Europaudvalget 2019-20
KOM (2020) 0141 Bilag 2
Offentligt
2176044_0001.png
Enhed
SocialJura
og Interna-
tional
Sagsbe-
handler
Anne-Mette
Kjær Hes-
selager
Koordine-
ret med
Grund- og nærhedsnotat
Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om ændring af forordning (EU) nr. 223/2014 for så
vidt angår indførelsen af specifikke foranstaltninger til håndte-
ring af covid-19 krisen
KOM (2020) 0058
Nyt notat
1. Resumé
Kommissionen har den 2. april 2020 fremsat forslag til forordning om ændring af
forordning (EU) 2014/223 for så vidt angår indførelsen af specifikke foranstaltninger
til håndtering af covid-19 krisen.
Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 223/2014 om Den Europæiske Fond
for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede trådte i kraft den 11. marts 2014. Fonden har
til formål at styrke den sociale samhørighed og bidrage til at reducere fattigdommen
i Unionen og i sidste instans helt udrydde de værste former for fattigdom ved at støtte
nationale ordninger, som yder ikke-økonomisk bistand med henblik på at afhjælpe fø-
devaremangel og alvorlige materielle afsavn og/eller bidrage til social inklusion af de
socialt dårligst stillede personer. Fonden er tænkt til at reducere de former for ekstrem
fattigdom, som i særlig høj grad bevirker social udstødelse, såsom hjemløshed, børne-
fattigdom og fødevaremangel.
Baggrunden for forslaget er den aktuelle COVID-19-pandemi, som har medført be-
grænset adgang til logistiske og menneskelige ressourcer til fortsat gennemførsel af
FEAD. Forslaget har til formål at træffe foranstaltninger, som skal imødegå de udfor-
dringer, som offentlige myndigheder og partnerskabsorganisationer står over for, så
hjælpen fortsat når ud til de socialt dårligst stillede.
Forslagets forventes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.
Formandskabet har til hensigt at indhente mandat i COREPER den 8. april 2020 med
henblik på at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet.
Regeringen kan tilslutte sig forslaget, som ventes at få bred støtte blandt medlemslan-
dene.
Sagsnr.
2020 -
3994
Doknr.
235200
Dato
07-04-2020
kom (2020) 0141 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om tilpasning af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede som følge af COVID-19
2176044_0002.png
2. Baggrund
Forordning 223/2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stil-
lede udspringer af konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 17. juni 2010, hvorved
EU-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst blev vedtaget. Af strategien
fremgik, at Unionen og medlemsstaterne satte sig som mål at bringe mindst 20 millio-
ner mennesker ud af fattigdom og social udstødelse inden 2020. På daværende tids-
punkt var ca. en fjerdedel af EU borgerne i risiko for fattigdom eller social udstødelse.
Fattigdommen fordelte sig imidlertid ikke jævnt i Unionen, og graden heraf varierede
fra medlemsstat til medlemsstat. Endelig var det vurderingen, at 8,8 pct. af Unionens
borgere led alvorlige materielle afsavn. På samme tid udgjorde fødevarespild en væsent-
lig problemstilling i Unionen. Fonden fik dermed til formål at sikre, at en del af dette
fødevarespild kunne kanaliseres over til de socialt dårligst stillede borgere gennem til-
delingen af fødevaredonationer. Denne udgør en væsentlig andel af programmet, be-
nævnt OPI.
Samtidig besluttede man at udvide programmet til også at omfatte foranstaltninger til
social inklusion af de socialt dårligst stillede personer, s benævnt OPII. Denne del af
programmet har til formål at støtte aktiviteter, som ligger uden for aktive arbejdsmar-
kedsforanstaltninger, i form af ikke-økonomisk, ikke-materiel bistand med sigte på so-
cial inklusion.
COVID-19 udbruddet har i mellemtiden medført, at hjælpen fra fonden til de socialt
dårligst stillede enten er sat i bero eller er begrænset som følge af den øgede risiko for
smittespredning. For at afværge, at krisen bliver endnu dybere og får utilsigtede konse-
kvenser for de socialt dårligst stillede, har Kommissionen fremsat et forslag til ændring
af forordningen, der skal have til hensigt at understøtte medlemsstaternes mulighed for
fortsat at tildele hjælp fra fonden.
Danmark har kun anvendt OPII programmet, som i dansk kontekst har haft til formål
at sikre de mest udsatte hjemløse personer en mere stabil, sund og tryg tilværelse med
bedre mulighed for at anvende eksisterende sociale tilbud med henblik på varige for-
bedringer af deres livssituation. Ansøgerkredsen er frivillige sociale organisationer og
interesseorganisationer, eventuelt i samarbejde med kommunale institutioner. Der er i
alt afsat 19,5 mio. kr. hertil. Aktuelt er der fire organisationer, som har fået tilkendt
midler fra fonden. Det er pt. uklart, hvorvidt projekterne, som finansieres gennem
FEAD, er forsinket eller suspenderet som følge af COVID-19.
3. Formål og indhold
Det aktuelle forslag har til formål at træffe særlige foranstaltninger, så støtten fortsat
når ud til de socialt dårligst stillede. Forslaget har hjemmel i artikel 175, stk. 3 i Trakta-
ten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Forslaget skal behandles af
Rådet og Europa-Parlamentet efter den almindelige lovgivningsprocedure.
Det foreslås, at:
1.
Fristen for forelæggelse af den årlige gennemførelsesrapport for 2019 fastsættes til
den 30. september 2020 i stedet for den 30. juni 2019.
2. Udgifter til operationer til fremme af kriseberedskabet i forbindelse med COVID-19
vil være støtteberettigede fra den 1. februar 2020.
2
kom (2020) 0141 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om tilpasning af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede som følge af COVID-19
2176044_0003.png
3. Medlemsstaterne får mulighed for undtagelsesvis at anmode om en medfinansie-
ringssats på 100 pct. for regnskabsåret 1. juli 2020
30. juni 2021. Medfinansierin-
gen på 100 pct. finder kun anvendelse, hvis den tilsvarende programændring god-
kendes af Kommissionen. Medfinansieringssatsen for hvert operationelt program
udgør sædvanligvis op til 85 pct. af de støtteberettigede offentlige udgifter, jf. for-
ordningen 223/2014 § 20.
4. I relation til OPI får medlemsstaterne mulighed for at tilpasse støtteordningerne
f.eks. ved at tillade alternative leveringsordninger via elektroniske vouchere samt
ved at stille værnemidler til rådighed. Forsinkelser eller suspension i leveringen af
fødevarehjælp/materiel bistand som følge af COVID-19 vil ikke medføre en reduk-
tion i støtteberettigede omkostninger.
5.
I relation til OPII kan en medlemsstat betragte de udgifter, som måtte være afholdt
til gennemførelse af en operation som støtteberettigede, selvom denne er suspende-
ret eller annulleret, og der således ikke er leveret nogen tjenester. Dette forudsætter,
at operationen blev suspenderet efter den 31. januar 2020, og at det skyldtes COVID-
19.
6. Fastsætte særlige foranstaltninger, der mindsker myndighedernes administrative
byrde og giver fleksibilitet for så vidt angår overholdelse af lovgivningsmæssige krav,
navnlig vedrørende overvågning og kontrol og revision.
4. Europaparlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om forslaget.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen har vurderet, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincip-
pet, hvilket regeringen er enig i.
6. Gældende dansk ret
Forordning 223/2014 finder direkte anvendelse i dansk ret.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
Vedtagelse af forslaget til forordning indebærer, at reglerne i forordning (EU) 223/2014
træder i kraft hurtigst muligt. Derudover ventes ikke yderligere lovgivningsmæssige
konsekvenser af forslaget.
Økonomiske konsekvenser
Forslaget indeholder mulighed for at ansøge om 100 pct. medfinansiering fra EU-bud-
gettet. Princippet om national medfinansiering er dog fortsat fastholdt. Men, det vil der-
ved blive muligt for den enkelte medlemsstat efter konkret godkendelse fra Kommissi-
onen at få tilkendt nye budgetmidler. Det kan dermed ikke udelukkes, at forslaget kan
3
kom (2020) 0141 - Bilag 2: Grund- og nærhedsnotat om tilpasning af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede som følge af COVID-19
2176044_0004.png
medføre en stigning i betalingsniveauet for EU’s budget i 2020.
Hvad dette indebærer
af økonomiske omkostninger er for nuværende uklart og vil skulle undersøges nærmere.
8. Høring
Forslaget har ikke været i høring.
9. Forhandlingssituationen
Det forventes, at de øvrige medlemsstater vil støtte forslaget.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen kan støtte forslaget. Forslaget vil indebære, at støtten fra FEAD fonden til
de socialt dårligst stillede ikke unødigt stilles i bero som følge af COVID-19.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Det aktuelle forslag har ikke tidligere være forelagt for Folketingets Europaudvalg.
4