Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
UFU Alm.del
Offentligt
2176142_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 12. marts har udvalget efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV) stillet mig
følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 89
Universiteterne har ifølge DR betalt en rente på 5 pct. i perioden 2013-2019 og fra
2020 en rente på 3,5 pct. I samme periode har det generelle renteniveau ligget
historisk lavt omkring 0-1 pct. Vil ministeren oplyse, hvad det vil koste staten at
normalisere renteniveauet i SEA-ordningen fra og med 2021 således, at det brin-
ges på niveau med nationalbankens udlånsrente?
Svar
Formålet med Statens huslejeordning (SEA-ordningen) er bl.a. at skabe transpa-
rens om omkostningerne til lokaleforbrug i staten med henblik på at understøtte et
effektivt lokaleforbrug. Da SEA-ordningen blev indført i 2001, modtog universite-
terne kompensation for de nye huslejeomkostninger i kraft af et højere tilskud.
Med den samlede reduktion af universiteternes husleje fra 2020, er der sket en
tilsvarende reduktion af tilskuddet til universiteterne, svarende 1:1 til de beregnede
ændringer i huslejen, uanset om huslejen stiger eller falder samlet set for det en-
kelte universitet.
Ændringer i huslejen vil efter denne fremgangsmåde derfor blive fulgt af tilsvaren-
de ændringer i tilskuddene til universiteterne.
Bygningsstyrelsen har oplyst, at der i forhold til ovenstående spørgsmål ikke er
tale om en rente, men et afkast af den bygningskapital, som staten stiller til rådig-
hed for universiteterne. Afkastkravet var frem til 2020 på 7 pct. Med reformen af
huslejeordningen i 2020 er afkastet sat ned til 5,5 pct., hvilket Bygningsstyrelsen
vurderer at være markedskonformt i forhold til det afkastkrav private udlejere har
ved erhvervslejemål.
Med venlig hilsen
9. april 2020
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
120073
Ane Halsboe-Jørgensen
Side 1/1