TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 222
Offentligt

3657

3658

Forslag

til

Lov o m ændring af færdselsloven

(Knallerternes vægt- og gearbegrænsning)

Fremsat den 26. januar 1978 af Voigt (FP), Arne Bjerregaard (KrF), Jens Peter Jensen (V), Lindinger

( EP), Niels Helveg Petersen (RV) og John Winther (KF)

§ 1

I færdselslov nr. 287 af 10. juni 1976, som

ændret ved lov nr. 167 af 27. april 1977 og

lov nr. 302 af 8. juni 1977, foretages følgende

ændring: I § 2, nr. 6, affattes sidste punktum

således:

»Justitsministeren kan fastsætte bestem-

melser om yderligere betingelser, som et mo-

tordrevet køretøj skal opfylde for at kunne

anses som knallert, dog kan han ikke fastsæt-

te begrænsninger i vægt og gearantal.«

§2

Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Lovforslag. Folketingsåret 1977-78.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3659

F. t. 1. vedr. færdselsloven.

3660

B e m æ r k n i n g e r til l o v f o r s l a g e t

tioner for vægtfordeling, styrets bredde, bremserne

og lygternes anbringelse for længst er blevet op-

fyldt af fabrikanterne under de gamle godkendel-

Forslagsstillerne ønsker bemyndigelsen frataget sesregler, og, hvad der er væsentligt, disse speciti-

justitsministeren, da det klart er kommet frem si- kationskrav er opfyldt for længst og sikkerheds-

den vedtagelsen den 22. april 1977, at de af justits- mæssigt bedre på de solide knallerter over 60 kg.

ministeren udarbejdede godkendelsesbestemmelser Ministeriets ønske om at ændre godkendelsesreg-

(3.7 og 3.8 af den 1/5 77) vil blive til stor skade lerne til, at knallerterne skal godkendes i deres

for knallertkørerens trafiksikkerhed og medføre helhed, er derfor uden værdi og unødvendigt og

forøget ulykkesantal samt forværre ulykkernes vil kun få skadelig virkning på trafiksikkerheden

med sine krav om vægt- og gearbegrænsning m. v.

omfang.

Da knallertkørernes antal som trafikanter er ca.

De nye regler af den 1/5 77 er derfor udarbej-

550.000 og for hovedpartens vedkommende er helt dede ikke af hensyn til sikkerheden, men som re-

afhængige af knallerten som transportmiddel, er sultat af justitsministeriets håb om at få nedsat

det helt uacceptabelt at indføre bestemmelser, som antallet af tunede knallerter på bekostning af en

forringer kvaliteten og dermed sikkerheden for den forøget risiko for den lovlydige knallertkører og

enkelte knallertkører, hvilket vil ske med de nye for trafiksikkerheden.

Det er klart blevet påpeget af alle eksperter med

godkendelsesbestemmelser for knallerten, udarbej-

det af justitsministeriet i henhold til bemyndigelsen teknisk viden om 50 ccm 1,2 HK knallertmotorer

og om knallerten i sin helhed, at intet kan laves

af den 22. april 1977.

Justitsministeriets nedsatte udvalg, som har ar- eller kræves, som kan forhindre forøgelsen af knal-

bejdet med spørgsmålene om nye bestemmelser for lertens fart fra 30 km til 50-60-70-80-90-100-110

knallerter, har tilkendegivet, at dets eneste udgang- km, og at de nye regler af den 1/5 77 derfor intet

spunkt var at nedbringe antallet af ulovliggjorte indeholder, som kan forhindre store hastighedsfor-

knallerter. Spørgsmål om sikkerhed har ikke været øgelser (tuning).

Dette fremgår af svarene til justitsministeriet fra

inde i udvalgets overvejelser og således ikke med-

taget i udvalgets forslag til nye godkendelsesregler. samtlige forespurgte med undtagelse af 2, som har

Det fremgår af de nye godkendelsesregler af undladt at tage stilling.

den 1/5 77, at disse er udarbejdet med udgangs-

punkt i tidligere forslag uden ændringer og ikke Forslagsstilleren skal henvise til følgende citater:

udarbejdet af hensyn til sikkerheden for knallert-

køreren eller trafiksikkerheden, da godkendelses-

Skrivelse fra Teknologisk Institut af 20. januar

reglerne intet krav stiller til knallertens styrke som

1977:

sikkerhedsmæssigt kvalitetskrav.

»En knallertmotor, hvis slagvolumen er begræn-

Ved en gennemgang af godkendelsesreglerne

punkt for punkt kan man konstatere, at de intet set til 50 cm3, kan fremstilles til at yde i hvert fald

nyt indeholder af sikkerhedsmæssige krav, som 6-9 HK. Hvis udvekslingsforhold, stel, m. v. opti-

ikke allerede i 1975/76 under de gamle regler blev meres, vil en sådan motor kunne fremdrive et

opfyldt af samtlige knallertmærker på nær en mo- knallert-lignende køretøj med en tophastighed af

del (som i øvrigt ville blive ændret efter 1977 iføl- omkring 100 km pr. time. Når en fabriksfremstillet

knallertmotor på 50 cm3 »fødes« til at frembringe

ge oplysning).

Der er således ingen reelle sikkerhedsmæssige en knallert med 40 km pr. time, er motoren derfor

nye krav til knallerternes sikkerhed indeholdt i de fra fabrikkens side kunstigt begrænset og vil typisk

nye godkendelsesregler, idet de fastlagte specifika- præstere en større HK-ydelse end tilladt i Dan-

Knallertsikkerheden - de nye godkendelsesbestem-

melser.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3661

F. t. 1. vedr. færdselsloven.

3662

mark efter såvel gamle (max. 1,1 HK) som nye

(max. 1,4 HK) forskrifter.«

»En knallert ulovliggøres, hvis indehaveren har

lyst og mod til det. Behovet opstår af konkurrence-

hensyn og tilfredsstilles ved ulovlige indgreb på

den knallert, som indehaveren er i besiddelse af,

hvad enten denne ligner en motorcykel eller ej.

Når en knallert ulovliggøres, sker det med sigte på

hastigheder af 60-80 km pr. time og ikke for blot

at opnå en hastighed af 40 km pr. time.«

Teknologisk Instituts udtalelse på Scanticon

maj 1974. (Bilag 42 til forslag F 17).

»Det må realistisk konkluderes, at det ikke er

teknisk mutigt at forhindre at knallerter ulovliggø-

res.

Ulovliggørelse kan ske med indgreb enten i

motor eller i udvekslingsforhold. Hastigheds-

gevinsten vil være størst ved omgåelse af neddros-

lingen i cylinderens indsugningskanal.

Det er vores vurdering, at det beskrevne system

for neddroslÎfig af indsugningskanalen er både

forsvarligt og hensigtsmæssigt set ud fra funktio-

nelle, produktionstekniske og økonomiske for-

hold.«

Skrivelse fra Landsforeningen Tryg Trafik til Rets-

udvalgét den 23. november 1976:

Tuningsproblemét

»a) de små knallefter:

kan til enhver tid tunes - Motoren er ukompliceret

og tuning kan udføres på så mange forskellige

måder, at det rent teknisk ikke kan hindres.

b) de store knallerter:

motoren er så kompliceret, at det er endog meget

vanskeligt at tune den - og en tuning vil ofte resul-

tere i, at motoren kommer til at arbejde dårligere

end før tuning.«

Artikel i »Styret« nr. 12, december 1975:

»Politiet kan ikke overkomme at kontrollere de

ulovlige knallerter, og så søger man at springe

over, hvor gærdet er lavest, ved at foreslå store

knallerter forbudt, en fejlvurdering, som ikke fjer-

ner de ulovlige knallerter, men flytter problemerne

over på de mindre.«

De nye regler vil således ikke tilføre knallertkø-

reren et bedre og mere sikkert køretøj, og trafiksik-

kerheden vil ikke blive forbedret. Tværtimod vil

knallertkøreren blive frataget de bedste knallerter,

og der er blevet lagt et loft for kvaliteten, styrken

og sikkerheden for fremtidens knallerter, da justits-

ministeren har indført en vægtgrænse på 60 kg for

knallerter i de nye regler.

En vægtgrænse for knallerter er et klart bevis

på, at justitsministeriet har tilsidesat sikkerheden

på afgørende vis for den enkelte knallertkører og

trafiksikkerheden i øvrigt til fordel for en formo-

det forventning om nedsættelse af antallet af tune-

de knallerter, dette på trods af kraftige advarsler

fra FDM, Teknologisk Institut, Tryg Trafik, fabri-

kanterne, cykelhandlerforeningerne og samtlige

importører undtagen 2 importører.

Med en vægtgrænse flyttes samtlige af de pro-

blemer, som justitsministeriet har ønsket at løse

med nye godkendelsesregler, fra trafiksikre og soli-

de knallerter over på knallerter af ringere kvalitet

og med dårligere køreegenskaber til stor skade for

den lovlydige knallertkører og for trafiksikkerhe-

den.

Forslagsstillerne kan i øvrigt henvise til, hvor

uigennemtænkt en vægtgrænse er, ved følgende

citater:

Indlæg af Nathalie Lind (Folketingets Forh. 22/4

77, spalte 2606):

»Det helt afgørende for mig er hensynet til tra-

fiksikkerheden. Også jeg vil understrege det vigtige

i, at det er køretøjer udstyret med samme motor.

Jeg, mener, det er forkert at knytte de krav til

vægtgrænsen, som justitsministeriet lægger op til.

Jeg tror ikke et øjeblik på, at man, fordi man har

en vægtgrænse på 60 kg, afholder nogen, der vil

forsøge at ulovliggøre knallerterne, fra at forsøge

dette. Så vidt jeg kan se, er det den ulovliggørelse

af knallerter, som har fundet sted i stort omfang,

man tror man kan bremse ved at forbyde de stør-

ste knallerter.

Jeg mener, at denne problemstilling er forkert,

og jeg mener, at den foreliggende statistik, og hvad

vi har af henvendelser fra trafikmedicinerne, taler

for, at vi anskuer problemet på den måde, at vi

siger: det afgørende er motoren; yderligere vægt

kan også betyde yderligere sikkerhed igennem

større og bedre maskiner.«

Artikel i medlemsbladet »Motor« den 25. oktober

1977:

»Indførelsen af 60 kg grænsen er tilsyneladende

blevet en principsag for ministeriets embedsmænd.

Skønt man ikke har kunnet sandsynliggøre, at det

er nødvendigt med en vægtgrænse for at stoppe

ulovlige knallertændringer, eller at en vægtgrænse

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3663

F. t. 1. vedr. færdselsloven.

3664

vil hjælpe, og skønt man ikke har benægtet, at en

række af de bedst kørende og bedst bremsende

knallerter vil blive udelukket fra markedet, så har

embedsmændene stædigt og indædt fastholdt pla-

nen om at indføre den famøse grænse.

Og Orla Møller lod sig beklageligvis lokke til at

lukke øjne og ører for sagkundskabens advarsler.

FDM opfordrer den nye justitsminister til at

lade knallertproblemet behandle i en bredt sam-

mensat arbejdsgruppe og derved opfylde folketin-

gets udtrykkelige ønske om en grundig undersøgel-

se.

Det haster med at finde en løsning, der er for-

svarlig - i allerbogstaveligste forstand.«

Skrivelse fra Cykelhandlernes Centralforening til

retsudvalget den 23. november 1976:

»Der er skabt en fornyet og forøget usikkerhed

om arbejdsgruppens forslag om likvidering af de

store knallerter ved indførelse af vægtgrænse m. m.

Efter vor opfattelse foreligger der ingen doku-

mentation for, at de større knallerter er mindre

trafiksikre, tværtimod må de med hensyn til vægt,

bremse-effektivitet m. m. betegnes som de mest

sikre. Allerede under de indledende drøftelser med

justitsministeriets arbejdsgruppe gjorde Teknolo-

gisk Instituts repræsentant opmærksom på, at en

vægtgrænse er uhensigtsmæssig, og endvidere kan

vi af et responsum fra hr. Mogens H. Damkier

citere følgende:

»Jeg er absolut betænkelig ved at fastsætte en

vægtgrænse for knallerten. Jeg vil i den forbindel-

se minde om, at man i Sverige for år tilbage af

hensyn til både skat og forsikring satte en vægt-

grænse på 75 kg i egenvægt for motorcykler såle-

des, at de virkelige letvægtere på 50 og 80 ccm

blev begunstiget. Husqvarna byggede da sin »sølv-

pil« på 175 ccm med en egenvægt på 74,8 kg, og

dermed faldt hele lovens idé og grundlag til jor-

den. På samme måde vil man på flere fabrikker

kunne benytte sportsmotorcyklernes stel fremstillet

af krommolybdæn forsynet med letmetaltanke, og

med en ret beskeden merudgift til materialer, vil

man kunne levere en såkaldt stor knallert med

samme vægt som de godkendte knallerter.««

Citat fra henvendelse fra Teknologisk Institut til

Retsudvalget den 20. februar 1977:

B. Vægtgrænser

»En vægtgrænse for knallerter på 60 kg vil

fremkalde en udvikling af knallerter, som er speci-

elt »tilpasset« det danske marked. Tilpasningen

kan resultere i »skrabede« udførelsesformer af

kendte modeller, som vægtmæssigt aflastes ved en

spinklere stelkonstruktion, ved fjernelse af affjed-

rede for- og baggafler, ved mindre nav og dermed

tromlebremser, ved mindre hjuldiametre og ved

anvendelse af lettere dæk.

En sådan udvikling vil resultere i en forringelse

af knallertens køretekniske egenskaber.

Det klientel, som vil ulovliggøre knallerter og

fortrinsvis har ulovliggjort tunge knallerter, vil

fortsat ulovliggøre knallerter. En vægtgrænse vil

blot flytte problemet, idet knallertens motor og

ikke dens vægt er forudsætningen for ulovliggørel-

se.«

Skrivelse fra Motorcykelkonstruktørernes Inter-

nationale Permanente Bureau, 70, Avenue Kléber,

75784 Paris, Cedex 16 til retsudvalget (den 22.

oktober 1976):

»Oftere og oftere er for stor hastighed et

spørgsmål om styrke/vægt-forholdet. Det er derfor

et tilbageskridt at begrænse den maksimale vægt til

et lavt tal. Enhver forøgelse af motorkraften, forår-

saget ved ejerens justering, fører til en større forø-

gelse af styrke-vægt forholdet i en let maskine end

i en tung maskine. Efter vor mening er en maksi-

mal vægt i størrelsesordenen 80-90 kg fornuftig.

Dette øger beskyttelsen mod for stærk fart, skaffer

en mere robust maskine og tilfredsstiller størstede-

len af forbrugernes behov.«

Skrivelse fra Teknologisk Institut til justitsministeren

af den 3. juni 1977:

»3.01 (3): Vægt og dimensioner:

Det er overhovedet ikke muligt for mig at se

noget formål med en vægtgrænse.«

Artikel i »Motor« den 10. juli 1977:

»Da den nye færdselslov blev vedtaget sidste

sommer, indeholdt den én alvorlig skønhedsfejl -

nye knallertbestemmelser, der fastsatte en vægt-

grænse på 60 kg og samtidig forhøjede fartgrænsen

fra 30 til 40 km/t.

Kombinationen ringere knallerter/højere hastig-

hed var fatal og gav anledning .til skarp kritik ikke

alene fra branchen, men også fra FDM, trafikme-

dicinere og andre sagkyndige. I den 12. time,

umiddelbart inden ikrafttrædelsen l. maj, lykkedes

det at få pillet de famøse bestemmelser ud af lo-

ven. Knallerthastigheden blev bibeholdt på de 30

km/t, og spørgsmålet om indførelse af vægtgrænse

blev overladt til justitsministerens afgørelse efter

en nærmere undersøgelse.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

Folketingsåret 1977-78.

3666

F. t. 1. vedr. færdselsloven.

Det blev dog så som så med undersøgelsen af

En tung knallert er på grund af en lang række

vægtgrænsens virkninger. Allerede i begyndelsen

forhold SIKRERE end en let. Den gennemførte

af juni udsendte justitsministeriet et udkast til nye

vægtgrænse på 60 kg har da også kun sit formål

regler - indeholdende den kritiserede 60 kg græn-

rettet mod TUNINGSPROBLEMET. Som det

se. Indførelse af en knallertvægtgrænse er åbenbart

fremgår af pkt. 3 har vægtgrænsen ingen effekt

blevet en principsag for ministeriets embedsmænd.

på dette problem, og er som følge heraf uden

Sagkundskabens velbegrundede advarsler blev

mening - og tilmed direkte til skade for sikker-

uden videre fejet af bordet.

heden.

Fra første færd har FDM kritiseret forslaget om

at indføre en vægtgrænse. FDM's knallertundersø- 4. Sikkerheden

gelser viser, at det netop er de store knallerter, der

Den større knallert er sikrere på grund af en

er de sikreste.

lang række forhold som bedre bremser, stærkere

Indførelse af en 60 kg grænse vil betyde, at en stel, bedre balance, nemmere start og stop, større

række af de bedst udstyrede, bedst kørende og driftssikkerhed osv.«

bedst bremsende knallerter udelukkes fra marke-

Forslagsstillerne skal i øvrigt bemærke til pro-

det.

blemerne med tuning af knallerter, hvor farligt det

Justitsministeriet har ikke sandsynliggjort, at det

er at prøve at løse disse problemer som fastsat af

er nødvendigt med en vægtgrænse for at stoppe justitsministeriet i de nye regler med forskellige

ulovlige ændringer af knallerter. Justitsministeriet unødige og fejlagtige bestemmelser og med indfø-

har heller ikke sandsynliggjort, at en vægtgrænse relsen af en vægtgrænse.

ville hjælpe. Justitsministeriet har ej heller benæg-

Forslagsstilleren gør opmærksom på, at ved en

tet, at en række gode knallerter udelukkes fra mar-

faglig gennemgang af de nye godkendelsesbestem-

kedet.

melser indeholdt disse ikke sikkerhedsmæssige

Ret beset har ministeriet slet ikke søgt at belyse

krav til forbedring af knallerterne eller trafiksik-

disse spørgsmål i forbindelse med udkastet, der er kerheden i forhold til de tidligere bestemmelser og

sendt til høring hos myndigheder og organisatio-

i henhold til de knallerter, som fabrikken har leve-

ner.

ret til Danmark fra den 1/1 76, men som tidligere

Da folketinget besluttede, at spørgsmålet om nævnt kræves ændringer, som forøger risikoen for

indførelse af en vægtgrænse skulle overlades til ulykker og nedsætter trafiksikkerheden betydeligt.

justitsministeren, var det en udtrykkelig forudsæt-

ning, at afgørelsen skulle baseres på en omhyggelig

Dette gælder for følgende i de nye godkendel-

undersøgelse.

sesbestemmelser:

Det beslutningsgrundlag, justitsministeriets em-

bedsmænd har lagt på ministerens bord, er util- 7.04 Transmission

a) Transmissionen må højst være forsynet med

strækkeligt og svarer i hvert fald ikke til folketin-

2 gear.

gets ønske. Forhåbentlig lader justitsminister Orla

b) Forreste kædehjul skal være således konstru-

Møller sig ikke lokke til at lukke øjne og ører for

eret eller anbragt, at det ikke umiddelbart kan ud-

sagkundskabens advarsler.

skiftes med større kædehjul.

Hvad er det i øvrigt, der haster i denne sag?

c) Bageste kædehjul skal være således fastgjort

Fartspørgsmålet er løst med de 30 km i timen. Så

må de tidligere godkendelsesregler kunne fungere i til drivhjulet, at det ikke umiddelbart er udskifte-

tre eller fire år endnu, medens en ny og bredere ligt, f. eks. ved fastsvejsning af mindst I møtrik til

sammensat arbejdsgruppe undersøger behovet for kædehjulsbolte eller på anden måde, som giver

ændringer.

tilsvarende sikkerhed mod udskiftning af kæde-

hjul.

Prestigespørgsmål bør ikke forhindre, at spørgs-

målene nu undersøges ordentligt.«

9.01 Sæde

I skrivelse fra Landsforeningen Tryg Trafik til rets-

1) En knallert må kun være forsynet med ét

udvalget 23/11 76 hedder det:

sæde, hvis længde, målt mellem sædets forreste og

bageste kant (punkt), ikke overstiger 400 mm.

»4. Vægtgrænse-problemet

I alle andre lande defineres en knallert ved en

2) En knallert må ikke være forsynet med sæde,

50 cm3 motor med fra 1,1 til 1,8 HK - vægtgræn- håndrem, fodhvilere eller lignende beregnet til

ser bruges intetsteds ved definitionen.

transport af passager.

230 Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag).

3665

Tillæg A. (230)

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3667

F. t. 1. vedr. færdselsloven.

3668

3.01 Vægt

Egenvægten må ikke overstige 60 kg for per-

sonkiiallert og 70 kg for vareknallert.«

Forslagsstillerne er imod begrænsning af knal-

lerternes gear til kun 2, da det ikke forhindrer de

knallertkørere, som vil tune deres knallerter, i at

tune en I-eller 2-gears knallert (politiet i Hjørring

standsede i 1976 en knallertkører på en 2-gcats

knallert, vægt 55 kg, som kørte 108 km/t uden

brug af tuningsdele), men tværtimod er til gavn og

sikkerhed for den lovlydige knallertkører.

For bestemmelserne 7.04 b) og c) må fotslags-

stillerne gå imod disse, da det er en direkte fare

for knallertkøreren og trafiksikkerheden og intet

hjælper til at hindre tuning, som kan laves allige-

vel på anden måde.

En begrænsning af sædets længde i besternineI-

serne 9.01 kan kun afstedkomme flere ulykker, da

det ikke forhindrer dem, som engang imellem kø-

rer 2 på en knallert, i at gøre dette, men bestem-

melsen vil medføre, at passageren sættet sig på

bagagebæreren, hvilket giver en meget usikker og

slingrende kørsel med stor risiko for ulykke. Det

er en misforstået bestemmelse, som de unge omgå-

ende vil omgå med forøget fare for andre trafikan-

ter.

Forslagsstillerne kan i øvrigt henvise til, hvor

uigennemført disse bestemmelser er iflg. følgende

citater:

og bør ikke fastlåses. Kan eventuelt påføres

motorens godkendelsesnr. og eventuelt tandah-

tal.

7.04: Transmission (1): ved kileremstræk:

Dette er i sig selv vanskeligt at ændre, enten det

er fast eller trinløst variabelt, og den bageste kile-

remsskive er nem at måle diameteren på; derfor

bør der ikke ved kileremstransmission forlanges

nogen fastlåsninger maskinelt, men nok i godken-

delsesteksten.

Forslagsstillerne skal til bestemmelserne i jli*

stitsministeriets nye regler 3.01 angående egenvæg-

ten for personknallert, som ikke må overstige 60

kg og 70 kg for vareknallert, i øvrigt hertil beinæt-

ke:

Som anført tidligere er samtlige forespurgte

eksperter ined undtagelse af 2 importører imod en

vægtgrænse.

Forslagsstillerne er enige med disse eksperter,

fordi en vægtgrænse er til stor skade for den en-

kelte lovlydige knallertkører og trafiksikkerheden,

for den enkelte knallertkører og den samlede tra-

fik, samt at de grunde til indførelsen af en vægt-

grænse, som er fremført og lagt til grund herfor af

justitsministeriet, er helt udokumenterede og tilba-

gevist af samtlige eksperter, hvorved samtlige pro-

blemer med knallerter flyttes fra de mest trafiksik-

re knallerter over på svagere knallerter, hvorved

risikoen for menneskeliv væsentligt forøges helt

unødigt.

Forslagsstillerne skal nærmere gøre rede for den

FDM - bilag til brev af 27/6 77, ad 7.04

store afgørende forskel, der er i sikkerhed imellem

»Der ses ingen begrundelse for at begrænse de lettere knallerter under 60 kg og de mere solide

antallet af faste geartrin til 2, så meget mere som knallerter over 60 kg, og hvorfor bestemmelser i

man - naturligt - accepterer trinløst variabel trans- 3.01 om 60 kg for personknallert og 70 kg for va-

mission. Navnlig i områder med stærkt bakketer- reknallert vil ramme den lovlydige knallertkører

ræn kan en smidig tilpasning af gearvalget være af helt urimeligt og forøge hans risiko for at blive

betydning.

dræbt eller svært tilskadekommet.

Vi hilser med tilfredshed, at man nu ikke længe-

For knallertkøreren er det af afgørende betyd-

re er tvunget til at udskifte hele navet ved udskift- ning, at han sikres på alle mulige måder imod, at

ning af et slidt bageste kædehjul. Vi finder imidler- en ulykke kan opstå, og såfremt en ulykke måtte

tid fortsat, at det er en unødvendig fordyrelse af ske, at knallertkøreren kommer så godt fra ulyk-

vedligeholdelsen af disse ellers tilstræbt driftsbilli- ken som overhovedet muligt. Det kan derfor være

ge køretøjer, at man efter udskiftning må henven- nødvendigt først at gøre sig klart, hvad grundene

de sig hos sin cykelsmed for at få fastsvejset en er til dødsfald, svær tilskadekommen og lettere

møtrik.«

tilskadekommen.

Teknologisk Institut - brev af 13/6 77, ad 7.04

7.04: Transmission (I): ved kædeudveksling:

pkt. b: OK! Da det er let at udskifte og ofte

vanskeligt at kontrollere. Pkt c: Kædehjulet på

baghjulet er let at kontrollere (tælle eller måle)

Årsagerne til dødsulykker for knallertkørere er:

1. Såfremt en knallertkører styrter med sin knal-

lert og rammer en fast genstand med eller uden

styrthjelm, standses hjerneskallen næsten omgåen-

de, medens den bløde hjernemasse fortsætter med

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3669

F. t. 1. vedr. fæfdselsloven.

3670

den samme hastighed, hvorved de små blodkar i

hjernen rives over, således at knallertkøreren dør

omgående. Har knallertkøreren spiritus i blodet,

forøges risikoen for død væsentligt.

2. Ved fald eller sammenstød bevæger knallert-

kørerens indre organer sig efter samme princip

som under punkt 1, hvorved pulsåren i mange

tilfælde rives over og forårsager en omgående død.

3. Ved mange ulykker på de lettere knallerter

kastes knallertkøreren hen over styret, hvorved der

opstår indre blødninger eller beskadigelse af indre

organer, der enten forårsager omgående død eller

en senere forblødning.

Årsagerne til, at knallertkøreren bliver alvorligt

tilskadekommet, er f. eks.:

l. Når knallertkøreren kommer ud for en ulyk-

ke ved sammenstød med biler, hvorved knallertkø-

reren bliver kastet af knallerten eller ramt så hårdt,

at tolerancegrænsen for væv, organer og knogler

overskrides og medfører sværere kvæstelser.

2. Når knallertkøreren vælter og bliver kørt

over af en bil med svære kvæstelser til følge.

Årsagen til, at knallertkøreren kun bliver lettere

kvæstet og betegnes som lettere tilskadekommen,

er f. eks.:

l. knallertkøreren har i tide kunnet forhindre, at

ulykker sker ved et voldsomt sammenstød, ved

opbremsning, således at han kun bliver lettere

ramt eller stødt, hvorved han undgår svære kvæ-

stelser.

2. Når knallertkøreren grundet knallertens soli-

de kvalitet undgik at blive kastet af knallerten og

derved undgik at ramme en fast genstand med de

alvorlige følger, dette næsten altid medfører.

Forslagsstilleren skal desuden belyse, hvor ui-

gennemtænkt en vægtgrænse er, ved at oplyse om

den kvalitetsforskel og trafiksikkerhed, der er imel-

lem de solide knallerter på ca. 80-85 kg og de let-

tere knallerter på 45-60 kg ved at gennemgå de

enkelte dele på knallerterne, som knallerten er

bygget op af.

Sikkerhedsfordelene og kvalitetsfordelene ved

de solide knallerter på 80-85 kg er følgende:

GENERELT

1. Fabrikanterne har mulighed for at udnytte

alle de bedste og stærkeste materialer og dele i

selve konstruktionen af knallerten, som øger sik-

kerheden imod brud, sikrer delenes varighed imod

rystelser, rust og slitage og bevarer knallertens

køreegenskaber, såsom stabilitet og styrke.

2. Fabrikanterne tvinges ikke som ved en vægt-

grænse på 60 kg til at bruge lettere, svagere og

billigere dele i konstruktionen af knallerten, som

bruges på knallerter under 60 kg udelukkende af

hensyn til at opnå en konkurrencedygtig, billig

knallert, som i mange tilfælde er i meget dårlig

trafiksikkerhedsmæssig stand efter 1-2 års daglig

kørsel.

Hvor sikkerheden for knallerten er af afgørende

betydning, og bevirker, at en virkelig trafiksikker

og driftssikker knallert let kommer til at veje 80-85

kg eller. sagt på en anden måde 20-25 kg mere end

de spinkle knallerter, skyldes i henhold til oven-

nævnte punkter l og 2, at følgende dele vejer væ-

sentligt mere grundet styrke og kvalitet og derfor

er trafiksikkerhedsmæssigt afgørende bedre:

a) Stel

forstærket solidt vridningsfrit stel, der kan modstå

rystelser og stød, og som giver kørselsstabilitet i

mindst 10-15 år.

b) Bremser og nav

de solide knallerter på 80-85 kg er monteret med

specielle sikkert virkende bremser, grundet vand-

og støvtætte bremsenav med en meget stor bremse-

flade og en bremseeffektivitet, der er ca. 30 pet.

bedre og mere sikker end på de lettere knallerter,

således at knallertkøreren og andre trafikanter

samt fodgængere er betydeligt bedre sikret mod

ulykker og sammenstød ved, at knallerten har et

overskud af bremsesikkerhed og effektivitet. Hele

bremsesystemet er så solidt opbygget af de bedste

og sværeste materialer og dele, at bremserne kon-

stant er i orden og effektive selv efter flere års

brug og er betydeligt lettere at holde i forsvarlig og

effektiv stand.

Bremsernes konstante effektivitet og ekstra styr-

ke samt ekstra bremseevne har ved undersøgelser

af årsagerne til ulykker vist sig at være af afgøren-

de betydning, da mange ulykker er opstået på

grund af svigtende bremser eller en for lille brem-

seeffektivitet.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3671

F. t. 1. vedr. færdselsloven.

3672

c) Fodbremse og fodhvilere

Samtlige knallerter over 60 kg er monteret med

et fodhvilersystem specielt forstærket og med et

kraftigt fodbremsesystem, som i praksis er væsent-

lig mere sikkert og hurtigtvirkende, og som altid er

i effektiv stand. Mange ulykker med hvad deraf

følger er blevet undgået, fordi knallertkøreren på

knallerter på 80-85 kg har kunnet bremse omgåen-

de og kraftigt op ved at bremse stærkt med foden,

som virker hurtigere og mere effektivt end hånd-

bremsen, samt ved at have begge ben på fodhvile-

ren har kunnet stemme benene imod og derved

undgået at blive kastet af knallerten.

d) Skivebremse

Kun de dyreste knallerter på 80-85 kg kan

fremstilles med specielt olietryks skivebremsesy-

stem, som kan give knallertkøreren en ekstra sik-

kerhed, da skivebremserne aldrig kan blokere med

risiko for at knallertkøreren styrter, og meget vig-

tigt er, at knallertkøreren hele tiden kan se om

bremserne er i orden og effektive.

e) Forgaffel

En speciel brudsikker stødabsorberende olie-

tryksforgaffel fremstillet af specielt stål, der kan

redde en knallertkører fra at blive dræbt eller

svært lemlæstet.

f) Fælg og eger

Specielle stålfælge med stor brudstyrke og med

særligt svære rustfrie ståleger, som sikrer knallert-

køreren mod brud ved sammenstød eller kørsel på

hullet vej eller ved specielt høje kantsten og ,lign.

g) Dæk

Specielt kraftige brede skridsikre dæk med ny-

lon eller stålindlæg der sikrer knallertkøreren mod

styrt ved punktering eller kørsel i regnvejr og om

vinteren mod udskridning i snevejr, og samtidig

forøges bremseeffektiviteten med den brede og

kraftige slidbane og mønster.

h) Fjedrende bagstel

Et kraftigt, stærkt og solidt fjedrende bagstel

forstærket og solidt fastspændt, som sikrer knal-

lertkøreren kørselsstabilitet og giver den bedste

kørselskomfort.

i) Bagteleskop

Olietryksbagteleskop af brudsikkert stål, som en

afgørende nødvendighed for den tungt vejende

knallertkører og for alle de knallertkørere, som

bruger deres knallert hver dag eller som har langt

til og fra arbejde.

j) Styr

Speciel kraftig kvalitet med en solid bespæn-

dingsanordning, der sikrer knallertkøreren mod

brud og i mange ulykkessituationer har afværget,

at knallertkøreren er blevet kastet hen over knal-

lerten eller er blevet lemlæstet ved en kollision

med styret.

k) Sadel

Speciel flad og bred i den rigtige størrelse og

længde fremstillet af de bedste materialer, polstret

med skumgummi, som giver knallertkøreren den

bedste kørestilling samt sikrer ham imod at blive

træt og stiv i benene, ved at han ændrer benafstan-

den ved at rykke frem og tilbage på sædet.

Mange knallertkørere på de store knallerter på

80-85 kg er kommet godt fra et uheld, fordi de har

kunnet stemme armene imod styret og benene

imod fodhvileren og derved benyttet sadellængde

og form til at rykke bagud og derved har undgået

at blive kastet af knallerten.

1) Kæde

Speciel kraftig stålkæde, som sikrer knallertkø-

reren mod brud på kæden, som har forårsaget styrt

for knallertkørere på de lettere knallerter.

m) Motor

Speciel driftssikre 2-4 gears motorer med et

indsugningssystem gennem stel og specielt filter og

stor lyddæmpende lydpotte, som giver den bedste

kørsel og driftssikkerhed og er samtidig mere lyd-

svag end hovedparten af de lettere knallerter. Mo-

torens enkelte komponenter og dele er fremstillet

af de bedste materialer, der fås og med en slidstyr-

ke og brudstyrke, som sikrer knallertkøreren den

mest økonomiske og driftssikre og dermed trafik-

sikre motor, der kan fås.

n) Lydpotte

Speciel meget lyddæmpende stor og solid lyd-

potte fremstillet af de sværeste og bedste materia-

ler, som ikke alene giver mindre støj end lydpotten

på de lettere knallerter, men hvad er meget vigtigt:

det lave støjniveau bevares i årevis og kan bevares

intakt for meget rimelige udgifter.

o) Aksler, transmission, samlingsdele iøvrigt

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3673

F. 1.1. vedr. færdselsloven.

3674

Samtlige solide knallerter på 80-85 kg har en

meget afgørende og væsentlig sikkerhed indbygget

i hele sin opbygning, der simpelthen ikke kan

overføres på knallerter under 60 kg, da der er et

samspil mellem de enkelte komponenter, hvormed

en knallert er opbygget og konstrueret. Dette viser

sig bedst og tydeligst ved, at de dele, som en usag-

kyndig ikke tænker på eller umiddelbart kan se,

har en helt afgørende betydning for knallertens

driftssikkerhed. Her tænkes på de dele, som er ude

for driftsmæssig belastning og slitage, dele som

holder knallerten samlet, således at vigtige dele

ikke rasler løs med ulykker som resultat heraf.

Derfor er disse dele fremstillet så stærke, solide og

med ekstra styrke og vægt på de solide knallerter

på 80-85 kg, at brud er næsten umuligt og slitagen

nedsat til et minimum som den sidste, men meget

afgørende sikkerhed for knallertkøreren.

Det gælder dele som for- og baghjlJlsaksler, hjul

og navkonus, kuglelejer, gearhjul, kædetræk, kæde-

hjul, samtlige bespændinger, samtlige møtrikker og

skruer.

- sagt på en mere populær måde, der er ingen

steder slækket på styrken og kvaliteten, der er

taget højde for alt og dermed skabt den bedste

sikkerhed.

Desuden skal nævnes andre væsentlige og afgø-

rende sikkerhedsmæssige fordele ved knallerter på

80-85 kg:

I. De er i deres konstruktion bygget således, at

der er et nøje samspil mellem styrke, kvalitet og

vægt, samt delenes placering, at de har de bedste

køreegenskaber og den bedste stabilitet.

2. Der kan påmonteres en kraftig styrtbøjle, der

kan tåle sammenstød, og som beskytter knallertkø-

reren.

3. De er monteret med sidespejle, som er speci-

elt fastspændt på en sådan måde, at de ved påkør-

sel drejer rundt, så knallertkøreren undgår ulykker.

4. De er monteret med et kraftigt virkende afvi-

serblinklys, der har reddet mange knallertkørere

om natten fra påkørsel bagfra. Et kraftigt batteri

sikrer, at blinklyset virker i alle situationer, og

afviserkontakten er således lavet, at knallertkøre-

ren desuden kan række armen ud.

5. De er monteret med batteri, som sikrer par-

keringslys og lys i tilfælde af motorstop på en

mørk landevej, hvorved faren for påkørsel af bil

formindskes væsentligt.

6. De er monteret med en stor kraftigt lysende

stoplygte, som på en mørk landevej advarer bag-

frakørende trafik i god tid om stop eller nedsat

fart eller advarsel om sving, samt at lygten har

indbygget et lys, som kan belyse en refleksanord-

ning til ekstra sikring om natten. Stoplygten kan .

ses langt væk og virker omgående ved mindste

tryk på bremserne.

7. De har specielt store og meget kraftigt lysen-

de lygter med et sikkert lysnet og styrke med rigtig

overskud til ekstra lygter som en ekstra sikkerhed.

De sikkerhedsmæssige fordele og ulemper ved

henholdsvis knallerter på 80-85 kg og knallerter

under 60 kg kan kort sammenfattes således:

Sikkerhedsmæssige fordele for knallerter på 80-85

kg:

- sikrer ved sin høje kvalitet og solide opbygning

imod udlykker.

- sikrer grundet en meget fin teknik, at en ulykke

kan forhindres.

- sikrer at knallertkøreren og andre trafikanter har

en reel chance for at slippe godt fra en eventuel -

ulykke.

Sikkerhedsmæssige ulemper for knallerter under 60

kg.

- en ulempe at knallerten opbygges af dele, som

totalt ikke må veje mere end 60 kg, og derfor

bliver delene de svageste, dårligste og billigste

og mindste dele, der kan fås.

- en ulempe at knallerten intet reelt har af fore-

byggende sikkerhed eller forøget sikkerhed i sin

opbygning og konstruktion.

- en ulempe at ekstra sikkerhedsudstyr ikke kan

påmonteres og i givet fald uden en reel virk-

ning.

- en ulempe at knallertens kvalitet hurtigt forrin-

ges til fare for knallertkøreren og den øvrige

trafik.

- en ulempe at knallertens belastningsevne bliver

næsten helt udnyttet, når der kommer en stor

eller lidt tung knallertkører på knallerten, som

forøger faren for usikker kørsel samt for ulykker

grundet brud eller manglende styrke.

- i dårligt føre som kraftigt regnvejr eller om vin-

teren i sne og frostvejr forøges faren for ulykker

betydeligt grundet manglende køreegenskaber.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3675

F. t. I. vedr. færdselsloven.

3676

Som det fremgår af forannævnte har knallerter-

ne på 80-85 kg afgørende sikkerhedsmæssige for-

dele i forhold til de lettere knallerter.

Da det ikke kan undgås, at der sker ulykker i

forbindelse med knallertkørsel, må det være afgø-

rende at sikre knallertkørerne bedst muligt imod,

at en ulykke opstår, samt at knallertkøreren kan

komme så godt fra en eventuel ulykke som over-

hovedet muligt.

Forslagsstillerne finder det derfor helt forkert,

at alle de fordele, som er indbygget trafiksikker-

hedsmæssigt i knallerter på 80-85 kg ikke må

komme den lovlydige knallertkører til gavn, og at

han og andre trafikanter skal påføres en unødig

risiko ved at nedsætte kvaliteten og styrken af

knallerten med indførelse af en vægtgrænse på 60

kg for personknallert og 70 kg for vareknallert.

Alene, fordi man i justitsministeriet tror, at antallet

af ulovliggjorte knallerter herved vil blive mindre.

Hvor afgørende knallertens vægt er for sikkerhe-

den kan også belyses ved at se på de lettere knal-

lerter og de solide knallerters tilladte bruttobelast-

ning eller den af fabrikanterne fastsatte, tilladte

totalvægt, dvs. egenvægt + tilladte belastning.

Belastningen for de mest solgte lettere knallerter

under 60 kg er følgende:

PUCH MAXI

(egenvægt: 47 kg) 130 kg

VESPA CIAO

( -

: 35 kg) 125 kg

PUCH 2 og 3 gear . ( - : 55-60 kg) 160 kg

Belastningen for de mest solgte solide knallerter

over 60 kg er følgende:

YAMAHA

(egenvægt: 78 kg) 260 kg

KREIDLER . . . . . .

( -

: 80 kg) 260 kg

Det kan af forannævnte klart ses, hvilken en-

orm sikkerhedsforskel der er de lettere knallerter

og de solide knallerter imellem, og hvor stor be-

tydning det har, da lettere knallerter er fuldt bela-

stet, når der er en person på 80-90 kg på knaller-

ten, og at den bliver overbelastet, hvis der samtidig

kommer yderligere kg i form af transportdele,

hvorimod der er overskud af sikkerhed og stabili-

tet for de solide knallerter.

Det ses også hermed tydeligt, hvor forfejlet en

vægtgrænse er specielt for vareknallerter, der net-

op skal have et ekstra stort overskud af belast-

ningsevne for at opnå sikkerhed og stabilitet under

kørslen.

Forslagsstillerne skal fremføre flere grunde til,

hvorfor det er så afgørende, at der ikke med en

vægtgrænse bliver lagt hindringer i vejen eller loft

over udnyttelsen af den så afgørende sikkerhed, en

forøgelse af knallertens vægt fra 60 kg til 80 kg

har for knallertkøreren og andre trafikanters sik-

kerhed, og erfaringer har vist, at den solide knal-

lert på 80-85 kg har absolutte trafiksikkerheds-

mæssige fordele, som har sparet menneskeliv og

formindsket ulykkernes omfang.

For knallerter og motorcykler gælder det i høj

grad om at gøre alt for, at en ulykke ikke opstår,

da det er en meget udsat og ubeskyttet gruppe

trafikanter, og såfremt en ulykke måtte ske, gælder

det om, at skaden bliver så lille som muligt.

Disse to muligheder opnås bedst på knallerter

over 60 kg, hvilket kan belyses som følger:

- følgende oplysninger er fra en undersøgelse fo-

retaget af Rådet for Trafiksikkerhedsforskning i

efteråret 1976, samt fra læge Hans Reich, Århus

- undersøgelse i tiden 1/1 68 til 31/3 75 - om

knallertuheld og ulykker, samt fra Danmarks

Statistik.

Fra notat 146.

T ABEL 1

Antal personskader hos knallertførere fordelt efter skadens alvorlighed og knallertens vægt:

Skadens alvor

Dræbte

Alvorligt tilskadekomne

Lettere tilskadekomne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . "

Uskadte

Ialt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Antal under Antal over

60 kg

139

140

315

A ,.,

Antal

155

164

홢

364_

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3677

Fra notat 146.

F. 1.1. vedr. færdselsloven.

3678

TABEL 2

Antal personskader hos knallertkørere fordelt efter skadens art og knallertens vægt:

Sk a ens art

Hovedskade

Benskade

Anden alvorlig skade

Lettere tilskadekomne

Uskadte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . I

Ialt

Antal under Antal over

60 kg

140

315

AntaI lait,

164

364

Fra statistiske efterretninger nr. 30-493 1977.

TABEL 3

Knallertkører med styrthjælm:

Dræbte

Alvorligt tilskadekomne

Lettere tilskadekomne

Uskadte

Ialt

...................................... I........................

740

510

175

1454

TABEL 4

Fra statistiske efterretninger.

I. og

l. og 2. 2.

kvartal kvar-

1976

tal

1977

1947 1597

1187 952

693 604

1971

1972

1973

1974

1975

Antal uheld med knallert ...

Antal dræbte

Antal alvorligt tilskadekomne

Antal lettere tilskadekomne . . . . .

5002

194

2785

1771

4623

173

2631

1606

4399

141

2469

1614

4115

116

2327

1508

4139

105

2406

1628

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3679

F. t. 1. vedr. færdselsloven.

3680

Tabellerne I og 2 viser nøjagtigt det samme

som fra lignende undersøgelser i udlandet, at de

solide knallerter over 60 kg giver færre dræbte og

færre alvorligt tilskadekomne, for selv om antallet

statistisk er lille, er materialet rigeligt til at vise et

klart billede af den solide knallerts trafiksikker-

hedsmæssige fordel.

Ser man på tabel 3, viser det sig, at brugen af

styrthjælm ikke forhindrer dræbte og alvorligt til-

skadekomne knallertkørere, således at selv om

samtlige knallertkørere på de solide knallerter over

60 kg alle havde båret styrthjælm, forandrer dette

ikke den faktiske kendsgerning, at knallertkøreren

på den solide knallert er sikret bedst i trafikken.

Dette bevises yderligere ved tabel 4, som viser

en klar nedgang i antallet af ulykker og dræbte,

som starter samtidig med, at salget af knallerter

over 60 kg begyndte i Danmark.

En knallertulykkesstatistik tilstillet tidligere ju-

stitsminister Orla Møller i brev af 13/1 1976 fra

SRI A/S fra Tyskland viser følgende:

Antal kørere involveret i trafikulykker pr. kørt km:

Lettere

knallert

1970

197 1

1972. . . . . . . . . . . . . . . . .

1973. . . . . . . . . . . . . . . . . . -

Sværere

knallert

- 17

Resultatet viser en klar trafiksikkerhedsmæssig

fordel ved de sværere knallerter, som forstærkes

af, at de lettere knallerter under 60 kg i Tyskland

kun kører 25 km, mens de sværere knallerter over

60 kg kører 40 km.

Fra notat 146.

TABEL 5

Mangler ved de implicerede knallerter fordelt efter manglens art og knallertens vægt. Procentandel af

knallerter, som har den angivne mangel.

Mangel ved

Styretøj

Driftsbremse

Forbremse

Forlygte

Baglygte

Horn/klokke

Under 60 kg Over 60 kg

11 pet.

15 pet.

29 pet.

8 pet.

홢홢

23 pet.

홢

25 pet.

19 pet.

392

2 pet.

5 pet.

3 pet.

10 pet.

10 petl

5 pet.

Alle

4 pet.

7 pct.

14 pet.

4 pet.

11 pet.

13 pet.

9 pet.

454

Gennemsnit . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Antal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Forslagsstillerne har i tidligere afsnit fremført

mange årsager til, hvorfor der sker færre ulykker

og færre alvorlige ulykker i forhold til kørte kilo-

meter for de solide knallerter på 80-85 kg (hvilket

blandt andet er meget markant i andre lande), som

kan ses af tabel 5, der tydeligt viser årsagerne og

grundene hertil. Forslagsstillerne har tidligere

fremhævet, hvor vigtigt det er ikke at indføre en

kvalitetsbegrænsning i form af en vægtgrænse, da

det forringer trafiksikkerheden, idet lettere knaller-

ter ikke har indbygget ekstra sikkerhed og forrin",

ges ved brugen så meget, at det bliver til stor fare

og risiko for knallertkøreren og den øvrige trafik.

Da de fleste uheld sker ved sammenstød med

biler, vil en vægtgrænse få uhyggelige konsekven-

ser for antallet af ulykker og ulykkernes omfang.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3681

Tillæg A. (231)

F. t. 1. vedr. færdselsloven.

Folketingsåret 1977-78.

3682

TABEL 6

Fra notat 146.

Uheldsimplicerede knallerter fordelt efter lovlighed og vægt.

Vægt

Ulovlig

Lovlig

I alt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Under 60 kg

Antal

pet.

315

' 392

82 pet.

Over 60 kg

Antal

pet.

tigt på de spinkle knallerter end på de solide knal-

lerter over 60 kg.

Den gruppe, der vil tune, gør dette uanset vægt-

grænse eller ej, men udsætter sig selv og andre for

en helt urimelig risiko for at blive dræbt eller al-

vorligt tilskadekommet. Det vil være naivt og di-

rekte ansvarsløst at tro, at det ikke vil gå sådan

efter en vægtgrænses indførelse. Da loven om for-

bud mod salg af tuningssæt nu er trådt i kraft, vil

det være meget svært at tune de solide knallerter

over 60 kg selv til mindre hastigheder som 40-50

km/t og slet ikke til større hastigheder, så knaller-

ten kører driftsmæssigt godt, hvorimod de små

lettere knallerter under 60 kg kan og vil blive tunet

på samme måde som nu gennem 25 år med enkel-

te og lette indgreb med en hastighed op til 110

km/t som resultat.

TABEL 7

Fra statistiske efterretninger. Knallerter, motorcykler

1971

194

4,29

- 121,2

9,22

1972

173

3,72

105,1

13,58

1973

141

3,25

91,8

13,45

1974

2 57

72,6

. 12,78

18 pet.

I alt

Antal

360

pet.

20,7 pet.

79,3 pet.

Forslagsstillerne skal med tabel 6 fremhæve, at

det totale antal af ulovliggjorte knallerter er størst

i gruppen knallerter under 60 kg, og at såfremt en

vægtgrænse indføres, flyttes samtlige problemer

over på svagere knallerter under 60 kg og formind-

sker derved sikkerheden i en uhyggelig grad, da de

nye regler ikke forhindrer dette. Den gruppe af

unge eller andre knallertkørere, der vil tune deres

knallerter op til større hastigheder, er stadigvæk

den samme, og de kender eller får hurtigt lært,

hvorledes knallerter under 60 kg kan og skal tunes

for at opnå en forøget hastighed.

Den enkelte knallertkører alene bestemmer, hvis

han tuner, om den skal tunes til 50, 60, 70 eller

mere. Men enhver med blot lidt kendskab til knal-

lerter ved, hvor meget farligere det er at køre hur-

Antal dræbte knallertkørere

Dræbte pr. 1000 knallerter

INDEX (1966= 100) (dræbte)

Antal dræbte motorcykelførere*******'.* ***' ' ***

Dræbte pr. 1000 motorcykler . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Fra læge Hans Reichs rapport af 3/11 76 Retsmedicinsk Institut ved Århus Universitet

231. Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag).

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3683

F. t. I. vedr. færdselsloven.

3684

TABEL 8

Beskæftigelse for ulykkesramte knallertkørere:

Skoleelever

9,86 pet.

Studerende

1,16 pet.

Lærlinge

8,09 pet.

Faglærte arbejde

14,45 pet.

Ufaglærte arbejdere

30,92 pet.

Funktionærer

3,18 pet.

Selvstændige

2,31 pet.

Husmødre

1,73 pct.

Invalidepensionister

홢

7,22 pct.

Folkepensionister

19,36 pct.

Andet/uoplyst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

1,73 pct.

Sammenholder man tabel 7 med tabel 8 og med

følgende citat fra Rådet for Trafiksikkerhedsforsk-

ning, notat 146, side 30:

»Knallerters anvendelse

Knallertkørsel synes at være domineret af

egentlig nyttetrafik, medens kørsel uden formål er

af mindre betydning. Man må derfor tro, at hvis

de tunge knallerter udelukkes, vil hovedparten af

kørslen overgå til lettere knallerter«

samt resultatet af en undersøgelse foretaget i Hol-

land af FDM's søsterorganisation RAI i perioden

1974-76, hvilken konsekvens det ville få med ind-

førelsen af en vægtgrænse for knallerter på forbru-

gernes valg af andet transportmiddel, som resulte-

rede i følgende:

Cykel

0,7 pct.

Lettere knallerter

20 pct.

Motorcykel

95 pct.

Brugt bil . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

4,5 pct.

kan man deraf se, at en vægtgrænse vil tvinge

mange lovlydige forbrugere, som er helt afhængige

af den solide knallert over 60 kg, til at forlægge

deres daglige nødvendige transport over på væ-

sentligt mere ulykkesramte køretøjer.

Det har været udtalt i tidligere debat om knal-

lerterne, at justitsministeriet ikke vil forbyde de

solide knallerter, men at disse kan købes og indre-

gistreres som motorcykel.

Dette er uden reel værdi, fordi hvis forbrugeren

af den solide knallert ikke kan købe denne længe-

re, køber han ikke en 50 ccm knallert som motor-

cykel, men vælger en 150 ccm-1100 ccm motorcy-

kel.

Da disse motorcykler kan køre op til 150-300

km/t og med stærkt forøget risiko for forbrugeren,

er det helt forkert med en vægtgrænse for knaller-

ter at tvinge forbrugerne væk fra en solid 30 km

knallert, der vejer 80-85 kg, over på en motorcy-

kel, der kan køre 150-300 km og vejer 150-400 kg.

Forslagsstillerne skal iøvrigt gøre opmærksom

på, hvor rigtigt det er, at knallertkøreren kan få

lov til at købe og køre på de bedste og mest solide

knallerter, som giver knallertkøreren den bedste

beskyttelse imod ulykker og imod ulykkernes om-

fang ved at henvise til læge Hans Reichs rapport

for dødsulykker, som blandt andet viser, hvilke

andre elementer der var involveret i Ulykker, hvor-

af det tydeligt kan ses, at bilerne er knallerternes

største virkelige fare.

Rapporten viser:

Modpart:

Personbil

Racervogn

Lastbil

Bus

Ialt

Motorcykel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Andet

Single

Fodgænger

Cykel

Knallert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Rapporten viser samtidig dødsårsagen:

Hjetme/kraniekvæstdser . . . . . . . . . . .

Indre blødninger

Brystkassekvæstelser. . . . . . . . . . . . . . .

44,22 pct.

11,27 pct.

25,72 pct.

3,49 pct.

84,70 pct.

2,02 pct.

8,09 pct.

0,87 pct.

1,46 pct.

79,19 pct.

28,32 pct.

17,63 pct.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3685

Andre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Notat 146 viser:

F. t. 1. vedr. færdselsloven.

7,23 pct.

3686

Det kan være væsentligt at få belyst problemer-

ne med tuning nærmere og sat yderligere i relation

til sikkerheden.

Tuning af knallerter

홢

at foretage ændringer i mo-

toren og dens kraftoverføring så knallerten kommer

til at køre hurtigere.

Tuning af knallerter forekommer overalt i ver-

den.

Tuning foretages af knallertkørere i alle aldre.

Tuning foretages ud fra et ganske bestemt ønske

om at køre hurtigere end de tilladte 30 km.

Tuning kan besværliggøres ved forskellige fabri-

kationsmæssige foranstaltninger og ved forbud

mod salg af specielle tuningsdele -

men på ingen måde forhindre tuning

at førere af knallerter, der vejer over 60 kg, får

færre hovedskader, men flere benskader.

Det er helt på linie med tilsvarende rapporter

fra udlandet.

Samtlige rapporter viser med al tydelighed, at

en sikring af knallertkøreren er af altafgørende

betydning. Han sikres ved at køre på den bedste

og mest trafiksikre knallert, som fabrikanterne kan

fremstille, og som en vægtgrænse vil lægge hin-

dringer i vejen for.

Hvorfor kan de mest solide knallerter på 80-85

kg redde menneskeliv?

FORDI:

- antallet af ulykker med disse knallerter er min-

dre pr. kørt kilometer.

- kørestillingen og knallertens gode stabilitet og

køreegenskaber gør det muligt for køreren at

undgå ulykker.

- knallertens hastighed nedbringes hurtigere til en

hastighed, hvormed ulykkens omfang formind-

skes stærkt.

- knallertens høje kvalitet udelukker ulykker på

grund af materialebrud eller -svigt.

- knallertens høje kvalitet udelukker ulykker på

grund af en ringe køremæssig stand efter 1-2

års kørsel.

- knallertens gode køreegenskaber bevares selv

med en tung fører.

- knallertens gode køreegenskaber bevares i glat

føre og på ujævne veje.

- knallertens høje kvalitet beskytter knallertkøre-

ren imod sammenstyrtning af knallerten ved

påkørsel.

- knallertkøreren kan undgå at blive kastet af

knallerten på grund af sammenbrud af forgaf-

len, hjulene eller stellet ved påkørsel.

- knallertens stel trækkes ikke skævt efter kort tids

brug og derved gør kørsel på knallerten farlig

og risikofyld.

- bremserne har et overskud af effekt, så påkørsel

kan undgås.

- bremserne kan hurtigt aktiveres.

- knallertkøreren kan bruge afviserblinklys og

armafvisning samtidig.

- knallertkøreren kan beskyttes af styrtbøjle.

- sidespejle kan bruges.

De nye godkendelsesregler pr. 1/5 77 har intet

ændret ved mulighederne eller måderne at tune på

i forhold til de gamle regler eller umuliggjort tu-

ning. Knallertkøreren kan fortsat tune knallerten

fra 30 km til 110 km.

Loven om forbud mod salg af tuningsdele har

frataget knallertkøreren muligheden for blot at

udskifte knallertens dele med andre dele, der giver

en større fart, som f. eks. cylinderen, således at

tuning foretages ved ændringsindgreb i bestående

dele -

men forhindrer stadigvæk ikke tuning

Når man ser tilbage i tiden, vil man se, at tu-

ning af knallerter altid har fundet sted.

Hvad der er vigtigt i denne forbindelse er, at

tuning fandt sted også dengang, der ikke fandtes

knallerter over 60 kg. Der er derfor ingen grund til

at tro, at tuning kan forhindres eller stoppes, og

der er ingen grund til at tro, at gruppen af knal-

lertkørere, der vil køre hurtigere end 30 km, vil

blive mindre, hverken på grund af knallertkørerens

alder, eller fordi en speciel type knallert ikke læn-

gere kan fås ved indførelse af en vægtgrænse.

Her henvises til følgende citater:

Skrivelse fra Teknologisk Institut (0. G. Westh) til

Scanticon af maj 1974:

Kan vi rent teknisk forhindre, at knallerterne ulov-

liggøres - eller støjel'?

»Den knallert, vi i dag diskuterer, er typisk et

tohjulet køretøj udstyret med en I-cylindret for-

brændringsmotor, 2- eller 4-takts, med et cylinder-

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3687

F. t. 1. vedr. færdselsloven.

3688

volumen op til 50 ccm. Cylindervolumenet vil i

praksis ligge mellem 47,00 ccm og 49,99 ccm.

En sådan knallert er efter danske bestemmelser

lovlig, hvis følgende betingelser er til stede:

1. Motorens ydelse målt på krumtapakslen må

maksimalt være 1,1 HK

2. Knallertens hastighed på plan vej og i vind-

stille vejr må som gennemsnit af fire x femhun-

drede m's kørsel ikke overstige 31,5 km/t.

En normalt produceret knallert, forsynet med

en ca. 1 HK motor på ca. 50 ccm vil uden vanske-

lighed præstere en hastighed af mindst 60 km/t.

Samtidig - og meget væsentligt - tilstræber vi

ved vore specifikationer en sådan udformning og

placering, at eventuelle indgreb i systemet med

henblik på ulovliggørelse af knallerten enten van-

skeliggøres mest muligt (eventuelt indebærer risiko

for ødelæggelse af motoren), eller gøres lettest mu-

lig at kontrollere.

Det må dog blankt erkendes, at det her beskrev-

ne - mest anvendte - system for motorbegræns-

ning vil kunne omgås med en passende blanding

af forstand, flid og frækhed.

Det må realistisk konkluderes, at det ikke er

teknisk muligt at forhindre, at knallerter ulovliggø-

res.

Ulovliggørelse kan ske med indgreb enten i

motor eller i udvekslingsforhold. Hastigheds-

gevinsten vil være størst ved omgåelse af neddros-

lingen i cylinderens indsugningskanal.

Det er vores vurdering, at det beskrevne system

for neddrosling af indsugningskanalen er både

forsvarligt og hensigtsmæssigt set ud fra funktio-

nelle, produktionstekniske og økonomiske forhold.

Vi foreslår, at der ved systemets praktiske udførel-

se lægges hovedvægt på en lettelse af kontrolmu-

ligheden, mest simpelt ved direkte observation

efter demontering af karburatoren. Vi vil med an-

dre ord anse muligheden for kontrol for mere væ-

sentlig og mere hensigtsmæssig end den mekaniske

vanskeliggørelse af en eventuel omgåelse af syste-

met.«

Skrivelse fra Teknologisk Institut den 21/1 77:

»Hastighedsgrænser for knallerter

Ref: Justitsministeriets notat om knallerthastig-

hed 17. januar 1977, F. afd. j. nr. 1973-240-9.

En ulovliggørelse af selve motoren med sigte på

forøget effekt er hidtil sket og vil fortsat kunne ske

ved en opboring til større diameter (lysning) af

den i indsugningskanalen anbragte begrænsnings-

bøsning, subsidiært ved en fjernelse af bøsningen.

Den ene eller den anden af disse »operationer« vil

set med teknikerøjne kunne udføres lige nemt,

hvad enten bøsningen er kort eller lang - sådan at

forstå, at »operationen« på en eventuel lang bøs-

ning ikke rejser nye tekniske problemer, men even-

tuelt blot kræver lidt mere tid.

Til diskussionen om begrænsningsbøsninger

hører den oplysning, at indsugningskanalen på en

knallertmotor, afhængigt af fabrikat, er placeret

enten i cylinderen eller i krumtaphuset, vil for-

holdsvis let kunne tilpasses et eventuelt krav om,

»at bøsningen tilnærmelsesvis skal dække indsug-

ningskanalen i hele dens længde«. For fabrikater

med indsugning i krumtaphuset kan en tilpasning

til det nye krav nødvendiggøre en delvis omkon-

struktion, hvis ikke muligheden for særlige dispen-

sationer skal bringes ind i billedet.

Sluttelig (i pkt. 4) nævnes, at »andre indgreb er

næsten uden betydning - - osv.«

Vi henviser her til vore ovenfor fremførte be-

tragtninger om udvekslingsforholdets betydning,

som understreges af, at også udvekslingsforholdet

»fastlåses« ved udstedelse af typegodkendelse.

For en ordens skyld skal påpeges, at det klien-

tel, som vil ulovliggøre knallerter, og som typisk

sigter mod hastigheder på 60-80 km pr. time, foru-

den (ulovligt) at øge motorens effekt tillige (ulov-

ligt) skal reducere udvekslingsforholdet, for eksem-

pel ved udskiftning af forreste og/eller bageste

kædehjul. Ovennævnte klientel vil efter vor opfat-

telse ikke tilfredsstilles af 40 km pr. time og ejhel-

ler afskrækkes fra ulovliggørelse af de vanskelighe-

der, som de nye godkendelseskriterier frembyder.«

Uddrag af brev fra FDM den 27/6 77:

»Mere detaljerede kommentater til det frem-

sendte forslag er indeholdt i bilaget til nærværende

brev. Vore hovedsynspunkter kan resumeres såle-

des:

Ministeriet har ikke sandsynliggjort, at de store

knallerters fjernelse fra markedet totalt set vil bety-

de færre tuninger. Forslaget må derfor udlægges

sådan, at man er villig til at lade en usikker og

tvivlsom lettelse af politiets arbejde få prioritet

fremfor en temmelig forudsigelig forringelse af

færdselssikkerheden, stammende fra at mange af

de »lette« knallerter også efter indførelsen af en

standardtypegodkendelsesordning selv i utunet

tilstand opviser for ringe køreegenskaber i forhold

til deres faktiske maksimalhastighed.

De store knallerter bør bevares allerede for at

gøre det muligt for seriøse knallertbrugere, der f.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3689

F. t. 1. vedr. færdselsloven.

3690

eks. bevæger sig over relativt store afstande til og

fra arbejde, at køre på et mindre trættende køretøj.

Ministeriet kan næppe, siges at have påvist, at

hverken det absolutte eller det relative omfang af

den samlede knallerttuning er så stort, at det er et

alvorligt overvågningsproblem, og man har, så vidt

vi har forstået, aldrig ment, at det var noget egent-

ligt færdselssikkerhedsproblem.

Den fordyrelse af transmissionsvedligeholdel-

sen, som trods mildnede bestemmelser fortsat er

indeholdt i forslaget, er derfor efter vor opfattelse

unødvendig og dermed uacceptabel.«

Skrivelse til Retsudvalget fra Tryg Trafik den 23/11

76:

»Tuningsproblemet:

a) de små knallerter:

kan til enhver tid tunes - Motoren er ukompliceret

.og tuning kan udføres på så mange forskellige

måder, at det rent faktisk ikke kan hindres.

b) de store knallerter:

Motoren er så kompliceret, at det er endog meget

vanskeligt at tune den - og en tuning vil ofte resul-

tere i, at motoren kommer til at arbejde dårligere

end før tuning.

Sammenfatning

l. Det er de helt unge og de ældre knallertkøre-

re, der rammes af ulykkerne - vi har et særligt

ansvar over for disse grupper af svage trafikanter,

de må beskyttes.

2. De årlige samfundsøkonomiske udgifter ved

knallertulykker kan opgøres til mindst 150 mill. kr.

3. Små knallerter kan altid tunes - de store me-

get vanskeligt.

4. En vægtgrænse rettet mod tuningsproblemet

er meningsløs - og skadelig i øvrigt af sikkerheds-

mæssige grunde.

5. De store knallerter er sikrere end de små.

Begrebet store og små knallerter vil her være af

betydning at få nærmere belyst.

Mange uden kendskab til knallerter tror, at små

knallerter er dem under 60 kg, og de store knaller-

ter er dem over 60 kg, og at de små knallerter un-

der 60 kg er meget mindre end de store knallerter

over 60 kg.

Dette er en alvorlig misforståelse, som har ska-

det debatten om knallerter meget, idet justitsmini-

steriet har ønsket de store knallerter væk af marke-

det udfra en fejlagtig opfattelse, at når man får de

store knallerter væk »som ligner motorcykler« som

»kan køre hurtigt«, så tager man fristelsen for

tuning væk, samt faren ved de store knallerter for

andre trafikanter. Denne store alvorlige fejlagtige

opfattelse kan ses af nedenstående, som angiver

længde, højde og bredde for knallerter over og

under 60 kg:

Knallertmærker under 60 kg (de mest solgte)

Længde Højde Bredde

PUCH MAXI (I gear) ..

VESPA CIAO (I gear) ..

GARELLI (1 gear)

PUCH (2 & 3 gear)

TOMOS (2 & 3 gear) ...

1,70 m

1,61 m

1,65 m

1,80 m

1,00 m

1,02 m

1,08 m

0,98 m

1,00 m

0,65 m

0,63 m

0,70 m

Knallertmærker over 60 kg (de mest solgte)

Længde Højde Bredde

YAMAHA

SUZUKI

PUCH . . . . . . . . . . . . . . . .

1,80 m 1,00 m 0,60 m

1,80 m 0,98 m 0,65 m

1,80 m 1,05 m 0,70 m

Det kan ses af ovenstående, at forskellen på en

lille knallert og en stor knallert kun findes i en

vægtforskel, som skyldes væsentlige forskelle i

kvaliteten og sikkerheden. Intet kan forhindre no-

gen fabrikant i at lave en knallert så stor, som han

måtte ønske, og fabrikanten vil naturligvis prøve at

fremstille selv de lettere knallerter så store som de

tungere knallerter, da disse skal tilpasses i størrel-

sen efter at kunne køres af en person ca. 1,60 m -

2,00 m høj og med en vægt på 60-110 kg. Derfor

er knallerterne næsten alle ens i størrelse.

Justitsministeriet har i sin argumentation brugt,

at det er specielt de store knallerter, som frister til

tuning og specelt af de unge. Den nye lov vil ikke,

hvis dette er rigtigt, ændre spor på dette forhold,

da der fortsat vil være store knallerter - ja endog

måske lidt større og mere fristende knallerter at få

efter lovens ikrafttræden den 1.10.79.

Justitsministeriets dokumentation for, at det

specielt og mest er de store knallerter over 60 kg,

der tunes, er uden reelt indhold, idet det bygger på

et skøn og en rapport fra rigspolitiet, der intet

siger om, hvor mange ikke stoppede og undersøgte

knallerter der er tunet.

Ved en nærmere analyse af rigspolitiets rapport

efter samtaler med branchen, unge knallertkørere

og politifolk er der fremkommet så vigtige oplys-

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3691

F. t. 1. vedr. færdselsloven.

3692

ninger, at politiets rapport er uden værdi og giver

et forkert billede.

Det fremgår af disse oplysninger:

at knallertkørere på store knallerter er blevet

standset af politiet op til 2-3 gange på samme

dag og op til 5-10 gange på en uge.

at politiet specielt stopper de store knallerter på

landevejen.

at politiet ved landevejskontrol har vinket de

små knallerter videre uden kontrol, men stand-

set samtlige større knallerter.

at når politiet helst undgår undersøgelsen af de

små knallerter, skyldes det, at motoren næsten

altid skal skilles ad for at konstatere ulovlige

hastighedsindgreb, og det giver besvær og snav-

sede hænder.

at når politiet helst stopper de store knallerter,

skyldes det, at politiet blot ved at se udvendigt

på motoren kan se, om den er ulovliggjort.

Det er også interessant at se, at siden justitsmi-

nisteriet mente, at der var et tuningsproblem, er

antallet af rapporter faldende.

Det Sociale

Forslagsstillerne skal i øvrigt bemærke, at foru-

den at knallerterne er et fantastisk godt køretøj for

mange, er den samtidig det eneste køretøj mange

er helt afhængige af både økonomisk såvel som

transportmæssigt. Dette gælder specielt for de un-

ge i alderen 15-18 år. De trafiksikre solide 30-km's

knallerter på 80-85 kg giver specielt de unge mu-

ligheden for at lære at tilpasse sig i trafikken og

derved forberede sig til som 18 årig at blive gode

bilister eller endnu mere vigtigt, hvis de bliver mo-

torcykelkørere, at de har kørt på et to-hjulet mo-

torkøretøj før.

Man skal samtidig gøre opmærksom på noget

meget væsentligt i forbindelse med tuning og vægt:

- at der er en lille gruppe af unge knallertkørere,

hovedsagelig af drenge fra et hjem med enlige

mødre eller fædre, eller fra hjem hvor begge

forældre er udearbejdende og fra specielle by-

mæssige områder, drenge, der skal og vil prøve

af hensyn til de andre i knallertgruppen at køre

så stærkt på sin knallert som de andre eller som

den kan tunes til og den unge knallertkører æn-

ser ikke den store fare, der herved er for ham

selv og andre trafikanter.

- at denne gruppe unge har en væsentlig bedre

chance for at komme fra det med livet i behold

på en solid knallert over 60 kg end på en lettere

knallert.

- at unge ikke er bange for at køre 100-110 km på

de lettere knallerter ses af den kendsgerning, at

Hjørring Politi i juni 1977 standsede 1 knallert-

kører på en lettere knallert, der kørte 105 km og

forfulgte en anden på en lettere knallert, der

kørte 110 km.

- at det er væsentlig farligere at køre 60-90 km på

en lettere knallert end 80-110 km på en tungere

knallert.

- at mange piger med drengenes hjælp har tunet

deres lille spinkle Puch Maxi knallert til en ha-

stighed af 60-80 km.

Derfor vil en vægtgrænse kun resultere i flere

dræbte og alvorligt tilskadekomne i denne gruppe

af unge samt udsætte andre trafikanter for forøget

risiko.

Forslagsstillerne skal i øvrigt henvise til fra de

andre afsnit, hvor afgørende det er for knallertkø-

reren og af hensyn til sammenstød med andre tra-

fikanter, specielt cyklister og fodgængere, at knal-

En udtalelse fra en politibetjent:

»Det er først i de sidste 5-6 år, vi rigtigt kon-

trollerer knallerter, og vi kontrollerer fortrinsvis de

store, da vi hurtigt kan se, om de er ulovliggjorte

på grund af tuningsdele.

Rigspolitiets rapport viser i øvrigt dette interes-

sante, som alle eksperter har gjort opmærksom på

- at tuningsproblemer vil blive flyttet fra de solide

knallerter over på de lettere knallerter, hvilket kan

ses af, at knallerter over 60 kg ikke fandtes i årene

1968 - 72/73, og i de år, hvor knallerter over 60

kg kun blev solgt i få hundrede eksemplarer om

året, var antallet af ulovliggjorte knallerter større

end fra det år (1973/74), hvor salget af knallerter

over 60 kg først rigtigt begyndte.

Rigspolitiets oplysninger fra 1968-1976, se fol-

ketingets forhandlinger nr. 19 1976/77 (2.samling),

spalte 6734.

Rigspolitiets rapport om konstruktive ændringer

i følgende antal:

, 1968

2950

1969

3315

1970

7143

197 1

4440

1972

6934

1973

6598

1974. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

7350

1975

6401

1976. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

5757

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3693

F. t. 1. vedr. færdselsloven.

3694

lertkøreren har haft mulighed for at undgå ulykke,

at knallertkøreren har haft mulighed for at stoppe

op i tide, at standse i tide, og disse muligheder er

bedst ved kørsel på de solide knallerter over 60 kg.

Forslagsstillerne må sluttelig på spørgsmålet om

tuning, som justitsministeriet har lagt til grund for

en vægtgrænse, spørge: Hvordan og hvorfor skulle

antallet af tunede knallerter gå ned ved indførelse

af en vægtgrænse, når samtlige knallerter også

efter de nye regler kan tunes?

Hvorfor skulle antallet af tunede knallerter gå

ned, når knallerter under 60 kg kan tunes fra 30

km op til 110 km, og dengang da knallerter på 60

kg var de største, blev disse knallerter tunet?

Hvorfor skulle antallet af tunede knallerter fal-

de med indførelsen af en vægtgrænse på 60 kg, når

knallerter under 60 kg indtil nu er blevet tunet i

større antal end knallerter over 60 kg?

Hvorfor skulle antallet af tunede knallerter fal-

de med indførelsen af en vægtgrænse på 60 kg, når

disse knallerter under 60 kg er ligeså store og

smarte som knallerter på 80-85 kg, og da fabrikan-

terne kan fremstille dem ligeså »fristende« som

knallerter på 80-85 kg for at bruge justitsministeri-

ets sprogbrug og argumentation?

Hvilke ændringer i de nye godkendelsesregler

for knallerter i forhold til de gamle godkendelses-

regler giver garanti for, at antallet af tuninger vil

falde?

Hvilken garanti er indeholdt i de nye godken-

delsesregler for, at de som ønsker en højere fart på

deres knallert end 30 km ikke vil foretage tuning

/ på en knallert under 60 kg, når tuning af knallerter

under 60 kg har været foretaget på disse siden

1954 og til dato og ikke kan forhindres?

Forslagsstillerne ønsker at sikre knallertkørerens

og andre trafikanters liv bedst muligt fremfor at

prøve at afhjælpe politiet; derfor må konklusionen

blive, som også Teknologisk Institut har påpeget,

at det er forkert at forbyde de knallerter, som er

de mest trafiksikre bl.a. fordi en vægtgrænse på 60

kg vil fremkalde en udvikling af knallerter, som er

specielt »tilpasset« det danske marked. Tilpasnin-

gen kan resultere i »skrabede« udførelsesformer af

kendte modeller, som vægtmæssigt aflastes ved en

spinklere stelkonstrution, ved fjernelse af affjedre-

de for- og baggafler, ved mindre nav og dermed

tromlebremser, ved mindre hjuldiametre og ved

anvendelse af lettere dæk. - En sådan udvikling vil

resultere i en forringelse af knallertens køretekni-

ske- og færdselssikkerhedsmæssige egenskaber.

Der tales også meget om, at ved at fjerne de

større knallerter - også kaldet »ulve i fåreklæder«

- vil man opnå mindre ulovlige indgreb i motoren.

En sådan vurdering er ikke holdbar, idet kendsger-

ningen er, at hvis man trækker fåreklæderne af

ulven så den står tilbage i al sin bidskhed, som en

lille knallert hvor man får et køretøj, som de unge

lettere kan lave ulovlige indgreb på. Det er jo gan-

ske åbenbart, at en knallert vil de unge have.

Hvorfor så kun give dem et køretøj - som de un-

der alle omstændigheder vil ulovliggøre - når det

er mindre farligt med en større knallert. - De un-

ge, som vil ulovliggøre knallerter og fortrinsvis har

ulovliggjort tunge knallerter, vil fortsat ulovliggøre

knallerter. En vægtgrænse vil blot flytte problemet,

idet knallertens motor og ikke dens vægt er forud-

sætningen for ulovliggørelse. Dette er yderst vigtigt

at få fastslået, idet alle typer knallerter kan ulov-

liggøres. Det er simpelt hen ikke teknisk muligt, at

forhindre indgreb i en knallertmotor. Dette har

englænderne erkendt ved at sige, at knallerterne

må da gerne veje 250 kg for motoren som har en

typegodkendelse med en bestemt fastsat HK (ef-

fekt), giver den naturlige begrænsning. Det vil med

andre ord sige, at jo tungere en knallert er jo lang-

sommere vil den køre, for motoren er ens i effekt,

hvad enten den sidder på en knallert, der vejer 40

kg eller 70 kg. - Så enkelt er det.

Forslagsstillerne skal også fremføre hvor uhel-

dig og forkert justitsministeriets nye regler for

knallerter med en vægtgrænse er ud fra et socialt

og samfundsmæssigt synspunkt.

Knallerten er det billigste motoriserede trans-

portmiddel, der kan købes og som mange kun har

råd til at købe. Knallerten er det billigste køretøj i

drift og vedligeholdelse.

Knallerten kan bruges af mange som skal trans-

porteres over længere strækninger på forskellige

tider af døgnet. Derfor er mange helt afhængig af

knallerten som transportmiddel, hvilket ses af, at

der i Danmark er ca. 500-600.000 knallertkørere.

Behovet og afhængigheden af knallerten som

transportmiddel har været og vil fremover være

stigende på grund af længere afstande til og fra

arbejde, til og fra skole, samt på grund af at flere

og flere unge i alderen 16-30 år går til ekstra kur-

sus, har længere skoletid og en længere studietid.

Nye grupper af knallertkørere med små ind-

komster vil komme til i fremtiden på grund af

fortsat arbejdsløshed og andre beskæftigelsesmæs-

sige og økonomiske årsager, grupper, som ikke

tidligere havde brug for knallert, men hvor knal-

lerten nu bliver en nøvendighed.

Som eksempler på forbrugere, for hvem knaller-

ten er et nødvendigt og godt køretøj kan nævnes:

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3695

F. t. 1. vedr. færdselsloven.

3696

- skifteholdsarbejdere, som ikke har mulighed for

offentlig transport i nattetimerne

- arbejdere med over 10 km til og fra arbejde eks.

landarbejdere der arbejder i byen

- den lavtlønnede del af arbejderne med økono-

miske forpligtelser for en familie med flere børn

- mindre håndværkere til servicebrug

- enlige kvinder og unge der i stort omfang bruger

knallerten til bl.a. avisombæring i de tidlige

morgentimer og eftermiddagen

- de unge fra landet, som skal ind til undervisning

i byen

- de unge, som skal på aftenskole i den anden

ende af byen

- de unge studerende og lærlinge i deres 2-6 årige

studie- og læsetid.

Forslagsstillerne skal til overnævnte typer knal-

lertkørere gøre opmærksom på noget meget væ-

sentligt, som justitsministeriet har undladt at tage

med i sine betragtninger - nemlig dette meget vig-

tige:

- at det er under 10 pet. af samtlige knallertkørere

der ulovliggør deres knallert

- at knallertkørere over 18 år udgør langt over

halvdelen af samtlige knallertkørere.

- at hovedparten af knallertkørsel er på grund af

nødvendighed (ikke som fritidskørsel)

- at ca. 95-98 pet. af samtlige knallertkørere kører

pænt og korrekt, og i øvrigt holder loven

- at samlige knallertkørere har brug for deres

knallert i mange, mange år

- at hovedparten af knallertkørerne bruger knal-

lerten hele året - også om vinteren og i regnvejr,

hvor en ekstra sikkerhed ved de tunge knallerter

er nødvendig.

Forslagsstillerne må derfor gøre opmærksom

på, ud fra sociale og samfundsmæssige hensyn at

for samtlige knallertkørere er det meget vigtigt:

- at de har mulighed for at købe den mest solide

og trafiksikre knallert der fremstilles på 80-85

- at de samtidig sikres, med muligheden for at

købe en knallert på 80-85 kg, at udnytte den

høje kvalitet som disse knallerter har

- at de sikres den bedste kørselskomfort og kør-

selsstabilitet, som er indbygget i knallerten på

80-85 kg

- at de sikres at kunne købe de solide knallerter

på 80-85 kg., som til store og tunge mennesker

er den eneste type knallert, der duer

- at der ikke indføres unødvendige bestemmelser

og restriktioner som nedsætter deres sikerhed og

påfører dem unødvendige udgifter

- at der ikke indføres unødvendige bestemmelser

og restriktioner ud fra forventninger eller på

formodninger fra myndighedernes side blot for

at ramme et lille antal ulovligt kørende knallert-

kørere

- at der ikke bliver stillet hindringer i vejen for

knallertfabrikanterne for at udnytte ny teknik

eller endnu bedre, stærkere, mere solide og tun-

ge materialer der dels kan forøge driftsikkerhe-

den og samtidig økonomien, ved at man fra

myndighedernes side forhindrer eller umuliggør

dette, med en vægtgrænse der i praksis kommer

til at virke som en kvalitetsbegrænsning.

Forslagsstillerne skal derfor fremføre, at det eneste

rigtige er, at de lovlige knallertkørere får fri valg-

mulighed for at kunne købe den type knallert, der

passer ham eller hende bedst ud fra behov og øko-

nomi og at der ingen begrænsning ligger heri, blot

fordi justitsministeriet ønsker at lægge hindringer i

vejen for et mindretal af knallertkørere, der udgør

mindre end 5 pet.

Forslagsstillerne har tidligere påpeget den uhel-

dige og urimelige konsekvens det ville få rent er-

hvervsmæssigt ved en forkert lovgivning for knal-

lerter.

Erhvervenes interesse i færdelslovgivningen skal

ikke være afgørende og må naturligvis vige for

trafiksikkerhedsmæssige hensyn i lovgivningsarbej-

det, men netop i denne sag om knallerterne har

erhvervene gjort lovgiverne stærkt opmærksom på,

at sikkerheden forringes med en vægt- og gearbe-

grænsning. Dette bliver støttet af alle sagkyndige

på området. Derfor må det være forkert at ødelæg-

ge et erhverv på grund af en række formodninger,

som der intet bevis er ført for - at lave nogle be-

stemmelser for knallerter, som vil gå ud over ca.

500.000 - 600-000 forbrugere, hvis valgmuligheder

for at vælge den rigtigste og bedste knallert til

deres individuelle formål formindskes betydeligt -

da det i henhold til justitsministeriets egne oplys-

ninger vil være lig med en halvering af antallet af

knallerttyper. Her skal henvises til justitsministeri-

ets pressemeddelelse af 22. oktober 1975.

Hvori der blandt andet står:

»Det skal straks fremhæves, at konsekvenserne

af den skitserede ordning er vidtrækkende. Der vil

formentlig ske halvering af det antal knallerttyper,

der markedsføres i dag. De typer, der udelukkes af

knallertkategorierne repræsenterer antagelig op

mod halvdelen af det nuværende salg«.

Forslagsstillerne finder det i spørgsmålet om en

vægt- og gearbegrænsning helt forkert, at lovgiv-

ningen blander sig i fabrikantforhold ved at stand-

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

Folketingsåret 1977-78.

3698

F. t. 1. vedr. færdselsloven.

se en udvikling fra spinkle og trafikfarlige knaller- cherne og ikke drager branchens eksperter med

ter til solide og trafiksikre knallerter og ved med ind i udvalgsarbejdet fra starten.

en vægt- og geargrænse at lægge loft over knaller-

Branchen støttes i sin indstilling og krav af bl.a.

ternes kvalitet og trafiksikkerhed, der samtidig FDM, som i et brev af den 27.6-77 skrev til justits-

virker som en hindring for fremtidige forbedringer ministeriet:

og tekniske krav til en endnu mere solid og trafik-

»3.7 På baggrund af det uder 3.6 anførte skal vi

sikker knallert end den, vi kender idag.

konkret foreslå, at handelsministeriet opfordres til

Det er ikke så sært, at knallertbranchen, fabri-

kanter, importører og forhandlere har protesteret at tilvejebringe den nævnte markedsbeskrivelse og

alle lige med undtagelse af de fabrikanter og im- til at vurdere omfanget og de eventuelle langtids-

portører, der kun fremstiller eller sælger knallerter virkninger af den eventuelle konkurrencebegræns-

under 60 kg, eller forventer at kunne erobre mar- ning, som de påtænkte regler måtte indebære.

Først når sådanne fyldestgørende oplysninger

kedet, hvis en vægtgrænse indførtes. Da branchen

har gjort opmærksom på, at knallertsikkerhden og foreligger, vil foreningen kunne tage endelig stil-

trafiksikkerheden vil blive forringet med en vægt- ling. Indtil da er vort standpunkt, at når velfunge-

grænse, er det urimeligt, at den skal udsættes for at rende regler, der kun har været udsat for sporadisk

blive ødelagt på grund af en forkert løsning, der aviskritik, nærmest af læserbrevskarakter, søges

kun har til formål at lægge latterlige hindringer i ændret, må der først:

a) dokumenteres tungtvejende grunde

vejen for tuning af knallerter af et meget lille antal

b) foretages nøje beskrivelse af eventuelle bi-

knallertkørere samt at branchen og forbrugeren

skal være »forsøgsdyr« for sådan en forfejlet lov- virkninger, og at byrden med at tilvejebringe do-

givning med så stor en konsekvens for begge par- kumentationen bør påhvile den, der vil tage initia-

tiv til ændringen.«

ter i negativ retning.

Forslagsstillerne er efter en analyse af knallert-

Knallertbranchens reaktion og protest imod den

lovgivning er så meget mere forståelig, da de over- sagen kommet til den konklusion, at når sagen i

gangsregler og den overgangstid, som er givet sin tid blev rejst af justitsministeren og blev be-

branchen er for dårlig, idet det vil give unødvendi- handlet politisk, skyldes det to fundamentale fejl-

ge økonomiske tab i form af usælgeligt varelager, tagelser:

samt hvad der kan vise sig at blive katastrofalt -

1. Justitsministeriet gjorde et problem med tu-

der vil være importører, som intet kan levere og ning af knallerter til et stort problem at få løst af

forhandlere som ingen knallerter kan sælge. Hver- hensyn til politiet, som reelt ikke er stort og som

ken myndighederne, branchen eller forbrugerne skulle prøves løst selv om dette ikke lader sig gøre

kan være tjent med, at det gode sociale og meget - og uden at tage hensyn til konsekvenserne for

problemfri køretøj i forhold til motorcykler og trafiksikkerheden (40 km og kun salg af meget

biler, som knallerten altid har været - skal ødelæg- spinkle knallerter selv til tunge og høje menne-

ges og ramme ca. 500.000-600.000 forbrugere.

sker).

Forslagsstillerne er enige med branchens folk,

2. En grundlæggende fejlagtig opfattelse hos

som tydeligt har gjort opmærksom på de trafiksik- mange mennesker uden andet kendskab til knaller-

kerhedsmæssigt uheldige konsekvenser en vægt- og ter end den »at have set dem køre på gaden« og

gearbegrænsning vil få, at myndighederne i denne en negativ fejlagtig indstilling såsom »knallerter

sag nu bør lytte til sagkundskaben.

støjer meget«, »knallerter er motorcykler«, »knal-

Forslagsstillerne finder dette krav rimeligt på lerter bruges hovedsagelig af unge« og »kunne vi

baggrund af, at branchen og forbrugerne er hårdt bare komme af med knallerten«.

ramt i forvejen, eftersom at salget af knallerter i

Forslagsstillerne kan hertil bemærke at når ju-

1977 faldt med ca. 40-60 pet. hovedsageligt på

grund af en ekstra afgift på 230 kr. og tvungen stitsministeriet endte med at forelægge de ændrin-

brug af styrthjelm.

ger for knallerterne, som blev tilstillet retsudvalget

Hvis myndighederne så samtidig ved indførelse i 1975/76, og som medførte en ændring i færdsels-

af en fejlagtig vægtgrænse stiller branchen overfor loven, skyldes det efter forslagsstillernes opfattelse

helt uoverskuelige problemer ved at tage halvdelen en række uheldige omstændigheder som følger:

af mærkerne væk - så er det helt forståeligt at - at justitsministeren lod sig påvirke og samtidig

knallertbranchen drager knallertsagen frem som et

vildlede af ovennævnte punkter l og 2

eksempel på, hvor galt det kan gå for erhvervsli- - at arbejdsgruppen arbejdede med sit udkast fra

vet, når man lovgiver hen over hovedet på bran-

1973 til 1975/76, uden at have eksperter med fra

232 Fremsatte lovforslag (undt. finans- og tillægsbev.lovforslag).

3697

Tillæg A. (232)

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3699

F. t. 1. vedr. færdselsloven.

3700

branchen, eller andre såsom Teknologisk Insti-

tut

- at arbejdsgruppen kun arbejdede med tunings-

og tyveriproblemernes løsning, hvilket ses klart

af arbejdsgruppens indstilling af oktober 1975,

som bl.a. siger:

køre hurtigt på de lettere knallerter i forhold til

de tungere knallerter, når tuning ikke kan for-

hindres, men kun besværliggøres.

- at justitsministeriet har undladt at foretage sik-

kerhedsprøver af de forskellige typer knallerter

samt analyseret kvalitet og styrke af de enkelte

typer knallerter og dele

»det følgende er en fremstilling af gruppens - at justitsministeriet har undladt at undersøge,

overvejelse og konklusion vedrørende dets for-

hvad der kunne gøres for at gøre knallerterne

holdsregler mod ulovlige ændringer af knallertmo-

sikre, og hvad der kunne anbefales at forbedre

torer, og dels tyverisikring af knallerten«.

knallerterne med af sikkerhedsudstyr.

- at justitsministeriet undlod at gøre opmærksom

Forslagsstillerne skal i øvrigt gøre opmærksom

på, at da ministeriet endelig rettede forespørgsel på, at det løfte justitsministeren Orla Møller gav

til forskellige eksperter og efter at ministeriets folketinget, da han fik bemyndigelsen den 22.4.77

forslag var blevet almindeligt bekendt i bran- og som efter forslagsstillernes opfattelse var bag-

chen, at 95 pet. af eksperterne og de forespurgte grunden for at folketingets flertal gav justitsmini-

gik imod ministeriets udkast.

steren bemyndigelsen, ikke er blevet opfyldt. Ju-

- at justitsministeriet undlod i april 1976 at gøre stitsministeren udtalte i folketinget ifølge folketin-

retsudvalget og folketinget opmærksom på at de gets forhandlinger sp. 2609-2610 den 22.4.77:

hollandske myndigheder havde forkastet en

»Lidt anderledes ligger det, når det drejer sig

vægt- og geargrænse af trafiksikkerhedsmæssige om den bemyndigelse, der skal gives til justitsmini-

årsager, den 21.4.76, hvilket havde været rime- steren. Både fra hr. Voigts side - og ham lytter jeg

ligt i så vigtig en sag, da justitsministeriet ud- meget til, for han har megen viden om disse ting -

trykkelig har gjort opmærksom på at dets for- fra hr. Niels Helveg Petersens side og fra hr. Cam-

slag er taget fra et forslag fra Holland.

res side nu her til sidst er det sagt, om jeg vil tage

Dette kan ses i et svar fra justitsministeriet den alle de forskellige problemer med ind i overvejel-

10. december 1976, hvori det hedder:

sen. Det siger sig selv, at når der her er tale om en

»Samtidig har arbejdsgruppen haft kendskab til, bemyndigelse og der er skabt en situation, hvor

at der i forskellige europæiske lande blev arbejdet justitsministeriet får nogen tid til at tænke tingene

med tilsvarende spørgsmål.

yderligere igennem så vil dette blive gjort. Jeg tør

Arbejdsgruppen foretog under sit arbejde bl.a. også love, at alle de problemer, der er rejst både af

en gennemgang af et hollandsk og et belgisk for- statistisk og af teknisk karakter, i den drøftelse,

slag. Det hollandske forslag er ikke blevet gennem- der nu skal til for at få typegodkendelsesordningen

ført, og justitsministeriet har ikke kendskab til, gjort klart, vil blive taget ind og vel overvejet. Jeg

hvad der måtte være sket med det belgiske for- tror oven i købet, at jeg tør love, at selv om jeg

slag«

ikke er blevet teknisk ekspert på disse områder, så

- at justitsministeriet ikke undersøgte og analyse- har jeg fået så mange instruktioner, at jeg også er

rede hvilke konsekvenser dets forslag vil få for blevet interesseret i, at vi bruger de nærmeste må-

den samlede trafiksikkerhed ved evt. at tvinge neder, og jeg siger med vilje »måneder«, til for

tusindvis af knallertkørere til fremover at køre alvor at få tygget denne ting igennem.«

på blandt andet motorcykel med større ulyk-

Forslagsstillerne mener, at ministeren helt har

keskvotient.

undladt at leve op til de høje løfter, han gav folke-

- at justitsministeriet undlod at sætte konsekven- tinget på grund af følgende:

sen af, at prøve at nedsætte antallet af ulovlig-

gjorte knallerter - som udgør mindre end 10 - justitsministeriet brugte ikke som lovet måneder

til at gennemgå og arbejde med sagen i.

pet. - op imod den konsekvens det ville få soci-

- justitsministeriet har intet gjort for at indhente

alt og økonomisk for vore knallertkørere, ved at

nye oplysninger eller for at få de mange indven-

de mest sikre, solide og kvalitetsprægede knal-

dinger imod blandt andet en vægtgrænse nær-

lerter ikke længere kunne købes, specielt af dem

mere belyst i tiden fra 22/4-77 til 3/6-77.

som intet andet alternativ har for transportmu-

- justitsministeriet gav branchen og andre eksper-

lighed.

ter på knallertområdet det indtryk, der var god

- at justitsministeriet har undladt at undersøge

tid til at arbejde seriøst med en fornyet gennem-

hvor hurtig de forskellige typer knallerter kan

gang .og diskussion af problemerne for' eller

tunes til at køre, og derved hvor farligt det er at

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3701

F. t. 1. vedr. færdselsloven.

3702

ih10d nye regler, derfor var der en afventende

holdning fra disse.

justitsministeriets eneste imødekommenhed over-

for det løfte, der blev givet i folketinget, må

opfattes som en hån mod branchen og sagens

vigtighed, ved at man den 3/6-77 tilsendte bran-

chen og andre eksperter et udkast svarende nøj-

agtigt til tidligere udkast, og som først var disse

i hænde den 6/6-77, med besked om at svare

inden den 15/6-77 - altså nøjagtigt 9 dage til at

besvare og komme med nye vigtige oplysninger

til så vigtig en sag - kun 9 dage.

justitsministeriet har tilsidesat de forespurgte

eksperters udtalelser af hvilke 98 pet. gik imod

vægtgrænse

justitsministeriet har undladt at bruge mulighe-

den for at få nærmere belyst, hvorfor samtlige

eksperter er imod en vægtgrænse ved at undlade

at indkalde disse til et møde, hvilket der havde

været rigelig tid til, og som sagens alvor måtte

kræve

justitsministeriets eneste svar til eksperterne på

hvorfor ministeriet ikke har villet følge deres

råd om ikke at indføre en vægtgrænse for knal-

lerter - er et urimeligt svar på baggrund af de

vigtige argumenter, eksperterne har fremlagt lige

fra sagens forelæggelse i 1976 og den korte tid

de påny fik med 9 dages svartid nemlig at der

ikke var fremkommet nye synspunkter eller ma-

teriale.

Konklusionen af justitsministeriets arbejde må

derfor blive denne:

- at justitsministeriet allerede inden mødet i folke-

tinget den 22/4-77, hvor ministeren afgav sit

løfte, havde taget sin beslutning og at løftet i

folketinget kun blev brugt til at sikre sig bemyn-

digelsen, hvilket må betragtes som forkert over

for såvel folketing, knallertkørere og branchen

- at justitsministeriets begrundelse til branchens

eksperter og andre eksperter kun har været en

skinmanøvre og med rette af disse kan betragtes

som \Ct misbrug af deres ekspertise og tid.

- at justitsministeriets fortolkning af den korte tid

eksperterne fik, skulle være tid nok, da det var

det samme udkast som tidligere, og fordi disse

eksperter fortsat fremsatte deres modstand mod

en vægtgrænse, at der derved intet nyt var kom-

met frem - er en forkert udnyttelse af sin magt

til at fremme ministeriets egen vilje om indførel-

sen af en vægtgrænse

- at justitsministeriet helt har tilsidesat eksperter-

nes tilbud om at stå til rådighed for en fornyet

undersøgelse og glemmer, at det, eksperterne

har udtalt fra sagens start i 1976, ikke er blevet

mindre rigtigt eller er blevet uden betydning,

fordi disse eksperter har gentaget det hver gang,

de blev spurgt

- at justitsministeren har brudt det løfte han gav

den 22. april i folketinget eftersom justitsmini-

steriet intet har foretaget sig bortset fra at få

gennemført sine egne bestemmelser så hurtigt

som overhovedet muligt uden at give nogen en

reel chance for at påvirke ministeriets afgørelse.

Dette bekræftes tydeligt af et notat i ministeriet

i et brev af den 6/6-77, tilsendt ministeriet -

citat og notat:

»Vi har d.d. modtaget Deres brev nr. 003727,

journal nr. 1973-240-9 af den 3/6-77, hvori De

beder om at komme med eventuelle kommentarer.

På grund af den korte tidsfrist og da vi meget

gerne vil gennemgå udkast med vor fabrik i Fran-

krig, ser vi os desværre ikke i stand til at svare

inden den 15. juni 1977 og beder dem derfor om

udsættelse.«

notat: Det er der næppe tid til. Det skulle da hel-

ler ikke være nødvendigt med de få ændringer, der

er tale om i forhold til 40 km/t -

at forbrugerne og knallertbranchen med rette kan

fremføre, at når ministeren ikke i april 1977

efter at have måttet erkende at 40 km for knal-

lerter var en forkert beslutning - at han så ikke

samtidig trak sig helt ud af knallertsagen eller

søgte udsættelse af sagen - alene skyldtes politi-

ske årsager og ikke af hensyn til sagens saglig-

hed eller af hensyn til forbrugerne som nu skal

udsættes for at blive »prioriteret« for nogle be-

tragtninger og formodninger, der ingen grund er

til at gennemføre.

Forslagsstillerne skal endelig til slut på bag-

grund af forannævnte redegørelse sige, at vi på

grund af sagens vigtighed har fundet det nødven-

digt at fremkomme med så mange faktiske oplys-

ninger, således at der virkelig er baggrund for en

fornyet drøftelse af knallertproblematikken.

Sluttelig skal vi konkludere, at spørgsmålet om

vægtgrænse og gearbegrænsning ikke har fået den

grundige behandling som lovet folketinget af ju-

stitsministeren den 22. april 1976. Det er derfor

nødvendigt, at justitsministeren ikke kan bestemme

hvor meget en knallert må veje og hvor mange

gear den må have, eftersom alle eksperter på om-

rådet siger at det vil svække trafiksikkerheden. Og

er der noget vi i den nuværende debat om trafik-

sikkerhed ikke har brug for, så er det gennemførel-

se af bestemmelser der svækker denne.

TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 222: Henvendelse af 10/2-20 vedrørende ændring af lovgivningen om knallerter, fra Sten Petersen, Glumsø

3703

F. 1.1. vedr. færdselsloven.

3704

Det bemærkes, at spørgsmålet tidligere har væ-

ret behandlet i forbindelse med et i folketingsåret

1976-77 (2. samling) fremsat forslag, se folketings-

tidende 1976-77 (2. samling), forhandlingerne sp.

921, 2156, 2601 og 2613, tillæg A sp. 2423. Tillæg

B, sp. 93 og 227 og tillæg C sp. 129.