Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0170
Offentligt
2041865_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 3.4.2019
COM(2019) 170 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN
Skærpet overvågning - Grækenland, april 2019
DA
DA
kom (2019) 0170 - Ingen titel
2041865_0002.png
Baggrund
Kommissionen har vedtaget sin anden rapport om skærpet overvågning af Grækenland den 27.
februar 2019
1
.
Skærpet overvågning sikrer sammen med Grækenlands integration i det europæiske
semester en omfattende ramme for overvågning af den økonomiske udvikling og videreførelsen af de
politikker, der er nødvendige for en holdbar økonomisk genopretning
2
. Skærpet overvågning giver
også Kommissionen en ramme for at vurdere Grækenlands tilsagn til Eurogruppen den 22. juni 2018
om at fortsætte og færdiggøre de reformer, der blev vedtaget som led i støtteprogrammet inden for
rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme, og sikre, at målene for de reformer, der blev
vedtaget som led i dette program og dets forgængere, forfølges, jf. artikel 3, stk. 1, i forordning (EU)
nr. 472/2013. Dette omfatter gennemførelsen af de specifikke reformtilsagn, der er knyttet til
Eurogruppens erklæring af 22. juni 2018 på områderne i) budgetpolitik samt finans-/strukturpolitik,
ii) socialforsorg, iii) finansiel stabilitet, iv) arbejds- og produktmarkeder, v) privatisering og
vi) offentlig forvaltning.
3
I rapporten om skærpet overvågning af 27. februar 2019 konkluderes det, at Grækenland har
gjort betydelige fremskridt med at afslutte gennemførelsen af de specifikke reformtilsagn, som
skulle efterkommes inden udgangen af 2018.
Mere specifikt blev det konkluderet, at følgende
specifikke tilsagn med frist til udgangen af 2018 kunne anses for at være efterkommet: i) vedtagelsen
af et budget for 2019, som sikrer, at målet for det primære overskud på 3,5 % af BNP nås, ii) ikke-
akkumulering af nettorestancer, selv om det er nødvendigt fortsat at gøre en ekstra indsats for at
afvikle efterslæbet og undgå, at der opstår nye restancer, iii) åbningen af den kritiske masse af centre
for primær sundhedspleje (TOMY), iv) afslutningen af vigtige foranstaltninger for at sikre
centraliserede offentlige indkøb på sundhedsområdet, v) lempelsen af kontrollen med
kapitalbevægelser i overensstemmelse med den aftalte køreplan, vi) fastsættelsen og vedtagelsen af en
afhændelsesstrategi for den græske finansielle stabilitetsfond (HFSF); det overvejes stadig eventuelt at
involvere myndighederne i den afsluttende fase af afhændelsen, vii) vedtagelsen af lovgivning
vedrørende investeringstilladelser, viii) ændringen af mindstelønnen, formelt i overensstemmelse med
den lovbestemte procedure, selv om omfanget af forhøjelsen øger risikoen for beskæftigelsen og
konkurrenceevnen, ix) afslutningen af fase I i e-retsplejeprojektet, x) gennemførelsen af den
strategiske plan for HCAP (Hellenic Corporation of Assets and Participations), xi) omstruktureringen
af ejendomsdatterselskabet ETAD og iværksættelsen af gennemførelsen af koordineringsmekanismen
for statsejede virksomheder, der falder ind under HCAP, i lyset af forsinkelserne i overførslen af det
olympiske center (OAKA), xii) ajourføringen af privatiseringsagenturets (TAIPED's) plan for
udvikling af aktiver, færdiggørelsen af vigtige privatiseringstilbud, herunder gastransmissionsnettet
(DESFA) og forlængelsen af koncessionsaftalen for Athens internationale lufthavn samt afslutningen
af vigtige foranstaltninger i tilknytning til Hellinikon-projektet og xiii) myndighederne er enedes med
Kommissionen om retningslinjerne for gennemførelsen af en uafhængig vurdering af proceduren for
udnævnelse af administrationssekretærerne og generaldirektørerne inden midten af 2019 og har
1
2
Meddelelse fra Kommissionen COM(2019) 201 og det ledsagende arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SWD(2019) 201 af
27. februar 2019.
Den Europæiske Centralbank (ECB) deltager i skærpet overvågning som led i og i overensstemmelse med sine beføjelser og yder dermed
ekspertise inden for politikker vedrørende den finansielle sektor og makrokritiske spørgsmål såsom de overordnede finanspolitiske mål
og den overordnede finanspolitiske holdbarhed samt finansieringsbehov. Den europæiske stabilitetsmekanisme (ESM) deltager inden for
rammerne af systemet for tidlig varsling og i overensstemmelse med aftalememorandummet af 27. april 2018 om arbejdsrelationerne
mellem Europa-Kommissionen og ESM.
3
https://www.consilium.europa.eu/media/35749/z-councils-council-configurations-ecofin-eurogroup-2018-180621-specific-commitments-
to-ensure-the-continuity-and-completion-of-reforms-adopted-under-the-esm-programme_2.pdf
1
kom (2019) 0170 - Ingen titel
vedtaget vigtig lovgivning for at forbedre rekrutteringsplanlægningen i den offentlige sektor og
sammenkæde den flerårige ansættelsesplan med den mellemfristede budgetstrategi.
I rapporten om skærpet overvågning af 27. februar 2019 konkluderes det imidlertid også, at en
række specifikke reformtilsagn med frist inden udgangen af 2018 endnu var uafklarede og
skulle efterkommes.
De uafklarede spørgsmål på det pågældende tidspunkt vedrørte foranstaltninger
inden for forvaltningen af indtægter, finansiel stabilitet, energi, privatisering og offentlig forvaltning.
Hvad angår visse tilsagn skulle de tekniske foranstaltninger færdiggøres (omstrukturering af
gasselskabet DEPA, Egnatia-motorvejen, udnævnelserne i HFSF), mens der i forbindelse med andre
stadig pågik væsentlige drøftelser (forvaltningen af indtægter og offentlig forvaltning, afhændelsen af
brunkulsværker, den finansielle sektor, herunder beskyttelsen af den primære bolig).
Det blev i rapporten om skærpet overvågning af 27. februar 2019 også understreget,
at
udviklingen på nogle områder giver anledning til bekymring med hensyn til retningen for og
gennemførelsen af reformer på mellemlang sigt.
Disse bekymringer fortjener myndighedernes fulde
opmærksomhed og vedrører a) ambitionsniveauet i forbindelse med håndteringen af de resterende
strukturelle finanspolitiske udfordringer og undgåelse af nye finanspolitiske risici som følge af
retsafgørelser, ansættelser i den offentlige sektor og mulige ændringer af afdragsordningerne for
skatte- og socialsikringsgæld; b) tempoet, hvormed der træffes foranstaltninger, der er nødvendige for
at genoprette banksektorens styrke og modstandsdygtighed, navnlig for så vidt angår kvaliteten af
aktiverne, og prioriteringen af foranstaltningerne; og c) tilsagnet om at bevare lønkonkurrenceevnen på
mellemlang sigt og skabe et klima, der reelt er gunstigt for erhvervslivet og investeringerne.
I denne opdatering vurderes udviklingen siden vedtagelsen af rapporten om skærpet
overvågning den 27. februar 2019 med hensyn til gennemførelsen af de specifikke reformtilsagn,
som skulle efterkommes inden udgangen af 2018.
Grækenland har navnlig i) vedtaget primær og
afledt lovgivning for at styrke den uafhængige myndighed med ansvar for offentlige indtægter (IAPR),
ii) foretaget relevante opdateringer af foranstaltninger til støtte for afvikling af misligholdte lån (NPL)
og stabilitet i banksektoren (netauktioner, statsgarantier, handlingsplan for insolvente husstande), iii)
vedtaget primær lovgivning og givet tilsagn om snart at vedtage afledt lovgivning om en ny ordning
for beskyttelse af den primære bolig, iv) truffet de nødvendige foranstaltninger til at besætte de ledige
stillinger i HFSF, v) relanceret udbuddet vedrørende afhændelsen af det statslige elektricitetsselskabs
brunkulsbaserede produktionskapacitet, vi) vedtaget lovgivningen vedrørende omstruktureringen af
DEPA, vii) truffet foranstaltninger til at fjerne hindringer for Egnatia-transaktionen og viii) vedtaget
en række foranstaltninger for at fremme reformen af den offentlige forvaltning.
Grækenland har taget de nødvendige skridt til at efterkomme alle specifikke reformtilsagn med
frist inden udgangen af 2018.
Den 22. juni 2018 nåede Eurogruppen til enighed om, at pakken af gældslettelsestiltag for
Grækenland bør omfatte incitamenter til at sikre en stærk og kontinuerlig gennemførelse af de
reformforanstaltninger, der er aftalt i programmet.
Med henblik herpå vil visse politikafhængige
gældsrelaterede foranstaltninger blive stillet til rådighed for Grækenland hvert halve år frem til midten
af 2022, forudsat at landet efterkommer sine tilsagn om at videreføre og færdiggøre sine reformer, og
at rapporterne som led i den skærpede overvågning er positive. Disse gældsrelaterede foranstaltninger
omfatter: i) tilbagebetaling af indkomstækvivalente beløb, der stammer fra centralbankernes
beholdninger af græske statsobligationer inden for rammerne af programmet for værdipapirmarkeder
og aftalen om finansielle nettoaktiver og ii) en nedbringelse til nul af forøgelsen af rentemarginalen for
visse låneafdrag, der ydes via den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet. Indholdet af rapporten om
skærpet overvågning af 27. februar 2019 og denne efterfølgende opdatering kan eventuelt bruges af
2
kom (2019) 0170 - Ingen titel
2041865_0004.png
Eurogruppen til at nå til enighed om frigivelsen af en første tranche af politikafhængige
gældsrelaterede foranstaltninger.
En opdatering vedrørende udviklingen med hensyn til gennemførelsen af specifikke
reformtilsagn
Forvaltning af de offentlige indtægter
Selv om det specifikke tilsagn med frist til udgangen af 2018 om at nå op på 12 000 fastansatte
hos den uafhængige myndighed med ansvar for offentlige indtægter (IAPR) endnu ikke er
efterkommet (ved udgangen af 2018 var tallet 11 487), har myndighederne nu vedtaget et
fuldstændigt sæt yderligere foranstaltninger.
Disse vil støtte efterkommelsen af tilsagnet
vedrørende antallet af ansatte, styrke den bredere reform af inddrivelsen af offentlige indtægter og
forbedre IAPR's overordnede operationelle kapacitet og effektivitet på en række områder. På
tidspunktet for vedtagelsen af rapporten om skærpet overvågning den 27. februar 2019 havde
myndighederne allerede truffet en række af disse foranstaltninger (vedtagelse af
reformhandlingsplanen ("planen") for perioden 2019-2021 og en aftale med generalsekretariatet for
informationstjenester om en årlig IT-finansieringsramme). Siden vedtagelsen af rapporten om skærpet
overvågning den 27. februar 2019 har myndighederne færdiggjort de resterende aftalte supplerende
foranstaltninger for at styrke IAPR:
Det anses for vigtigt at træffe foranstaltninger vedrørende indplacering, aflønning og
resultatvurdering specifikt for IAPR for at øge IAPR's muligheder for at tiltrække højt
kvalificerede medarbejdere og gøre det muligt for dem at udvikle sig og gøre fremskridt. I
begyndelsen af marts 2019 blev der vedtaget en lovgivningsmæssig ændring af loven om
IAPR. En sådan ændring vil derefter gøre det muligt at vedtage afledt lovgivning for at indføre
en ny indplaceringsordning, der er direkte knyttet til jobbeskrivelserne. Denne reform er nært
knyttet til reformen af den offentlige forvaltning, navnlig udnævnelsen af højtstående ledere i
den offentlige sektor.
Der blev opnået enighed om og vedtaget ændringer af lovgivningen vedrørende
ansvarsbeskyttelse og fremme af mobilitet i begyndelsen af marts 2019.
En fælles ministeriel afgørelse om offentlige indkøb af stoffer til afgiftsmærkning af
brændstof blev vedtaget i begyndelsen af marts, hvilket er et vigtigt redskab til bekæmpelse af
smugling.
Rammerne for afvikling af misligholdte lån
I rapporten om skærpet overvågning blev det konkluderet, at der bør tages fat på mangler i de
retlige rammer, som er relevante for afvikling af misligholdte lån.
Siden vedtagelsen af rapporten
om skærpet overvågning den 27. februar 2019 har myndighederne truffet yderligere foranstaltninger
på flere områder. Disse foranstaltninger anses for at være tilstrækkelige til at efterkomme det
specifikke tilsagn om at støtte afvikling af misligholdte lån. Der vil imidlertid være behov for nøje
overvågning og opfølgning fremover, og EU-institutionerne vil rapportere tilbage i forbindelse med
den skærpede overvågning. Nærmere bestemt gælder følgende:
Myndighederne har vedtaget en ændring af lovgivningen og har forelagt en opdateret
handlingsplan for behandling af
statsgaranterede lån.
Der vil i løbet af de kommende
3
kom (2019) 0170 - Ingen titel
2041865_0005.png
måneder blive foretaget en vurdering af, hvor effektiv den er i praksis med hensyn til en fuld
afvikling af den udestående beholdning af indkaldte garantier.
Med hensyn til
netauktioner
er der blevet skitseret en vej frem, som består i at se på
spørgsmålet om retsbestemte udsættelser af auktioner affødt af debitors anmodninger om en
revision af mindsteprisen ved den kommende evaluering af gennemførelsen af den civile
retsplejelov. Det forventes, at myndighederne inden for rammerne af den tredje cyklus for
skærpet overvågning fremlægger og vedtager de nødvendige forslag til gennemførelse af
foranstaltninger, der skal afværge strategiske misligholderes proceduremæssige misbrug
gennem sidste øjebliks-anmodninger om udsættelser i forbindelse med gennemførelsen af det
nye system for beskyttelse af den primære bolig og den eksisterende lov om insolvente
husstande (Katseli-lov). Myndighederne vil også foretage en yderligere analyse af årsagerne til
mislykkede auktioner og tage fat på dem, herunder om nødvendigt ved hjælp af lovgivning.
Myndighederne har fremlagt oplysninger om verserende sager i forbindelse med
lovgivningen
om insolvente husstande
samt et målforløb for afviklingen af efterslæbet frem til 2021 som
planlagt i handlingsplanen, baseret på en forudsætning om en forbedret infrastruktur.
Myndighederne forventes at fremlægge en revideret handlingsplan senest medio 2019, idet der
også tages hensyn til den nye ordnings indvirkning på beskyttelsen af den primære bolig.
Nødvendige præciseringer vedrørende
lovene om salg af misligholdte lån og
securitiseringer
blev meddelt den græske banksammenslutning og uploadet på
finansministeriets websted. Der vil i løbet af de kommende måneder blive foretaget en
vurdering af deres effektivitet.
Misligholdte lån: beskyttelse af den primære bolig
Grækenland har vedtaget lovgivning om indførelse af et nyt system for beskyttelse af visse
primære boliger, som har til formål at støtte omlægningen af misligholdte lån.
Dette er en følge af
udløbet af bestemmelser om beskyttelse af den primære bolig i loven om insolvente husstande
(Katseli-loven), som skulle være midlertidig, og som udløb ved udgangen af februar 2019 efter en
ekstraordinær forlængelse på to måneder. Den primære lovgivning vedrørende ordningen blev
vedtaget den 29. marts, og afledte retsakter indeholdende de nærmere bestemmelser om den
pågældende elektroniske platform, statstilskuddet og vurderingsmetoden for visse aktiver, der indgår i
formuekriterierne, skal vedtages umiddelbart derefter.
Den nye ordning er unik for Grækenland.
Kort sagt kan låntagere, som er fysiske personer, hvis lån
har sikkerhed i den primære bolig, og som var i restance den 31. december 2018, ansøge om ordningen
via en elektronisk platform. Hvis de opfylder visse kriterier, kan de ansøge om omlægning og
nedskrivning af deres realkreditgæld (bolig- eller erhvervslån) enten i form af tilslutning til et
standardiseret omlægningsforslag, som stilles af kreditorerne via en onlineplatform, eller i mangel af
en sådan tilslutning, ved at indbringe sagen for domstolene. Debitorerne vil tillige være beskyttet mod
tvangssalg af den primære bolig, så længe de betaler afdrag på deres omlagte gæld. Staten yder
låntagerne tilskud i forbindelse med en del af afdragene. Drøftelser i løbet af de seneste uger har haft
til formål at afklare centrale spørgsmål med henblik på at sikre, at ordningen reelt er midlertidig og
korrekt målrettet, og at den dels indeholder tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger til at forhindre
misbrug fra strategiske misligholderes side samt nye efterslæb ved domstolene, dels rummer
incitamenter til betalingsdisciplin.
De vigtigste parametre i den nye ordning er følgende:
4
kom (2019) 0170 - Ingen titel
2041865_0006.png
Ordningen omfatter både privatlån og erhvervslån med sikkerhed i primære boliger.
Udvidelsen til også at omfatte erhvervslån rejser særlige problemer, der er blevet meddelt de
græske myndigheder. Det indebærer en udvidelse af anvendelsesområdet for beskyttelsen af
den primære bolig til en ny kategori af låntagere, som ikke er omfattet af den tidligere Katseli-
lov (modtagerne af erhvervslån), og uden at virksomhedernes levedygtighed vurderes: Det er
derfor mindre klart, hvor mange ansøgninger der vil være, og om systemets (herunder
domstolenes og den statslige tilskudsmekanismes) kapacitet dermed er tilstrækkelig. Det
kræver også særlig opmærksomhed ud fra et perspektiv om finansiel stabilitet, da de
tilgængelige konsekvensanalyser viser, at der vil være behov for større gældsnedskrivninger
end ved realkreditlån i beboelsesejendomme, og at den anslåede indvirkning på bankernes
kapital derfor er forholdsvis høj. Hvis ordningen ikke fungerer godt, er der desuden risiko for,
at bankerne i fremtiden vil være mindre villige til at yde lån til små virksomheder, hvis den
primære bolig stilles som sikkerhed, og at sikret långivning således kan påvirkes negativt.
Endelig er der risiko for, at den nye ordnings udvidelse til også at omfatte erhvervslån vil
mindske tilskyndelsen for debitorer, der kan komme i betragtning, til at anvende den
udenretslige ramme, der giver mulighed for omlægning af eventuelle restancer, også med
hensyn til skatter og socialsikringsbidrag. Det mest bindende kriterium for at komme i
betragtning er størrelsen af de udestående lån, som er fastsat til 130 000 EUR pr. kreditor for
realkreditlån i beboelsesejendomme og 100 000 EUR for erhvervslån, hvilket i et vist omfang
begrænser de risici, der er knyttet til denne kategori af lån. Ifølge de foreliggende skøn vil
omfanget af debitorer, der kan komme i betragtning, og som har forpligtelser over for mere
end en kreditor, være begrænset, og vedtagelsen af en tærskel pr. kreditor ville forenkle den
automatiske behandling af ansøgninger via platformen. Institutionerne gav udtryk for
betænkeligheder ved en tærskel, der gælder for mange kreditorer, og anmodede
myndighederne om yderligere oplysninger om dækning og virkning.
I ordningen fastsættes der kriterier for husstandsindkomst og anden formue end primær
bolig samt en tærskel for ejendommens værdi.
Formuetærsklen er fastsat til 15 000 EUR
for låntagers, ægtefælles og forsørgelsesberettigedes likvide aktiver og 80 000 EUR for fast
ejendom og transportkøretøjer på ansøgningstidspunktet. EU-institutionerne har henledt
myndighedernes opmærksomhed på konsekvenserne af deres politiske valg for så vidt angår
tilskyndelser til betalingsdisciplin og de fordelingsmæssige konsekvenser af at yde statsstøtte i
20 år til låntagere, der kan have en rimelig stor formue ud over deres primære bolig.
Indkomsttærsklen er baseret på betingelserne i Katseli-loven og afhænger mao. af husstandens
størrelse med et loft på 36 000 EUR om året
4
. For den beskyttede bolig er tærsklen fastsat til
en ensartet værdi på 250 000 EUR for lån til husholdninger, og ordningen er dermed mere
vidtgående end Katseli-loven (hvis tærskel er 180 000 EUR plus tillæg for familiestørrelse).
For erhvervslån er tærsklen fastsat til en ensartet værdi på 175 000 EUR.
Ordningen kan anvendes af debitorer, der i kraft af at være offentligt ansatte har
modtaget et realkreditlån fra en offentlig fond på præferencevilkår frem for en bank.
EU-institutionerne har henledt myndighedernes opmærksomhed på, at dette ikke kan
begrundes med landets udfordring med hensyn til misligholdte lån, som vedrører
bankkreditter, og kan have konsekvenser for tilskyndelsen til at opretholde
betalingsdisciplinen.
4
Den ækvivalerede medianindkomst for en husstand af en størrelse, som berettiger til anvendelsen af højeste tærskel (to voksne og tre
forsørgelsesberettigede), er på omkring 18-20 000 EUR afhængigt af børnenes alder.
5
kom (2019) 0170 - Ingen titel
Ordningen er udformet til at være midlertidig.
Ansøgninger kan indsendes senest den 31.
december 2019 for lån, der har været forfaldne i 90 dage eller derover pr. 31. december 2018.
Dette vil gøre det muligt at rapportere tilbage om ordningens udløb i forbindelse med
overvågningen af de specifikke tilsagn med frist til udgangen af 2019 som led i den skærpede
overvågning.
På grundlag af bankernes omlægningstilbud vil der i forbindelse med afdragene blive
ydet et statstilskud efter en progressiv skala afhængig af indkomst
(skønsvis ca. 30 % i
gennemsnit). I medfør af ordningen anvendes der et obligatorisk haircut for den del af
hovedstolen, der overstiger en belåningsgrad på 120 %. Afdragsperioden er standardmæssigt
fastsat til 20 år og udløber senest ved debitors 80. år. Denne tilgang kan bidrage til at få bugt
med forsinkelser med hensyn til nedbringelsen af misligholdte lån ved at tilbyde en
standardiseret løsning. I modsætning til normal bankpraksis tager den imidlertid ikke fuldt ud
hensyn til debitors samlede betalingsevne, og den tager ikke hensyn til levedygtigheden for
erhvervslåntagere, da den anvender den samme omlægning og nedskriver horisontalt.
Formålet med dette var at fremme en lang række omlægninger inden for et begrænset tidsrum.
Den elektroniske platform bør være operationel inden udgangen af april 2019.
Det er
hensigten, at der via platformen skal ske en fuldt automatiseret vurdering af, om kriterierne for
at komme i betragtning er overholdt, og der vil være adgang til ansøgerrelevante oplysninger i
andre databaser i den offentlige sektor og/eller banksektoren. Kreditorerne vil via platformen
få dels underretning om udestående ansøgninger, dels relevante data, som skal sætte dem i
stand til at udarbejde deres forslag til debitorerne. Platformen skal også kunne anvendes til at
filtrere verserende Katseli-sager med henvisning til deres kvantitative elementer. Hvis denne
facilitet implementeres korrekt, vil den gøre det lettere for domstolene at opdage misbrug i
henhold til loven om insolvente husstande og give mulighed for en hurtigere afvikling af disse
sager.
Hvis platformen fungerer effektivt, kan det i princippet resultere i et tilfredsstillende
antal omlægninger med begrænsede, men alligevel ikke ubetydelige risici for
efterfølgende retssager, der kan øge de eksisterende efterslæb.
Hvis platformproceduren
ikke fører til en omlægningsaftale, er debitor berettiget til at indgive en anmodning om
omlægning til den kompetente domstol. Fastsættelsen af dato for hovedforhandling og
udstedelse af retsafgørelse skal ske inden for en fastsat frist (henholdsvis seks måneder fra
ansøgningens indgivelse og tre måneder fra hovedforhandling i sagen). Midlertidige
udsættelser af fuldbyrdelsen af afgørelser kan indrømmes på særlige betingelser og kræver, for
så vidt angår debitorer, der var berettiget til, men ikke gennemførte en omlægning via
platformen, betaling af månedlige afdrag eller betaling af en del af det udestående beløb,
afhængigt af omstændighederne. Lovgivningen giver visse garantier mod grundløse
anmodninger eller anmodninger indgivet i ond tro, da disse kan sanktioneres af domstolene.
Det er imidlertid berettiget nøje at overvåge eventuelle nye retstvister, der opstår i forbindelse
med ordningen, og indvirkningen på håndhævelsen på både kort og lang sigt, da begge disse
elementer er relevante for den fremtidige udlånsaktivitet og nedbringelsen af misligholdte lån.
De foreliggende skøn bekræfter, at de finanspolitiske omkostninger ved tilskuddet vil
ligge inden for den planlagte budgetmæssige ramme på 150 mio. EUR for 2019 og 200
mio. EUR årligt derefter.
Kalibreringen af tilskuddet bør fastsættes i afledt lovgivning og
skal overvåges nøje, da de foreliggende skøn er behæftet med usikkerhed som følge af
manglende data.
6
kom (2019) 0170 - Ingen titel
2041865_0008.png
Overordnet set kan den nye lovgivningsmæssige ordning støtte omlægning af misligholdte lån,
selv om der stadig er visse risici for den finansielle stabilitet og betalingsdisciplinen.
Der blev
opnået væsentlige resultater i den forberedende fase af lovgivningsarbejdet med hensyn til at afbøde
dels de risici ved gennemførelsen og de risici for retstvister, som var blevet kortlagt i en ECB-
udtalelse
5
om et tidligere udkast til lov, dels betænkelighederne vedrørende ordningens mulige
virkninger for den finansielle stabilitet og betalingsdisciplinen samt risiciene for misbrug fra
strategiske misligholderes side. Det skal understreges, at disse risici nok til en vis grad er blevet
afbødet, men ikke elimineret i den lovgivning, der blev vedtaget: Ordningens særegenhed betyder, at
der er usikkerhed om, hvordan den vil fungere i praksis, og dermed på omfanget af og muligheden for
at kvantificere disse risici.
Der bør i den kommende tid ske en hurtig afklaring af de resterende tekniske detaljer, navnlig
af, hvordan platformen skal drives og fungere, og den tekniske gennemførelse bør iværksættes
hurtigst muligt.
Gennemførelsen skal overvåges nøje med hensyn til de operationelle aspekter
(platformens funktion og afviklingshastigheden), indvirkningen på bankernes kapital, indvirkningen
på håndhævelse og retssager og de finanspolitiske omkostninger ved tilskuddet. EU-institutionerne vil
fremlægge opdateringer om gennemførelsen af ordningen og mulige problemer som led i den
skærpede overvågning. De græske myndigheder opfordres til at forpligte sig til ikke at forlænge den
nye ordning eller at udvide dens anvendelsesområde yderligere og til at træffe korrigerende
foranstaltninger, herunder gennem lovgivning, hvis der opstår problemer i forbindelse med ordningens
gennemførelse eller retlige problemer med ordningen. Endelig skal det erindres, at den nye ordning vil
kræve, at Kommissionen godkender statsstøtten.
I overensstemmelse med den forklarende rapport, der er knyttet til lovgivningen om den nye
ordning, glæder EU-institutionerne sig over de græske myndigheders tilsagn om at gøre en
indsats for at ensrette de love, der er relevante for insolvens/konkurs og gældsomlægning.
Der
indledes med en reform af Katseli-loven, som skal være færdiggjort medio 2019, og som dels skal
sikre juridisk klarhed og sammenhæng og fjerne smuthuller, som kan misbruges til at udsætte eller
blokere håndhævelsen, dels skal tilføje de sikkerhedsforanstaltninger, der anses for påkrævet for at
afværge strategiske misligholdelser, og styrke kulturen med bilaterale eller multilaterale udenretslige
omlægninger.
Den græske finansielle stabilitetsfond (HFSF)
Alle tilsagn vedrørende forvaltningen af stabilitetsfonden er efterkommet.
Med hensyn til driften
af HFSF sendte finansministeren et brev til Eurogruppens Arbejdsgruppe (EWG) med kandidater til de
ledige stillinger i direktionen og i generalrådet for HFSF, og kandidaterne blev godkendt af EWG.
Finansministeriet indhentede og godkendte også en udtalelse fra det græske retsråd om status for
stabilitetsfondens udvælgelsespanel og vedrørende videreførelsen heraf i hele HFSF's løbetid.
Energi
Afhændelsen af dele af den brunkulsbaserede produktionskapacitet hos det græske statslige
elektricitetsselskab (PPC), der består af de brunkulsfyrede kraftværker Melti og Megalopoli 3
og 4, er fortsat en hjørnesten i Grækenlands energireformer.
Efter det mislykkede første udbud i
februar 2019 bekræftede myndighederne atter, at de havde til hensigt at afslutte afhændelsen og
5
https://www.bankingsupervision.europa.eu/ecb/legal/pdf/en_con_2019_09_f_sign_.pdf
7
kom (2019) 0170 - Ingen titel
2041865_0009.png
efterkomme det nuværende tilsagn som led i den skærpede overvågning og opfylde forpligtelserne i
henhold til kartellovgivningen og Kommissionens dertil knyttede afgørelse. Med henblik herpå
lancerede de et nyt udbud med udgangen af juni som frist for indgåelse af aftalen, som blev godkendt
af PPC's generalforsamling. Afhændelsen blev også indarbejdet i en nylig ændring af den nationale
energilov, som forpligtede PPC's aktionærer til at færdiggøre afhændelsen. PPC kan anmode om en ny
værdiansættelse af anlæggene, nu under hensyntagen til salget af andre brunkulsbaserede anlæg i EU,
jf. de afhjælpende foranstaltninger på konkurrenceområdet, samt de tilbud, der blev modtaget i
forbindelse med det seneste mislykkede udbud. Endvidere skal PPC udpege en anden valuar, som vil
afgive en fairness opinion om de modtagne tilbud. Med hensyn til klarhed om salgsbetingelserne blev
det aftalt ikke at medtage en mekanisme for risikodeling i salgs- og købsaftalerne, men andre
betingelser kan drøftes med investorer under processen. Alle disse skridt vil blive taget for at gøre det
muligt at få afsluttet afhændelsesprocessen i overensstemmelse med de tilsagn, der er givet i
kartelsagen, og inden for fristen for det nye udbud.
Den nye afhændelsesproces er allerede i gang i overensstemmelse med de fastsatte tidsfrister.
Seks selskaber besvarede indkaldelsen af interessetilkendegivelser. Der er nu etableret et virtuelt
datarum, som indeholder de salgs- og købsaftaler, som vil danne grundlag for forhandlingerne. I de
kommende måneder forventes de første salgs- og købsaftaler samt den endelige aftaleversion frigivet,
hvorefter der afgives bindende tilbud. Disse tilbud skal godkendes af både PPC's bestyrelse og
generalforsamling inden udgangen af afhændelsesperioden, som er fastsat til udgangen af juni 2019.
Efter godkendelse i PPC's generalforsamling vil det græske parlament ratificere salget. Fremover vil
det være afgørende at bygge på den rettidige gennemførelse af de tiltag, der er planlagt indtil nu, og
bevare den genvundne fremdrift i afhændelsestransaktionen.
Privatisering
Lovgivningen vedrørende omstrukturering af gasselskabet DEPA blev vedtaget den 7. marts
2019.
Lovgivningen baner vejen for den aftalte privatiseringstransaktion. Det vil være vigtigt at sikre,
at de overgangsbestemmelser om beskæftigelse, der er omfattet af lovgivningen, fortsat er rettet mod
de nuværende arbejdstagere på deres nuværende niveau.
I januar 2019 enedes myndighederne om en række foranstaltninger, der hurtigt skulle
gennemføres for at fjerne de hindringer, der konstant står i vejen for at indgå en
koncessionsaftale vedrørende Egnatia-motorvejen.
Formålet var at sikre, at transaktionen kunne
gennemføres med henblik på at få bindende tilbud i 2019 i overensstemmelse med
privatiseringsfondens (TAIPED's) opdaterede aktivudviklingsplan. De foranstaltninger, som har været
aftalt indtil nu, er blevet gennemført i overensstemmelse med de tekniske muligheder. Dette omfatter
navnlig vedtagelsen af Egnatia-budgettet, afslutningen af den parlamentariske procedure for
udnævnelse af den administrerende direktør for Egnatia samt Egnatia's indsendelse af alle verserende
sager til myndighederne med ansvar for tunnelgodkendelse og af de nødvendige oplysninger om
vejafgiftspolitikken til Kommissionen. Den fremskyndede proces vedrørende tunnelgodkendelse bør
fortsætte for at løse problemerne med godkendelsen af tunneler så hurtigt som praktisk muligt. Mere
generelt vil det være af afgørende at sikre, at transaktionen fortsat afvikles uden problemer, så det alt i
alt positive indtryk af privatiseringen ikke ødelægges.
Offentlig forvaltning
På baggrund af de blandede erfaringer med forløbet i forbindelse med udnævnelsen af
højtstående ledere er der gennemført en række supplerende foranstaltninger, som er relevante
8
kom (2019) 0170 - Ingen titel
for moderniseringen af den offentlige forvaltning.
Der er herunder vedtaget en lov, der giver
mulighed for en langsigtet ansættelsesplan, som er tæt knyttet til den mellemfristede finanspolitiske
strategi, og udarbejdet en køreplan for, hvordan jobklassificeringssystemet ("klados") kan strømlines.
Siden vedtagelsen af rapporten om skærpet overvågning den 27. februar 2019 har myndighederne
gennemført centrale foranstaltninger vedrørende reformen af lovkodifikationen, herunder udstedt en
afgørelse om godkendelse af udbuddet vedrørende "den digitale portal" og forelagt retlige
bestemmelser for det centrale kodifikationsudvalg, som forventes at spille en afgørende rolle i
overvågningen af kodificeringen. Myndighederne har desuden bekræftet, at antallet af planlagte
ansættelser i 2019 er i overensstemmelse med tallene i den ansættelsesplan, der giver mulighed for i
2019 at erstatte efter et en-til-en-princip. Dette indebærer dels en genskabelse i forhold til 2018 af
balancen for så vidt angår antallet af permanente ansættelser (ca. 1 000), der oversteg det antal, der
ville have været resultatet af at ansætte efter den i 2018 gældende regel om én ny medarbejder for hver
tre, der går på pension, dels en reduktion af det midlertidige personale (ca. 14 %), således at målet for
lønudgifter i den mellemfristede finanspolitiske strategi kan opfyldes.
9
kom (2019) 0170 - Ingen titel
2041865_0011.png
Fremskridt med gennemførelsen af de specifikke tilsagn over for Eurogruppen med frist til udgangen af 2018 (bilag
til Eurogruppens erklæring
af 22. juni 2018)
25. marts 2019
Tilsagn
1
Finanspolitisk mål:
Det årlige budget skal opnå et
mellemfristet primæroverskud på 3,5 % af BNP.
Status
Budgettet for 2019 blev vedtaget, og det er i overensstemmelse med målet for det primære overskud.
Antallet af fastansatte var 11 487 ved udgangen af 2018, hvilket er under målet. Myndighederne har vedtaget
følgende supplerende foranstaltninger:
Forvaltning af de offentlige indtægter:
Antallet
af faste stillinger hos den uafhængige myndighed
for offentlige indtægter (IAPR) skal nå op på
12 000 inden udgangen af 2018.
Planen (2019-2021): IAPR har vedtaget sin "plan".
IT: aftale indgået mellem GSIS og IAPR om en årlig finansieringsramme for den del af GSIS' budget, der
vedrører IAPR's tjenester.
Reform vedrørende menneskelige ressourcer: Den 6. marts 2019 blev der vedtaget en lovgivningsændring, der
tillader indførelsen af en ordning for indplacering baseret på jobbeskrivelser (FEK A 48/2019, artikel 64). Denne
foranstaltning er forbundet med reformen af den offentlige forvaltning (nr. 16).
Skatte- og toldembedsmænds ansvar: enighed om indhold. Lovændring vedtaget den 6. marts 2019 (FEK A
48/2019, artikel 64).
Overførsler til IAPR fra mobilitetsordningen: Der skal vedtages retlige bestemmelser med henblik på at lette
overførslen af medarbejdere til IAPR fra mobilitetsordningen. Enighed om indhold. Lovændring vedtaget den 6.
marts 2019 (FEK A 48/2019, artikel 64).
Fælles ministeriel afgørelse om "afgiftsmærkning af brændstof": vedtaget (FEK B 803/2019 af 7. marts 2019).
IAPR's afgørelse om vurdering er offentliggjort i den græske statstidende (FEK B 6225/2018).
2
3
Offentlig økonomistyring:
Undgå akkumulering
af nye restancer.
Sundhed:
Der skal åbnes mindst 120 centre for
primær sundhedspleje (TOMY) inden udgangen af
2018.
Sundhed:
Hovedorganet med ansvar for centrale
Data fra december 2018 viser, at nettorestancerne er blevet reduceret siden afslutningen af ESM-programmet. Data
fra januar viser, at der er sket en fortsat om end langsom reduktion. Det er fortsat nødvendigt at gøre en ekstra indsats
for at afvikle efterslæbet og undgå, at der opstår nye restancer.
På grundlag af de seneste rapporter er der åbnet 120 centre for primær sundhedspleje (TOMY) på tværs af landet.
Hovedorganet med ansvar for centrale indkøb, EKAPY, er sat i drift, og det centraliserede offentlige indkøb er blevet
4
5
10
kom (2019) 0170 - Ingen titel
2041865_0012.png
Tilsagn
offentlige indkøb (EKAPY) skal oprettes inden
udgangen af 2018.
genoptaget.
Status
6
Misligholdte lån:
Der skal fortsat gennemføres
reformer, der har til formål at genskabe et sundt
banksystem, herunder en indsats for at afvikle
misligholdte lån ved at sikre den relevante retlige
rammes fortsatte effektivitet.
Statsgaranterede lån: EU-institutionerne er blevet forelagt en ajourført handlingsplan. Den godkendte lovændring er
blevet vedtaget. Netauktioner: Der er opnået enighed om at se på spørgsmålet om retsbestemte udsættelser af
auktioner affødt af debitors anmodning om en revision af mindsteprisen ved evalueringen af gennemførelsen af den
civile retsplejelov, som skal fuldføres inden udgangen af marts 2019. Efterslæbet af sager vedrørende insolvente
husstande: Myndighederne har fremlagt ajourførte data, der dækker efterslæbets udvikling i hele 2018. Lovene om
salg af misligholdte lån og securitiseringer: De nødvendige præciseringer vedrørende gennemførelsen af lov
4354/2015 blev meddelt den græske banksammenslutning og uploadet på finansministeriets websted.
Loven om insolvente husstande: Myndighederne har lovgivet om en ordning for beskyttelse af primære boliger.
Ordningen har potentialet til at støtte omlægning af misligholdte lån, og risiciene for den finansielle stabilitet og
betalingsdisciplinen er i en vis grad blevet afbødet, men ikke elimineret. Der vil derfor være behov for nøje
overvågning, og institutionerne vil rapportere tilbage i forbindelse med den skærpede overvågning. Hindringerne for
netauktioner forventes behandlet og en ajourført handlingsplan for efterslæbet af sager vedrørende insolvente
husstande i forbindelse med Katseli-loven forventes fremlagt i forbindelse med den tredje cyklus for skærpet
overvågning, idet der også tages hensyn til den reviderede ramme for beskyttelse af primære boliger.
Myndighederne har fortsat arbejdet med at lempe kontrollen med kapitalbevægelser i overensstemmelse med den
aftalte køreplan.
7
Kontrol med kapitalbevægelser:
lempelse af
kontrollen
med
kapitalbevægelser
i
overensstemmelse med køreplanen fra maj 2017.
Retsvæsenet:
Fase I af e-retsplejesystemet
(OSDDY-PP)) skal afsluttes inden udgangen af
2018.
Den græske finansielle stabilitetsfond (HFSF)
skal ved udgangen af 2018 udvikle en exitstrategi
for salget af sine aktier i de systemiske banker, og
mandatet for stabilitetsfondens udvælgelsespanel
skal
bringes
i
overensstemmelse
med
stabilitetsfondens mandat.
Arbejdsmarkedet:
Konkurrenceevnen skal sikres
gennem en årlig ajourføring af mindstelønnen i
overensstemmelse med bestemmelserne i lov
4172/2013.
8
Fase I af OSDDY-PP er afsluttet, og kontrahenten har formelt overleveret resultaterne i januar 2019.
Exitstrategi: Generalrådet for stabilitetsfonden har godkendt afhændelsesrammen for salget af sine aktier i de fire
systemiske banker. Udvidelse af udvælgelsespanelets mandat: Myndighederne præciserede, at stabilitetsfondens
udvælgelsespanel som organ har et mandat, som efter deres opfattelse er i overensstemmelse med selve
stabilitetsfondens for nylig udvidede mandat. Dette blev bekræftet af det græske retsråd, hvis udtalelse blev godkendt
af finansministeren. Udnævnelser: For så vidt angår kandidaterne til de ledige stillinger i direktionen og i generalrådet
godkendte Eurogruppens Arbejdsgruppe i et brev til ministeren den 14. marts alle de ovennævnte kandidater. De
ministerielle afgørelser om udnævnelse af disse personer er endnu ikke truffet.
Myndighederne har ajourført mindstelønnen efter proceduren i artikel 103 i lov 4172/2013. Som følge heraf er
mindstelønnen blevet hævet med 10,9 %, og lønninger under mindstelønnen for personer under 25 år er blevet
afskaffet (hvilket indebærer en stigning på ca. 27 %). Omfanget af stigningen giver anledning til bekymring for
beskæftigelsesudsigterne (især for de unge og de ældre lavtuddannede arbejdstagere) og for konkurrenceevnen på
9
10
11
kom (2019) 0170 - Ingen titel
2041865_0013.png
Tilsagn
mellemlang sigt.
11
Investeringstilladelser:
Al relevant lovgivning
vedrørende investeringstilladelser skal vedtages.
Status
Al den relevante lovgivning blev vedtaget ved en fælles ministeriel afgørelse (FEK/B/436 af 14.2.2019).
Efter den mislykkede udbudsprocedure har myndighederne fremsat et revideret forslag, som er blevet drøftet
indgående og har ført til klarhed om hovedelementerne. Den 7. marts blev der vedtaget ændringer til en energilov med
nye bestemmelser, der giver mulighed for gennemføre afhændelsen. Et ajourført forslag til udbudsprocessen på
grundlag af de nærmere bestemmelser, der blev drøftet, blev forelagt Kommissionen den 8. marts. Forslaget
indeholder bestemmelser om en relancering af en hurtig udbudsprocedure, der skal være udarbejdet før maj 2019.
Forslagets vigtigste elementer er:
12
Energi:
Den aftalte afhændelse af en del af det
græske
statslige
elektricitetsselskabs
brunkulsfyrede kapacitet skal fuldføres inden
udgangen af 2018.
en ny værdiansættelse af anlæggene under hensyntagen til lignende transaktioner
at salgs- og købsaftalen ikke bør omfatte en aftale om risikodeling
at salgs- og købsaftalen vil blive godkendt af parlamentet
at det græske statslige elektricitetsselskabs bestyrelse og aktionærer har en retlig forpligtelse til at
gennemføre transaktionen.
Den 8. marts 2019 blev indkaldelsen af interessetilkendegivelser og bindende tilbud iværksat.
Der er gennemført mellemliggende foranstaltninger i overensstemmelse med tidsplanen. Der er givet adgang til VDR,
som indeholder den oprindelige salgs- og købsaftale, hvortil der er givet adgang for de seks virksomheder, der har
afgivet interessetilkendegivelser og underskrevet fortrolighedsaftalen. Dette vil danne grundlag for drøftelser mellem
disse investorer og det græske statslige elektricitetsselskab.
HCAP udarbejdede den strategiske plan, som blev godkendt af generalforsamlingen i januar 2018. På grundlag af den
strategiske plan fremlagde de ikkebørsnoterede datterselskaber deres ajourførte forretningsplaner for HCAP.
Derudover udarbejdede HCAP sin forretningsplan for perioden 2019-2021, hvorved den strategiske plan blev
gennemført og centrale resultatindikatorer for de ikkebørsnoterede datterselskaber blev opstillet.
Omstruktureringen af ETAD er afsluttet. Overførslen af OAKA tager længere tid end oprindeligt planlagt.
Myndighederne har udarbejdet en køreplan for de konkrete foranstaltninger, der skal træffes i løbet af 2019 for at løse
disse uafklarede tekniske problemer, og den forekommer hensigtsmæssig i lyset af projektets kompleksitet.
Derudover har kabinetsudvalget og HCAP den 21. februar 2019 iværksat gennemførelsen af
koordineringsmekanismen for statsejede virksomheder.
Planen for udvikling af aktiver (ADP): TAIPED's ajourførte ADP blev godkendt af KYSOIP den 15. februar (FEK
461 af 15. februar 2019).
DESFA:
Transaktionens finansielle afslutning blev gennemført den 20. december 2018.
Athens internationale lufthavn:
Den forlængede koncessionsaftale for Athens internationale lufthavn blev ratificeret
af det græske parlament den 14. februar 2019, og betalingen af den finansielle transaktion på 1,1 mia. EUR plus en
årsrate på 10,3 %, som Athens internationale lufthavn proportionelt skal betale fra den 1. januar 2019 indtil
13
Hellenic
Corporation
of
Assets
and
Participations (HCAP):
HCAP's strategiske plan
skal gennemføres løbende.
14
HCAP:
Overførslen af OAKA til HCAP og
omstruktureringen af ETAD skal være afsluttet
ved udgangen af 2018.
Udbud:
TAIPED's plan for udvikling af aktiver
skal gennemføres løbende. Transaktionerne
vedrørende koncessionsaftalen for Athens
internationale lufthavn, Hellinikon og DESFA skal
afsluttes før udgangen af 2018.
15
12
kom (2019) 0170 - Ingen titel
2041865_0014.png
Tilsagn
Status
udløbsdatoen, fandt sted den 22. februar 2019, hvorved transaktionen blev afsluttet.
Hellinikon:
Der er opstået visse
forsinkelser i forbindelse med projektet, hovedsageligt vedrørende tildelingen af kasinotilladelsen samt
byplanlægnings- og miljøgodkendelsen. Som vigtige mellemliggende skridt: i) blev indkaldelsen af forslag
vedrørende tildelingen af kasinotilladelsen uploadet den 22. februar og ii) fremlagde investorerne deres undersøgelser
af byplanlægningszonen, udviklingszonen og parken til de græske myndigheder den 6. februar 2019 fulgt af den
integrerede miljøkonsekvensvurdering den 18. februar. Den integrerede miljøkonsekvensvurdering blev efter de
nødvendige korrektioner uploadet i det elektroniske miljøregister den 25. februar 2019. Den offentlige høring
begyndte den 21. marts 2019.
DEPA:
Lovgivningen vedrørende omstrukturering af DEPA blev vedtaget den 7. marts
2019. Lovgivningen baner vejen for den aftalte privatiseringstransaktion. Det vil være vigtigt at sikre, at de
overgangsbestemmelser om beskæftigelse, der er omfattet af lovgivningen, fortsat er rettet mod de nuværende
arbejdstagere på deres nuværende niveau.
Egnatia:
Alle de foranstaltninger, der er opført på den liste, som de græske
myndigheder og institutionerne er nået til enighed om med henblik på at få Egnatia-koncessionsaftalen tilbage på rette
spor, er blevet gennemført. Det er kun visse tekniske spørgsmål, der mangler at blive afklaret for at gøre det muligt
for Egnatia at påbegynde opførelsen af alle resterende betalingsanlæg, hvorimod der fortsat bør gøres en øget indsats
for at få en endelig tilbagemelding med hensyn til tunnelgodkendelse.
Generaldirektører: Samtlige udnævnelser (til 90 stillinger) er foretaget. Administrationssekretærer: Der er til dato ikke
foretaget nogen udnævnelse (til nogen af de 69 stillinger). Som supplerende foranstaltninger har myndighederne
vedtaget en lov om strategisk rekruttering (og i den forbindelse knyttet ansættelsesplanen til den mellemfristede
finanspolitiske strategi), de har styrket kapaciteten hos ministeriet for administrativ genopbygning og: i) har fremlagt
en ajourført tidsplan for fuldførelsen af rekrutteringen af administrationssekretærer inden udgangen af 2019, ii) er
enedes med Kommissionen om retningslinjerne for den uafhængige vurdering af proceduren for udnævnelse af
administrationssekretærerne og generaldirektørerne, som skal være afsluttet senest i juni 2019 og suppleres med
opfølgende foranstaltninger, der senest skal vedtages i september 2019, iii) har forpligtet sig til en specifik køreplan
for, hvordan jobklassificeringssystemet ("klados") kan strømlines, iv) har forpligtet sig til at opdatere databasen over
offentligt ansatte ("apografi"), så den også indeholder oplysninger om udskiftningen af fast personale ved privatretlige
juridiske enheder, og der indsættes en kategori for midlertidigt ansatte ved privatretlige juridiske enheder, som
modtager betaling fra NSRF/andre kilder, og v) har forpligtet sig til at iværksætte den første indkaldelse af
udnævnelser til stillinger som afdelingsledere inden udgangen af marts 2019. Som en supplerende foranstaltning har
myndighederne gennemført følgende tiltag: I forbindelse med lovkodifikationen er afgørelsen om godkendelse af
udbuddet vedrørende "den digitale portal" blevet vedtaget (5. marts 2019). De retlige bestemmelser for det centrale
kodifikationsudvalg er blevet offentliggjort med henblik på offentlig høring og er blevet forelagt parlamentet (den 26.
marts 2019). I forbindelse med den vigtige reform af de menneskelige ressourcer i forbindelse med forvaltningen af
de offentlige indtægter har myndighederne den 6. marts 2019 derudover vedtaget en ændring, der gør det muligt at
gennemføre den første fase af ordningen for indplacering, der er direkte knyttet til jobbeskrivelserne, for IAPR (FEK
A 48/2019, artikel 64).
Der er drøftelser i gang med myndighederne om lønbestemmelserne i et lovforslag fra ministeriet for økonomi og
16
Offentlig forvaltning
udnævnelser:
Der skal
fortsat gennemføres reformer med henblik på at
modernisere den offentlige forvaltning. Som en del
af denne indsats skal Grækenland gennemføre
reformer med henblik på at modernisere
forvaltningen af de menneskelige ressourcer i den
offentlige sektor, navnlig udnævnelsen af de
administrative generalsekretærer og samtlige
generaldirektører i henhold til lov 4369/2016
inden udgangen af 2018.
13
kom (2019) 0170 - Ingen titel
2041865_0015.png
Tilsagn
Status
udvikling. Institutionerne har udtrykt bekymring over, at den foreslåede ændring, der går ud på at udvide den såkaldte
"personlige difference", kan føre til underminering af de overordnede principper for ensartet reform af lønrammen.
14