Europaudvalget 2019-20
EUU Alm.del
Offentligt
2124412_0001.png
Folketinget
Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
12. december 2019
Internationalt Politikon-
tor
Sagsbeh: Emil Thomas Hilligsøe
Thomsager
Sagsnr.: 2019-0032/06-0100
Dok.:
1304763
Dato:
Kontor:
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 79 (Alm. del), som Folketingets
Europaudvalg har stillet til justitsministeren den 15. november 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Nick Hækkerup
/
Thomas Højgaard
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om ministerens kommentar til indslag fra DR 1, Radioavisen den 7. november 2019 om danske betjentes muligheder for at tjekke nummerplader på efterlyste biler, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Spørgsmål nr. 79 (Alm. del) fra Folketingets Europaudvalget:
”Ministeren
bedes oplyse, om følgende beskrivelse fra DR 1,
Radioavisen, den 7. november 2019 kl. 6.00, er faktuel korrekt,
og hvad der i benægtende tilfælde er ukorrekt: "Hvis en betjent
i Tyskland stopper en mistænkelig bil, kan betjenten med det
samme via sin mobiltelefon slå nummerpladen op og se, om bi-
len er efterlyst i andre lande. I Danmark skal betjente først ringe
til et kontor i den hollandske by Haag, der kun har åbent klokken
8-16 for at lave den samme søgning."”
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en
udtalelse fra Rigspolitiet, der har oplyst følgende:
”Rigspolitiet
skal indledningsvis bemærke, at Europol Informa-
tion Sysstem (EIS) er en efterretningsdatabase, som indeholder
data indberettet af medlemsstater og tredjelande vedrørende per-
soner, kriminelle organisationer, lovovertrædelser, objekter mv.
EIS er ikke en efterlysningsdatabase. Personer og genstande kan
derimod efterlyses i Schengen Informationssystem (SIS II), som
dansk politi har adgang til.
Rigspolitiet kan for så vidt angår søgninger i EIS oplyse, at det
er korrekt, at Tyskland har implementeret applikationen
QUEST, der giver adgang til direkte opslag i EIS. Det skal dog
bemærkes, at tysk politi ifølge oplysninger, som Rigspolitiet har
modtaget fra den tyske desk i Europol, pt. kun har søgeadgang
via pc og ikke mobiltelefon, ligesom det patruljerende tyske po-
liti endnu ikke har adgang til QUEST. Ifølge den tyske desk er
det dog hensigten, at der på sigt skal være adgang via mobilte-
lefon.
Idet Danmark ikke er medlem af Europol, men deltager i Euro-
pol-samarbejdet på baggrund af en samarbejdsaftale, har Dan-
mark ikke direkte søgeadgang i EIS. Den manglende direkte sø-
geadgang indebærer, at dansk politi ikke har eller får adgang til
QUEST, ligesom dansk politis analyseplatform POL-INTEL
ikke har en integration af EIS.
Som udgangspunkt søges og opdateres data i EIS for Danmarks
vedkommende i stedet for af de fire dansktalende sekunderede
nationale eksperter (SNE), som er ansat i Europol.
Inden for tidsperioden fra kl. 08.00 til kl. 16.00 på hverdage fo-
retages alle opslag
i EIS af de SNE’er, der er udstationeret af
Europol til Rigspolitiet. Uden for normal arbejdstid sker ha-
stende opslag i EIS ved, at en medarbejder fra Rigspolitiet i
2
EUU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 79: Spm. om ministerens kommentar til indslag fra DR 1, Radioavisen den 7. november 2019 om danske betjentes muligheder for at tjekke nummerplader på efterlyste biler, til justitsministeren, kopi til udenrigsministeren
Danmark via kommunikationsplatformen SIENA kontakter ho-
vedkontoret i Haag, der er døgnbemandet.
I praksis vil det alt andet lige tage længere tid at anmode
SNE’erne om at foretage opslag end ved selv at foretage et di-
rekte opslag via QUEST. Dansk politi vil således ikke med
samme smidighed som politiet i de øvrige medlemsstater kunne
foretage opslag i EIS som led i det patruljerende politis opgave-
varetagelse. Dette indebærer bl.a., at den særlige ordning efter
Europol-aftalen i forhold til dansk politis adgang til søgning i
EIS i visse tilfælde vil kunne forsinke og vanskeliggøre f.eks.
grænsekontrolarbejdet.
Rigspolitiet er imidlertid ikke bekendt med, at en sådan forsin-
kelse har haft betydning for udfaldet af konkrete sager eller ef-
terforskninger. Det er Rigspolitiets vurdering, at ordningen fort-
sat generelt set er operativt tilfredsstillende.”
3