn, og

4) syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer.«

Efter § 1 indsættes overskriften: »Godkendelse

af nye køretøjer m.v.«.

Efter § 1 indsættes:

»§

1 a.

Før omsætning eller ibrugtagning på færdselslovens område af motorkøretøjer,

påhængskøretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som omfattet af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og

markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer,

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF)

nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF, skal køretøjet m.v.

være meddelt en af følgende godkendelser:

1) EU-typegodkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer, systemer, komponenter og

separate tekniske enheder udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende

myndighed.

2) EU-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer fremstillet i små serier udstedt

af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed.

3) National typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer fremstillet i små serier

udstedt af Færdselsstyrelsen.

4) Individuel EU-godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer udstedt af

Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed.

5) National individuel godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer udstedt af

Færdselsstyrelsen.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af

forordningen som nævnt i stk. 1.

§ 1 b.

Før omsætning eller ibrugtagning på færdselslovens område af to- og trehjulede

køretøjer, quadricykler, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som omfattet af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om

godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler, skal

køretøjet m.v. være meddelt en af følgende godkendelser:

1) EU-typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, systemer, komponenter og

separate tekniske enheder udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende

myndighed.

2) National typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler fremstillet i små

serier udstedt af Færdselsstyrelsen.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af

forordningen som nævnt i stk. 1.

§ 1 c.

Før omsætning eller ibrugtagning af landbrugs- og skovbrugstraktorer, påhængskøretøjer,

udskifteligt trukket udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som omfattet af

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse

og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer, skal køretøjet m.v. være meddelt

en af følgende godkendelser:

1) EU-typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt

trukket udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske enheder udstedt af

Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed.

2) National typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer, påhængskøretøjer,

udskifteligt trukket udstyr fremstillet i små serier udstedt af Færdselsstyrelsen.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af

forordningen som nævnt i stk. 1.

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

§ 1 d.

Transportministeren kan fastsætte regler om anvendelse af Den Europæiske Unions

forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt anvendelse af

Unionens aftaler med andre lande om godkendelse af køretøjer m.v., herunder køretøjstekniske

krav.

§ 1 e.

Før omsætning eller ibrugtagning af køretøjer på færdselslovens område, som ikke er

omfattet af §§ 1 a-1 c, skal køretøjet være meddelt en af følgende godkendelser som udstedes af

Færdselsstyrelsen:

1) National individuel godkendelse af et nyt to- eller trehjulet køretøj eller quadricykel samt

påhængskøretøjer hertil.

2) National individuel godkendelse af en ny landbrugs- eller skovbrugstraktor, påhængskøretøj

eller udskifteligt trukket udstyr hertil.

3) National individuel godkendelse af et ibrugtaget og konstruktivt ændret motorkøretøj eller

påhængskøretøj hertil.

4) National individuel godkendelse af et ibrugtaget og konstruktivt ændret to- eller trehjulet

køretøj, quadricykel eller påhængskøretøj hertil.

5) National individuel godkendelse af en ibrugtaget og konstruktivt ændret landbrugs- eller

skovbrugstraktor, påhængskøretøj eller udskifteligt trukket udstyr hertil.

6) National individuel godkendelse af et ibrugtaget motorkøretøj, to- eller trehjulet køretøj,

quadricykel, landbrugs- eller skovbrugstraktor, påhængskøretøj eller udskifteligt trukket

udstyr der importeres fra et tredjeland.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse af køretøjer som nævnt i stk. 1,

herunder regler om krav til indholdet af ansøgning om godkendelse, samt regler om

erhvervsdrivendes ansvar og forpligtelser.

§ 1 f.

Forud for en godkendelse, som meddeles i henhold til § 1 e, stk. 1, skal en teknisk tjeneste

verificere, at motorkøretøjet, det to- og trehjulede køretøj, quadricyklen, landbrugs- eller

skovbrugstraktoren, påhængskøretøjet eller udskifteligt trukket udstyr opfylder de relevante

tekniske krav.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om udpegelse af tekniske tjenester til afprøvning af

køretøjer som omfattet af stk. 1, herunder regler om tekniske tjenesters opgaver samt regler om

krav til indholdet af ansøgning om udpegelse som teknisk tjeneste.«

Efter § 1 f indsættes overskriften: »Periodisk

syn m.v.«.

§ 2, stk. 1,

affattes således:

»§

Transportministeren fastsætter regler om, hvilke køretøjer der skal indkaldes til periodisk

syn.«

§ 3, stk. 1

ændres »godkendes ved syn« til: »synsgodkendes«.

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

§ 3, stk. 3, ændres

»godkendt« til: »synsgodkendt«.

10.

§ 4

affattes således:

»§

Færdselsstyrelsen fastsætter regler om syn og omsyn af køretøjer, herunder tekniske krav

for udførelsen heraf.

Stk. 2.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at synsvirksomhederne kan udføre andre

opgaver end synsopgaver omfattet af stk. 1.

Stk.

3. Vedkommende minister kan efter forhandling med transportministeren fastsætte regler

om synsvirksomhedernes udførelse af anden teknisk kontrol med køretøjer.

Stk. 4.

Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om anvendelse af Den Europæiske Unions

forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt anvendelse af

Unionens aftaler med andre lande om forhold, der vedrører synsområdet.

Stk.

5. Forsvarsministeren fastsætter regler om kontrol af forsvarets køretøjer. «

11.

§ 5, stk. 1,

affattes således:

»En synsvirksomhed skal have tilladelse fra Færdselsstyrelsen til at foretage syn eller omsyn.«

12.

§ 10, stk. 1,

indsættes efter »tilladelserne«: », jf. §§ 5-8«.

13.

Efter

§ 12 a

indsættes overskriften: »Digital

kommunikation m.v.«.

14.

Efter

§ 12 a

indsættes:

»§ 12 b.

Transportministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra

Færdselsstyrelsen og synsvirksomhederne om forhold, som er omfattet af denne lov eller

regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.

Stk. 2.

Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder

om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.

§ 12 c.

Transportministeren kan fastsætte regler om, at administrative forskrifter udstedt i

medfør af denne lov, som indeholder krav til køretøjer m.v. eller tekniske tjenester, og

tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2.

Transportministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de

forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan opnås.

Stk. 3.

Transportministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke

indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.

§ 12 d.

Transportministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af informationer om

tekniske tjenester, der er udpeget i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 f, stk. 2.

§ 12 e.

Transportministeren kan fastsætte regler om, at synsvirksomhederne elektronisk skal

indberette dokumenter, som indgår i et syn til Færdselsstyrelsens fælles database, herunder

regler om behandlingen af oplysningerne i dokumenterne.«

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

15.

§ 13

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk.

Transportministeren kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af følgende

forordninger:

1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om

godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af

systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af

forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv

2007/46/EF.

2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om

godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler.

3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om

godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

16.

§ 13, stk. 3,

der bliver stk. 4, indsættes efter

»i regler«: »om godkendelse og syn«.

17.

Efter § 15 indsættes:

»§

15 a.

Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer i forbindelse med

godkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer, to- og trehjulede køretøjer, quadricykler

samt påhængskøretøjer hertil, landbrugs- og skovbrugstraktorer, påhængskøretøjer eller

udskifteligt trukket udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske enheder hertil,

herunder regler om betaling for rykkerskrivelser.

§ 15 b.

Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer i forbindelse med

udpegelse af tekniske tjenester, herunder regler om betaling for rykkerskrivelser.«

§2

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, foretages følgende

ændringer:

§ 68 d

ophæves.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. september 2020.

Stk. 2.

Regler udstedt i medfør af lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse

nr. 959 af 24. september 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 385 af 27. april 2016 og § 1 i lov nr. 15

af 21. november 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af

denne lov.

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

Stk. 3.

Regler udstedt i medfør af § 68 d i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21.

november 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne

lov.

Stk. 4.

Transportministeren kan fastsætte overgangsregler.

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

Bemærkninger til ændringslovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

2.1. Ny proces for godkendelse af køretøjer m.v.

2.1.1. Lovændringer som følge af ny forordning om godkendelse af motorkøretøjer m.v.

2.1.1.1. Gældende ret

2.1.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.2. Færdselsstyrelsen som godkendende myndighed

2.1.2.1. Gældende ret

2.1.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.3. Tekniske tjenester

2.1.3.1. Gældende ret

2.1.3.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.4. Gebyrfinansiering

2.1.4.1. Gældende ret

2.1.4.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.1.5. Digital kommunikation

2.1.5.1. Gældende ret

2.1.5.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. De økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.2. Implementeringskonsekvenser

3.3. Digitaliseringsklar lovgivning

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

4.3. Agil regulering

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse

nr. 959 af 24. september 2012

med

senere ændringer (herefter benævnt synsloven), indeholder overordnet set dels regler om de

godkendelser, som et køretøj skal have for at kunne køre lovligt i Danmark, dels regler om syn,

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

herunder hovedsageligt periodisk syn, som vedrører de krav, som et godkendt køretøj løbende skal

overholde for fortsat at kunne køre i Danmark.

Formålet med denne lov om ændring af synsloven er at opdatere den retlige ramme for reglerne

om godkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder med henblik på

at sikre en høj grad af sikkerhed og beskyttelse af sundhed og miljø.Ændringen skyldes først og

fremmest, at der pr. 1. september 2020 træder en ny typegodkendelsesforordning i kraft i Danmark,

jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og

markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter

og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og

(EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF for motorkøretøjer (herefter benævnt

forordning om motorkøretøjer), som -

sammen med de to allerede gældende

typegodkendelsesforordninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af

15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt

quadricykler (herefter benævnt forordning om to- og trehjulede køretøjer) samt Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og

markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer, (herefter benævnt forordning om

traktorer), vil udgøre det primære retlige grundlag for godkendelse af nye køretøjer m.v. i dansk ret.

Typegodkendelsesforordningerne omhandler nye køretøjer, systemer, komponenter og separate

tekniske enheder fremstillet i ubegrænsede serier og køretøjer fremstillet i små serier. Derudover er

national individuel godkendelse af enkelte køretøjer også omfattet af forordningen om

motorkøretøjer. National individuel godkendelse af enkelte køretøjer er imidlertid ikke omfattet af

de to andre allerede gældende typegodkendelsesforordninger fra 2013. Der vil derfor være

godkendelsessituationer, hvor der vil være behov for at supplere typegodkendelsesforordningerne

med nationale godkendelsesregler. Det drejer sig om national individuel godkendelse af et nyt to-

eller

trehjulet

køretøj

eller

landbrugs-

eller

skovbrugstraktor.

typegodkendelsesforordningerne alene gælder for nye køretøjer, vil der ligeledes være behov for at

fastsætte nationale godkendelsesregler for brugte køretøjer, f.eks. et ibrugtaget køretøj, hvorpå der

er foretaget konstruktive ændringer, idet køretøjets oprindelige godkendelse bortfalder, hvis

køretøjet ændres i en sådan grad, at køretøjet ikke længere er i overensstemmelse med sin

godkendelse.

De fleste køretøjer i Danmark i dag er fremstillet i ubegrænsede serier og EU-typegodkendte i

henhold til typegodkendelsesforordningerne, hvilket også vil være tilfældet fremadrettet. En mindre

andel af det samlede antal køretøjer består af køretøjer, som er individuelt opbygget, eller som er

konstruktivt ændret, efter at køretøjet er taget i brug. Disse køretøjer godkendes i dag af en

synsvirksomhed ved et registreringssyn på baggrund af dokumentation for køretøjets

overensstemmelse med de tekniske krav. Dokumentationen varierer efter, hvilket type køretøj der er

tale om og kan f.eks. være en prøvningsrapport udarbejdet af en prøvningsinstans, en

godkendelseserklæring udstedt af Færdselsstyrelsen eller en dataerklæring udarbejdet af

fabrikanten.

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

Regelgrundlaget for godkendelse af nye køretøjer m.v., herunder de tekniske krav til køretøjer,

har udviklet sig gradvist med udviklingen af

EU’s rammebestemmelser

om godkendelse af

køretøjer m.v. Regelgrundlaget er derfor ikke i tilstrækkelig grad opdateret og opleves som tungt og

kompliceret. Med lovforslaget foreslås således en ny proces for godkendelse af køretøjer m.v., som

fastsætter en mere enkel og sammenhængende ramme, der tager udgangspunkt i den

godkendelsesproces, der følger af typegodkendelsesforordningerne. Processen for godkendelse af

køretøjer m.v. vil således med lovforslaget være den samme, uanset hvilken godkendelse der er tale

om. I alle tilfælde vil godkendelser såvel efter typegodkendelsesforordningerne som efter nationale

godkendelsesregler følge den samme proces. Godkendelsesprocessen indeholder tre primære

aktører: 1) En fabrikant fremstiller et eller flere køretøjer. 2) En teknisk tjeneste, der foretager

afprøvning af køretøjet m.v. for at verificere overensstemmelse med relevante tekniske krav til

køretøjet m.v.. 3) En myndighed (Færdselsstyrelsen) godkender køretøjet m.v.. Denne

godkendelsesproces foreslås med lovforslaget således også at gælde for supplerende nationale

godkendelsesprocesser, således at borgere og virksomheder skal gennemgå samme

godkendelsesproces og efterleve samme eller tilsvarende tekniske krav, uanset om køretøjet m.v. er

omfattet af typegodkendelsesforordningerne eller de supplerende nationale godkendelsesregler.

Herved sikres samme trafiksikkerheds-, sundheds- og miljømæssige niveau, ligesom det sikrer et

betydeligt mere enkelt regelgrundlag, som er mere gennemskueligt for borgere og virksomheder og

nemmere at få et overblik over.

Med den foreslåede ændring af godkendelsesreglerne i synsloven vil samtlige godkendelsestyper

fremover fremgå af synsloven. I tilknytning hertil foreslås det at bemyndige transportministeren til

ved

bekendtgørelser

udmønte

nødvendige

gennemførelsesforanstaltninger

til

typegodkendelsesforordningerne, ligesom ministeren bemyndiges til at udmønte de supplerende

nationale godkendelsesregler nærmere ved bekendtgørelser. Efter gældende regler i synsloven er det

i vidt omfang synsvirksomhederne, som godkender køretøjer. Denne opgave foreslås at overgå til

Færdselsstyrelsen. Der foretages således også med lovforslaget nødvendige konsekvensændringer af

de synsregler, der vedrører synsvirksomhedernes opgaver, som følge af denne omorganisering af

godkendelsesproceduren.

Endeligt foreslås det, at den nye godkendelsesprocedure, herunder udpegning af nye tekniske

tjenester, gebyrfinansieres, ligesom der med forslaget tilvejebringes hjemmel til, at kommunikation

på godkendelses- og synsområdet, herunder mellem Færdselsstyrelsen og synsvirksomhederne, kan

foregå digitalt.

2. Hovedpunkterne i lovforslaget

2.1. Ny proces for godkendelse af køretøjer m.v.

2.1.1. Lovændringer som følge af ny forordning om godkendelse af motorkøretøjer m.v.

2.1.1.1. Gældende ret

Godkendelse af nye køretøjer m.v., herunder de køretøjstekniske krav, er i dag reguleret ved

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en

ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer,

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, forordning om to- og trehjulede

køretøjer og forordning om landbrugs- og skovbrugstraktorer.

EU-direktiv 2007/46/EF ophæves med virkning fra den 1. september 2020 og erstattes med

forordning om motorkøretøjer.

Typegodkendelsesforordningerne indebærer et harmoniseret godkendelsesgrundlag for køretøjer

m.v., der er med til at sikre en høj grad af sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse. Forordningerne

indeholder endvidere regler for den administrative proces for godkendelse, afslag og tilbagekaldelse

af køretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske

enheder, tekniske krav, erhvervsdrivendes forpligtelser, beskyttelsesklausuler, grundlaget for

udpegelse af tekniske tjenester samt Kommissionens beføjelser til at vedtage

gennemførelsesretsakter, der uddyber forordningens rammebestemmelser.

Typegodkendelsesforordningerne finder dog kun anvendelse for godkendelse og prøvninger af nye

køretøjer m.v. Det har den konsekvens, at visse køretøjer, herunder ibrugtagne, konstruktivt

ændrede og importerede køretøjer, skal godkendes på baggrund af nationale regler.

Ovennævnte direktiv og forordninger er delvist implementeret og gennemført ved bekendtgørelse

nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af køretøjer, der er udstedt med hjemmel i synsloven,

samt bekendtgørelse nr. 1595 af 15. december 2016 om detailforskrifter for køretøjers indretning og

udstyr, der er udstedt med hjemmel i færdselslovens § 68, stk. 1. Bekendtgørelsen om godkendelse

og syn af køretøjer indeholder bestemmelser om godkendelse af køretøjer, mens detailforskrifterne

indeholder de køretøjstekniske krav til køretøjerne.

2.1.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Synsloven omfatter alene motorkøretøjer og påhængsvogne. Typegodkendelsesforordningerne

omfatter også godkendelse af komponenter, systemer og separate tekniske enheder. Der er derfor

behov for præcisering af synslovens anvendelsesområde for at sikre grundlaget for godkendelse af

de forskellige køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder.

Med lovforslaget fastsættes endvidere det nødvendige grundlag for at gennemføre Danmarks EU-

retlige forpligtelser, idet lovforslaget indeholder bestemmelser, der dels oplister

godkendelsesprocessen for de enkelte køretøjstyper, dels bemyndiger transportministeren til at

fastsætte nærmere regler mhp. at gennemføre forordning om motorkøretøjer m.v., forordning om to-

og trehjulede køretøjer samt forordning om landbrugs- og skovbrugskøretøjer ved bekendtgørelser.

For forordningernes anvendelse er det alene nødvendigt at foretage enkelte

gennemførelsesforanstaltninger. Forordningerne indeholder herudover de nødvendige

bestemmelser, der finder direkte anvendelse, herunder i form af forpligtelser for de

erhvervsdrivende,

godkendelsesprocedurer,

regler

for

tekniske

tjenester,

markedsovervågningsbestemmelser og tekniske krav. Det er hensigten med bemyndigelserne i

lovforslaget, at der foretages de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger ved, at der i nye

bekendtgørelser fastsættes bestemmelser om udpegelse af tekniske tjenester, gebyrer, sprogkrav

samt sanktioner for overtrædelse af forordningerne.

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

Den nye godkendelsesordning lægger op til, at der på tværs af køretøjer m.v. fastsættes samme

godkendelsesproces og samme relevante tekniske krav. Lovforslaget indeholder derfor

bestemmelser, der bemyndiger transportministeren til at fastsætte regler for godkendelse af

køretøjer, der ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne. Hjemlen til at fastsætte nationale

tekniske krav, fremgår af færdselslovens § 68, og det vil derfor være denne bestemmelse, der

danner hjemmelsgrundlag for de køretøjstekniske krav.

Lovforslaget fastsætter således de overordnede rammebestemmelser og indeholder en enkel

regelstruktur med bemyndigelsesbestemmelser, der anvendes til at udarbejde områdespecifikke

bekendtgørelser. I stedet for de omfattende bekendtgørelser om detailforskrifter for køretøjers

indretning og udstyr vil bemyndigelsesbestemmelser blive anvendt til udmøntning af en række nye

bekendtgørelser.

2.1.2. Færdselsstyrelsen som godkendende myndighed

2.1.2.1. Gældende ret

Størstedelen af køretøjer, der findes i Danmark, produceres og EU-typegodkendes i en anden

medlemsstat. Sådanne køretøjer skal ikke godkendes yderligere i Danmark, medmindre køretøjet

efterfølgende konstruktivt ændres.

Køretøjer, der godkendes i Danmark, håndteres i dag på flere forskellige måder. Ved trinvis

opbyggede varebiler kontrollerer og godkender synsvirksomhederne det enkelte køretøj. Det

betyder, at synsvirksomhederne i sådanne tilfælde fungerer som både teknisk tjeneste og

godkendende myndighed. Ved trinvis opbyggede lastbiler og busser udsteder Færdselsstyrelsen en

godkendelseserklæring, som er en samling af de afprøvninger og godkendelser, der findes for

køretøjet. Synsvirksomhederne kontrollerer køretøjet og godkender den endelige opbygning.

Synsvirksomhederne fungerer ligeledes i disse tilfælde som både teknisk tjeneste og godkendende

myndighed.

Et EU-typegodkendt køretøj mister sin godkendelse, når der foretages konstruktive ændringer på

køretøjet. Et sådant køretøj skal i dag godkendes på ny ved en synsvirksomhed på baggrund af

relevant dokumentation, som er en prøvningsrapport udarbejdet af en prøvningsinstans.

2.1.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Et grundlæggende princip i typegodkendelsesforordningerne er uafhængigheden mellem parterne i

godkendelsesprocessen. Det indebærer et behov for en klar afgrænsning af rollerne og

ansvarsområder for fabrikanten, den tekniske tjeneste og den godkendende myndighed.

Med henblik på at opnå overensstemmelse med typegodkendelsesforordningernes

godkendelsesproces vil det i dansk ret fremover blive sådan, at afprøvning af et køretøj skal

gennemføres ved en teknisk tjeneste, og at køretøjer skal godkendes af Færdselsstyrelsen. Uanset,

hvilken godkendelse der ansøges om, vil proceduren for godkendelse af køretøjer m.v. være den

samme, dvs. den godkendelsesproces, som følger af typegodkendelsesforordningerne.

En del af de køretøjer, som synsvirksomhederne godkender ved registreringssyn, vil fremadrettet

blive godkendt af Færdselsstyrelsen som godkendende myndighed efter afprøvning ved en teknisk

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

tjeneste. Der vil være tale om opbyggede køretøjer (oftest lastbiler, busser og varebiler), der er EU-

typegodkendt og ændret inden ibrugtagning. Derudover vil der være tale om import af biler uden en

EU-typegodkendelse samt konstruktivt ændrede køretøjer, som på grund af ombygningen mister sin

godkendelse og derved skal godkendes på ny.

Det er vanskeligt at kvantificere antallet, idet registreringssyn i dag også anvendes i forbindelse

med andre kontroller som eksempelvis nysyn eller toldsyn. Kvantificeringen vanskeliggøres

yderligere af, at opbyggede køretøjer i dag godkendes enkeltvist ved registreringssyn, selvom der

kan være tale om 10 identiske lastbiler (det vil sige 10 registreringssyn). Med den nye

godkendesproces vil det være muligt for opbyggeren at ansøge om en samlet godkendelse, som

omfatter alle lastbilerne.

Det vurderes, at der vil være tale om maksimalt 169.000 kontroller og godkendelser ud af i alt ca.

1.420.000 kontroller, som synsvirksomhederne ikke længere skal foretage. Disse kontroller og

godkendelser vil med lovforslaget enten overgå til de tekniske tjenester eller til Færdselsstyrelsen.

Endvidere vil en mængde af de 169.000 kontrollere ikke længere være nødvendige at foretage, f.

eks. syn ved montering af et anhængertræk, som er godkendt af køretøjsfabrikanten, idet

fabrikanten står inde for, at der på køretøjet kan monteres det pågældende anhængertræk. Det er

vurderingen, at ca. 15.000-20.000 køretøjer pr. år fremadrettet skal vurderes ved en teknisk tjeneste

og godkendes af Færdselsstyrelsen.

For nogle synsvirksomheder kan der være grundlag for at søge om udpegelse som teknisk tjeneste

og derved fortsat varetage opgaver i forbindelse med kontrol af køretøjer forud for godkendelse.

Det vil i givet fald være en opgave, som synsvirksomheden løfter ved siden af sine aktiviteter som

synsvirksomhed.

2.1.3. Tekniske tjenester

2.1.3.1. Gældende ret

Synsloven indeholder ikke hjemmel til at fastsætte regler for og udpegning af tekniske tjenester til

at udføre de opgaver, der er nødvendige med henblik på typegodkendelse eller national individuel

godkendelse i henhold til gældende EU-retsakter på typegodkendelsesområdet eller nationale

individuelle godkendelser af visse køretøjer på det nationale område.

I dag anvendes en national ordning med såkaldte prøvningsinstanser til kontrol af visse køretøjer.

Prøvningsinstanserne udfører typisk prøvninger af personbiler, varebiler og to-hjulede motorcykler,

hvorpå der er foretaget konstruktive ændringer. Som godkendt prøvningsinstans kan virksomheden

udføre prøvninger, udarbejde anvisninger, beregninger, vurderinger, rapporter og lignende som

dokumentation, der beskriver et køretøjs evne til at leve op til de køretøjstekniske krav, der skal

være opfyldt for, at køretøjet kan godkendes af en synsvirksomhed ved et registreringssyn. De

nationale prøvningsinstanser kan ikke sidestilles med tekniske tjenester i henhold til

typegodkendelsesforordningerne, idet kravene til tekniske tjenester er mere omfattende.

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

Reglerne om prøvningsinstanser fremgår af bekendtgørelse nr. 594 af 26. maj 2016 om

godkendelse af prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske område, som er

fastsat med hjemmel i § 68 d i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018

med senere ændringer.

2.1.3.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det følger af de tre typegodkendelsesforordninger, at et køretøjs tekniske egenskaber skal

verificeres m.v. i en teknisk tjeneste forud for godkendelse af køretøjet. En teknisk tjeneste er en

virksomhed, der er udpeget til at fungere som prøvningslaboratorium, der skal udføre prøvninger af

køretøjer m.v., eller som overensstemmelsesvurderingsorgan, der skal udføre den indledende

vurdering og andre prøvninger eller inspektioner på køretøjsområdet.

Begrebet teknisk tjeneste anvendes på nuværende tidspunkt kun på EU-området i forbindelse med

de prøvninger og inspektioner m.v., der udføres med henblik på de godkendelser, der er omfattet af

EU-retsakterne på typegodkendelsesområdet. En køretøjsgodkendelse er en forudsætning for, at et

køretøj kan ibrugtages og indregistreres.

Det er Transport- og Boligministeriets opfattelse, at der, foruden et behov for at fastsætte

supplerende bestemmelser om tekniske tjenester i forbindelse med gennemførelsen af

typegodkendelsesforordningerne i dansk ret, er et generelt behov for at modernisere, forenkle og

ensrette det nationale område for prøvninger og godkendelser af køretøjer.

Transport- og Boligministeriet finder særligt, at der af hensyn til at sikre et højt sikkerheds-,

sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau er behov for at sikre overensstemmelse mellem

typegodkendelsesforordningerne og de nationale regler for prøvning af køretøjer. Det foreslås

derfor, at de gældende regler om prøvningsinstanser samt gældende procedurer for prøvninger i

synsvirksomhederne eller i Færdselsstyrelsen i forhold til nationale godkendelsesregler ophæves og

erstattes med de tekniske tjenester, som under alle omstændigheder skal benyttes i forhold til

godkendelser omfattet af typegodkendelsesforordningerne. Transport- og Boligministeriet

bemærker, at overensstemmelsen vil sikre, at reglerne er ens, uanset om et konkret køretøj skal

prøves i henhold til typegodkendelsesforordningerne eller nationale regler i de tilfælde, hvor

køretøjet ikke er omfattet af forordningerne

–

eksempelvis hvis køretøjet er ibrugtaget og

konstruktivt ændret.

Transport- og Boligministeriet skal særligt bemærke i forhold til de gældende nationale regler for

køretøjsgodkendelse, at der kun i et begrænset omfang i dag og kun for visse typer af køretøjer,

foretages egentlige prøvninger, hvilket alt andet lige kan påvirke den overordnede trafiksikkerhed

og miljøet. Dette kan som nævnt imødegås ved at skabe en national godkendelsesordning, der

stemmer overens med den procedure, der er fastsat i typegodkendelsesforordningerne, og som bl.a.

forudsætter afprøvning hos en kompetent teknisk tjeneste.

Transport- og Boligministeriet finder endvidere, at et ensrettet regelsæt vil være mere håndterbart

og gennemskueligt for de virksomheder, der udfører prøvninger af køretøjer, og for de fabrikanter

og køretøjsejere, der ønsker en køretøjsgodkendelse.

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

Det foreslås derfor, at der gives transportministeren bemyndigelse til at fastsætte de bestemmelser

om tekniske tjenester, der er nødvendige for at kunne fastsætte de supplerende bestemmelser i

forbindelse med gennemførelsen af typegodkendelsesforordningerne i Danmark og for at kunne

fastsætte en tilsvarende ordning på det nationale område, der tager udgangspunkt i

typegodkendelsesforordningernes procedurer og krav til tekniske tjenester.

Det forventes, at der, foruden etableringen af en tilsvarende ordning for tekniske tjenester på det

nationale område, vil blive indført et krav om, at alle tekniske tjenester, der udpeges af

Færdselsstyrelsen, skal være akkrediterede for deres arbejdsområde af et nationalt

akkrediteringsorgan, der samtidig skal stå for den løbende overvågning af de udpegede tekniske

tjenester. For så vidt angår de nærmere krav til de tekniske tjenester på det nationale område og de

supplerende krav, der fastsættes for de tekniske tjenester, der udpeges i henhold til

typegodkendelsesforordningerne, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1 f.

2.1.4. Gebyrfinansiering

2.1.4.1. Gældende ret

Opbyggede køretøjer og køretøjer med konstruktive ændringer godkendes i dag ved et

registreringssyn, som foretages af synsvirksomhederne. Et registreringssyn for lette køretøjer ligger

på et prisniveau på omkring 300-500 kr., mens et registreringssyn for tunge køretøjer ligger på et

prisniveau på omkring 500-1.000 kr. Synsvirksomhederne betaler et gebyr til Færdselsstyrelsen pr.

udført syn, jf. synslovens § 15.

En forudsætning for registreringssyn af ovenfornævnte køretøjer er, at der kan fremvises

dokumentation for køretøjets overensstemmelse med de tekniske krav. Denne dokumentation kan

foreligge i form af f.eks. en dataerklæring, en godkendelseserklæring eller en prøvningsrapport, alt

afhængigt af hvilken type køretøj og ændring, der er tale om.

2.1.4.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Forordning om motorkøretøjer indeholder til forskel fra det gældende EU-direktiv 2007/46/EF om

godkendelse af motorkøretøjer m.v., mulighed for, at medlemsstaten kan fastsætte gebyrer i

forbindelse med EU-typegodkendelsesaktiviteter, markedsovervågning og udpegelse af tekniske

tjenester.

Fastsættelse af gebyrer i forbindelse med nationale typegodkendelser eller individuelle

godkendelser berøres ikke i forordningen. I forordning om to- og trehjulede køretøjer og forordning

om landbrugs- og skovbrugstraktorer er muligheden for fastsættelse af gebyrer heller ikke omtalt.

Forordningerne er imidlertid ikke til hinder for, at medlemsstaterne nationalt kan fastsætte gebyrer

for f.eks. behandling af ansøgning om godkendelse af køretøjer eller udpegelse af tekniske tjenester.

Med henblik på at ensrette reglerne for godkendelsesprocessen for køretøjer m.v. og for at undgå

skævvridning foreslås det at indføre gebyrfinansiering på hele det køretøjstekniske område. Det

indebærer, at der skal betales et gebyr ved samtlige ansøgninger om godkendelser af køretøjer,

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

systemer, komponenter og separate tekniske enheder og ved udpegelse som tekniske tjeneste på

hele det køretøjstekniske område.

Der henvises til lovforslagets §§ 15 a og 15 b.

2.1.5. Digital kommunikation

2.1.5.1. Gældende ret

Efter § 32 a i forvaltningsloven kan vedkommende minister fastsætte regler om ret til at anvende

digital kommunikation ved henvendelse til den offentlige forvaltning og om nærmere vilkår herfor,

herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelse af digital kommunikation.

Herudover findes der ingen tværgående lovbestemmelser, der regulerer formen for borgernes og

virksomhedernes henvendelse til den offentlige forvaltning. Som udgangspunkt kan borgere og

virksomheder derfor rette henvendelse til forvaltningen i den form, som de selv ønsker, forudsat at

forvaltningen teknisk er i stand til at modtage henvendelser i denne form.

På en række områder indeholder lovgivningen særbestemmelser om, at henvendelser til

forvaltningen skal opfylde bestemte formkrav, herunder krav om obligatorisk digital

kommunikation. Lov om godkendelse og syn af køretøjer indeholder ikke hjemmel til at fastsætte

regler om digital kommunikation.

Som led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 vedtog

Folketinget i juni 2012 lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af

13. juni 2016. Loven indebærer, at det som hovedregel er obligatorisk for borgere og virksomheder

at have en digital postkasse til brug for modtagelse af digital post fra det offentlige. Loven giver

myndighederne ret til at sende meddelelser, dokumenter m.v. digitalt til borgere og virksomheder.

Loven fastslår, at digitale meddelelser fremsendt gennem løsningen har samme retsvirkning som

meddelelser, dokumenter m.v., der sendes som almindelig papirpost.

2.1.5.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget foreslås det, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at

skriftlig kommunikation til og fra henholdsvis Færdselsstyrelsen og synsvirksomhederne - om

forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf -, skal foregå digitalt.

Det

er Transport- og Boligministeriets vurdering, at indførelse af obligatorisk digital kommunikation vil

skabe bedst mulige grundlag for mere effektiv kommunikation med virksomheder og borgere og

størst mulige ressourceudnyttelse. Ved at fjerne manuelle rutiner og papirhåndtering frigives tid og

ressourcer hos virksomhederne og Færdselsstyrelsen, og der kan ske en optimering af

arbejdsgangene hos begge parter.

Transport- og Boligministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at bestemmelserne om digital

kommunikation formuleres bredt, så de kan rumme forhold, hvor der senere kan opstå behov for at

digitalisere.

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udstedes på området, på hvilken måde

kommunikationen mellem Færdselsstyrelsen og de pågældende virksomheder eller fysiske personer

fremover skal foregå.

Med lovforslaget foreslås endvidere, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om

digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater

og digital signatur el.lign.

Det er hensigten at der ved bekendtgørelse stilles krav om, at virksomheder og fysiske personer

skal anvende bestemte it-systemer for at sikre, at Færdselsstyrelsen kan behandle ansøgninger om

f.eks. godkendelse af et køretøj eller udpegelse som teknisk tjeneste. Sammen med selve

ansøgningen skal en virksomhed eller fysisk person indsende dokumentation. Dokumentationen er

så omfattende, at Virk for nærværende ikke håndtere de store datamængder. Det vil være en

uhensigtsmæssig og administrativ tungere løsning, hvis der i de udmøntende bekendtgørelser stilles

krav om anvendelse af Virk ved indsendelse af en ansøgning, som vil medføre, at ansøger

efterfølgende skal indsende en mail eller flere mails med den påkrævede dokumentation.

I stedet for arbejdes der på at udvikle et IT-system, som kan håndtere de store datamængder, der

er forbundet med ansøgning om godkendelse af køretøjer m.v. eller udpegelse som teknisk tjeneste,

og som samtidigt vil kunne understøtte Færdselsstyrelsens sagsbehandling og gøre det nemt og

enkelt for virksomheder og fysiske personer at anvende. IT-systemet forventes at kunne tilgås via

Færdselsstyrelsens hjemmeside

og vil være udformet, så det er i overensstemmelse med

databeskyttelsesforordningens regler herom.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Såfremt lovforslaget vedtages, er det forventningen, at det vil danne grundlag for

gebyrfinansiering i forhold til godkendelse af køretøjer og udpegelse af tekniske tjenester, hvorefter

Færdselsstyrelsen får dækket omkostninger på det køretøjstekniske område. Derudover kan den

øgede mængde sager om godkendelse af køretøjer m.v. medføre et behov for flere ressourcer.

3.2. Implementeringskonsekvenser

Transport-

og Boligministeriet

vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med de 7

principper, der følger af politisk aftale af 16. januar 2018 mellem Folketingets partier for

digitaliseringsklar lovgivning, og at lovforslaget således er udformet, så det opfylder de generelle

krav om at understøtte en hel eller delvis digital administration samt anvendelse af ny teknologi,

som kan understøtte en bedre og mere effektiv offentlig opgaveløsning.

Transport-

og Boligministeriet

vurderer, at lovforslagets bestemmelser er formuleret så enkelt og

klart, som emnets kompleksitet gør det muligt. Lovforslaget foreslår som noget nyt at indføre

hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og

myndighederne i forbindelse med lovens administration. På den baggrund er der mulighed for, at

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

transportministeren på lovens område administrativt kan fastsætte bestemmelser om obligatorisk

digital kommunikation.

Med lovforslaget er det ikke muligt at skabe grundlag for, at afgørelser kan træffes automatisk.

Færdselsstyrelsens afgørelser om godkendelse af køretøjer m.v. eller udpegelse af tekniske tjenester

forudsætter en konkret faglig vurdering på baggrund af et omfattende dokumentationsgrundlag.

Færdselsstyrelsens skøn vil derfor blive foretaget manuelt, men vil blive understøttet af digitale

løsninger, der kan lette sagsbehandlingen og kommunikationen med Færdselsstyrelsen.

Til understøttelse af Færdselsstyrelsens sagsbehandling forventes det, at der udvikles et nyt IT-

system, som på nuværende tidspunkt forventes at have en omkostning på omkring 300.000 kr. Efter

idriftsættelse af IT-systemet ventes det, at digitalisering af arbejdsgange vil bidrage til en mere

overskuelig og effektiv sagsbehandling.

4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes at lovforslaget samlet set skaber grundlag for både erhvervsøkonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De nærmere konsekvenser vil primært kunne beregnes i forbindelse med udarbejdelsen af de nye

bekendtgørelser, der vil blive udstedt med hjemmel i lovforslaget. Færdselsstyrelsen vil foretage en

vurdering af konsekvenserne for erhvervslivet i forbindelse med høring af de bekendtgørelser, der

vil følge af lovforslaget.

4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Med lovforslaget samles godkendelse af køretøjer m.v. ved Færdselsstyrelsen. Det betyder, at de

synsvirksomheder, der i dag bl.a. kontrollerer og godkender opbyggede køretøjer og køretøjer med

konstruktive ændringer ved registreringssyn, kan opleve en nedgang i omsætningen. Kontrollerne

og godkendelserne vil enten ikke længere være nødvendige at udføre, eller vil overgå til enten

tekniske tjenester eller Færdselsstyrelsen.

Et registreringssyn for lette køretøjer ligger på et prisniveau på omkring 300-500 kr., mens et

registreringssyn for tunge køretøjer ligger på et prisniveau på omkring 500-1.000 kr.

Med lovforslaget kan godkendelser af nye køretøjer m.v., på baggrund af

typegodkendelsesforordningerne, meddeles på tre niveauer: 1) EU-typegodkendelse af køretøjer,

systemer, komponenter og separate tekniske enheder, 2) godkendelse af køretøjer fremstillet i små

serier og 3) individuel godkendelse. Derudover kan der meddeles individuel godkendelse af

køretøjer, som ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne. F.eks. godkendelse af et

ibrugtaget køretøj med konstruktive ændringer. Det foreslås, at der indføres gebyrfinansiering for

alle godkendelser af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder og udpegelse af

tekniske tjenester, dvs. for alle godkendelser efter de tre forordninger samt for supplerende

nationale godkendelsesordninger.

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

Muligheden for en godkendelse af køretøjer fremstillet i små serier vil betyde, at samme type af

køretøj, som i dag godkendes enkeltvis, fremadrettet kan samles i én godkendelse. Det vil medføre

en besparelse i godkendelsesomkostningerne, idet fabrikanten ikke skal betale for hver enkelt

godkendelse men for én godkendelse af køretøjer fremstillet i små serier.

Gennemførelse af typegodkendelsesforordningerne åbner nye forretningsmuligheder, idet der

skabes grundlag for, at relevante virksomheder kan ansøge om udpegelse som teknisk tjeneste på

både EU- og det nationale område. Samtidigt ophører den nationale ordning om prøvningsinstanser,

der anvendes til afprøvning og kontrol af personbiler, varebiler og tohjulede motorcykler med

konstruktive ændringer. På nuværende tidspunkt er der to virksomheder, som er godkendte

prøvningsinstanser.

4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det er en forudsætning for f.eks. at få et køretøj godkendt, at ansøger kan dokumentere, at

køretøjet lever op til en række tekniske krav. Dette gælder i dag, og vil også gælde for fremtidige

godkendelser.

I dag kan dokumentationen variere alt efter hvilket type køretøj, der er tale om og kan f.eks. være

en prøvningsrapport udarbejdet af en prøvningsinstans, en godkendelseserklæring udstedt af

Færdselsstyrelsen eller en dataerklæring udarbejdet af en fabrikant.

Med indførelsen af tekniske tjenester på hele det køretøjstekniske område, skal ansøger sammen

med ansøgning om godkendelse af henholdsvis køretøjer, systemer, komponenter og separate

tekniske enheder, vedlægge dokumentation i form af en prøvningsrapport, som udarbejdes af en

teknisk tjeneste.

4.3. Agil regulering

Transport-

og Boligministeriet

vurderer, at

principperne 1-4 ikke er relevante i forhold til de

konkrete tilføjelser og ændringer, som foreslås i dette lovforslag. Anvendelse af

typegodkendelsesforordningerne medfører, at køretøjer skal efterleve de omfattende tekniske krav,

som fremgår af forordningerne, hvilket tilsvarende vil være gældende på det nationale

køretøjstekniske område. Der er derfor ikke grundlag for at indføre funktionsbaseret regulering.

I forhold til princip 5 om brugervenlig digitalisering er det hensigten, at der udvikles en digital

ansøgningsplatform via Færdselsstyrelsens hjemmeside,

der både vil gøre det lettere for borgere og

virksomheder at indsende en ansøgning med omfattende dokumentation, ligesom

Færdselsstyrelsens sagsbehandling gøres mere enkel og smidig.

5. De administrative konsekvenser for borgere

Lovforslaget retter sig primært mod erhvervsdrivende, men der vil være tilfælde, hvor borgere vil

skulle ansøge Færdselsstyrelsen om godkendelse af et køretøj, eksempelvis en personbil eller en

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

motorcykel med konstruktive ændringer. Ansøgere vil skulle dokumentere, at det pågældende

køretøj er i overensstemmelse med de tekniske krav, hvilket også er praksis i dag.

6. De miljømæssige konsekvenser

Det vurderes, at lovforslaget ikke i sig selv har miljømæssige konsekvenser, men der kan

forventes en forbedring af miljøforholdene, idet der for alle køretøjer stilles EU-krav med hensyn til

emissions- og støjudledning.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at fastsætte bestemmelser, der er nødvendige for

at gennemføre Danmarks EU-retlige forpligtelser i henhold til følgende forordninger:

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om

godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af

systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af

forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv

2007/46/EF

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om

godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om

godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer

Anvendelsesområdet for forordning om to- og trehjulede køretøjer og forordning om landbrugs-

og skovbrugstraktorer dækker ikke individuelle godkendelser. Det fremgår dog af forordningerne,

at Kommissionen i senest 2022 skal fremlægge mulighederne for at inkludere individuelle

godkendelser i forordning om to- og trehjulede køretøjer og forordning om landbrugs- og

skovbrugstraktorer på grundlag af harmoniserede krav. Derudover regulerer forordningerne alene

godkendelse af nye køretøjer, hvorfor godkendelse af ibrugtagne køretøjer, hvorpå der foretages

konstruktive ændringer, ikke er omfattet.

Med lovforslaget foreslås det, at der på tværs af det køretøjstekniske område fastsættes samme

godkendelsesproces og samme tekniske krav til køretøjer. De tekniske krav til køretøjer i

typegodkendelsesforordninger er fastsat primært i en række FN-regulativer, der er internationalt

besluttet i The United Nations Economic Commission for Europe (UNECE). Det er vurderingen, at

lovbestemte krav, der svarer til forordningernes, er den trafiksikkerhedsmæssige bedste løsning,

således at der gælder samme høje grad af sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse for tilsvarende

køretøjer.

Forordning om motorkøretøjer indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne kan fastsætte

gebyrer i forbindelse med EU-typegodkendelsesaktiviteter, markedsovervågning og udpegelse af

tekniske tjenester. Fastsættelse af gebyrer i forbindelse med nationale typegodkendelser eller

individuelle godkendelser berøres ikke i forordningen. I forordning om to- og trehjulede køretøjer

og forordning om landbrugs- og skovbrugstraktorer er muligheden for fastsættelse af gebyrer ikke

omtalt. Forordningerne er imidlertid ikke til hinder for, at medlemsstaterne nationalt kan fastsætte

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

gebyrer for f.eks. behandling af ansøgning om godkendelse af køretøjer eller udpegelse af tekniske

tjenester. Det er Transport- og Boligministeriets opfattelse, at gebyrfinansiering ikke har karakter af

overimplementering, idet ingen af EU-retsakterne stiller krav til eller opstiller begrænsninger for

evt. gebyrfinansiering.

For så vidt angår det forhold, at der er valgt en model, hvorefter de supplerende nationale

godkendelsesordninger vil blive administreret efter den godkendelsesproces, der følger af

typegodkendelsesforordningerne, er det tilsvarende ministeriets opfattelse, at der ikke er tale om

overimplementering. Der vil under alle omstændigheder skulle fastsættes regler for supplerende

nationale godkendelsesordninger. Ministeriet finder ikke, at det kan anses for overimplementering

at indrette EU-godkendelsesprocesserne og de supplerende nationale godkendelsesprocesser

ensartet, idet det er markant mere enkel regulering, som giver borgere, virksomheder m.v. et

betydeligt bedre overblik over regelsættet.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den XX december 2019 til XX januar 2020 været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer:

XXX

9. Sammenfattende skema

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen væsentlige

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

Digitalisering af arbejdsgange

for stat, kommuner og regioner

vil bidrage til en mere

overskuelig

effektiv

sagsbehandling

Økonomiske konsekvenser for Nye

forretningsmuligheder

erhvervslivet

som teknisk tjeneste

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis

nej, anfør »Ingen«)

Ingen væsentlige

Udvikling af IT-system til

understøttelse

sagsbehandlingen

Nedgang

visse

synsvirksomheders

omsætning og ophør af

prøvningsinstanser

Administrative konsekvenser for Dokumentation

forud

for Dokumentation

for

erhvervslivet

registreringssyn

ved afprøvning ved teknisk

synsvirksomhed ophører

tjeneste

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at fastsætte

tekniske krav svarende til de tekniske krav i

typegodkendelsesforordninger

for

ikke-harmoniserede

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

køretøjer, så der gælder samme krav til køretøjer, uanset om

det er omfattet af EU-regulering.

Går videre end minimumskrav i

Nej

EU-regulering (sæt X)

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af synsloven, at Trafikstyrelsen administrerer størstedelen af loven. Trafikstyrelsen

har siden lovens vedtagelse i 2011 skiftet navn til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Endvidere blev

Færdselsstyrelsen i forbindelse med, at færdselsområdet overgik fra Justitsministeriets ressort til

Transport- og Boligministeriets, en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det har i praksis været

Færdselsstyrelsen, der har varetaget administrationen af synsloven.

Færdselsstyrelsen bliver fra og med den 1. januar 2020 en selvstændig styrelse under Transport-

og Boligministeriet.

Det foreslås derfor med ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 1, at benævnelsen Trafikstyrelsen og

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ændres til Færdselsstyrelsen.

Til nr. 2

Synsloven indeholder ikke systematisk overskrifter til lovens bestemmelser, men indeholder alene

visse overskrifter til f.eks. tilbagekaldelsesreglerne, tilsyn m.v. Med lovforslaget foreslås det at

tilføje overskrifter, således at lovens bestemmelser inddeles efter de emner, som reguleres. På den

baggrund indsættes en overskrift benævnt ”Anvendelsesområde” over en ny bestemmelse herom, jf.

lovforslaget til § 1, nr. 3.

Til nr. 3

I synsloven er lovens anvendelsesområde ikke angivet, men det følger af lovens titel, at loven

omhandler godkendelse og syn af køretøjer.

Området for godkendelse af køretøjer er ikke nærmere beskrevet, og det er uklart, hvilke typer af

godkendelser og køretøjer der er omfattet og, hvordan processen er for at få et køretøj godkendt. Da

hensigten med lovslaget er at indsætte nye bestemmelser, der udfolder godkendelsesområdet og

samtidigt sikrer et tilstrækkeligt grundlag for gennemførelse af typegodkendelsesforordningerne,

foreslås det som noget nyt i

§ 1

at indføre en bestemmelse om lovens anvendelsesområde, der

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

fastsætter den overordnede ramme for godkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate

tekniske enheder, og som samtidigt adskiller godkendelsesområdet fra synsområdet.

Det foreslås i

nr. 1,

at loven gælder for godkendelse af nye motorkøretøjer, to- og trehjulede

køretøjer, quadricykler, landbrugs- og skovbrugstraktorer, udskifteligt trukket, påhængskøretøjer,

udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske enheder hertil.

Bestemmelsen omfatter nye køretøjer som defineret og omfattet af de tre

typegodkendelsesforordninger. Forordningerne definerer ikke, hvad der forstås ved ”nye køretøjer”,

men det ligger i forordningens anvendelse, at der er tale om fabriksnye køretøjer, som fremstilles til

omsætning og ibrugtagning på det indre marked. F.eks. fabrikantens produktion af personbiler som

via en importør og distributør sælges til danske forbrugere.

Det foreslås i

nr. 2,

at loven gælder for godkendelse af visse ibrugtagne motorkøretøjer, to- og

trehjulede køretøjer, quadricykler, landbrugs- og skovbrugstraktorer, udskifteligt trukket udstyr og

påhængskøretøjer. Typegodkendelsesforordningerne omfatter ikke ibrugtagne køretøjer, hvorfor der

er behov for at regulere disse nationalt. Bestemmelsen omfatter både ibrugtagne køretøjer, hvorpå

der foretages konstruktive ændringer og import af et ibrugtaget køretøj fra et tredjeland.

Det foreslås i

nr. 3,

at loven gælder for synsvirksomhedernes opgaver, herunder periodisk syn og

omsyn. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende retstilstand.

Det foreslås i

nr. 4,

at loven gælder for syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer.

Bestemmelsen er en videreførelse af gældende retstilstand.

Til nr. 4

Synsloven indeholder ikke systematisk overskrifter til lovens bestemmelser men indeholder alene

visse overskrifter til f.eks. tilbagekaldelsesreglerne, tilsyn m.v. Med lovforslaget foreslås det at

tilføje overskrifter, således at lovens bestemmelser inddeles efter de emner, som reguleres. På den

baggrund indsættes en overskrift før det foreslåede § 1 a benævnt ”Godkendelse af nye

motorkøretøjer m.v.” Med den nye

overskrift vil det klart fremgå af synsloven, at den

overordnet

set dels indeholder regler om de godkendelser, som f.eks. et køretøj skal have for at kunne køre

lovligt i Danmark, dels regler om syn, herunder hovedsageligt periodisk syn, som vedrører de krav,

som et godkendt køretøj løbende skal overholde for fortsat at kunne køre i Danmark. Det foreslås

således også at gruppere sidstnævnte synsregler under en ny overskrift, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 5

Det fremgår af synslovens § 1, stk. 1, at biler, motorcykler og knallerter skal være typegodkendt

eller godkendt ved syn, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Det samme gælder

påhængs- og sættevogne til biler og motorcykler samt campingvogne.

Det fremgår endvidere af synslovens § 4, stk. 1, nr. 3, at Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om

godkendelse, syn og omsyn af køretøjer, herunder regler om anvendelse af den Europæiske Unions

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt anvendelse af Unionens

aftaler med andre lande om forhold, der er omfattet af denne lov.

Hjemlen har været anvendt til, i bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af

køretøjer, at fastsætte bestemmelser om at Færdselsstyrelsen udsteder typegodkendelse for

køretøjer, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september

2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil

samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer.

Med henblik på at adskille godkendelsesområdet fra synsområdet og samtidigt tydeliggøre hvilke

godkendelsesmuligheder, der er for køretøjer m.v., foreslås det at indsætte nye bestemmelser i §§ 1

a-1 f.

Det foreslås i

§ 1 a,

at før omsætning eller ibrugtagning på færdselslovens område af

motorkøretøjer, påhængskøretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som

omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om

godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af

systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af

forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF, skal

køretøjet m.v. være meddelt en af følgende godkendelser:

1) EU-typegodkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer, systemer, komponenter og

separate tekniske enheder udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende

myndighed.

2) EU-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer fremstillet i små serier udstedt

af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed.

3) National typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer fremstillet i små serier

udstedt af Færdselsstyrelsen.

4) Individuel EU-godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer udstedt af

Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed.

5) National individuel godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer udstedt af

Færdselsstyrelsen.

Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, hvilke godkendelser af køretøjer m.v., der er omfattet

af forordning om motorkøretøjer. En godkendelse kan enten være meddelt af Færdselsstyrelsen eller

en anden godkendende myndighed i EU i henhold til forordning om motorkøretøjer.

Det foreslås i

stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse

her i landet af forordningen som nævnt i stk. 1.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse om godkendelse af nye

motorkøretøjer m.v. Bekendtgørelsen vil indeholde administrative bestemmelser samt supplerende

bestemmelser om sprog, gebyrer og straf.

Forud for godkendelse af motorkøretøjer m.v. skal en teknisk tjeneste verificere overensstemmelse

mellem motorkøretøjerne og de tekniske krav. Bemyndigelsen vil derfor blive anvendt til

udmøntning af en bekendtgørelse om udpegelse af tekniske tjenester. Bekendtgørelsen vil indeholde

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

administrative bestemmelser samt supplerende bestemmelser om sprog, gebyrer og straf samt krav

om akkreditering.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af synslovens § 1, at

biler, motorcykler og knallerter skal være typegodkendt eller

godkendt ved syn, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Det samme gælder

påhængs- og sættevogne til biler og motorcykler samt campingvogne. Endvidere fremgår det af

§ 4,

stk. 1, nr. 3, at Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse, syn og omsyn af køretøjer,

herunder regler om anvendelse af den Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af Unionens

direktiver og beslutninger samt anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om forhold, der er

omfattet af denne lov.

Hjemlen har været anvendt til, i bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af

køretøjer, at fastsætte bestemmelser om, at Færdselsstyrelsen udsteder typegodkendelse for

køretøjer, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF af 18. marts 2002

om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om ophævelse af Rådets

direktiv 92/61/EØF.

Det foreslås i

§ 1 b,

at før omsætning eller ibrugtagning på færdselslovens område af to- og

trehjulede køretøjer, quadricykler, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som

omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om

godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler, skal køretøjet

m.v. være meddelt en af følgende godkendelser:

1) EU-typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, systemer, komponenter og

separate tekniske enheder udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende

myndighed.

2) National typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler fremstillet i små

serier udstedt af Færdselsstyrelsen.

Det fremgår af bestemmelsen hvilke godkendelser af køretøjer m.v., der er omfattet af forordning

om to- og trehjulede køretøjer m.v. En typegodkendelse kan enten være meddelt af

Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed i EU i henhold til forordning om to- og

trehjulede køretøjer.

Det foreslås i

stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse

her i landet af forordningen som nævnt i stk. 1.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse om godkendelse af nye to-

og trehjulede køretøjer samt quadricykler m.v. Bekendtgørelsen vil indeholde administrative

bestemmelser samt supplerende bestemmelser om sprog, gebyrer og straf. Der henvises til

bemærkningerne til lovforslagets § 1 e.

Forud for godkendelse af to- og trehjulede køretøjer m.v. skal en teknisk tjeneste verificere

overensstemmelse mellem køretøjerne og de tekniske krav. Bemyndigelsen derfor blive anvendt til

udmøntning af en bekendtgørelse om udpegelse af tekniske tjenester. Bekendtgørelsen vil indeholde

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

administrative bestemmelser samt supplerende bestemmelser om sprog, gebyrer og straf samt krav

om akkreditering. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2. i de almindelige bemærkninger.

Det fremgår af § 1, stk. 2, i synsloven, at

Trafikstyrelsen fastsætter regler om godkendelses- og

synspligt inden ibrugtagning for traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer til disse samt andre

påhængsredskaber og blokvogne. Endvidere fremgår det af

§ 4, stk. 1, nr. 3, at Trafikstyrelsen kan

fastsætte regler om godkendelse, syn og omsyn af køretøjer, herunder regler om anvendelse af den

Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt

anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om forhold, der er omfattet af denne lov.

Hjemlen har været anvendt til, i bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af

køretøjer, at fastsætte bestemmelser om, at Færdselsstyrelsen udsteder typegodkendelse for

køretøjer, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003

om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og

udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer

og om ophævelse af direktiv 74/150/EØF.

Det foreslås i

§ 1 c,

at før omsætning eller ibrugtagning af landbrugs- og skovbrugstraktorer,

påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske enheder,

som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013

om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer, skal køretøjet m.v.

være meddelt en af følgende godkendelser:

1) EU-typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt

trukket udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske enheder udstedt af

Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed.

2) National typegodkendelse af landbrugs- og skovbrugstraktorer, påhængskøretøjer,

udskifteligt trukket udstyr fremstillet i små serier udstedt af Færdselsstyrelsen.

Det fremgår af bestemmelsen hvilke godkendelser af køretøjer m.v., der er omfattet af forordning

om landbrugs- og skovbrugstraktorer m.v. En godkendelse kan enten være meddelt af

Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed i EU i henhold til forordning om

landbrugs- og skovbrugstraktorer.

Det foreslås i

stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse

her i landet af forordningen som nævnt i stk. 1.

Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse om godkendelse af nye

landbrugs- og skovbrugstraktorer m.v. Bekendtgørelsen vil indeholde administrative bestemmelser

samt supplerende bestemmelser om sprog, gebyrer og straf. Derudover vil bekendtgørelsen

indeholde krav til national individuel godkendelse af en landbrugs- eller skovbrugstraktor, som ikke

er omfattet af forordning om landbrugs- og skovbrugstraktorer. Der henvises til bemærkningerne til

lovforslagets § 1 e.

Forud for godkendelse af motorkøretøjer m.v. skal en teknisk tjeneste verificere overensstemmelse

mellem landbrugs- og skovbrugstraktorer og de tekniske krav. Bemyndigelsen vil derfor blive

anvendt til udmøntning af en bekendtgørelse om udpegelse af tekniske tjenester. Bekendtgørelsen

vil indeholde administrative bestemmelser samt supplerende bestemmelser om sprog, gebyrer og

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

straf samt krav om akkreditering. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2. i de almindelige

bemærkninger.

Det fremgår af synslovens § 4, stk. 1, at Trafikstyrelsen fastsætter regler om godkendelse, syn og

omsyn af køretøjer, herunder regler om tekniske krav for udførelsen af typegodkendelser, syn og

omsyn, periodisk syn, og anvendelse af Den Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af

Unionens direktiver og beslutninger samt anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om

forhold, der er omfattet af denne lov.

Det foreslås i

§ 1 d,

at transportministeren kan fastsætte regler om anvendelse af Den Europæiske

Unions forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt anvendelse af

Unionens aftaler med andre lande om godkendelse af køretøjer m.v., herunder køretøjstekniske

krav.

Bestemmelsen er med en revideret ordlyd en videreførelse af synslovens § 4, stk. 1, nr. 3, og

foreslås begrænset til det køretøjstekniske område.

Det fremgår af § 1, stk. 1, i synsloven, at biler,

motorcykler og knallerter skal være typegodkendt

eller godkendt ved syn, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Det samme gælder

påhængs- og sættevogne til biler og motorcykler samt campingvogne. Endvidere fremgår det af § 1,

stk. 2, i synsloven, at Trafikstyrelsen fastsætter regler om godkendelses- og synspligt inden

ibrugtagning for traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer til disse samt andre

påhængsredskaber og blokvogne.

Det foreslås i

§ 1 e, stk. 1,

at før omsætning eller ibrugtagning af køretøjer på færdselslovens

område, som ikke er omfattet af §§ 1 a - 1 c, skal køretøjet være meddelt en af følgende

godkendelser som udstedt af Færdselsstyrelsen:

1) National individuel godkendelse af et nyt to- eller trehjulet køretøj eller quadricykel samt

påhængskøretøjer hertil.

2) National individuel godkendelse af en ny landbrugs- eller skovbrugstraktor, påhængskøretøj

eller udskifteligt trukket udstyr hertil.

3) National individuel godkendelse af et ibrugtaget og konstruktivt ændret motorkøretøj eller

påhængskøretøj hertil.

4) National individuel godkendelse af et ibrugtaget og konstruktivt ændret to- eller trehjulet

køretøj eller quadricykel samt påhængskøretøj hertil.

5) National individuel godkendelse af en ibrugtaget og konstruktivt ændret landbrugs- eller

skovbrugstraktor, påhængskøretøj eller udskifteligt trukket udstyr hertil.

6) National individuel godkendelse af et ibrugtaget motorkøretøj, to- eller trehjulet køretøj,

quadricykel, landbrugs- eller skovbrugstraktor, påhængskøretøj eller udskifteligt trukket

udstyr der importeres fra et tredjeland.

National individuel godkendelse af et nyt to- eller trehjulet køretøj eller en quadricykel er ikke

omfattet af forordning om to- og trehjulede køretøjer, ligesom national individuel godkendelse af en

ny landbrugs- og skovbrugstraktor ikke er omfattet af forordning om landbrugs- og

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

skovbrugstraktorer. Derudover er godkendelse af et ibrugtaget køretøj, hvorpå der er foretaget

konstruktive ændringer, eller importeret et køretøj fra et tredjeland, ikke omfattet af

typegodkendelsesforordningerne. Der er derfor behov for at regulere disse nationalt.

Ved konstruktivt ændrede køretøjer forstås, at et konkret køretøj er blevet ændret i en sådan grad,

at køretøjet ikke længere er i overensstemmelse med sin typegodkendelse eller nationale

individuelle godkendelse.

Et ibrugtaget køretøj kan som udgangspunkt anvendes på færdselslovens område, forudsat at

køretøjet var typegodkendt som nyt i henhold til EU-retsakter om typegodkendelse eller nationalt

individuelt godkendt i henhold til administrative forskrifter.

Et ibrugtaget køretøj, der er blevet konstruktivt ændret, hvorefter køretøjet ikke længere er i

overensstemmelse med sin typegodkendelse eller nationale individuelle godkendelse, skal dog

godkendes på ny forud for anvendelse på færdselslovens område.

Det foreslås i

stk. 2,

at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse af køretøjer som

nævnt i stk. 1, herunder regler om krav til indholdet af ansøgning samt regler om erhvervsdrivendes

ansvar og forpligtelser.

Hensigten med bemyndigelsen er at præcisere omfanget af transportministerens bemyndigelse til

at fastsætte regler om national individuel godkendelse af et nyt motorkøretøj, påhængskøretøj, to-

eller trehjulet køretøj, quadricykel, landbrugs- eller skovbrugstraktor eller udskifteligt trukket

udstyr, som ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne.

Lovforslaget lægger op til en fælles ensartet retning på det køretøjstekniske område. Med henblik

på at ensrette godkendelser af køretøjer, der ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne

med godkendelse af køretøjer, som er omfattet af typegodkendelsesforordningerne, er hensigten

med bemyndigelsen at fastsætte tilsvarende administrative og tekniske krav, herunder fabrikantens

forpligtelser og ansvar. Eksempelvis vil en fabrikant af landbrugstraktor, som ansøger om en

national individuel godkendelse, pålægges tilsvarende forpligtelser som fabrikanten af

landbrugstraktorer, som fremstillet i ubegrænset serier med henblik på EU-typegodkendelsen. Det

vil sige, at fabrikanten af en national individuel godkendt landbrugstraktor eksempelvis er ansvarlig

for at sikre, at traktoren er i overensstemmelse med de tekniske krav, og at traktoren mærkes med

fabrikantens oplysninger.

Derudover er det hensigten med bemyndigelsen, at der kan fastsættes regler om bl.a.

prøvningsrapporter og anden teknisk dokumentation, der kan bruges til at verificere, at et køretøj

som omfattet af stk. 1, er i overensstemmelse med de relevante køretøjstekniske krav.

Hvor bemyndigelsen i stk. 2 anvendes til at fastsætte administrative bestemmelser, vil de tekniske

krav blive fastsat i medfør af færdselslovens § 68.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås som noget nyt i

§ 1 f,

at forud for en godkendelse, som meddeles i henhold til § 1 e,

stk. 1, skal en teknisk tjeneste verificere, at motorkøretøjet, det to- eller trehjulede køretøj,

quadricyklen, landbrugs- og skovbrugstraktoren, påhængskøretøjet eller det udskifteligt trukket

udstyr er i overensstemmelse med de relevante tekniske krav.

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

Forud for godkendelse af køretøjer m.v., som omfattet af typegodkendelsesforordningerne, skal en

teknisk tjeneste verificere overensstemmelse mellem køretøjerne og de relevante tekniske krav. På

tilsvarende måde foreslås det, at en teknisk tjeneste verificerer overensstemmelse mellem

køretøjerne, som ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne, og de relevante fastsatte krav.

Ved en teknisk tjeneste forstås en organisation eller et organ, der af Færdselsstyrelsen er udpeget

til at fungere som prøvningslaboratorium, der skal udføre prøvninger, eller som

overensstemmelsesvurderingsorgan, der skal udføre den indledende vurdering og andre prøvninger

eller inspektioner.

Det foreslås i

stk. 2,

at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om udpegelse af

tekniske tjenester, herunder krav til tekniske tjenesters opgaver, kompetencer, akkreditering,

etablering, uafhængighed og tavshedspligt m.v.

Hensigten med bestemmelsen er fastsætte regler om udpegelse af tekniske tjenester til afprøvning

af køretøjer, som ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne. Det forventes, at

bemyndigelsen udmøntes i en bekendtgørelse, hvori der fastsættes en tilsvarende ordning for

tekniske

tjenester

på

det

nationale

område,

som

tager

udgangspunkt

typegodkendelsesforordningernes procedurer og krav til tekniske tjenester.

Det forventes, at der i forhold til akkreditering vil blive stillet krav om, at tekniske tjenester skal

være akkrediterede for deres arbejdsområde af et nationalt akkrediteringsorgan, der også skal stå for

den løbende overvågning af tjenesterne. Overvågningen, og dens frekvens, afhænger af indholdet i

den enkelte akkreditering.

Bemyndigelsen indebærer desuden, at der kan fastsættes regler om bl.a. tekniske tjenesters

forsikringsforhold og deres overholdelse af relevante internationalt anerkendte standarder. Det

forventes, at der i de administrative forskrifter vil blive fastsat krav om, at tekniske tjenester skal

overholde de internationalt anerkendte standarder, der er fastsat i typegodkendelsesforordningerne.

Det forventes endvidere, at der med bemyndigelsen vil blive fastsat regler om tekniske tjenesters

dattervirksomheder og underentreprenører, herunder hvordan og hvornår en teknisk tjeneste må

uddelegere sine prøvningsopgaver til en dattervirksomhed eller en underentreprenør. I relation hertil

forventes regler om bl.a. ansøgningsprocessen, krav til dattervirksomheder og underentreprenører

og regler om tekniske tjenesters ansvar for dattervirksomheders og underentreprenørers aktiviteter.

I forhold til ansøgning om udpegelse som teknisk tjeneste forventes der fastsat regler om bl.a.

ansøgningens form, indhold og den dokumentation, der som minimum skal vedlægges ansøgningen.

Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at Færdselsstyrelsen kan kræve den

dokumentation, der findes nødvendig med henblik på at vurdere, om en ansøgende teknisk tjeneste

opfylder de relevante krav i forskrifter fastsat i medfør af den foreslåede § 1 e, stk. 2.

I forhold til tilsynet med tekniske tjenester forventes der fastsat regler om bl.a. ordinær

dokumentkontrol, og at tekniske tjenester efter anmodning skal lade Færdselsstyrelsen overvære en

prøvning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

Synsloven indeholder ikke systematisk overskrifter til lovens bestemmelser men indeholder alene

visse overskrifter til f.eks. tilbagekaldelsesreglerne, tilsyn m.v. Med lovforslaget foreslås det at

tilføje overskrifter, således at lovens bestemmelser inddeles efter de emner, som reguleres. På den

baggrund indsættes en overskrift før det foreslåede § 1 a benævnt ”Periodisk syn m.v.” Med den ny

overskrift vil det klart fremgå af synsloven, at den

overordnet set dels indeholder regler om de

godkendelser, som et køretøj skal have for at kunne køre lovligt i Danmark, dels regler om syn,

herunder hovedsageligt periodisk syn, som vedrører de krav, som et godkendt køretøj løbende skal

overholde for fortsat at kunne køre i Danmark. Det foreslås således også at gruppere

godkendelsesreglerne under en ny overskrift, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 7

Det fremgår af synslovens § 2, stk. 1, at Trafikstyrelsen kan indkalde følgende køretøjer til

periodisk syn: vare- og lastkøretøjer, personbiler, udrykningskøretøjer, og biler og motorcykler, der

benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer, udlejes uden fører eller benyttes til

øvelseskørsel.

Det foreslås i

§ 2, stk. 1,

at transportministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om,

hvilke køretøjer der skal indkaldes til periodisk syn. Køretøjstyperne er under løbende udvikling,

og de definitioner, der fremgår af synsloven i dag, er ikke i overensstemmelse med de definitioner,

der anvendes i EU. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at ændre bestemmelsen til en

bemyndigelsesbestemmelse, således at transportministeren har mulighed for løbende at kunne

tilpasse periodesynsreglerne til relevante køretøjstyper.

Til nr. 8

Det fremgår af synslovens § 3, stk. 1, at et registreret eller godkendt køretøj skal fremstilles og

godkendes ved syn efter indkaldelse. Bestemmelsen anvendes til at forpligte den registrerede ejer

eller bruger af et køretøj til at fremstille og få godkendt et registreret eller godkendt køretøj ved syn.

Det fremgår af synslovens § 3, stk. 2, at politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, hvis

køretøjet efter indkaldelsen ikke fremstilles eller godkendes ved syn eller omsyn. Bestemmelsen

anvendes til, at politiet kan inddrage et køretøjs nummerplader, såfremt køretøjet ikke har været

fremstillet eller godkendt ved syn eller omsyn inden den i indkaldelsen fastsatte frist.

Der foreslås en ændring af ordlyden af synslovens

§ 3, stk. 1

som alene er en præcisering,

idet begrebet ”godkendes ved syn” ændres til ”synsgodkendes”. Synsloven indeholder overordnet

set dels regler om de godkendelser, som et køretøj skal have for at kunne køre lovligt i Danmark, jf.

de foreslåede §§ 1 a–1 f, dels regler om syn, herunder hovedsageligt periodisk syn, som vedrører de

krav, som et godkendt køretøj løbende skal overholde for fortsat at kunne køre i Danmark.

Der er alene tale om en sproglig justering af bestemmelsen med det formål terminologisk klart at

adskille synslovens regler om godkendelse fra reglerne om syn. Det findes således

uhensigtsmæssigt, at synsreglerne også benytter termen ”godkendes”, når lovens første del også

omhandler godkendelse af køretøjer, idet der er tale om godkendelse af forskellige forhold. På den

baggrund introduceres begrebet ”synsgodkendes”, hvormed det klart fremgår, at godkendelsen

Side

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 123: Udkast til lovforslag om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer (ny køreteknisk godkendelsesproces), fra transportministeren

vedrører de syn, som foretages i synshallerne, og ikke de godkendelser af køretøjer i

Færdselsstyrelsen, som følger af de foreslåede §§ 1 a–1 f. Der er herudover tale om en videreførelse

af gældende retstilstand.

Til nr. 9

Det fremgår af synslovens § 3, stk. 3, at hvis et køretøj ikke er godkendt senest 10 uger efter den

frist, der er angivet i indkaldelsen til syn, kan Trafikstyrelsen (nu Færdselsstyrelsen) udstede påbud

om, at køretøjets nummerplader omgående skal afleveres til SKAT.

Der foreslås en ændring af ordlyden af synslovens

§ 3, stk. 3,

som alene er en præcisering, idet

begrebet ”godkendt ved syn” ændres til ”synsgodkendt”. Synsloven indeholder overordnet

set dels

regler om de godkendelser, som et køretøj skal have for at kunne køre lovligt i Danmark, jf. de

foreslåede §§ 1 a–1 f, dels regler om syn, herunder hovedsageligt periodisk syn, som vedrører de