EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om afskaffelse af sommertid og vintertid, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren

Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt

TRANSPORTMINISTEREN

Dato 26. maj 2020

J. nr. 2020-4869

Europaudvalget

Folketinget

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Europaudvalget har i brev af 19. maj stillet mig følgende spørgsmål (EUU alm.

del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Morten

Messerschmidt (DF).

Spørgsmål nr. 219:

I 2018 lovede Kommissionens daværende formand, at det skulle være slut med

at skifte mellem sommer- og vintertid ("EU-chef: Det skal være slut med at

stille urene", Altinget, den 31. august 2018). Vil ministeren redegøre for, hvad

der siden er sket, og om ministeren forventer, at Danmark kan hjemtage dette

område til egen beslutning?

Svar:

Kommissionen fremlagde den 12. september 2018 forslag om at afskaffe de sæ-

sonbestemte tidsomstillinger og ophævelse af direktiv 2000/84/EF.

Kommissionen havde som bekendt en meget ambitiøs tidsplan for behandling

af forslaget, idet det blev foreslået, at direktivet skulle gennemføres senest den

1. april 2019. Forventningen var derfor, at forslaget skulle opnå generel indstil-

ling på ministerrådsmødet i december 2018.

Et flertal af EU’s medlemslande var enige om, at der var behov for mere tid til

at behandle forslaget.

Flere medlemslande, herunder Danmark, har under forhandlingerne i Rådet gi-

vet udtryk for, at der var behov for Rådets Juridiske Tjenestes vurdering af for-

slaget, før forslaget kunne blive fremmet i Rådet. Rådets Juridiske Tjeneste har

i juni 2019 vurderet, at forslaget ikke var tilstrækkelig begrundet.

Forventningen er derfor, at det vil være nødvendigt for Kommissionen at fore-

tage en konsekvensanalyse af forslaget, før forslaget vil kunne forsøges frem-

met i Rådet.

I den forbindelse er det værd at nævne, at Folketingets Europaudvalg den 13.

november 2018

–

på baggrund af en udtalelse fra Transport- og Boligudvalget -

sendte en begrundet udtalelse om overholdelse af nærhedsprincippet til Eu-

ropa-Kommissionen. Baggrunden for den begrundede udtalelse var bl.a., at der

EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om afskaffelse af sommertid og vintertid, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 2/3

manglede en tilstrækkelig begrundelse, og at der ikke var udarbejdet en konse-

kvensanalyse af forslaget.

Forslaget har ikke været prioriteret under de seneste EU-formandskaber, og

der er heller ikke blevet udarbejdet en konsekvensanalyse af forslaget. Det er

endnu uvist, om Tyskland vil tage sagen op under sit formandskab, der starter

den 1. juli 2020.

Da forslaget skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure afventer

en eventuel afskaffelse af skiftet mellem sommer- og normaltid derfor de videre

forhandlinger i Ministerrådet, ligesom der skal opnås enighed mellem Europa-

Parlamentet, Ministerrådet og Kommissionen.

For så vidt angår spørgsmålet om at hjemtage området til egen beslutning, kan

jeg oplyse, at der for første

gang blev indført EU-lovgivning om sommertid i

1980

med det formål at ensrette de eksisterende, forskellige sommertidsord-

ninger i EU og at indføre et fælles tidspunkt for tidsomstillingen på det indre

marked. Sommertidsordningen i EU har siden 2001 været reguleret af direktiv

2000/84/EF, som forpligter alle medlemsstaterne til at skifte til sommertid

den sidste søndag i marts og tilbage til standardtid den sidste søndag i oktober.

Valget af tidszone

–

og dermed også standardtid - ligger dog inden for de en-

kelte medlemslandes suverænitet og kan således ikke besluttes på EU-niveau.

Medlemslandene vil derfor fortsat selv skulle bestemme deres standardtid og

beslutte, hvilken tidszone, som man ønsker at ligge i, såfremt de sæsonbe-

stemte tidsomstillinger bliver afskaffet.

Som bekendt har regeringen vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet. En koordineret afskaffelse af det halvårlige tidsskifte synes

nødvendig for at sikre en ensartet tilgang til spørgsmålet om sæsonbestemte

tidsomstillinger i EU.

Afskaffelsen af det EU-koordinerede tidsskifte vurderes bedre opfyldt på EU-

plan end på nationalt plan, og der er ikke tvivl om, at det har betydning for det

indre marked, hvis de europæiske lande skiftede tidszoner på mange forskellige

tidspunkter i løbet af året, og at det vil have nogle uhensigtsmæssige konse-

kvenser for borgere og erhvervslivet.

Til orientering kan oplyses, at ministeriet i efteråret 2018 foretog en grundig

høring af civilsamfund, interesseorganisationer og erhverv for på bedst mulig

vis at få kendskab til både holdningen og konsekvenserne af forslaget. Derud-

over blev der opfordret til en bred folkelig debat om emnet, da man ønskede at

vide, hvad den danske befolkning foretrækker, og hvilke konsekvenser hen-

holdsvis sommer- og standardtid har.

EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 219: Spm. om afskaffelse af sommertid og vintertid, til transportministeren, kopi til udenrigsministeren

Side 3/3

Resultatet af den nationale høring og den offentlige debat i efteråret 2018 viser,

at der ikke synes at være en klar præference for at ændre det nuværende sy-

stem.

Hvis tidsomstillingen afskaffes, er der dog enighed om, at det er vigtigt, at der

sker en harmonisering af tidszonerne mellem de enkelte EU-lande. Der er en

vis bekymring for, at man ender op med et kludetæppe af tidszoner i Europa

–

særligt at man risikerer at ende i en anden tidszone end nabolande.

Et sådanne kludetæppe ville man principielt også kunne frygte, såfremt de eu-

ropæiske lande skiftede tidszoner på mange forskellige tidspunkter i løbet af

året og ikke som det er i dag, hvor man på EU-niveau koordinerer tidsskiftet.

Med

venlig

hilsen

Benny Engelbrecht