kom (2020) 0098 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

Europaudvalget 2019-20
KOM (2020) 0098 Bilag 1
Offentligt

Den 3. april 2020

MFVM 037

GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæi-

ske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: En ny handlingsplan for

den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

KOM (2020) 98

Resumé

Kommissionen har den 11. marts 2020 lanceret en ambitiøs ny handlingsplan for cirkulær økonomi

og dertilhørende bilag med henblik på at skabe en cirkulær økonomi, hvor den økonomiske vækst

ledsages af et fald i ressourceforbruget

–

en absolut afkobling. Forslaget berører 7 konkrete områ-

der: 1) en politisk ramme for bæredygtige produkter, 2) centrale produkters værdikæder, 3) mindre

affald, mere værdi, 4) cirkulær økonomi der tjener mennesker regioner og byer, 5) tværgående til-

tag, 6) lede indsatsen på globalt plan og 7) overvågning af udviklingen. På de pågældende områder

lægger meddelelsen op til, at der efterfølgende gennemføres væsentlige ændringer i flere direktiver

og regelsæt. Meddelelsen fra Kommissionen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige eller økonomiske

konsekvenser for staten eller danske virksomheder. Meddelelsen har i sig selv heller ikke konsekven-

ser for beskyttelsesniveauet.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2020) 98 af

11. marts 2020 fremlagt meddelelse om ”En ny

handlings-

plan for cirkulær økonomi

for et renere og mere konkurrencedygtigt Europa”

med dertilhørende bilag.

Meddelelsen er modtaget i en dansk sprogudgave fra Rådssekretariatet den 11. marts 2020.

Formål og indhold

Handlingsplanen fastslår, at målet er en omstilling til en cirkulær økonomi, hvor man bevarer og vedli-

geholder produkters, materialers og ressourcers værdi i økonomien så lang tid som muligt, samtidig

med at affaldsmængderne nedbringes. Den cirkulære økonomi bidrager til at afkoble den økonomiske

vækst fra ressourceforbruget, til at opfylde målsætningen om klimaneutralitet i 2050 og til at sikre

EU's konkurrenceevne også på længere sigt. Handlingsplanen er en del af opfølgningen på Kommissio-

nens Grønne pagt (European Green Deal).

Kommissionen anfører, at omstillingen til en cirkulær økonomi vil være systemisk, dybtegående og

transformativ i og uden for EU. Omstillingen vil kræve, at alle interessenter på alle niveauer

—

euro-

pæisk, nationalt, regionalt, lokalt og internationalt

—

tilpasser sig og samarbejder. Kommissionen op-

kom (2020) 0098 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

fordrer derfor EU's institutioner og organer til at støtte handlingsplanen og aktivt bidrage til dens gen-

nemførelse. Som led i en samlet indsats for at fremme cirkulær økonomi og betragte affald som en res-

source fokuserer Kommissionens handlingsplan på indsatser inden for syv hovedområder.

Der skal etableres

en politisk ramme for bæredygtige produkter,

som skal understøtte inci-

tamenterne til at forberede produkterne til den cirkulære økonomi og er bygget op om tre elemen-

ter:



Udforme og designe bæredygtige produkter

–

herunder en ny rammelovgivning om bæredyg-

tig produktpolitik med fokus på en revision og udvidelse af Ecodesigndirektivet fra kun at

dække energirelaterede produkter til også at gælde andre produktgrupper (herunder tekstiler

og møbler samt halvfabrikata/intermediære produkter som cement, stål og kemikalier) og

med fokus på regulering der bl.a. understøtter lavere miljø- og CO2 fodaftryk, adresserer ind-

holdet af problematiske stoffer, retten til reparation, holdbarheden og opgraderbarheden af

produkter, bekæmpelse af planlagt forældelse, som understøtter at produkter udbydes som

serviceydelser; samt etablering af et europæisk dataområde til smarte cirkulære applikationer

med henblik på bedre implementering og overvågning;

Styrke forbrugerne gennem en ændring af EU-forbrugerlovgivning for at sikre forbrugerne

relevant og troværdig information om produktets levetid og muligheden for reparation, reser-

vedele og reparationsmanualer, og beskyttelse mod falske grønne anprisninger (grønvask-

ning) og indbygget forældelse; og herunder undersøge mulige ændringer i EU's produktga-

rantiregler. Desuden vil man styrke fokus på grønne offentlige indkøb, herunder obligatoriske

minimumskrav ved grønne offentlige indkøb og indfase rapportering til brug for monitore-

ring af grønne offentlige indkøb i EU.

Styrke cirkularitet i produktionsprocesser

–

herunder, i overensstemmelse med målsætnin-

gerne i den nye industristrategi at sætte fokus på blandt andet fremme af cirkularitet gennem

IED-direktivet og fremme af hhv. industriel symbiose, en bæredygtig cirkulær bio-økonomi,

digital information om ressourcer og optag af ny verificeret teknologi.



2. Handlingsplanen

adresserer centrale produkters værdikæder.

Udfordringen med at skabe

bæredygtighed i centrale værdikæder vil være en integreret del af den politiske ramme for bære-

dygtige produkter med indsatser inden for:



Elektronik og IKT udstyr; med blandt andet et

Initiativ for Cirkulært Elektronisk Udstyr,

som skal fremme længere levetid for elektroniske produkter, herunder blandt andet imple-

mentering af

retten til at reparere,

standardisering af opladerudstyr samt EU-dækkende re-

turordninger for smart phones, tablets og opladere.

Batterier og køretøjer; med blandt andet nye regler for batterier og reviderede regler for ud-

rangerede køretøjer og mulighed for skabe synergier til den cirkulære økonomi gennem den

kommende strategi for bæredygtig mobilitet.

Emballage; med blandt andet en revision af direktivet om emballage og emballageaffald med

henblik på at nedbringe emballering og sikre bedre genanvendelse, herunder regler for gen-

anvendelse af plastmaterialer i kontakt med fødevarer.



kom (2020) 0098 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa



Plastik; med blandt andet krav til genanvendt indhold og nedbringelse af affaldsmængden i

centrale produkter, indsatser mod mikroplast og en ramme for biobaseret og komposterbart

plast.

Tekstiler; med blandt andet forslag til en omfattende strategi for tekstiler med fokus fx på

bæredygtigt design, servicemodeller, indsamling af tekstilaffald, sortering, genbrug og genan-

vendelse af tekstiler.

Anlæg og byggeri; Kommissionen vil lancere en ny omfattende strategi for bæredygtigt bygget

miljø, som vil sikre sammenhæng på tværs af politikområder som klima, energi, tilgængelig-

hed, digitalisering, projektstyring og affaldshåndtering samt fremme cirkularitetsprincipper

gennem blandt andet en revision af byggevareforordningen og gennem krav om integration af

livscyklusvurderinger i offentlige indkøb. Kommissionen vil desuden fremme cirkulære prin-

cipper for bygningsdesign og udvikle digitale logbøger for bygninger. Kommissionen vil ende-

lig fremsætte en revision af genbrugsmålet for byggeri- og nedrivningsaffald, og Kommissio-

nen vil her have særlig fokus på isoleringsmaterialer, der ifølge Kommissionen udgør en sti-

gende andel af affaldsmængden.

Fødevarer, vand og næringsstoffer; med blandt andet forslag om indførelse af mål for reduk-

tion af madspild, fremme af genbrug af vand og vandeffektivitet i industrielle processer og en

integreret plan for forvaltning af næringsstoffer.



3. Som det tredje punkt fokuserer handlingsplanen på

Mindre affald, mere værdi.

Indsatsen for

en mere bæredygtig produktpolitik understøtter målsætningen om at nedbringe affaldsmængden,

fremme renere materialestrømme og sikre bedre genanvendelse. Derudover, vil Kommissionen

blandt andet foreslå indsatser inden for: en styrket affaldspolitik - med blandt andet affaldsreduk-

tionsmål og harmonisering af systemerne til særskilt indsamling af affald, cirkularitet i et giftfrit

miljø - med blandt andet tiltag som vil understøtte tilliden til anvendelsen af sekundære råmateri-

aler ved at udvikle nye løsninger og metoder til at minimere indholdet af problematiske stoffer i

genanvendte materialer og ved at harmonisere systemer til overvågning og forbedre klassificerin-

gen og håndteringen af farligt affald, opbygning af et velfungerende marked for sekundære råvarer

- med blandt andet mulighed for at revidere kriterier for affaldsfasens ophør for visse affalds-

strømme, styrket standardisering og mere effektiv brug af reglerne om anvendelse af særligt pro-

blematiske stoffer. Endelig foreslås tiltag til håndtering af eksporten af affald ud af EU via en gen-

nemgang af EU's regler om overførsel af affald over grænser med henblik på at forbedre genbrug

og genanvendelse i EU og begrænse eksporten af affald, der har miljø- og sundhedsskadelige virk-

ninger i tredjelande.

4. Det fjerde fokus punkt for handlingsplanen er

en cirkulær økonomi, der tjener mennesker,

regioner og byer.

Kommissionen ønsker at skabe sammenhæng mellem den cirkulære økonomi

og indsatsen til støtte for jobskabelse og opbygning af færdigheder og kompetencer blandt andet

gennem en pagt for færdigheder og en handlingsplan for den sociale økonomi og gennem investe-

ringer i uddannelsessystemer. Kommissionen ønsker ligeledes at skabe sammenhæng mellem den

cirkulære økonomi og mulighederne for at drage nytte heraf gennem samhørighedspolitikken og

de europæiske initiativer for byerne og gennem støtte fra EU's finansieringsmekanismer og fonde.

Kommissionen ønsker gennem

tværgående tiltag

at styrke sammenhængen mellem den cirku-

lære økonomi og andre centrale politikområder, herunder:

kom (2020) 0098 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa



Cirkularitet som en forudsætning for klimaneutralitet, hvor man vil analysere virkninger og

sammenhænge og forbedre modelleringsværktøjer og fremme den cirkulære økonomi i gen-

nemgangen af de nationale energi- og klimaplaner. Kommissionen vil også se nærmere på et

regelsæt for certificering af CO2-fjernelse.

Sikring af den rigtige økonomiske løsning gennem styrring af finansieringen i retning af mere

bæredygtige produktions- og forbrugsmønstre. Kommissionen vil udover allerede eksiste-

rende tiltag blandt andet øge virksomhedernes offentliggørelse af miljødata som led i revisio-

nen af direktivet om ikke-finansiel rapportering, støtte udviklingen af miljøregnskabsprincip-

per, fremme integration af bæredygtighedskriterier i virksomhedernes forretningsstrategier

gennem rammerne for virksomhedsledelse, omlægge det europæiske semester, så det afspej-

ler de mål, der er knyttet til den cirkulære økonomi og tilskynde til bedre anvendelse af de

økonomiske instrumenter såsom miljøbeskatning, herunder af deponering og affaldsforbræn-

ding samt momssatser).

Fremme cirkulær økonomi gennem forskning, innovation og digitalisering, gennem støtte til

hele innovationscyklussen via Den Europæiske Fond for Regional udvikling, Life og Horizon

Europe. Digitale løsninger kan understøtte cirkulære forretningsmodeller og fremme over-

vågningen af produkter, komponenter og materialer og gøre data sikkert tilgængelige.



6. Handlingsplanen fokuserer også på EU's

ledende indsats på globalt plan.

Det er afgørende for

europæisk succes, at der også sker en global omstilling til en mere klimaneutral, ressourceeffektiv

og cirkulær økonomi. Derfor vil Kommissionen bl.a. også tage lederskab i arbejdet med at skabe en

global aftale om plastik, sikre at frihandelsaftaler afspejler målene i den cirkulære økonomi og fo-

reslå en alliance, som skal afdække manglende viden og styring og fremme partnerskaber inden

for den globale cirkulære økonomi.

Endelig fokuserer handlingsplanen på

overvågning af udviklingen.

Som en del af handlings-

planen vil Kommissionen styrke overvågningen af de nationale planer og foranstaltninger med

hensyn til den cirkulære økonomi, ajourføre overvågningsrammen for den cirkulære økonomi og

videreudvikle indikatorerne for ressourceanvendelse, herunder forbrug og materialeaftryk.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om Kommissionens handlingsplan for cirkulær øko-

nomi.

Nærhedsprincippet

Kommissionens meddelelse om en ny handlingsplan for cirkulær økonomi har i sig selv ikke betydning

for nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Kommissionens meddelelse om en ny handlingsplan for cirkulær økonomi har i sig selv ikke betydning

for gældende dansk ret.

Konsekvenser

Kommissionens meddelelse om en ny handlingsplan for cirkulær økonomi har i sig selv ikke lovgiv-

ningsmæssige, økonomiske eller beskyttelsesmæssige konsekvenser. Dette vil afhænge af den endelige

udformning af tiltagene i handlingsplanen. Det fremgår af handlingsplanen, at omstillingen til en cir-

kulær økonomi har mulighed for at bidrage til at øge GDP i EU med 0,5 % frem mod 2030 og skabe

omkring 700.000 nye job. Det forventes desuden, at en gennemførelse af handlingsplanens initiativer

kom (2020) 0098 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

vil bidrage til at højne beskyttelsesniveauet for miljø og natur eksempelvis gennem øget ressourceef-

fektivitet, mindsket udledning af drivhusgasser, mindre tab af biodiversitet og pres på vandressourcen.

Høring

Meddelelsen har været i skriftlig høring i EU Miljøspecialudvalget.

3F understreger, at det først og fremmest er vigtigt, at medarbejderne i virksomheder bliver inddraget

i processen om, hvilke tiltag virksomheden skal igangsætte for at efterleve Kommissionens handlings-

plan for cirkulær økonomi. Det er vigtigt med inddragelse af arbejdstagere og fagforeninger på alle ni-

veauer, og de finder det positivt, at Kommissionen anerkender behovet for samarbejde med alle inte-

ressenter. 3F opfordrer Kommissionen til at etablerer et Stakeholder Panel, i lighed med det man har

på bioøkonomi.

3F er positiv overfor, at Kommissionen vil overveje at indføre obligatoriske bæredygtighedskrav, der

omfatter social- og miljøaspekter i hele værdikæden, både på vare og tjenester og opfordrer til at disse

indføres.

3F støtter, at Kommissionens vil sikre en koordinering mellem strategien for cirkulær økonomi og kva-

lifikationsdagsordenen og finder det vigtigt at udvise rettidig omhu med henblik på at iværksætte ud-

dannelse og efteruddannelse af beskæftigede i de berørte sektorer.

3F er usikre på brug af strukturfondsmidlerne til finansiering. 3F kan se fordele i, at det kan hjælpe

regioner med at implementere cirkulær økonomi strategier og styrke industristruktur og værdikæder.

Ligeledes forslås at anvende Just Transition. 3F er dog bekymret for, at det vil betyde, at der er færre

midler til fattigdomsbekæmpelse og indsatser målrettet beskæftigelse og opkvalificering, hvis der ikke

samtidig tilføres ekstra midler til disse tiltag.

De Danske Bilimportører udtrykker generelt opbakning og henviser til industriens synspunkter, som

de er formidlet via ACEA (European Automobile Manufacturers Association) og henviser

til ”position

paper” fra ACEA (2015).

De Danske Bilimportører opfordrer til, at Kommissionens handlingsplan bi-

drager til at fremme en holistisk tilgang til bæredygtig produktdesign, hvor der tages en fuld livscy-

klus-orienteret vurdering af bæredygtighed og anspores til innovation for at sikre teknologineutralitet.

Lovbestemte krav til produktdesign vil hindre teknologisk udvikling, og der anbefales derfor konkur-

rencedygtige løsninger udviklet af industrien. Bilindustrien bidrager væsentligt til den cirkulære øko-

nomi,

via ”genfremstilling” (”remanufacturing”) af et bredt

udsnit af komponenter. Der er dog be-

grænsninger ved genbrug, og industrien har desuden et stærkt ansvar for, at alle krav til holdbarhed,

funktion, sikkerhed og pålidelighed fastholdes. Genfremstilling eller genbrug generelt er dermed ikke

altid muligt, og parallelle tekniske krav og kvalitetsstandarder fastsat i anden lovgivning kan være hin-

drende.

De Danske Bilimportører opfordrer Kommissionen til at anerkende, at genbrug er et redskab og ikke et

miljømæssigt mål i sig selv. Det er især ikke hensigtsmæssigt at fastsætte minimumsmål for genbrugs-

materialer i nye materialer eller produkter, men der opfordres til at forbedre implementeringen af den

eksisterende lovgivning på affaldsområdet. Der er desuden en række aspekter af ELV-direktivet (direk-

tiv 2000/53/EF) med potentiale for at understøtte den cirkulære økonomi, men som stadig lider af

manglende håndhævelse. Med henvisningen til ACEA peges derfor på en styrket håndhævelse af den

eksisterende lovgivning på området

–

herunder et obligatorisk system til registrering og af-registrering

(de-registration) med tvungen CoD (Certificate of Destruction) som dokumentation for korrekt bort-

skaffelse af bilen mv.

Med hensyn til produktionsfasen peger ACEA på potentialet i ”industriemissi-

onsdirektivet” (IED) direktiv 2010/75/EF,

og for brugs-fasen peges der på den tekniske regulering af

kom (2020) 0098 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

bilerne i form af de obligatoriske emissionsnormer (Euronormer) og reduktionsmålene for bilernes

gennemsnitlig CO2-emissioner. Derudover peger ACEA på behovet for en gennemgribende revidering

af REACH-forordningen, der i visse tilfælde kan begrænse mulighederne for at genanvende materialer

og udgøre en barriere for anvendelsen af visse reservedele.

Kommissionen opfordres til at være opmærksom på, at de enkelte tiltag i bilaget skal ses i sammen-

hæng, uagtet at tiltagene vedrørende batterier efter planen skal fremsættes i 2020 mens tiltagene ved-

rørende ELV og ”right to repair” følger i 2021.

Dansk Byggeri er positiv over for Kommissionens udmelding om, at den kommende strategi for Sustai-

nable Build Environment, er i overensstemmelse med sammenhængende politiske områder inden for

klima, energi, ressourceeffektivitet, regler for håndtering af bygge- og anlægsaffald, tilgængelighed,

digitalisering og uddannelsesområdet. Dansk Bygger; er positiv over for en revision af byggevarefor-

ordningen og implementering af krav om bæredygtighed og krav om genanvendt materiale for visse

produktgrupper, med fokus på at det skal ske med hensyn til sikkerhed og funktionalitet. Dansk Byg-

geri er imidlertid bekymret for, hvordan Kommissionen har tænkt sig at stille de krav, og anbefaler at

der stilles

’åbent’

krav, for at undgå at nogle materialer eller metoder favoriseres over andre, men at

kravet i videst mulig grad skaber incitament til innovation og produktudvikling i virksomhederne. Et

eksempel på et åbent krav kunne være et krav om CO2 pr. kvadratmeter byggeri. Dansk Byggeri ser

også gerne, at byggevareforordningen fremover vil tillade medlemsstaterne at stille krav til produkt-

specifikke miljøvaredeklarationer (EPD) på en eller flere produktgrupper, hvilket ikke er tilladt i dag.

Dansk Byggeri støtter et arbejde med digitale logbøger, materiale- og bygningspas. For at et indre mar-

ked skal fungere, er det vigtigt, at reglerne udarbejdes fælles i EU og ikke i de enkelte medlemslande. I

samme ombæring bør ansvaret for den genbrugte byggevare afklares, så eventuelle fejl og mangler ved

et gammelt byggemateriale ikke påhviler dem, der går foran ved at bruge genbrugte byggematerialer.

Dansk Byggeri er generelt af den opfattelse, at det er fornuftigt med fælles europæiske livscyklusbase-

rede krav i offentlige indkøb, herunder Level(s). Kommissionens ambition bliver for alvor en succes,

hvis Kommissionen får held med at rammesætte, i hvilke faser af livscyklussen, man stiller kravene.

Der er i dag en tendens til national rammesætning og valg af LCA-database, hvilket forringer mulighe-

den for at sammenligne produkter og derved transparente grønne indkøbskrav. Desuden er initiativet

omkring carbon storage/carbon capture yderst interessant. Ved produktionen af fx cement kan der

være nogle store punktforureninger, som i yderste konsekvens kunne gøre byggeriet CO2–negativt,

hvis den rette teknologi var til stede til at opfange den CO2 der er forbundet med produktionen.

Dansk Byggeri følger Kommissionens mål om at revidere de udlagte mål for genanvendelse i

EU, som er 70% for bygge- og anlægsaffald. Her er det Dansk Byggeris klare opfordring til

Kommissionen, at man på EU-niveau harmoniserer, hvordan man måler for genanvendelsen

i EU-landene.

Dansk Byggeri ser det som overordentlig fornuftigt, at man vil stille krav til deponering af jord

i EU med ønsker om at reducere denne form for affaldshåndtering. Dansk Byggeri opfordrer Kommis-

sionen til at tydeliggøre, hvad der er den mest bæredygtige, sikre og cirkulære håndtering af jord, fx

igennem et jord-hierarki, som det såkaldte affaldshierarki.

Dansk Byggeri ser ligeledes med stor interesse i en integrering af principper om cirkulær

økonomi i de kommende renoveringsstrategier, hvor energieffektiviseringer også er et omdrejnings-

punkt.

kom (2020) 0098 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

TDC støtter overordnet EU-Kommissionens Green Deal og målsætningen om reduktion af CO2-udled-

ningen med 50 % inden udgangen af 2030. TDC har selv en målsætning om at være 100 % CO2-neu-

tral i 2030. En ambitiøs handlingsplan mod en cirkulær økonomi mindsker presset på naturressour-

cerne. TDC hilser derfor EU-Kommissionens fokus på elektronik og IKT-sektoren vel-kommen. TDC

støtter de positive takter i EU-Kommissionens handlingsplan mod en cirkulær økonomi og ser frem til

”initiativet vedrørende cirkulært elektronisk udstyr”.

TDC opfordrer til, at der klart skelnes mellem

forpligtelser, der pålægges elektronikproducenterne og -distributørerne, samt at hele værdikæden er

tænkt ind.

TDC forholder sig positive over for fælleseuropæiske krav til producenterne af terminaludstyr i forhold

til produkternes mulighed for reparation, som et element af en ”ret til reparation”.

Det anbefales, at

der gradvis skal indføres en ”ret til reparation” af terminaludstyrets

mest almindelige problemer: ud-

skiftning af batteri, bagbeklædning og skærm. TDC har sympati for ideen om en fælles europæisk tilba-

getagelsesordning, hvor man kan returnere eller sælge sine gamle mobiltelefoner, tablets og opladere.

For at en sådan ordning kan blive succesfuld, er det vigtigt, at forpligtelsen om tilbagetagelse ligger hos

terminalproducenterne i sidste ende. I forhold til initiativet om en fælles oplader til mobiltelefoner og

lignende produkter bør det sikres, at der er den samme ladeteknologi i alle mobiltelefoner og ladere, så

kunderne får det maksimale ud af opladerne.

TDC hilser også initiativerne på emballageområdet velkommen og ser frem til at følge de konkrete for-

slag tæt, med henblik på at simplificere og reducere TDC-koncernens emballageforbrug.

Rådet for Grøn Omstilling ser mange positive tiltag i Kommissionens handlingsplan, men vurderer

dem kun effektive, hvis de implementeres med stærke ambitioner. Rådet for Grøn Omstilling ser

gerne, at der bliver opstillet EU-mål for reduktion af ressourceforbrug og den afledede miljøpåvirk-

ning, og ligeledes mål for affaldsforebyggelse for virksomheder og industrier. Rådet for Grøn Omstil-

ling er positiv over for Kommissionens fokus på reduktion og genbrug, begrænsninger på overemballe-

ring og adgang til offentligt drikkevand. Rådet for Grøn Omstilling ser gerne, at handlingsplanen for

mikroplast stadig fokuserer på kvantificering af forureningen. Desuden er Rådet for Grøn Omstilling

bekymrede over risikoen for uhensigtsmæssige substitutioner fra konventionel plastik til biobaseret,

bionedbrydeligt og komposterbart plastik.

Rådet for Grøn Omstilling er understreger vigtigheden af økonomiske instrumenter og investeringer,

og at disse udvikles til skalerebare løsninger, og sikrer støtte til nye forretningsmodeller og systemer,

som satser på forebyggelse og genbrug. Der er ligeledes en bekymring for, at investeringer rettet mod

infrastruktur til ”ny” plastproduktion såvel som kemisk genanvendelse vil bidrage til, at ”business as

usual”

vil fortsætte ind i fremtiden.

Rådet for Grøn Omstilling ser positivt på en revision af EU's regler

om overførsel af affald og begrænsninger for eksport af affald. Det er væsentligt, at dobbeltstandarder

behandles på andre politikområder, såsom kemikalier og produktkrav. Overordnet set er det nødven-

digt med en mere omfattende tilgang til en vurdering af konsekvenserne af Europas produktion og for-

brug i tredjeverdenslande. Rådet for Grøn Omstilling ser gerne, for at sikre fokus, at kerneområder i

problemstillingen omkring snitfladerne imellem kemikalier, produkter (artikler) og affald i højere grad

indgår i handlingsplanen og ikke alene delegeres til den kemiske strategi.

Dansk Affaldsforening støtter Kommissionens ambition om en bæredygtig produktpolitik og bidrager

gerne til udformningen af lovgivningen. Dansk Affaldsforening bakker op om, at Kommissionen vil

tage afsæt i Ecodesign-direktivet, hvor der allerede er indarbejdet enkelte cø-krav for de produkter, der

er omfattet af direktivet, men der er potentiale for flere krav.

kom (2020) 0098 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

Dansk Affaldsforening finder formuleringer omkring Kommissionens arbejde hen

imod en ’reparati-

onsret’,

overvejelser vedrørende nye rettigheder for forbrugere for eksempel med hensyn til reserve-

dele, reparationsmuligheder og opgraderinger og undersøgelse af garantier vage. Dansk Affaldsfor-

ening mener, at der er et stort behov for at se på både reparation og forlængelse af garantiperioden for

især husholdningsprodukter.

Dansk Affaldsforening er positiv over for Kommissionens ønsker om at gøre offentlige grønne indkøb

mere bindende ved at stille mindstekrav om grønne indkøb i sektorlovgivning og monitering af omfan-

get af offentlige grønne indkøb, og henviser til at Regeringen evt. viderebringer det arbejde, der alle-

rede sker i regi af forum for bæredygtige indkøb.

Dansk Affaldsforening opfordrer Kommissionen til at der arbejdes på en samlet pakke, der kan moti-

vere både producenter og kunder til at få produkterne, herunder elektroniske produkter, repareret.

Dansk Affaldsforening opfordrer Regeringen til at presse på for løsninger på dette område, og har tid-

ligere fremsat forslag der går på momsnedsættelse af reparationer samt forlænget garantitid. Dansk

Affaldsforening opfordrer til, at der i forbindelse med en EU-dækkende tilbagetagnings- eller tilbage-

salgsordning for udtjente mobiltelefoner, tablets og opladere, at det er producenterne, der skal mod-

tage deres egne produkter retur med henblik på genbrug af elementer samt fremtidigt mere bæredyg-

tigt produktdesign.

Dansk Affaldsforening bakker op om, at Kommissionen udgiver et forslag til en ny lovgivningsmæssig

ramme for batterier. Dansk Affaldsforening efterlyser derudover, at forslaget forholder sig til særligt

lithium-ion batterier, som findes indbygget i flere og flere produkter.

Dansk Affaldsforening mener, at tidsfristen for hvornår emballager skal være genbrugelige eller genan-

vendelige godt kan fremrykkes til år 2025, hvor mange emballageproducenter eller påfyldere selv har

sat sig dette mål. Dansk Affaldsforening opfordrer til at fremme danske erfaringer med at påføre af-

faldssorteringspiktogrammer på emballager i det videre EU-arbejde på området. Dansk Affaldsfor-

ening ser med interesse på Kommissionens forslag om, at ville udvikle regler for sikker genanvendelse

af andre plastmaterialer til fødevarekontaktmaterialer end PET, da det ikke kun er reglerne men selve

polymerens egenskaber, der hidtil kun har gjort PET egnet til at indgå i et loop af fødevarekontaktma-

terialer.

Dansk Affaldsforening ser gerne, at Kommissionen peger på de flere brancher, hvor man kan forestille

sig at stille krav om optag af genanvendte plastressourcer, udover emballager, konstruktionsmaterialer

samt biler. Kommissionen peger på en række indsatser omkring mikroplast. Her kunne det for affalds-

sektoren være relevant med en indsats omkring evt. mikroplast i madaffald/oparbejdet madaffald/af-

gasset madaffald/digistat.

Dansk Affaldsforening er positiv overfor Kommissionens fokus på plastik men mener, at der kan være

yderligere udfordringer i forhold til bionedbrydeligt plast, som Kommissionen må forholde sig til, her-

under: at bionedbrydeligt plast ville skulle indsamles sammen med en fraktion, der tilgår en kompo-

steringsproces

–

altså ville fx en madaffaldsfraktion skulle blandes med en emballagefraktion, at det

ikke er alle EU-lande, som benytter sig af en komposteringsløsning i affaldshåndteringen, at materialet

ikke

blot ’forsvinder’ fremfor at udnytte den energi

og de ressourcer, der er brugt til fremstillingen af

materialet.

Dansk Affaldsforening er positiv over for Kommissionens forslag om en strategi for tekstiler og ser

gerne et mere fremhævet fokus også på genanvendelse af tekstiler. Dansk Affaldsforening bakker op

kom (2020) 0098 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

om de foreslåede tiltag, herunder især også ønsket om mere gennemsigtighed i hele værdikæden, som

gerne må omfatte affaldsleddet også.

Dansk Affaldsforening bakker op om de stillede forslag vedr. konstruktion og byggeri. Ud over et sær-

ligt fokus på isoleringsmaterialer kunne Kommissionen se på andre nye (komposit-) byggematerialer,

som giver udfordringer i affaldsleddet.

Dansk Affaldsforening noterer, at Kommissionen vil fremsætte reduktionsmål for madspild, samt at de

vil undersøge muligheder for at lovgive om genbrug til erstatning af engangsservice i fødevareservice.

Dansk Affaldsforening bifalder først og fremmest, at produkterne har fået mere fokus end affaldet i

denne cirkulære strategi

–

og er enige i, at det primært er i produktpolitikken, at løsningerne skal fin-

des.

Dansk Affaldsforening mener ikke, at affaldslovgivningen i særlig stort omfang kan bruges til at redu-

cere affaldsmængderne, herunder mængderne af restaffald. Det er netop produktpolitikken, der skal

virke her sammen med ændringer i borgernes og virksomhedernes forbrug. Dansk Affaldsforening

bakker op om en monitering af affaldsproduktionen og at der i øget omfang kommunikeres

–

gerne

målrettet - om de enkelte sektorers direkte og afledte affaldsproduktion, samt om hvad de hver især

kan gøre for at mindske affaldsproduktionen.

Dansk Affaldsforening vurderer, at der i forhold til

”municipal

waste” allerede er opstillet meget ambi-

tiøse målsætninger i det eksisterende affaldsdirektiv, hvorfor vi anbefaler at holde fokus på implemen-

tering af dette regelsæt samt at vende blikket mod erhvervsaffaldet, som har en langt større affaldspro-

duktion end husholdningerne og det lignende affald fra andre kilder.

Kommissionen foreslår et harmoniseret system til separat indsamling i EU. Dansk Affaldsforening me-

ner, at det eksisterende affaldsdirektiv allerede i for stort omfang metode-, frem for målstyrer. Dansk

Affaldsforening vurderer, at effekten med harmoniseringen vil være meget begrænset. Dansk Affalds-

forening opfordrer til at promovere vores piktogramsystem, som en relevant løsning på ønsket om en

øget harmonisering. Dansk Affaldsforening mener, at det er nødvendigt at holde fokus på en større

ensretning af selve affaldet (det vil sige produkterne der bliver til affald).

Kommissionen vil se på de mest effektive kombinationer af separat indsamling, hvilket Dansk Affalds-

forening bakker op om i det omfang, at det skal bruges til erfaringsudveksling blandt de relevante

myndigheder, for eksempel som led i den eksisterende Taiex peer to peer ordning. De vil dog på det

kraftigste fraråde fastlagte EU-modeller, som skal implementeres lokalt, da der er nærmest uendelig

mange hensyn, der skal tages.

Dansk Affaldsforening bakker op om Kommissionens plan om at se på produktetiketter, som også er

nævnt under emballage-sporet.

Dansk Affaldsforening bifalder Kommissionen fokus på dekontaminering, herunder at der skal udvik-

les metoder til at undgå uønskede stoffer i genanvendte materialer men mener, at der skal yderligere

indsatser til i forhold til den blandede affaldsstrøm, som modtages fra husholdninger og erhverv.

Dansk Affaldsforening bakker op om Kommissionen forslag til en yderligere harmonisering af klassifi-

cering for kemiske stoffer og klassifikation af farligt affald.

kom (2020) 0098 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

Dansk Affaldsforening bakker op om de forslag Kommissionen er kommet med omkring krav til om-

fanget af genanvendte materialer i nyproduktion. Derudover vil Kommissionen i et eller andet omfang

se på EU-dækkende end-of-waste kriterier.

Dansk Affaldsforening

bifalder, at der kommer fokus på Europas eksport af affald. At fremhæve ’gen-

anvendt i EU’ som en kvalitetsparameter er ligeledes en interessant vej at betræde.

Dansk Affaldsfor-

ening bakker op om en nuanceret tilgang til hvilket affald, der eksporteres ud af EU med de kriterier,

der fremgår af forslaget.

Dansk Affaldsforening ser gerne, at carbon capture utilation (CCU) også nævnes og opfordrer til at

bringe den aktuelle udvikling på området med ind i arbejdet i EU.

Dansk Affaldsforening bifalder Kommissionens forslag om afgift på ikke-genanvendt plastik, og at den

fortsat vil fremme økonomiske instrumenter og gøre det muligt for medlemsstaterne at bruge differen-

tieret moms for at kunne understøtte cirkulære aktiviteter som for eksempel reparation.

Dansk Industri ser et betydeligt potentiale og henviser til anbefalingerne fra Klimapartnerskabet for

vand, affald og cirkulær økonomi, herunder blandt andet:

- Incitamenter til og krav om at designe cirkulært, for eksempel i eco-designdirektivet i form af kon-

krete designkrav, der understøtter cirkularitet via længere levetider, ressourceeffektivitet, genan-

vendelighed mv.

- Et mere effektivt marked for sekundære ressourcer gennem harmonisering af europæisk lovgiv-

ning, herunder implementering af affaldsdirektiverne samt udvikling af europæiske/internationale

standarder, der kan fastsætte kvaliteten af genanvendte materialer.

- Brug af offentlige indkøb som drivkraft for cirkulær omstilling.

- Obligatorisk ensartet affaldssortering ved husstanden.

I forbindelse med at bruge eco-designdirektivet bredere, foreslår Dansk Industri, at der i stedet etable-

res et parallelt direktiv

–

et søsterdirektiv til eco-designdirektivet

–

der kan indeholde ikke-energifor-

brugende produkter. Dansk Industri vurderer således, at det eksisterende eco-designdirektiv fungerer

godt, og måden at regulere på er egnet til at brede ud.

Hvis scope’et for produkter i det eksisterende

direktiv blot udvides, er der en risiko for, at den positive udvikling for de omfattede produkter sættes i

stå, og det er ikke ønskværdigt.

Dansk Industri bakker umiddelbart op om at prioritere de produktgrupper, der peges på i handlings-

planen. De er meget interesserede i at blive inddraget i arbejdet med de konkrete områder så tidligt

som muligt, ligesom de opfordrer regeringen til at prioritere at følge EU-lovgivningen på dette område

tidligt og tæt.

Dansk Industri er positiv overfor, at handlingsplanen særligt nævner at ville fremme produkt-som-ser-

vice. Dansk Industri foreslår, at offentlige indkøb anvendes aktivt til at fremme disse nye forretnings-

modeller.

Dansk Industri opfordrer til at nationale initiativer om for eksempel produktkrav, standarder og meto-

der ikke må udgøre en hindring for det indre marked. Dansk Industri vil gerne bakke meget kraftigt op

om forslaget vedrørende øget håndhævelse, da det efter deres opfattelse er stærkt nødvendigt med

markedsovervågning og tilsyn for at opnå en lige spillebane for virksomhederne

–

både mellem EU-

landene og i forhold til import af produkter fra tredjelande.

kom (2020) 0098 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

Dansk Industri bakker op om, at Kommissionen foreslår at fremme en cirkulær tankegang ved en

kommende revision af direktivet om industrielle emissioner (IED). Dansk Industri understreger, at

påvirkning fra produkter enten bagud i produktkæden eller fremad efter leverancen normalt er regule-

ret af andre EU-lovpakker, derfor skal overlap i regulering undgås.

Dansk Industri finder det fortsat hensigtsmæssigt, at visse egenskaber alene reguleres i byggevarefor-

ordningen, fordi en lang række forhold af betydning for cirkularitet i byggeriet bedst egner sig til at

blive reguleret på bygningsniveau (eksempelvis i bygningsreglementet).

Ændring af affaldstransportforordningen for at fremme det indre marked for affald er en højtpriorite-

ret mærkesag for DI. Forordningens krav gør det til en bureaukratisk udfordring og samtidig omkost-

ningsfyldt at transportere affaldsressourcer på tværs af landegrænser. DI foreslår, at Kommissionen

tager lederskab i spørgsmålet om end-of-waste-kriterier og biproduktforordningen.

Dansk Industri bifalder og prioriterer Kommissionens fokus på behovet for at få skabt et effektivt mar-

ked for genanvendte ressourcer. Arbejdet med standarder og brug af dem bør have høj prioritet for

Kommissionen og den danske regering

–

ikke mindst i lyset af, at danske virksomheder allerede på nu-

værende tidspunkt har udfordringer med at source tilstrækkelige mængder af genanvendt plast af den

nødvendige kvalitet.

Dansk Industri hilser velkommen, at der vil blive arbejdet på at etablere regler for genanvendelse til

fødevarekontaktmateriale af andre plastmaterialer end PET. De vil imidlertid også opfordre til, at

EFSA genvurderer deres 5 pct.-grænse for emballager, der ikke har været brugt til fødevarer, i genan-

vendelsen af PET. Dansk Industri appellere for et større fokus på kemisk genanvendelse, som ikke fyl-

der så meget i handlingsplanen.

Dansk Industri bakker op om, at Kommissionen peger på digitalisering som et vigtigt redskab flere ste-

der i handlingsplanen. Dansk Industri bakker op om denne tilgang, og vi ser især et potentiale i spo-

ring og mærkning af materialer og produkter samt i dataplatforme, der kan skabe overblik over mate-

rialestrømme.

Dansk Industri glæder sig over, at planen understreger Kommissionens fortsatte prioritering af bio-

økonomi og arbejdet med strategien herfor.

Dansk Industri støtter, at forbrugere skal være med til at drive den bæredygtige omstilling. Dansk In-

dustri fremhæver, at der samtidig bør tages hensyn til omkostningerne for virksomhederne, ikke

mindst SMV’erne, herunder risikoen for ”information overload”, som ifølge undersøgelser

allerede i

dag udgør et problem for forbrugerne pga. de mange lovpligtige oplysninger, der skal gives ved point of

sale eller ved mærkning.

Dansk Industri ønsker mere klarhed på,

hvad der nærmere ligger i forslaget om ”right to repair”, ret til

reservedele mv., som ikke allerede er reguleret af de nuværende forbrugerkøbsregler og fremhæver, at

det er afgørende, at der fortsat er en sådan balance mellem køber og sælger.

Dansk Industri vil gerne rejse et flag i forhold til den tiltænkte tidsplan for gennemførelsen af de på-

tænkte ændringer i forbrugerreglerne.

Generelt finder Dansk Industri, at der er fundet en god balance i initiativerne, som vedrører byggeri og

byggevarer. I særdeleshed er der nogle interessante og meget konstruktive perspektiver i udrulningen

kom (2020) 0098 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

af LEVEL(S) samt udviklingen af en digital logbog for bygninger, der potentielt vil have en række for-

dele for byggeriet i sin helhed.

Dansk Industri Byg anser en hurtig og smidig implementering af det syvende væsentlige krav (bære-

dygtighed) som en central

–

og en nødvendig - forudsætning for den bæredygtige omstilling af bygge-

riet og byggevarer på det indre marked.

Bygherreforeningen støtter de stillede forslag i Kommissionens fokus på byggeri men finder det derud-

over vigtigt, at der arbejdes på før nedrivning; levetidsforlængelse af bygninger, selektiv nedrivning,

fokus på sundhed og sikkerhedsaspekter ved demontering og kriterier for mængder af genbrug/genan-

vendelse af bestemte fraktioner, ved at der ved design er; fokus på fleksibilitet af nye bygninger og ele-

menter, design for demontering, pct indhold af sekundære materialer, reduktion i kompleksitet og

mindre brug af problematisk kemi, forudsætninger for genbrug og genanvendelse med fokus på stan-

darder, materialepas, sporbarhed og etablering af et velfungerende marked for sekundær materialer.

DANVA

–

Dansk Vand- og Spildevandsforening bakker op om handlingsplanen, som indeholder

mange interessante initiativer, hvoraf mange også vil få betydning for vandforsyning og spildevands-

behandling. Det gælder eksempelvis fremme design af bæredygtige produkter med lang holdbarhed,

samt minimere forekomsten af farlige kemikalier i øvrigt. Det gælder også Kommissionens overvåg-

ning og støtte til implementering af krav i drikkevandsdirektivet om at gøre drikkevand tilgængeligt i

det offentlige rum med henblik på reducering af forbrug af flaskevand og mindske forekomst af embal-

lageaffald, initiativer i forhold til mikroplast herunder begrænsning af dette i alle stadier i et produkts

livscyklus samt fremme af udvikling og harmonisering af metoder til måling af udslip af mikroplast og

udvidet producentansvar.

DANVA vil gerne fremhæve og foreslå, at der arbejdes på flere initiativer fra spildevandsområdet her-

under arbejde med omdannelse af spildevandsslam til råolie ved såkaldt hydrothermal liquefaction

(HTL) og opbygning af andre teknologier, hvorved man kan producere bæredygtige brændstoffer og

energi fra spildevandsslam og andet organisk affald, f.eks. Gas-to-liquid technology (GTL). Desuden

efterlyses et større fokus på potentialer i at indvinde bæredygtig varme fra renset spildevand.

DANVA ser det som en mangel, at en revision af byspildevandsdirektivet ikke er nævnt under over-

skriften ”less waste, more value”

i handlingsplanens bilag. Jævnfør ovenstående bemærkninger, mener

de direktivet bør ændres, således at det kommer til at afspejle mulighederne for såvel bæredygtig stof-

indvinding (fosfor, kvælstof og kulstof), som bæredygtig energiproduktion fra spildevand og spilde-

vandsslam.

Landbrug & Fødevarer bakker op om den europæiske grønne pagt generelt og ambitionen om at sikre,

at den økonomiske vækst er afkoblet fra forbruget af ressourcer. For Landbrug & Fødevarer er det helt

afgørende, at muligheden for at producere er forudsætningen for holdbar omlægning til et klimaneu-

tralt og mere bæredygtigt samfund. Landbrug & Fødevarer er især positive overfor, at handlingsplanen

også fokuserer på en cirkulær biobaseret økonomi og mener, at det bør stå mere centralt.

Landbrug & Fødevarer noterer med interesse, at Kommissionen vil fremsætte forslag til en politik for

bæredygtige produkter, som fokuserer på at udvide direktivet om miljøvenligt design. Landbrug & Fø-

devarer savner, at der i højere grad er fokus på muligheder for udvikling af produkter baseret på bære-

dygtigt biobaseret materiale.

Landbrug & Fødevarer er positive overfor, at EU-kommissionen vil forhindre green washing og er

enige i, at det er vigtigt med fælles europæiske standarder, som sikrer forbrugerne valid information

kom (2020) 0098 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

om produkternes miljøeffekt, der er baseret på et gennemarbejdet og videnskabeligt funderet grund-

lag. Landbrug & Fødevarer noterer sig, at Kommissionen vil fremsætte forslag om, at virksomheder

skal underbygge deres miljøanprisninger ved hjælp af metoden til vurdering af produkters og organi-

sationers miljøaftryk. Det er vigtigt, at Danmark engagerer sig i arbejdet med PEF og OEF. I forhold til

kommunikation om fødevarer er det dog også vigtigt, at ernæringsaspekter inddrages.

Landbrug & Fødevarer er positive overfor, at EU-kommissionen vil styrke de cirkulære økonomi

aspekter i direktivet om industrielle emissioner. Landbrug & Fødevarer arbejder aktivt for at sikre ens-

artede konkurrence- og miljøvilkår for virksomheder i EU gennem arbejdet med at udvikle fælles vil-

kår for miljøgodkendelser i EU i sammenhæng med anvendelse af den bedst tilgængelige teknik. L&F

ønsker, at den cirkulære økonomi tankegang inddrages yderlige i BREF arbejdet f.eks. i form af hel-

hedstænkning og positive incitamenter til ressourceudnyttelse. Det er positivt, at Kommissionen vil

fremme industriel symbiose. Men Landbrug & Fødevarer har vanskeligt ved at forstå, hvordan initiati-

vet om udvikling af et industridrevet rapporterings- og certificeringssystem vil fremme industriel sym-

biose uden at skabe ekstra administrative byrder for virksomhederne. Landbrug & Fødevarer er enige i

EU kommissionens ambition om at sikre den biobaserede sektors bæredygtighed og cirkularitet og

mener, at den cirkulære bioøkonomi bør styrkes yderligere i handlingsplanen.

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at Kommissionen vil styrke den fælles europæiske kontrol-

ordning for miljøteknologi (ETV).

Landbrug & Fødevarer er positive overfor, at Kommissionen vil revidere de væsentlige krav i emballa-

gedirektivet, men er af den opfattelse, at der er behov for en grundlæggende revision af direktivet.

Landbrug & Fødevarer er enige i behovet for mere viden om risici ved og forekomsten af mikroplast i

miljøet herunder forekomst i slam, der anvendes i til jordbrugsformål. Det er desuden meget vigtigt at

begrænse mængden af mikroplast opstrøms, så den ikke ender i slammet.

Landbrug & Fødevarer er positive overfor, at Kommissionen vil udarbejde en rammepolitik for sour-

cing, mærkning og brug af biobaseret plast, så virksomhederne nemmere kan agere i det nye marked.

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at Kommissionen vil sikre, at forbrugerne ikke vildledes ved

markedsføring af bionedbrydeligt/komposterbart plast.

Landbrug & Fødevarer støtter et fælles EU reduktionsmål for madaffald/madspild som en del af EU

Green Deal og Farm to Fork reformerne. Det er særdeles positivt, at der sættes fokus på vandgenbrug i

industrien, hvor der er betydelige potentialer. Det er dog helt afgørende, at der skelnes imellem de for-

skellige industrityper, hvor der for eksempel er store krav til hygiejne i fødevareindustrien. Landbrug

& Fødevarer mener, at det er en god ide at Kommissionen vil styrke og effektivisere recirkuleringen af

næringsstoffer. Men det er dog vigtigt at undgå miljøfremmede stoffer i recirkuleringen.

Landbrug & Fødevarer er meget positive overfor, at Kommissionen vil foreslå at harmonisere syste-

merne til særskilt indsamling af affald.

Landbrug & Fødevarer bifalder, at der lægges høj vægt på forskning som en nødvendighed for at ud-

nytte potentialerne i den cirkulære økonomi. Herunder ikke mindst tværvidenskabelig udfordringsdre-

vet forskning understøttet af Horizon Europe og European Institute of Innovation & Technology. Der

bør endvidere lægges stor vægt på at fremme involvering af erhvervslivet i hele værdikæder, herunder

at fremme SMV deltagelse.

kom (2020) 0098 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

Wind Denmark er positiv over for Kommissionens handlingsplan for cirkulær økonomi. Der er kom-

met et stadigt mere intenst fokus på bæredygtighed og genanvendelse i vindmøllebranchen i de seneste

år. Vindmøllebranchen har i flere år arbejdet på løsninger for at genanvende møllevingerne, men selv

om der er flere gode bud på løsninger i pipelinen, er der endnu ingen universalløsning klar. På sektor-

niveau har branchens europæiske forening Wind Europe indgået et samarbejde med to andre europæi-

ske organisationer the European Chemical Industry Council og the European Composites Industry As-

sociation for at afsøge løsninger for genanvendelse af vindmøllevinger.

Forbrugerrådet TÆNK er positiv overfor handlingsplanen og fremhæver brugen af miljømærkning, og

samtidig støtter

Kommissionens fokus på ”levetidsmærke” på varige forbrugsgoder og den større ind-

sats mod ”greenwashing”.

I forbindelse med fokus på emballage, savner TÆNK et generelt fokus på

det allerede eksisterende producentansvar og den manglende opfyldning af de nuværende mål i af-

faldsdirektivet. TÆNK støtter Kommissionens fokus på elektronik og ICT, men fremhæver desuden

vigtigheden at der fokusers på al elektronik og alle elektriske produkter og ikke alene mobiltelefoner,

tablets og pc’er.

TÆNK bifalder Kommissionens fokus på at sænke emballageforbruget og generelt fo-

kus på plastik. TÆNK fremhæver dog, vigtigheden af at kigge nærmere på indhold af kemi i plastik og

emballage, særligt fødevareemballage.

TÆNK er positiv over for Kommissionens forslag om en strategi for byggeri og en strategi for tekstiler.

I forhold til byggeriet, ønsker TÆNK et større fokus på indhold af problematisk kemi i byggeriet og

derudover anbefaler TÆNK at der arbejdes på fælles definitioner af tøjspild, så det bliver muligt at

måle frem- eller tilbageskridt, samt at det indeholder en gennemgang af moms, afgifter og tilskud og

indebære en prioritering af forskning i genanvendelse og teknik. TÆNK har i mange år fokuseret på

madspild og støtter op om at der udarbejdes et mål for nedbringelse af madspild.

TÆNK opfordrer Kommissionen til at foreslå konkrete tiltag med henblik på at sikre, at genanvendte

materialer er lige så sikre som nye materialer, især i forbindelse med arbejdet med Kommissionens

”Chemicals Strategy for Sustainability”.

TÆNK fremhæver desuden at der, i forbindelse med genan-

vendelse af affald i nye produkter, skal oplyses hvor stor en producentdel af produktet der består af

genanvendte materialer, og hvor det genanvendte materialer stammer.

Plastic Change indstiller, at handlingsplanen følges op af konkrete og bindende målsætninger, redukti-

ons- og genbrugsmål for at sikre den ønskede effekt. Der forslås også, at der skelnes mellem genbrug

og genanvendelse, og at man ikke benytter begreberne som synonymer og/eller lige gode løsninger.

Plastic Change støtter forslaget om et bæredygtigt produktpolitik og ønsker desuden et fokus på spor-

barhed som særskilt indsatsområde. Plastic Change finder det meget positivt, at planen vil adressere

offentlige indkøb og indfri det store potentiale, der ligger i dette.

Plastic Change finder det positivt, at Kommissionen lægger op til, at handlingsplanen for cirkulær øko-

nomi skal supplere engangsplastikdirektivet fra 2018 på plastikområdet. Det er imidlertid uklart, hvad

Kommissionen præcist mener, at EU bør gøre i forhold til mikroplastik. Plastic Change anbefaler der-

for, at der nedlægges et mere generelt forbud mod bevidst at tilføje mikroplastik, samt at man gør

”best practice” obligatorisk igennem hele forsyningskæden i

forhold til plastikpellets. Plastic Change

støtter, at kommissionen planlægger at etablere et regelsæt for plastik, som bliver markedsført som

”bio”, biobasseret, bionedbrydelig og komposterbar plastiktyper i 2021, og at man lægger op til at øge

kravene til den forbrugerettede information for at undgå ”greenwashing”.

Plastic Change finder det ligeledes meget positiv, at Kommissionen vil øge fokus på kemikalier i pla-

stik, produkter og emballager, da kemien tilsat fra materialeproduktion til produktproduktion er helt

afgørende i forhold til, om man kan opnå en ren og sikker cirkulær økonomi, der befinder sig på de

kom (2020) 0098 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

øverste trin i affaldshierarkiet. Dette gælder både i forhold til fødevarekontaktmaterialer og i forbin-

delse med optag af genanvendt plastikmateriale i nye fødevarekontaktmaterialer, jf. de obligatoriske

krav til genanvendt indhold, som planen lægger op til. Plastic Change finder det derfor også positivt, at

Kommissionen lægger op til at samarbejde med industrien om at udvikle harmoniserede systemer til

sporing og oplysninger om tilsatte stoffer. Plastic Change finder det imidlertid helt afgørende, at farlig

og uhensigtsmæssig kemi og stoffer helt bliver udfaset. Kemi og stoffer skal derfor også adresseres i

den kommende ”Chemicals Strategy for Sustainability” og i den eksisterende ”REACH”-lovgivning,

hvor plastik ikke er reguleret.

BatteriForeningen - Danish branch of EPBA ser frem til at deltage i arbejdet med det kommende nye

batteridirektiv, som forhåbentlig kan føre til mere fokus på indsamling og genanvendelse af brugte

batterier frem for administration. I forbindelse med indførelse af udvidet producentansvar og regule-

ring af emballage har BatteriForeningen påpeget det uheldige i, at WEEE, batterier og emballage ser

ud til at skulle reguleres forskelligt. I relation til ambitionen om at udfase ikke-genopladelige batterier

bemærker BatteriForeningen, at batterier ikke i almindelighed kan sammenlignes med eksempelvis

engangsservice etc. BatteriForeningen er enig i, at det bør tilstræbes at anvende genopladelige batte-

rier, hvor det er teknisk muligt og indgår som en naturlig del af brugen af et produkt, eksempelvis en

biltelefon. Et eventuelt decideret forbud mod genopladelige batterier vil også vanskeliggøres af, at

mange af de batterier, der kommer ind over EUs grænser, stammer fra importeret udstyr og privat køb

af batterier på hjemmesider fra tredje lande.

Kommunernes Landsforening støtter op om lovgivningsforslag til fremme af en bæredygtig produkt-

politik og understreger, at det er afgørende, at der sker en kobling mellem produktpolitik og affaldspo-

litik, idet forebyggelse ikke kan ske ikke i affaldssektoren, men i produktions- og forbrugsfasen. For at

sikre at der ikke genereres produkter, som ikke er egnet til genbrug og genanvendelse, bemærker Kom-

munernes Landsforening, at en væsentlig fremadrettet indsats er, at produkter og emballager bliver

mere ensartet og fremstilles af samme materialetyper. Kommunernes Landsforening støtter desuden,

at der i praksis arbejdes for nye rettigheder for forbrugere med henblik på reparationsret.

Kommunernes Landsforening anbefaler øget samarbejde mellem alle relevante aktører på tværs af den

offentlige sektor, så der bliver udarbejdet vejledninger om det optimale klimavalg, som kommuner

mfl. kan lade sig guide og inspirere af, når der lokalt skal findes svar på de grønne og bæredygtige am-

bitioner inden for den lokalpolitiske økonomiske ramme. Kommunernes Landsforening anbefaler

ikke, at der fremsættes bindende mindstekrav, uden at disse er baseret på et grundigt forarbejde men

anbefaler, at udbudsdirektivet bør justeres, så offentlige indkøbere kan stille krav til hele virksomhe-

dens adfærd og ikke alene, stille miljøkrav om kontraktens genstand. Kommunernes Landsforening

finder, at retten til reparation og opgradering som fokusområde er væsentligt og ser gerne løsninger,

der fremmer, at produkterne bliver repareret i stedet for bortskaffet.

Kommunernes Landsforening finder, at tidsfristen for, hvornår emballager skal være genbrugelige el-

ler genanvendelige, med fordel kan fremrykkes til 2025, hvor producentansvaret skal være fuldt imple-

menteret. Kommunernes Landsforening ser gerne affaldspiktogrammer på emballager, og den danske

løsning, der pt. søges udbredt i Norden, kan også fremmes i det videre EU-arbejde på området.

Kommunernes Landsforening finder, at øget optag af genanvendte plastressourcer kan fremmes på

andre områder end de nævnte emballager, konstruktionsmaterialer og biler, eksempelvis på elektro-

nikområdet. Kommunernes Landsforening bakker op om indsatser rettet mod mikroplast og bioplast,

samt de stillede forslag i Kommissionens arbejde med konstruktion og byggeri og i forbindelse med

tekstiler. Kommunernes Landsforening anbefaler et større fokus på genanvendelse af tekstiler og ser

gerne et producentansvar herfor.

kom (2020) 0098 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

Kommunernes Landsforening bakker op om reduktionsmål for madspild og forslaget om at undersøge

muligheder for at lovgive om genbrug til erstatning af engangsservice i fødevareservice. Kommunernes

Landsforening kan også støtte, at der udarbejdes en næringsstofhåndteringsplan, som blandt andet

skal fremme markedet for genanvendte næringsstoffer.

Kommunernes Landsforening bifalder, at handlingsplanen fokuserer langt mere på produkter end på

affald, og dermed på forebyggelse af affald. Kommunernes Landsforening kan bifalde, at Affaldsram-

medirektivet revideres i år 2022, hvor også forebyggelsesmål for specifikke affaldsstrømme introduce-

res. Kommunernes Landsforening ser gerne et harmoniseret system, med lokal mulighed for at tilret-

telægge den borgernære indsamling ud fra gældende rammer, vi kender i dag

–

hvad der lokalt giver

mening, og kan ikke støtte en rigid harmonisering af beholdere/spande (udformning og farver), samt

hvad der sorteres ned i dem. Kommunernes Landsforening anbefaler på linje med Dansk Affaldsfor-

ening at promovere det danske piktogramsystem og øget vejledning og information som en relevant

løsning på ønsket om en øget harmonisering. Kommunernes Landsforening kan støtte et skærpet fo-

kus på Europas eksport af affald og at fremhæve ’Genanvendt i EU’ som en kvalitetsparameter.

Dansk Regioner finder det positivt, at Kommissionen vil indføre bæredygtighedsprincipper i direktivet

for miljøvenligt design og at forbrugernes og offentlige indkøberes deltagelse i den cirkulære økonomi

styrkes. Dansk Regioner støtter, at ecodesign direktivet gøres bredere og mere bindende og anbefaler,

at der arbejdes hen mod, at så mange varer som muligt deklareres i forhold til miljø og deres klimaaf-

tryk. Dansk Regioner anbefaler desuden, at effekt på biodiversitet med fordel kan inddrages i forhold

til specifikke produktregler grundet det stor træk på primærressourcer.

Dansk Regioner bakker op om de stillede forslag for byggeriets værdikæde og foreslår desuden, at der,

før nedrivning

medtages analyser for mulig ”levetidsforlængelse”, selektiv nedrivning og screening af

genbrugelige materialer samt plan for genbrug og genanvendelse. Ved design skal der arbejdes for de-

sign for genadskillelse, skabes en marked for sekundære/genbrugte materialer

–

blandt andet regio-

nale markeder, arbejdes på at reducere bygningsmaterialers kompleksitet med fokus på minimering af

ressourceforbrug, stilles krav til genbrug ved fx standarder for materialekvaliteter og sporbarhed og

materialepas, samt har fokus på minimering og deklarering af indholdet af kemi i bygninger. Dansk

Regioner ser gerne, at EU opfordrer medlemsstaterne til at samarbejde om at etablere nationale gen-

brugsanlæg, have fokus på certificeringer og standarder i byggeriet, som er til hinder for genanven-

delse, og dels understøtter anvendelsen af sekundære materialer, blandt andet ved en form for beløn-

ningssystem for de bygherrer der vælger sekundære råstoffer frem for primære. Dansk Regioner ser

gerne, at der udvikles et sæt af økonomiske mekanismer, der kan regulere det sekundære marked.

Dansk Regioner forslår, at der arbejdes på at udvikle et EU certificeret kvalitetssystem for re- og upcy-

ling anlæg-

Dansk Regioner bakker op om fælles indikatorer på cirkulær økonomi og bemærker, at omstillingen til

cirkulær økonomi er vigtig for at nå de regionale mål og nationale mål om klimaneutrale lande i 2050,

idet størstedelen af de forbrugsrelaterede udledninger sker uden for Danmarks grænser, men er forår-

saget af produktions- og forbrugsmønstre i blandt andet Danmark og EU. DR ser muligheder i Power

to X som lovende CCU strategi og ønsker dette nævnes i forbindelse med de tværgående initiativer.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Baseret på tidligere drøftelser forventes der generelt opbakning til Kommissionens meddelelse.

kom (2020) 0098 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens ambition om tilvejebringelsen af en cirkulær økonomi i EU, der

kan understøtte opnåelsen af klimaneutralitet i 2050 og afkoblingen mellem vækst og ressourcefor-

brug, da ressourceudvinding og -forarbejdning er store kilder til drivhusgasudledninger i EU, og da

omstillingen kan være med til at sikre EU's konkurrenceevne på længere sigt. Herunder finder regerin-

gen det positivt, at strategien i forlængelse af Kommissionens industristrategi fokuserer på gevinsterne

ved den grønne omstilling.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionen med handlingsplanen vil opskalere den cirkulære

økonomi fra en begrænset skare af foregangsvirksomheder til at omfatte større økonomiske spillere.

Regeringen finder det dog samtidig vigtigt at fremhæve, at ikke blot større virksomheder men også den

store underskov af små og mellemstore virksomheder, bør tænkes ind i det videre arbejde med imple-

mentering af handlingsplanen. Det er i samklang hermed regeringens holdning, at det indre marked og

digitale teknologier udgør centrale elementer i udviklingen af en cirkulær økonomi, og at en styrkelse

af EU’s industribase og fremme af innovative, cirkulære forretningsmodeller og iværksætteri bør stå

som vigtige mål for arbejdet.

Regeringen hilser det velkomment, at Kommissionen har fokus på at sikre en sammenhængende juri-

disk ramme for en bæredygtig produktpolitik, der skal understøtte ressourceeffektivitet, cirkularitet,

sikkerhed og et reduceret klima- og miljøaftryk. En åbning af ecodesigndirektivet i forhold til at ind-

drage flere produktgrupper og flere kriterier, som understøtter den cirkulære økonomi, og bygger på

erfaringer fra EU’s miljømærke Blomsten og Kommissionens ny metode, Product Environmental

Foot-

print (PEF) kan bidrage til denne udvikling. Ecodesign og energimærkning er estimeret til at have le-

veret 50 % af EU’s 2020-mål

for energibesparelser. Regeringen er derfor positiv over for en udvidelse

af anvendelsesområdet for Ecodesign, idet det forventes at bringe store energi- og miljøbesparelser

samt udbrede tilgangen om cirkulære økonomi. Der bør dog i den forbindelse tages hensyn til, at im-

plementeringen af nye cirkulære økonomiske aspekter i ecodesign- og energimærkningsdirektiverne

ikke mindsker eller forsinker den nuværende indsats inden for energieffektivisering.

Ved udvidelse af miljøpåvirkningskategorier finder regeringen, at det bør tilstræbes, at dokumentati-

onsbyrden for producenter og markedsovervågningsorganer holdes minimal. Derfor bør man ved ud-

vikling af produktkrav til ressourceeffektivitet sørge for, at de kan implementeres for producenter og

kan håndhæves af markedsovervågningsorganer, hvilket allerede er et hovedfokus under udvikling af

de nuværende energieffektivitetskrav under ecodesign. Regeringen lægger vægt på, at tiltagene tager

højde for den stigende handel online og sammenhængen med en stærk og effektiv markedsovervåg-

ning.

Foruden udvidelse af ecodesigndirektivet, lægger regeringen vægt på, at en sammenhængende juridisk

ramme for bæredygtige produkter omfatter de mange andre produktreguleringer, der allerede findes.

Dette skal sikre, at der på tværs af produktområder stilles konsistente krav til klimapåvirkning igen-

nem hele livscyklus, og at man fremmer brugen af fornyelige ressourcer og beskyttelsen af sundhed og

miljø for alle produkter, der produceres i EU. Kun herved kan der skabes materialekredsløb, der er bæ-

redygtige. Forlængelse af levetiden, ressourceoptimering og øget genanvendelighed af produkter, øget

anvendelse af sekundære råvarer og substituering af skadelige kemikalier skal være centrale elementer

i den sammenhængende juridiske ramme. En ny produktpolitik skal gøre bæredygtig produktion og

forbrug nemt, transparent og troværdigt for både forbrugere og producenter.

kom (2020) 0098 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

Regeringen lægger endvidere vægt på, at tiltagene skal understøtte et velfungerende indre marked for

bæredygtige produkter, hvorfor regeringen vil arbejde for en effektiv og ensartet implementering og

håndhævelse af eksempelvis produktkrav, standarder og metoder.

Derudover støtter regeringen, at der arbejdes på en fælles EU-tilgang med minimumskrav til offentlige

grønne indkøb og monitorering af og rapportering om disse i EU’s medlemsstater,

idet regeringen ser

offentlige indkøb som en væsentlig drivkraft for cirkulær økonomi.

Regeringen finder, at cirkularitet er en vigtig del af industriens bidrag til klimaneutralitet og forsatte

konkurrenceevne og støtter Kommissionens intention om at fremme brug af digitale teknologier til at

følge, spore og kortlægge ressourcestrømme og-kvaliteter i værdikæder. Herunder understreger rege-

ringen behovet for, at der etableres standardiserede metoder til effektiv indsamling og deling af data

mellem virksomheder i hele leverandørkæden med henblik på at understøtte virksomheders mulighe-

der for forretningsudvikling på baggrund af data og at understøtte et fælles indre marked for sekun-

dære råvarer. Fokus bør være på udvikling af standarder og protokoller for adgang til og anvendelse af

data på tværs af datasæt, der bidrager til udviklingen og optaget af cirkulære forretningsmodeller på

tværs af den cirkulære økonomi.

Regeringen støtter forbedrede rettigheder for forbrugerne i den cirkulære økonomi og vil arbejde for, at

det bliver nemmere for forbrugerne at træffe reelle grønne og bæredygtige valg, herunder at forbrugerne

ikke bliver vildledt gennem grønvaskning. Regeringen arbejder for, at nye grønne regler og initiativer er

evidensbaserede og understøtter en aktiv forbrugeradfærd.

Regering hilser det velkomment, at Kommissionen vil præsentere

et ’initiativ

vedrørende cirkulært

elektronisk udstyr’ med fokus på blandt

andet at øge holdbarheden, samt muligheden for opgradering,

reparation, genbrugelighed og genanvendelighed af elektroniske produkter. Ligeledes finder regerin-

gen det positivt,

at Kommissionen tager initiativ til at indføre ’retten til reparation’ samt ensretning

visse produkttyper, som opladere, for at reducere det samlede ressourceforbrug. Det er regeringens

holdning, at der skal nytænkning til på dette område for effektivt at reducere det samlede ressource-

tryk for denne type af produkter.

Regeringen hilser initiativer velkomne, der kan fremme en øget, skånsom indsamling af elektronik og

IKT produkter, således at genbrugspotentialet bevares. Tilbagetagningsordninger, der omfatter hele

EU, kan muligvis fremme en sådan indsamling, men det kan give udfordringer ift. dataregistrering og

indsamling, hvilket kan medføre problemer med at dokumentere opfyldelse af genanvendelsesmålene

på nationalt plan.

Regeringen hilser Kommissionens initiativ med at fremsætte nye regler for batterier velkomment, her-

under, at Kommissionen vil fremsætte forslag til nye regler for batterier under hensyntagen til bl.a.

bæredygtigheds- og gennemsigtighedskrav til batterier og at det i strategi for bæredygtig og intelligent

mobilitet vil blive undersøgt, hvordan anvendelse af "product-as-a-service"-løsninger kan nedbringe

forbruget af nye materialer. Der er i høj grad brug for, at reglerne i det eksisterende batteridirektiv re-

videres og sammentænkes med en europæisk cirkulær value-chain for batterier, der kan tage højde for

en fremtidig e-mobilitet. Det er vigtigt, at dette arbejde tager højde for etiske bæredygtighedsprincip-

per i forbindelse med råvareforsyninger i batteriproduktionen, såvel som sikkerhedsmæssige aspekter

ved brug, genbrug og genanvendelse af batterierne.

Regeringen støtter op om Kommissionens fokus på plastik og Kommissionens arbejde med at fore-

bygge emballage affald. Regeringen har, i implementeringen af udvidet producentansvar for embal-

lage, særligt fokus på at øge genbrug og genanvendelse af plastikemballager.

kom (2020) 0098 - Bilag 1: Grund- og nærhedsnotat om en ny handlingsplan for den cirkulære økonomi - For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa

Regeringen forventer ikke, at der vil blive behov for at anvende forordningen om genbrug af renset

spildevand i landbruget i Danmark, men ser gerne, at der kommer øget fokus på genanvendelse af

vand og vandeffektivitet i industrien eksempelvis gennem BREF-arbejdet. Regeringen bakker op om

Kommissionens ønsker om at revidere byspildevands- og slamdirektiverne med henblik på, at der

kommer større fokus på genanvendelse af næringsstoffer og energiproduktion.

Regeringen bakker op om Kommissionens fokus på at forebygge madaffald og om at komme med en

strategi for tekstiler.

Regeringen støtter op om en revision af byggevareforordningen, herunder et styrket fokus på imple-

mentering af forordningens kriterie om bæredygtig udnyttelse af naturressourcer samt sikring af fælles

og ensartede dokumentationsbetingelser for eksempelvis genbrug af byggevarer. Regeringen hilser det

endvidere velkomment, at Kommissionen vil præsentere en omfattende strategi for bæredygtigt byg-

geri med fokus på bl.a. livcyklusanalyser og digitale logbøger/bygningspas. Regeringen støtter, derud-

over, at Kommissionens renoveringsinitiativ implementeres i overensstemmelse med principperne for

cirkulær økonomi, idet det er centralt, at anvendelse af genbrugte byggematerialer bidrager til øget

energieffektivitet, og samtidig må det ikke bidrage til højere energiforbrug til opvarmning. Effektiv

markedsovervågning vil ligeledes kunne understøtte, at der vil være tillid til, at sikkerhed og funktio-

nalitet bevares på et højt niveau i forhold til Kommissionens ny strategi for bæredygtigt byggeri.

Regeringen finder det positivt, at Kommissionens handlingsplan sætter fokus på en styrkelse af indsat-

sen for mindre affald, mere genbrug samt mere og bedre genanvendelse, herunder især for plastik og

tekstiler. Regeringen bakker op om reduktionsmål for udvalgte affaldstyper, såsom bygge- og anlægs-

affald, øget harmonisering på tværs af EU, samt bedre vilkår for brug af genanvendte materialer.

Regeringen er åben over for at se nærmere på muligheden for at stille krav til indhold af genanvendt

plast i produkter som emballage, byggematerialer og biler. Regeringen finder det desuden positivt, at

Kommissionen vil støtte udviklingen af løsninger inden for højkvalitetssorteringsanlæg. Begge dele vil

kunne understøtte et marked for genanvendt plast og gøre det mere attraktivt at etablere sorteringsan-

læg til forskellige plasttyper i EU landene.

Regeringen støtter Kommissionens fokus på og udarbejdelse af den kommende bæredygtige kemika-

liestrategi.

Regeringen bakker desuden op om, at EU bør stoppe med at eksportere affald ud af EU og støtter en

ambitiøs revision af EU’s

transportforordning om overførsel af affald over grænser for at skabe et reelt

indre marked for handel med sekundære råvarer.

Regeringen ser det som positivt, at strategien fokuserer på gevinsterne ved den grønne omstilling. Ek-

sempelvis fremhæver handlingsplanen, at en bevægelse mod en mere cirkulær økonomi vil øge brutto-

nationalproduktet og skabe 700.000 nye jobs i EU i 2030.

Regeringen hilser det samtidig velkomment, at der arbejdes på at integrere cirkulær økonomi i EU’s

taksonomi for bæredygtige investeringer, samt at der tages højde herfor i revision af direktivet om

ikke-finansiel rapportering.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.