Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2148470_0001.png
Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Europaudvalget har den 13. januar 2020 stillet følgende spørgsmål nr. 120 (alm.
del) efter ønske fra Eva Kjer Hansen (V) til udlændinge- og integrationsministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 120:
Ved samrådet med Europaudvalget og Udlændinge- og Integrationsudvalget den
9. januar 2020 gav ministeren udtryk for, at han ikke tror på, at der bliver etable-
ret et modtagecenter sammen med andre EU-lande, men at han derimod mener,
at andre komponenter i Socialdemokratiets udlændingeudspil vil blive realiseret.
Vil ministeren oversende en liste over, hvilke komponenter fra udspillet ministe-
ren regner med vil blive realiseret?
Svar:
Jeg antager, at spørgeren her henviser til den del af Socialdemokratiets udlændin-
geudspil, som omhandler ambitionen om et nyt og retfærdigt asylsystem. Det var
denne del af udspillet og komponenterne heraf, som jeg henviste til under samrå-
det den 9. januar.
Jeg vil gerne præcisere, at jeg ikke mener at have givet udtryk for, at jeg ikke tror
på, at der bliver etableret et modtagecenter sammen med andre EU-lande. Jeg
sagde, at jeg ikke tror på, at EU på nuværende tidspunkt og med den kommende
asyl- og migrationspagt kommer til at realisere de tanker om et modtagecenter,
som vi har fremlagt. Det har jeg været åben om mange gange. Jeg tror dog på, at
vi igennem EU-samarbejdet kan realisere nogle af komponenterne i regeringens
tanker om et retfærdigt og humant asylsystem.
Det handler bl.a. om at styrke asyl- og grænsemyndighederne i tredjelande langs
migrationsruterne, herunder særligt myndighederne i EU's nabolande. Det hand-
ler også om at etablere hasteasylprocedurer af grundløse asylansøgninger i alle
EU-lande, så man hurtigt kan afklare, om en asylansøger har et beskyttelsesbehov
eller skal tilbagesendes med det samme. Et andet eksempel på en af de kompo-
nenter, som jeg tror, at vi kan realisere i EU, handler om at styrke EU's evne til at
udsende irregulære migranter og afviste asylansøgere ved aktivt at bruge alle
udenrigspolitiske redskaber, som visum-, handels- og udviklingspolitik.
10. februar 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
Task force
retfærdigt asylsystem
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 932
1138153
Side
1/2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 120: Spm. om, hvilke komponenter i Socialdemokratiets udlændingeudspil der vil blive realiseret, til udlændinge- og integrationsministeren, kopi til udenrigsministeren
Mattias Tesfaye
/
Grith Nørgaard
Side
2/2