Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2100833_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Christiansborg
1240 København K
Den 6. november 2019
MFVM 929
Mogens Jensens besvarelse af spørgsmål nr. 16 (EUU alm. del) stillet 9. oktober 2019 efter ønske
fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål nr. 16:
”Ministeren
bedes i forlængelse af det bebudede forbud imod fluorstoffer i fødevarekontaktmate-
rialer oplyse, om det er findes andre stoffer, som EU’s kemikalie-agentur
ECHA har vurderet
skadelige for mennesker eller miljø, og som fortsat ikke er blevet forbudt hverken i Danmark eller
i EU”
Svar:
Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) foretager de vurderinger, der ligger til grund for ar-
bejdet under den europæiske kemikalielovgivning, REACH. Når det drejer sig om fødevarekon-
taktmaterialer, så reguleres disse under EU's fødevareforordning, og her er det Den Europæiske
Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), som står for risikovurderinger.
Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet risikovurderer løbende et større antal kemiske
stoffer, der er til stede i mad, fra for eksempel fødevarekontaktmaterialer.
På baggrund af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritets risikovurderinger drøfter Kom-
missionen og medlemsstaterne behovet for ændringer i den eksisterende regulering
og i påkræ-
vet omfang fremsætter Kommissionen forslag til ny regulering.
Regeringen lægger i vurderingen af behovet for ny EU-regulering af kemiske stoffer, der er til
stede i mad, stor vægt på de risikovurderinger, som foretages af Den Europæiske Fødevaresikker-
hedsautoritet, men også på risikovurderinger foretaget af DTU Fødevareinstituttet. Eksempelvis
er det varslede forbud mod per- og polyfluorerede alkylerede stoffer i fødevarekontaktmaterialer
af pap og papir baseret på DTU Fødevareinstituttets bekymring for ikke alene de risikovurderede
stoffer, men også de mange andre per- og polyfluorerede alkylerede stoffer, som endnu ikke er
risikovurderet af hverken Det Europæiske Kemikalieagentur eller Den Europæiske Fødevaresik-
kerhedsautoritet.
Fødevarestyrelsen har umiddelbart kun kendskab til få stoffer, som er vurderet af EFSA, som
Kommissionen endnu ikke har fulgt op på. Det er typisk stoffer som i forvejen er reguleret flere
steder, hvor Kommissionen er i gang med en lang og endnu ikke færdigbehandlet proces for op-
følgning på risikovurderingen. Fra dansk side arbejdes der løbende for, at Kommissionen følger
op på EFSA’s risikovurderinger.
Mogens Jensen
/
Jesper Wulff Pedersen
Miljø- og
Fødevareministeriet • Slotsholmsgade 12 • 1216
København K
Tlf. 38 14 21 42 • Fax 33 14 50 42 • CVR 12854358 • EAN 5798000862005 • [email protected] • www.mfvm.dk