Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del Bilag 223
Offentligt
UDKAST
til
Forslag
til
Lov om ændring af lov om godkendelse og syn af køretøjer
(Godkendelse af motorkøretøjer, tekniske tjenester m.v.)
§1
I lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012,
som ændret ved § 2 i lov nr. 385 af 27. april 2016 og § 1 i lov nr. 1437 af 17. december 2019,
foretages følgende ændringer:
1.
Overalt i loven ændres »Trafikstyrelsen« til: »Færdselsstyrelsen«, »Trafikstyrelsens« til:
»Færdselsstyrelsens«, »Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen« til: »Færdselsstyrelsen« og
»Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens« til: »Færdselsstyrelsens«
2.
Før § 1 indsættes overskriften: »Anvendelsesområde«.
3.
§ 1
affattes således:
Ȥ
1.
Loven gælder for
1) godkendelse af nye motorkøretøjer, to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, traktorer,
påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske
enheder hertil,
2) godkendelse af visse ibrugtagne motorkøretøjer, to- og trehjulede køretøjer, quadricykler,
traktorer, påhængskøretøjer og udskifteligt trukket udstyr,
3) synsvirksomhedernes opgaver, herunder periodisk syn og omsyn, og
4) syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer.«
4.
Efter § 1 indsættes overskriften: »Godkendelse
af nye køretøjer m.v.«.
5.
Efter § 1 indsættes:
Ȥ
1 a.
Før omsætning, ibrugtagning eller registrering på færdselslovens område af
motorkøretøjer, påhængskøretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om
godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af
Side
1
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af
forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF,
skal køretøjet m.v. være meddelt en af følgende godkendelser:
1) EU-typegodkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer, systemer, komponenter og
separate tekniske enheder udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende
myndighed.
2) EU-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer fremstillet i små serier udstedt
af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed.
3) National typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer fremstillet i små serier
udstedt eller accepteret af Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
4) Individuel EU-godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer udstedt af
Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed.
5) National individuel godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer udstedt af
Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af
forordningen som nævnt i stk. 1, herunder kan Færdselsstyrelsen i overensstemmelse med
artiklerne 42 og 45 i forordningen nævnt i stk. 1 fastsætte relevante alternative krav.
..
§ 1 b.
Før omsætning, ibrugtagning eller registrering på færdselslovens område af to- og
trehjulede køretøjer, quadricykler, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om
godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler, skal
køretøjet m.v. være meddelt en af følgende godkendelser:
1) EU-typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, systemer, komponenter og
separate tekniske enheder udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende
myndighed.
2) National typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler fremstillet i små
serier udstedt eller accepteret af Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af
forordningen som nævnt i stk. 1, herunder kan Færdselsstyrelsen i overensstemmelse med
artikel 42 i forordningen nævnt i stk. 1 fastsætte relevante alternative krav.
§ 1 c.
Før omsætning, ibrugtagning eller registrering af traktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt
trukket udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som omfattet af Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og
markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer, skal køretøjet m.v. være meddelt en
af følgende godkendelser:
1) EU-typegodkendelse af traktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr, systemer,
komponenter og separate tekniske enheder udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden
godkendende myndighed.
Side
2
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
2) National typegodkendelse af traktorer, påhængskøretøjer og udskifteligt trukket udstyr
fremstillet i små serier udstedt eller accepteret af Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af
forordningen som nævnt i stk. 1, herunder kan Færdselsstyrelsen i overensstemmelse med
artikel 37 i forordningen nævnt i stk. 1 fastsætte relevante alternative krav.
.
§ 1 d.
Transportministeren kan fastsætte regler om anvendelse af Den Europæiske Unions
forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt anvendelse af
Unionens aftaler med andre lande om godkendelse af køretøjer m.v., herunder køretøjstekniske
krav.
§ 1 e.
Før omsætning, ibrugtagning eller registrering af køretøjer på færdselslovens område,
som ikke er omfattet af §§ 1 a-1 c, skal køretøjet være meddelt en af følgende godkendelser
som udstedes af Færdselsstyrelsen:
1) National individuel godkendelse af et nyt to- eller trehjulet køretøj eller quadricykel samt
påhængskøretøjer hertil.
2) National individuel godkendelse af en ny traktor, påhængskøretøj eller udskifteligt trukket
udstyr hertil.
3) National individuel godkendelse af et ibrugtaget og konstruktivt ændret motorkøretøj eller
påhængskøretøj hertil.
4) National individuel godkendelse af et ibrugtaget og konstruktivt ændret to- eller trehjulet
køretøj, quadricykel eller påhængskøretøj hertil.
5) National individuel godkendelse af en ibrugtaget og konstruktivt ændret traktor,
påhængskøretøj eller udskifteligt trukket udstyr hertil.
6) National individuel godkendelse af et ibrugtaget motorkøretøj, to- eller trehjulet køretøj,
quadricykel, traktor, påhængskøretøj eller udskifteligt trukket udstyr der importeres fra et
tredjeland.
Stk. 2.
Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse af køretøjer som nævnt i stk. 1,
herunder regler om krav til indholdet af ansøgning om godkendelse, samt regler om
erhvervsdrivendes ansvar og forpligtelser.
§ 1 f.
Forud for en godkendelse, som meddeles i henhold til § 1 e, stk. 1, nr. 1 og 2, skal en
teknisk tjeneste verificere, at det to- og trehjulede køretøj, quadricyklen, traktoren,
påhængskøretøjet eller udskifteligt trukket udstyr hertil opfylder de relevante tekniske krav.
Stk. 2.
Forud for en godkendelse, som meddeles i henhold til § 1 e, stk. 1, nr. 3-6, skal et
tredjepartsorgan verificere, at motorkøretøjet, det to- og trehjulede køretøj, quadricyklen,
traktoren, påhængskøretøjet eller udskifteligt trukket udstyr hertil opfylder de relevante tekniske
krav.
Stk. 3.
Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om udpegelse af tekniske tjenester og
tredjepartsorganer til afprøvning af køretøjer, som omfattet af stk. 1 og 2, herunder regler om
Side
3
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
tekniske tjenesters og tredjepartorganers opgaver samt regler om krav til indholdet af ansøgning
om udpegelse som teknisk tjeneste eller tredjepartsorgan.«
6.
Efter § 1 f indsættes overskriften: »Periodisk
syn m.v.«.
7.
§ 2, stk. 1,
affattes således:
Ȥ
2.
Transportministeren fastsætter regler om, hvilke køretøjer der skal indkaldes til periodisk
syn.«
8.
§ 4
affattes således:
Ȥ
4.
Færdselsstyrelsen fastsætter regler om syn og omsyn af køretøjer, herunder tekniske krav
for udførelsen heraf.
Stk. 2.
Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at synsvirksomhederne kan udføre andre
opgaver end synsopgaver omfattet af stk. 1.
Stk.
3. Vedkommende minister kan efter forhandling med transportministeren fastsætte regler
om synsvirksomhedernes udførelse af anden teknisk kontrol med køretøjer.
Stk. 4.
Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om anvendelse af Den Europæiske Unions
forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt anvendelse af
Unionens aftaler med andre lande om forhold, der vedrører synsområdet.
Stk.
5. Forsvarsministeren fastsætter regler om kontrol af forsvarets køretøjer. «
9.
Efter
§ 12 a
indsættes overskriften: »Digital
kommunikation m.v.«.
10.
Efter
§ 12 a
indsættes:
Ȥ 12 b.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra
Færdselsstyrelsen og synsvirksomhederne om forhold, som er omfattet af denne lov eller
regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder
om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
§ 12 c.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at administrative forskrifter udstedt i
medfør af denne lov, som indeholder krav til køretøjer m.v., tekniske tjenester eller
tredjepartsorganer, og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne forskrifter, ikke
indføres i Lovtidende.
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter regler om, hvordan oplysning om indholdet af de
forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan opnås.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke
indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de ikke foreligger på dansk.
§ 12 d.
Transportministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af informationer om
tekniske tjenester og tredjepartsorganer, der er udpeget i henhold til regler fastsat i medfør af §
1 f, stk. 3.
Side
4
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
§ 12 e.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at synsvirksomhederne elektronisk skal
indberette dokumenter, som indgår i et syn til Færdselsstyrelsens fælles database, herunder
regler om behandlingen af oplysningerne i dokumenterne.«
11.
I
§ 13
indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk.
3.
Transportministeren kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af følgende
forordninger:
1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om
godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af
systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af
forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv
2007/46/EF.
2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om
godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler.
3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om
godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer.«
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
12.
I
§ 13, stk. 3,
der bliver stk. 4, indsættes efter
»i regler«: »om godkendelse og syn«.
13.
Efter § 15 indsættes:
Ȥ
15 a.
Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer i forbindelse med
godkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer, to- og trehjulede køretøjer, quadricykler
samt påhængskøretøjer hertil, traktorer, påhængskøretøjer eller udskifteligt trukket udstyr,
systemer, komponenter og separate tekniske enheder hertil, herunder regler om betaling for
rykkerskrivelser.
§ 15 b.
Transportministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyrer i forbindelse med
udpegelse af tekniske tjenester og tredjepartsorganer, jf. §§ 1 a-c og f, herunder regler om
betaling for rykkerskrivelser.«
§2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. september 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1 e og § 1 f, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 5, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af
24. september 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 385 af 27. april 2016 og § 1 i lov nr. 1437 af 17.
december 2019. Ministeren kan herunder bestemme, at dele af bestemmelserne træder i kraft på
forskellige tidspunkter.
Side
5
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
Stk. 3.
Regler udstedt i medfør af lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 959 af 24. september 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 385 af 27. april 2016 og § 1 i lov nr.
1437 af 17. december2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler udstedt i
medfør af denne lov.
Stk. 4.
Transportministeren kan fastsætte overgangsregler.
Side
6
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
Bemærkninger til ændringslovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Hovedpunkterne i lovforslaget
2.1. Ny proces for godkendelse af køretøjer m.v.
2.1.1. Lovændringer som følge af ny forordning om godkendelse af motorkøretøjer m.v.
2.1.1.1. Gældende ret
2.1.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.2. Færdselsstyrelsen som godkendende myndighed
2.1.2.1. Gældende ret
2.1.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.3. Tekniske tjenester
2.1.3.1. Gældende ret
2.1.3.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.4. Gebyrfinansiering
2.1.4.1. Gældende ret
2.1.4.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
2.1.5. Digital kommunikation
2.1.5.1. Gældende ret
2.1.5.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
3.
De økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. De økonomiske konsekvenser for det offentlige
3.2. Implementeringskonsekvenser
3.3. Digitaliseringsklar lovgivning
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
4.3. Agil regulering
5.
Administrative konsekvenser for borgerne
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Forholdet til EU-retten
8.
Hørte myndigheder og organisationer m.v.
9.
Sammenfattende skema
1. Indledning
Lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf. lovbekendtgørelse
nr. 959 af 24. september 2012
med
senere ændringer (herefter benævnt synsloven), indeholder overordnet set dels regler om de
godkendelser, som et køretøj skal have for at kunne køre lovligt i Danmark, dels regler om syn,
Side
7
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
herunder hovedsageligt periodisk syn, som vedrører de krav, som et godkendt køretøj løbende skal
overholde for fortsat at kunne køre i Danmark.
Formålet med denne lov om ændring af synsloven er at opdatere den retlige ramme for reglerne
om godkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder med henblik på
at sikre en høj grad af sikkerhed og beskyttelse af sundhed og miljø. Ændringen skyldes først og
fremmest, at der pr. 1. september 2020 træder en ny typegodkendelsesforordning i kraft i Danmark,
jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og
markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter
og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og
(EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF for motorkøretøjer (herefter benævnt
forordning om motorkøretøjer), som, sammen med de to allerede gældende
typegodkendelsesforordninger, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af
15. januar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt
quadricykler (herefter benævnt forordning om to- og trehjulede køretøjer) samt Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og
markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer, (herefter benævnt forordning om
landbrugs- og skovbrugskøretøjer), vil udgøre det primære retlige grundlag for godkendelse af nye
køretøjer m.v. i dansk ret. Det bemærkes, at der i titlen på sidstnævnte forordning er sket en fejl,
idet der retmæssigt
skulle stå ”landbrugs- og skovbrugskøretøjer” i stedet for ”landbrugs-
og
skovbrugstraktorer”, hvilket bekræftes
af Legal Service i Rådet for Den Europæiske Union.
Forordningen nævnes derfor i dette forslag som forordning om landbrugs- og skovbrugskøretøjer.
De
tre
forordninger
benævnes
samlet
set
typegodkendelsesforordningerne.
Typegodkendelsesforordningerne omhandler nye køretøjer, systemer, komponenter og separate
tekniske enheder fremstillet i ubegrænsede serier og køretøjer fremstillet i små serier. Derudover er
national individuel godkendelse af enkelte køretøjer også omfattet af forordningen om
motorkøretøjer. National individuel godkendelse af enkelte køretøjer er imidlertid ikke omfattet af
de to andre allerede gældende typegodkendelsesforordninger fra 2013. Der vil derfor være
godkendelsessituationer, hvor der vil være behov for at supplere typegodkendelsesforordningerne
med nationale godkendelsesregler. Det drejer sig om national individuel godkendelse af et nyt to-
eller
trehjulet
køretøj
eller
et
nyt
landbrugs-
eller
skovbrugskøretøj.
Da
typegodkendelsesforordningerne alene gælder for nye køretøjer, vil der ligeledes være behov for at
fastsætte nationale godkendelsesregler for brugte køretøjer, f.eks. et ibrugtaget køretøj, hvorpå der
er foretaget konstruktive ændringer, som medfører at køretøjets oprindelige godkendelse bortfalder,
hvis køretøjet ændres i en sådan grad, at køretøjet ikke længere er i overensstemmelse med sin
godkendelse.
De fleste køretøjer i Danmark i dag er fremstillet i ubegrænsede serier og EU-typegodkendte i
henhold til typegodkendelsesforordningerne, hvilket også vil være tilfældet fremadrettet. En mindre
andel af det samlede antal køretøjer består af køretøjer, som er individuelt opbygget, eller som er
konstruktivt ændret, efter at køretøjet er taget i brug. Disse køretøjer godkendes i dag af en
synsvirksomhed ved et registreringssyn på baggrund af dokumentation for køretøjets
Side
8
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
overensstemmelse med de tekniske krav. Dokumentationen varierer efter, hvilket type køretøj der er
tale om og kan f.eks. være en prøvningsrapport udarbejdet af en prøvningsinstans, en
godkendelseserklæring udstedt af Færdselsstyrelsen eller en dataerklæring udarbejdet af
fabrikanten.
Regelgrundlaget for godkendelse af nye køretøjer m.v., herunder de tekniske krav til køretøjer,
har udviklet sig gradvist med udviklingen af
EU’s rammebestemmelser
om godkendelse af
køretøjer m.v. Regelgrundlaget er ikke i tilstrækkelig grad opdateret i dansk ret og opleves som
tungt og kompliceret. Derudover er der områder, hvor et godkendelsesgrundlag ikke er til stede i
dansk ret i dag, eller hvor der i et begrænset omfang og kun for visse typer af køretøjer foretages
egentlige prøvninger. F.eks. individuel godkendelse af et nyt to- eller trehjulede køretøjer, eller
godkendelse af de konstruktive ændringer, som foretages på et landbrugs- eller skovbrugskøretøj.
Med lovforslaget foreslås således en ny ordning for godkendelse af køretøjer m.v., som fastsætter
en mere enkel og sammenhængende ramme, der tager udgangspunkt i den godkendelsesproces, der
følger af typegodkendelsesforordningerne. Denne godkendelsesproces indeholder tre primære
aktører: 1) En fabrikant fremstiller et eller flere køretøjer. 2) En teknisk tjeneste, der foretager
afprøvning af køretøjet m.v. for at verificere overensstemmelse med relevante tekniske krav til
køretøjet m.v. 3) En myndighed (Færdselsstyrelsen) godkender køretøjet m.v.
Denne godkendelsesproces foreslås med lovforslaget således også at gælde for de supplerende
nationale godkendelsesprocesser for national individuel godkendelse af et nyt to- eller trehjulet
køretøj og et nyt landbrugs- eller skovbrugskøretøj med henblik på at ensrette
godkendelsesprocesserne for alle køretøjer, således at der gælder samme administrative og tekniske
krav, uanset om der er tale om nye køretøjer, der fremstilles i ubegrænset serier, i begrænset serier
eller i et enkelt tilfælde. I forhold til nationale typegodkendelser og national individuel godkendelse
iht. typegodkendelsesforordningerne, er det hensigten, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes
alternative krav, som kan fravige forordningerne, hvor det vurderes at være hensigtsmæssigt.
Ligeledes foreslås det med lovforslaget, at godkendelse af et ibrugtaget og konstruktivt ændret
køretøj og et ibrugtaget køretøj, som importeres fra et tredjeland, følger ovenstående
godkendelsesproces, men med mulighed for at udpege andre relevante tredjepartsorganer end
tekniske tjenester til at afprøve køretøjet. På tilsvarende måde som ved godkendelse af nye
køretøjer, er det i forbindelse med godkendelse af ibrugtagne køretøjer med konstruktive ændringer
eller køretøjer, som importeret fra et tredjeland, væsentligt, at der på køretøjet er foretaget en
tredjepartskontrol for at sikre køretøjets overensstemmelse med de tekniske krav.
Processen for godkendelse af køretøjer m.v. vil med lovforslaget være den samme, uanset hvilken
godkendelse der er tale om. I alle tilfælde vil godkendelser, såvel efter
typegodkendelsesforordningerne som efter nationale godkendelsesregler, udstedes af en
godkendende myndighed på baggrund af en tredjepartskontrol af køretøjet m.v.
Herved sikres samme trafiksikkerheds-, sundheds- og miljømæssige niveau, ligesom det sikrer et
betydeligt mere enkelt regelgrundlag, som er mere gennemskueligt for borgere og virksomheder.
Med den foreslåede ændring af godkendelsesreglerne i synsloven vil samtlige godkendelsestyper
fremover fremgå af synsloven. I tilknytning hertil foreslås det at bemyndige transportministeren til
at udmønte nødvendige gennemførelsesforanstaltninger til typegodkendelsesforordningerne ved
Side
9
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
bekendtgørelser, ligesom ministeren bemyndiges til at udmønte de supplerende nationale
godkendelsesregler ved bekendtgørelser. Efter gældende regler i synsloven er det i vidt omfang
synsvirksomhederne, som godkender køretøjer. Denne opgave foreslås på sigt at overgå til
Færdselsstyrelsen. Det foreslås, at reglerne, om EU-typegodkendelse af køretøjer m.v. som
fremstilles i ubegrænset serier, EU-typegodkendelse og national typegodkendelse af køretøjer, der
fremstilles i små serier, individuel EU-godkendelse af køretøjer, samt udpegelse af tekniske
tjenester i henhold til typegodkendelsesforordningerne, træder i kraft 1. september 2020.
I forhold til national individuel godkendelse af et motorkøretøj eller påhængskøretøj dertil, er det
hensigten, at der fastsættes en overgangsordning på bekendtgørelsesniveau af hensyn til branchens
muligheder for at indrette deres forretning efter den kommende godkendelsesproces, herunder de
køretøjstekniske krav. I denne periode vil godkendelser midlertidigt fortsætte efter de gældende
godkendelsesordninger, dvs. synsvirksomhederne fortsat skal godkende disse køretøjer. Det er på
nuværende tidspunkt hensigten, at overgangsperioden for disse godkendelsestyper vil udløbe den
31. december 2021. Herefter er det hensigten, at et nyt motorkøretøj eller påhængskøretøj dertil,
eksempelvis opbygning af en lastbil, godkendes i henhold til godkendelsesprocessen som foreslået
med dette lovforslag. Det vil sige, at sådanne køretøjer fra den 1. januar 2022 skal afprøves af en
teknisk tjeneste forud for en godkendelse ved Færdselsstyrelsen.
På nogle områder, f.eks. opbygning af en påhængsvogn til en traktor, som omfattet af
lovforslagets § 1 e, stk. 1, nr. 2, eller konstruktiv ændring af et landbrugskøretøj, som omfattet af
lovforslagets § 1 e, stk. 1, nr. 5, er der i dag ikke fastsat en godkendelsesordning i dansk ret. Med
henblik på at give branchen større mulighed for at omstille sig til en godkendelsesordning, foreslås
det, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af de enkelte
godkendelsestyper efter lovforslagets § 1 e og den foreslåede bestemmelse i § 1 f om udpegning af
en teknisk tjeneste eller tredjepartsorgan til prøvning forud herfor. Det er på nuværende tidspunkt
forventningen, at en ny godkendelsesordning vil træde i kraft den 1. januar 2022. Herefter medfører
den nye godkendelsesordning, at et nyt to- eller trehjulet køretøj eller et nyt landbrugs- eller
skovbrugskøretøj, f.eks. et opbygget påhængskøretøj til en traktor, skal afprøves af teknisk tjeneste
forud for Færdselsstyrelsens godkendelse. Ligeledes er det hensigten at ibrugtagne motorkøretøjer,
to- og trehjulede køretøjer, landbrugs- eller skovbrugskøretøjer, påhængskøretøjer og udskifteligt
trukket udstyr, hvorpå der foretages konstruktive ændringer eller som importeret fra et tredjeland
skal afprøves ved tredjepartsorgan som grundlag for Færdselsstyrelsens godkendelse. Endeligt
foreslås det, at den nye godkendelsesprocedure, herunder udpegning af tekniske tjenester samt
tredjepartsorganer, gebyrfinansieres, ligesom der med forslaget tilvejebringes hjemmel til, at
kommunikation på godkendelses- og synsområdet, herunder mellem Færdselsstyrelsen og
synsvirksomhederne, kan foregå digitalt.
2. Hovedpunkterne i lovforslaget
2.1. Ny proces for godkendelse af køretøjer m.v.
2.1.1. Lovændringer som følge af ny forordning om godkendelse af motorkøretøjer m.v.
2.1.1.1. Gældende ret
Godkendelse af nye køretøjer m.v., herunder de køretøjstekniske krav, er i dag reguleret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en
Side
10
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer,
komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, forordning om to- og trehjulede
køretøjer og forordning om landbrugs- og skovbrugskøretøjer.
EU-direktiv 2007/46/EF ophæves med virkning fra den 1. september 2020 og erstattes med
forordning om motorkøretøjer.
Typegodkendelsesforordningerne indebærer et harmoniseret godkendelsesgrundlag for køretøjer
m.v., der er med til at sikre en høj grad af sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse. Forordningerne
indeholder endvidere regler for den administrative proces for godkendelse, afslag og tilbagekaldelse
af køretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske
enheder, tekniske krav, erhvervsdrivendes forpligtelser, beskyttelsesklausuler, grundlaget for
udpegelse af tekniske tjenester samt Kommissionens beføjelser til at vedtage
gennemførelsesretsakter, der uddyber forordningernes rammebestemmelser.
Typegodkendelsesforordningerne finder dog kun anvendelse for godkendelse og prøvninger af nye
køretøjer m.v. Det har den konsekvens, at visse køretøjer, herunder ibrugtagne, konstruktivt
ændrede og importerede køretøjer, reguleres nationalt af de enkelte medlemslande.
Ovennævnte direktiv og forordninger er delvist implementeret og gennemført ved bekendtgørelse
nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af køretøjer, der er udstedt med hjemmel i synsloven,
samt bekendtgørelse nr. 1595 af 15. december 2016 om detailforskrifter for køretøjers indretning og
udstyr, der er udstedt med hjemmel i færdselslovens § 68, stk. 1. Bekendtgørelsen om godkendelse
og syn af køretøjer indeholder bestemmelser om godkendelse af køretøjer, mens detailforskrifterne
indeholder de køretøjstekniske krav til køretøjerne.
2.1.1.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Synsloven omfatter alene motorkøretøjer og påhængsvogne. Typegodkendelsesforordningerne
omfatter imidlertid også godkendelse af komponenter, systemer og separate tekniske enheder. Der
er derfor behov for præcisering af synslovens anvendelsesområde for at sikre grundlaget for
godkendelse af de forskellige køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder.
Med lovforslaget fastsættes endvidere det nødvendige grundlag for at gennemføre Danmarks EU-
retlige forpligtelser, idet lovforslaget indeholder bestemmelser, der dels oplister
godkendelsesprocessen for de enkelte køretøjstyper, dels bemyndiger transportministeren til at
fastsætte nærmere regler mhp. at gennemføre forordning om motorkøretøjer m.v., forordning om to-
og trehjulede køretøjer samt forordning om landbrugs- og skovbrugskøretøjer ved bekendtgørelser.
For forordningernes anvendelse er det alene nødvendigt at foretage enkelte
gennemførelsesforanstaltninger. Forordningerne indeholder herudover de nødvendige
bestemmelser, der finder direkte anvendelse, herunder i form af forpligtelser for de
erhvervsdrivende,
godkendelsesprocedurer,
regler
for
tekniske
tjenester,
markedsovervågningsbestemmelser og tekniske krav. Det er hensigten med bemyndigelserne i
lovforslaget, at der foretages de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger ved, at der i nye
bekendtgørelser fastsættes bestemmelser om udpegelse af tekniske tjenester, gebyrer, sprogkrav
samt sanktioner for overtrædelse af forordningerne.
Side
11
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
Den nye godkendelsesordning lægger op til, at der på tværs af køretøjer m.v. fastsættes en
ensrettet godkendelsesproces for køretøjer, som er omfattet af typegodkendelsesforordningerne, og
for køretøjer som ikke er omfattet, der tager udgangspunkt i forordningernes godkendelsesproces.
De tekniske krav til nye køretøjer fremgår af typegodkendelsesforordningerne, men i forhold til
national typegodkendelse af køretøjer i små serier, jf. de foreslåede bestemmelser i § 1 a, stk. 1, nr.
3, § 1 b, stk. 1, nr. 2, og § 1 c, stk. 1, nr. 2, og national individuel godkendelse af nye køretøjer, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 1 a, stk. 1, nr. 5, vil der, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, være
mulighed for at fastsætte alternative tekniske krav, herunder afprøvningsmetoder m.v., der i videst
mulige omfang svarer til niveauet i forordningerne. Eksempelvis skal der ikke foretages destruktive
prøvninger af enkelte køretøjer, men som et alternativt kan der fastsættes krav om, at der skal
udføres styrkeberegninger af køretøjet.
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der bemyndiger transportministeren til at fastsætte regler
for godkendelse af køretøjer, der ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne, jf. de
forslåede bestemmelser i § 1 e og § 1 f. Som nævnt i indledningen til dette lovforslag er
godkendelsesreglerne i dansk ret ikke løbende blevet opdateret, og der findes køretøjstyper, som
ikke efter dansk ret ikke er omfattet af godkendelsesordninger, f.eks. landbrugstraktorer. Transport-
og Boligministeriet er grundlæggende af den opfattelse, at køretøjer, som færdes på det offentlige
vejnet og dermed er omfattet af færdselslovens anvendelsesområde, skal kontrolleres og godkendes
mhp. at understøtte trafiksikkerheden, miljøet m.v. Ministeriet anerkender dog, at det for dele af den
hjemlige branche, særligt den del af branchen, som ikke efter gældende dansk ret er omfattet af
godkendelsesregler, vil være en stor omstilling, når der stilles krav om prøvning og godkendelse af
køretøjer. Transport- og Boligministeriet finder således
–
af hensyn til at sikre den hjemlige branche
mulighed for at omstille sig til nye godkendelsesregler
–
at der er behov for mere tid, inden de nye
regler træder i kraft. Det foreslås således med lovforslaget, at transportministeren får hjemmel til at
beslutte ikrafttrædelsestidspunktet for de nationale godkendelsesordninger efter den foreslåede § 1
e. Det er således hensigten, at de enkelte nationale godkendelsestyper i bestemmelsen sættes i kraft
efter en tidsplan, som giver branchen ordentlig mulighed for at omstille sig. Der henvises til
bemærkningerne til den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 2.
Ud over regler om nye nationale godkendelsesprocesser vil der også blive fastsat relevante
tekniske krav hertil. Hjemlen til at fastsætte nationale tekniske krav fremgår af færdselslovens § 68,
og det vil derfor være denne bestemmelse, der danner hjemmelsgrundlag for de køretøjstekniske
krav.
Lovforslaget fastsætter således de overordnede rammebestemmelser og indeholder en enkel
regelstruktur med bemyndigelsesbestemmelser, der anvendes til at udarbejde områdespecifikke
bekendtgørelser.
2.1.2. Færdselsstyrelsen som godkendende myndighed
2.1.2.1. Gældende ret
Side
12
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
Størstedelen af køretøjer, der findes i Danmark, produceres og EU-typegodkendes i en anden
medlemsstat. Sådanne køretøjer skal ikke godkendes yderligere i Danmark, medmindre køretøjet
efterfølgende konstruktivt ændres.
Køretøjer, der godkendes i Danmark, håndteres i dag på flere forskellige måder. Ved trinvis
opbyggede varebiler kontrollerer og godkender synsvirksomhederne det enkelte køretøj. Det
betyder, at synsvirksomhederne i sådanne tilfælde fungerer som både teknisk tjeneste og
godkendende myndighed. Ved trinvis opbyggede lastbiler og busser udsteder Færdselsstyrelsen en
godkendelseserklæring, som er en samling af de afprøvninger og godkendelser, der findes for
køretøjet. Synsvirksomhederne kontrollerer køretøjet og godkender den endelige opbygning.
Synsvirksomhederne fungerer ligeledes i disse tilfælde som både teknisk tjeneste og godkendende
myndighed.
Et EU-typegodkendt køretøj mister sin godkendelse, når der foretages konstruktive ændringer på
køretøjet. Et sådant køretøj skal i dag godkendes på ny ved en synsvirksomhed på baggrund af
relevant dokumentation, som er en prøvningsrapport udarbejdet af en prøvningsinstans.
2.1.2.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Et grundlæggende princip i typegodkendelsesforordningerne er uafhængigheden mellem parterne i
godkendelsesprocessen. Det indebærer et behov for en klar afgrænsning af roller og ansvarsområder
for fabrikanten, den tekniske tjeneste og den godkendende myndighed. En teknisk tjeneste må ikke
være involveret i processen vedrørende fremstilling m.v. af det køretøj, system, komponent eller
separate tekniske enhed, som den tekniske tjeneste skal afprøve, vurdere m.v., ligesom godkendelse
af køretøjer anses for at være en myndighedsopgave.
Med lovforslaget foreslås en ensrettet godkendelsesproces, hvorefter alle køretøjer, der kræver en
godkendelse, på sigt godkendes af Færdselsstyrelsen som godkendende myndighed på baggrund af
en tredjepartskontrol af køretøjet.
En del af de køretøjer, som synsvirksomhederne i dag godkender ved registreringssyn, vil således
på længere sigt skulle godkendes af Færdselsstyrelsen. Dette vil vedrøre opbyggede køretøjer
(oftest lastbiler, busser og varebiler), der er EU-typegodkendt og ændret inden ibrugtagning.
Derudover vil det vedrøre import af biler uden en EU-typegodkendelse samt konstruktivt ændrede
køretøjer, som på grund af ombygningen mister sin godkendelse og derved skal godkendes på ny.
Det er vanskeligt at kvantificere antallet af registreringssyn, idet registreringssyn i dag også
anvendes i forbindelse med andre kontroller som eksempelvis frivilligt syn eller toldsyn.
Kvantificeringen vanskeliggøres yderligere af, at opbyggede køretøjer i dag godkendes enkeltvist
ved registreringssyn, selvom der kan være tale om 10 identiske lastbiler (det vil sige 10
registreringssyn). Med den foreslåede godkendesproces, som omfatter national typegodkendelse af
køretøjer i små serier, vil det således f.eks. være muligt for en opbygger at ansøge om en samlet
godkendelse, som vil omfatte alle 10 identiske lastbiler.
Det vurderes, at der vil være tale om maksimalt 169.000 kontroller og godkendelser ud af i alt ca.
1.420.000 kontroller, som synsvirksomhederne på sigt ikke længere skal foretage. Disse kontroller
Side
13
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
og godkendelser vil med lovforslaget enten overgå til de tekniske tjenester eller tredjepartsorganer
eller til Færdselsstyrelsen. Endvidere vil en delmængde af de 169.000 kontroller ikke længere være
nødvendige at foretage, f.eks. syn ved montering af en tilkoblingsanordning, som er godkendt af
køretøjsfabrikanten, og som køretøjsfabrikanten således står inde for, at det pågældende
anhængertræk kan monteres på køretøjet. Det er vurderingen, at ca. 15.000-20.000 køretøjer pr. år
fremadrettet skal vurderes ved en teknisk tjeneste eller tredjepartsorgan og godkendes af
Færdselsstyrelsen.
Det bemærkes, at synsvirksomhederne også efter den 1. september 2020 kan varetage
godkendelsesopgaver, idet gældende godkendelsesregler på det nationale område fortsat vil gælde i
en
overgangsperiode.
Der
henvises
til
bemærkningerne
til
den
foreslåede
ikrafttrædelsesbestemmelse i lovforslagets § 2, stk. 2, for en nærmere beskrivelse af de forventede
overgangsperioder for de enkelte godkendelsestyper.
For nogle synsvirksomheder kan der være grundlag for at søge om udpegelse som teknisk tjeneste
eller tredjepartsorgan og derved fortsat varetage opgaver i forbindelse med kontrol af køretøjer
forud for godkendelse. Det vil i givet fald være en opgave, som synsvirksomheden løfter ved siden
af sine aktiviteter som synsvirksomhed.
2.1.3. Tekniske tjenester
2.1.3.1. Gældende ret
På nogle områder i relation til kontrol af ombyggede køretøjer anvendes i dag bl.a. en national
ordning med såkaldte prøvningsinstanser. Prøvningsinstanserne udfører typisk prøvninger af
personbiler, varebiler og tohjulede motorcykler, hvorpå der er foretaget konstruktive ændringer.
Som godkendt prøvningsinstans kan virksomheden udføre prøvninger, udarbejde anvisninger,
beregninger, vurderinger, rapporter og lignende som dokumentation, der beskriver et køretøjs evne
til at leve op til de køretøjstekniske krav, der skal være opfyldt for, at køretøjet kan godkendes af en
synsvirksomhed ved et registreringssyn. De nationale prøvningsinstanser kan ikke sidestilles med
tekniske tjenester i henhold til typegodkendelsesforordningerne, idet kravene til tekniske tjenester er
mere omfattende.
Reglerne om prøvningsinstanser fremgår af bekendtgørelse nr. 594 af 26. maj 2016 om godkendelse
af prøvningsinstanser og kontrolinstanser på det køretøjstekniske område, som er fastsat med
hjemmel i § 68 d i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018 med senere
ændringer.
2.1.3.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Typegodkendelsesforordningerne fastsætter krav til tekniske tjenester, der skal foretage
afprøvning af køretøjer forud for myndighedens godkendelse. Synsloven indeholder dog ikke
hjemmel til at fastsætte de nødvendige regler, der danner grundlag for og udpegelse af tekniske
tjenester til at udføre de opgaver, der fremgår af EU-retsakterne.
Det følger af de tre typegodkendelsesforordninger, at et køretøjs tekniske egenskaber skal
verificeres m.v. af en teknisk tjeneste forud for godkendelse af køretøjet. En teknisk tjeneste er en
Side
14
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
virksomhed, der er udpeget til at fungere som prøvningslaboratorium, der skal udføre prøvninger af
køretøjer m.v., eller som overensstemmelsesvurderingsorgan, der skal udføre den indledende
vurdering og andre prøvninger eller inspektioner på køretøjsområdet. Den tekniske tjeneste skal
være uafhængig og besidde de nødvendige tekniske kompetencer, ligesom den tekniske tjeneste
ikke må påvirkes på nogen måde, som kan have indflydelse på dømmekraften eller resultaterne af
vurderingsaktiviteterne.
Det foreslås med lovforslagets § 1 a, stk. 2, § 1 b, stk. 2, og § 1 c, stk. 2, at Færdselsstyrelsen kan
fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse her i landet af typegodkendelsesforordningerne.
Færdselsstyrelsen kan med denne bemyndigelse fastsætte de nødvendige supplerende bestemmelser
om tekniske tjenester i forbindelse med gennemførelse af typegodkendelsesforordningerne i dansk
ret. Med henblik på at sikre den mest optimale vurdering og overvågning af de tekniske tjenester
forventes det endvidere, at der vil blive indført et krav om, at alle tekniske tjenester, der udpeges af
Færdselsstyrelsen, skal være akkrediterede for deres arbejdsområde af et nationalt
akkrediteringsorgan, der samtidig skal stå for den løbende overvågning af de udpegede tekniske
tjenester.
Begrebet teknisk tjeneste anvendes på nuværende tidspunkt kun på EU-området i forbindelse med
de prøvninger og inspektioner m.v., der udføres med henblik på de godkendelser, der er omfattet af
EU-retsakterne, som fremgår af typegodkendelsesforordningerne. En køretøjsgodkendelse er en
forudsætning for, at et køretøj kan ibrugtages og indregistreres.
Det er Transport- og Boligministeriets opfattelse, at der, foruden et behov for at fastsætte
supplerende bestemmelser om tekniske tjenester i forbindelse med gennemførelsen af
typegodkendelsesforordningerne i dansk ret, er et generelt behov for både at modernisere, forenkle
og ensrette det eksisterende nationale område for prøvninger og godkendelser af køretøjer samt
indføre godkendelsesordninger på de områder, der ikke i dag, eller kun i begrænset omfang, er
reguleret.
Transport- og Boligministeriet finder særligt, at der af hensyn til at sikre et højt sikkerheds-,
sundheds- og miljøbeskyttelsesniveau er behov for at fastsætte krav, om at alle køretøjer, der
befinder sig på færdselslovens område, skal afprøves, kontrolleres m.v. af en uafhængig og upartisk
tredjepart, der kan sikre overensstemmelse mellem køretøjerne og de tekniske krav, således at
risikoen for, at køretøjet udgør en fare, mindskes mest muligt.
Individuel godkendelse af et nyt to- eller trehjulet køretøj er ikke omfattet af forordning om
godkendelse af to- eller trehjulede køretøjer, ligesom individuel godkendelse af et nyt landbrugs-
eller skovbrugskøretøj ikke er omfattet af forordning om godkendelse af landbrugs- og
skovbrugskøretøjer, hvorfor der er et behov for at regulere disse nationalt. Det vurderes at være den
mest hensigtsmæssige løsning at videreføre typegodkendelsesforordningernes princip om
afprøvning ved en teknisk tjeneste på hele området for godkendelse af nye køretøjer, således at
uanset om der er tale om et nyt køretøj, køretøjer i små serier eller køretøjer, der fremstilles i
ubegrænset serier, gælder samme krav til tredjepartskontrollen, som kan sikre køretøjernes
overensstemmelse med de tekniske krav.
Godkendelse af ibrugtagne køretøjer med konstruktive ændringer samt importerede ibrugtagne
køretøjer fra tredjelande er ligeledes ikke omfattet af typegodkendelsesforordningerne. Det foreslås
at etablere en national godkendelsesordning, hvorefter kontrollen af disse køretøjer foretages af et
tredjepartsorgan, der uafhængigt og upartisk kan sikre, at eksempelvis de konstruktive ændringer,
Side
15
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
der er foretaget på et køretøj, og som medfører, at køretøjets oprindelige godkendelse bortfalder, er
udført i overensstemmelse med de tekniske krav, der skal sikre, at køretøjet efter ombygning er i en
trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig stand, således at køretøjet ikke efterfølgende udgør en fare. Den
nationale godkendelsesordning er baseret på et ønske om at kunne etablere en ordning med
tredjepartsorganer som et alternativ til de almindelige tekniske tjenester. Hensigten er bl.a. at kunne
udpege tredjepartsorganer til mindre prøvningsområder og ud fra lempeligere krav end dem, der
stilles til tekniske tjenester.
Lovforslaget indeholder en bemyndigelsesbestemmelse, jf. den foreslåede § 1 f, stk. 3, hvorefter
Færdselsstyrelsen kan fastsætte en ordning for tekniske tjenester, der skal udføre prøvninger af hhv.
nye to- eller trehjulede køretøjer eller landbrugs- eller skovbrugskøretøjer, jf. de foreslåede § 1 e,
stk. 1, nr. 1 og 2. Ordningen forventes at tage udgangspunkt i typegodkendelsesforordningernes
procedurer og krav til tekniske tjenester.
Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kan Færdselsstyrelsen endvidere fastsætte de
nærmere krav til tredjepartsorganet, der skal afprøve og vurdere de ibrugtagne køretøjer, som enten
er konstruktivt ændret eller importeret fra et tredjeland, jf. de foreslåede § 1 e, stk. 1, nr. 3-6,
herunder kompetencekrav, krav om overvågning m.v.
For så vidt angår de nærmere krav til de tekniske tjenester og tredjepartsorganer, henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1 f.
2.1.4. Gebyrfinansiering
2.1.4.1. Gældende ret
Opbyggede køretøjer og køretøjer med konstruktive ændringer godkendes i dag ved et
registreringssyn, som foretages af synsvirksomhederne. Et registreringssyn for lette køretøjer ligger
på et prisniveau på omkring 300-500 kr., mens et registreringssyn for tunge køretøjer ligger på et
prisniveau på omkring 500-1.000 kr. Synsvirksomhederne betaler et gebyr til Færdselsstyrelsen pr.
udført syn, jf. synslovens § 15.
En forudsætning for registreringssyn af ovenfornævnte køretøjer er, at der kan fremvises
dokumentation for køretøjets overensstemmelse med de tekniske krav. Denne dokumentation kan
foreligge i form af f.eks. en dataerklæring, en godkendelseserklæring eller en prøvningsrapport, alt
afhængigt af hvilken type køretøj og ændring, der er tale om, jf. afsnit 2.1.2.1.
2.1.4.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Forordning om motorkøretøjer indeholder, til forskel fra det gældende EU-direktiv 2007/46/EF
om godkendelse af motorkøretøjer m.v., mulighed for, at medlemsstaten kan fastsætte gebyrer i
forbindelse med EU-typegodkendelsesaktiviteter, markedsovervågning og udpegelse af tekniske
tjenester.
Fastsættelse af gebyrer i forbindelse med nationale typegodkendelser eller individuelle
godkendelser berøres ikke i forordningen. I forordning om to- og trehjulede køretøjer og forordning
om landbrugs- og skovbrugskøretøjer er muligheden for fastsættelse af gebyrer heller ikke omtalt.
Side
16
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
Forordningerne er imidlertid ikke til hinder for, at medlemsstaterne nationalt kan fastsætte gebyrer
for f.eks. behandling af ansøgning om godkendelse af køretøjer eller udpegelse af tekniske tjenester.
Med henblik på at ensrette reglerne for godkendelsesprocessen for køretøjer m.v. og for at undgå
skævvridning foreslås det at indføre gebyrfinansiering på hele det køretøjstekniske område. Det
indebærer, at der skal betales et gebyr ved samtlige ansøgninger om godkendelse af køretøjer,
systemer, komponenter og separate tekniske enheder og ved udpegelse som tekniske tjeneste eller
tredjepartsorganer på hele det køretøjstekniske område.
Der henvises til lovforslagets §§ 15 a og 15 b.
2.1.5. Digital kommunikation
2.1.5.1. Gældende ret
Efter § 32 a i forvaltningsloven kan vedkommende minister fastsætte regler om ret til at anvende
digital kommunikation ved henvendelse til den offentlige forvaltning og om nærmere vilkår herfor,
herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelse af digital kommunikation.
Herudover findes der ingen tværgående lovbestemmelser, der regulerer formen for borgernes og
virksomhedernes henvendelse til den offentlige forvaltning. Som udgangspunkt kan borgere og
virksomheder derfor rette henvendelse til forvaltningen i den form, som de selv ønsker, forudsat at
forvaltningen teknisk er i stand til at modtage henvendelser i denne form.
På en række områder indeholder lovgivningen særbestemmelser om, at henvendelser til
forvaltningen skal opfylde bestemte formkrav, herunder krav om obligatorisk digital
kommunikation. Lov om godkendelse og syn af køretøjer indeholder ikke hjemmel til at fastsætte
regler om digital kommunikation.
Som led i udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 vedtog
Folketinget i juni 2012 lov om Digital Post fra offentlige afsendere, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af
13. juni 2016. Loven indebærer, at det som hovedregel er obligatorisk for borgere og virksomheder
at have en digital postkasse til brug for modtagelse af digital post fra det offentlige. Loven giver
myndighederne ret til at sende meddelelser, dokumenter m.v. digitalt til borgere og virksomheder.
Loven fastslår, at digitale meddelelser fremsendt gennem løsningen har samme retsvirkning som
meddelelser, dokumenter m.v., der sendes som almindelig papirpost.
2.1.5.2. Transport- og Boligministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås det, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra henholdsvis Færdselsstyrelsen og synsvirksomhederne - om
forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf -, skal foregå digitalt.
Det
er Transport- og Boligministeriets vurdering, at indførelse af obligatorisk digital kommunikation vil
skabe bedst mulige grundlag for mere effektiv kommunikation med virksomheder og borgere og
størst mulige ressourceudnyttelse. Ved at fjerne manuelle rutiner og papirhåndtering frigives tid og
ressourcer hos virksomhederne og Færdselsstyrelsen, og der kan ske en optimering af
arbejdsgangene hos begge parter.
Side
17
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
Transport- og Boligministeriet finder det mest hensigtsmæssigt, at bestemmelserne om digital
kommunikation formuleres bredt, så de kan rumme forhold, hvor der senere kan opstå behov for at
digitalisere.
Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udstedes på området, på hvilken måde
kommunikationen mellem Færdselsstyrelsen og de pågældende virksomheder eller fysiske personer
fremover skal foregå.
Med lovforslaget foreslås endvidere, at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om
digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
og digital signatur el.lign.
Det er hensigten at der ved bekendtgørelse stilles krav om, at virksomheder og fysiske personer
skal anvende bestemte IT-systemer for at sikre, at Færdselsstyrelsen kan behandle ansøgninger om
f.eks. godkendelse af et køretøj eller udpegelse som teknisk tjeneste. Sammen med selve
ansøgningen skal en virksomhed eller fysisk person indsende dokumentation. Dokumentationen er
så omfattende, at Virk for nærværende ikke kan håndtere de store datamængder. Det vil være en
uhensigtsmæssig og administrativ tungere løsning, hvis der i de udmøntende bekendtgørelser stilles
krav om anvendelse af Virk ved indsendelse af en ansøgning, som vil medføre, at ansøger
efterfølgende skal indsende en mail eller flere mails med den påkrævede dokumentation.
I stedet for arbejdes der på at udvikle et IT-system, som kan håndtere de store datamængder, der
er forbundet med ansøgning om godkendelse af køretøjer m.v. eller udpegelse som teknisk tjeneste,
og som samtidigt vil kunne understøtte Færdselsstyrelsens sagsbehandling og gøre det nemt og
enkelt for virksomheder og fysiske personer at anvende. IT-systemet forventes at kunne tilgås via
Færdselsstyrelsens hjemmeside
og vil være udformet, så det er i overensstemmelse med
databeskyttelsesforordningens regler herom.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Såfremt lovforslaget vedtages, er det forventningen, at det vil danne grundlag for
gebyrfinansiering i forhold til godkendelse af køretøjer og udpegelse af tekniske tjenester samt
tredjepartsorganer, hvorefter Færdselsstyrelsen får dækket omkostninger på det køretøjstekniske
område. Derudover kan den øgede mængde sager om godkendelse af køretøjer m.v. medføre et
behov for flere ressourcer.
3.2. Implementeringskonsekvenser
Transport-
og Boligministeriet
vurderer, at lovforslaget er i overensstemmelse med de 7
principper, der følger af politisk aftale af 16. januar 2018 mellem Folketingets partier for
digitaliseringsklar lovgivning, og at lovforslaget således er udformet, så det opfylder de generelle
krav om at understøtte en hel eller delvis digital administration samt anvendelse af ny teknologi,
som kan understøtte en bedre og mere effektiv offentlig opgaveløsning.
Side
18
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
2148647_0019.png
Transport-
og Boligministeriet
vurderer, at lovforslagets bestemmelser er formuleret så enkelt og
klart, som emnets kompleksitet gør det muligt. Lovforslaget foreslår som noget nyt at indføre
hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation mellem virksomheder og
myndighederne i forbindelse med lovens administration. På den baggrund er der mulighed for, at
transportministeren på lovens område administrativt kan fastsætte bestemmelser om obligatorisk
digital kommunikation.
Med lovforslaget er det ikke muligt at skabe grundlag for, at afgørelser kan træffes automatisk.
Færdselsstyrelsens afgørelser om godkendelse af køretøjer m.v. eller udpegelse af tekniske tjenester
forudsætter en konkret faglig vurdering på baggrund af et omfattende dokumentationsgrundlag.
Færdselsstyrelsens skøn vil derfor blive foretaget manuelt, men vil blive understøttet af digitale
løsninger, der kan lette sagsbehandlingen og kommunikationen med Færdselsstyrelsen.
Til understøttelse af Færdselsstyrelsens sagsbehandling forventes det, at der udvikles et nyt IT-
system, som på nuværende tidspunkt forventes at have en omkostning på omkring 300.000 kr. Efter
idriftsættelse af IT-systemet ventes det, at digitalisering af arbejdsgange vil bidrage til en mere
overskuelig og effektiv sagsbehandling til gavn for borgere og virksomheder.
4. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det vurderes at lovforslaget samlet set skaber grundlag for både erhvervsøkonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
De nærmere konsekvenser vil primært kunne beregnes i forbindelse med udarbejdelsen af de nye
bekendtgørelser, der vil blive udstedt med hjemmel i lovforslaget. Færdselsstyrelsen vil foretage en
vurdering af konsekvenserne for erhvervslivet i forbindelse med høring af de bekendtgørelser, der
vil følge af lovforslaget.
4.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Med lovforslaget samles godkendelse af køretøjer m.v. på sigt ved Færdselsstyrelsen. Det betyder,
at de synsvirksomheder, der i dag bl.a. kontrollerer og godkender opbyggede køretøjer og køretøjer
med konstruktive ændringer ved registreringssyn, med overgangen til den nye godkendelsesordning
kan opleve en nedgang i omsætningen, hvis ikke synsvirksomheden ønsker at videreføre
kontrolopgaven som teknisk tjeneste eller tredjepartsorgan. Kontrollerne og godkendelserne vil
enten ikke længere være nødvendige at udføre, eller vil overgå til enten tekniske tjenester,
tredjepartsorganer eller Færdselsstyrelsen.
For køretøjer, som i dag ikke er underlagt kontrol og godkendelse, vil de bekendtgørelser, som
udstedes med hjemmel i de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser i lovforslaget medføre
økonomiske konsekvenser, idet der skal påregnes omkostninger til kontrol ved en teknisk tjeneste
eller tredjepartsorgan og til gebyrer for Færdselsstyrelsens godkendelse af køretøjet.
Et registreringssyn for lette køretøjer ligger på et prisniveau på omkring 300-500 kr., mens et
registreringssyn for tunge køretøjer ligger på et prisniveau på omkring 500-1.000 kr.
Side
19
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
Med lovforslaget kan godkendelser af nye køretøjer m.v., på baggrund af
typegodkendelsesforordningerne, meddeles på tre niveauer: 1) EU-typegodkendelse af køretøjer,
systemer, komponenter og separate tekniske enheder, 2) godkendelse af køretøjer fremstillet i små
serier og 3) individuel godkendelse. Derudover kan der meddeles individuel godkendelse af
køretøjer, som ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne. F.eks. godkendelse af et
ibrugtaget køretøj med konstruktive ændringer. Det foreslås, at der indføres gebyrfinansiering for
alle godkendelser af køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder og udpegelse af
tekniske tjenester og tredjepartsorganer, dvs. for alle godkendelser efter de tre
typegodkendelsesforordninger samt for supplerende nationale godkendelsesordninger.
Muligheden for en godkendelse af køretøjer fremstillet i små serier vil betyde, at samme type af
køretøj, som i dag godkendes enkeltvis, fremadrettet kan samles i én godkendelse. Det vil medføre
en besparelse i godkendelsesomkostningerne, idet fabrikanten ikke skal betale for hver enkelt
godkendelse, men for én godkendelse af køretøjer fremstillet i små serier.
Gennemførelse af typegodkendelsesforordningerne åbner nye forretningsmuligheder, idet der
skabes grundlag for, at relevante virksomheder kan ansøge om udpegelse som teknisk tjeneste til
afprøvning af køretøjer m.v. på hele det indre marked. En udpegelse som teknisk tjeneste, i henhold
til typegodkendelsesforordningerne, medfører at den tekniske tjeneste kan udføre afprøvninger af
køretøjer m.v. i andre medlemslande.
De præcise økonomiske konsekvenser vil blive endeligt fastlagt i forbindelse med de
bekendtgørelser, som udstedes i medfør af lovforslaget.
4.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det er en forudsætning for godkendelse af et eller flere køretøjer, at ansøger kan dokumentere, at
køretøjerne efterlever en række tekniske krav. Dette gælder i dag og vil også gælde for fremtidige
godkendelser. Derudover vil lovforslaget danne grundlag for, at køretøjer, som i dag ikke er
underlagt dokumentationskrav for overensstemmelse med de tekniske krav, pålægges krav om
dokumentation på tilsvarende måde som andre køretøjer.
I dag kan dokumentationen variere alt efter hvilket type køretøj, der er tale om og kan f.eks. være
en prøvningsrapport udarbejdet af en prøvningsinstans, en godkendelseserklæring udstedt af
Færdselsstyrelsen eller en dataerklæring udarbejdet af en fabrikant.
Med indførelsen af tredjepartskontrol ved en teknisk tjeneste eller et tredjepartsorgan på hele det
køretøjstekniske område, skal ansøger sammen med ansøgning om godkendelse af henholdsvis
køretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, vedlægge dokumentation i form af
en prøvningsrapport, som udarbejdes af en teknisk tjeneste eller andet tredjepartsorgan.
Desuden
kan der være en forretningsmulighed ved udpegelse som tredjepartsorgan forud for national
individuel godkendelse af ibrugtagne køretøjer, hvorpå der er foretaget konstruktive ændringer
eller, som er importeret fra et tredjeland.
Side
20
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
4.3. Agil regulering
Transport-
og Boligministeriet
vurderer, at
principperne 1-4 ikke er relevante i forhold til de
konkrete tilføjelser og ændringer, som foreslås i dette lovforslag. Anvendelse af
typegodkendelsesforordningerne medfører, at køretøjer skal efterleve de omfattende tekniske krav,
som fremgår af forordningerne, hvilket tilsvarende vil være gældende på det nationale
køretøjstekniske område. Der er derfor ikke grundlag for at indføre funktionsbaseret regulering.
I forhold til princip 5 om brugervenlig digitalisering er det hensigten, at der udvikles en digital
ansøgningsplatform via Færdselsstyrelsens hjemmeside,
der både vil gøre det lettere for borgere og
virksomheder at indsende en ansøgning med omfattende dokumentation, ligesom
Færdselsstyrelsens sagsbehandling gøres mere enkel og smidig.
5. De administrative konsekvenser for borgere
Lovforslaget retter sig primært mod erhvervsdrivende, men der vil være tilfælde, hvor borgere vil
skulle ansøge Færdselsstyrelsen om godkendelse af et køretøj, eksempelvis en personbil eller en
motorcykel med konstruktive ændringer. Ansøgere vil skulle dokumentere, at det pågældende
køretøj er i overensstemmelse med de tekniske krav, hvilket også er praksis i dag.
6. De miljømæssige konsekvenser
Det vurderes, at lovforslaget ikke i sig selv har miljømæssige konsekvenser, men der kan
forventes en forbedring af miljøforholdene, idet der for alle køretøjer stilles
lovbestemte krav, der
svarer til typegodkendelsesforordningerne, herunder
med hensyn til emissions- og støjudledning.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at fastsætte bestemmelser, der er nødvendige for
at gennemføre Danmarks EU-retlige forpligtelser i henhold til følgende forordninger:
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om
godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af
systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af
forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv
2007/46/EF.
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om
godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler.
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om
godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugstraktorer (Det
bemærkes,
at der i titlen på sidstnævnte forordning er sket en fejl, idet der retmæssigt skulle stå
”landbrugs- og skovbrugskøretøjer” i stedet for ”landbrugs-
og
skovbrugstraktorer”,
hvilket bekræftes af Legal Service i Rådet for Den Europæiske Union. Forordningen
nævnes derfor i dette forslag som forordning om landbrugs- og skovbrugskøretøjer).
Anvendelsesområdet for forordning om to- og trehjulede køretøjer og forordning om landbrugs-
og skovbrugskøretøjer dækker ikke individuelle godkendelser. Det fremgår dog af forordningerne,
Side
21
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
at Kommissionen senest den 31. december 2022 skal fremlægge mulighederne for at inkludere
individuelle godkendelser i forordning om to- og trehjulede køretøjer og forordning om landbrugs-
og skovbrugskøretøjer på grundlag af harmoniserede krav. Derudover regulerer forordningerne
alene godkendelse af nye køretøjer, hvorfor godkendelse af ibrugtagne køretøjer, hvorpå der
foretages konstruktive ændringer, ikke er omfattet.
Med lovforslaget foreslås det, at der på tværs af det køretøjstekniske område fastsættes samme
godkendelsesproces og samme tekniske krav eller tilsvarende alternative krav til køretøjer. De
tekniske krav til køretøjer i typegodkendelsesforordninger er fastsat primært i en række FN-
regulativer, der er internationalt besluttet i The United Nations Economic Commission for Europe
(UNECE). Det er vurderingen, at lovbestemte krav, der svarer til forordningernes, er den
trafiksikkerhedsmæssige bedste løsning, således at der gælder samme høje grad af sikkerhed,
sundhed og miljøbeskyttelse for tilsvarende køretøjer.
Forordning om motorkøretøjer indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne kan fastsætte
gebyrer i forbindelse med EU-typegodkendelsesaktiviteter, markedsovervågning og udpegelse af
tekniske tjenester. Fastsættelse af gebyrer i forbindelse med nationale typegodkendelser eller
individuelle godkendelser berøres ikke i forordningen. I forordning om to- og trehjulede køretøjer
og forordning om landbrugs- og skovbrugskøretøjer er muligheden for fastsættelse af gebyrer ikke
omtalt. Forordningerne er imidlertid ikke til hinder for, at medlemsstaterne nationalt kan fastsætte
gebyrer for f.eks. behandling af ansøgning om godkendelse af køretøjer eller udpegelse af tekniske
tjenester eller tredjepartsorganer. Det er Transport- og Boligministeriets opfattelse, at
gebyrfinansiering ikke har karakter af overimplementering, idet ingen af EU-retsakterne stiller krav
til eller opstiller begrænsninger for evt. gebyrfinansiering.
For så vidt angår det forhold, at der er valgt en model, hvorefter de supplerende nationale
godkendelsesordninger så vidt muligt vil blive administreret efter den godkendelsesproces, der
følger af typegodkendelsesforordningerne, er det tilsvarende ministeriets opfattelse, at der ikke er
tale om overimplementering. Der vil under alle omstændigheder skulle fastsættes regler for
supplerende nationale godkendelsesordninger. Ministeriet finder ikke, at det kan anses for
overimplementering at indrette EU-godkendelsesprocesserne og de supplerende nationale
godkendelsesprocesser ensartet, idet det er markant mere enkel regulering, som giver borgere,
virksomheder m.v. et betydeligt bedre overblik over regelsættet.
8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 18. december 2019 til 22. januar 2020 samt i
perioden fra den 10. februar til den 23. februar 2020 været sendt i høring hos følgende myndigheder
og organisationer:
XXX
9. Sammenfattende skema
Side
22
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
2148647_0023.png
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Ingen væsentlige
stat, kommuner og regioner
Implementeringskonsekvenser
Digitalisering af arbejdsgange
for stat, kommuner og regioner
vil bidrage til en mere
overskuelig
og
effektiv
sagsbehandling
Økonomiske konsekvenser for Nye
forretningsmuligheder
erhvervslivet
som teknisk tjeneste eller
tredjepartsorgan
Administrative konsekvenser for Dokumentation
forud
for
erhvervslivet
registreringssyn
ved
synsvirksomhed ophører på sigt
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Ingen væsentlige
Udvikling af IT-system til
understøttelse
af
sagsbehandlingen
Nedgang
i
visse
synsvirksomheders
omsætning
Dokumentation
for
afprøvning ved teknisk
tjeneste
eller
tredjepartsorgan
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget bemyndiger transportministeren til at fastsætte
tekniske krav svarende til de tekniske krav i
typegodkendelsesforordninger
for
ikke-harmoniserede
køretøjer, så der gælder samme krav til køretøjer, uanset om
det er omfattet af EU-regulering.
Går videre end minimumskrav i
Ja
Nej
EU-regulering (sæt X)
X
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det fremgår af synsloven, at Trafikstyrelsen administrerer størstedelen af loven. Trafikstyrelsen
har siden lovens vedtagelse i 2011 skiftet navn til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Endvidere blev
Færdselsstyrelsen i forbindelse med, at færdselsområdet overgik fra Justitsministeriets ressort til
Transport- og Boligministeriets, en del af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det har i praksis været
Færdselsstyrelsen, der har varetaget administrationen af synsloven.
Side
23
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
Færdselsstyrelsen blev den 1. januar 2020 en selvstændig styrelse under Transport- og
Boligministeriet.
Det foreslås derfor med ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 1, at benævnelsen Trafikstyrelsen og
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen ændres til Færdselsstyrelsen.
Til nr. 2
Synsloven indeholder ikke systematisk overskrifter til lovens bestemmelser, men indeholder alene
visse overskrifter til f.eks. tilbagekaldelsesreglerne, tilsyn m.v. Med lovforslaget foreslås det at
tilføje overskrifter, således at lovens bestemmelser inddeles efter de emner, som reguleres. På den
baggrund indsættes en overskrift benævnt ”Anvendelsesområde” over en ny bestemmelse herom, jf.
lovforslaget til § 1, nr. 3.
Til nr. 3
I synsloven er lovens anvendelsesområde ikke angivet, men det følger af lovens titel, at loven
omhandler godkendelse og syn af køretøjer.
Området for godkendelse af køretøjer er ikke nærmere beskrevet, og det er uklart, hvilke typer af
godkendelser og køretøjer der er omfattet og, hvordan processen er for at få et køretøj godkendt. Da
hensigten med lovslaget er at indsætte nye bestemmelser, der udfolder godkendelsesområdet og
samtidigt sikrer et tilstrækkeligt grundlag for gennemførelse af typegodkendelsesforordningerne,
foreslås det som noget nyt i
§ 1
at indføre en bestemmelse om lovens anvendelsesområde, der
fastsætter den overordnede ramme for godkendelse af køretøjer, systemer, komponenter og separate
tekniske enheder, og som samtidigt adskiller godkendelsesområdet fra synsområdet.
Det foreslås i
nr. 1,
at loven gælder for godkendelse af nye motorkøretøjer, to- og trehjulede
køretøjer, quadricykler, landbrugs- og skovbrugskøretøjer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket,
udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske enheder hertil.
Bestemmelsen omfatter nye køretøjer som defineret og omfattet af de tre
typegodkendelsesforordninger. Forordningerne definerer ikke, hvad der forstås ved ”nye køretøjer”,
men det ligger i forordningens anvendelse, at der er tale om fabriksnye køretøjer, som fremstilles til
omsætning og ibrugtagning på det indre marked. F.eks. fabrikantens produktion af personbiler som
via en importør og distributør sælges til danske forbrugere.
Det foreslås i
nr. 2,
at loven gælder for godkendelse af visse ibrugtagne motorkøretøjer, to- og
trehjulede køretøjer, quadricykler, landbrugs- og skovbrugskøretøjer, påhængskøretøjer og
udskifteligt trukket udstyr. Typegodkendelsesforordningerne omfatter ikke ibrugtagne køretøjer,
hvorfor der er behov for at regulere disse nationalt. Bestemmelsen omfatter både ibrugtagne
køretøjer, hvorpå der foretages konstruktive ændringer og import af et ibrugtaget køretøj fra et
tredjeland.
Det foreslås i
nr. 3,
at loven gælder for synsvirksomhedernes opgaver, herunder periodisk syn og
omsyn. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende retstilstand.
Side
24
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
Det foreslås i
nr. 4,
at loven gælder for syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer.
Bestemmelsen er en videreførelse af gældende retstilstand.
Til nr. 4
Synsloven indeholder ikke systematisk overskrifter til lovens bestemmelser men indeholder alene
visse overskrifter til f.eks. tilbagekaldelsesreglerne, tilsyn m.v. Med lovforslaget foreslås det at
tilføje overskrifter, således at lovens bestemmelser inddeles efter de emner, som reguleres. På den
baggrund indsættes en overskrift før det foreslåede § 1 a benævnt ”Godkendelse af nye
motorkøretøjer m.v.” Med den nye
overskrift vil det klart fremgå af synsloven, at den
overordnet
set dels indeholder regler om de godkendelser, som f.eks. et køretøj skal have for at kunne køre
lovligt i Danmark, dels regler om syn, herunder hovedsageligt periodisk syn, som vedrører de krav,
som et godkendt køretøj løbende skal overholde for fortsat at kunne køre i Danmark. Det foreslås
således også at gruppere sidstnævnte synsregler under en ny overskrift, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.
Til nr. 5
Det fremgår af synslovens § 1, stk. 1, at biler, motorcykler og knallerter skal være typegodkendt
eller godkendt ved syn, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Det samme gælder
påhængs- og sættevogne til biler og motorcykler samt campingvogne.
Det fremgår endvidere af synslovens § 4, stk. 1, nr. 3, at Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om
godkendelse, syn og omsyn af køretøjer, herunder regler om anvendelse af den Europæiske Unions
forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt anvendelse af Unionens
aftaler med andre lande om forhold, der er omfattet af denne lov.
Hjemlen har været anvendt til, i bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af
køretøjer, at fastsætte bestemmelser om at Færdselsstyrelsen udsteder typegodkendelse for
køretøjer, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september
2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil
samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer.
Med henblik på at adskille godkendelsesområdet fra synsområdet og samtidigt tydeliggøre hvilke
godkendelsesmuligheder, der er for køretøjer m.v., foreslås det at indsætte nye bestemmelser i §§ 1
a-1 f.
Det foreslås i
§ 1 a,
at før omsætning, ibrugtagning eller registrering på færdselslovens område af
motorkøretøjer, påhængskøretøjer, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om
godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af
systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af
forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF, skal
køretøjet m.v. være meddelt en af følgende godkendelser:
Side
25
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
1) EU-typegodkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer, systemer, komponenter og
separate tekniske enheder udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende
myndighed.
2) EU-typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer fremstillet i små serier udstedt
af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed.
3) National typegodkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer fremstillet i små serier
udstedt eller accepteret af Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
4) Individuel EU-godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer udstedt af
Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed.
5) National individuel godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer udstedt af
Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Det fremgår af den foreslåede bestemmelse, hvilke godkendelser af køretøjer m.v., der er omfattet
af forordning om motorkøretøjer. En godkendelse kan enten være meddelt af Færdselsstyrelsen eller
en anden godkendende myndighed i EU i henhold til forordning om motorkøretøjer.
Færdselsstyrelsen kan i henhold til forordningen ydermere træffe afgørelse om accept af en national
typegodkendelse af små serier udstedt af en anden godkendende myndighed i EU.
Det foreslås i
stk. 2,
at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse
her i landet af forordningen som nævnt i stk. 1, herunder kan Færdselsstyrelsen, i overensstemmelse
med artiklerne 42 og 45 i forordningen nævnt i stk. 1, fastsætte relevante alternative krav.
Hensigten med bestemmelsen er at Færdselsstyrelsen, i de tilfælde hvor det vurderes
hensigtsmæssigt, kan fastsætte alternative krav, som i videst mulige omfang svarer til forordningens
krav, i forbindelse med national typegodkendelse af køretøjer fremstillet i små serier og national
individuel godkendelse af et bestemt køretøj. Det kan for eksempelvis være et krav om, at i stedet
for destruktive afprøvninger af køretøjet kan der udføres styrkeberegninger.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse om godkendelse af nye
motorkøretøjer m.v. Bekendtgørelsen vil indeholde administrative bestemmelser samt supplerende
bestemmelser om sprog, gebyrer og straf.
Forud for godkendelse af motorkøretøjer m.v. skal en teknisk tjeneste, i henhold til forordning om
motorkøretøjer, verificere overensstemmelse mellem motorkøretøjerne og de tekniske krav.
Bemyndigelsen vil derfor blive anvendt til udmøntning af en bekendtgørelse om udpegelse af
tekniske tjenester. Bekendtgørelsen vil indeholde administrative bestemmelser samt supplerende
bestemmelser om sprog og straf samt krav om akkreditering.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1. i de almindelige bemærkninger.
Det fremgår af synslovens § 1, at
biler, motorcykler og knallerter skal være typegodkendt eller
godkendt ved syn, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Det samme gælder
påhængs- og sættevogne til biler og motorcykler samt campingvogne. Endvidere fremgår det af
§ 4,
stk. 1, nr. 3, at Trafikstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse, syn og omsyn af køretøjer,
herunder regler om anvendelse af den Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af Unionens
direktiver og beslutninger samt anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om forhold, der er
omfattet af denne lov.
Side
26
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
Hjemlen har været anvendt til, i bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af
køretøjer, at fastsætte bestemmelser om, at Færdselsstyrelsen udsteder typegodkendelse for
køretøjer, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/24/EF af 18. marts 2002
om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer og om ophævelse af Rådets
direktiv 92/61/EØF.
Det foreslås i
§ 1 b,
at før omsætning, ibrugtagning eller registrering på færdselslovens område af
to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, systemer, komponenter og separate tekniske enheder, som
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013 om
godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler, skal køretøjet
m.v. være meddelt en af følgende godkendelser:
1) EU-typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer, quadricykler, systemer, komponenter og
separate tekniske enheder udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende
myndighed.
2) National typegodkendelse af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler fremstillet i små
serier udstedt eller accepteret af Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Det fremgår af bestemmelsen hvilke godkendelser af køretøjer m.v., der er omfattet af forordning
om to- og trehjulede køretøjer m.v. En typegodkendelse kan enten være meddelt af
Færdselsstyrelsen eller en anden godkendende myndighed i EU i henhold til forordning om to- og
trehjulede køretøjer. Færdselsstyrelsen kan i henhold til forordningen ydermere træffe afgørelse om
accept af en national typegodkendelse af små serier udstedt af en anden godkendende myndighed i
EU.
Det foreslås i
stk. 2,
at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse
her i landet af forordningen som nævnt i stk. 1, herunder kan Færdselsstyrelsen, i overensstemmelse
med artikel 42 i forordningen nævnt i stk. 1, fastsætte relevante alternative krav.
Hensigten med bestemmelsen er at Færdselsstyrelsen i forbindelse med national typegodkendelse
af køretøjer fremstillet i små serier i de tilfælde, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, kan fastsætte
alternative krav, som i videst mulige omfang svarer til forordningens krav. Det kan for eksempelvis
være et krav om, at der i stedet for destruktive afprøvninger af køretøjet kan udføres
styrkeberegninger.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse om godkendelse af nye to-
og trehjulede køretøjer samt quadricykler m.v. Bekendtgørelsen vil indeholde administrative
bestemmelser samt supplerende bestemmelser om sprog, gebyrer og straf. Der henvises til
bemærkningerne til lovforslagets § 1 e.
Forud for godkendelse af to- og trehjulede køretøjer m.v. skal en teknisk tjeneste verificere
overensstemmelse mellem køretøjerne og de tekniske krav. Bemyndigelsen derfor blive anvendt til
udmøntning af en bekendtgørelse om udpegelse af tekniske tjenester. Bekendtgørelsen vil indeholde
administrative bestemmelser samt supplerende bestemmelser om sprog og straf samt krav om
akkreditering. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2. i de almindelige bemærkninger.
Det fremgår af § 1, stk. 2, i synsloven, at
Trafikstyrelsen fastsætter regler om godkendelses- og
synspligt inden ibrugtagning for traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer til disse samt andre
Side
27
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
påhængsredskaber og blokvogne. Endvidere fremgår det af
§ 4, stk. 1, nr. 3, at Trafikstyrelsen kan
fastsætte regler om godkendelse, syn og omsyn af køretøjer, herunder regler om anvendelse af den
Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt
anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om forhold, der er omfattet af denne lov.
Hjemlen har været anvendt til, i bekendtgørelse nr. 516 af 1. juni 2012 om godkendelse og syn af
køretøjer, at fastsætte bestemmelser om, at Færdselsstyrelsen udsteder typegodkendelse for
køretøjer, som er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/37/EF af 26. maj 2003
om typegodkendelse af landbrugs- eller skovbrugstraktorer og af deres påhængskøretøjer og
udskifteligt trukket materiel samt af systemer, komponenter og tekniske enheder til disse køretøjer
og om ophævelse af direktiv 74/150/EØF.
Det foreslås i
§ 1 c,
at før omsætning, ibrugtagning eller registrering af landbrugs- og
skovbrugskøretøjer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr, systemer, komponenter og
separate tekniske enheder, som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og
skovbrugskøretøjer, skal køretøjet m.v. være meddelt en af følgende godkendelser:
1) EU-typegodkendelse af traktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr, systemer,
komponenter og separate tekniske enheder udstedt af Færdselsstyrelsen eller en anden
godkendende myndighed.
2) National typegodkendelse af traktorer, påhængskøretøjer, udskifteligt trukket udstyr
fremstillet i små serier udstedt eller accepteret af Færdselsstyrelsen, jf. dog stk. 2.
Det fremgår af bestemmelsen hvilke godkendelser af køretøjer m.v., der er omfattet af forordning
om landbrugs- og skovbrugskøretøjer. En godkendelse kan enten være meddelt af Færdselsstyrelsen
eller en anden godkendende myndighed i EU i henhold til forordning om landbrugs- og
skovbrugskøretøjer. Færdselsstyrelsen kan i henhold til forordningen ydermere træffe afgørelse om
accept af en national typegodkendelse af små serier udstedt af en anden godkendende myndighed i
EU.
Det foreslås i
stk. 2,
at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelse
her i landet af forordningen som nævnt i stk. 1, herunder kan Færdselsstyrelsen, i overensstemmelse
med artikel 37 i forordningen nævnt i stk. 1, fastsætte relevante alternative krav.
Hensigten med bestemmelsen er at Færdselsstyrelsen i forbindelse med national typegodkendelse
af køretøjer fremstillet i små serier i de tilfælde, hvor det vurderes hensigtsmæssigt, kan fastsætte
alternative krav, som i videst mulige omfang svarer til forordningens krav. Det kan for eksempelvis
være et krav om, at der i stedet for destruktive afprøvninger af køretøjet kan udføres
styrkeberegninger.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse om godkendelse af nye
landbrugs- og skovbrugskøretøjer m.v. Bekendtgørelsen vil indeholde administrative bestemmelser
samt supplerende bestemmelser om sprog og straf. Derudover vil bekendtgørelsen på sigt indeholde
krav til national individuel godkendelse af et nyt landbrugs- eller skovbrugskøretøj, som ikke er
omfattet af forordning om landbrugs- og skovbrugskøretøjer. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets § 1 e.
Side
28
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
Forud for godkendelse af motorkøretøjer m.v. skal en teknisk tjeneste verificere overensstemmelse
mellem landbrugs- og skovbrugskøretøjer og de tekniske krav. Bemyndigelsen vil derfor blive
anvendt til udmøntning af en bekendtgørelse om udpegelse af tekniske tjenester. Bekendtgørelsen
vil indeholde administrative bestemmelser samt supplerende bestemmelser om sprog, gebyrer og
straf samt krav om akkreditering. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3.2. i de almindelige
bemærkninger.
Det fremgår af synslovens § 4, stk. 1, at Trafikstyrelsen fastsætter regler om godkendelse, syn og
omsyn af køretøjer, herunder regler om tekniske krav for udførelsen af typegodkendelser, syn og
omsyn, periodisk syn, og anvendelse af Den Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af
Unionens direktiver og beslutninger samt anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om
forhold, der er omfattet af denne lov.
Det foreslås i
§ 1 d,
at transportministeren kan fastsætte regler om anvendelse af Den Europæiske
Unions forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt anvendelse af
Unionens aftaler med andre lande om godkendelse af køretøjer m.v., herunder køretøjstekniske
krav.
Bestemmelsen er med en revideret ordlyd en videreførelse af synslovens § 4, stk. 1, nr. 3, og
foreslås begrænset til det køretøjstekniske område.
Det fremgår af § 1, stk. 1, i synsloven, at biler,
motorcykler og knallerter skal være typegodkendt
eller godkendt ved syn, inden køretøjet tages i brug på færdselslovens område. Det samme gælder
påhængs- og sættevogne til biler og motorcykler samt campingvogne. Endvidere fremgår det af § 1,
stk. 2, i synsloven, at Trafikstyrelsen fastsætter regler om godkendelses- og synspligt inden
ibrugtagning for traktorer, motorredskaber og påhængskøretøjer til disse samt andre
påhængsredskaber og blokvogne.
Det foreslås i
§ 1 e, stk. 1,
at før omsætning, ibrugtagning eller registrering af køretøjer på
færdselslovens område, som ikke er omfattet af §§ 1 a - 1 c, skal køretøjet være meddelt en af
følgende godkendelser som udstedt af Færdselsstyrelsen:
1) National individuel godkendelse af et nyt to- eller trehjulet køretøj eller quadricykel samt
påhængskøretøjer hertil.
2) National individuel godkendelse af en ny traktor, påhængskøretøj eller udskifteligt trukket
udstyr hertil.
3) National individuel godkendelse af et ibrugtaget og konstruktivt ændret motorkøretøj eller
påhængskøretøj hertil.
4) National individuel godkendelse af et ibrugtaget og konstruktivt ændret to- eller trehjulet
køretøj eller quadricykel samt påhængskøretøj hertil.
5) National individuel godkendelse af en ibrugtaget og konstruktivt ændret traktor,
påhængskøretøj eller udskifteligt trukket udstyr hertil.
Side
29
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
6) National individuel godkendelse af et ibrugtaget motorkøretøj, to- eller trehjulet køretøj,
quadricykel, traktor, påhængskøretøj eller udskifteligt trukket udstyr der importeres fra et
tredjeland.
National individuel godkendelse af et nyt to- eller trehjulet køretøj eller en quadricykel er ikke
omfattet af forordning om to- og trehjulede køretøjer, ligesom national individuel godkendelse af et
nyt landbrugs- og skovbrugskøretøj ikke er omfattet af forordning om landbrugs- og
skovbrugskøretøjer. Derudover er godkendelse af et ibrugtaget køretøj, hvorpå der er foretaget
konstruktive ændringer, eller et importeret køretøj fra et tredjeland, ikke omfattet af
typegodkendelsesforordningerne. Der er derfor behov for at regulere disse nationalt.
Ved konstruktivt ændrede køretøjer forstås, at et konkret køretøj er blevet ændret i en sådan grad,
at køretøjet ikke længere er i overensstemmelse med sin typegodkendelse eller nationale
individuelle godkendelse.
Et ibrugtaget køretøj kan som udgangspunkt anvendes på færdselslovens område, forudsat at
køretøjet var typegodkendt som nyt i henhold til EU-retsakter om typegodkendelse eller nationalt
individuelt godkendt i henhold til administrative forskrifter.
Et ibrugtaget køretøj, der er blevet konstruktivt ændret, hvorefter køretøjet ikke længere er i
overensstemmelse med sin typegodkendelse eller nationale individuelle godkendelse, skal dog
godkendes på ny forud for anvendelse på færdselslovens område.
Det foreslås i
stk. 2,
at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om godkendelse af køretøjer som
nævnt i stk. 1, herunder regler om krav til indholdet af ansøgning samt regler om erhvervsdrivendes
ansvar og forpligtelser.
Hensigten med bemyndigelsen er at præcisere omfanget af transportministerens bemyndigelse til
at fastsætte regler om national individuel godkendelse af et nyt motorkøretøj, to- eller trehjulet
køretøj, quadricykel, traktor, påhængskøretøj eller udskifteligt trukket udstyr, som ikke er omfattet
af typegodkendelsesforordningerne.
Lovforslaget lægger op til en fælles ensartet retning på det køretøjstekniske område. Med henblik
på at ensrette godkendelser af køretøjer, der ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne
med godkendelse af køretøjer, som er omfattet af typegodkendelsesforordningerne, er hensigten
med bemyndigelsen at fastsætte tilsvarende administrative og tekniske krav, herunder fabrikantens
forpligtelser og ansvar. Eksempelvis vil en fabrikant af et landbrugskøretøj, som ansøger om en
national individuel godkendelse, pålægges tilsvarende forpligtelser som fabrikanten af
landbrugskøretøjer, som fremstillet i ubegrænset serier med henblik på EU-typegodkendelsen. Det
vil sige, at fabrikanten af et nationalt individuelt godkendt landbrugskøretøj eksempelvis er
ansvarlig for at sikre, at køretøjet er i overensstemmelse med de tekniske krav, og at køretøjet
mærkes med fabrikantens oplysninger.
Derudover er det hensigten med bemyndigelsen, at der kan fastsættes regler om bl.a.
prøvningsrapporter og anden teknisk dokumentation, der kan bruges til at verificere, at et køretøj
som omfattet af stk. 1, er i overensstemmelse med de relevante køretøjstekniske krav.
Hvor bemyndigelsen i stk. 2 anvendes til at fastsætte administrative bestemmelser, vil de tekniske
krav blive fastsat i medfør af færdselslovens § 68.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i de almindelige bemærkninger.
Side
30
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
Det foreslås som noget nyt i
§ 1 f,
at forud for en godkendelse, som meddeles i henhold til § 1 e,
stk. 1, nr. 1 og 2, skal en teknisk tjeneste verificere, at det to- eller trehjulede køretøj, quadricyklen,
traktoren, påhængskøretøjet eller det udskifteligt trukket udstyr hertil opfylder de relevante tekniske
krav.
Forud for godkendelse af køretøjer m.v., som omfattet af typegodkendelsesforordningerne, jf.
lovforslagets §§ 1 a
–
1 c, skal en teknisk tjeneste verificere overensstemmelse mellem køretøjerne
og de relevante tekniske krav. På tilsvarende måde foreslås det, at en teknisk tjeneste verificerer
overensstemmelse mellem et nyt to- eller trehjulet køretøj eller et nyt landbrugs- eller
skovbrugskøretøj, som ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne, jf. § e, stk. 1, nr. 1 og 2,
og de relevante fastsatte krav.
Ved en teknisk tjeneste forstås en organisation eller et organ, der af Færdselsstyrelsen er udpeget til
at fungere som prøvningslaboratorium, der skal udføre prøvninger, eller som
overensstemmelsesvurderingsorgan, der skal udføre den indledende vurdering og andre prøvninger
eller inspektioner. Den tekniske tjeneste skal være uafhængig og besidde de nødvendige tekniske
kompetencer, ligesom den tekniske tjeneste ikke må påvirkes på nogen måde, som kan have
indflydelse på dømmekraft eller resultaterne af vurderingsaktiviteterne. En teknisk tjeneste må
derfor ikke være involveret i processen vedrørende fremstilling m.v. af det køretøj, som den
tekniske tjeneste skal kontrollere.
Det foreslås i
stk. 2,
at forud for en godkendelse, som meddeles i henhold til § 1 e, stk. 1, nr. 3-6,
skal et tredjepartsorgan verificere, at motorkøretøjet, det to- og trehjulede køretøj, quadricyklen,
traktoren, påhængskøretøjet eller udskifteligt trukket udstyr hertil opfylder de relevante tekniske
krav.
Ved et tredjepartsorgan forstås et organ, der af Færdselsstyrelsen er udpeget til at udføre
tredjepartskontroller, vurderinger, prøvninger m.v. Tredjepartsorganet skal være uafhængigt og
besidde de nødvendige tekniske kompetencer, ligesom tredjepartsorganetikke må påvirkes på nogen
måde, som kan have indflydelse på dømmekraften eller resultaterne af vurderingsaktiviteterne. Et
tredjepartsorgan må derfor ikke være involveret i eksempelvis ombygningen af køretøjet.
Det foreslås i
stk. 3,
at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om udpegelse af
tekniske tjenester og tredjepartsorganer til afprøvning af køretøjer, som omfattet af stk. 1 og 2
herunder regler om tekniske tjenester og tredjepartsorganers opgaver samt regler om krav om
indholdet til ansøgningen om udpegelse som teknisk tjeneste eller tredjepartsorgan
Hensigten med bestemmelsen er fastsætte regler om udpegelse af hhv. tekniske tjenester til
afprøvning af nye køretøjer, som ikke er omfattet af forordning om to- og trehjulede køretøjer samt
forordning om landbrugs- og skovbrugskøretøjer, og tredjepartsorganer til afprøvning af ibrugtagne
køretøjer som enten er konstruktivt ændret eller importeret fra et tredjeland.
I forhold til udpegelse af tekniske tjeneste forventes det, at bemyndigelsen udmøntes i en
bekendtgørelse, hvori der fastsættes en tilsvarende ordning for tekniske tjenester for national
individuel godkendelse af et nyt to- eller trehjulet køretøj eller et nyt landbrugs- eller
Side
31
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
skovbrugskøretøj, som tager udgangspunkt i typegodkendelsesforordningernes procedurer og krav
til tekniske tjenester.
Det forventes, at der i forhold til akkreditering vil blive stillet krav om, at tekniske tjenester skal
være akkrediterede for deres arbejdsområde af et nationalt akkrediteringsorgan, der også skal stå for
den løbende overvågning af tjenesterne. Overvågningen, og dens frekvens, afhænger af indholdet i
den enkelte akkreditering.
Bemyndigelsen indebærer desuden, at der kan fastsættes regler om bl.a. tekniske tjenesters
forsikringsforhold og deres overholdelse af relevante internationalt anerkendte standarder. Det
forventes, at der i de administrative forskrifter vil blive fastsat krav om, at tekniske tjenester skal
overholde de internationalt anerkendte standarder, der er fastsat i typegodkendelsesforordningerne.
Det forventes endvidere, at der med bemyndigelsen vil blive fastsat regler om tekniske tjenesters
dattervirksomheder og underentreprenører, herunder hvordan og hvornår en teknisk tjeneste må
uddelegere sine prøvningsopgaver til en dattervirksomhed eller en underentreprenør. I relation hertil
forventes regler om bl.a. ansøgningsprocessen, krav til dattervirksomheder og underentreprenører
og regler om tekniske tjenesters ansvar for dattervirksomheders og underentreprenørers aktiviteter.
I forhold til ansøgning om udpegelse som teknisk tjeneste forventes der fastsat regler om bl.a.
ansøgningens form, indhold og den dokumentation, der som minimum skal vedlægges ansøgningen.
Det forventes endvidere, at der vil blive fastsat regler om, at Færdselsstyrelsen kan kræve den
dokumentation, der findes nødvendig med henblik på at vurdere, om en ansøgende teknisk tjeneste
opfylder de relevante krav i forskrifter fastsat i medfør af den foreslåede § 1 f, stk. 3.
I forhold til tilsynet med tekniske tjenester forventes der fastsat regler om bl.a. ordinær
dokumentkontrol, og at tekniske tjenester efter anmodning skal lade Færdselsstyrelsen overvære en
prøvning.
I forhold til udpegelse af tredjepartsorganer er det formålet med bemyndigelsen at give
Færdselsstyrelsen mulighed for at fastsætte regler om, hvilke tredjepartsorganer der kan udføre
afprøvning, kontrol m.v. af køretøjer, hvorpå der foretages konstruktive ændringer, eller som er
importeret fra et tredjeland, med henblik på at sikre, at køretøjet er i overensstemmelse med de
relevante tekniske krav.
Det er hensigten, at der i en bekendtgørelse vil blive fastsat nærmere krav til tredjepartsorganerne.
Det kan eksempelvis være krav til de kompetencer, som tredjepartsorganer skal være i besiddelse
af, forsikringsforhold, krav om overholdelse af internationale anerkendte standarder, samt krav om
kvalitetsledelsessystem, herunder regler om kvalitetsledelsessystemets indhold, omfang,
godkendelse og afprøvning. Det forventes, at der vil blive fastsat krav om, at
kvalitetsledelsessystemet skal godkendes og løbende efterprøves af en form for kontrolinstans, som
er godkendt af Færdselsstyrelsen.
Endvidere er det hensigten med bemyndigelsen, at der kan fastsættes regler om vurdering og
overvågning af tredjepartsorganerne, herunder at enten Færdselsstyrelsen eller en instans, som
bemyndiget hertil af Færdselsstyrelsen, skal foretage vurderingen og overvågningen af
tredjepartsorganerne. Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Til nr. 6
Side
32
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
Synsloven indeholder ikke systematisk overskrifter til lovens bestemmelser men indeholder alene
visse overskrifter til f.eks. tilbagekaldelsesreglerne, tilsyn m.v. Med lovforslaget foreslås det at
tilføje overskrifter, således at lovens bestemmelser inddeles efter de emner, som reguleres. På den
baggrund indsættes en overskrift før det foreslåede § 1 a benævnt ”Periodisk syn m.v.” Med den ny
overskrift vil det klart fremgå af synsloven, at den
overordnet set dels indeholder regler om de
godkendelser, som et køretøj skal have for at kunne køre lovligt i Danmark, dels regler om syn,
herunder hovedsageligt periodisk syn, som vedrører de krav, som et godkendt køretøj løbende skal
overholde for fortsat at kunne køre i Danmark. Det foreslås således også at gruppere
godkendelsesreglerne under en ny overskrift, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.
Til nr. 7
Det fremgår af synslovens § 2, stk. 1, at Trafikstyrelsen kan indkalde følgende køretøjer til
periodisk syn: vare- og lastkøretøjer, personbiler, udrykningskøretøjer, og biler og motorcykler, der
benyttes erhvervsmæssigt til befordring af personer, udlejes uden fører eller benyttes til
øvelseskørsel.
Det foreslås i
§ 2, stk. 1,
at transportministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om,
hvilke køretøjer der skal indkaldes til periodisk syn. Køretøjstyperne er under løbende udvikling,
og de definitioner, der fremgår af synsloven i dag, er ikke i overensstemmelse med de definitioner,
der anvendes i EU. Det vurderes derfor hensigtsmæssigt at ændre bestemmelsen til en
bemyndigelsesbestemmelse, således at transportministeren har mulighed for løbende at kunne
tilpasse periodesynsreglerne til relevante køretøjstyper.
Til nr. 8
Det fremgår af synslovens § 4, at Trafikstyrelsen fastsætter regler om godkendelse, syn og omsyn
af køretøjer, herunder regler om tekniske krav for udførelsen af typegodkendelser, syn og omsyn,
periodisk syn, og anvendelse af Den Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af Unionens
direktiver og beslutninger samt anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om forhold, der er
omfattet af denne lov. Endvidere fremgår det af stk. 2, at forsvarsministeren fastsætter regler om
kontrol af forsvarets køretøjer. Den gældende bemyndigelse dækker således både
godkendelsesområdet og synsområdet.
Det foreslås med
§ 4, stk. 1,
at Færdselsstyrelsen fastsætter regler om syn og omsyn af køretøjer,
herunder tekniske krav for udførelsen heraf. Bestemmelsen samler de gældende bestemmelser i
synslovens § 4, stk. 1, nr. 1 og 2, dog således at bemyndigelsen ikke længere dækker
godkendelsesområdet.
Synsloven indeholder som nævnt overordnet
set dels regler om de
godkendelser, som et køretøj m.v. skal have for at kunne køre lovligt i Danmark, jf. de foreslåede
§§ 1 a–1 f, dels regler om syn, herunder hovedsageligt periodisk syn, som vedrører de krav, som et
Side
33
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
godkendt køretøj løbende skal overholde for fortsat at kunne køre i Danmark. Med de nye
bestemmelser om køretøjsgodkendelser, herunder bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler om
udmøntningen heraf, jf. de foreslåede §§ 1 a-1 f, er der ikke behov for at fastsætte regler herom
efter den foreslåede § 4, stk. 1, længere.
Der er herudover tale om en videreførelse af den gældende
retstilstand.
Det foreslås med
§ 4, stk. 2,
at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om, at synsvirksomhederne
kan udføre andre opgaver end synsopgaver omfattet af § 4, stk. 1, til dette lovforslag.
Formålet med bemyndigelsen er at videreføre og præcisere hjemmelsgrundlaget for, hvilke
opgaver synsvirksomhederne kan varetage udover periodisk syn. Hensigten er, at bemyndigelsen
udmøntes i en bekendtgørelse om synsvirksomhedernes øvrige opgaver.
Det
foreslås som noget nyt i
§ 4, stk. 3,
at vedkommende minister efter forhandling med
transportministeren kan fastsætte regler om synsvirksomhedernes udførelse af anden teknisk kontrol
med køretøjer.
Formålet med bestemmelsen er at sikre rammerne for udførelse af opgaven, herunder at den
relevante minister og transportministeren aftaler nærmere om synsvirksomhedernes varetagelse af
opgaven, herunder efter
hvilke regler kontrollen skal ske, og om der er behov for at stille eventuelle
yderligere krav til uddannelse, tilsynsforpligtelse og finansiering.
Det er hensigten, at bestemmelsen skal anvendes i de tilfælde, hvor andre ministerier ønsker at
anvende synsvirksomhederne til udførelse af opgaver, f.eks. teknisk kontrol af køretøjer efter
pågældende ministeriers egen lovgivning.
Det foreslås med
§ 4, stk. 4,
at Færdselsstyrelsen kan fastsætte regler om anvendelse af Den
Europæiske Unions forordninger, gennemførelse af Unionens direktiver og beslutninger samt
anvendelse af Unionens aftaler med andre lande om forhold, der vedrører synsområdet i denne lov.
Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende synslovs § 4, stk. 1, nr. 3, dog således at
bemyndigelsen alene gælder for synsområdet og ikke længere godkendelsesområdet, der er omfattet
af den foreslåede § 1 d, jf. lovforslagets § 1, nr. 5.
Al implementering, som typisk vil blive gennemført ved bekendtgørelser på grundlag af den
foreslåede bestemmelse, vil blive gennemført inden for rammerne af gældende lovgivning, herunder
synsloven. Det betyder, at transportministeren ikke administrativt vil kunne gennemføre
implementering af EU-retsakter, hvis en sådan implementering vil stride mod gældende lovgivning.
I den situation vil der forud for implementeringens gennemførelse blive foretaget nødvendige
tilpasninger af gældende ret, som sikrer konformitet med EU-retten. Der vil med andre ord blive
fremsat nødvendige lovforslag herom for Folketinget.
Det foreslås med
§ 4, stk. 5,
at forsvarsministeren fastsætter regler om kontrol af forsvarets
køretøjer.
Bestemmelsen er i det hele en videreførelse af den gældende § 4, stk. 2.
Til nr. 9
Side
34
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
Synsloven indeholder ikke systematisk overskrifter til lovens bestemmelser men indeholder alene
visse overskrifter til f.eks. tilbagekaldelsesreglerne, tilsyn m.v. Med lovforslaget foreslås det at
tilføje overskrifter, således at lovens bestemmelser inddeles efter de temaer, som reguleres. På den
baggrund indsættes en overskrift før det foreslåede § 12 a benævnt ” Digital kommunikation m.v.”
Til nr. 10
Det foreslås som noget nyt i
§ 12 b, stk. 1,
at transportministeren kan fastsætte regler om, at
skriftlig kommunikation til og fra Færdselsstyrelsen og synsvirksomheder om forhold, som er
omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.
Med kommunikation menes alle former for henvendelser fra virksomheder eller fysiske personer,
f.eks. forespørgsler, ansøgninger og indberetninger, og alle former for meddelelser fra
Færdselsstyrelsen til virksomheder eller fysiske personer, som f.eks. anmodninger om oplysninger,
afgørelser samt opkrævning af gebyrer.
Bemyndigelsen tænkes blandt andet anvendt til at fastsætte
nærmere regler om digital kommunikation med Færdselsstyrelsen og synsvirksomhederne. Det kan
f.eks. være, at skriftlige henvendelser m.v. til Færdselsstyrelsen om forhold, som er omfattet af
loven eller regler, som er udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget af
Færdselsstyrelsen, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde. Indsendes
oplysninger m.v. til Færdselsstyrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde,
eksempelvis pr. brev, må Færdselsstyrelsen vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til
at kommunikere på den foreskrevne digitale måde i henhold til offentlige myndigheders almindelige
vejledningspligt.
Det vil fremgå af de enkelte bekendtgørelser, der udstedes på området, på hvilken måde
kommunikationen mellem Færdselsstyrelsen og de pågældende virksomheder eller personer
fremover skal foregå. Det forhold, at en virksomhed eller en fysisk person oplever, at den
pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale
signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke
fritage fra pligten til digital kommunikation. I sådanne tilfælde må den pågældende anvende en
computer på et folkebibliotek eller anmode en partsrepræsentant om at varetage kommunikationen
på den pågældendes vegne.
Det foreslås som noget nyt i
stk. 2,
at transportministeren kan fastsætte nærmere regler om digital
kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur el.lign.
Baggrunden for, at det ikke skal være frivilligt, men obligatorisk at kommunikere digitalt, er
blandt andet et ønske om at sikre smidigere kommunikation og en hurtig og effektiv
sagsbehandling. Ved at fjerne manuelle rutiner og papirhåndtering frigives tid og ressourcer hos
virksomhederne og Færdselsstyrelsen, og der kan ske en optimering af arbejdsgangene hos begge
parter.
Det er hensigten med stk. 2, at der ved bekendtgørelse kan stilles krav om, at virksomheder og
fysiske personer skal anvende bestemte it-systemer for at sikre, at Færdselsstyrelsen kan behandle
ansøgninger om eksempelvis godkendelse af et køretøj eller udpegelse som teknisk tjeneste.
Side
35
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
Sammen med selve ansøgningen skal en virksomhed eller fysisk person indsende dokumentation.
Dokumentationen er så omfattende, at Virk for nærværende ikke kan håndtere de store
datamængder. Det vil være en uhensigtsmæssig og administrativ tungere løsning, hvis der i de
udmøntende bekendtgørelser stilles krav om anvendelse af Virk ved indsendelse af en ansøgning,
som vil medføre, at ansøger efterfølgende skal indsende en mail eller flere mails med den
påkrævede dokumentation.
I stedet for arbejdes der på at udvikle et IT-system, som kan håndtere de store datamængder, der
er forbundet med ansøgning om godkendelse af køretøjer m.v. eller udpegelse som teknisk tjeneste,
og som samtidigt vil kunne understøtte Færdselsstyrelsens sagsbehandling og gøre det nemt og
enkelt for virksomheder og fysiske personer at anvende. Det forventes, at IT-systemet vil kunne
tilgås via Færdselsstyrelsens hjemmeside.
IT-systemet vil være udformet, så det er i
overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens regler herom.
Med bekendtgørelsen er det endvidere hensigten at fastsætte regler om, at en digital meddelelse
efter denne lov anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.
Meddelelsen
anses for at være tilgængelig for adressaten fra det tidspunkt, hvor adressaten har mulighed for at
gøre sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det er således uden betydning, om eller hvornår
adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Det vil sige med samme retsvirkninger
som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i
modtagerens fysiske postkasse.
En meddelelse vil normalt være tilgængelig for Færdselsstyrelsen på det tidspunkt, hvor styrelsen
kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en
modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00,
anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Kan modtagelsestidspunktet
for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med it-system eller andre lignende
problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev
afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet.
IT-problemer hos Færdselsstyrelsen (nedbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan betyde, at
en digital meddelelse ikke kan afleveres til Færdselsstyrelsen. Opstår der problemer tæt på fristen
for indgivelsen af meddelelsen, og kan problemerne føre til, at fristen for indgivelse af meddelelsen
ikke kan overholdes, anses meddelelsen for at være kommet frem inden for fristen, hvis den gøres
tilgængelig for styrelsen inden for en rimelig tid efter, at forhindringen er ophørt.
Kravet vil gælde både på meddelelser, som frivilligt sendes digitalt, og på meddelelser, som det er
obligatorisk at sende digitalt.
Det foreslås som noget nyt i
§ 12 c, stk. 1,
at transportministeren kan fastsætte regler om, at
administrative forskrifter udstedt i medfør af denne lov, som indeholder krav til køretøjer m.v.,
tekniske tjenester eller tredjepartsorganer, og tekniske specifikationer, der henvises til i sådanne
forskrifter, ikke indføres i Lovtidende.
Baggrunden for undtagelse fra kravet om indførelse i Lovtidende af visse forskrifter og tekniske
specifikationer, der henvises til i forskrifterne, er forskrifternes ophavsretlige beskyttelse og deres
struktur og form. Forskrifterne er primært tekniske forskrifter, der indeholder mange detaljerede
tekniske krav, tegninger og anvisninger.
Side
36
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
2148647_0037.png
De pågældende tekniske forskrifter og tekniske specifikationer retter sig næsten udelukkende mod
snævre kredse af professionelle, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt. De retter sig kun i
meget begrænset omfang mod privatpersoner og andre uden for de anførte professionelle kredse.
Det foreslås som noget nyt i
§ 12 c, stk. 2,
at transportministeren fastsætter regler om, hvordan
oplysning om indholdet af de forskrifter og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende,
jf. stk. 1, kan opnås.
Oplysning om indholdet af forskrifterne gives af Færdselsstyrelsen, f.eks. via Færdselsstyrelsens
hjemmeside. Er der tale om anerkendte standarder, kan de købes ved Dansk Standard eller
gennemses hos Færdselsstyrelsen. Er der tale om FN-regulativer kan de findes på hjemmesiden for
FN's Økonomiske Kommission for Europa,
www.unece.org.
Det foreslås som noget nyt i
§ 12 c, stk. 3,
at transportministeren kan fastsætte regler om, at
tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, skal være gældende, selv om de
ikke foreligger på dansk.
I henhold hertil bemyndiges transportministeren til at fastsætte regler om, at de tekniske
specifikationer, der henvises til i forskrifterne, og som ikke indføres i Lovtidende, efter en konkret
vurdering, kan undtages fra den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter skal
udfærdiges på dansk.
Bestemmelsen vil særligt være relevant, hvor der henvises til anerkendte standarder eller FN-
regulativer, der udelukkende foreligger på engelsk. Inden for visse brancher er der tale om
engelsksprogede faggrupper, for hvem det er en forudsætning at anvende standarder og regulativer,
som er udarbejdet på engelsk.
Det foreslås som noget nyt i
§ 12 d,
at transportministeren bemyndiges til at fastsætte regler om
offentliggørelse af informationer om tekniske tjenester eller tredjepartsorganer, der er udpeget i
henhold til forskrifter fastsat i medfør af det foreslåede § 1 f, stk. 3.
Det forventes, at Færdselsstyrelsen vil offentliggøre og løbende ajourføre en liste på sin
hjemmeside over de virksomheder, der er udpeget som teknisk tjeneste eller tredjepartsorgan. Det
forventes endvidere, at listen vil indeholde nærmere oplysninger om de tekniske tjenester eller
tredjepartsorganernes arbejdsområde og akkrediteringsforhold, hvis relevant.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Det fremgår af synslovens § 5, stk. 2, nr. 1, at Trafikstyrelsen fastsætter regler om betingelser for
at få tilladelse til at foretage syn eller omsyn, herunder at virksomheden skal have en teknisk
ansvarlig person og råde over elektroniske kommunikationsudstyr til brug for indberetning af syns-
eller omsynsoplysninger.
Hjemlen har været anvendt til, i bekendtgørelse nr. 634 af 19. maj 2017 om ændring af
bekendtgørelse om synsvirksomheder, at fastsætte bestemmelse om, at synsvirksomheder skal
indberette synsgrundlaget for synsvirksomhedernes godkendelse af køretøjer elektronisk til
Færdselsstyrelsens dokumentportal
Side
37
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
Færdselsstyrelsen har pr. 1/1 2017 idriftsat en dokumentportal, hvor synsvirksomheder og
godkendte prøvningsinstanser har adgang til at uploade synsgrundlag, attester m.v., som indgår i et
syn. Dermed er der etableret en fælles database, hvor synsvirksomheder, m.fl. har adgang til at læse
de uploadede dokumenter.
Det er i dag frivilligt for synsvirksomhederne, hvordan de opbevarer de
registrerede data fra syn i mindst to år.
Det foreslås i
§ 12 e,
at
transportministeren kan fastsætte regler om, at synsvirksomhederne
elektronisk skal indberette dokumenter som indgår i et syn til Færdselsstyrelsens fælles database,
herunder regler om behandlingen af oplysningerne i dokumenterne.
Det er forsat hensigten, at dokumentportalen skal være en fælles database, hvor synsvirksomheder
har adgang til at uploade synsgrundlag, attester m.v., som indgår i et syn. Synsvirksomhederne skal
således i stedet for at opbevare de pågældende dokumenter i 2 år efter det relevante syn uploade
dokumenterne i dokumentportalen. Samtidig har Færdselsstyrelsen adgang til de relevante
dokumenter til brug for tilsyn med synsvirksomhedernes arbejde.
Den foreslåede bestemmelse medfører en præcisering af gældende ret.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal udmøntes i en bekendtgørelse, der fastsætter regler om
indberetning og adgang til dokumenter.
Opbevaring af oplysninger i Færdselsstyrelsens dokumentportal vil ske under hensyntagen til de
særlige regler i databeskyttelseslovgivningen.
Efter artikel 28, stk. 3, i Europa- Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016
om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) skal en databehandlers
behandling af personoplysninger være reguleret af en kontrakt eller andet retligt bindende dokument
i henhold til EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret, som fastsætter genstand for og
varigheden af behandlingen, behandlingens karakter og formål, typen af personoplysninger og
kategorierne af de registrerede samt den dataansvarliges forpligtelser og rettigheder. Den
databehandling, som synsvirksomhederne foretager på vegne af Færdselsstyrelsen i forhold til de
indberettede personoplysninger i dokumentportalen kræver derfor som udgangspunkt en
databehandleraftale.
Med databeskyttelsesforordningen indføres imidlertid skærpede krav til form og indhold til det
retlige dokument, der regulerer databehandlerens behandling af personoplysninger i relationen
mellem den dataansvarlige og databehandleren, ligesom forordningen stiller nye krav til
databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger, jf.
databeskyttelsesforordningens artikel 25 og 28 og justitsministeriets betænkning nr. 1565 om
databeskyttelsesforordningen, side 410-423 og side 429-441.
Som ovenfor anført er der med databeskyttelsesforordningen indført nye skærpede krav til form
og indhold af det retlige dokument, der regulerer databehandlerens behandling af personoplysninger
i relationen mellem den dataansvarlige og databehandleren, jf. databeskyttelsesforordningens artikel
28.
Bemyndigelsen forventes udmøntet i en bekendtgørelse inden for rammerne af de krav til
databehandleraftaler, der fremgår af databeskyttelsesforordningens artikel 28. Den foreslåede
ordning vil herved kunne videreføre den administrative lettelse, at databeskyttelseslovgivningens
Side
38
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
krav til en retlig regulering af databehandlerens behandling fortsat vil være løftet ved lovgivningen,
så Færdselsstyrelsen også fremadrettet undgår selv at skulle indgå individuelle (enslydende)
databehandleraftaler med synsvirksomheder som databehandler. At reguleringen sker i
bekendtgørelsesform, giver bl.a. mulighed for at ajourføre den retlige regulering af parternes
relation i tilfælde af ændret praksis eller ændret fortolkning af databeskyttelsesforordningen og
databeskyttelsesloven, uden at dette medfører et krav om nye databehandleraftaler for samtlige
synsvirksomheder.
Til nr. 11
Det foreslås som noget nyt i
§ 13, stk. 3, nr. 1,
at transportministeren kan fastsætte regler om straf
af bøde for overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj
2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af
systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af
forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF.
Det er hensigten med bemyndigelsen, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om
bødestraf for erhvervsdrivende og tekniske tjenesters overtrædelse af bestemmelserne i
forordningen. Det indebærer, at der f.eks. kan straffes med bøde, hvis fabrikanten ikke har fastlagt
procedurer for at sikre, at en serieproduktion af køretøjer er i overensstemmelse med den godkendte
type, jf. forordningens artikel 13. Det kan eksempelvis også være, hvis den tekniske tjeneste ikke
overholder kravene til sin udpegelse, jf. forordningens artikel 84.
Efter forordningen skal bødens størrelse være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og
have afskrækkende virkning. I den forbindelse kan der eksempelvis lægges vægt på den med
overtrædelsen forbundne fare, herunder risikoen for at frembyde fare for personer, husdyr eller
ejendom. Ved en vurdering af overtrædelsens grovhed vil det have betydning, om andre har været
udsat for fare og ikke alene, om der kan konstateres en skade. Andre hensyn kan eksempelvis være
gentagne overtrædelser af forordningens bestemmelser, omfanget af overtrædelsen, antallet af
forekomne skader samt den tilsigtede indtjening ved overtrædelsen.
Det foreslås som noget nyt i
nr. 2,
at transportministeren kan fastsætte regler om straf af bøde for
overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 168/2013 af 15. januar 2013
om godkendelse og markedsovervågning af to- og trehjulede køretøjer samt quadricykler.
Det er hensigten med bemyndigelsen, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om
bødestraf for erhvervsdrivende og tekniske tjenesters overtrædelse af bestemmelserne i
forordningen. Det indebærer, at der eksempelvis kan straffes med bøde, hvis der anvendes
manipulationsanordninger, jf. forordningens artikel 19.
Efter forordningen skal bødens størrelse være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og
have afskrækkende virkning. I den forbindelse kan der eksempelvis lægges vægt på den med
overtrædelsen forbundne fare, herunder risikoen for at frembyde fare for personer, husdyr eller
ejendom. Ved en vurdering af overtrædelsens grovhed vil det have betydning, om andre har været
udsat for fare og ikke alene, om der kan konstateres en skade. Andre hensyn kan eksempelvis være
Side
39
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
gentagen overtrædelse af forordningens bestemmelser, omfanget af overtrædelsen, antallet af
forekomne skader samt den tilsigtede indtjening ved overtrædelsen.
Det foreslås som noget nyt i
nr. 3,
at transportministeren kan fastsætte regler om straf af bøde for
overtrædelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 167/2013 af 5. februar 2013 om
godkendelse og markedsovervågning af landbrugs- og skovbrugskøretøjer.
Det er hensigten med bemyndigelsen, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om
bødestraf for erhvervsdrivende og tekniske tjenesters overtrædelse af bestemmelserne i
forordningen. Det indebærer, at der kan straffes med bøde, hvis fabrikanten ikke sikrer, at køretøjer
fremstilles og samles på en sådan måde, at risikoen for, at personer i eller opholdende sig omkring
køretøjet kan komme til skade, er mindst mulig, jf. forordningens artikel 17.
Efter forordningen skal bødens størrelse være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og
have afskrækkende virkning. I den forbindelse kan der eksempelvis lægges vægt på den med
overtrædelsen forbundne fare, herunder risikoen for at frembyde fare for personer, husdyr eller
ejendom. Ved en vurdering af overtrædelsens grovhed vil det have betydning, om andre har været
udsat for fare og ikke alene, om der kan konstateres en skade. Andre hensyn kan eksempelvis være
gentagen overtrædelse af forordningens bestemmelser, omfanget af overtrædelsen, antallet af
forekomne skader samt den tilsigtede indtjening ved overtrædelsen.
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
Til nr. 12
Det foreslås i
§ 13, stk. 3,
der bliver stk. 4, at indsætte
»om godkendelse og syn«
efter
»i regler«.
Med forslaget præciseres det i bestemmelsen, at der også kan fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af regler om godkendelse køretøjer m.v., der udstedes i henhold til de foreslåede §§ 1
a-1 f.
Til nr. 13
Det foreslås som noget nyt i
§ 15 a,
at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyrer i forbindelse med godkendelse af motorkøretøjer, påhængskøretøjer, to- og trehjulede
køretøjer, quadricykler samt påhængskøretøjer hertil, landbrugs- og skovbrugskøretøjer,
påhængskøretøjer eller udskifteligt trukket udstyr, systemer, komponenter og separate tekniske
enheder hertil, herunder regler om betaling for rykkerskrivelser.
Forordning om motorkøretøjer indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne kan fastsætte
gebyrer i forbindelse med EU-typegodkendelsesaktiviteter, markedsovervågning og udpegelse af
tekniske tjenester. Fastsættelse af gebyrer i forbindelse med nationale typegodkendelser eller
individuelle godkendelser berøres ikke i forordningen. I forordning om to- og trehjulede køretøjer
og forordning om landbrugs- og skovbrugskøretøjer er muligheden for fastsættelse af gebyrer ikke
omtalt. Forordningerne er imidlertid ikke til hinder for, at medlemsstaterne nationalt kan fastsætte
gebyrer for f.eks. behandling af ansøgning om godkendelse af køretøjer eller udpegelse af tekniske
tjenester.
Side
40
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
De gebyrer, der opkræves, vil dække Færdselsstyrelsens omkostninger i forbindelse med
godkendelse af køretøjer. Det kan f.eks. være behandling af ansøgning, vedligehold og opdatering
af det juridiske grundlag og vejledning.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes i bekendtgørelser, hvori der fastsættes regler om
betaling af gebyr for behandling af ansøgninger i henhold til typegodkendelsesforordningerne som
eksempelvis EU-typegodkendelse af køretøjer, systemer, komponenter eller separate tekniske
enheder eller tilladelse til tilgængeliggørelse af restkøretøjer. Desuden er det hensigten, at
bemyndigelsen anvendes til at fastsætte gebyr for behandling af ansøgninger om godkendelse af
køretøjer, som ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne. Det kan f.eks. være national
individuel godkendelse af et opbygget landbrugskøretøj.
Gebyrets størrelse vil afhænge af ansøgningens omfang og kompleksitet. Det foreslås derfor, at
gebyret for den enkelte ansøgning fastsættes efter regning med udgangspunkt i en timepris på
omkring 700-1.000 kr.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4. i de almindelige bemærkninger.
Det foreslås som noget nyt i
§ 15 b,
at transportministeren kan fastsætte regler om betaling af
gebyrer i forbindelse med udpegelse af tekniske tjenester og tredjepartsorganer, jf. de foreslåede §§
1a-c og f, herunder regler om betaling for rykkerskrivelser.
Forordning om motorkøretøjer indeholder bestemmelser om, at medlemsstaterne kan fastsætte
gebyrer i forbindelse med EU-typegodkendelsesaktiviteter, markedsovervågning og udpegelse af
tekniske tjenester. Fastsættelse af gebyrer i forbindelse med nationale typegodkendelser eller
individuelle godkendelser berøres ikke i forordningen. I forordning om to- og trehjulede køretøjer
og forordning om landbrugs- og skovbrugskøretøjer er muligheden for fastsættelse af gebyrer ikke
omtalt. Forordningerne er imidlertid ikke til hinder for, at medlemsstaterne nationalt kan fastsætte
gebyrer for f.eks. behandling af ansøgning om godkendelse af køretøjer eller udpegelse af tekniske
tjenester.
De gebyrer, der opkræves, vil dække Færdselsstyrelsens omkostninger i forbindelse med
udpegelse af tekniske tjenester og tredjepartsorganer. Det kan f.eks. være behandling af ansøgning,
vedligehold og opdatering af det juridiske grundlag og vejledning.
Det er hensigten, at bemyndigelsen skal anvendes i bekendtgørelser, hvori der fastsættes regler om
betaling af gebyr for behandling af ansøgninger i henhold til typegodkendelsesforordningerne om
udpegelse som teknisk tjeneste inden for forordningernes anvendelsesområde. Desuden er det
hensigten, at bemyndigelsen anvendes til at fastsætte gebyr for behandling af ansøgninger om
udpegelse af tekniske tjenester og tredjepartsorganer til afprøvning af køretøjer, som ikke er
omfattet af typegodkendelsesforordningerne. Det kan f.eks. være afprøvning af et ibrugtaget
motorkøretøj med konstruktive ændringer med henblik på en national individuel godkendelse.
Gebyrets størrelse vil afhænge af ansøgningens omfang og kompleksitet. Det foreslås derfor, at
gebyret for den enkelte ansøgning fastsættes efter regning med udgangspunkt i en timepris på
omkring 700-1.000 kr.
Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.4 i de almindelige bemærkninger.
Side
41
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
Til § 2
Det foreslås i
stk. 1,
at lovforslaget skal træde i kraft den 1. september 2020, jf. dog stk. 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at transportministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1 e og § 1
f, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, i lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012, som ændret ved § 2 i lov nr. 385 af 27. april 2016
og § 1 i lov nr. 1437 af 17. december 2019. Ministeren kan herunder bestemme, at dele af
bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
På nogle områder, f.eks. opbygning af en påhængsvogn til en traktor, som omfattet af
lovforslagets § 1 e, stk. 1, nr. 2, eller konstruktiv ændring af et landbrugskøretøj, som omfattet af
lovforslagets § 1 e, stk. 1, nr. 5, er der i dag ikke fastsat en godkendelsesordning. Med henblik på at
give branchen større mulighed for at omstille sig til en godkendelsesordning, er det hensigten med
bestemmelsen, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af
lovforslagets § 1 e og § 1 f. Det er på nuværende tidspunkt forventningen, at en ny
godkendelsesordning vil træde i kraft den 1. januar 2022. Herefter er det hensigten, at et nyt to- eller
trehjulet køretøj, et nyt landbrugs- eller skovbrugskøretøj samt køretøjer med konstruktive
ændringer eller som importeret fra et tredjeland godkendes i henhold til den nye
godkendelsesproces, hvorefter sådanne køretøjer afprøves ved en teknisk tjeneste eller
tredjepartsorgan som grundlag for Færdselsstyrelsens godkendelse.
Det foreslås i
stk. 3,
at regler udstedt i medfør af lov om godkendelse og syn af køretøjer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 959 af 24. september 2012 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller erstattes af regler udstedt i medfør af denne lov.
De bekendtgørelser, der indeholder regler, der ikke vil være i overensstemmelse med lovforslaget,
vil blive ændret samtidigt med lovens ikrafttræden.
Det foreslås i
stk. 4,
at
transportministeren kan fastsætte overgangsregler.
Det vurderes, at der kan være et behov for overgangsregler i forbindelse med overgang til den nye
lovgivning, således at erhvervslivet får mulighed for at tilpasse sig de nye regler og muligheder på
det køretøjstekniske område. Det vurderes, at der vil være behov for at fastsætte en
overgangsordning i forhold til national individuel godkendelse af et motorkøretøj eller
påhængskøretøj, jf. lovforslagets § 1 a, stk. 1, nr. 5. Det er hensigten, at bemyndigelsen udmøntes
ved bekendtgørelse, hvorefter gældende regler om godkendelse af et bestemt nyt motorkøretøj eller
påhængskøretøj dertil videreføres i en overgangsperiode af hensyn til branchens muligheder for at
indrette deres forretning efter den kommende godkendelsesproces, herunder de køretøjstekniske
krav.
For nærværende er det forventningen, at overgangsperioden vil udløbe 31. december 2021.
Herefter er det hensigten, at et nyt motorkøretøj eller påhængskøretøj dertil, eksempelvis opbygning
af en lastbil, godkendes i henhold til godkendelsesprocessen som foreslået med dette lovforslag. Det
vil sige, at sådanne køretøjer fra den 1. januar 2022 skal afprøves af en teknisk tjeneste forud for en
godkendelse ved Færdselsstyrelsen. Det vurderes endvidere, at der kan blive behov for der i en
overgangsperiode at justere reglerne for synsvirksomhedernes godkendelse, syn og omsyn, da visse
godkendelsesopgaver fortsat vil ligge hos synsvirksomhederne frem til overgangsperiodens udløb.
Side
42
af
43
 TRU, Alm.del - 2019-20 - Bilag 223: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforlag om godkendelse og syn af køretøjer (ny køretøjsteknisk godkendelses-proces), fra transportministeren
Såfremt dette bliver nødvendigt, vil justeringerne blive udstedt med hjemmel i den foreslåede
overgangsbemyndigelse.
Det nærmere behov for overgangsregler kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt, men vil blive
analyseret i forbindelse med udarbejdelse af de udmøntende bekendtgørelser.
Side
43
af
43