Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2137466_0001.png
Folketingets Europaudvalg
[email protected]
Eva Kjer Hansen (V)
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
Folketingets Europaudvalg har i brev af 19. december 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 110 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Eva Kjer Hansen (Venstre).
Spørgsmål nr. 110:
”Ministeren
bedes, i forlængelse af besvarelsen af samrådsspørgsmål C den 18. de-
cember 2019, redegøre for, hvad han mener, når han siger, at den fri bevægelighed
har forrang for alle andre hensyn.”
Svar:
Jeg vil gerne
som også fremhævet i min indledende tale på samrådet den 18. de-
cember 2019
understrege, at regeringen ønsker at bevæge sig fra en abstrakt dis-
kussion om fri bevægelighed versus andre hensyn til en mere konkret diskussion
om, hvilke ændringer, vi ønsker.
Som jeg nævnte under samrådet, støtter regeringen princippet om fri bevægelighed,
men vi ønsker, at det skal være muligt for fagbevægelsen at stille krav om sædvan-
lig overenskomst.
Det gjorde fagbevægelsen før Laval-dommen fra 18. december 2007 (C-341/05),
uden at det forhindrede udenlandske virksomheder i at udnytte den fri bevægelig-
hed og levere tjenesteydelser i Danmark. Det vil vi arbejde for igen bliver muligt i
forbindelse med vores langsigtede vision om en social protokol.
Under den efterfølgende debat kom vi alligevel ind på principperne mere abstrakt.
På samrådet refererede jeg til det faktum, at EU-Domstolen i sagen Costa v ENEL
af 15. juli 1964 (6/64) fastlagde princippet om EU-rettens forrang for national ret.
Dermed kan vi kun stille de høje krav til fx lønmodtagerrettigheder, som vi mener
skal være gældende også for udstationerede arbejdstagere, hvis det er i overens-
stemmelse med EU-retten.
I Laval-dommen anerkender EU-Domstolen, at
”da Fællesskabet således ikke blot
har et økonomisk formål, men ligeledes et socialt og arbejdsmarkedsmæssigt for-
mål, skal de rettigheder, der følger af traktatens bestemmelser om den frie bevæge-
lighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital, afbalanceres i forhold til de
formål, der forfølges med social- og arbejdsmarkedspolitikken”.
CVR 10172748
16. januar 2020
J.nr.
2019 - 7277
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 110: Spm. om den fri bevægelighed, til beskæftigelsesministeren, kopi til udenrigsministeren
Men i den konkrete ”afbalancering” i Laval-sagen
kom EU-Domstolen frem til, at
de krav, den svenske fagforening stillede, var i strid med dels traktatens bestem-
melse om fri udveksling af tjenesteydelser, dels udstationeringsdirektivet, der er
udstedt med hjemmel i selvsamme bestemmelser i traktaten.
Da reglerne om den fri bevægelighed således hindrer, at danske fagforeninger kan
stille krav til udenlandske tjenesteydere om at tiltræde en sædvanlig dansk overens-
komst, så har udstationerede arbejdstagere ikke samme vilkår som danske arbejds-
tagere i tilsvarende situation, medmindre den udenlandske tjenesteyder frivilligt
indgår fuld overenskomst.
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2