kom (2018) 0184 - Bilag 2: Henvendelse af 7/11-19 fra Forbrugerrådet Tænk vedr. forhandlinger om direktivet om forbrugernes kollektive interesser (gruppesøgsmål)

Europaudvalget 2019-20
KOM (2018) 0184 Bilag 2
Offentligt

Fiolstræde 17 B, Postboks 2188, 1017 København K

taenk.dk · [email protected] · +45 7741 7741

CVR: 6387 0528

Erhvervsminister Simon Kollerup

Justitsminister Nick Hækkerup

[email protected] og [email protected]

7. november 2019

Dok. 194862

Kære erhvervsminister Simon Kollerup og justitsminister Nick Hækkerup

Vi skriver til jer i anledning af de forhandlinger, der pågår i disse dage i EU-rådsregi vedr.

direktivet om forbrugernes kollektive interesser (gruppesøgsmål). Vi kan forstå, at

forhandlingerne er fremskredne, og at formandskabets ambition er at opnå en generel

indstilling i forbindelse med rådsmødet ultimo november.

Vi vil derfor her på falderebet gerne give vores synspunkter til kende i håb om, at regeringen

på forbrugernes vegne vil støtte op om direktivforslaget i en så ambitiøs form som muligt.

Det er en stigende erkendelse i EU, at der er behov for at inddrage forbrugerorganisationerne

i håndhævelsesopgaverne om forbrugerbeskyttelse. Det skyldes bl.a., at forbruger-

organisationerne har andre muligheder for at være i direkte dialog med forbrugerne samt et

andet blik for hvilke sager, der fylder i forbrugernes hverdag, end myndighedernes typisk

mere nøgterne blik. Endelig er myndighederne naturligt nok ofte mere optagede af at sikre

reglernes overholdelse, end af at varetage de berørte forbrugeres interesser i de pågældende

sager. Så uanset at håndhævelse af gældende lovgivning principielt er en myndighedsopgave,

er virkeligheden den, at der er en række tilfælde, hvor myndighederne ikke kan eller vil løfte

opgaven

–

eller hvor et engagement fra forbrugerorganisationerne kan være et tiltrængt

supplement til myndighedernes håndhævelse.

Myndighedernes fokus vil således for det første typisk være på den rene håndhævelse af f.eks.

konkurrencereglerne eller GDPR. De færreste myndigheder vil i den forbindelse have

hjemmel til også at opnå erstatning, ombytning, reparation, prisnedsættelse etc. til de

forbrugere, hvis rettigheder konkret er blevet krænkede. Et godt eksempel er netop

overtrædelse af GDPR, hvor Datatilsynet ikke har hjemmel til at opnå erstatning til den

krænkede part. Et andet eksempel er Forbrugerombudsmandens virksomhed, der jo heller

ikke nødvendigvis sikrer kompensation eller mangelsbeføjelser til forbrugerne.

For det andet, er der mange sager, som slet ikke bliver forfulgt af de håndhævende

myndigheder. Effektive gruppesøgsmålsregler

–

og allerhelst muligheden for at relevante

forbrugerorganisationer kan anlægge opt-out søgsmål som f.eks. i Norge, Portugal og

Holland

–

ville give forbrugerne mulighed for at få den oprejsning, myndighederne ikke

kan/vil give dem. Som eksempel kan nævnes Volkswagen-sagen, hvor det i høj grad ville give

mening, hvis europæiske forbrugere i samlet flok kunne anlægge søgsmål i Tyskland.

kom (2018) 0184 - Bilag 2: Henvendelse af 7/11-19 fra Forbrugerrådet Tænk vedr. forhandlinger om direktivet om forbrugernes kollektive interesser (gruppesøgsmål)

Et særligt område af relevans for adgangen til gruppesøgsmål, og af stor relevans for netop

dette direktivforslag, er spørgsmålet om de håndhævende myndigheders jurisdiktion, der

ofte sætter begrænsninger for en effektiv håndhævelse på tværs af grænserne Dette kan bl.a.

gøre sig gældende i sager, hvor webbutikker hjemmehørende i andre EU-lande

–

eller

tredjelande

–

forbryder sig mod f.eks. markedsføringslovgivningen, reglerne om

produktsikkerhed eller GDPR. Det er derfor for os åbenlyst nødvendigt, at forbrugerne får et

harmoniseret regelsæt i EU, der giver mulighed for at anlægge gruppesøgsmål på tværs af

grænserne. På den måde kan man effektivt og i samlet flok føre sager mod virksomheder, der

forbryder sig mod forbrugerrettighederne.

I forhold til direktivforslagets konkrete indhold håber vi, at regeringen vil arbejde for

følgende:



Mulighed for, at forbrugerorganisationer kan føre grænseoverskridende

gruppesøgsmål

–

helst i form af opt-out søgsmål, hvor forbrugerne skal framelde sig

frem for at tilmelde sig.

Mulighed for, at forbrugerorganisationerne kan opnå økonomisk støtte til disse

søgsmål

–

både statslig støtte og mulighed for tredjepartsfinansiering.

Anvendelsesområdet for direktivet bliver så bredt som muligt, og at det nuværende

anvendelsesområde ikke anses for at være udtømmende.

At flypassagerers rettigheder som følge af direktivet ikke tages ud i forbindelse med

evalueringen af direktivet om 2 år.

Afgørelser fra administrative myndigheder om krænkelser, f.eks. om brud på GDPR

eller konkurrenceretten, skal kunne lægges til grund som uomtvisteligt bevis i

gruppesøgsmålssager således, at der ikke endnu en gang skal føres bevis for, at der

foreligger en krænkelse af EU-retten, når sagen indbringes for domstolene.

Domstolene vil da alene skulle forholde sig til erstatningsspørgsmålet, hvilket vil

effektivisere processen og sikre ensartede afgørelser.



Vi er bekendte med, at Dansk Erhverv og Dansk Industri bl.a. bekymrer sig om muligheden i

direktivforslaget for omgåelse af de nuværende danske regler for gruppesøgsmål og for

muligheden for statslig støtte til gruppesøgsmål. Det er imidlertid vores håb, at regeringen i

forbindelse med implementeringen af dette direktiv netop vil tage de danske regler op til

revision.

I modsætning til Dansk Erhverv og Dansk Industri synes vi nemlig, at det ville være oplagt at

se på en udvidelse af reglerne for opt-out gruppesøgsmål og tillægge forbrugerorganisationer

denne kompetence for nationale søgsmål. I dag er det i Danmark kun Forbrugerombuds-

manden, der har denne ret. Vi så gerne, at vi kunne følge den norske model, hvor

Forbrukerrådet har samme mulighed. Helst så vi naturligvis denne ret skrevet ind i

direktivforslaget, men som et minimum er det vigtigt, at direktivet ikke er til hinder for en

senere dansk beslutning herom.

I forhold til statslig støtte bør disse gruppesøgsmål ses som et supplement til

myndighedshåndhævelsen, og er derfor, efter vores opfattelse, helt legitime at bruge statslige

midler til. Derfor bør reglerne om fri proces udvides til også at gælde grænseoverskridende

gruppesøgsmål anlagt af forbrugerorganisationer, i det omfang støtten ikke kan opnås i det

kom (2018) 0184 - Bilag 2: Henvendelse af 7/11-19 fra Forbrugerrådet Tænk vedr. forhandlinger om direktivet om forbrugernes kollektive interesser (gruppesøgsmål)

land, sagen anlægges. For dog at imødegå bekymringerne omkring statslig finansiering

kunne man oprette en statslig fond, som overtager overskydende midler fra tidligere

gruppesøgsmål, og uddeler disse midler til nye gruppesøgsmål. Denne model anvendes

allerede i dag i bl.a. Storbritannien i f.eks. opt-out sager, hvor beløbene, der tilkendes de

enkelte forbrugere, kan være meget små, og derfor ikke altid uddeles.

Vi håber, at I vil inddrage vores synspunkter i forhandlingerne i EU, og ikke mindst når

direktivet skal implementeres i Danmark. Det er vigtigt, at vi får nogle danske regler, der

giver forbrugerne adgang til effektive retsmidler, når deres rettigheder bliver krænkede, som

vi fx har set det med billetbørser, der sælger billetter til overpris, banker der tilbyder

investeringsprodukter, som kun de selv tjener på, og data fra forbrugere, der høstes og

bruges på ulovlig vis.

Med venlig hilsen

Anja Phillip

Formand

Vagn Jelsøe

Vicedirektør

Brevet er desuden sendt til Folketingets Europaudvalg til orientering.