Europaudvalget 2019
KOM (2019) 0283
Offentligt
2060023_0001.png
EUROPA-
KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 21.6.2019
COM(2019) 283 final
2019/0137 (NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om tilladelse til, at Tjekkiet anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt,
der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF
DA
DA
 kom (2019) 0283 - Ingen titel
2060023_0002.png
BEGRUNDELSE
1.
BAGGRUND FOR FORSLAGET
Den 20. december 2018 vedtog Rådet direktiv (EU) nr. 2018/2057 for så vidt angår en
midlertidig anvendelse af en generel ordning for omvendt betalingspligt for transaktioner over
en værdi på 17 500 EUR
1
ved en ændring af momsdirektivet
2
.
Dette fulgte handlingsplanen for moms
3
, hvor Kommissionen offentliggjorde sin hensigt om
at indføre et endeligt momssystem for grænseoverskridende handel mellem virksomheder
inden for Unionen
4
. I betragtning af at det ville tage flere år at gennemføre et sådant endeligt
momssystem, anmodede visse medlemsstater om akutte og specifikke foranstaltninger til i
mellemtiden at bekæmpe karruselsvig
5
. De anmodede navnlig om muligheden for at
gennemføre en midlertidig generel ordning for omvendt betalingspligt, hvilket i
overensstemmelse med et forslag fra Kommissionen om dette forhold
6
førte til direktiv (EU)
2018/2057 (i det følgende benævnt "direktivet om en generel ordning for omvendt
betalingspligt").
I henhold til nævnte direktiv har medlemsstater, der opfylder visse kriterier, mulighed for
efter egen anmodning at få tilladelse til midlertidigt at anvende en generel ordning for
omvendt betalingspligt indtil den 30. juni 2022. Ved breve registreret i Kommissionen den 21.
januar 2019 og den 22. marts 2019 anmodede Tjekkiet om en sådan tilladelse og fremlagde
oplysninger, der skulle påvise, at landet opfylder kriterierne.
Dette forslag bør ikke bremse de igangværende drøftelser om det endelige momssystem
7
.
•
Forslagets begrundelse og formål
Kriterierne, der skal opfyldes, og proceduren for tilladelsen til en generel ordning for omvendt
betalingspligt er fastsat i den nye artikel 199c, stk. 1 til 4, i momsdirektivet, der er indsat ved
1
Rådets direktiv (EU) 2018/2057 af 20. december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det
fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår en midlertidig anvendelse af en generel ordning for
omvendt betalingspligt ved levering af varer og ydelser over en bestemt værdi (EUT L 329 af
27.12.2018, s. 3-7).
2
Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem (EUT L 347
af 11.12.2006, s. 1).
3
Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg om en handlingsplan for moms
–
Mod et fælles europæisk momsområde
–
De svære
valg (COM(2016) 148 final af 7.4.2016).
4
I mellemtiden er de nødvendige forslag blevet vedtaget af Kommissionen:
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår harmonisering og forenkling af
visse regler i det fælles merværdiafgiftssystem og om indførelse af det endelige system for beskatning
af samhandelen mellem medlemsstaterne (COM(2017) 569 final af 4.10.2017).
Forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF for så vidt angår indførelsen af de detaljerede
tekniske foranstaltninger for den konkrete anvendelse af det endelige momssystem for beskatning af
handel mellem medlemsstaterne (COM(2018) 329 final af 25.5.2018).
5
Karruselsvig (undertiden også kaldet "missing trader"-svig) skyldes især den nuværende fritagelse for
leveringer inden for fællesskabet, som giver mulighed for at få varer leveret momsfrit. En række
handlende bedriver efterfølgende momssvig ved ikke at betale den moms, som de har modtaget fra
deres kunder, til skattemyndighederne. Disse kunder, som besidder gyldige fakturaer, har imidlertid
fortsat ret til momsfradrag. De samme varer kan leveres flere gange ved atter at medtage fritagne
leveringer inden for fællesskabet. Der kan foregå lignende karruselsvig ved levering af ydelser.
6
COM(2016) 811 final af 21.12.2016.
7
COM(2018) 329 final af 25.5.2018.
DA
1
DA
 kom (2019) 0283 - Ingen titel
2060023_0003.png
direktivet om en generel ordning for omvendt betalingspligt. Tjekkiet fremlagde i denne
forbindelse følgende oplysninger, jf. navnlig artikel 199c, stk. 3.
1.
1.1.
Detaljeret begrundelse for opfyldelsen af de relevante kriterier (artikel 199c, stk. 3,
litra a), jf. stk. 1, i momsdirektivet).
Et momsgab på mindst fem procentpoint over medianmomsgabet i fællesskabet i
2014 i henhold til den endelige rapport om momsgabet af 23. august 2016.
Tjekkiets momsgab var i 2014 på 16,14 % af landets samlede skyldige moms i henhold til den
endelige rapport fra 2016 dateret den 23. august 2016 om momsgabet, som Kommissionen har
offentliggjort
8
. Denne rapport fastslår desuden, at medianmomsgabet i Den Europæiske Union
var på 10,4 %. Tjekkiets momsgab er således mere end 5 procentpoint større end
medianmomsgabet i EU.
1.2.
Et omfang af karruselsvig inden for sit samlede momsgab på mere end 25 % baseret
på konsekvensanalysen, der ledsager lovgivningsforslaget til direktivet om en
generel ordning for omvendt betalingspligt.
I henhold til den konsekvensanalyse
9
skyldes 28 % af Tjekkiets momsgab karruselsvig. Dette
kriterium er derfor opfyldt.
1.3.
Det fastslås, at andre kontrolforanstaltninger samt administrativt samarbejde på
momsområdet ikke er tilstrækkeligt til at bekæmpe karruselsvig.
Ifølge oplysningerne fra Tjekkiet har denne medlemsstat truffet en række specifikke
kontrolforanstaltninger til bekæmpelse af momssvig. Herunder følger en oversigt over disse
foranstaltninger ledsaget af Tjekkiets vurdering af deres funktion og virkning. Denne er
efterfulgt af Tjekkiets evaluering af det administrative samarbejde med de øvrige
medlemsstater på momsområdet.
1.3.1.
Anvendelse af den sektorspecifikke ordning for omvendt betalingspligt
På grundlag af artikel 199 og 199a i momsdirektivet udvidede Tjekkiet anvendelsen af
ordningen for omvendt betalingspligt ved levering af varer i en række sektorer, der bl.a.
omfatter: bygningsarbejde, personale til bygningsarbejde, fast ejendom, hvor leverandøren har
valgt at erlægge afgift, affald og skrot, varer, som en afgiftspligtig person har stillet som
garanti og leveret med henblik på opfyldelse af denne garanti, varer for hvilke en
rettighedserhverver er blevet tildelt ejendomsforbehold, og som leveres som led i
rettighedserhververens udøvelse af denne ret, fast ejendom ejet af en domsskyldner, og som
leveres som led i en tvangsauktion, drivhusgaskvoter, mobiltelefoner, integrerede
kredsløbsanordninger,
gas
og
elektricitet
samt
elektricitetscertifikater,
visse
telekommunikationsydelser, spillekonsoller, bærbare computere, korn og visse afgrøder, visse
metaller (herunder ædelmetaller).
I henhold til Tjekkiets vurdering har disse foranstaltninger været yderst effektive, men de har
ikke forhindret, at andre sektorer nu er blevet ramt af svig, f.eks. fra mobiltelefoner til andre
elektroniske dele, fra guld til andre metaller (sølv og platin).
1.3.2.
8
9
Solidarisk hæftelse
Center for Social og Økonomisk Forskning (CASE), Study and Reports on the VAT Gap in the EU-28
Member States: 2016 Final Report (TAXUD/2015/CC/131), 2016, s. 19.
SWD(2016) 457 final af 21.12.2016, s. 39.
DA
2
DA
 kom (2019) 0283 - Ingen titel
I medfør af artikel 205 i momsdirektivet har Tjekkiet i en række tilfælde for leveringer
mellem afgiftspligtige personer indført solidarisk hæftelse i forbindelse med moms. Dvs. at
der er fælles hæftelse i forbindelse med visse leveringer af mineralolier og andre produkter,
der er pålagt punktafgifter.
Desuden har kunder også hæftet solidarisk for betalingen af moms i forbindelse med enhver
anden levering af varer eller ydelser, hvis man har konstateret, at kunden ikke har handlet i
god tro, specielt hvis "kundskabsprøven" bekræfter dette, dvs. at kunden vidste eller burde
have vidst, at leverandøren bevidst ikke ville betale moms til skattemyndighederne. Desuden
findes der en række særlige situationer, hvor kundens solidariske hæftelse automatisk finder
anvendelse, såsom når prisen uden nogen åbenbar begrundelse klart afviger fra
markedsprisen, når der anvendes virtuel valuta, eller når leverandøren er en upålidelig
afgiftspligtig person (jf. desuden punkt 1.3.4).
Ifølge Tjekkiets vurdering havde denne foranstaltning en forebyggende karakter, den er
imidlertid vanskelig at anvende i komplekse situationer i forsyningskæden, navnlig når
kunden til en forsvunden forhandler er en enhed uden nogen aktiver. Desuden har
"kundskabsprøven" også skabt store problemer for skattemyndighederne, eftersom de
nationale domstole har fastslået, at det påhviler skattemyndighederne at bevise, at kunden
"vidste eller burde have vidst", at leverandøren ikke ville betale momsen.
1.3.3.
Ordning for opdelte betalinger
Tjekkiet har indført en frivillig ordning for opdelte betalinger. Med ordningen for opdelte
betalinger betaler kunden moms direkte til skattemyndighederne og ikke længere til
leverandøren. Dette fjerner kundens momspligt med hensyn til hele det skyldige momsbeløb i
en transaktion i sager, hvor kunden hæfter solidarisk i medfør af betingelserne fastsat i punkt
1.3.2.
Ifølge Tjekkiet er foranstaltningen effektiv, omend der er nogle ulemper, fordi den er valgfri.
Det vil ifølge Tjekkiet administrativt og økonomisk være for krævende at gøre opdelt betaling
obligatorisk med hensyn til øget forvaltning af betalinger, personale og IT-omkostninger for
både handlende og skattemyndighederne. Hvis kunden ikke benytter sig af ordningen for
opdelte betalinger, kan det desuden ikke antages, at "kundskabsprøvebetingelserne" er
opfyldt. Nationale domstole har fastslået, at skattemyndighederne selv i sådanne tilfælde skal
påvise, at kunden vidste eller burde have vidst, at vedkommende var involveret i svig.
Desuden kan moms kun inddrives fra kunder, som ikke har benyttet sig af ordningen for
opdelte betalinger under ordningen om solidarisk hæftelse, i det omfang det ikke er lykkedes
at inddrive moms fra leverandøren. Den faktiske inddrivelse kan således først finde sted efter
en vis periode.
1.3.4.
Udpegning af upålidelige afgiftspligtige personer (for registrerede personer)
I tilfælde af en alvorlig overtrædelse af skattepligten kan skattemyndighederne på baggrund af
visse kriterier, navnlig de nedenfor anførte, udpege en afgiftspligtig person som upålidelig:
kumulative udestående momsbetalinger i mindst tre på hinanden følgende kalendermåneder
på mindst 500 000 CZK, manglende overholdelse af skattemæssige forpligtelser, der førte til
skattejusteringer af skattemyndighederne i mindst to ud af seks på hinanden følgende
skatteperioder, afvisning af skattemyndighederne på grund af uretmæssige skattefradrag på
mindst 500 000 CZK, undladelse af at reagere på anmodninger fra skattemyndighederne,
manglende indlevering af en momsangivelse mindst to gange i en periode på tolv på hinanden
følgende kalendermåneder, fremlæggelse af forkerte eller ufuldstændige oplysninger til
DA
3
DA
 kom (2019) 0283 - Ingen titel
registrering af moms eller skattemyndighedernes konstatering af, at et beløb på mindst
500 000 CZK i udgående moms ikke er blevet anmeldt. Oplysninger om upålidelige
afgiftspligtige personer offentliggøres på skattemyndighedernes websted, og der tages højde
for en klageprocedure.
Foranstaltningen har ifølge Tjekkiet en forebyggende virkning, men den forudsætter effektiv
beslutningstagning fra skattemyndighederne side, idet svindlere før denne allerede kan begå
svig. Endvidere er foranstaltningen faktisk ikke effektiv i grænseoverskridende situationer,
fordi en upålidelig afgiftspligtig person i Tjekkiet fortsat kan benytte et (gyldigt)
momsnummer til momssvig inden for Fællesskabet.
1.3.5.
Udpegning af upålidelige personer (for ikke-registrerede personer)
Hensigten med foranstaltningen, der svarer til den foregående, er at udpege upålidelige
personer. I dette tilfælde er målet imidlertid de personer, der (endnu) ikke er registreret, men
som allerede har misligholdt visse forpligtelser vedrørende moms. Listen over upålidelige
personer offentliggøres på skattemyndighedernes websted.
Hvis en sådan upålidelig person momsregistreres, får denne person automatisk status som en
upålidelig afgiftspligtig person i henhold til foranstaltningen, der er beskrevet i punkt 1.3.4.
Når en upålidelig afgiftspligtig person frameldes momsregisteret, fastholdes statussen som
upålidelig person. Der fastlægges en klageprocedure for at trække en sådan status tilbage på
grundlag af betingelser, der svarer til dem, som gælder for upålidelige afgiftspligtige personer.
Ifølge Tjekkiet har foranstaltningen en forebyggende virkning og sikrer kontinuitet mellem
statussen som upålidelig person og upålidelig afgiftspligtig person. I lighed med svaghederne,
der er beskrevet under punkt 1.3.4 herover, kan svindlere dog i praksis omgå foranstaltningen
før registrering og i grænseoverskridende situationer.
1.3.6.
Supplerende indberetning af moms
Data fra afgiftspligtige personers supplerende indberetning af moms for hver kalendermåned
krydstjekkes for at identificere mulige scenarier med skattesvig. Dette har hjulpet
skattemyndighederne med at forbedre metoden til udvælgelse af afgiftspligtige personer, der
skal kontrolleres.
Tjekkiet mener, at selvom dette traditionelle værktøj er nyttigt med hensyn til hurtigere at
opdage svindlere, har det nået sine begrænsninger, når skattemyndighedernes samlede
kontrolkapacitet tages i betragtning.
1.3.7.
Beslaglæggelse
I individuelle tilfælde kan skattemyndighederne udstede ordrer om beslaglæggelse for at sikre
betaling af momsen.
Ifølge Tjekkiet er foranstaltningen yderst effektiv, men da den kun finder anvendelse i enkelte
situationer, giver den ikke nogen generel beskyttelse af det fælles momssystem.
1.3.8.
Automatisk momsafregistrering
Denne foranstaltning består i annullering af den afgiftspligtige persons momsnummer i
tilfælde af alvorlige overtrædelser af momsmæssige forpligtelser. Foranstaltningen finder
anvendelse i forbindelse med momsgrupper og afgiftspligtige personer med en omsætning,
der ikke oversteg 1 mio. CZK i de sidste tolv kalendermåneder.
DA
4
DA
 kom (2019) 0283 - Ingen titel
2060023_0006.png
Tjekkiet beskriver foranstaltningen som meget effektiv både indenlandsk og i forbindelse med
grænseoverskridende leveringer. Da foranstaltningen kun kan anvendes, efter overtrædelser
har fundet sted, kan den ikke helt forhindre risikoen for svig.
1.3.9.
Nægtelse af fradragsretten (eller af undtagelse for leveringer inden for Fællesskabet)
baseret på kundskabsprøven
Foranstaltningen anvendes til at nægte fradragsretten eller retten til at anvende en fritagelse,
hvis erhververen (i det første tilfælde) eller leverandøren (i det andet) vidste eller burde have
vidst (kundskabsprøven), at de deltog i en transaktion, der var forbundet med svigagtig
momsunddragelse. Dette afspejler retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol
("Domstolen"), jf.
Kittel
10
. Den tjekkiske myndighed benytter sig af "kundskabsbreve", der
informerer virksomheder om, at de kan være involveret i momssvig. Disse breve er enten
stilet til en bestemt modtager (den mistænkte forretningspartner nævnes eventuelt) eller
generelle (meddelelse til offentligheden om forekomsten af en konkret situation med risiko
for svig i Tjekkiet eller Den Europæiske Union).
Ifølge Tjekkiet er det dog vanskeligt for skattemyndighederne i tilfælde af organiseret svig i
praksis at påvise, at en virksomhed vidste eller burde have vidst, at den var involveret i svig.
1.3.10. Screening af ansøgere før momsregistrering
Der er indført systematisk kontrol forud for registrering med henblik på målrettet at undersøge
bl.a. potentielle stråmandsselskaber, f.eks. anvendes undersøgelse på stedet til at påvise, at der
ikke foregår eller planlægges egentlig økonomisk aktivitet som belæg for at nægte
registrering.
Tjekkiet mener, at foranstaltningen er yderst effektiv til at forhindre registrering af svindlere i
momssystemet (og i at begå svig inden for Fællesskabet), men landet har vanskeligt ved på
grundlag af objektive forhold at påvise, at der foreligger velfunderet dokumentation for en
mistanke om, at et momsregistreringsnummer vil blive anvendt svigagtigt, idet der tages
hensyn til kriterierne, som Domstolen slog fast i
Ablessio
11
.
1.3.11. Administrativt samarbejde vedrørende moms (Rådets forordning (EU) nr.
904/2010)
12
Ifølge Tjekkiet bliver samarbejde og udveksling af oplysninger med andre medlemsstater
vægtet højt. Foruden samarbejdet i henhold til forordning (EU) nr. 904/2010 er der indgået
samarbejdsaftaler med Slovakiet og Polen, og en anden aftale med Tyskland er under
udarbejdelse.
Tjekkiet deltager også regelmæssigt i de såkaldte samtidige multilaterale kontroller med andre
medlemsstater. Derudover deltager Tjekkiet i alt arbejde, der udføres under Eurofisc-
netværket (svig i samhandelen inden for Fællesskabet, transportmidler, toldprocedurer,
observatorium, e-handel samt Transaction Network Analysis). Eurofisc-data benyttes aktivt til
påvisning af mistænkelige transaktioner.
Administrativt samarbejde på momsområdet er ifølge Tjekkiet utvivlsom et vigtigt element,
som dog ikke fuldstændig kan forhindre svig. Desuden er det ikke nyttigt i forbindelse med
rent nationalt svig.
10
11
12
Dom af 6. juli 2006,
Kittel,
C-439/04, EU:C:2006:446.
Dom af 14. marts 2013,
Ablessio,
C-527/11, EU:C:2013:168.
Rådets forordning (EU) nr. 904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse
af svig vedrørende merværdiafgift (omarbejdning) (EUT L 268 af 12.10.2010, s. 1).
DA
5
DA
 kom (2019) 0283 - Ingen titel
1.3.12. Konklusion
Tjekkiets samlede konklusion med hensyn til ovennævnte foranstaltninger er, at selv om de i
høj grad har bidraget til reduktionen af svig, har de ikke været i stand til helt at fjerne
karruselsvig i det nuværende momssystem.
I betragtning af de betydelige og reelle forsøg, der er gjort for at bekæmpe (karrusel)svig, og i
betragtning af at disse forsøg ikke har været fuldt ud vellykkede, kan betingelserne i artikel
199c, stk. 1, litra c), i momsdirektivet anses for at være opfyldt.
1.4.
Den forventede anslåede gevinst ved overholdelse af skattereglerne og
skatteopkrævning opvejer den forventede samlede ekstra byrde for virksomhederne
og skattemyndighederne med mindst 25 %.
Ifølge de tjekkiske myndigheder vil indførsel af den generelle ordning for omvendt
betalingspligt ikke kræve ekstra personale hos skattemyndighederne, men blot en omfordeling
af menneskelige ressourcer. Omkostningerne ved at tilpasse de tjekkiske skattemyndigheders
struktur (som også omfatter uddannelse og tilpasning af IT-systemer) anslås til 4 mio. CZK.
For så vidt angår afgiftspligtige personer vil indførelsen af den generelle ordning for omvendt
betalingspligt betyde engangsomkostninger til at ændre IT-systemerne. Det skønnes, at den
generelle ordning for omvendt betalingspligt vil finde anvendelse på i alt 97 000
afgiftspligtige personer. Af denne gruppe har over 60 % allerede erfaring med en
sektorspecifik ordning for omvendt betalingspligt. Deres IT-strukturer og
faktureringssystemer forudsætter ikke nogen ændringer med hensyn til den generelle ordning
for omvendt betalingspligt, dvs. at der for disses vedkommende kun er behov for delvise
ændringer af eksisterende strukturer. Hvad angår de øvrige 37 500 afgiftspligtige personer, vil
de eventuelt være nødt til at indkøbe nye IT-strukturer eller udvide deres eksisterende
strukturer. På grundlag af forespørgsler fra de største udbydere af skatte- og
regnskabssoftware fremgår det imidlertid, at sådanne ændringer er en del af jævnlige
opdateringer, der ikke betales for separat.
Andre omkostninger er knyttet til uddannelse af ansatte. Sådanne omkostninger følger dog
praktisk talt med enhver lovgivningsmæssig ændring. Da omvendt betalingspligt ikke er en
helt ny foranstaltning, forventes disse omkostninger ikke at blive væsentlige.
Andre omkostninger for afgiftspligtige personer følger af behovet for at overvåge tærsklen på
17 500 EUR for hver transaktion, som er tærsklen for, hvornår den generelle ordning for
omvendt betalingspligt finder anvendelse. Da dette i de fleste tilfælde sker via
regnskabssoftwaren, vil disse omkostninger dog ikke være betydelige. Differentieringen af
transaktioner med hensyn til beløb i den generelle ordning for omvendt betalingspligt er
desuden betydeligt lettere end differentieringen i tilfælde af en sektorbestemt tilgang.
I nogle tilfælde vil leverandører af varer og ydelser desuden være nødt til at verificere, om
kunden er en afgiftspligtig person, og dermed om omvendt betalingspligt finder anvendelse. I
sådanne tilfælde er det imidlertid muligt at benytte registeret over afgiftspligtige personer,
som stilles til rådighed af skattemyndighederne (det er forbundet med den afgiftspligtige
persons software).
Tjekkiet forklarede endvidere, at omkostningerne, da den ekstra momsindberetning blev
indført i 2016, for afgiftspligtige personer blev anslået til 370 EUR for små virksomheder og
fra 740 EUR til 3 000 EUR for andre virksomheder, dvs. i alt ca. 6 mia. CZK for
virksomheder. De tjekkiske myndigheder skønner, at de samlede omkostninger for
afgiftspligtige personer som følge af gennemførelsen af den generelle ordning for omvendt
betalingspligt vil beløbe sig til ca. 10 % af dette beløb, dvs. 0,6 mia. CZK.
DA
6
DA
 kom (2019) 0283 - Ingen titel
Med hensyn til fordelene ved ordningen henvises der til erfaringerne med en sektorspecifik
ordning for omvendt betalingspligt, der førte til en nedgang i svig på 98 % opgjort som beløb
og til et fald på 89 % i antallet af sager vedrørende svig. På baggrund heraf forventes det, at
svig vil blive reduceret med 5 mia. CZK pr. år. Hvis ordningen anvendes i to år, vil gevinsten
være på 10 mia. CZK. På den anden side, som nævnt ovenfor, vil skattemyndighedernes
omkostninger kun beløbe sig til 0,004 mia. CZK, og omkostningerne for afgiftspligtige
personer forventes at være på 0,6 mia. CZK. Kort sagt udgør de anslåede omkostninger
6,04 % af de anslåede fordele.
Da den anslåede gevinst (10 mia. CZK) langt overstiger de samlede omkostninger (0,604 mia.
CZK), med mere end 25 %, kan denne betingelse anses for at være opfyldt.
1.5.
Indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt vil for virksomheder
og skattemyndighederne ikke medføre højere omkostninger end dem, der følger af
andre kontrolforanstaltninger.
Det forekommer på grundlag af ovennævnte beregninger, at de forventede omkostninger for
både virksomheder og skattemyndigheder ikke er væsentlige, omend Tjekkiet anerkender, at
det er vanskeligt at foretage en nøjagtig sammenligning med andre kontrolforanstaltninger.
Tjekkiet har ikke nogen planer om at ændre den overordnede struktur af landets skattekontrol
efter indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt. Der vil derfor ikke være
nogen ekstraomkostninger (ud over de ovennævnte udgifter) for skattemyndighederne eller de
kontrollerede virksomheder.
Denne betingelse kan derfor anses for at være opfyldt.
2.
Planlagt begyndelsesdato for anvendelse af den generelle ordning for omvendt
betalingspligt og ordningens varighed (artikel 199c, stk. 3, litra b), i momsdirektivet).
Tjekkiet har anmodet om tilladelse til at påbegynde anvendelsen af den generelle ordning for
omvendt betalingspligt fra den 1. januar 2020 og indtil den 30. juni 2022.
3.
Foranstaltninger til at underrette afgiftspligtige personer (artikel 199c, stk. 3, litra c),
i momsdirektivet).
Afgiftspligtige personer bliver underrettet elektronisk om indførelsen den generelle ordning
for omvendt betalingspligt samt om begyndelsesdatoen for dens anvendelse. Desuden vil der
blive etableret kontakt, og der vil være drøftelser med erhvervsorganisationer og
skatterådgivere. Kampagnemateriale vil blive udsendt via offentlige medier (f.eks. brochurer,
oplysninger på skattemyndighedernes websted).
4.
Detaljeret beskrivelse af ledsageforanstaltningerne (artikel 199c, stk. 3, litra d), jf.
stk. 2, i momsdirektivet).
Denne bestemmelse forudsætter indførsel af en passende og effektiv pligt til elektronisk
indberetning for alle afgiftspligtige personer og særlig for afgiftspligtige personer, der leverer
eller modtager varer eller ydelser, for hvilke den generelle ordning for omvendt betalingspligt
finder anvendelse, for at sikre, at ordningen fungerer og overvåges effektivt.
Tjekkiet mener, at de skattemæssige kontrolmekanismer, der allerede er indført, er
tilstrækkelige til at sikre, at den generelle ordning for omvendt betalingspligt fungerer korrekt,
og at der ikke er behov for yderligere kontrolforanstaltninger. Sådanne foranstaltninger
omfatter allerede værktøjerne til supplerende momsindberetning, der er omhandlet i punkt
DA
7
DA
 kom (2019) 0283 - Ingen titel
1.3.6. ovenfor. Data, som stammer fra indberetningskrav, der allerede er etableret på nationalt
plan, vil blive anvendt som analyseredskab til at opdage mistænkelige forsyningskæder. Ifølge
dette indberetningssystem, der omfatter en momserklæring (registrering i tillæg til
momsangivelsen), som kan indgives elektronisk, skal leveringer i henhold til den generelle
ordning for omvendt betalingspligt indberettes på samme måde, som det allerede er tilfældet
for indenlandske leverandører i henhold til omvendt betalingspligt (med tilføjelse af en særlig
kode for den generelle ordning for omvendt betalingspligt).
•
Sammenhæng med de gældende regler på samme område
Formålet med denne tilladelse er begrænset i omfang og rettidigt, og den berører ikke
udarbejdelsen af det endelige momssystem for grænseoverskridende handel mellem
virksomheder inden for Unionen.
2.
•
•
RETSGRUNDLAG,
NÆRHEDSPRINCIPPET
PROPORTIONALITETSPRINCIPPET
Retsgrundlag
Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)
OG
Artikel 199c i momsdirektivet.
I betragtning af den bestemmelse i momsdirektivet, som forslaget bygger på, finder
nærhedsprincippet ikke anvendelse.
•
Proportionalitetsprincippet
Afgørelsen vedrører en tilladelse, der indrømmes en medlemsstat på dennes egen anmodning
og udgør ikke en forpligtelse.
I betragtning af den særlige foranstaltnings anvendelsesområde og tidsbegrænsning står den i
rimeligt forhold til det tilsigtede mål, dvs. bekæmpelse af karruselsvig, mens der forhandles
om det endelige momssystem.
•
Valg af retsakt
Foreslået retsakt: Rådets gennemførelsesafgørelse.
I henhold til momsdirektivets artikel 199c kan den generelle ordning for omvendt
betalingspligt kun finde anvendelse, hvis Rådet med enstemmighed på forslag af
Kommissionen giver tilladelse til det. En gennemførelsesafgørelse vedtaget af Rådet er det
bedst egnede reguleringsmiddel, da den kan rettes til individuelle medlemsstater.
3.
•
•
RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Høringer af interesserede parter
Forslaget er baseret på en anmodning fra Tjekkiet og vedrører kun denne medlemsstat.
Indhentning og brug af ekspertbistand
Der har ikke været behov for ekstern ekspertbistand.
DA
8
DA
 kom (2019) 0283 - Ingen titel
2060023_0010.png
•
Konsekvensanalyse
Indsættelsen af artikel 199c i momsdirektivet, som ligger til grund for tilladelsen, var
genstand for en konsekvensanalyse, om hvilken Udvalget for Forskriftskontrol den 28.
november 2016 afgav en positiv udtalelse med anbefalinger
13
.
4.
VIRKNINGER FOR BUDGETTET
Forslaget har ingen negative virkninger for Den Europæiske Unions budget.
5.
ANDRE FORHOLD
Forslaget er tidsbegrænset.
13
Jf.:
http://ec.europa.eu/smart-regulation/impact/ia_carried_out/cia_2016_da.htm
DA
9
DA
 kom (2019) 0283 - Ingen titel
2060023_0011.png
2019/0137 (NLE)
Forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om tilladelse til, at Tjekkiet anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt,
der fraviger artikel 193 i direktiv 2006/112/EF
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR
—
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles
merværdiafgiftssystem
1
, særlig artikel 199c, stk. 4, og
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)
Artikel 199c i direktiv 2006/112/EF tillader medlemsstaterne, uanset artikel 193 i
nævnte direktiv, og på visse strenge betingelser, at indføre en generel ordning for
omvendt betalingspligt på ikkegrænseoverskridende leveringer af varer og ydelser,
hvorved den betalingspligtige for momsen er den afgiftspligtige person, til hvem der
foretages levering af varer eller ydelser for mere end 17 500 EUR pr. transaktion.
Ved breve registreret i Kommissionen den 21. januar 2019 og den 22. marts 2019
anmodede Tjekkiet om tilladelse til at anvende den generelle ordning for omvendt
betalingspligt.
Momsgabet i Tjekkiet i 2014 var på 16,14 % af det samlede udestående momsbeløb i
henhold til den metode og de tal, der fremgår af Kommissionens endelige rapport af
23. august 2016 2016 om momsgabet
2
. Tjekkiets momsgab oversteg således
medianmomsgabet i Fællesskabet (10,4%) med mere end fem procentpoint.
Andelen af karruselsvig i Tjekkiets samlede momsgab var mere end 25 % i henhold til
den konsekvensanalyse
3
, der ledsagede forslaget til Rådets direktiv (EU) nr.
2018/2057
4
, som indførte den generelle ordning for omvendt betalingspligt.
Tjekkiet fremlagde oplysninger for Kommissionen, der viser, at selv om der i Tjekkiet
var blevet gennemført en række kontrolforanstaltninger med positive resultater, havde
foranstaltningerne ikke været tilstrækkelige til at bekæmpe karruselsvig.
Administrativt samarbejde på momsområdet havde heller ikke været tilstrækkeligt til
at bekæmpe karruselsvig.
(2)
(3)
(4)
(5)
1
2
3
4
EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1.
Center for Social og Økonomisk Forskning (CASE), Study and Reports on the VAT Gap in the EU-28
Member States: 2016 Final Report (TAXUD/2015/CC/131), 2016, s. 19.
SWD(2016) 457 final af 21.12.2016, s. 39.
Rådets direktiv (EU) 2018/2057 af 20. december 2018 om ændring af direktiv 2006/112/EF om det
fælles merværdiafgiftssystem, for så vidt angår en midlertidig anvendelse af en generel ordning for
omvendt betalingspligt ved levering af varer og ydelser over en bestemt værdi (EUT L 329 af
27.12.2018, s. 3).
DA
10
DA
 kom (2019) 0283 - Ingen titel
(6)
Tjekkiet fremlagde oplysninger for Kommissionen, der viser, at den anslåede gevinst
som følge af indførelsen af den generelle ordning for omvendt betalingspligt forventes
at være på 10 mia. CZK. Tjekkiet redegjorde også for, at den samlede ekstra byrde for
virksomheder og skattemyndighederne forventes at være på 0,604 mia. CZK. Den
forventede gevinst opvejer altså den forventede samlede ekstra byrde med mere end
25 %.
Da Tjekkiet ikke forventer, at den ekstra byrde som følge af indførelsen af den
generelle ordning for omvendt betalingspligt bliver betydelig, vil det ikke give
virksomheder og skattemyndigheder flere omkostninger end dem, der fulgte med
anvendelsen af andre kontrolforanstaltninger.
Tjekkiet har anmodet om tilladelse til at anvende den generelle ordning for omvendt
betalingspligt fra den 1. januar 2020 til den 30. juni 2022.
Tjekkiet har over for Kommissionen bekræftet, at der vil blive iværksat tiltag for at
informere de afgiftspligtige personer om indførelsen af anvendelsen af den generelle
ordning for omvendt betalingspligt pr. e-mail, offentlige workshops, drøftelser med
erhvervsorganisationer, myndighedens websted samt trykt eller elektronisk
kampagnemateriale.
Tjekkiet har forelagt Kommissionen en detaljeret beskrivelse af de eksisterende
momskontrolforanstaltninger og bekræftet, at de eksisterende foranstaltninger med
tilføjelsen af en særlig kode for den generelle ordning for omvendt betalingspligt vil
være tilstrækkelige til at sikre, at den generelle ordning for omvendt betalingspligt
fungerer og overvåges effektivt.
På grundlag af oplysningerne fra Tjekkiet til Kommissionen konkluderes det, at
Tjekkiet opfylder betingelserne i artikel 199c, stk. 1, i direktiv 2006/112/EF, og at
anmodningen fra Tjekkiet opfylder de øvrige betingelser i stk. 3, i nævnte artikel. Det
er derfor hensigtsmæssigt at give Tjekkiet tilladelse til at anvende den generelle
ordning for omvendt betalingspligt i den periode, Tjekkiet har anmodet om.
Undtagelsen får ingen negativ indvirkning på Unionens egne indtægter hidrørende fra
moms
—
(7)
(8)
(9)
(10)
(11)
(12)
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Det tillades, at Tjekkiet anvender den generelle ordning for omvendt betalingspligt i henhold
til artikel 199c i direktiv 2006/112/EF i perioden fra den 1. januar 2020 til den 30. juni 2022.
Artikel 2
Denne beslutning er rettet til Tjekkiet.
Udfærdiget i Bruxelles, den
[…].
På Rådets vegne
Formanden
DA
11
DA