Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0198
Offentligt
2060198_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 26.4.2019
COM(2019) 198 final
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET,
DEN EUROPÆISKE CENTRALBANK, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG
SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET
EU's resultattavle for retsområdet 2019
DA
DA
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0002.png
"Den Europæiske Union er et retsfællesskab. At respektere retsstatsprincippet og overholde
rettens afgørelser er ikke valgfrit."
Kommissionsformand Jean-Claude Junckers tale om Unionens tilstand 2018
1
"Overholdelsen
af retsstatsprincippet er ikke kun en forudsætning for beskyttelsen af alle de
grundlæggende værdier, der er omhandlet i artikel 2. Det er også en forudsætning for at
opretholde alle de rettigheder og pligter, der følger af traktaterne, og for at skabe gensidig tillid
mellem borgere, virksomheder og nationale retslige myndigheder i alle medlemsstaterne."
2
Første næstformand Frans Timmermans, Europa-Parlamentets plenarmøde, 28. februar 2018
"Vi arbejder for at øge tilliden til retsvæsenet. Tilvejebringelse af tilstrækkelige finansielle
ressourcer til retssystemet er ikke en omkostning, det er en investering. Lande med et
velfungerende retsvæsen er bedre til at tiltrække investorer."
3
Kommissær Vĕra Jourová, Wien, 30.
november 2018
1
2
3
Tale
om
Unionens
tilstand 2018
for
Europa-Parlamentet
den 12.9.2018:
https://ec.europa.eu/commission/sites/beta-political/files/soteu2018-speech_da_0.pdf.
Kommissionens udtalelse ved første næstformand Frans Timmermans, Europa-Parlamentets plenarmøde den
28.2.2018 om Kommissionens afgørelse om at aktivere artikel 7, stk. 1, i TEU vedrørende situationen i Polen.
Tale i Wien den 30.11.2018 på Conference on the Effectiveness of Justice Systems.
2
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0003.png
1
I
NDLEDNING
Uafhængighed, kvalitet og effektivitet, de vigtigste elementer i effektive retssystemer, er en
forudsætning for opretholdelsen af retsstatsprincippet og de værdier, som Unionen bygger på.
Effektive retssystemer er afgørende for gennemførelsen af EU-retten. De nationale domstole
optræder som EU-domstole, når de anvender EU-retten. Det er de nationale domstole, der i første
omgang sikrer, at rettigheder og forpligtelser ifølge EU-retten håndhæves effektivt
4
. Som EU-
Domstolen har udtrykt det, er eksistensen af effektiv retsbeskyttelse udøvet af uafhængige
domstole selve essensen af retsstatsprincippet
5
.
I meddelelsen om
Yderligere styrkelse af retsstatsprincippet i Unionen
–
Status og eventuelle
næste skridt,
som blev vedtaget den 3. april 2019, udpeges EU's resultattavle som et af EU's
midler til at styrke retsstatsprincippet ved at bidrage til fremme af en retsreform og
retsstatsnormer
6
. Overholdelsen af retsstatsprincippet, herunder retssystemernes uafhængighed,
har stor indvirkning på investeringsbeslutninger og er af afgørende betydning for at tiltrække
virksomheder. Derfor er forbedringen af effektiviteten af de nationale retssystemer en prioritet for
det europæiske semester
–
EU's årlige cyklus for samordning af den økonomiske politik. I den
årlige vækstundersøgelse 2019, som udpeger de økonomiske og sociale prioriteter for EU og
medlemsstaterne i det kommende år, gentages det, at der er en forbindelse mellem
retsstatsprincippet og effektive retssystemer på den ene side og et erhvervsvenligt miljø og
økonomisk vækst på den anden side
7
.
Ved overvågningen af retsreformer og deres virkninger i medlemsstaterne har EU's resultattavle
(herefter "resultattavlen") siden 2013 opstillet en årlig oversigt over indikatorer vedrørende
retssystemernes uafhængighed, kvalitet og effektivitet, der er væsentlige parametre for et
effektivt retssystem. I 2019-udgaven videreudvikles indikatorerne vedrørende alle tre elementer,
og for første gang indeholder resultattavlen indikatorer vedrørende:
-
-
-
-
-
detaljeret anvendelse af finansielle ressourcer i de enkelte retssystemer
standarder, der anvendes for at forbedre kvaliteten af domme fra de højeste retsinstanser
beføjelser til at forvalte de nationale anklagemyndigheder og til at udnævne og afsætte
nationale anklagere
myndigheder, der er involveret i disciplinærsager vedrørende dommere
standarder og praksis i forbindelse med forvaltning af domstolenes sagsbyrde og efterslæb.
4
5
6
7
Artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU).
Domstolens dom (Store Afdeling) af 27.2.2018, Associação Sindical dos Juízes Portugueses mod Tribunal de
Contas, C-64/16, ECLI:EU:C:2018:117.
COM(2019) 163.
Meddelelse fra Kommissionen
–
Årlig vækstundersøgelse 2019, 21.11.2018, COM(2018) 770 final, s. 12.
3
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0004.png
Hvad er EU's resultattavle for retsområdet?
EU's resultattavle for retsområdet er et sammenlignende informationsværktøj, der har til formål at hjælpe
Unionen og medlemsstaterne med på årsbasis at forbedre effektiviteten af deres nationale retssystemer ved
at tilvejebringe objektive, pålidelige og sammenlignelige data om en række indikatorer, der er relevante
for vurderingen af retssystemernes kvalitet, uafhængighed og effektivitet i alle medlemsstater. I
resultattavlen opstilles der ikke en samlet rangordning, men en oversigt over, hvordan alle retssystemerne
fungerer, baseret på forskellige indikatorer, som er af fælles interesse for alle medlemsstater.
Resultattavlen fremhæver ikke en bestemt type retssystem og behandler alle medlemsstater lige.
Uafhængighed, kvalitet og effektivitet er væsentlige parametre for et effektivt retssystem, uanset det
nationale retsvæsens opbygning eller den retstradition, som retsvæsenet er forankret i. Figurer vedrørende
disse tre parametre bør læses sammen, da alle tre elementer er nødvendige for et retssystems effektivitet
og ofte hænger sammen (initiativer, der har til formål at forbedre et af elementerne, påvirker ofte de
øvrige).
Resultattavlen fokuserer hovedsagelig på civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist samt
forvaltningsretlige sager med henblik på at bistå medlemsstaterne i deres bestræbelser på at skabe et mere
investerings-, erhvervs- og borgervenligt klima. Resultattavlen er et sammenlignende informationsværktøj,
der udvikles i dialog med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet
8
. Den har til formål at identificere de
væsentlige parametre for et effektivt retssystem og tilvejebringe relevante data på årsbasis.
Hvad er metoderne i EU's resultattavle for retsområdet?
Resultattavlen benytter forskellige informationskilder. En stor del af de kvantitative oplysninger kommer
fra Commission for the Efficiency of Justice (Den Europæiske Kommission for et Effektivt Retsvæsen
(CEPEJ)) under Europarådet, som Europa-Kommissionen har indgået en aftale med om gennemførelse af
en særlig årlig undersøgelse. Disse data dækker perioden 2010-2017 og kommer fra medlemsstaterne i
overensstemmelse med CEPEJ's metoder. Undersøgelsen indeholder også detaljerede kommentarer og
landespecifikke faktablade, som giver flere baggrundsoplysninger og skal læses sammen med tallene
9
.
Data om retssagernes varighed, som er indsamlet af CEPEJ, viser "gennemløbstiden", som er en beregnet
varighed af retssager (baseret på forholdet mellem verserende og afsluttede sager). Data om domstolenes
effektivitet, når EU-retten finder anvendelse på særlige områder, viser den gennemsnitlige varighed af
sager ud fra retssagernes faktiske varighed. Det bør bemærkes, at varigheden af retssager geografisk set
kan variere betydeligt inden for en medlemsstat, navnlig i byområder, hvor erhvervsaktiviteter kan
medføre en større sagsbyrde.
Andre datakilder omfatter gruppen af kontaktpersoner vedrørende nationale retssystemer
10
, Det
Europæiske Netværk af Domstolsadministrationer (ENCJ)
11
, Netværket af Præsidenterne for Den
Europæiske Unions Øverste Domstole (NPSJC)
12
, Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole
i Den Europæiske Union (ACA-Europa)
13
, Det Europæiske Konkurrencenetværk (ECN)
14
,
8
9
10
11
12
13
14
Europa-Parlamentet vedtog sin beslutning af 29.5.2018 om EU's resultattavle for retsområdet 2017
(P8_TA(2018)0216), som er lagt til grund for denne udgave og vil blive lagt til grund for kommende udgaver
af EU's resultattavle for retsområdet.
https://ec.europa.eu/info/strategy/justice-and-fundamental-rights/effective-justice/eu-justice-scoreboard_en.
Med henblik på at udarbejde EU's resultattavle for retsområdet og fremme udvekslingen af bedste praksis for
retssystemernes effektivitet bad Kommissionen medlemsstaterne om at udpege to kontaktpersoner, én blandt
dommerne og én fra justitsministeriet. Der holdes regelmæssige møder i denne uformelle gruppe.
ENCJ samler de nationale institutioner i EU-medlemsstaterne, som er uafhængige af den udøvende og den
lovgivende magt, og som er ansvarlige for at bistå retsvæsenet med at sikre en uafhængig behandling ved
domstolene:
https://www.encj.eu/.
NPSJC er et forum, som giver europæiske institutioner mulighed for at anmode om højesteretsudtalelser og
komme tættere på hinanden ved at tilskynde til drøftelse og udveksling af idéer:
http://network-presidents.eu/.
ACA-Europa består af EU-Domstolen og statsrådene eller forvaltningsdomstolene i hver EU-medlemsstat:
http://www.juradmin.eu/index.php/en/.
ECN er et forum for drøftelser og samarbejde mellem europæiske konkurrencemyndigheder i sager, hvor
artikel 101 og 102 TEUF finder anvendelse. ECN er rammen for de tætte samarbejdsmekanismer, der er
fastlagt ved Rådets forordning (EF) nr. 1/2003. Gennem ECN samarbejder Kommissionen og de nationale
4
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0005.png
Kommunikationsudvalget (COCOM)
15
, Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af
Intellektuelle Ejendomsrettigheder
16
, Ekspertgruppen vedrørende Hvidvask af Penge og Finansiering af
Terrorisme (EGMLTF)
17
, Eurostat
18
, Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og Anklagere
(EJTN)
19
og Det Verdensøkonomiske Forum (WEF)
20
.
Metoderne for resultattavlen er blevet forbedret i tæt samarbejde med gruppen af kontaktpersoner
vedrørende nationale retssystemer, især gennem et spørgeskema og indsamling af data om visse aspekter
af retssystemernes funktionsmåde.
Adgangen til data, navnlig vedrørende indikatorer for retssystemernes effektivitet, bliver bedre og bedre,
da mange medlemsstater har investeret i kapacitet til at udarbejde bedre retslige statistikker. I de tilfælde,
hvor der fortsat er vanskeligheder med at indsamle eller tilvejebringe data, skyldes det enten utilstrækkelig
statistisk kapacitet eller det forhold, at de nationale dataindsamlingskategorier ikke helt svarer til dem, der
anvendes i resultattavlen. Kun i ganske få tilfælde skyldes datamanglen visse nationale myndigheders
manglende vilje til at bidrage. Kommissionen opfordrer fortsat medlemsstaterne til yderligere at nedbringe
denne forskel i datamængden og til at deltage aktivt i udvekslingen af bedste praksis.
Hvordan giver EU's resultattavle for retsområdet input til det europæiske semester?
Resultattavlen giver en sammenlignende oversigt over de nationale retssystemers uafhængighed, kvalitet
og effektivitet og hjælper dermed medlemsstaterne med at forbedre deres nationale retssystemers
kapacitet. Det gør det lettere at udpege mangler og bedste praksis og at gøre status over udfordringer og
fremskridt. Inden for rammerne af det europæiske semester gennemføres der landespecifikke vurderinger
gennem en bilateral dialog med de berørte nationale myndigheder og interessenter. Denne vurdering
afspejles i de årlige landerapporter under semestret og kombinerer erfaringerne fra resultattavlen med en
kvalitativ analyse, hvor der tages hensyn til retssystemets særlige forhold og den generelle situation i de
berørte medlemsstater. Analysen under semestret kan få Kommissionen til at foreslå Rådet at vedtage
landespecifikke henstillinger vedrørende forbedring af de nationale retssystemer i de enkelte
medlemsstater.
Hvorfor er effektive retssystemer vigtige for et investeringsvenligt miljø?
Effektive retssystemer, som værner om retsstatsprincippet, har i lang tid vist sig at have en positiv
økonomisk virkning. Hvis retssystemerne garanterer håndhævelsen af rettigheder, er kreditorer mere
tilbøjelige til at låne ud, virksomheder afstår fra en opportunistisk adfærd, transaktionsomkostningerne
nedbringes, og innovative virksomheder er mere tilbøjelige til at investere. Den positive virkning, som
velfungerende nationale retssystemer har på økonomien, understøttes af en række undersøgelser og
konkurrencemyndigheder
i
alle
EU-medlemsstater
med
hinanden:
http://ec.europa.eu/competition/ecn/index_en.html.
COCOM er sammensat af repræsentanter for EU-medlemsstaterne. Dets primære rolle er at afgive udtalelser
om udkast til retsakter om det digitale indre marked, som Kommissionen har til hensigt at vedtage:
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/communications-committee.
Det Europæiske Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder er et netværk af
eksperter og interessenter med specialviden. Det er sammensat af repræsentanter fra den offentlige og den
private
sektor,
som
samarbejder
i
aktive
arbejdsgrupper:
https://euipo.europa.eu/ohimportal/en/web/observatory/home.
EGMLTF mødes regelmæssigt for at udveksle synspunkter og hjælpe Kommissionen med at fastlægge
politikker og udforme ny lovgivning vedrørende hvidvask af penge og finansiering af terrorisme:
http://ec.europa.eu/justice/civil/financial-crime/index_en.htm.
Eurostat er Unionens statistiske kontor:
http://ec.europa.eu/eurostat/about/overview.
EJTN er den primære platform for og leder af uddannelse og udveksling af viden for det europæiske
retsvæsen. Netværket udvikler uddannelsesstandarder og undervisningsplaner og koordinerer
uddannelsesudveksling og -programmer for anklagere og dommere, formidler ekspertise i uddannelse og
fremmer samarbejdet mellem de juridiske uddannelsesinstitutioner i Unionen. EJTN har
omkring 34 medlemmer, som repræsenterer EU-medlemsstater og tværnationale EU-organer:
http://www.ejtn.eu/.
WEF er en international organisation for offentlig-privat samarbejde, hvis medlemmer kommer fra
erhvervslivet:
https://www.weforum.org/.
15
16
17
18
19
20
5
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0006.png
akademisk litteratur, bl.a. fra Den Internationale Valutafond
21
, Den Europæiske Centralbank
22
, OECD
23
,
Det Verdensøkonomiske Forum
24
og Verdensbanken
25
.
En nyere undersøgelse har vist, at en nedbringelse af retssagers varighed med 1 % (målt i
gennemløbstid
26
) kan øge virksomheders vækst
27
, og at en stigning i andelen af virksomheder, der opfatter
retssystemet som uafhængigt, på 1 % ofte kan forbindes med højere omsætning og produktivitetsvækst
28
.
En anden undersøgelse har vist en positiv korrelation mellem opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed og
udenlandske direkte investeringsstrømme i Central- og Østeuropa
29
.
Derudover har adskillige undersøgelser understreget vigtigheden af de nationale retssystemers effektivitet
for virksomhederne. I en undersøgelse svarede f.eks. 93 % af de store virksomheder, at de systematisk
foretager en løbende gennemgang af retsstatsforholdene (herunder domstolenes uafhængighed) i de lande,
de investerer i
30
, og i en anden svarede over halvdelen af de små og mellemstore virksomheder, at
omkostninger og langvarige retssager var blandt hovedårsagerne til, at de afstår fra at anlægge retssager på
grund af krænkelse af intellektuelle ejendomsrettigheder
31
.
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
IMF, Regional Economic Outlook, november 2017,
Europe: Europe Hitting its Stride,
s. xviii, ss. 40, 70:
https://www.imf.org/~/media/Files/Publications/REO/EUR/2017/November/eur-booked-print.ashx?la=en.
ECB, "Structural policies in the euro area", juni 2018, ECB Occasional Paper Series nr. 210:
https://www.ecb.europa.eu/pub/pdf/scpops/ecb.op210.en.pdf?3db9355b1d1599799aa0e475e5624651.
Se f.eks. "What makes civil justice effective?", OECD Economics Department Policy Notes, nr. 18, juni 2013,
og "The Economics of Civil Justice: New Cross-Country Data and Empirics", OECD Economics Department
Working Papers, nr. 1060.
Det Verdensøkonomiske Forum, "The Global Competitiveness Report 2018", oktober 2018:
https://www.weforum.org/reports/the-global-competitveness-report-2018.
Verdensbanken, "World Development Report 2017: Governance and the Law, Chapter 3: The role of law", ss.
83, 140:
http://www.worldbank.org/en/publication/wdr2017.
Indikatoren "gennemløbstid" er antallet af uafsluttede sager divideret med antallet af afsluttede sager ved årets
udgang ganget med 365 (dage). Det er en standardindikator defineret af Europarådets CEPEJ:
http://www.coe.int/t/dghl/cooperation/cepej/evaluation/default_en.asp.
Vincenzo Bove og Leandro Elia; The judicial system and economic development across EU Member States,
JRC Technical Report, EUR 28440 EN, Den Europæiske Unions Publikationskontor, Luxembourg, 2017:
http://publications.jrc.ec.europa.eu/repository/bitstream/JRC104594/jrc104594__2017_the_judicial_system_a
nd_economic_development_across_eu_member_states.pdf.
Som ovenfor.
Effect of judicial independence to FDI into Eastern Europe and South Asia; Bülent Dogru; 2012, MPRA
Munich Personal RePEc Archive:
https://mpra.ub.uni-muenchen.de/40471/1/MPRA_paper_40322.pdf.
Følgende EU-medlemsstater var omfattet af undersøgelsen: BG, HR, CZ, EE, HU, LV, LT, RO, SK og SI.
The Economist Intelligence Unit: "Risk and Return
–
Foreign Direct Investment and the Rule of Law", 2015,
http://www.biicl.org/documents/625_d4_fdi_main_report.pdf,
s. 22.
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO), Intellectual Property (IP) SME
Scoreboard
2016:
https://euipo.europa.eu/tunnel-
web/secure/webdav/guest/document_library/observatory/documents/sme_scoreboard_study_2016/Executive-
summary_en.pdf.
6
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0007.png
2.
B
AGGRUND
: V
ÆSENTLIG UDVIKLING I RETSREFORMERNE I
2018
2.1. Kortlægning af retsreformer
I 2018 fortsatte et stort antal medlemsstater deres indsats for yderligere at forbedre effektiviteten
af deres retssystemer. Figur 1 viser en oversigt over vedtagne og planlagte foranstaltninger på
tværs af de forskellige funktionsområder i medlemsstaternes retssystemer.
Figur 1: Lovgivnings- og reguleringsmæssige aktiviteter vedrørende retssystemerne i 2018
(vedtagne foranstaltninger/initiativer under forhandling pr. medlemsstat) (kilde: Europa-
Kommissionen
32
).
I 2018 var procesret stadig et fokusområde for mange medlemsstater, og et betydeligt antal
lovgivningsmæssige aktiviteter var enten allerede i gang eller planlagt for den nærmeste fremtid.
Dommernes status, reformer vedrørende retsvæsenets aktører, udvikling af informations- og
kommunikationsteknologi, retshjælp og foranstaltninger til optimering af domstolene var også
genstand for øget aktivitet. En sammenligning med den foregående resultattavle viser, at
aktiviteterne fik større fremdrift i visse områder, da medlemsstaterne fulgte op på tidligere
varslede reformplaner, mens der i nogle områder må forventes yderligere reformer inden for den
nærmeste fremtid. Dette bekræfter endvidere, at retsreformer tager tid
nogle gange flere år fra
den første meddelelse om nye reformer over vedtagelsen af love og forskrifter til den faktiske
gennemførelse af de vedtagne retsakter.
32
Oplysningerne er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale
retssystemer i 26 medlemsstater. UK fremsendte ingen oplysninger. DE forklarede, at en række retsreformer
er undervejs, og at anvendelsesområdet og omfanget af reformprocessen kan variere mellem de 16 delstater.
7
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0008.png
2.2. Overvågning af retsreformer
I 2018 fortsatte Kommissionen overvågningen af medlemsstaternes reformarbejde.
Resultater af det europæiske semester 2018
–
Forbedring af retssystemernes uafhængighed, kvalitet og effektivitet er en veletableret prioritet
for de strukturreformer, der fremmes gennem det europæiske semester. Det europæiske semesters
cyklus starter hvert år i november med Kommissionens fremlæggelse af prioriteterne for det
næste år (meddelelse om den årlige vækstundersøgelse). I februar fremlægger Kommissionens
tjenestegrene landespecifikke vurderinger, som dækker alle forhold, der er omfattet af semestret, i
landerapporterne. I maj/juni fremlægger Kommissionen sine forslag til de landespecifikke
henstillinger, der er rettet til medlemsstaterne. Disse henstillinger vedtages af Rådet i juli, når de
er blevet godkendt af Det Europæiske Råd.
I det europæiske semester 2018 rettede Rådet på grundlag af et forslag fra Kommissionen
landespecifikke henstillinger til fem medlemsstater vedrørende deres retssystem
33
. Ud over de
medlemsstater, der har modtaget landespecifikke henstillinger, står yderligere 11 medlemsstater
over for specifikke udfordringer med hensyn til deres retssystem, herunder retsstatsprincippet og
retsvæsenets uafhængighed, og de overvåges af Kommissionen gennem det europæiske
semester
34
.
2018-rapporter under mekanismen for samarbejde og kontrol
–
Mekanismen for samarbejde og kontrol blev etableret i forbindelse med Bulgarien og Rumæniens
tiltrædelse af Unionen i 2007
35
og havde til formål at afhjælpe manglerne i retsreformen og i
bekæmpelsen af korruption og
–
for Bulgariens vedkommende
–
organiseret kriminalitet. Målet
med rapporterne om mekanismen for samarbejde og kontrol har efterfølgende været at bidrage til
at målrette de rumænske og bulgarske myndigheders indsats gennem specifikke henstillinger
samt at kortlægge de fremskridt, der er gjort
36
.
I rapporten om mekanismen for samarbejde og kontrol fra november 2018 gjorde Kommissionen
status over de opnåede resultater set i forhold til de henstillinger, der var indeholdt i de tidligere
rapporter. I rapporten om Rumænien blev det bemærket, at Rumænien havde taget skridt til
33
34
35
36
HR, IT, CY, PT, SK. Se Rådets henstilling af 13.7.2018 om Kroatiens nationale reformprogram for 2018 og
med Rådets udtalelse om Kroatiens konvergensprogram for 2018 (2018/C 320/10), Rådets henstilling af
13.7.2018 om Italiens nationale reformprogram for 2018 og med Rådets udtalelse om Italiens
stabilitetsprogram for 2018 (2018/C 320/11), Rådets henstilling af 13.7.2018 om Cyperns nationale
reformprogram for 2018 og med Rådets udtalelse om Cyperns stabilitetsprogram for 2018 (2018/C 320/12),
Rådets henstilling af 13.7.2018 om Portugals nationale reformprogram for 2018 og med Rådets udtalelse om
Portugals stabilitetsprogram for 2018 (2018/C 320/21), Rådets henstilling af 13.7.2018 om Slovakiets
nationale reformprogram for 2018 og med Rådets udtalelse om Slovakiets stabilitetsprogram for 2018
(2018/C 320/24).
BE, BG, IE, EL, ES, LV, HU, MT, PL, RO, SI. Disse udfordringer fremgår af betragtningerne til de
landespecifikke henstillinger og landerapporterne om disse medlemsstater. De seneste landerapporter
for 2019, som blev offentliggjort den 27.2.2019, findes på:
https://ec.europa.eu/info/publications/2019-
european-semester-country-reports_en.
Konklusioner vedtaget af Rådet den 17.10.2006 (13339/06), Kommissionens beslutning af 13.12.2006 om
oprettelse af en mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Bulgariens fremskridt med opfyldelsen af
specifikke benchmarks på områderne retsreform og bekæmpelse af korruption og organiseret kriminalitet
(K(2006) 6570).
Konklusioner vedtaget af Rådet den 17.10.2006 (13339/06), Kommissionens beslutning af 13.12.2006 om
oprettelse af en mekanisme for samarbejde og kontrol vedrørende Rumæniens fremskridt med opfyldelsen af
specifikke benchmarks på områderne retsreform og bekæmpelse af korruption (K(2006) 6569).
https://ec.europa.eu/info/strategy/justice-and-fundamental-rights/effective-justice/rule-law/assistance-
bulgaria-and-romania-under-cvm/reports-progress-bulgaria-and-romania_en.
8
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0009.png
gennemførelse af de endelige henstillinger, men at den seneste udvikling var et skridt i den
forkerte retning og satte spørgsmålstegn ved den positive vurdering, der blev foretaget i
januar 2017. For Bulgariens vedkommende blev det konkluderet i rapporten, at adskillige
henstillinger allerede var blevet gennemført, og at flere andre var tæt på at være gennemført.
Kommissionen har fulgt behørigt op på begge disse rapporter.
2.3. Støtte til retsreformer
Europæiske struktur- og investeringsfonde
Kommissionen støtter finansielt en række retsreformer gennem de europæiske struktur- og
investeringsfonde (ESI-fonde). Siden 2007 har 16 medlemsstater anvendt såvel Den Europæiske
Socialfond (ESF) som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) til at forbedre
effektiviteten af deres retssystemer
37
. I perioden 2007-2020 vil disse medlemsstater have brugt
mere end 900 mio. EUR til at øge effektiviteten og forbedre kvaliteten af deres retssystemer
38
.
Støttede aktiviteter omfatter:
udvikling og opgradering af domstolenes forretningsgange og indførelse af
sagsstyringssystemer eller udvikling eller opgradering af procedurer for forvaltning af
menneskelige ressourcer
digitalisering
af
domstolstjenester
kommunikationsteknologisystemer (IKT)
og
indkøb
af
informations-
og
uddannelse af dommere, anklagere, domstolsmedarbejdere, fogeder, notarer og advokater
og oplysning af borgerne om deres rettigheder.
Kommissionen lægger særlig vægt på at sikre, at EU-midlerne anvendes hensigtsmæssigt til de
nødvendige reformer i overensstemmelse med retsstatsprincippet. Kommissionen understreger
betydningen af at benytte en resultatorienteret tilgang ved gennemførelsen af
finansieringsprioriteringer og opfordrer medlemsstaterne til at evaluere virkningen af ESI-
fondenes støtte.
Teknisk bistand
Medlemsstaterne benytter også teknisk bistand fra Kommissionens Strukturreformtjeneste under
støtteprogrammet for strukturreformer
39
, som har et samlet budget på 222,8 mio. EUR for
perioden 2017-2020. Siden 2017 har 16 medlemsstater
40
allerede modtaget eller anmodet om
teknisk bistand til en lang række områder, f.eks. teknisk bistand til forbedring af
domstolssystemets effektivitet, omstrukturering af domstolene, domstolenes organisation,
udformning eller gennemførelse af e-justice-programmer og digital retfærdighed,
sagsstyringssystemer, proceduren for udvælgelse og forfremmelse af dommere, uddannelse af
dommere og udenretlig løsning af forbrugertvister. I maj 2018 fremlagde Kommissionen sine
forslag til den næste flerårige finansieringsperiode 2021-2027, især til et nyt reformstøtteprogram
med et samlet budget på 25 mia. EUR, som skal yde finansiel og teknisk bistand til samtlige
medlemsstater med henblik på at fortsætte og gennemføre reformer, der har til formål at
37
38
39
40
BG, CZ, EE, EL, ES, HR, IT, LV, LT, HU, MT, PL, PT, RO, SI og SK.
De fremlagte oplysninger er baseret på data indsamlet i efteråret 2017 og ajourført i juni 2018. Eftersom den
nuværende programmeringsperiode 2014-2020 stadig løber, kan det samlede beløb til retssystemer stige, og
fordelingen til de forskellige typer aktiviteter kan ændres inden programmeringsperiodens afslutning i 2023.
https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/funding-opportunities/funding-programmes/overview-funding-
programmes/structural-reform-support-programme-srsp_en.
BE, BG, CZ, EE, EL, ES, HR, IT, CY, LV, HU, MT, PL, PT, SI og SK.
9
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0010.png
modernisere deres økonomier, navnlig reformprioriteter, som blev identificeret inden for
rammerne af det europæiske semester
41
.
2.4. Sikring af retsvæsenernes uafhængighed
EU benytter forskellige instrumenter til at forbedre uafhængigheden af medlemsstaternes
retsvæsener med henblik på at beskytte EU's funktionsmåde.
Traktatbrudssager og afgørelser fra EU-Domstolen
–
Kommissionen er fast besluttet på at forfølge alle sager, hvor den nationale lovgivning forhindrer,
at nationale retssystemer sikrer effektiv anvendelse af EU-retten i overensstemmelse med
retsstatsprincippet og artikel 47 i EU's charter om grundlæggende rettigheder
42
.
I september 2018 besluttede Kommissionen at indbringe Polen for EU-Domstolen for krænkelse
af princippet om dommeres uafsættelighed og uafhængighed med loven om højesteret
43
.
Kommissionens bekymringer vedrører den pludselige sænkelse af pensionsalderen for
højesteretsdommere og den skønsbeføjelse, landets præsident tillægges til at forlænge disse
dommeres aktive tjeneste uden klare kriterier og uden nogen domstolsprøvelse af den endelige
afgørelse, der træffes i denne henseende. Dette udgør ifølge Kommissionen en krænkelse af
artikel 19, stk. 1, i TEU sammenholdt med chartrets artikel 47
44
.
Den
17. december 2018 traf EU-
Domstolen på Kommissionens anmodning foreløbige foranstaltninger, hvorved Polen blev tilsagt
at gendanne situationen for højesteret, som den så ud inden den 3. april 2018, hvor den
omtvistede lov trådte i kraft, indtil der afsiges endelig dom i sagen
45
. Den 1. januar 2019 trådte en
lov vedtaget af det polske parlament til gennemførelse af Domstolens kendelse i kraft.
Den 11. april 2019 fastslog Domstolens generaladvokat, at Domstolen skulle afsige dom om, at
bestemmelserne i polsk lovgivning om sænkelse af pensionsalderen for højesteretsdommere er i
modstrid med EU-retten, da de krænker principperne om dommernes uafsættelighed og
retsvæsenets uafhængighed
46
.
Den 3. april 2019 indledte Kommissionen en traktatbrudsprocedure ved fremsendelse af en
åbningsskrivelse til Polen vedrørende den nye disciplinærordning for almindelige dommere med
den begrundelse, at ordningen undergraver dommernes uafhængighed, da den ikke giver dem de
nødvendige garantier, som beskytter dem mod politisk kontrol
47
.
Vigtigheden af, at medlemsstaterne sikrer de nationale domstoles uafhængighed, fremhæves med
hensyn til EU-retten i EU-Domstolens nylige retspraksis
48
. Domstolen forklarede navnlig, at
41
42
43
44
45
46
47
48
Se pressemeddelelse IP/18/3972 af 31.5.2018, findes på:
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-18-
3972_en.htm.
Meddelelse fra Kommissionen
–
EU-retten: Bedre resultater gennem bedre anvendelse (2017/C 18/02) (EUT
C 18 af 19.1.2017, s. 10-20).
I december 2017 besluttede Kommissionen at indbringe den polske regering for EU-Domstolen for
overtrædelse af EU-retten med loven om de almindelige domstoles organisation. Kommissionen er af den
opfattelse, at denne lov krænker artikel 19, stk. 1, i TEU sammenholdt med artikel 47 i chartret om
grundlæggende rettigheder. Der findes yderligere oplysninger på adressen:
http://europa.eu/rapid/press-
release_IP-17-5367_en.pdf.
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-18-5830_en.htm.
https://curia.europa.eu/jcms/upload/docs/application/pdf/2018-12/cp180204en.pdf.
Jf. forslag til afgørelse fra generaladvokat E. Tanchev af 11.4.2019, Europa-Kommissionen mod Republikken
Polen, ECLI:EU:C:2019:325.
Se pressemeddelelse IP/19/1957 af 3.4.2019, findes på:
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-19-
1957_en.pdf.
Jf. navnlig Domstolens dom (Store Afdeling) af 27.2.2018, Associação Sindical dos Juízes Portugueses mod
Tribunal de Contas, C-64/16, ECLI:EU:C:2018:117, findes på:
https://goo.gl/utc5GR.
Domstolens dom (Store
Afdeling) af 25.7.2018, LM, C-216/18 PPU, ECLI:EU:C:2018:586, findes på:
https://goo.gl/ty1fnk.
10
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0011.png
kravet om uafhængighed tillige fordrer, at disciplinærordningen for dem, som har til opgave at
udøve dømmende myndighed, frembyder de nødvendige garantier for at undgå enhver risiko for,
at en sådan ordning anvendes som et system til politisk kontrol med retsafgørelsers indhold
49
.
I 2018 forelagde en række nationale domstole deres sager for EU-Domstolen inden for rammerne
af den præjudicielle forelæggelsesmekanisme (artikel 267 TEUF) for at få klarlagt EU-rettens
krav til retsvæsenets uafhængighed. Polens øverste domstol forelagde f.eks. seks sådanne sager
50
,
mens den øverste domstol i forvaltningsretlige sager forelagde én
51
, og tre kom fra almindelige
domstole
52,53
.
Retssager i medfør af artikel 7 i TEU og den retlige ramme for beskyttelse af retsstatsprincippet
Artikel 7, stk. 1, i TEU indeholder en forebyggelsesmekanisme, som kan aktiveres i tilfælde af, at
"der er en klar fare for, at en medlemsstat groft overtræder" de værdier, der er nævnt i artikel 2,
og artikel 7, stk. 2, i TEU indeholder en sanktionsmekanisme, der kan anvendes i tilfælde af, at
"en medlemsstat groft og vedvarende overtræder" disse værdier. EU's retlige ramme for
beskyttelse af retsstatsprincippet blev oprettet af Kommissionen i 2014
54
, og dens rolle er blevet
bekræftet af Domstolen
55
. Den giver mulighed for en trinvis dialogproces med en medlemsstat,
som struktureres med udtalelser og henstillinger fra Kommissionen. Formålet er at forebygge
fremkomsten af en systemisk trussel mod retsstatsprincippet, som ville kræve iværksættelse af
artikel 7-proceduren. Den første
–
og hidtil eneste
–
gang, EU's retlige ramme for beskyttelse af
retsstatsprincippet er blevet anvendt, var, da der blev indledt en dialog med Polen i januar 2016
56
.
Mens dialogen hjalp med at identificere problemer og skabe en ramme for drøftelserne, afhjalp
den ikke de påviste mangler for så vidt angår retsstatsprincippet, og Kommissionen udløste
proceduren i artikel 7, stk. 1, i TEU i december 2017
57
. Den 26. juni, 18. september og 11.
december 2018 afholdt Rådet tre høringer om Polen inden for rammerne af artikel 7, stk. 1, i
TEU.
Den 12. september 2018 fremsatte Europa-Parlamentet et begrundet forslag i henhold til artikel 7,
stk. 1, i TEU for at få Rådet til at fastslå, at der er en klar fare for, at Ungarn groft overtræder
EU's værdigrundlag
58
.
49
50
51
52
53
54
55
56
57
58
Domstolens dom (Store Afdeling) af 25.7.2018, LM, C-216/18 PPU, ECLI:EU:C:2018:586, præmis 67,
findes på:
https://goo.gl/ty1fnk.
Sag C-522/18, C-537/18, C-585/18, C-624/18, C-625/18, C-668/18.
Sag C-824/18.
Sag C-558/18, C-563/18, C-623/18.
Disse anmodninger om præjudiciel afgørelse vedrører bl.a. overensstemmelsen mellem den nye
disciplinærordning for dommere, sammensætningen af den nationale domstolsadministration og den
nyetablerede afdeling for disciplinærsager i højesteret og så EU-kravene om retsvæsenets uafhængighed.
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 11.3.2014, "En ny EU-retlig ramme for at
styrke retsstatsprincippet" (COM(2014) 158 final/2). Se også pressemeddelelse IP-14-237 af 11.3.2014, findes
på:
http://europa.eu/rapid/press-release_IP-14-237_en.htm.
Se sag C-619/18 R, Europa-Kommissionen mod Republikken Polen, kendelse af 17.12.2018.
Dialogen fandt sted i perioden januar 2016 til december 2017. Kommissionen vedtog en udtalelse den
1.6.2016 og fire henstillinger den 27.7.2016, 21.12.2016, 26.7.2017 og 20.12.2017. Den 20.12.2017
konkluderede Kommissionen, at der var en klar fare for, at Polen groft ville overtræde retsstatsprincippet, og
den foreslog derfor Rådet at vedtage en afgørelse i henhold til artikel 7, stk. 1, i TEU.
COM(2017) 835 final.
http://www.europarl.europa.eu/news/da/press-room/20180906IPR12104/rule-of-law-in-hungary-parliament-
calls-on-the-eu-to-act.
11
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0012.png
3.
C
ENTRALE KONKLUSIONER I
EU'
S RESULTATTAVLE FOR RETSOMRÅDET
2019
Effektivitet, kvalitet og uafhængighed er de vigtigste parametre for et effektivt retssystem, og
resultattavlen opstiller indikatorer for alle tre områder.
3.1. Retssystemernes effektivitet
I resultattavlen præsenteres indikatorer for retssagernes effektivitet inden for de brede områder
for civil-, handels- og forvaltningsretlige sager og inden for specifikke områder, hvor
forvaltningsmyndigheder og domstole anvender EU-retten
59
.
3.1.1. Udvikling i sagsbyrden
Sagsbyrden i medlemsstaternes retssystemer er høj og stabil, om end niveauet varierer betydeligt
fra medlemsstat til medlemsstat (figur 2). Dette viser, at det er vigtigt at fortsætte indsatsen for at
sikre retssystemernes effektivitet.
Figur 2: Antal indkomne civil-, handels- og forvaltningsretlige sager samt andre sager
(*)
(første instans/pr. 100 indbyggere) (kilde: CEPEJ-undersøgelse
60
)
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter denne kategori alle civil- og handelsretlige sager (uanset om der foreligger en
tvist mellem parterne), tinglysnings- og virksomhedsregistersager (ikke anlagt som følge af en tvist), andre
registersager, andre sager (ikke anlagt som følge af en tvist), forvaltningsretlige sager og andre ikkestrafferetlige
sager. Metoden er ændret i SK.
59
60
Håndhævelsen af retsafgørelser er også vigtig for et retssystems effektivitet. Der foreligger dog ikke
sammenlignelige data for de fleste medlemsstater.
2019-undersøgelse om, hvordan EU-medlemsstaternes retssystemer fungerer, gennemført for Kommissionen
af CEPEJ's sekretariat:
https://ec.europa.eu/info/strategy/justice-and-fundamental-rights/effective-justice/eu-
justice-scoreboard_en.
12
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0013.png
Figur 3: Antal indkomne civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist
(*)
(første
instans/pr. 100 indbyggere) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist tvister mellem parter,
f.eks. tvister angående kontrakter. Civil- og handelsretlige sager, hvor der ikke foreligger en tvist mellem parterne,
vedrører eksempelvis ubestridte betalingspåkrav. Metoden er ændret i
EL
og
SK.
Data for
NL
omfatter sager, hvor
der ikke foreligger en tvist.
Figur 4: Antal indkomne forvaltningsretlige sager
(*)
(første instans/pr. 100 indbyggere)
(kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter forvaltningsretlige sager tvister mellem borgere og lokale, regionale eller
nationale myndigheder. Metoden er ændret i
EL
og
SK. DK
og
IE
registrerer ikke forvaltningsretlige sager separat.
13
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0014.png
3.1.2. Generelle data om effektivitet
De indikatorer, der er forbundet med retssagernes effektivitet inden for de brede områder for
civil-, handels- og forvaltningsretlige sager, er følgende: retssagernes varighed
(gennemløbstiden), gennemførelsesprocenten og antallet af verserende sager.
Retssagernes varighed
–
En retssags varighed er et udtryk for den forventede tid (i antal dage), der er nødvendig for at
behandle en sag ved retten og nå frem til en afgørelse i første instans. Indikatoren
"gennemløbstid" er antallet af uafsluttede sager divideret med antallet af afsluttede sager ved
årets udgang ganget med 365 (dage)
61
. Figurerne vedrører primært retssager i første instans og
sammenligner eventuelle data for 2010, 2015, 2016 og 2017
62
. To figurer viser gennemløbstiden
i 2017 i civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist og forvaltningsretlige sager i
alle instanser.
Figur 5: Tid, der er nødvendig for at afgøre civil-, handels- og forvaltningsretlige sager
samt andre sager
(*)
(første instans/i dage) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter denne kategori alle civil- og handelsretlige sager (uanset om der foreligger en
tvist mellem parterne), tinglysnings- og virksomhedsregistersager (ikke anlagt som følge af en tvist), andre
registersager, andre sager (ikke anlagt som følge af en tvist), forvaltningsretlige sager og andre ikkestrafferetlige
sager. Metoden er ændret i
SK.
Verserende sager omfatter alle instanser i
CZ
og indtil 2016 i
SK.
61
62
Retssagernes varighed, gennemførelsesprocenten og antallet af verserende sager er standardindikatorer
defineret af CEPEJ:
http://www.coe.int/t/dghl/cooperation/cepej/evaluation/default_en.asp.
Disse år blev valgt for at bevare det syvårige perspektiv med 2010 som basislinje og samtidig undgå at
overfylde figurerne. Data for 2012, 2013 og 2014 findes i CEPEJ-rapporten.
14
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0015.png
Figur 6: Tid, der er nødvendig for at afgøre civil- og handelsretlige sager anlagt som følge
af en tvist
(*)
(første instans/i dage) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist tvister mellem parter,
f.eks. tvister angående kontrakter. Civil- og handelsretlige sager, hvor der ikke foreligger en tvist mellem parterne,
vedrører eksempelvis ubestridte betalingspåkrav. Metoden er ændret i
EL
og
SK.
Verserende sager omfatter alle
instanser i
CZ
og indtil 2016 i
SK.
Data for
NL
omfatter sager, hvor der ikke foreligger en tvist.
Figur 7: Tid, der er nødvendig for at afgøre civil- og handelsretlige sager anlagt som følge
af en tvist
(*)
i alle instanser i 2017
(første, anden og tredje instans/i dage) (kilde: CEPEJ-
undersøgelse)
(*) Rækkefølgen bestemmes af den retsinstans, der har den længste sagsbehandlingstid i hver medlemsstat. Der
foreligger ingen data for domstole i første og anden instans i
BE, BG
og
IE,
for domstole i anden og tredje instans i
NL
og
AT
og for domstole i tredje instans i
HR.
Der er ingen domstol i tredje instans i
MT.
Adgang til domstolen i
tredje instans kan være begrænset i nogle medlemsstater.
15
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0016.png
Figur 8: Tid, der er nødvendig for at afgøre forvaltningsretlige sager
(*)
(første instans/i
dage) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Ifølge CEPEJ's metode omfatter forvaltningsretlige sager tvister mellem borgere og lokale, regionale eller
nationale myndigheder. Metoden er ændret i
EL
og
SK.
Verserende sager omfatter alle instanser i
CZ
og indtil 2016
i
SK. DK
og
IE
registrerer ikke forvaltningsretlige sager separat.
Figur 9: Tid, der er nødvendig for at afgøre forvaltningsretlige sager
(*)
i alle instanser
i 2017
(første og, hvis de findes, anden og tredje instans/i dage) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Rækkefølgen bestemmes af den retsinstans, der har den længste sagsbehandlingstid i hver medlemsstat. Data
foreligger ikke: for domstole i første instans i
LU,
for domstole i anden instans i
MT
og
RO
og for domstolen i tredje
instans i
NL.
Højesteret er den eneste appelinstans i
CZ, IT, CY, AT, SI
og
FI.
Der er ingen domstol i tredje instans
for disse typer sager i
HR, LT, LU
og
MT.
Den højeste forvaltningsdomstol er første og eneste instans for visse
sager i
BE.
Adgang til domstolen i tredje instans kan være begrænset i nogle medlemsstater.
DK
og
IE
registrerer
ikke forvaltningsretlige sager separat.
Gennemførelsesprocent
–
Gennemførelsesprocenten er antallet af afgjorte sager i forhold til antallet af indkomne sager. Den
er et mål for, om en domstol kan følge med den indkommende sagsbyrde. Når
gennemførelsesprocenten er på 100 % eller derover, betyder det, at retssystemet kan afgøre
mindst lige så mange sager, som der bliver anlagt. Når gennemførelsesprocenten er på under
100 %, betyder det, at domstolene afgør færre sager, end der kommer ind.
16
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0017.png
Figur 10: Afgørelsesprocent for civil-, handels- og forvaltningsretlige sager samt andre
sager
(*)
(første instans/i %
–
værdier over 100 % viser, at der afgøres flere sager, end der anlægges,
mens værdier under 100 % angiver, at der afgøres færre sager, end der anlægges) (kilde:
CEPEJ-undersøgelse)
(*) Metoden er ændret i
SK. IE:
Antallet af afgjorte sager forventes at være angivet for lavt som følge af den
anvendte metode.
Figur 11: Afgørelsesprocent for civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist
(*)
(første instans/i %) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Metoden er ændret i
EL
og
SK. IE:
Antallet af afgjorte sager forventes at være angivet for lavt som følge af den
anvendte metode. Data for
NL
omfatter sager, hvor der ikke foreligger en tvist.
17
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0018.png
Figur 12: Afgørelsesprocent for forvaltningsretlige sager
(*)
(første instans/i %) (kilde:
CEPEJ-undersøgelse)
(*) Tidligere værdier for nogle medlemsstater er reduceret af hensyn til præsentationen (MT i 2015 = 411 %,
IT
i 2010 = 316 %). Metoden er ændret i
EL
og
SK. DK
og
IE
registrerer ikke forvaltningsretlige sager separat.
Verserende sager
–
Antallet af verserende sager er et udtryk for det antal sager, som stadig ikke er blevet afgjort ved
udgangen af det pågældende år. Det påvirker ligeledes gennemløbstiden.
Figur 13: Antal verserende civil-, handels- og forvaltningsretlige sager samt andre sager
(*)
(første instans/pr. 100 indbyggere) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Metoden er ændret i
SK.
Verserende sager omfatter alle instanser i
CZ
og indtil 2016 i
SK.
18
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0019.png
Figur 14: Antal verserende civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist
(*)
(første instans/pr. 100 indbyggere) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Metoden er ændret i
EL
og
SK.
Verserende sager omfatter alle instanser i
CZ
og indtil 2016 i
SK.
Data for
NL
omfatter sager, hvor der ikke foreligger en tvist.
Figur 15: Antal verserende forvaltningsretlige sager
(*)
(første instans/pr. 100 indbyggere)
(kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Tidligere værdier for nogle medlemsstater er reduceret af hensyn til præsentationen (EL i 2010 = 3,7). Metoden
er ændret i
EL
og
SK.
Verserende sager omfatter alle instanser i
CZ
og indtil 2016 i
SK. DK
og
IE
registrerer ikke
forvaltningsretlige sager separat.
19
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0020.png
3.1.3. Effektivitet inden for særlige områder af EU-retten
Dette afsnit supplerer de generelle data om retssystemernes effektivitet og præsenterer den
gennemsnitlige varighed af retssager
63
på særlige områder, når EU-retten finder anvendelse.
Resultattavlen for 2019 bygger videre på tidligere dataindsamlinger inden for konkurrence,
elektronisk kommunikation, EU-varemærker og bekæmpelse af hvidvask af penge. Områderne er
udvalgt på grundlag af deres relevans for det indre marked og erhvervsklimaet. Store forsinkelser
i retssager kan generelt have negative konsekvenser for de rettigheder, der følger af EU-retten,
f.eks. når der ikke længere foreligger passende retsmidler, eller alvorlige økonomiske tab ikke
kan inddrives.
–
Konkurrence
–
Effektiv håndhævelse af konkurrenceretten sikrer lige konkurrencevilkår for virksomheder og er
derfor afgørende for et attraktivt erhvervsklima. I figur 16 nedenfor præsenteres den
gennemsnitlige varighed af domstolsprøvelser af afgørelser truffet af nationale
konkurrencemyndigheder, hvor artikel 101 og 102 i TEUF
64
finder anvendelse.
Figur 16: Konkurrence: Gennemsnitlig varighed af domstolsprøvelser
(*)
(første instans/i
dage) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med Det Europæiske Konkurrencenetværk)
(*)
EE:
Ingen sager.
IE
og
AT:
Scenariet er ikke relevant, da myndighederne ikke har beføjelse til at træffe sådanne
afgørelser.
AT:
Data omfatter sager afgjort af karteldomstolen vedrørende overtrædelse af artikel 101 og 102 i
TEUF, men er ikke baseret på klager over den nationale konkurrencemyndighed. Et estimat af varigheden er anvendt
i
BG
og
IT.
En tom kolonne kan vise, at medlemsstaten ikke indberettede sager for det pågældende år. Antallet af
sager er lavt (under fem om året) i mange medlemsstater. Det betyder, at de årlige data kan afhænge af en særligt
langvarig eller kortvarig sag. Nogle af de længstvarende sager i datasættet omfattede den tid, der medgik til en
forelæggelse for EU-Domstolen (f.eks.
LT),
forfatningsmæssig prøvelse (f.eks.
SK)
eller specifikke forsinkelser i
proceduren (f.eks.
CZ, EL
og
HU).
63
64
Varigheden af retssager inden for særlige områder beregnes i kalenderdage at regne fra den dag, hvor der blev
anlagt en sag ved eller indgivet en klage til domstolen (eller tiltalen blev endelig), og til den dag, på hvilken
domstolen traf den endelige afgørelse (figur 18-21, 23 og 24). Værdierne er opstillet på baggrund af det
vægtede gennemsnit af data for 2013, 2014, 2015 og 2016 for figur 18-21, data for 2015 og 2016 for figur 23
og data for 2014, 2015 og 2016 for figur 22 og 24. Hvis data ikke var tilgængelige for alle årene, afspejler
gennemsnittet de tilgængelige data beregnet på grundlag af alle sager, en stikprøve af sager eller estimater.
Se
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:12012E/TXT&from=EN.
20
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0021.png
–
Elektronisk kommunikation
–
EU-lovgivningen om elektronisk kommunikation har til formål at øge konkurrencen, bidrage til
det indre markeds udvikling og skabe investeringer, innovation og vækst. De positive virkninger
for forbrugerne kan sikres gennem effektiv håndhævelse af denne lovgivning, som kan føre til
lavere slutbrugerpriser og tjenester af bedre kvalitet. I figur 17 nedenfor præsenteres den
gennemsnitlige varighed af domstolsprøvelser af afgørelser truffet af de nationale
tilsynsmyndigheder, hvor EU-lovgivning om elektronisk kommunikation
65
finder anvendelse.
Den dækker et bredt spektrum af sager, der varierer fra mere komplekse "markedsanalyse"-
prøvelser til forbrugerorienterede emner.
Figur 17: Elektronisk kommunikation: Gennemsnitlig varighed af domstolsprøvelser
(*)
(første instans/i dage) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med Kommunikationsudvalget)
(*)
Antallet af sager varierer medlemsstaterne imellem. En tom kolonne viser, at medlemsstaten ikke indberettede
sager for det pågældende år (undtagen
PT
for 2017: ingen data). I nogle retsinstanser betyder det begrænsede antal
relevante sager (LV,
LT, MT, SK
og
SE),
at de årlige data kan afhænge af en særligt langvarig eller kortvarig sag,
og at der kan være store forskelle fra år til år.
DK:
Et domstolslignende organ har ansvaret for klagesager i første
instans.
ES, AT
og
PL:
Forskellige domstole har ansvaret alt efter sagens genstand.
MT:
I 2016 blev der indberettet
en usædvanligt langvarig sag på 2 500 dage, som vedrørte et vanskeligt spørgsmål, hvor en lokal myndighed
sammen med en række borgere anlagde sag vedrørende skadelige emissioner fra jordstationer til mobil
radiokommunikation.
–
EU-varemærke
–
Effektiv håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er helt afgørende for at stimulere
investeringer i innovation. EU's lovgivning om EU-varemærker
66
lader de nationale domstole
spille en væsentlig rolle, idet de optræder som EU-domstole og træffer afgørelser, som påvirker
det indre marked. I figur 18 nedenfor vises den gennemsnitlige varighed af sager om krænkelse af
EU-varemærker mellem private parter.
65
66
Beregningen er foretaget på baggrund af varigheden af klagesager over afgørelser truffet af de nationale
tilsynsmyndigheder, hvor de nationale love finder anvendelse, dvs. love, som gennemfører de fælles
rammebestemmelser
for
elektronisk
kommunikation
(direktiv 2002/19/EF
(adgangsdirektivet),
direktiv 2002/20/EF (tilladelsesdirektivet), direktiv 2002/21/EF (rammedirektivet), direktiv 2002/22/EF
(forsyningspligtdirektivet) og anden relevant EU-lovgivning såsom radiofrekvenspolitikprogrammet,
Kommissionens afgørelse om frekvenser, undtagen direktiv 2002/58/EF om databeskyttelse inden for
elektronisk kommunikation.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af 14.6.2017 om EU-varemærker (EUT L 154 af
16.6.2017, s. 1-99).
21
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0022.png
Figur 18: EU-varemærke: Gennemsnitlig varighed af sager om krænkelse af EU-
varemærker
(*)
(første instans/i dage) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med Det Europæiske
Observationscenter for Krænkelser af Intellektuelle Ejendomsrettigheder)
(*) FR, IT, LT, LU:
En stikprøve af sager er anvendt for data for visse år.
BG:
Domstolenes estimater er anvendt
for 2016.
PL:
Domstolenes estimater er anvendt for 2015. Særligt langvarige sager påvirkede det indberettede
gennemsnit for
EE, IE, LV
og
SE. EL:
Data baseret på vægtet gennemsnitlig varighed fra to domstole.
ES:
Sager
vedrørende andre intellektuelle ejendomsrettigheder i henhold til EU-retten er medtaget i beregningen af den
gennemsnitlige varighed.
DK:
Data fra alle sager om varemærker
–
ikke kun om EU-varemærker
–
i Sø- og
Handelsretten.
–
Hvidvask af penge
–
Ud over at bidrage til bekæmpelsen af kriminalitet er effektiviteten af bekæmpelsen af hvidvask
af penge afgørende for den finansielle sektors soliditet, integritet og stabilitet, tilliden til det
finansielle system og retfærdig konkurrence på det indre marked
67
. Som Den Internationale
Valutafond har understreget, kan hvidvask af penge afskrække udenlandske investorer, fordreje
de internationale kapitalstrømme og have negative følger for et lands makroøkonomiske
resultater, således at der opstår tab af velfærd, og ressourcer drænes fra mere produktive
økonomiske aktiviteter
68
. I henhold til direktivet om bekæmpelse af hvidvask af penge skal
medlemsstaterne føre statistikker over effektiviteten af deres systemer til bekæmpelse af hvidvask
af penge og finansiering af terrorisme
69
. I samarbejde med medlemsstaterne er der via et ajourført
spørgeskema indsamlet data om de forskellige retsforhandlingsfaser i de nationale systemer til
bekæmpelse af hvidvask af penge. I figur 19 vises den gennemsnitlige varighed af
førsteinstanssager vedrørende hvidvask af penge.
67
68
69
Betragtning 2 til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20.5.2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.
IMF Factsheet, 6.10.2016:
http://www.imf.org/en/About/Factsheets/Sheets/2016/08/01/16/31/Fight-Against-
Money-Laundering-the-Financing-of-Terrorism.
Artikel 44, stk. 1, i direktiv (EU) 2015/849. Se også den reviderede artikel 44 i direktiv (EU) 2018/843, som
trådte i kraft i juni 2018 og skal gennemføres af medlemsstaterne inden januar 2020.
22
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0023.png
Figur 19: Hvidvask af penge: Gennemsnitlig varighed af domstolssager
(*)
(første instans/i
dage) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med Ekspertgruppen vedrørende Hvidvask af
Penge og Finansiering af Terrorisme)
(*) Ingen data for 2017:
LU, AT, CY, PL
og
FR. ES:
estimeret varighed.
LV:
Som følge af relativt få sager i 2016
kan forskellige faktorer påvirke varigheden af domstolssager, f.eks. udsættelse af en enkelt sag af objektive grunde.
PL:
Beregningen af varigheden for 2016 er baseret på en stikprøve af sager.
SE:
Beregningen i 2017 er baseret på
en stikprøve af afsluttede sager.
IT:
Dataene henviser til de responderende domstole og dækker ca. 91 % af det
samlede antal sager i 2015 og ca. 99 % i 2016 og 2017. Dataene vedrører både hovedforhandlingen og de
indledende retsmøder.
3.1.4. Oversigt over retssystemernes effektivitet
Et effektivt retssystem forvalter sin sagsbyrde og sit efterslæb og træffer afgørelser uden
forsinkelser. De hovedindikatorer, der anvendes i EU's resultattavle for retsområdet til
overvågning af retssystemernes effektivitet, er derfor
retssagernes varighed
(skønnet eller
gennemsnitlig tid i antal dage, der er nødvendige for at afgøre en sag), gennemførelsesprocenten
(forholdet mellem antallet af afsluttede sager og antallet af indkomne sager) og antallet af
verserende sager
(som stadig skal behandles ved årets udgang).
Generelle data om effektivitet
EU's resultattavle for retsområdet 2019 indeholder data om effektiviteten for otte år (2010-2017).
Denne periode gør det muligt at kortlægge visse tendenser og tage hensyn til, at det ofte tager tid,
inden virkningerne af retsreformer slår igennem.
Ifølge de data, der er blevet indberettet siden 2010 i civil-, handels- og forvaltningsretlige sager,
er effektiviteten blevet forbedret eller forblevet stabil i 11 medlemsstater, mens den er blevet
forringet, om end ofte marginalt, i 10 medlemsstater.
Der kan konstateres positive tendenser i de fleste af de medlemsstater, som inden for rammerne af
det europæiske semester er blevet udpeget som medlemsstater med særlige udfordringer
70
:
70
Se afsnit 2 [HR, IT, CY, PT og SK, som inden for rammerne af det europæiske semester 2018 modtog
landespecifikke henstillinger, og BE, BG, IE, EL, ES, LV, HU, MT, PL, RO og SI, for hvem disse
udfordringer fremgår af betragtningerne til de landespecifikke henstillinger for 2018 og landerapporterne om
disse medlemsstater inden for rammerne af det europæiske semester 2019].
Forskelle i resultaterne for de otte undersøgte år kan udspringe af kontekstuelle faktorer (variationer på mere
end 10 % af de indkomne sager er ikke ualmindelige) eller systembetingede mangler (manglende fleksibilitet
og reaktionsevne eller uoverensstemmelser i reformprocessen).
23
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0024.png
I næsten alle disse medlemsstater er
varigheden af førsteinstanssager
i den brede kategori
"alle sager" (figur 5) og civil- og handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist (figur 6)
siden 2010 faldet eller forblevet stabil. I forvaltningsretlige sager (figur 8) er varigheden af
sager siden 2010 faldet eller forblevet stabil i de fleste af disse medlemsstater. For enkelte
medlemsstater, som stod over for de største udfordringer, steg varigheden af sager imidlertid
i 2017.
Resultattavlen indeholder data om
retssagernes varighed i alle instanser
for civil- og
handelsretlige sager anlagt som følge af en tvist (figur 7) og forvaltningsretlige sager
(figur 9). Det fremgår, at flere af de medlemsstater, der er udpeget som medlemsstater med
udfordringer for så vidt angår varigheden af førsteinstanssager, er mere effektive ved højere
retsinstanser. Til gengæld er den gennemsnitlige varighed af sager ved højere retsinstanser
endnu længere end i første instans i nogle af medlemsstaterne med udfordringer.
For den brede kategori "alle sager" og kategorierne civil- og handelsretlige sager anlagt som
følge af en tvist (figur 10 og 11) er antallet af medlemsstater, hvor
gennemførelsesprocenten
er under 100 %, faldet siden 2010. I 2017 indberettede næsten alle medlemsstater, herunder
medlemsstaterne med udfordringer, en høj gennemførelsesprocent (over 97 %), hvilket
betyder, at domstolene generelt er i stand til at håndtere alle de indkomne sager inden for
disse kategorier. I forvaltningsretlige sager (figur 12) kan der konstateres en større variation i
gennemførelsesprocenten fra år til år, og selv om den samlet set er lavere end i de andre
kategorier af sager, har nogle medlemsstater gjort store fremskridt.
Siden 2010 er fremskridtene fortsat i stort set alle de medlemsstater, der har de største
udfordringer med deres
efterslæb,
uanset kategori. Ofte er der opnået betydelige
forbedringer med at reducere antallet af verserende sager i civil- og handelsretlige sager
anlagt som følge af en tvist (figur 14) og i forvaltningsretlige sager (figur 15). På trods af
disse forbedringer er forskellen mellem medlemsstaterne med forholdsvis få verserende sager
og medlemsstaterne med mange verserende sager stor.
Effektivitet inden for særlige områder af EU-retten
Data om den gennemsnitlige varighed af sager inden for særlige områder af EU-retten (figur 16-
19) viser, hvordan retssystemerne fungerer i disse typer erhvervsrelaterede tvister.
Data om effektiviteten inden for særlige retsområder indsamles på grundlag af snævert definerede
scenarier, og antallet af relevante sager kan synes lavt. Sammenlignet med den beregnede
varighed af sager, som præsenteres under de generelle data om effektivitet, viser disse figurer
imidlertid den faktiske gennemsnitlige varighed af alle relevante sager inden for særlige områder
i et år. Det skal derfor bemærkes, at flere medlemsstater, som ifølge de generelle data om
effektivitet ikke står over for udfordringer, indberetter en betydeligt længere gennemsnitlig
sagsvarighed inden for særlige områder af EU-retten. Samtidig kan varigheden af sager inden for
forskellige særlige områder også variere betydeligt inden for den samme medlemsstat.
Figurerne for særlige områder af EU-retten viser følgende tendenser:
For
konkurrencesager
(figur 16) er den generelle sagsbyrde på tværs af medlemsstaterne
faldet markant, hvilket betyder, at domstolsprøvelsen i syv medlemsstater er blevet kortere,
mens den er forblevet stabil eller blevet længere i syv andre medlemsstater. Som tegn på
fremskridt kan det nævnes, at kun tre medlemsstater i 2017 indberettede en gennemsnitlig
varighed på over 1 000 dage, mens dette var tilfældet for otte medlemsstater året før.
På området for
elektronisk kommunikation
(figur 17) kan der på trods af en markant
stigning i domstolenes sagsbyrde konstateres en
–
nogle gange særdeles
–
positiv tendens
med hensyn til kortere varighed af sager i hele EU, og kun ganske få medlemsstater var ude
af stand til at reducere eller i det mindste opretholde den tidligere gennemsnitlige varighed.
24
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0025.png
For så vidt angår
sager om krænkelse af EU-varemærker
(figur 18) var domstolene i nogle
medlemsstater i stand til at håndtere sagsbyrden bedre og reducere den tid, der var nødvendig
for at afgøre sager, mens den gennemsnitlige varighed i andre medlemsstater steg ganske
betydeligt.
Den effektive bekæmpelse af
hvidvask af penge
er afgørende for at beskytte det finansielle
system, sikre retfærdig konkurrence og forhindre negative økonomiske følger. Udfordringer
med hensyn til varigheden af sager om hvidvask af penge kan påvirke den effektive
bekæmpelse af hvidvask af penge. EU's resultattavle for retsområdet 2019 indeholder
ajourførte data om varigheden af retssager vedrørende hvidvask af penge (figur 19), som
viser, at mens disse sager i første instans i omkring halvdelen af medlemsstaterne i
gennemsnit varer et år, varer de i gennemsnit omkring to år i en række medlemsstater med
udfordringer
71
.
3.2. Retssystemernes kvalitet
Der findes ikke én bestemt metode til at måle retssystemernes kvalitet. I EU's resultattavle for
retsområdet 2019 undersøges igen faktorer, der er almindeligt accepterede som relevante for
forbedringen af retssystemernes kvalitet. Som i de forgangne år er de opdelt i fire kategorier:
1) adgang til domstolsprøvelse for borgere og virksomheder
2) tilstrækkelige materielle og menneskelige ressourcer
3) indførelse af vurderingsværktøjer
4) anvendelse af kvalitetsstandarder.
3.2.1. Adgang
Det er nødvendigt med adgang i hele retskæden for at gøre det lettere at indhente relevante
oplysninger
–
om retssystemet, om anlæggelse af en sag og de dermed forbundne økonomiske
aspekter samt om retssagers status helt indtil deres afgørelse
–
således at der hurtigt er
onlineadgang til retsafgørelsen
72
.
–
Formidling af oplysninger om retssystemet
–
Et borgervenligt retssystem forudsætter, at oplysninger om retssystemet gives på en måde, der er
lettilgængelig, og at disse oplysninger præsenteres på en måde, der er særligt tilpasset specifikke
samfundsgrupper, som ellers vil have vanskeligt ved at få adgang til disse oplysninger. I figur 20
vises tilgængeligheden af onlineoplysninger om specifikke aspekter af retssystemet og for
specifikke samfundsgrupper.
71
72
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1673 af 23.10.2018 om strafferetlig bekæmpelse af
hvidvask af penge vil fjerne juridiske hindringer, der kan forsinke retsforfølgelsen, f.eks. at retsforfølgelse af
hvidvask af penge først kan indledes, når sagen vedrørende den underliggende lovovertrædelse er afsluttet.
Medlemsstaterne skal gennemføre dette direktiv senest den 8.12.2020.
Det bør bemærkes, at Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union
(ACA-Europa) har offentliggjort en tværfaglig undersøgelse med titlen "Access to administrative supreme
courts and to their decisions":
http://www.juradmin.eu/images/media_kit/aca_surveys/Transversal-Analysis---
Annex-1.pdf
.
25
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0026.png
Figur 20: Tilgængelighed af onlineoplysninger om retssystemet for offentligheden
(*)
(kilde:
Europa-Kommissionen
73
)
(*) DE: Hver delstat og forbundsregering beslutter, hvilke oplysninger der skal afgives online.
–
Retshjælp og retsafgifter
–
Adgang til retshjælp er en grundlæggende rettighed, som er nedfældet i EU's charter om
grundlæggende rettigheder
74
. De fleste medlemsstater yder retshjælp på baggrund af ansøgerens
indkomst
75
.
Figur 21 viser mulighederne for at modtage fuld eller delvis retshjælp i et scenarie med et krav
på 6 000 EUR i forhold til indkomst og levevilkår i de enkelte medlemsstater
76
. Den indeholder
en procentvis sammenligning af indkomstgrænserne for retshjælp med Eurostats
fattigdomsgrænse i hver medlemsstat. Hvis grænsen for retshjælp angives som 20 %, betyder det
f.eks., at en ansøger med en indkomst, der er 20 % højere end Eurostats fattigdomsgrænse for den
pågældende medlemsstat, stadig kan modtage retshjælp. Hvis grænsen for retshjælp angives som
under 0, betyder det til gengæld, at en person med en indkomst på under fattigdomsgrænsen ikke
nødvendigvis er berettiget til retshjælp.
Nogle medlemsstater har et retshjælpssystem, der dækker 100 % af retsomkostningerne (fuld
retshjælp), suppleret med et system, som dækker dele af omkostningerne (delvis retshjælp), hvor
73
74
75
76
Dataene for 2018 er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale
retssystemer.
Artikel 47, stk. 3, i EU's charter om grundlæggende rettigheder.
Medlemsstaterne anvender forskellige metoder til fastlæggelse af grænsen for berettigelse til retshjælp, f.eks.
forskellige referenceperioder (månedlig/årlig indkomst). Omkring halvdelen af medlemsstaterne har også en
grænse for ansøgerens personlige formue. Den er ikke taget i betragtning i denne figur. I BE, IE, ES, FR, HR,
HU, LT, LV, LU og NL er visse kategorier af personer (f.eks. enkeltpersoner, der modtager visse ydelser)
automatisk berettiget til at modtage retshjælp i civil- og handelsretlige tvister. Yderligere kriterier, som
medlemsstaterne måtte anvende, f.eks. sagens realitet, er ikke afspejlet i denne figur. Selv om det ikke hænger
direkte sammen med figuren, skal det bemærkes, at retshjælp i flere medlemsstater (AT, CZ, DE, DK, EE,
ES, FR, IT, NL, PL, PT, SI, UK(EW)) ikke er begrænset til fysiske personer.
Med henblik på at indsamle sammenlignelige data er medlemsstaternes fattigdomsgrænser i henhold til
Eurostat blevet omregnet til en månedlig indkomst. Fattigdomsrisikotærsklen (AROP) er fastsat til 60 % af
den nationale ækvivalerede medianindkomst. Europæisk undersøgelse om indkomstforhold og levevilkår,
Eurostat
table
ilc_li01,
findes
på:
http://ec.europa.eu/eurostat/web/income-and-living-
conditions/data/database.
26
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0027.png
kriterierne for berettigelse i sidstnævnte system er forskellige fra kriterierne i det første. Andre
medlemsstater har enten kun et system med fuld retshjælp eller kun et system med delvis
retshjælp.
Figur 21: Indkomstgrænse for retshjælp i en specifik forbrugersag
(*)
(forskelle i % i forhold
til Eurostats fattigdomsgrænse) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med CCBE
77
)
(*)
LV:
Indkomstgrænserne kan ikke sammenlignes med det foregående år, da beregningsmetoden er blevet tilpasset.
EE:
Beslutningen om at yde retshjælp træffes ikke på baggrund af ansøgerens økonomiske situation.
IE:
Indkomstgrænsen for fuld retshjælp kan ikke sammenlignes med det foregående år, da beregningsmetoden er blevet
tilpasset. Ved delvis retshjælp skal der også tages hensyn til ansøgerens disponible aktiver.
De fleste medlemsstater kræver, at parterne betaler en retsafgift, når en retssag indledes.
Modtagere af retshjælp er ofte fritaget for retsafgifter. Kun EE, IE, NL og SI kræver, at
modtagere af retshjælp betaler retsafgift. I CZ afgør retten i hver sag, om en modtager af
retshjælp kan fritages for retsafgifter. I figur 22 sammenlignes størrelsen af retsafgiften som en
andel af tvistens værdi i to scenarier. Hvis retsafgiften f.eks. er 10 % af en tvist på 6 000 EUR i
figuren nedenfor, skal forbrugeren betale en retsafgift på 600 EUR for at indlede en retssag.
Tvisten med lav værdi er baseret på Eurostats fattigdomsgrænse for hver medlemsstat.
77
Data for 2018 er blevet indsamlet via svar fra CCBE-medlemmer på et spørgeskema på baggrund af følgende
specifikke scenarie: en tvist mellem en forbruger og en virksomhed (to forskellige værdier er anført:
6 000 EUR og Eurostats fattigdomsgrænse i hver medlemsstat). Da betingelserne for retshjælp afhænger af
ansøgerens situation, blev følgende scenarie anvendt: en ugift 35-årig ansøger i beskæftigelse uden
forsørgerpligt og retshjælpsforsikring samt med fast indkomst og i lejebolig.
27
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0028.png
Figur 22: Retsafgift for at indlede en retssag i en specifik forbrugersag
(*) (retsafgiftens
størrelse som en andel af tvistens værdi) (kilde: Europa-Kommissionen sammen med CCBE
78
)
(*) "Tvist med lav værdi" er en tvist, der svarer til Eurostats fattigdomsgrænse for en ugift i hver medlemsstat
omregnet til månedlig indkomst (i 2018 varierede denne værdi f.eks. fra 110 EUR i
RO
til 1 716 EUR i LU).
BE
og
RO:
Der forelå ingen oplysninger om retsafgifter for tvister med lav værdi.
LU:
Sagsparter skal betale fogedafgifter
for at anlægge sag som sagsøger, medmindre de modtager retshjælp.
NL:
Retsafgifter for indkomst
<2 242 EUR/måned.
–
Indgivelse af og opfølgning på et krav online
–
Muligheden for at gennemføre visse trin i retsproceduren elektronisk er en vigtig del af
retssystemernes kvalitet, fordi elektronisk indgivelse af krav og muligheden for at overvåge og
føre en sag videre online gør det lettere at få adgang til domstolsprøvelse og nedbringer omfanget
af forsinkelser og omkostninger. IKT-systemer ved domstolene spiller også en stadig større rolle
ved samarbejde på tværs af grænserne mellem retsmyndigheder og fremmer dermed
gennemførelsen af EU-retten vedrørende f.eks. småkravsprocedurer.
78
Dataene henviser til indkomstgrænserne i 2018 og er blevet indsamlet via svar fra CCBE-medlemmer på et
spørgeskema på baggrund af følgende specifikke scenarie: en tvist mellem en forbruger og en virksomhed (to
forskellige værdier er anført: 6 000 EUR og Eurostats fattigdomsgrænse i hver medlemsstat).
28
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0029.png
Figur 23: Tilgængelighed af elektroniske midler
(*)
(0 = tilgængelige i 0 % af domstolene, 4 =
tilgængelige i 100 % af domstolene
79
) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*)
DK
og
RO:
Sager kan indgives til domstolene pr. e-mail.
–
Oplysninger til parterne
–
I figur 24 præsenteres standarder for den måde, hvorpå parter informeres, og den type
oplysninger, de modtager om forløbet af deres sag, idet der især fokuseres på anvendelsen af
elektroniske og automatiske metoder. Nogle medlemsstater har et system med automatisk
underretning pr. e-mail eller SMS med oplysninger om forsinkelser, tidsplaner eller sagens
generelle forløb. Andre giver onlineadgang til oplysningerne i løbet af sagen, og endnu andre
lader det være op til de enkelte domstole.
Figur 24: Standarder for oplysninger om sagsforløb
(kilde: Europa-Kommissionen
80
)
(*) Maksimum: 16 point. Medlemsstaterne fik point afhængigt af den metode, de anvendte til at give de forskellige
typer oplysninger. 1,5 point for automatisk underretning pr. e-mail eller SMS, 1 point for onlineadgang til sagen i
løbet af retssagen og 0,5 point for henholdsvis oplysninger efter anmodning fra parterne, domstolsskøn eller andre
anvendte metoder.
LU:
Kommunikation pr. e-mail er ikke juridisk bindende (stadig i gennemførelsesfasen).
SI:
I
79
80
Dataene vedrører 2017. Udstyrsprocent fra 100 % (udstyr i fuld anvendelse) til 0 % (udstyr ikkeeksisterende)
viser den funktionelle tilstedeværelse i domstolene af det udstyr, der er omfattet af diagrammet, jf. følgende
skala: 100 % = 4 point, hvis gældende for alle sager/1,33 point pr. specifik sag, 50-99 % = 3 point, hvis
gældende for alle sager/1 point pr. specifik sag, 10-49 % = 2 point, hvis gældende for alle sager/0,66 point pr.
specifik sag, 1-9 % = 1 point, hvis gældende for alle sager/0,33 point pr. specifik sag. "Sag" vedrører den type
retssager, der behandles (civil- og handelsretlige, strafferetlige, forvaltningsretlige eller andre sager).
Dataene for 2018 er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale
retssystemer.
29
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0030.png
henhold til de nye domstolsregler har domstolene pligt til at muliggøre onlinevisning af data, der er registreret i
sagsaktsystemer. Dette er endnu ikke blevet gennemført.
–
Adgang til retsafgørelser
–
Offentliggørelse af retsafgørelser online bidrager til at fremme gennemsigtigheden af
retssystemerne, hjælper borgere og virksomheder med at forstå deres rettigheder og kan bidrage
til at øge kontinuiteten vedrørende retspraksis. Ordningerne for offentliggørelse af retsafgørelser
online er vigtige for at sikre brugervenlige søgefaciliteter
81
, som gør det nemmere at få adgang til
retspraksis for både retsvæsenets aktører og offentligheden. Offentliggørelse af retsafgørelser
online kræver, at der skabes balance mellem mange forskelligartede interesser inden for de
juridiske og politiske rammer
82
. Europa-Kommissionen støtter initiativer vedrørende åbne data
fra den offentlige sektor, herunder retssystemet
83
.
Figur 25: Offentlighedens adgang til offentliggjorte retsafgørelser online
(*)
(civil- og
handelsretlige samt forvaltningsretlige sager og straffesager, alle instanser) (kilde: Europa-
Kommissionen
84
)
(*) Maksimum: 9 point. For henholdsvis civil- og handelsretlige samt forvaltningsretlige sager og straffesager er der
givet ét point for hver instans, hvis alle retsafgørelser er tilgængelige online (0,5 point, hvis kun visse retsafgørelser
foreligger). Hvis en medlemsstat kun har to instanser, er der givet point for tre instanser ved at kopiere dataene fra
den pågældende højere instans til den ikkeeksisterende instans. For de medlemsstater, der ikke skelner mellem de to
retsområder (civil- og handelsretlige sager og forvaltningsretlige sager), er der givet samme antal point for begge
retsområder.
BG:
Alle kassationsrettens afgørelser i straffesager offentliggøres med undtagelse af dem, der
indeholder fortrolige oplysninger.
LU
og
SE:
Domstolene offentliggør ikke retsafgørelser regelmæssigt online (kun i
skelsættende sager).
LV:
For retsafgørelser i lukkede sager offentliggøres kun de offentlige dele online.
DE:
Hver
delstat beslutter, om retsafgørelser i første instans skal gøres tilgængelige online.
IE:
I summariske sager
(straffesager) er retsafgørelsen normalt ikke skriftlig.
CY:
I forvaltningsretlige sager og straffesager bestemmer
dommerne, hvilke afgørelser der skal offentliggøres.
NL:
Domstolene bestemmer, hvilke retsafgørelser der skal
offentliggøres, i henhold til offentliggjorte kriterier.
PL:
I forvaltningsretlige sager bestemmer afdelingslederne ved
de enkelte domstole, hvilke retsafgørelser der skal offentliggøres.
PT:
I civilretlige sager og straffesager bestemmer
et udvalg ved domstolen, om retsafgørelserne skal offentliggøres.
81
82
83
84
Se
Best practice guide for managing Supreme Courts,
under projektet Supreme Courts as guarantee for
effectiveness of judicial systems, s. 29.
Konklusioner fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om bedste
praksis vedrørende onlineoffentliggørelse af retsafgørelser (EUT C 362 af 8.10.2018, s. 2).
https://ec.europa.eu/digital-single-market/en/open-data.
Dataene for 2018 er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale
retssystemer.
30
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0031.png
Figur 26: Ordninger for offentliggørelse online af retsafgørelser i alle instanser
(*)
(civil- og
handelsretlige samt forvaltningsretlige sager og straffesager) (kilde: Europa-Kommissionen
85
)
(*) Maksimum: 45 point. For hver af de tre instanser kan der gives tre point, hvis civil- og handelsretlige samt
forvaltningsretlige sager og straffesager er omfattet. Hvis kun en kategori af sager er omfattet, gives kun et point pr.
instans. Hvis en medlemsstat kun har to instanser, er der givet point for tre instanser ved at kopiere dataene fra den
pågældende højere instans til den ikkeeksisterende instans. For de medlemsstater, der ikke skelner mellem
forvaltningsretlige sager og civil- og handelsretlige sager, er der givet samme antal point for begge retsområder.
CZ:
Nogle afgørelser i anden instans i civil- og handelsretlige sager tildeles et ECLI.
IE:
De forvaltningsretlige
sager er inkluderet i kategorien civil- og handelsretlige sager i den irske retsorden.
NL:
Der indsættes ingen
søgeord, men en indholdsfortegnelse i hver offentliggjort retsafgørelse.
–
Adgang til alternative tvistbilæggelsesmetoder
–
I figur 27 vises medlemsstaternes indsats for at fremme frivillig anvendelse af alternative
tvistbilæggelsesmetoder (ATB-metoder) gennem særlige incitamenter, som varierer afhængigt af
retsområdet
86
.
85
86
Dataene for 2018 er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale
retssystemer.
Metoderne til at fremme og anspore til brug af alternativ tvistbilæggelse dækker ikke obligatoriske krav om at
bruge alternativ tvistbilæggelse, inden en sag anlægges ved domstolen, da det er usikkert, om sådanne krav er
forenelige med retten til adgang til effektive retsmidler og domstolsprøvelse, som er nedfældet i EU's charter
om grundlæggende rettigheder.
31
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0032.png
Figur 27: Fremme af og incitamenter til brug af alternative tvistbilæggelsesmetoder
(*)
(kilde: Europa-Kommissionen
87
)
(*) Maksimum: 48 point. Aggregerede data baseret på følgende indikatorer: 1) websted med oplysninger om
alternativ tvistbilæggelse, 2) oplysningskampagner i medierne, 3) brochurer til offentligheden, 4) domstolen
arrangerer på anmodning specifikke informationsmøder om alternativ tvistbilæggelse, 5) koordinator for alternativ
tvistbilæggelse/mediation ved domstole, 6) offentliggørelse af evalueringer af anvendelsen af alternativ
tvistbilæggelse, 7) offentliggørelse af statistikker om anvendelsen af alternativ tvistbilæggelse, 8) retshjælp dækker
(helt eller delvist) de omkostninger, der er forbundet med alternativ tvistbilæggelse, 9) hel eller delvis refusion af
retsafgifter, herunder stempelafgifter, hvis den alternative tvistbilæggelse lykkes, 10) intet krav om advokat i
proceduren med alternativ tvistbilæggelse, 11) dommer kan fungere som mægler, og 12) en aftale indgået mellem
parterne kan håndhæves ved retten. For hver af disse 12 indikatorer blev der givet ét point for hvert retsområde.
DK:
Hver ret har en ambassadør, der er ansvarlig for fremme af brugen af mediation. Forvaltningsdomstolene har
mulighed for at foreslå parterne at bruge mediation.
IE:
Forvaltningsretlige sager er inkluderet i kategorien civil-
og handelsretlige sager.
EL:
Alternativ tvistbilæggelse kan anvendes inden for området offentlige udbudsprocedurer
ved appeldomstolen i forvaltningsretlige sager.
ES:
Alternativ tvistbilæggelse er obligatorisk i arbejdsretlige sager.
LT:
En sekretær for den nationale domstolsforvaltning koordinerer mediationsprocedurer ved domstolene.
PT:
Ved
civil- og handelsretlige tvister refunderes retsafgifter kun i sager for fredsdommere.
SK:
I den slovakiske retsorden
er det ikke muligt at anvende alternativ tvistbilæggelse i forvaltningsretligt øjemed.
SE:
Dommere har processuel
kompetence i forbindelse med alternativ tvistbilæggelse. De skal forsøge at nå frem til en mindelig ordning,
medmindre det er uhensigtsmæssigt.
3.2.2. Ressourcer
Retssystemet kan kun fungere godt, hvis det har tilstrækkelige ressourcer, herunder de
nødvendige investeringer i fysisk og teknisk infrastruktur, og det har velkvalificerede og korrekt
aflønnede medarbejdere med adgang til videreuddannelse inden for alle kategorier. Uden
tilstrækkelige faciliteter, instrumenter og medarbejdere med de nødvendige kvalifikationer og
kompetencer samt adgang til videreuddannelse bliver kvaliteten af retssager og afgørelser sat på
spil.
–
Finansielle ressourcer
–
Figurerne nedenfor viser den offentlige sektors faktiske udgifter til retssystemets drift (ekskl.
fængsler), både pr. indbygger (figur 28) og som en andel af bruttonationalproduktet (BNP)
87
Dataene for 2018 er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale
retssystemer.
32
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0033.png
(figur 29), samt kriterierne for fastsættelse af bevillinger (figur 30) og hovedkategorierne for
udgifter til domstole (figur 31)
88
.
Figur 28: Den offentlige sektors samlede udgifter til domstole
(*)
(i EUR pr. indbygger)
(kilde: Eurostat)
(*) Medlemsstaterne er opstillet efter udgifter i 2017 (fra højeste til laveste). 2017-data for
ES, FR, HR, NL
og
SK
er foreløbige.
Figur 29: Den offentlige sektors samlede udgifter til domstole
(*)
(i procent af BNP) (kilde:
Eurostat)
(*) Medlemsstaterne er opstillet efter udgifter i 2017 (fra højeste til laveste). 2017-data for
ES, FR, HR, NL
og
SK
er foreløbige.
88
Den offentlige sektors samlede (faktiske) udgifter til administration, drift eller understøttelse af
forvaltningsretlige, civilretlige og strafferetlige domstole og retssystemet, herunder domstolenes håndhævelse
af bøder og retlige forlig og forvaltning af prøveløsladelsessystemer og retshjælp samt retlig repræsentation
og rådgivning på vegne af det offentlige eller på vegne af andre, som finansieres af eller modtager ydelser fra
det offentlige, med undtagelse af forvaltning af fængsler (nationalregnskabsdata, formålsklassifikation for
offentlig
forvaltning
og
service
(COFOG),
gruppe
03.3),
gov_10a_exp,
findes
på:
http://ec.europa.eu/eurostat/data/database.
33
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0034.png
I figur 30 vises det, hvilken statsmagt (retsvæsenet, lovgiver eller den udøvende magt) der
fastlægger kriterierne for fastsættelse af bevillinger til retsvæsenet, og hvilke kriterier der
anvendes.
Figur 30: Kriterier for fastsættelse af bevillinger til retsvæsenet
(*)
89
(*)
DK:
Der tages højde for antallet af indkomne og afsluttede sager ved domstole i første instans.
DE:
Kun med
hensyn til budgettet for højesteret
–
for så vidt angår domstolene i første og anden instans varierer delstaternes
retssystemer.
EE:
Der tages højde for antallet af indkomne og afsluttede sager ved domstole i første og anden
instans.
FR:
Der tages højde for antallet af indkomne og afsluttede sager ved domstole i alle instanser. Antallet af
afsluttede sager baseret på en evaluering af omkostningerne for domstolene tages i betragtning.
IT:
Justitsministeriet fastsætter kriterier for civil- og strafferetlige domstole, mens domstolsadministrationen (CPGA)
fastsætter kriterier for forvaltningsdomstole.
HU:
I henhold til loven skal dommernes løn fastsættes i finansloven,
idet beløbet ikke må være lavere end året før.
NL:
Antallet af afsluttede sager baseret på en evaluering af
omkostningerne for domstolene tages i betragtning.
FI:
Antallet af afsluttede sager baseret på en evaluering af
omkostningerne for domstolene tages i betragtning.
Figur 31 viser for første gang de økonomiske hovedkategorier for den offentlige sektors udgifter
til domstole: 1) Lønninger og andet vederlag til dommere og domstolsmedarbejdere, herunder
bidrag til sociale sikringsordninger ("aflønning af ansatte"
90
),
2) udgifter til varer og tjenester,
som forbruges i driften af domstolene, herunder leje af bygninger, kontorartikler, energi og
retshjælp ("forbrug i produktionen"
91
),
3) investering i faste aktiver såsom domhuse og software
("faste bruttoinvesteringer"
92
) og 4) andre udgifter.
89
90
91
92
Data indsamlet ved hjælp af et ajourført spørgeskema udarbejdet af Kommissionen i tæt samarbejde med
ENCJ. Svarene fra medlemsstater uden domstolsadministrationer blev indhentet via et samarbejde med
Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske Unions Øverste Domstole.
Aflønning af ansatte omfatter lønninger og andet vederlag i penge eller naturalier (D.11) og arbejdsgiverens
faktiske og beregnede bidrag til sociale sikringsordninger (D.121 og D.122). Se:
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Glossary:Compensation_of_employees.
Forbrug i produktionen er et nationalregnskabsbegreb, som måler værdien af varer og tjenester, der forbruges
som input i en produktionsproces. Det omfatter ikke
faste aktiver,
hvis forbrug registreres som forbrug af
fast
realkapital.
Disse varer og tjenester kan enten forædles eller forbruges i produktionsprocessen.
Se
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Glossary:Intermediate_consumption.
Faste bruttoinvesteringer, forkortet GFCF, omfatter residente producenters anskaffelser minus afhændelser af
faste
aktiver
i en given periode, plus visse tillæg til værdien af ikkeproducerede aktiver, tilvejebragt gennem
en producents eller institutionelle enheders produktive aktivitet. Faste aktiver er materielle eller immaterielle
aktiver produceret som output i produktionsprocesser, der anvendes gentagne gange eller løbende i mere end
et
år.
Se
https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-
explained/index.php?title=Glossary:Gross_fixed_capital_formation_(GFCF).
34
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0035.png
Figur 31: Den offentlige sektors samlede udgifter til domstole
(i 2017, i procent af alle
udgifter) (kilde: Eurostat)
–
Menneskelige ressourcer
–
Tilstrækkelige menneskelige ressourcer er afgørende for et retssystems kvalitet. Mangfoldighed
blandt dommere, herunder ligestilling mellem kønnene, sikrer supplerende ekspertise,
kompetencer og erfaring og afspejler sammensætningen i samfundet.
Figur 32: Antal dommere
(*)
(pr. 100 000 indbyggere) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Denne kategori omfatter ifølge CEPEJ-metoden dommere på fuld tid. Den omfatter ikke "Rechtspfleger"/"court
clerks", som findes i nogle medlemsstater.
AT:
Data om dommere i forvaltningsretlige sager er medtaget for første
gang for 2016-cyklussen.
EL:
Det samlede antal juridiske dommere omfatter forskellige kategorier for den ovenfor
angivne periode, hvilket til dels forklarer udsvingene. Fra og med 2016 omfatter data om antallet af juridiske
dommere af enhver rang, der behandler strafferetlige og politiske sager, samt forvaltningsdommere.
IT:
De
regionale forvaltningsdomstole, de regionale afdelinger af revisionsretten, de lokale domstole i skatte- og
afgiftsretlige sager og militærdomstolene er ikke taget i betragtning.
UK:
Vægtet gennemsnit af de tre jurisdiktioner.
Data for 2010 omfatter 2012-data for
UK (NI). LU:
Tallene er blevet revideret efter en forbedret metode.
35
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0036.png
Figur 33: Andel af kvindelige juridiske dommere ved domstole i første og anden instans
i 2017
(kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) EL: Data for 2016.
Figur 34: Andel af kvindelige juridiske dommere ved højesteret i 2017 og 2018
(*)
(kilde:
Europa-Kommissionen
93
)
(*) Medlemsstaterne er angivet i samme rækkefølge som i figur 33.
93
2018-data. Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder, Gender Statistics Database,
findes på:
http://eige.europa.eu/lt/gender-statistics/dgs/indicator/wmidm_jud_natcrt__wmid_natcrt_supcrt.
36
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0037.png
Figur 35: Antal advokater
(*)
(pr. 100 000 indbyggere) (kilde: CEPEJ-undersøgelse)
(*) Efter CEPEJ-metoden er en advokat en person, der er kvalificeret og autoriseret i henhold til national ret til at
procedere og optræde på vegne af sin klient, udøve erhvervet som advokat, have møderet for retterne eller rådgive
og repræsentere sine klienter i retlige anliggender (henstilling Rec(2000)21 fra Europarådets Ministerkomité til
medlemsstaterne om frihed til at udøve erhvervet som advokat).
DE:
Der skelnes ikke mellem forskellige
advokatgrupper i Tyskland som f.eks. mellem advokater og sagførere med møderet.
FI:
Fra og med 2015 omfatter
det oplyste antal advokater både advokater inden for den private sektor og advokater inden for den offentlige sektor.
UK:
Data for 2010 og 2014.
–
Uddannelse
–
Uddannelse af dommere og anklagere er et vigtigt bidrag til retsafgørelsernes kvalitet og den
domstolsservice, der leveres til borgerne. Dataene nedenfor omfatter uddannelse af dommere og
anklagere inden for mange forskellige områder, bl.a. vedrørende kommunikation med parterne og
pressen, og i retslige kompetencer.
Figur 36: Dommere, der deltager i videreuddannelsesaktiviteter i EU-ret eller i en anden
medlemsstats ret
(*)
(i procent af det samlede antal dommere) (kilde: Europa-Kommissionen
94
)
(*) Værdier for nogle medlemsstater er reduceret af hensyn til præsentationen (SI=257 %). I flere medlemsstater overstiger
antallet af deltagere 100 %, hvilket betyder, at nogle deltagere deltog i mere end én uddannelsesaktivitet.
DK:
Data omfatter
domstolsmedarbejdere.
IT:
De regionale forvaltningsdomstole, de regionale afdelinger af revisionsretten, de lokale domstole i
skatte- og afgiftsretlige sager og militærdomstolene er ikke taget i betragtning.
AT:
Data omfatter anklagere.
UK:
Data
vedrører 2016.
94
Dataene for 2017 er indsamlet i samarbejde med Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og
Anklagere og CEPEJ.
37
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0038.png
Figur 37: Andel af videreuddannelsesaktiviteter for dommere vedrørende forskellige typer
kompetencer
(*)
(i procent af det samlede antal dommere, der modtog uddannelse) (kilde:
Europa-Kommissionen
95
)
(*) Tabellen viser fordelingen af dommere, der har deltaget i videreuddannelsesaktiviteter (dvs. dem, der finder sted efter
grunduddannelsesperioden for at blive dommer) inden for hvert af de fire udpegede områder, som en procentdel af det samlede
antal uddannede dommere. Juridiske uddannelsesaktiviteter er ikke taget i betragtning. Myndighederne for uddannelse af
dommere og anklagere i
EL, CY, LU
og
MT
tilbød ikke specifikke uddannelsesaktiviteter vedrørende de udvalgte kompetencer.
DK:
Data omfatter domstolsmedarbejdere.
AT:
Data omfatter anklagere.
Dataene for
UK
vedrører England og Wales.
Figur 38: Adgang til uddannelse i kommunikation for dommere
(*)
(kilde: Europa-
Kommissionen
96
)
(*)
Maksimum: 12 point. Medlemsstaterne fik 1 point, hvis de har grunduddannelsesaktiviteter, og 1 point, hvis de har
videreuddannelsesaktiviteter (maksimum 2 point for begge uddannelsestyper). DK: Der tilbydes ikke uddannelse i kommunikation
med personer med nedsat syn eller hørelse, fordi staten tilbyder støtte til sådanne personer i form af hjælpemidler eller en
assistent i retssalen, f.eks. en tegnsprogstolk
.
95
96
Dataene for 2017 er indsamlet i samarbejde med Det Europæiske Netværk for Uddannelse af Dommere og
Anklagere og CEPEJ. Videreuddannelse i retslige kompetencer omfatter f.eks. ledelse af retsmøder, skriftlig
udfærdigelse af domme og retorik.
Dataene for 2018 er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale
retssystemer.
38
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0039.png
3.2.3. Vurderingsværktøjer
Overvågning og evaluering af domstolenes aktiviteter gør det muligt at påvise mangler og behov
og medvirker derved til at forbedre retssystemets kvalitet. Regelmæssige evalueringer kan
forbedre retssystemets reaktionsevne over for nuværende og kommende udfordringer.
Hensigtsmæssige IKT-værktøjer kan muliggøre sagsstyring i realtid og kan hjælpe med at opstille
standardiserede domstolsstatistikker på nationalt plan. De kan desuden anvendes til håndtering af
efterslæb og automatiserede hurtige varslingssystemer. Det er også vigtigt med undersøgelser for
at vurdere, hvordan retssystemerne virker set ud fra retsvæsenets aktørers og domstolsbrugernes
synsvinkel. Tilstrækkelig opfølgning på undersøgelser er nødvendig for at forbedre
retssystemernes kvalitet.
Figur 39: Adgang til overvågning og evaluering af domstolsaktiviteter
(*)
(kilde: CEPEJ-
undersøgelse
97
)
(*) Evalueringsordningen vedrører retssystemernes resultater, og der benyttes almindeligvis indikatorer og mål.
I 2018 oplyste alle medlemsstater, at de har en ordning, der giver dem mulighed for at overvåge antallet af indkomne
sager, antallet af trufne afgørelser samt retssagernes varighed, hvilket gør disse kategorier irrelevante i figuren
ovenfor. På tilsvarende måde har det mere dybdegående arbejde med kvalitetsstandarder erstattet anvendelsen heraf
som en evalueringskategori. Data om "øvrige elementer" omfatter f.eks. gennemførelsesprocent (AT og
FR),
antal
påklagede sager og håndhævelsesprocedurer (ES), antal sager efter tvisternes art
(SK),
sagernes udfald, f.eks. fuld
eller delvis opfyldelse (SK), endelige domme og udsatte sager (RO) og antal retsmøder (PL).
Figur 40: Tilgængelighed af IKT anvendt til sagsstyring og statistikker over
domstolsaktiviteter
98
(0 = tilgængelig i 0 % af domstolene, 4 = tilgængelig i 100 % af domstolene ) (kilde:
CEPEJ-
undersøgelse)
97
98
2017-data.
2017-data. Udstyrsprocent fra 100 % (udstyr i fuld anvendelse) til 0 % (udstyr ikkeeksisterende) viser den
funktionelle tilstedeværelse i domstolene af det udstyr, der er omfattet af diagrammet, jf. følgende skala:
100 % = 4 point, hvis gældende for alle sager/1,33 point pr. specifik sag, 50-99 % = 3 point, hvis gældende
for alle sager/1 point pr. specifik sag, 10-49 % = 2 point, hvis gældende for alle sager/0,66 point pr. specifik
sag, 1-9 % = 1 point, hvis gældende for alle sager/0,33 point pr. specifik sag. "Sager" vedrører den type
retssager, der behandles (civil- og handelsretlige, strafferetlige, forvaltningsretlige eller andre sager).
39
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0040.png
Figur 41: Emner for undersøgelser foretaget blandt domstolsbrugere eller retsvæsenets
aktører
(*)
(kilde: Europa-Kommissionen
99
)
(*) Medlemsstaterne fik et point pr. angivet undersøgelsesemne, uanset om undersøgelsen blev gennemført på
nationalt eller regionalt plan eller på domstolsniveau. "Andre emner" omfatter: fysisk adgang (MT), anvendelighed
af onlineportalen med retsoplysninger (DK), adgang til retsoplysninger (PT) og tilgængelighed af formularer og
instrukser om deres udfyldelse (PL). Denne kategori omfatter også undersøgelser blandt domstolsmedarbejdere,
f.eks. om dommernes integritet (HU), videnniveau og personlig dannelse blandt domstolenes ansatte (PL),
retsvæsenets ejendomsprofil (AT) og kvalitative aspekter som f.eks. tilfredshed (AT), domskvalitet (MT), loyalitet
over for domstolene (PT) og opfattelse af passende straf (FI).
99
Dataene for 2017 er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale
retssystemer.
40
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0041.png
Figur 42: Opfølgning på undersøgelser foretaget blandt domstolsbrugere eller retsvæsenets
aktører (*)
(kilde: Europa-Kommissionen
100
)
(*) Medlemsstaterne fik et point pr. type opfølgning. Kategorien "Andre former for specifik opfølgning" omfattede:
vejledning om og rammer for den nye onlineportal (DK), vejledning om politisk ledelse og driftsledelse (MT),
forbedring af den generelle opfattelse af retssystemet (PT) og offentliggørelse af informationsværktøjer til
offentligheden.
IE:
Dataene vedrører den undersøgelse om prøveløsladelse, der blev foretaget i 2016.
100
Dataene for 2017 er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale
retssystemer.
41
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0042.png
3.2.4. Standarder
Standarder kan højne retssystemernes kvalitet. EU's resultattavle for retsområdet 2019 indeholder
for første gang
–
med udgangspunkt i data indsamlet af Sammenslutningen af Statsråd og
Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union (ACA-Europa) og Netværket af Præsidenterne for
Den Europæiske Unions Øverste Domstole (NPSJC)
–
en oversigt over de fremgangsmåder, der
benyttes ved de øverste og lavere domstole, og som bidrager til retsafgørelsernes kvalitet
(figur 43).
Efter undersøgelsen af standardforanstaltninger vedrørende timing og oplysninger til parterne i
den foregående udgave rettes fokus i EU's resultattavle for retsområdet 2019 mod timing,
efterslæb og tidsplaner som et ledelsesværktøj for retsvæsenet
101
. I figur 44 præsenteres en
oversigt over, hvilke medlemsstater der anvender standardforanstaltninger vedrørende tidsfrister,
tidsplaner og efterslæb. Tidsfrister er kvantitative frister, f.eks. for det maksimale antal dage fra
registreringen af en sag og indtil det første retsmøde. Efterslæb er sager, som har varet længere
end et bestemt tidsrum. Tidsplaner er målbare mål/praksisser, som f.eks. angiver en på forhånd
fastlagt andel sager, der skal være afsluttet inden for en bestemt periode. I figur 45 præsenteres
det, hvilke instanser der fastsætter, overvåger og følger op på standarderne for efterslæb, og
figur 46 giver et mere detaljeret billede af visse aspekter vedrørende tidsplaner.
–
Retsafgørelsernes kvalitet
–
Retsafgørelser anses generelt for at være af høj kvalitet, når de er udformet klart og struktureret
og har fundet den rette balance mellem klart ræsonnement og kortfattethed, hvilket gør dem
nemme at forstå og håndhæve. Retsafgørelsernes formulering og struktur kan også have
betydning for, hvor godt de kan behandles af softwareprogrammer, navnlig applikationer til
natursprogsbehandling (NLP). Dette slutresultat kan kun opnås gennem en kombination af et
komplekst og mangefacetteret sæt elementer, herunder erhvervsuddannelse af dommere af høj
kvalitet, anvendelse af god praksis ved udarbejdelsen og overvågning af afgørelsernes kvalitet,
under overholdelse af princippet om retsvæsenets uafhængighed. Sammenslutningen af Statsråd
og Forvaltningsdomstole i Den Europæiske Union (ACA-Europa) udarbejdede et spørgeskema,
som blev besvaret af de øverste forvaltningsdomstole og af højesteretterne (medlemmer af
Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske Unions Øverste Domstole (NPSJC)). Uden at gå
ind i sagens realitet i de enkelte afgørelser viser figur 43 de standarder, som medlemsstaterne
anvendte med hensyn til udvalgte indikatorer, der blev opfattet som medvirkende til
retsafgørelsernes overordnede kvalitet.
101
I EU's resultattavle for retsområdet går standarderne for tidsfrister og tidsplaner ud over de krav, der følger af
retten til en rettergang inden for en rimelig frist, som er nedfældet i artikel 47 i EU's charter om
grundlæggende rettigheder og i artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention.
42
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0043.png
Figur 43: Standarder anvendt for at forbedre kvaliteten af retsafgørelser fra de højeste
retsinstanser
(*)
(kilde: Europa-Kommissionen sammen med ACA-Europa og NPSJC)
(*) For hver medlemsstat viser venstre kolonne praksis i højesteretterne, mens højre kolonne viser praksis i de
øverste forvaltningsdomstole (kolonnen mærket med bogstavet "A"). Medlemsstaterne er angivet i alfabetisk
rækkefølge efter deres geografiske navne på originalsproget. Medlemsstaterne fik et point pr. indikator for
retsafgørelsernes kvalitet. Uddannelse omfatter juridisk uddannelse af dommere i at strukturere skriftlige afgørelser
(0,25 point), juridisk uddannelse af højesteretsdommere i at formulere deres ræsonnement i skriftlige afgørelser,
juridisk uddannelse af dommere ved lavere retsinstanser i at formulere deres ræsonnement i skriftlige afgørelser
(0,25 point) og uddannelse i at udarbejde retsafgørelser (universitet, dommerskole eller på jobbet) (0,25 point). En
forpligtelse til at bruge et klart og enkelt sprog anses for at foreligge, hvad enten den er fastsat ved lov, forskrift eller
i henhold til faglig praksis (1 point). Forpligtelsen til kortfattethed anses for at finde anvendelse, hvad enten den er
fastsat ved lov, domstolsregulativer eller praksis (1 point). Vurderingen af retsafgørelsernes kvalitet vedrører, om
der foreligger en intern mekanisme på højesteretsniveau til vurdering af den globale kvalitet af højesterets afgørelser
(1 point). IT, Corte Suprema di Cassazione: Der foreligger ganske vist ikke noget proceduremæssigt værktøj til
præcisering af retsafgørelser, men i nogle situationer kan visse aspekter af sagen alligevel præciseres i forbindelse
med afgørelsens gennemførelse ved en kompetent dommer.
DK
og
RO:
Ingen data. Deltagende domstole:
BE:
Cour
de Cassation (højesteret) og Conseil d'Etat (statsråd).
BG:
Въ в ка а и
ъ (højesteret) og Въ в
а и и
а ив
ъ (øverste forvaltningsdomstol).
CZ:
Nejvyšší soud (højesteret) og Nejvyšší správní soud
(øverste forvaltningsdomstol).
DE:
Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager).
EE:
Riikohus (højesteret).
IE:
Chúirt Uachtarach (højesteret).
EL:
Συ βο ο η π α ε α (statsråd).
ES:
Tribunal
Supremo (højesteret).
FR:
Cour de Cassation (højesteret) og Conseil d'Etat (statsråd).
HR:
Vrhovni sud (højesteret)
og Visoki upravni (øverste forvaltningsdomstol).
IT:
Corte Suprema di Cassazione (højesteret) og Consiglio de Stato
(statsråd).
CY:
Α α ο
α
ο (højesteret).
LV:
Augstākā tiesa (højesteret).
LT:
Vyriausiasis Administracinis
Teismas (øverste forvaltningsdomstol).
LU:
Cour de Cassation (højesteret).
HU:
Kúria (højesteret).
MT:
Court of
Appeal (appeldomstol).
NL:
Hoge Raad (højesteret) og Raad van State (statsråd).
AT:
Oberster Gerichtshof
(højesteret) og Verwaltungsgerichtshof (øverste forvaltningsdomstol).
PL:
Sąd Najwyższy (højesteret) og
Naczelny
Sąd Administracyjny (øverste forvaltningsdomstol).
PT:
Supremo Tribunal Administrativo (øverste
forvaltningsdomstol).
SI:
Vrhovno sodišče (højesteret).
SK:
Najvyšší súd (højesteret).
FI:
Korkein hallinto-oikeus
(øverste forvaltningsdomstol).
SE:
Högsta domstolen (højesteret) og Högsta förvaltningsdomstolen (øverste
forvaltningsdomstol).
UK:
Supreme Court (højesteret).
43
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0044.png
Figur 44: Standarder for timing
(*)
(kilde: Europa-Kommissionen
102
)
(*) Medlemsstaterne fik et point pr. retsområde (civil- og handelsretligt, forvaltningsretligt eller andet), hvor
standarder er defineret.
I figur 45 er fokus rettet mod standarder for efterslæb, som består i forsinkelsesreducerende
foranstaltninger til forbedring af definitionshastigheden i tvister. Figuren viser de forskellige
myndigheders kompetencer i medlemsstaterne til at opstille, overvåge og følge op på standarder
for efterslæb. I figur 46 er fokus rettet mod tidsplaner, som kan være et effektivt ledelsesværktøj
for retsvæsenet, eftersom de kan hjælpe med at afsløre potentielle problemer med effektiviteten
og med at udpege løsninger (f.eks. yderligere menneskelige eller finansielle ressourcer,
omorganisering af forvaltningsprocessen ved domstolen eller midlertidig assistance til en
domstol).
Figur 45: Fastsættelse og overvågning af standarder for efterslæb
(*)
(kilde: Europa-
Kommissionen
103
)
(*) Den "udøvende magt" omfatter institutioner, som er under regeringens direkte eller indirekte kontrol. "Andre"
omfatter det nationale kontor for retsvæsenet i HU, der ledes af dets formand valgt af parlamentet ved kvalificeret
flertal blandt landets dommere for en periode på ni år. Den "dømmende magt" omfatter organer som f.eks.
retspræsidenter, domstolsadministrationer, dommersammenslutninger osv. HU: Det nationale kontor for retsvæsenet
medvirker i fastsættelse og overvågning af samt opfølgning på standarder for efterslæb.
102
103
Dataene for 2018 er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale
retssystemer.
Dataene for 2018 er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale
retssystemer.
44
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0045.png
Figur 46: Tidsplaner: definition, automatisk overvågning og opfølgning
(*) (kilde:
Europa-
Kommissionen
104
)
3.2.5. Oversigt over retssystemernes kvalitet
Nem adgang, tilstrækkelige ressourcer, effektive vurderingsværktøjer og hensigtsmæssige
standarder og fremgangsmåder er centrale faktorer, der bidrager til retssystemernes kvalitet.
Borgere og virksomheder forventer afgørelser af høj kvalitet af et effektivt retssystem
105
. I EU's
resultattavle for retsområdet 2019 gives der en detaljeret sammenlignende undersøgelse af disse
faktorer.
Tilgængelighed
I denne udgave undersøges de elementer, der bidrager til et brugervenligt retssystem:
Næsten alle medlemsstater giver
visse onlineoplysninger
om deres retssystem, herunder en
central webportal med onlineformularer og interaktive uddannelsesaktiviteter om juridiske
rettigheder (figur 20). Der er forskelle med hensyn til oplysningernes indhold, og i hvilket
omfang de opfylder brugernes behov. F.eks. giver et højere antal medlemsstater (13) nu
brugerne mulighed for at finde ud af, om de er berettiget til retshjælp, via en onlinesimulation.
Der gives oplysninger til fremmedsprogede i de fleste medlemsstater, men ikke alle giver
oplysninger, der specifikt er målrettet mod børn og syns- eller hørehandicappede.
Tilgængeligheden af retshjælp og retsafgifternes størrelse
har stor betydning for adgangen
til domstolsprøvelse, især for de dårligt stillede. Det fremgår af figur 21, at forbrugere, hvis
indtægt ligger under Eurostats fattigdomsgrænse, ikke modtager retshjælp i visse
medlemsstater. Sammenlignet med sidste år har to af disse medlemsstater dog gjort det lettere
at modtage retshjælp. Samtidig er muligheden for at få retshjælp i løbet af årene blevet
indskrænket i nogle medlemsstater. Retsafgifternes størrelse (figur 22) har generelt været stabil
siden 2016, men retsafgifterne er i visse medlemsstater steget i forhold til tvisternes størrelse,
Dataene for 2018 er indsamlet i samarbejde med gruppen af kontaktpersoner vedrørende de nationale
retssystemer.
Anvendelsen af kunstig intelligens i retssystemerne er blevet et aktuelt emne. I april 2018 vedtog
Kommissionen en meddelelse om kunstig intelligens for Europa (COM(2018)237 final). Den understregede
vigtigheden af investeringer inden for centrale anvendelsesområder som f.eks. offentlige myndigheder,
herunder retssystemet. EU's resultattavle for retsområdet vil i de kommende år kunne give et overblik over
situationen i medlemsstaterne. Figur 26 og 43 (ordninger for offentliggørelse online af retsafgørelser og
fremgangsmåder til sikring af retsafgørelsernes kvalitet) indeholder allerede data vedrørende faktorer, der er
afgørende for udviklingen af en solid "Legal tech"-industri i Europa.
104
105
45
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0046.png
navnlig for tvister med lav værdi, hvilket skyldes en stigning i den gældende minimumsafgift.
Vanskelighederne med at få adgang til retshjælp kombineret med retsafgifternes anseelige
størrelse i visse medlemsstater kan afskrække dårligt stillede fra at udøve deres ret til
domstolsprøvelse.
Tilgængeligheden af elektroniske midler
under retsproceduren bidrager til at øge adgangen
til retssystemet og reducere både forsinkelser og omkostninger. Det fremgår af figur 23, at
elektronisk indgivelse af krav ikke er mulig i mere end halvdelen af medlemsstaterne eller kun
er mulig i begrænset omfang, og at ikke alle medlemsstater giver mulighed for at følge forløbet
af retssager online.
De fleste medlemsstater har indført standarder for, hvordan
parterne informeres om forløbet
af deres sag,
domstolens tidsplan eller mulige forsinkelser (figur 24). Sammenlignet med
tidligere år har enkelte medlemsstater forbedret disse standarder markant. Forskellene mellem
medlemsstaterne vedrører især de anvendte metoder. Mens nogle medlemsstater har et system
med automatisk underretning pr. e-mail eller SMS med oplysning om forsinkelser, tidsplaner
eller sagens generelle forløb, giver andre blot onlineadgang til oplysninger om sagen, og endnu
andre lader det være op til de enkelte domstole.
Sammenlignet med tidligere år er
onlineadgangen til retsafgørelser
(figur 25) blevet bedre,
navnlig for så vidt angår offentliggørelsen af afgørelser i højeste instans,
eftersom 19 medlemsstater offentliggør alle civil- og handelsretlige samt forvaltningsretlige
afgørelser. For første gang omhandler EU's resultattavle for retsområdet også offentliggørelsen
af strafferetlige afgørelser. Det fremgår, at 19 medlemsstater offentliggør alle strafferetlige
afgørelser i højeste instans. Denne positive udvikling ansporer alle medlemsstater til yderligere
forbedringer, eftersom afgørelser i højeste instans har stor betydning for kontinuiteten
vedrørende retspraksis. Da forskellige ordninger for onlineoffentliggørelse (figur 26) kan gøre
det lettere at søge efter relevant retspraksis, kan tagging af domme med søgeord og øget
anvendelse af den europæiske retspraksisidentifikator (ECLI) videreudvikles.
Antallet af medlemsstater, som fremmer den frivillige anvendelse af
alternative
tvistbilæggelsesmetoder
(figur 27) i private tvister, bliver ved med at stige sammenlignet med
tidligere år. Dette gøres navnlig ved at introducere flere incitamenter til anvendelsen af
alternative tvistbilæggelsesmetoder på tværs af forskellige retsområder. Forvaltningsretlige
tvister er ligeledes blevet taget i betragtning, og under halvdelen af medlemsstaterne giver
mulighed for alternativ tvistbilæggelse på dette område.
Ressourcer
Retssystemer af høj kvalitet i medlemsstaterne kræver en tilstrækkelig grad af finansielle og
menneskelige ressourcer, herunder de nødvendige investeringer i fysisk og teknisk infrastruktur,
relevant grunduddannelse og videreuddannelse samt mangfoldighed blandt dommerne, herunder
ligevægt mellem kønnene. EU's resultattavle for retsområdet 2019 viser følgende:
Vedrørende
finansielle ressourcer
viser dataene, at den offentlige sektors udgifter til domstole
generelt forblev stabile i de fleste medlemsstater i 2017, men at der stadig er betydelige
forskelle mellem de faktiske beløb, både i EUR pr. indbygger og i procent af BNP,
medlemsstaterne imellem (figur 28 og 29). Der var dog færre medlemsstater, som øgede deres
udgifter i 2017 sammenlignet med 2016. Medlemsstaterne fastlægger primært de finansielle
ressourcer til retsvæsenet ud fra historiske eller faktiske omkostninger, og kun få tager hensyn
til den faktiske arbejdsbyrde eller anmodninger fra domstolene (figur 30).
For første gang indeholder EU's resultattavle for retsområdet 2019 med udgangspunkt i data
indsamlet af Eurostat en
opdeling af de samlede udgifter i forskellige kategorier.
Figur 31
påviser betydelige forskelle mellem medlemsstaternes udgiftsmønstre. På den ene side udgør
lønninger og andet vederlag til dommere og domstolsmedarbejdere (herunder bidrag til sociale
sikringsordninger) den største andel i de fleste medlemsstater, mens investeringer i faste
46
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0047.png
aktiver som f.eks. domhuse og software er meget lave og i nogle tilfælde ikkeeksisterende. På
den anden side er udgifterne til domstolenes drift (f.eks. leje af bygninger, retshjælp og andet
forbrug) væsentligt højere i nogle medlemsstater (figur 31).
Et stort flertal af dommerne er
kvinder.
I domstole i første og anden instans er der flest
kvindelige dommere i de fleste medlemsstater (figur 33). Dette vender imidlertid i domstolene
i højeste instans, hvor der i de fleste medlemsstater er under 50 % kvindelige dommere
(figur 34). Andelen af kvindelige dommere i højeste instans er dog steget siden 2010 i de fleste
medlemsstater.
Med hensyn til
uddannelse af dommere
tilbyder de fleste medlemsstater videreuddannelse i
EU-ret, andre medlemsstaters lovgivning og retslige kompetencer, men færre medlemsstater
tilbyder uddannelse i IT-kompetencer, domstolsforvaltning og retsetik (figur 37). Med hensyn
til uddannelse i kommunikation med sårbare sagsparter ser det ud til, at der er sket
forbedringer til fordel for børn, syns- eller hørehandicappede parter og ofre for kønsbaseret
vold (figur 38), men ikke for asylansøgere. Under halvdelen af medlemsstaterne tilbyder
uddannelse i oplysning om og håndtering af falske nyheder og problemer i tilknytning til
sociale medier.
Overvågnings- og evalueringsværktøjer
til vurdering af, hvordan retssystemerne fungerer
(figur 39), findes i alle medlemsstater. De omfatter generelt forskellige resultat- og
kvalitetsindikatorer og regelmæssig rapportering. Næsten alle medlemsstater overvåger antallet
og varigheden af retssager og har systemer til regelmæssig evaluering. Sammenlignet med
tidligere år har flere medlemsstater udvidet overvågningen til flere specifikke elementer, og
nogle har inddraget flere specialiserede domstolsmedarbejdere til sikring af kvaliteten.
Mange medlemsstater udnytter endnu ikke det fulde potentiale af
IKT-sagsstyringssystemer,
og der er ikke sket forbedringer i forhold til tidligere år (figur 40). Sådanne systemer tjener
forskellige formål, herunder at generere statistikker, og bør indføres konsekvent i hele
retssystemet. Nogle medlemsstater har indført hurtige varslingssystemer for at påvise
funktionsfejl eller manglende overholdelse af sagsbehandlingsstandarderne, hvilket gør det
lettere at finde rettidige løsninger. I nogle medlemsstater er der endnu ikke sikret
dataindsamling på landsplan inden for alle retsområder.
Anvendelsen af undersøgelser
med deltagelse af domstolsbrugere og retsvæsenets aktører
(figur 41) er faldet, og flere og flere medlemsstater vælger ikke at gennemføre undersøgelser.
Tilgængelighed, kundeservice, retsmøder og domme samt den generelle tillid til retssystemet
var stadig vigtige undersøgelsesemner, men kun få medlemsstater undersøgte tilfredsheden
blandt grupper med særlige behov og bevidstheden om rettigheder. Selv om næsten alle de
medlemsstater, der gennemførte undersøgelser, også sikrede opfølgning (figur 42), varierede
omfanget af opfølgningen fortsat betydeligt. Undersøgelsesresultaterne blev oftest
offentliggjort og anvendt i rapporter, og i de fleste medlemsstater blev de brugt til at påvise
behov for lovgivningsændringer.
Vurderingsværktøjer
Standarder
Standarder kan højne retssystemernes kvalitet. Denne udgave omfatter igen en nærmere
undersøgelse af visse standarder, der har til formål at forbedre timingen af sagsforløb og
oplysningerne til parterne. For første gang indeholder EU's resultattavle for retsområdet 2019 også
data om standarderne for retsafgørelsernes kvalitet.
Med udgangspunkt i data indsamlet af ACA-Europa og NPSJC viser figur 43, at standarderne
for
retsafgørelsernes kvalitet
er meget forskellige fra medlemsstat til medlemsstat og i nogle
medlemsstater endda fra en domstol til en anden. De fleste medlemsstater tilbyder dog en eller
anden form for juridisk uddannelse for dommere i strukturering, ræsonnementsformulering og
47
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0048.png
udarbejdelse af retsafgørelser.
I de fleste medlemsstater omfatter
afgørelsernes strukturering og ræsonnement
forud
fastsatte elementer. Derudover har domstolsbrugerne i nogle medlemsstater adgang til
mekanismer, hvor de kan få præciseringer vedrørende retsafgørelser
–
en interessant
fremgangsmåde, som er med til at forbedre borgervenlige retssystemer.
Højesteretter, der anvender
instrumenter til selvvurdering af kvaliteten
af deres afgørelser,
er i mindretal, selv om en sådan praksis
–
under overholdelse af princippet om retsvæsenets
uafhængighed
–
kunne udmønte sig i forbedringer.
De fleste medlemsstater bruger
standarder for timing.
Visse medlemsstater, som står over for
særlige udfordringer med hensyn til effektivitet, anvender imidlertid ikke sådanne standarder
på nuværende tidspunkt. Standarder for efterslæb er stadig ikke lige så udbredte som de
standarder, der fastsætter tidsfrister (f.eks. for det faste tidsrum fra registreringen af en sag og
indtil det første retsmøde) og tidsplaner (som f.eks. angiver en på forhånd fastlagt andel sager,
der skal være afsluttet inden for en bestemt periode) (figur 44).
Standarder for
efterslæb
er et nyttigt værktøj, der kan medvirke til at forbedre sagsstyringen
og effektiviteten. Figur 45 viser, at efterslæb oftest fastsættes alene af retsvæsenet eller i
samarbejde med den udøvende magt. Overvågning og opfølgning påhviler primært
retsvæsenet, mens den udøvende magt i nogle medlemsstater også spiller en rolle i
overvågnings- og opfølgningsfasen.
Mens de fleste medlemsstater har indført standarder for
tidsplaner
(figur 46), har kun få
mekanismer til kontinuerlig overvågning af de på forhånd opstillede tidsplaner. EU's
resultattavle for retsområdet 2019 viser, at størstedelen af medlemsstaterne anvender
yderligere ressourcer til opfølgningsforanstaltninger, dog med forskelligt anvendelsesområde.
De mest almindelige opfølgningsforanstaltninger er omorganisering af forvaltningsprocessen
ved domstolen, mens muligheden for, at specialiserede dommere yder midlertidig assistance,
kun foreligger i få medlemsstater.
48
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0049.png
3.3. Uafhængighed
Domstolenes uafhængighed er et krav, der udspringer af princippet om effektiv retsbeskyttelse,
som er omhandlet i artikel 19 i TEU, og retten til effektive retsmidler ved en domstol, som er
forankret i EU's charter om grundlæggende rettigheder (artikel 47)
106
. Denne uafhængighed
sikrer, at retssystemet er retfærdigt, forudsigeligt og sikkert, hvilket er vigtige elementer for
retsstatsprincippet og et attraktivt investeringsklima.
Opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed er
en vækstfremmende faktor, ligesom opfattelsen af manglende uafhængighed kan virke
hæmmende for investeringer.
Ud over en række indikatorer for opfattelsen af retsvæsenets
uafhængighed fra forskellige kilder indeholder resultattavlen en række indikatorer for, hvordan
retssystemerne er organiseret med henblik på at beskytte retsvæsenets uafhængighed i bestemte
typer situationer, hvor uafhængigheden kan være i fare. På baggrund af input fra Det Europæiske
Netværk af Domstolsadministrationer (ENCJ), Netværket af Præsidenterne for Den Europæiske
Unions Øverste Domstole (NPSJC) og Sammenslutningen af Statsråd og Forvaltningsdomstole i
Den Europæiske Union (ACA-Europa) indeholder EU's resultattavle for retsområdet 2019 nye
eller ajourførte indikatorer vedrørende retsgarantier i forbindelse med disciplinærsager
vedrørende dommere og udnævnelse af dommermedlemmer af domstolsadministrationerne samt
organisering af anklagemyndighederne.
3.3.1. Opfattelse af retsvæsenets uafhængighed
Figur 47: Borgernes opfattelse af domstoles og dommeres uafhængighed
(*)
(kilde:
Eurobarometer
107
–
lyse farver: 2016, 2017 og 2018, mørke farver: 2019)
(*) Medlemsstaterne er i første omgang opstillet efter den procentdel af respondenterne, der oplyste, at domstolenes og
dommernes uafhængighed er meget god eller rimelig god (samlet antal positive svar). Hvis procenten for det samlede antal
positive svar for nogle medlemsstater er den samme, opstilles de efter den procentdel af respondenterne, der oplyste, at
domstolenes og dommernes uafhængighed er rimelig dårlig eller meget dårlig (samlet antal negative svar). Hvis procenten for det
samlede antal positive og negative svar for nogle medlemsstater er den samme, opstilles de efter den procentdel af
respondenterne, der oplyste, at domstolenes og dommernes uafhængighed er meget god. Hvis procenten for det samlede antal
positive og negative svar samt for svaret meget god for nogle medlemsstater er den samme, opstilles de efter den procentdel af
respondenterne, der oplyste, at domstolenes og dommernes uafhængighed er meget dårlig.
106
107
Se
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/PDF/?uri=CELEX:12012P/TXT&from=EN.
Eurobarometerundersøgelse FL474, foretaget den 9.-11.1.2019. Svar på spørgsmålet: "Ud fra hvad du ved,
hvordan vil du så bedømme retssystemet i (vores land) med hensyn til domstolenes og dommernes
uafhængighed? Synes du, uafhængigheden kan betegnes som meget god, rimelig god, rimelig dårlig eller
meget dårlig?", se
https://ec.europa.eu/info/strategy/justice-and-fundamental-rights/effective-justice/eu-
justice-scoreboard_en.
49
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0050.png
I figur 48 vises hovedårsagerne til opfattelsen af domstoles og dommeres manglende
uafhængighed. De respondenter blandt borgerne, som havde angivet retsvæsenets uafhængighed
som "rimelig dårlig" eller "meget dårlig", kunne vælge mellem tre årsager til deres bedømmelse.
Medlemsstaterne er angivet i samme rækkefølge som i figur 47.
Figur 48: Hovedårsager til opfattelsen af manglende uafhængighed blandt borgerne
(andel
af alle respondenter
–
højere værdi betyder større betydning) (kilde: Eurobarometer
108
)
Figur 49: Virksomhedernes opfattelse af domstoles og dommeres uafhængighed
(*)
(kilde:
Eurobarometer
109
–
lyse farver: 2016, 2017 og 2018, mørke farver: 2019)
(*) Medlemsstaterne er i første omgang opstillet efter den procentdel af respondenterne, der oplyste, at domstolenes og dommernes uafhængighed
er meget god eller rimelig god (samlet antal positive svar). Hvis procenten for det samlede antal positive svar for nogle medlemsstater er den
samme, opstilles de efter den procentdel af respondenterne, der oplyste, at domstolenes og dommernes uafhængighed er rimelig dårlig eller meget
dårlig (samlet antal negative svar). Hvis procenten for det samlede antal positive og negative svar for nogle medlemsstater er den samme,
opstilles de efter den procentdel af respondenterne, der oplyste, at domstolenes og dommernes uafhængighed er meget god. Hvis procenten for det
108
109
Eurobarometerundersøgelse FL474, svar på spørgsmålet: "I hvilket omfang forklarer en af følgende årsager
din bedømmelse af domstolenes uafhængighed i (vores land): i høj grad, i nogen grad, ikke i særlig høj grad,
overhovedet ikke?".
Eurobarometerundersøgelse FL475, foretaget den 7.-16.1.2019. Svar på spørgsmålet: "Ud fra hvad du ved,
hvordan vil du så bedømme retssystemet i (vores land) med hensyn til domstolenes og dommernes
uafhængighed? Synes du, uafhængigheden kan betegnes som meget god, rimelig god, rimelig dårlig eller
meget dårlig?", se
https://ec.europa.eu/info/strategy/justice-and-fundamental-rights/effective-justice/eu-
justice-scoreboard_en.
50
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0051.png
samlede antal positive og negative svar samt for svaret meget god for nogle medlemsstater er den samme, opstilles de efter den procentdel af
respondenterne, der oplyste, at domstolenes og dommernes uafhængighed er meget dårlig.
I figur 50 vises hovedårsagerne til opfattelsen af domstoles og dommeres manglende
uafhængighed. De respondenter blandt virksomhederne, som havde angivet retsvæsenets
uafhængighed som "rimelig dårlig" eller "meget dårlig", kunne vælge mellem tre årsager til deres
bedømmelse. Medlemsstaterne er angivet i samme rækkefølge som i figur 49.
Figur 50: Hovedårsager til opfattelsen af manglende uafhængighed blandt virksomhederne
(andel af alle respondenter
–
højere værdi betyder større betydning) (kilde: Eurobarometer
110
)
Figur 51: WEF: Virksomhedernes opfattelse af retsvæsenets uafhængighed
(opfattelse
–
jo
højere værdi, jo gunstigere opfattelse) (kilde: Det Verdensøkonomiske Forum
111
)
110
111
Eurobarometerundersøgelse FL475. Svar på spørgsmålet: "I hvilket omfang forklarer en af følgende årsager
din bedømmelse af domstolenes uafhængighed i (vores land): i høj grad, i nogen grad, ikke i særlig høj grad,
overhovedet ikke?".
Det Verdensøkonomiske Forum (WEF) baserer sin indikator på respondenternes svar på følgende spørgsmål:
"Hvor uafhængigt er retssystemet i Deres land af påvirkninger fra regeringen, privatpersoner eller
virksomheder? [1 = slet ikke uafhængigt, 7 = fuldstændig uafhængigt]". Der kom svar på undersøgelsen fra et
repræsentativt udsnit af virksomheder, som repræsenterer de vigtigste erhvervssektorer (landbrug,
fremstillingsindustri, ikke-fremstillingsindustri og tjenesteerhverv) i alle de pågældende medlemsstater.
Undersøgelsen foregår i praksis på forskellig vis, bl.a. via personlige eller telefoniske interview med
virksomhedsledere,
fremsendte
papirformularer
og
onlineundersøgelser.
Se
https://www.weforum.org/reports/the-global-competitveness-report-2018.
51
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0052.png
3.3.2. Strukturel uafhængighed
Garantierne for uafhængighed forudsætter, at der findes regler
–
om bl.a. domstolenes
sammensætning, medlemmernes udnævnelse og funktionsperiode, tilfælde, hvor domstolenes
medlemmer kan vige deres sæde, tilfælde, hvor de har pligt til at vige deres sæde, samt tilfælde,
hvor de kan afsættes
–
som gør det muligt at fjerne enhver rimelig tvivl i offentligheden om, at
domstolene er uimodtagelige for påvirkninger udefra og neutrale i forhold til de interesser, som
står over for hinanden
112
.
Der er udviklet europæiske standarder, navnlig af Europarådet i f.eks.
Europarådets henstilling
fra 2010 om dommere: uafhængighed, effektivitet og ansvar
113
. I resultattavlen præsenteres en
række indikatorer for, hvordan retssystemerne er organiseret med henblik på at garantere
retsvæsenets uafhængighed.
Denne udgave af resultattavlen indeholder for første gang indikatorer for organer og
myndigheder, som er involveret i disciplinærsager vedrørende dommere (figur 52 og 53), og den
indeholder ligesom sidste år en indikator for udnævnelse af dommermedlemmer af
domstolsadministrationerne (figur 54)
114
. EU's resultattavle for retsområdet 2019 indeholder en
udvidet oversigt over, hvordan anklagemyndighederne forvaltes og er organiseret i
medlemsstaterne (figur 55, 56 og 57)
115
. I figurerne vises de nationale rammer, som de forelå i
december 2018.
Figurerne i resultattavlen er ikke udtryk for nogen vurdering og indeholder ingen kvantitative
data om, hvor effektive garantierne er. De har ikke til formål at afspejle kompleksiteten af og
detaljerne i garantierne. Flere garantier sikrer ikke i sig selv et velfungerende retssystem. Det bør
endvidere bemærkes, at gennemførelsen af politikker og praksis for at fremme integritet og
forebygge korruption i retsvæsenet også er af afgørende betydning for at sikre dettes
uafhængighed. Effektiv beskyttelse af retsvæsenets uafhængighed kræver i sidste ende en kultur
for integritet og uvildighed, som deles af alle aktører og respekteres af samfundet som helhed.
112
113
114
115
Se Domstolens dom af 25.7.2018, LM, C-216/18 PPU, ECLI:EU:C:2018:586, præmis 66. Se også §§ 46-47 i
henstilling CM/Rec(2010)12 om dommere: uafhængighed, effektivitet og ansvar (vedtaget af Europarådets
Ministerkomité den 17.11.2010) og begrundelsen, hvoraf det fremgår, at den myndighed, der træffer
beslutning om dommeres udvælgelse og forfremmelse, bør være uafhængig af den udøvende og den
lovgivende magt. For at garantere myndighedens uafhængighed bør mindst halvdelen af dens medlemmer
være dommere, der er valgt af deres kolleger. Hvis statsoverhovedet, regeringen eller den lovgivende magt
ifølge forfatningen eller anden lovgivning skal træffe beslutning om udvælgelse og forfremmelse af dommere,
bør en uafhængig og kompetent myndighed, der hovedsagelig er sammensat af dommere (uanset de regler,
der finder anvendelse på domstolsadministrationer, jf. kapitel IV), have beføjelse til at fremsætte henstillinger
eller udtalelser, som den relevante udpegende myndighed følger i praksis.
Se henstilling CM/Rec(2010)12 om dommere: uafhængighed, effektivitet og ansvar, vedtaget af Europarådets
Ministerkomité den 17.11.2010, og begrundelsen (i det følgende benævnt "henstilling CM/Rec(2010)12").
Figurerne er baseret på svar på et ajourført spørgeskema udarbejdet af Kommissionen i tæt samarbejde med
ENCJ. Svarene på det ajourførte spørgeskema fra de medlemsstater, der ikke har nogen
domstolsadministration, ikke er ENCJ-medlemmer, eller hvis ENCJ-medlemskab er blevet suspenderet (CZ,
DE, EE, CY, LU, AT, PL og FI), blev opnået via samarbejde med Netværket af Præsidenterne for Den
Europæiske Unions Øverste Domstole.
Figurerne er baseret på et ajourført spørgeskema udarbejdet af Kommissionen i tæt samarbejde med
Ekspertgruppen vedrørende Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme.
52
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0053.png
–
Garantier i forbindelse med disciplinærsager vedrørende dommere
–
Disciplinærsager vedrørende dommere udgør nogle af de mest følsomme situationer, når det
gælder retsvæsenets uafhængighed. Ifølge EU-Domstolen fordrer "[k]ravet om uafhængighed [...]
tillige, at disciplinærordningen for dem, som har til opgave at udøve dømmende myndighed,
frembyder de nødvendige garantier for at undgå enhver risiko for, at en sådan ordning anvendes
som et system til politisk kontrol med retsafgørelsers indhold"
116
. De garantier, der af Domstolen
er udpeget som væsentlige med henblik på at bevare den dømmende magts uafhængighed,
omfatter regler, som både definerer, hvilken adfærd der udgør disciplinærforseelser, og hvilke
sanktioner der konkret finder anvendelse, som foreskriver et uafhængigt organs indgriben i
henhold til en procedure, der fuldt ud garanterer rettighederne i chartrets artikel 47 og 48, bl.a.
retten til et forsvar, og som fastsætter en mulighed for at indbringe disciplinærorganers afgørelser
for domstolene
117
. Domstolen fastslog, at "artikel 267 TEUF giver de nationale retter en meget
vid adgang til at indbringe spørgsmål for Domstolen [...] på ethvert tidspunkt under proceduren,
som de finder passende"
118
. Domstolen tilføjede, at en national bestemmelse, der forhindrer en
sådan adgang "for at undgå [...] at [...] pådrage sig disciplinære sanktioner" er "en krænkelse af de
prærogativer, der er tillagt de nationale retter ved artikel 267 TEUF, og følgelig effektiviteten af
det samarbejde mellem Domstolen og de nationale retter, der er fastsat ved ordningen med
præjudiciel forelæggelse"
119
. Domstolen har senere fastslået, at det forhold, at man ikke pådrager
sig disciplinære sanktioner for at indgive en anmodning om præjudiciel afgørelse til Domstolen,
er en væsentlig garanti for retsvæsenets uafhængighed
120
.
I henhold til Europarådets standarder kan der indledes disciplinærsager vedrørende dommere, når
de ikke udfører deres opgaver effektivt og på behørig vis
121
. Dommeres fortolkning af
lovgivning, vurdering af kendsgerninger eller afvejning af beviser for at træffe afgørelse i en sag
bør ikke give anledning til civilt eller disciplinært ansvar undtagen i tilfælde af forbryderisk
hensigt og grov uagtsomhed
122
. Derudover bør disciplinærsager behandles af en uafhængig
myndighed som f.eks. en domstol under overholdelse af alle garantier for en retfærdig rettergang.
Dommeren bør under en disciplinærsag være berettiget til at indbringe afgørelsen og sanktionen
for domstolene. Disciplinærsanktioner skal være forholdsmæssige
123
.
I figur 52 vises en oversigt over de myndigheder, der træffer afgørelse om disciplinære sanktioner
mod almindelige dommere. Det kan være enten a) almindelige uafhængige myndigheder, som
f.eks.
domstole
(højesteret,
forvaltningsdomstol
eller
retspræsident)
eller
domstolsadministrationer, eller b) andre myndigheder, hvis medlemmer udnævnes specifikt af
domstolsadministrationen, af dommere eller af den udøvende myndighed til at træffe afgørelse i
disciplinærsager vedrørende dommere.
116
117
118
119
120
121
122
123
Se Domstolens dom af 25.7.2018, LM, C-216/18 PPU, ECLI:EU:C:2018:586, præmis 67.
Se Domstolens dom af 25.7.2018, LM, C-216/18 PPU, ECLI:EU:C:2018:586, præmis 67.
Se Domstolens dom af 5.7.2016, Ognyanov, C-614/14, ECLI:EU:C:2016:514, præmis 17.
Se Domstolens dom af 5.7.2016, Ognyanov, C-614/14, ECLI:EU:C:2016:514, præmis 25.
Se Domstolens kendelse af 12.2.2019, RH, C-8/19, ECLI:EU:C:2019:110, præmis 47.
Henstilling CM/Rec(2010)12, § 69.
Henstilling CM/Rec(2010)12, § 66.
Henstilling CM/Rec(2010)12, § 69.
53
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0054.png
Figur 52: Myndighed, som træffer afgørelse om disciplinære sanktioner mod dommere
(*)
124
(*)
BG:
Retspræsidenten kan pålægge lettere disciplinære sanktioner.
CZ:
Disciplinærsager behandles af disciplinærafdelinger
under den øverste forvaltningsdomstol. Medlemmerne foreslås af retspræsidenten ud fra en liste over dommere, og de vælges ved
lodtrækning.
DK:
Den Særlige Klageret, hvis medlemmer foreslås af forskellige aktører (dommere, advokatfirmaer og offentlige
organisationer) og udnævnes af justitsministeriet efter henstilling fra Dommerudnævnelsesrådet (uafhængigt organ), træffer
afgørelse.
DE:
Disciplinærforanstaltninger kan anvendes i formelle disciplinærsager (§ 63 i den tyske lov om retsvæsenet) af
tjenestedomstole ("Dienstgerichte der Länder" vedrørende delstatsdommere og "Dienstgericht des Bundes" vedrørende
forbundsstatsdommere), som er særlige paneler i almindelige domstole. Medlemmerne af disse paneler udnævnes af dommerne
("Präsidium") ved den pågældende ret (regional appeldomstol, regional ret i første instans eller forbundsdomstolen). Der kan
træffes afgørelse om mindre alvorlige disciplinærforanstaltninger, som f.eks. en irettesættelse, i en disciplinærdom (§ 64 i den
tyske lov om retsvæsenet) af enten en retspræsident eller justitsministeriet (både på delstats- og forbundsstatsniveau).
EE:
Disciplinærsager behandles af dommere i disciplinærkammeret, som udnævnes af højesteret og generalforsamlingen af alle
estiske dommere.
IE:
Dommerne er ikke underlagt noget disciplinærorgan eller nogen disciplinærordning bortset fra den i
forfatningen fastlagte procedure, i henhold til hvilken en dommer kan afsættes for påvist misbrug af offentligt hverv eller
inhabilitet efter resolutioner truffet af begge parlamentskamre (Oireachtas) med opfordring til, at dommeren afsættes.
EL:
Disciplinærmyndigheden over for dommere udøves i første og anden instans af råd sammensat af højtplacerede almindelige
dommere, som vælges ved lodtrækning. Disciplinærmyndigheden over for højtplacerede dommere udøves af det øverste
disciplinærråd.
LV:
Disciplinærsager behandles af det retlige disciplinærudvalg, hvis medlemmer udnævnes af
generalforsamlingen af dommere.
ES:
Disciplinære afgørelser vedrørende mindre disciplinærforseelser træffes af
forvaltningskammeret ved domstolen i det distrikt, hvor den pågældende dommer har sæde (øverste regionale domstol, national
domstol og højesteret).
LT:
I første instans træffes afgørelser af æresdomstolen, hvis medlemmer og formand (dommer, valgt af
domstolsadministrationen) er beskrevet i domstolsadministrationens afgørelse. Den består af seks dommere udvalgt og udnævnt
af domstolsadministrationen, to medlemmer udnævnt af landets præsident og to medlemmer udnævnt af formanden for Seimas. I
anden instans træffer højesteret afgørelse.
HU:
Disciplinærsager behandles af tjenestedomstolen, som udpeges af
domstolsadministrationen.
MT:
Domstolsstyrelsen træffer afgørelse.
PL:
Justitsministeren udvælger disciplinærdommere efter en
ikkebindende høring af den nationale domstolsadministration.
SI:
Disciplinærdomstolen udnævnes af domstolsadministrationen
blandt domstolsadministrationens egne medlemmer og dommere foreslået af højesteret.
SK:
Disciplinærpaneler udnævnes af
domstolsadministrationen. For præsidenten og vicepræsidenten for højesteret er forfatningsdomstolen kompetent i
disciplinærsager.
SE:
En fast dommer kan kun afsættes, hvis vedkommende har begået en alvorlig forbrydelse eller gentagne
gange har forsømt sit embede og dermed har gjort det åbenlyst, at han eller hun ikke er egnet til at varetage dommerhvervet.
Såfremt afgørelsen om at afsætte en dommer er blevet truffet af en anden myndighed end en domstol (i praksis af statens
ansvarsnævn), kan den berørte dommer indbringe afgørelsen for en domstol for at få den prøvet.
UK (EN&WL):
Lord Chief
Justice er kompetent til med Lord Chancellors samtykke at give en dommer en formel henstilling, en formel advarsel eller en
irettesættelse eller til under visse omstændigheder at suspendere en dommer.
UK (NI):
Disciplinærsager afgøres af Lord Chief
Justice og Judicial Appointments Ombudsman.
Figur 53 viser en oversigt over de undersøgelsesorganer, der forestår den formelle undersøgelse
under disciplinærsager vedrørende dommere. Den vedrører ikke foreløbige undersøgelser af,
hvorvidt der skal indledes en formel disciplinærsag eller ej. Undersøgelsesfasen er en særlig
følsom del af disciplinærsager, som kan påvirke retsvæsenets uafhængighed. Undersøgelsen kan
foretages af enten a) almindelige uafhængige myndigheder, som f.eks. retspræsidenter eller
domstolsadministrationer, eller b) af andre efterforskere, som er udpeget specifikt
–
af
domstolsadministrationen, af dommere eller af andre myndigheder
–
til at foretage undersøgelser
i disciplinærsager vedrørende dommere.
124
Data indsamlet ved hjælp af et ajourført spørgeskema udarbejdet af Kommissionen i tæt samarbejde med
ENCJ. Svarene på det ajourførte spørgeskema fra de medlemsstater, der ikke har nogen
domstolsadministrationer, ikke er ENCJ-medlemmer, eller hvis ENCJ-medlemskab er blevet suspenderet,
blev opnået via samarbejde med NPSC.
54
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0055.png
Figur 53: Efterforskere i formelle disciplinærsager vedrørende dommere
(*)
125
(*)
BG:
Domstolens relevante administrative chef eller dommerkollegiet ved Bulgariens øverste domstolsråd forestår
undersøgelsen.
CZ:
Justitsministeren kan også foretage foreløbige undersøgelser med henblik på udarbejdelse af begæringen om
indledning af en disciplinærsag, normalt ved høring af retspræsidenten ved den domstol, hvor den berørte dommer har sæde.
DK:
Rigsadvokaten foretager undersøgelsen.
DE:
Der er ikke nogen formel forundersøgelsesfase. I disciplinærkendelser vedrørende
mindre alvorlige disciplinærforanstaltninger, som f.eks. en irettesættelse, vurderer retspræsidenten og den øverste
tjenestemyndighed (oftest justitsministeriet, både på delstats- og forbundsstatsniveau) forholdene. Den øverste tjenestemyndighed
afgør, hvorvidt der skal indledes en disciplinærsag ved retten, hvorefter retten foretager en formel undersøgelse.
EE:
En
retspræsident eller justitskansler (ombudsmand) kan foretage en undersøgelse.
IE:
Dommerne er ikke underlagt noget
disciplinærorgan eller nogen disciplinærordning bortset fra den i forfatningen fastlagte procedure, i henhold til hvilken en
dommer kan afsættes for påvist misbrug af offentligt hverv eller inhabilitet efter resolutioner truffet af begge parlamentskamre
(Oireachtas) med opfordring til, at dommeren afsættes.
EL:
Civil- og strafferetlige domstole: Den retlige kontrolinstans, som
vælges blandt dommerne ved lodtrækning. Forvaltningsdomstole: Efterforskeren vælges blandt statsrådets medlemmer ved
lodtrækning.
ES:
Lederen for disciplinære sanktioner udpeges af den generelle domstolsadministration. Lederen vælges fra en
gruppe dommere fra højesteret og dommere med over 25 års juridisk erfaring, men varetager udelukkende hvervet som leder
under sit mandat.
IT:
Den øverste anklagemyndighed ved højesteret (som er medlem af domstolsadministrationen) er berettiget til
at foretage en undersøgelse.
CY:
Undersøgelsesdommeren, som er udnævnt af højesteret, forestår undersøgelsen.
LV:
Det retlige
disciplinærudvalg forestår undersøgelsen.
HU:
Dommeren i disciplinærsager, som udnævnes af tjenestedomstolen
(disciplinærdomstolen), forestår undersøgelsen.
LT:
Kommissionen for retsetik og disciplin, hvis medlemmer og formand (valgt af
domstolsadministrationen) er beskrevet i domstolsadministrationens afgørelse, og som består af fire dommere udnævnt af
domstolsadministrationen, to medlemmer udnævnt af landets præsident og et medlem udnævnt af formanden for Seimas, forestår
undersøgelsen. Formanden for kommissionen for retsetik og disciplin er bemyndiget til at uddelegere undersøgelsen og
forelæggelsen af undersøgelsesresultaterne til retspræsidenten ved den ret, hvor dommeren arbejder, eller til retspræsidenten ved
den højere instans.
MT:
Domstolsstyrelsen forestår undersøgelsen.
NL:
Den øverste anklagemyndighed forestår undersøgelsen.
PL:
Justitsministeren udnævner disciplinærembedsmanden for dommere ved almindelige domstole og dennes to stedfortrædere
(som igen kan udnævne deres egne stedfortrædere blandt de kandidater, dommerne foreslår, eller under nogle omstændigheder
efter deres eget valg), som forestår undersøgelsen. Justitsministeren kan overtage enhver igangværende undersøgelse ved at
udnævne en ad hoc-disciplinærembedsmand for justitsministeren.
PT:
Domstolsadministrationen udnævner den retlige
kontrolinstans, som forestår undersøgelsen.
RO:
Den retlige kontrolinstans forestår undersøgelsen.
SI:
Domstolsrådet udnævner
en disciplinæranklager blandt de kandidater, som højesteret foreslår, til at forestå undersøgelsen.
SK:
Disciplinærpanelet, som
udnævnes af domstolsadministrationen, foretager undersøgelsen.
SE:
Parlamentets ombudsmænd og justitskansleren fungerer
som anklagere i sager om grov forsømmelse.
UK (EN&WL):
Alt efter sagens karakter og det stadie, disciplinærsagen befinder
sig på, er der forskellige myndigheder, der behandler klager: Judicial Conduct and Investigations Office behandler dokumenter i
første instans. Dommere, som er udvalgt af Lord Chief Justice, træffer typisk afgørelse alene på baggrund af dokumenterne, men
har beføjelse til at afhøre parterne. Disciplinærpaneler udvalgt af Lord Chief Justice og Lord Chancellor kigger typisk
dokumenterne igennem og afhører den person, der er genstand for klagen, personligt. Undersøgelsesdommere udvalgt af Lord
Chief Justice afhører normalt den person, der er genstand for klagen, og kan desuden afhøre andre parter. Det skal bemærkes, at
ikke alle klager gennemgår alle disse stadier.
UK (NI):
Lord Chief Justice for Nordirland.
–
Garantier vedrørende udvælgelse af dommermedlemmer af domstolsadministrationerne
–
Domstolsadministrationer er vigtige organer for et uafhængigt retssystem. Det tilkommer
medlemsstaterne at indrette deres retssystemer, herunder at afgøre, om de vil oprette en
domstolsadministration. I veletablerede europæiske standarder, navnlig henstilling
CM/Rec(2010)12, anbefales det imidlertid, at mindst halvdelen af domstolsadministrationernes
medlemmer er dommere, der er valgt af deres kolleger fra alle niveauer i retsvæsenet med respekt
125
Data indsamlet ved hjælp af et ajourført spørgeskema udarbejdet af Kommissionen i tæt samarbejde med
ENCJ. Svarene på det ajourførte spørgeskema fra de medlemsstater, der ikke har nogen
domstolsadministration, ikke er ENCJ-medlemmer, eller hvis ENCJ-medlemskab er blevet suspenderet, blev
opnået via samarbejde med NPSC.
55
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0056.png
for pluralisme i retsvæsenet
126
. Nedenstående figur beskriver, hvorvidt retsvæsenet er involveret i
udnævnelsen af domstolsadministrationernes dommermedlemmer.
Figur 54: Udnævnelse af dommermedlemmer af domstolsadministrationerne: retsvæsenets
deltagelse
(*)
127
(*) Medlemsstaterne er angivet i alfabetisk rækkefølge efter deres geografiske navne på originalsproget. I figuren
vises de nationale rammer, som de forelå i december 2017.
DK:
Dommermedlemmer af domstolsadministrationen
udvælges af dommere. Alle medlemmer udnævnes formelt af justitsministeren.
EL:
Dommermedlemmer udvælges
ved lodtrækning.
ES:
Dommermedlemmer udnævnes af parlamentet
–
domstolsadministrationen forelægger
parlamentet listen over kandidater, der støttes af dommersammenslutningen eller af 25 dommere.
NL:
Dommermedlemmer udvælges af retsvæsenet og udnævnes efter forslag fra domstolsadministrationen på grundlag af
bl.a. anbefalingerne fra et udvælgelsesudvalg (som primært består af dommere og domstolsmedarbejdere). Alle
medlemmer af domstolsadministrationen udnævnes formelt ved kongeligt dekret, en administrativ handling, som ikke
giver det udøvende organ nogen skønsbeføjelse.
PL:
Mulige dommermedlemmer foreslås af grupper på mindst
2 000 borgere eller 25 dommere. Blandt kandidaterne udvælger repræsentantsammenslutninger op til ni kandidater,
hvorfra et udvalg fra parlamentets nedre kammer (Sejm) opstiller en endelig liste på 15 kandidater, der udnævnes af
Sejm.
RO:
Opstillingen og udvælgelsen af dommermedlemmer tilrettelægges af det øverste retsråd. Når den endelige
liste over udvalgte dommermedlemmer er bekræftet, godkendes den under ét af senatet. Senatet kan kun afvise at
godkende listen, hvis loven er blevet overtrådt under udvælgelsen af medlemmer til rådet, og kun hvis
lovovertrædelsen har påvirket resultatet. Senatet har ingen skønsbeføjelser med hensyn til valg af kandidater.
UK:
Dommermedlemmer vælges af dommere.
–
Garantier vedrørende de nationale anklagemyndigheders funktionsmåde i EU
–
Den offentlige anklagemyndighed spiller en central rolle i strafferetssystemet og i samarbejdet
om straffesager. Det er vigtigt, at den nationale anklagemyndighed fungerer effektivt, for
bekæmpelsen af hvidvask af penge og korruption. Ifølge Domstolens praksis kan den offentlige
anklagemyndighed inden for rammerne af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre
128
anses for en judiciel myndighed, som er ansvarlig for forvaltningen af en medlemsstats
strafferetspleje, når den i overensstemmelse med det princip om magtens deling, som er
kendetegnende for en retsstats funktionsmåde, kan adskilles fra den udøvende magt
129
.
126
127
128
129
Henstilling CM/Rec(2010)12, § 27. Se også Europarådets handlingsplan fra 2016, punkt C, nr. ii), punkt 27 i
udtalelse nr. 10 (2007) fra Europarådets rådgivende dommerkomité (CCJE) til Europarådets Ministerkomité
om nationale råd for retsvæsenet i samfundets tjeneste og ENCJ's rapport,
Councils for the Judiciary Report
2010-2011,
afsnit 2.3.
Data indsamlet ved hjælp af et ajourført spørgeskema udarbejdet af Kommissionen i tæt samarbejde med
ENCJ.
EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.
Domstolens dom af 10.11.2016, Openbaar Ministerie mod Ruslanas Kovalkovas, sag C-477/16 PPU,
præmis 34 og 36, ECLI:EU:C:2016:861. Dom af 10.11.2016, Openbaar Ministerie mod Halil Ibrahim
Özçelik, C-453/16 PPU, ECLI:EU:C:2016:860, præmis 32 og 34. Se også udtalelse nr. 13 (2018),
Independence, accountability and ethics of prosecutors,
vedtaget af Europarådets rådgivende anklagekomité
(CCPE), anbefaling xii.
56
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0057.png
Organiseringen af de nationale anklagemyndigheder varierer mellem EU's medlemsstater, og der
findes ikke en ensartet model for alle medlemsstater. Der er imidlertid en udbredt tendens til, at
anklagemyndigheden er selvstændig og ikke underlagt eller forbundet med det udøvende
organ
130
. Beføjelser over for nationale anklagere kan sammen med procedurerne for udnævnelse
og afsættelse af anklagere påvirke anklagemyndighedens uafhængighed. Uanset det nationale
retsvæsens opbygning eller den retstradition, som retsvæsenet er forankret i, skal
medlemsstaterne ifølge de europæiske standarder træffe effektive foranstaltninger for at
garantere, at offentlige anklagere kan opfylde deres forpligtelser og ansvar på hensigtsmæssige
juridiske og organisatoriske betingelser
131
og uden ubegrundet indgriben
132
. Hvis regeringen
giver instrukser af generel karakter, f.eks. vedrørende kriminalitetspolitik, skal sådanne instrukser
være skriftlige og offentliggøres på en passende måde
133
. Hvis regeringen har beføjelser til at
give instrukser med hensyn til retsforfølgelse af en bestemt sag, skal sådanne instrukser ledsages
af passende garantier
134
. Ifølge henstillingen fra 2000 fra Europarådets Ministerkomité skal
instrukser om at undlade retsforfølgelse være forbudt
135
. Berørte parter (herunder ofre) bør kunne
påklage en offentlig anklagers beslutning om ikke at retsforfølge en sag
136
.
I figur 55 vises en oversigt over fordelingen af de primære beføjelser over for nationale
anklagemyndigheder mellem forskellige myndigheder. Figuren viser, hvilken myndighed, f.eks.
den
øverste
anklagemyndighed,
domstolsadministrationen/anklagerådet,
justitsministeren/regeringen/præsidenten eller parlamentet, der har følgende beføjelser:
1) at udstede generelle retningslinjer for kriminalitetspolitik
2) at give instrukser om retsforfølgelse i individuelle sager
3) at evaluere en anklager
4) at forfremme en anklager
5) at fjerne en individuel sag, som er tildelt en anklager (overføre en sag)
6) at træffe afgørelse om disciplinærforanstaltninger vedrørende en anklager
7) at forflytte anklagere uden deres samtykke.
Ud over disse udvalgte primære beføjelser kan de samme eller andre myndigheder have
yderligere beføjelser over for de nationale anklagemyndigheder (f.eks. beføjelse til at løse
kompetencekonflikter mellem medlemsstaternes offentlige anklagemyndigheder, indhente data
og oplysninger fra anklagemyndigheder i en lavere instans). Det skal bemærkes, at andre
myndigheder kan spille en rolle i forbindelse med de ovenfor nævnte beføjelser (f.eks. kan
disciplinærdomstole træffe afgørelse om visse disciplinærforanstaltninger).
130
131
132
133
134
135
136
CDL-AD(2010)040-e Report on European Standards as regards the Independence of the Judicial System: Part
II
–
the Prosecution Service
–
vedtaget af Venedigkommissionen på dens 85. plenarmøde (Venedig, 17.-
18.12.2010), § 26.
Henstilling Rec(2000)19 om den offentlige anklagemyndigheds rolle i strafferetssystemet, vedtaget af
Europarådets Ministerkomité den 6.10.2000 (henstillingen fra 2000), § 4.
Henstillingen fra 2000, §§ 11 og 13. Se også udtalelse nr. 13 (2018),
Independence, accountability and ethics
of prosecutors,
vedtaget af Europarådets rådgivende anklagekomité (CCPE), anbefaling i og iii.
Henstillingen fra 2000, § 13, litra c).
Henstillingen fra 2000, § 13, litra d).
Henstillingen fra 2000, § 13, litra f). Se også udtalelse nr. 13 (2018),
Independence, accountability and ethics
of prosecutors,
vedtaget af Europarådets rådgivende anklagekomité (CCPE), anbefaling iv.
Henstillingen fra 2000, § 34.
57
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0058.png
Figur 55 giver alene en faktuel oversigt over visse aspekter af organiseringen af
anklagemyndighederne, og ikke en vurdering af deres effektivitet, idet dette kræver en kvalitativ
vurdering, hvor der tages højde for de særlige forhold i de enkelte medlemsstater.
Procentsatsen repræsenterer fordelingen af ovenstående syv beføjelser på de fire mulige
myndigheder, uden at der er foretaget nogen vægtning af de enkelte punkters vigtighed.
Figur 55: Fordeling af de primære beføjelser over for nationale anklagemyndigheder
(*)
(kilde: Europa-Kommissionen sammen med Ekspertgruppen vedrørende Hvidvask af Penge og
Finansiering af Terrorisme)
(*) Medlemsstaterne er angivet i alfabetisk rækkefølge efter deres geografiske navne på originalsproget. Den øverste
anklagemyndigheds primære beføjelser er beskrevet i figur 56.
BE:
Domstolsadministrationen: beføjelse til at forfremme
anklagere. Justitsministeren: beføjelse til at udstede generelle retningslinjer for retsforfølgelsespolitikken på grundlag af
rådgivning fra rådet af offentlige anklagere og til at give instrukser om retsforfølgelse i individuelle sager (en ret til positivt
påbud om retsforfølgelse fremgår af strafferetsplejelovens artikel 364 og af forfatningens artikel 151, stk. 1).
BG:
Domstolsadministrationen (kollegiet af anklagere i det øverste domstolsråd): beføjelse til at træffe afgørelse om en
disciplinærforanstaltning vedrørende en anklager, om individuel evaluering og om forfremmelse af anklagere. Justitsministeren
kan foreslå udnævnelse, forfremmelse, degradering, forflyttelse og afsættelse af dommere, anklagere og undersøgelsesdommere.
CZ:
Justitsministeren: beføjelse til at træffe afgørelse om forfremmelse af anklagere, beføjelse til at forflytte anklagere uden deres
samtykke, dog kun i forbindelse med lovpligtige organisatoriske ændringer.
DK:
Justitsministeren: beføjelse til at træffe afgørelse
om disciplinærforanstaltninger vedrørende anklagere og om forfremmelse af anklagere.
DE:
Justitsministeren: beføjelse til at
udstede generelle retningslinjer for retsforfølgelsespolitikken og til at give instrukser om retsforfølgelse i individuelle sager.
EE:
Disciplinærsager skal indledes på begæring af en berørt person eller af justitsministeren mod den øverste anklagemyndighed, den
øverste statsanklager eller chefanklageren på deres foranledning.
EL:
Det øverste domstolsråd: beføjelse til at forfremme og
forflytte offentlige anklagere ved præsidentielt dekret. Justitsministeren er undtagelsesvist bemyndiget til at udstede generelle
oplysende direktiver til anklagere om anvendelsen af de retlige instrumenter, der vedtages af Rådet for Den Europæiske Union,
vedrørende medlemsstaternes retlige samarbejde inden for forebyggelse og bekæmpelse af visse former for kriminalitet.
ES:
Finansrådet (anklagerådet) har beføjelse til at efterprøve afgørelser truffet af den øverste anklagemyndighed i sager fastsat ved
lov.
FR:
Justitsministeren: beføjelse til at udstede generelle retningslinjer for retsforfølgelsespolitikken, beføjelse til at træffe
afgørelse om disciplinærforanstaltninger vedrørende anklagere efter at have indhentet en udtalelse fra det højeste domstols- og
anklageråd (Conseil Supérieur de la Magistrature) (artikel 65 i den franske forfatning og artikel 48, 58-1 og 59 i
bekendtgørelsen). Såfremt ministeren agter at træffe en afgørelse, der er hårdere end den af det højeste domstols- og anklageråd
foreslåede, skal rådet høres igen (§ 58, stk. 1, i bekendtgørelsen). Landets præsident udsteder et dekret om forfremmelse af en
anklager efter at have indhentet en udtalelse fra domstolsadministrationen. Det højeste domstols- og anklageråd afgiver en
udtalelse om disciplinærforanstaltninger, forflyttelse af anklagere uden deres samtykke og forfremmelse af anklagere.
HR:
Statsadvokatrådet: beføjelse til at træffe afgørelse om disciplinærforanstaltninger og om forfremmelse af anklagere.
IT:
Domstolsadministrationen: beføjelse til at træffe afgørelse om en disciplinærforanstaltning vedrørende en anklager, til at forflytte
en anklager uden dennes samtykke, til at træffe afgørelse om individuel evaluering af en anklager og til at forfremme en anklager.
CY:
Domstolsadministrationen kan afsætte den øverste anklager.
LV:
Rådet for den øverste anklagemyndighed: I henhold til
del 2, artikel 29, i lov om anklagemyndigheden efterprøver rådet som en kollegial rådgivende institution de væsentligste
spørgsmål i forbindelse med anklagemyndighedens organisation og drift, og det varetager andre ved lov fastsatte opgaver (f.eks.
udarbejdelse og vedtagelse af vedtægter vedrørende udvælgelse, oplæring og efterprøvning af kvalifikationer hos ansøgere til en
stilling som anklager og af vedtægter vedrørende evaluering af anklagerens faglige resultater).
LT:
Parlamentet (Seimas)
fastsætter de operationelle prioriteter for anklagemyndigheden og udøver parlamentarisk kontrol med ikkeproceduremæssige
handlinger.
LU:
Justitsministeren kan pålægge anklagemyndigheden at retsforfølge en bestemt sag (men kan ikke pålægge den
ikke at retsforfølge en bestemt sag). Dette er dog ikke sket i mere end 20 år. Der er intet retligt krav om, at justitsministeren hører
en anklager eller indhenter den øverste anklagers udtalelse om et sådant påbud. Storhertugen har som statsoverhoved
kompetence til at træffe afgørelse om forfremmelse af anklagere på grundlag af en positiv udtalelse fra
58
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0059.png
statsanklageren/rigsadvokaten.
MT:
Politiet har enekompetence til at indlede og gennemføre straffesager og fungerer som
anklager ved de lavere instanser. Den øverste anklagemyndighed fungerer som anklager ved de øverste domstole, når
bevisoptagelsen ved domstolene i lavere instans er afsluttet.
NL:
Den øverste anklagemyndigheds kontor (College van
procureurs-generaal): beføjelse til at udstede generelle retningslinjer for retsforfølgelsespolitikken. Justitsministeren: beføjelse til
at udstede generelle retningslinjer for retsforfølgelsespolitikken og til at træffe afgørelse om visse disciplinærforanstaltninger
vedrørende anklagere. Justitsministeren kan pålægge anklagemyndigheden at retsforfølge eller ikke at retsforfølge en bestemt
sag, men skal på forhånd indhente en skriftlig begrundet udtalelse fra den øverste anklagemyndigheds kontor (College van
procureurs-generaal) om det foreslåede påbud, og parlamentet skal underrettes herom. Indtil videre er dette kun sket i én sag for
mere end 20 år siden. Chefen for den offentlige anklagemyndighed i det distrikt, hvor den offentlige anklager arbejder, har
beføjelse til at træffe afgørelse om disciplinærforanstaltninger og om evaluering af anklagere.
AT:
Justitsministeren: beføjelse til
at udstede generelle retningslinjer for retsforfølgelsespolitikken og til at give instrukser om retsforfølgelse i individuelle sager
med godkendelse fra et uafhængigt organ (Weisungsrat) ved rigsadvokatens kontor. Den øverste anklagemyndigheds beføjelser
omfatter ikke direkte forvaltning af anklagemyndigheden, som det fremgår af figuren. De øvrige beføjelser i figuren udøves enten
af den øverste anklager eller af det uafhængige personaleudvalg (Personalkommission), som er sammensat af fire medlemmer,
der skal være offentlige anklagere (se kommentarer under figur 56). Forfremmelse af en anklager kræver en ansøgning om en
højere stilling og sker i henhold til reglerne for udnævnelse af en anklager (dvs. forslag fra det uafhængige personaleudvalg
(Personalkommission), udnævnelse ved forbundspræsidenten, som uddelegeres til justitsministeren). Beføjelsen til at træffe
afgørelse om disciplinærforanstaltninger vedrørende en anklager er tillagt disciplinærdomstolene, som også har beføjelse til at
forflytte en anklager som en form for sanktion.
PL:
Den øverste anklagemyndighed er også justitsministeren.
PT:
Domstolsadministrationen: beføjelse til at træffe afgørelse om en disciplinærforanstaltning vedrørende en anklager, til at forflytte
en anklager uden dennes samtykke, til at træffe afgørelse om individuel evaluering af en anklager og til at forfremme en anklager.
Parlamentet kan udstede generelle retningslinjer for retsforfølgelsespolitikken.
RO:
Domstolsadministrationen: beføjelse til at
træffe afgørelse om en disciplinærforanstaltning vedrørende en anklager og til at træffe afgørelse om forfremmelse af en anklager
(i henhold til artikel 40, stk. 2, litra i), i lov nr. 317/2004 udsteder anklageafdelingen ved det øverste retsråd afgørelser om
forfremmelse af anklagere, men forfremmelsen bliver først afgjort efter en udvælgelsesprocedure (artikel 43 i lov nr. 303/2004)).
Justitsministeren kan i henhold til den nyligt ændrede artikel 69 i lov nr. 304/2004 om domstolenes organisation anmode den
øverste anklagemyndighed i tilknytning til kassationsdomstolen eller eventuelt den øverste anklagemyndighed ved det nationale
antikorruptionskontor om oplysninger om aktiviteterne på anklagemyndighedens kontorer og kan udstede skriftlige retningslinjer
for forebyggelse og kontrol af kriminalitet. Ifølge artikel 40, stk. 2, litra h), i lov nr. 317/2004 om det øverste retsråd er
anklageafdelingen ved det øverste retsråd kompetent til at træffe afgørelse om klager over evalueringsudvalgets endelige
afgørelse (bedømmelsen). Ifølge artikel 39, stk. 3, i lov nr. 303/2004 om vedtægten for dommere og anklagere udføres den
individuelle evaluering af anklagere af særlige udvalg sammensat i henhold til det øverste retsråds afgørelse.
SI:
Statsanklagerådet: beføjelse til at forflytte en anklager uden dennes samtykke, til at træffe afgørelse om individuel evaluering af
en anklager og til at forfremme en anklager. Derudover er statsanklagerådet ansvarligt for udnævnelse og afsættelse af cheferne
for statsanklagemyndighedens distriktskontorer, vurdering af resultater og forfremmelse, forflyttelse, udstationering og deltagelse
i proceduren for udnævnelse af statsanklagere, idet rådet udarbejder udtalelser om retsforfølgelsespolitikken, vurdering af
resultater og effektiviteten af statsanklagemyndighedens kontorer, beskyttelse af selvstændigheden ved udøvelsen af
statsanklagemyndighed og af andre opgaver i overensstemmelse med loven om statsanklagemyndigheden.
SK:
Anklagerådets
(anklagestyrelsens) beføjelser omfatter ikke direkte forvaltning af anklagemyndigheden, som det fremgår af figuren.
Anklagestyrelsen har andre beføjelser (træffer f.eks. afgørelse om en anklagers indsigelser mod indholdet i en evaluering, som
chefen for kontoret for offentlige tjenester ikke har overholdt, og afgiver udtalelse om midlertidig overflytning af en anklager til
en anden anklagemyndighed).
SE:
Regeringen kan udstede generelle retningslinjer for retsforfølgelsespolitikken.
I figur 56 vises en faktuel oversigt over den øverste anklagemyndigheds primære beføjelser over
for anklagere: 1) at udstede generelle retningslinjer for retsforfølgelsespolitikken, 2) at give
instrukser om retsforfølgelse i individuelle sager, 3) at evaluere en anklager, 4) at forfremme en
anklager, 5) at fjerne en individuel sag, som er tildelt en anklager (overføre en sag), 6) at træffe
afgørelse om disciplinærforanstaltninger vedrørende en anklager og 7) at forflytte anklagere uden
deres samtykke. Derudover kan den øverste anklagemyndighed have andre beføjelser, som ikke
fremgår af figuren
137
.
137
Den øverste anklagemyndighed kan f.eks. spille en rolle i organer, der er ansvarlige for afgørelser vedrørende
anklagere, også selv om de ikke træffer disse afgørelser direkte.
59
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0060.png
Figur 56: Den øverste anklagemyndigheds beføjelser
(*)
(kilde: Europa-Kommissionen
sammen med Ekspertgruppen vedrørende Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme)
(*) Medlemsstaterne er angivet i alfabetisk rækkefølge efter deres geografiske navne på originalsproget.
BE:
For så vidt angår
beføjelsen til at give instrukser om retsforfølgelse i individuelle sager tillægges den kongelige anklager en ret til påbud om
retsforfølgelse i henhold til artikel 364 i strafferetsplejeloven. Artikel 150, stk. 2, og artikel 138, stk. 2, i den civile retsplejelov
tillægger den kongelige anklager en generel ret til at udøve myndighed.
CZ:
Beføjelse til at give instrukser om retsforfølgelse i
individuelle sager alene inden for den øverste anklagemyndighed og over for offentlige anklagere i højere instanser.
EL:
Den
offentlige anklager ved højesteret (dvs. rigsadvokaten) har ret til at udstede generelle anvisninger og henstillinger til alle landets
anklagere vedrørende udførelsen af deres opgaver, dog naturligvis uden at modtagerne af disse anvisninger og henstillinger er
bundet af formuleringen og udtryksmåden i disse udtalelser.
ES:
Den øverste anklagemyndighed opstiller interne ordrer og
instrukser, som er relevante for tjenesten og udøvelsen af retsforfølgelsesfunktioner. Disse ordrer og instrukser kan være
generelle eller knyttet til specifikke sager. De generelle retningslinjer er væsentlige for at værne om princippet om
handlingsenhed og fastlægges grundlæggende ved cirkulærer, instrukser og høringer. For så vidt angår forflyttelse uden
samtykke udelukkende i tilfælde af stor arbejdsbyrde.
IT:
Den øverste anklagemyndigheds anklagere ved appeldomstolen har
beføjelse til at fjerne en individuel sag, som er tildelt en territorial anklager, i tilfælde af passivitet. Derudover har de beføjelse til
at indhente data og oplysninger fra anklagemyndighedens kontorer i distriktet (eller på territoriet) og til at sende dette til den
øverste anklagemyndighed ved kassationsdomstolen med henblik på at kontrollere, at anklagemyndighedens kontorer fungerer
korrekt og ensartet og overholder reglerne om retfærdig rettergang. Den øverste anklagemyndighed ved kassationsdomstolen har
ved lov fået tillagt ansvaret for at føre kontrol med det nationale antimafiadirektorat. Derudover er den ansvarlig for at løse
kompetencekonflikter mellem to eller flere territoriale anklagemyndigheder.
CY:
Den øverste anklagemyndighed har beføjelse til
at træffe afgørelse om disciplinærforanstaltninger vedrørende anklagere i tilfælde af mindre disciplinære overtrædelser. I tilfælde
af alvorlige disciplinærforseelser foreslår den øverste anklagemyndighed ikke sanktioner, men anbefaler, at udvalget for
offentlige tjenester iværksætter disciplinærforanstaltninger.
LT:
For så vidt angår beføjelsen til at give instrukser om individuelle
sager kan den øverste anklagemyndighed ikke bestemme, hvilken afgørelse der skal træffes. For så vidt angår beføjelsen til at
forfremme anklagere træffer den øverste anklagemyndighed afgørelse på grundlag af konklusionerne fra udvalget for udvælgelse
af anklagere eller udvalget for udvælgelse af chefanklagere.
LU:
Den øverste anklagemyndighed har beføjelse til at pålægge
anklagemyndigheden at retsforfølge en bestemt sag (men kan ikke pålægge den ikke at retsforfølge en bestemt sag). For så vidt
angår forfremmelse af en anklager foreslår statsanklageren/den øverste anklagemyndighed ved en positiv udtalelse forfremmelsen
for den udøvende magt, og statsoverhovedet underskriver udnævnelsen.
AT:
Den øverste anklagemyndigheds beføjelser omfatter
ikke direkte forvaltning af anklagemyndigheden, som det fremgår af figuren. De øverste anklagere har følgende beføjelser: at
udstede generelle retningslinjer for retsforfølgelsespolitikken inden for deres respektive distrikter, at give instrukser om
retsforfølgelse i individuelle sager, at forflytte anklagere uden deres samtykke af organisatoriske årsager (f.eks. i tilfælde af en
uforholdsmæssig stor arbejdsbyrde eller længerevarende sygeorlov ved et af anklagemyndighedens kontorer
–
dog kun inden for
de pågældende anklageres eget distrikt og i en begrænset periode). Cheferne for de respektive anklagemyndigheder har beføjelse
til at give instrukser om retsforfølgelse i individuelle sager og til at fjerne en individuel sag, som er tildelt en anklager (overføre
en sag). Det uafhængige personaleorgan (Personalkommission), som er sammensat af fire medlemmer, der skal være offentlige
anklagere, har beføjelse til at evaluere en anklager.
PL:
Den øverste anklagemyndighed er også justitsministeren.
RO:
Rigsadvokaten har beføjelse til at overføre en individuel sag fra en anklageenhed til en anden og til at udstede generelle
retningslinjer for retsforfølgelsespolitikker (henstillinger) med henblik på at sikre en ensartet tilgang i den strafferetlige
efterforskning.
SI:
Både den øverste anklagemyndighed og chefen for statsanklagerens kontorer har beføjelse til at udstede
generelle retningslinjer for retsforfølgelsespolitikken og til at fjerne en individuel sag, der er tildelt en anklager.
60
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0061.png
Figur 57 er en oversigt over de myndigheder (domstolsadministration/anklageråd/domstol,
justitsminister, den øverste anklagemyndighed/anklagemyndigheden), der står for udnævnelse og
afsættelse af nationale anklagere, og vedrører ikke udnævnelse og afsættelse af anklagere ved den
øverste anklagemyndighed eller andre tilsvarende overordnede stillinger. Figuren viser de mange
forskellige måder, anklagemyndigheden er organiseret på i medlemsstaterne, omkring den
udøvende magt eller retsvæsenet. I figuren vises ligeledes den rolle, som den øverste
anklagemyndighed og domstolsadministrationerne/anklagerådene spiller som vigtige aktører i
forbindelse med såvel udnævnelse som afsættelse af anklagere.
Figur 57: Udnævnelse og afsættelse af nationale anklagere
(*)
(kilde: Europa-Kommissionen
sammen med Ekspertgruppen vedrørende Hvidvask af Penge og Finansiering af Terrorisme)
(*)
BE:
Forslag om udnævnelse: Domstolsadministrationen. Afgørelse om udnævnelse: Statsoverhovedet efter råd fra
justitsministeren. Forslag om afsættelse: Disciplinærdomstol. Afgørelse om afsættelse: Statsoverhovedet efter råd fra
justitsministeren.
BG:
Afgørelse om udnævnelse og afsættelse: Domstolsadministrationens anklagekammer.
CZ:
Forslag om
udnævnelse: Den øverste anklagemyndighed. Forslag om afsættelse: Den øverste anklagemyndighed, chefanklagerne og
justitsministeren. Afgørelse om afsættelse: Domstol.
DK:
Forslag om udnævnelse: Den øverste anklagemyndighed foreslår de
endelige kandidater til stillingen som anklagerfuldmægtig (med en varighed på ca. tre år) for justitsministeren, som udpeger
kandidaterne. Hvis en anklagerfuldmægtig består eksamen og dermed uddannelsen, bliver kandidaten anklager.
EE:
Forslag om
udnævnelse: Anklagernes udvælgelsesudvalg for specialanklagere, distriktsanklagere og assisterende anklagere. Chefanklagerne
for senioranklagere. Afgørelse om udnævnelse og afsættelse: Den øverste anklagemyndighed.
IE:
Forslag om udnævnelse: En
udvælgelsesprocedure i henhold til en rekrutteringslicens udstedt af udvalget for udnævnelse af offentlige tjenestemænd (CPSA),
som normalt afholdes af rigsadvokatens kontor (eller eventuelt af tjenesten for udnævnelse af offentlige tjenestemænd). Afgørelse
om udnævnelse: Rigsadvokaten. Forslag om afsættelse: Rigsadvokatens kontor i henhold til de betingelser og vilkår, som
ministeren for finans, offentlige udgifter og reform fastsætter. Afgørelse om afsættelse: Vicerigsadvokaten (rigsadvokaten for
anklagere med status af overordnet tjenestemand og derover).
ES:
Forslag om udnævnelse: Den nationale anklager efter rapport
fra finansrådet, efter høring af det øverste finansråd for den pågældende selvstyrende region, hvis der er tale om stillinger i den
offentlige anklagemyndigheds kontorer på dets territorium. Afgørelse om udnævnelse: Regeringen. Forslag om afsættelse: Den
øverste anklagemyndighed. Afgørelse om afsættelse: Justitsministeren efter rapport i denne retning fra finansrådet.
EL:
Forslag
om udnævnelse: Justitsministeren udsteder hvert år en ministeriel afgørelse om adgangseksamen til den nationale dommerskole
for kandidater til stillinger som offentlige anklagere. Udvælgelsesproceduren, som tilrettelægges af et udvalg på fem medlemmer,
omfatter skriftlige og mundtlige prøver. Når de udvalgte kandidater er blevet optaget på den græske nationale dommerskole,
indleder de en 16-måneders teoretisk og praktisk uddannelse. Uddannelsen afsluttes med en eksamen, som bruges til at rangliste
kandidaterne. Alt efter deres plads på listen bliver de udnævnt til den kompetente domstol. Afgørelse om udnævnelse:
Kandidaterne udnævnes til offentlige anklagere ved præsidentielt dekret. Forslag om afsættelse: Justitsministeren. Afgørelse om
afsættelse: En retsafgørelse fra disciplinærrådene, jf. forfatningens artikel 91, stk. 2, som består af juridiske dommere.
FR:
Forslag om udnævnelse: Justitsministeren efter ikkebindende råd fra domstolsadministrationen. Afgørelse om udnævnelse:
Landets præsident. Forslag om afsættelse: Justitsministeren efter ikkebindende råd fra domstolsadministrationen. Afgørelse om
afsættelse: Landets præsident.
IT:
Afgørelse om udnævnelse: På forslag af rådet udsteder justitsministeren et ministerielt dekret
uden nogen skønsbeføjelse til ikke at udnævne eller til at udnævne en anden kandidat end den foreslåede.
CY:
Forslag om
udnævnelse/afsættelse: Den øverste anklagemyndighed. Afgørelse om udnævnelse/afsættelse: Udvalget for offentlige tjenester
efter udtalelse fra den øverste anklagemyndighed.
LT:
Forslag om udnævnelse: Udvalget for udvælgelse af anklagere (sammensat
af to anklagere, som er udpeget af det kollegiale råd, to anklagere udpeget af den øverste anklagemyndighed og et medlem
udpeget af landets præsident, formanden for Seimas og premierministeren). Afgørelse om udnævnelse: Den øverste
anklagemyndighed. Forslag om afsættelse: Udvalget om anklageretik (samme sammensætning som udvalget for udvælgelse af
anklagere).
LU:
Forslag om udnævnelse: Justitsministeren foreslår efter positiv udtalelse fra den øverste anklagemyndighed en
udnævnelse for storhertugen. Afgørelse om udnævnelse: Statsoverhovedet. Forslag om afsættelse: Den øverste
anklagemyndighed. Afgørelse om afsættelse: Domstol.
HU:
Forslag/afgørelse om udnævnelse: Senioranklager. Forslag om
61
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0062.png
afsættelse: Senioranklager. Afgørelse om afsættelse: Den øverste anklagemyndighed.
MT:
Politiet har enekompetence til at
indlede og gennemføre straffesager og fungerer som anklager ved de lavere instanser. Den øverste anklagemyndighed fungerer
som anklager ved de øverste domstole, når bevisoptagelsen ved domstolene i lavere instans er afsluttet.
NL:
Forslag om
udnævnelse: Justitsministeren. En afgørelse om udnævnelse træffes ved kongeligt dekret (udnævnelsesmyndigheden har efter
forfatningsmæssig praksis pligt til at følge forslaget om at udnævne kandidaten til stillingen som anklager). Forslag om
afsættelse: Justitsministeren efter råd fra chefen for anklagemyndigheden. En afgørelse om afsættelse træffes ved kongeligt
dekret.
AT:
Forslag om udnævnelse: Det uafhængige personaleorgan (Personalkommission), som er sammensat af fire
medlemmer, der skal være offentlige anklagere. Afgørelse om udnævnelse: Forbundspræsidenten uddelegerer afgørelsen til
justitsministeren. Forslag og afgørelse om afsættelse: Disciplinærdomstol.
PL:
Forslag og afgørelse om udnævnelse: Den øverste
anklagemyndighed, som også er justitsministeren, på begæring af den nationale offentlige anklager. Ledelsen af en kompetent
offentlig anklagemyndighed afgiver en udtalelse om en kandidat til stillingen som anklager. Forslag om afsættelse: National
anklager. Afgørelse om afsættelse: Disciplinærdomstol. I meget begrænsede tilfælde kan også den øverste anklagemyndighed
afsætte en anklager efter anmodning fra den nationale anklager. Udtalelsen om afsættelse af en anklager afgives af
generalforsamlingen af offentlige anklagere ved den nationale offentlige anklagemyndighed eller den kompetente regionale
anklagemyndighed.
RO:
Forslag om udnævnelse: Det øverste retsråd. Afgørelse om udnævnelse: Præsidenten
(udnævnelsesmyndigheden har i henhold til loven pligt til at følge forslaget om at udnævne kandidaten til stillingen som
anklager).
SI:
Forslag om udnævnelse: Justitsministeren efter udtalelse fra rådet for anklagemyndigheden. Afgørelse om
udnævnelse: Rådet for anklagemyndigheden (udnævnelsesmyndigheden har ikke pligt til at følge forslaget om at udnævne
kandidaten til stillingen som anklager). Forslag om afsættelse: Rådet for anklagemyndigheden. Afgørelse om afsættelse:
Regeringen efter forslag fra justitsministeren.
SK:
Forslag om udnævnelse: Formanden for udvælgelseskomitéen ved
rigsadvokatens kontor. Udnævnelse og afsættelse: Den øverste anklagemyndighed.
FI:
Udnævnelse og afsættelse: Den øverste
anklagemyndighed.
SE:
Forslag og afgørelse om udnævnelse: Direktøren for menneskelige ressourcer ved den svenske
anklagemyndighed efter udtalelse fra den øverste anklagemyndighed. Forslag om afsættelse: Direktøren for menneskelige
ressourcer ved den svenske anklagemyndighed. Afgørelse om afsættelse: Domstol efter udtalelse fra den øverste
anklagemyndighed.
3.3.3. Oversigt over retsvæsenets uafhængighed
Retsvæsenets uafhængighed er et grundlæggende element ved et velfungerende retssystem. Den er
af helt afgørende betydning for at opretholde retsstatsprincippet og sikre en retfærdig rettergang og
borgernes og virksomhedernes tillid til retssystemet. Enhver retsreform bør derfor opretholde
retsstatsprincippet og overholde de europæiske standarder for retsvæsenets uafhængighed. I
resultattavlen vises tendenserne med hensyn til opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed blandt
borgere og virksomheder. Denne udgave indeholder desuden en række udvalgte indikatorer
vedrørende retsgarantier i forbindelse med de organer, der er involveret i disciplinærsager
vedrørende dommere, og for anklagemyndighedernes forvaltning. De strukturelle indikatorer alene
gør det ikke muligt at drage konklusioner om retsvæsenets uafhængighed i medlemsstaterne, men
er elementer, der eventuelt kan lægges til grund for en sådan analyse.
I resultattavlen for 2019 præsenteres udviklingen i
opfattelsen af uafhængighed
ifølge
undersøgelser med deltagelse af borgere (Eurobarometer) og virksomheder (Eurobarometer og
Det Verdensøkonomiske Forum):
Alle undersøgelsesresultater
ligner generelt hinanden,
især med hensyn til
sammensætningen af de to grupper af medlemsstater, der har henholdsvis det laveste og
det højeste niveau for opfattelsen af retsvæsenets uafhængighed.
I WEF-undersøgelsen (figur 51), som fremlægges for syvende gang, påpeges det, at
virksomheders opfattelse af uafhængighed
er blevet bedre eller er forblevet stabil
i
omkring tre femtedele af medlemsstaterne sammenlignet med 2010. Også blandt
medlemsstaterne med særlige udfordringer
138
er opfattelsen af uafhængighed
blevet
bedre, eller den er forblevet stabil
i næsten tre femtedele af disse lande set over den
otteårige periode. Til gengæld blev virksomhedernes opfattelse af uafhængighed
dårligere
i tre femtedele af alle medlemsstater sammenholdt med 2016-17.
I Eurobarometer-undersøgelsen blandt borgerne (figur 47), som fremlægges for fjerde
gang, påpeges det, at opfattelsen af uafhængighed
er blevet bedre
i omkring to tredjedele
af medlemsstaterne sammenlignet med 2016. Borgernes opfattelse af uafhængighed
er
blevet bedre
i over to tredjedele af medlemsstaterne med særlige udfordringer set over
138
Se fodnote 70.
62
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0063.png
den fireårige periode. Sammenlignet med sidste år er borgernes opfattelse af
uafhængighed imidlertid blevet
dårligere
i omkring tre femtedele af alle medlemsstater (i
over to tredjedele af medlemsstaterne med særlige udfordringer og i omkring halvdelen
af de øvrige medlemsstater).
Eurobarometer-undersøgelsen blandt virksomheder (figur 49), som fremlægges for fjerde
gang, påviser, at opfattelsen af uafhængighed
er blevet bedre
i omkring to tredjedele af
medlemsstaterne, både sammenlignet med 2016 og det forgangne år (sammenlignet med
det forgangne år var dette tilfældet i over to tredjedele af medlemsstaterne med særlige
udfordringer og i omkring tre femtedele af de øvrige medlemsstater).
Blandt årsagerne til opfattelsen af domstoles og dommeres manglende uafhængighed var
indblanding eller pres fra regering eller politikere
den oftest angivne årsag efterfulgt af
pres fra økonomiske eller andre specifikke interesser. Begge årsager gør sig stadig
gældende for flere medlemsstater, hvor niveauet for opfattelsen af uafhængighed er
meget lavt (figur 48 og 50).
Blandt årsagerne til en god opfattelse af domstoles og dommeres uafhængighed
udpegede næsten fire femtedele af virksomhederne og borgerne (svarende til
henholdsvis 40 % og 44 % af alle respondenter)
garantierne vedrørende dommernes
status og position.
I EU's resultattavle for retsområdet 2019 præsenteres oversigter over de disciplinære
myndigheder, der behandler sager vedrørende dommere og retsvæsenets, det udøvende organs
og
parlamentets
beføjelser
ved
udvælgelse
af
dommermedlemmer
af
domstolsadministrationerne og visse ledelsesmæssige og organisatoriske aspekter af
anklagemyndighederne:
Figur 52 præsenterer en oversigt over de myndigheder, der har ansvaret for
disciplinærsager vedrørende dommere.
I de fleste medlemsstater er den myndighed, der
træffer afgørelse om disciplinære sanktioner, en uafhængig myndighed som f.eks. en
domstol
(højesteret,
forvaltningsdomstol
eller
retspræsident)
eller
en
domstolsadministration, mens det i nogle medlemsstater er en særlig domstol, hvis
medlemmer specifikt udvælges eller udnævnes (af domstolsadministrationen, af dommere
eller
–
som i en medlemsstat
–
af justitsministeren) til at behandle disciplinærsager.
Figur 53 viser en oversigt over, hvem der er
den ansvarlige efterforsker i
disciplinærsager vedrørende dommere.
I de fleste medlemsstater er det en retspræsident
eller en domstolsadministration. I nogle medlemsstater udvælges denne efterforsker
specifikt af enten dommere eller af domstolsadministrationen eller
–
som i en medlemsstat
–
af justitsministeren.
I figur 54 vises retsvæsenets involvering i
udnævnelsen af dommermedlemmer af
domstolsadministrationen.
Det tilkommer medlemsstaterne at indrette deres retssystemer,
herunder at afgøre, om de vil oprette en domstolsadministration. Hvis en medlemsstat
opretter en domstolsadministration, skal dens uafhængighed imidlertid være garanteret i
overensstemmelse med de europæiske standarder. I næsten alle medlemsstater foreslås og
vælges eller udvælges dommermedlemmerne af domstolsadministrationen af dommere.
Figur 55 indeholder en oversigt over fordelingen af de
primære beføjelser over for
nationale anklagemyndigheder
mellem forskellige myndigheder. I figur 56 vises en
faktuel oversigt over den øverste anklagemyndigheds primære beføjelser over for
anklagere. Disse figurer viser, at de primære beføjelser over for anklagemyndighederne i
nogle medlemsstater til en vis grad er samlet hos én enkelt myndighed. Figur 57 viser en
oversigt over de myndigheder, der er involveret i
procedurerne for udnævnelse og
afsættelse af nationale anklagere.
Situationen er særdeles forskellig fra medlemsstat til
medlemsstat, men i de fleste medlemsstater er domstolsadministrationen/anklagerådet eller
63
 kom (2019) 0198 - Ingen titel
2060198_0064.png
anklagemyndigheden involveret.
4.
KONKLUSIONER
Denne syvende udgave af EU's resultattavle for retsområdet viser, at et stort antal medlemsstater
har fortsat deres bestræbelser for yderligere at forbedre effektiviteten af de nationale
retssystemer. Der er dog stadig udfordringer med hensyn til at sikre, at borgerne har fuld tillid til
retssystemerne i de medlemsstater, hvor garantierne vedrørende dommernes status og position
–
og dermed deres uafhængighed
–
kan være i fare. Kommissionen har iværksat de nødvendige
foranstaltninger og vil blive ved med at overvåge situationen i medlemsstaterne. Den er fast
besluttet på at sikre, at enhver retsreform overholder EU-retten og de europæiske standarder for
retsstatsprincippet.
64